Ugeskrift for læger

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

Hvert år bliver 3.000 danskere opereret for en diskusprolaps. I de fleste tilfælde opererer man ved et åbent kirurgisk indgreb, men det er altså nu også muligt at fjerne visse diskusprolapser ved en kikkertoperation. Men indgrebet er ikke uden bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i denne episode af Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Skorper og store sår i næsen, destruktion af næseskillevæggen og sågar hul i ganeknoglen. Det er nogle af de skader efter langvarig brug af kokain, som man ser på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet. På Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi har overlæge Kasper Aanæs og hans team lagt mærke til en stigende tendens: skader på næse og mellemansigt hos patienter efter brug af kokain. Deres observation har nu ført til en statusartikel, der sætter fokus på omfang og konsekvenser af hyppig brug af kokain. Selvom kokain i de senere år er blevet mere mainstream, er forbruget stadig tabuiseret, og det betyder også, at mange bliver dybt overraskede over de fysiske skader, som kokainforbruget kan føre med sig. Gæst: Kasper Aanæs, overlæge og ph.d. på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet Interview og produktion: Mie Brandstrup

Som ingen anden har professor Torben Hansen rykket ved vigtigheden af præcisionsmedicin. Med sine mange genetiske studier af den grønlandske befolkning har han fundet frem til en lang række specifikke mutationer i den grønlandske arvemasse, der har stor betydning for den måde, man skal behandle f.eks. diabetes på. Medvirkende: Torben Hansen, professor ved Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Skal børn og unge tilbydes hormonbaseret slankemedicin i forbindelse med vægttab? For nogle er det en større principiel diskussion, men faktum er, at præparatet Wegovy nu er godkendt til aldersgruppen mellem 12 og 17 år. Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det udelukkende bør være børnelæger med speciale i vægtrelaterede sygdomme, der skal stå for behandlingen af Wegovy til børn – det samme gør Sundhedsstyrelsen, men da myndighedernes anbefalinger ikke er juridisk bindende, vil behandlingen være op til den enkelte læge. Gæst: Julie Tonsgaard Kloppenborg, afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Forperson for adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Man kan skære halvdelen af den væk, og alligevel vil den vokse frem igen. Den kan komme sig over blodpropper og er robust som intet andet organ i kroppen. Leversygdomme er ofte forbundet med stigmatisering og misforståelser – og det er synd, mener professor i leversygdomme Maja Thiele. I episode af Ugeskriftets podcast kan du høre mere om leveren, der kan tåle de mest utrolige ting og hvordan Maja Thiele med øje for de brede forskningssamarbejder med både basalforskere og litterater, kan være med til at opnå en bedre behandling af leverpatienter. Medvirkende: Maja Thiele, professor i leversygdomme ved Syddansk Universitet Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Atrieflimren, også kaldet forkammerflimren, er den hyppigste form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Atrieflimren er forbundet med mange komorbiditeter, hvor særligt forhøjet blodtryk og søvnapnø er indikatorer på, at en patient bør undersøges for atrieflimren. Atrieflimren er både forbundet med højere dødelighed og forringet livskvalitet. Gæst: Lisa Gottlieb, læge og post.doc. på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

På verdensplan lever 537 mio. mennesker med diabetes, hvilket ventes at stige med 50% de næste 20 år. Når man spørger diabetespatienter, hvad de frygter allermest, så er det at få amputeret benene. Fodsår hos diabetespatienter er en kendt komplikation. Sårene har svært ved at hele, og det betyder i yderste konsekvens, at benet må amputeres. Men hvordan har udviklingen været i Danmark, og hvad kan man gøre for at forebygge? Det handler Ugeskrift for Lægers podcast om denne gang. Medvirkende: Professor og overlæge i endokrinologi på Bispebjerg Hospital Ole Lander Svendsen Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Antallet af nye kræfttilfælde stiger støt år for år, og mere end halvdelen rammer aldersgruppen, der er over 70 år. I takt med, at der bliver flere ældre, og at vi som befolkning lever længere og længere, skal sundhedsvæsnet ruste sig til at behandle flere patienter – og dermed også flere tilfælde af kræft. Der er især to hovedudfordringer i patienttilgangen til sundhedsvæsenet i de kommende årtier: antallet af patienter og de allerældste. For selvom der for mange ældre vil blive flere gode, sunde og aktive leveår, så vil der også blive flere år med sygdom. Gæst: Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Skal vi i fremtiden behandle kroniske depressioner, angst og PTSD med psykedelika? Det kan meget vel være scenariet. Lige nu forskes der intensivt i, hvordan psykedelika kan hjælpe grupper af patienter, der i dag er svære at hjælpe. Trods sin mørke fortid kan psykedelika meget vel være revolutionerende i behandlingen af mange psykiske lidelser i fremtiden. Medvirkende: Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Men betyder det, at endnu flere skal vente endnu længere for at komme i behandling for infertilitet – og er det offentlige overhovedet parat til at løfte opgaven? Vi snakker med Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Medvirkende: Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Produktion Karen Sigrid Jacobsen.

