Myrdet af Richelsen & Grau

Julehyggen er stor i sæsonens sidste afsnit. Kommer der nogensinde mere? Værterne tager den svære snak. Så får vi historien om Ottis Toole, der var glad for ild og usunde parforhold og til allersidst Richard Ramirez med de grimme tænder og det store talent for at snige sig.

Værterne undgår smidigt dårlig stemning og Sebastian fortæller om genforskning indenfor seriemorder-området. Dernæst den ekstremt klamme Luis Garavito, som Sebastian næsten ikke kan holde ud, og til sidst historien om Jack Unterweger, som var overraskende vellidt.

Vi indleder med et godt ferietip vi har fået fra en lytter, samt lidt om de retoriske udfordringer for politiet. Hernæst Joel Rifkin, der måske er mest kendt fra en komedieserie, og til sidst den ekstremt uhyggelige David Parker Ray, hvis torturmetoder nok har været inspiration for mange moderne skrækfilm.

Værterne skoler lytterne i do’s and dont’s når det gælder afføring(!) på gerningssteder. Så får vi historien om det morderiske par Alton Coleman & Deborah Brown, der dræbte på må og få, og til sidst brydes formen totalt med en unavngiven seriemorder: Jack the Ripper.

Værterne får lige vendt om de mon efterhånden er kommet i politiets søgelys. Der er i hvert fald masser af grunde til det. Hernæst præsenteres Albert DeSalvo, der nok er The Boston Strangler, og til sidst hører vi om den sadistiske Arthur Shawcross, der var fuld af gode historier.

Værterne diskuterer fascinationen af seriemordere. Både hos dem selv og som fænomen. Derefter hører vi om Herbert Mullin, der nok ikke havde den mest robuste psyke, og den beskidte, griseglade rigmand Robert Pickton med særlige kompetencer indenfor frostvarer.

Sebastian er endnu engang i det gavmilde hjørne! Både med flot og selvsmagende merchandise og med en uhyggelig, dansk mordsag! Dernæst får vi historierne om den ulækkert fantasifulde Tommy Lynn Sells, og den flotte, men ubehagelige linselus Rodney Alcala.

Først hører vi lidt om de fristelser politiet udsættes for – spoiler-alert: Sebastian er IKKE korrupt. Dernæst stifter vi bekendtskab med The Ken and Barbie Killers, Karla og Paul og den flamboyante, men også knallertkørende sydstatsmorder Ronald Dominique.

De to værter er nogle værre film- og serietosser, smider anbefalinger om sig og beder om flere! Desuden vender de indehaveren af verdens mest uhyggelige varevogn William Bonin og den fodtøjsglade Jerry Brudos, der altid havde gang i noget spændende på værkstedet.

Der er løssluppen feststemning ved sæsonafslutningen, men alligevel når vi rundt om det store brød af et morderisk sludrechatol, Ed Kemper og backpackernes helt store skræk, Ivan Milat.

Hovedtraumer til forret, herefter er der Albert Fish, den originale bussemand, der holdt af smerte, klamheder og mord, og til sidst det gale makkerpar Charles Ng og Leonard Lake, der havde et vanvittigt morderisk “projekt”.

Afsnittet åbner på en grufuld historie om citrusfrugter, så sig ikke, at du ikke blev advaret. Herefter fortæller Sebastian om den voldsomt aktive The Green River Killer, og Anders præsenterer The Casanova Killer, hvis historie er som taget ud af et voldeligt computerspil.

Sebastian har tømmermænd og Anders er muligvis blevet smittet af denne frygtelige lidelse. Alligevel formår værterne at snakke seriemorder-kortspil og præsenterer hinanden for den triste, men berømt portrætterede Aileen Wuornos og den dybt syge Tsutomu Miyazaki aka The Otaku Murderer og The Little Girl Murderer.

Denne gang øger vi aktualiteten betydeligt! Sebastian præsenterer den for meget nyligt, meget omtalte Golden State Killer og Anders træder også ind i det nye årtusinde med The Chessboard Killer.

Der er parforholdsspecial og det er næsten ikke til at være i studiet for mordere. Der sludres om The Moors Murders fra 1960’ernes England og det ulækre ægtepar West, der i samme land og periode skabte et væmmeligt hjem, hvor skrækken fortsatte i årevis.