Grethe Andersen demonstrerede som den første i verden, at det er muligt at behandle grådlabilitet og depression hos patienter med stroke. Siden da har hun indtaget en central rolle i den tidlige behandling af stroke. Vi taler med Grethe Andersen om hendes liv som forsker. Medvirkende: Grethe Andersen Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Generationer af skolebørn er troligt troppet op hos sundhedsplejersken flere gange i løbet af deres skoletid for at blive målt og vejet, få testet synet og tale om sundhed og trivsel. Men særligt turen på vægten kan være forbundet med ubehag og give et øget negativt fokus på kropstyper og vægt eleverne imellem. Det viser et systematic review i Danish Medical Journal, der handler om psykosociale konsekvenser af vægtscreeninger af skolebørn. Gæst: Julie Dam Jessen, læge i KBU, almen praksis. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Får du rørt dig 30 minutter om dagen, og får du pulsen rigtigt op mere end to gange om ugen? Det spørgsmål stiller praktiserende læger ofte deres patienter. Problemet er, at over halvdelen af den danske befolkning ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion om dagen. Men spørger man den del af befolkningen, der ikke får dyrket motion, svarer langt de fleste, at de gerne vil i gang. I Aarhus forsøger man sig med såkaldte sociale henvisninger. Altså, at en praktiserende læge i princippet kan henvise til et ikkemedicinsk, fællesskabsorienteret tilbud. For det er godt at få sved på panden i idrætshallen, men i nogle tilfælde kan øvelsen også godt ligge i bare at komme op af sofaen og få pulsen op på vej derhen. Medvirkende: Rasmus Østergaard Nielsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

25% af Danmarks befolkning lider af flere kroniske sygdomme. Det kan være helt uproblematisk, men desværre ender mange patienter som kastebold mellem forskellige afdelinger. Episoden lægger sig op ad nyt temanummer om multisygdom og polyfarmaci. Medvirkende: praktiserende læge Berit Enggaard Kaae og praktiserende læge Claus Rendtorff. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Balanceproblemer, føleforstyrrelser og svimmelhed er symptomer, der kan dække over en lang række forskellige tilstande. Men kombination af disse funktionsforstyrrelser kan skyldes en relativt nyopdaget genfejl - et syndrom der er samlet under akronymet Canvas Gæst: Tua Vinther-Jensen, afdelingslæge og speciallæge i neurologi på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet samt Neurologisk Afdeling på Bispebjerg hospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Delirium er et syndrom, der spænder fra mildere tilfælde, hvor patienter bliver forvirrede eller får påvirket korttidshukommelsen til en tilstand, der kan betegnes som akut hjernesvigt med hallucinationer eller udadreagerende adfærd. Delirium er en alvorlig og hyppig tilstand, der ofte rammer indlagte ældre og er udtryk for en underliggende tilstand som begyndende demens, medicinpåvirkning eller mangel på mad, drikke eller søvn. Gæst: Martin Schultz, speciallæge i geriatri ved Herlev og Gentofte hospital Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Der venter mange unge læger et regulært praksischok, når de skifter fra medicinstudiet til klinisk basisuddannelse. Akutte situationer, samarbejdet med kolleger og tyngden af ansvaret for egen faglighed er nogle af faktorerne. Hvis overgangen skal blive bedre bør blikket både rettes mod universiteterne og klinikken, lyder det fra gæsterne i dennes uges udgave af Ugeskriftets podcast. Gæster: Susanne Nøhr, overlæge og lektor emerita på Aalborg Universitet og Doris Østergaard, overlæge og professor i medicinsk uddannelse og simulation. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Knuder på halsen hos børn optræder hyppigt og kan dække over mange forskellige sygdomme og kan se voldsomt ud. Knuder på halsen hos børn er ret almindeligt, og man kan næsten ikke komme igennem et lægeliv uden at have stødt på en knude på halsen hos et barn. Derfor er det relevant for alle læger at vide, hvad man skal stille op, og hvornår det er alvorligt. I denne episode af snakker vi med afdelingslæge, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet og assisterende videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger Christian Grønhøj. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Mange ældre patienter oplever et forstyrret søvnmønster med alderen. Det øger risikoen for bl.a. mental svækkelse og kroniske helbredstilstande. Dårlig søvn kan føre en række negative helbredsmæssige konsekvenser med sig. I takt med alderen kan behovet for søvn falde, men fysiske, psykiske og medicinske faktorer, der kan påvirke vores søvn, stiger. Det gør det særligt vigtigt at have fokus på den sunde søvn hos ældre patienter. Gæster: Olalla Urdanibia Centelles, overlæge ved Neurocentret Afdeling for hjerne- og nerveundersøgelser, Rigshospitalet og Poul Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet Glostrup. Produktion: Mie Brandstrup

I øjeblikket tales der meget om flåtbårne infektioner, især er der fokus på TBE (Tick-Borne Encephalitis) og vaccinationer. TBE er stadig sjælden i Danmark, dog observeres flere tilfælde – primært hos folk, der har opholder sig i Sverige. De fleste er også bekendt med borrelia, mens neoriherliciose er en ny bakterie fundet i flåter. Symptomerne er langvarig feber, nattesved, vægttab. Sådan kan mange sygdomme have deres debut, men når patienten ovenikøbet er i langvarig immundæmpende behandling, så bør klokkerne ringe. Medvirkende: Helene Mens, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Kvinder der har eller har haft anoreksi har øget risiko for komplekse graviditeter. Selvom spiseforstyrrelsen ligger år tilbage, kan kroppens forandringer under en graviditet trigge uhensigtsmæssige tanker om vægt, mad og motion og påvirke det fysiske og psykiske helbred Gæster: Josephine Nolte, læge Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital og Else Marie Olsen, afsnitsledende overlæge, Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Det er næsten præcis et år siden af verdens sundshedsorganisation WHOs advarselsklokker bimlede om en ny sundhedskrise lige efter, at vi alle havde smidt de sidste mundbind i skraldespanden. En koppevirus, kaldet mpox, spredte sig hurtigt både i USA, Brasilien og Sydeuropa. Heldigvis gik det ikke så galt. I dette afsnit af Ugeskriftets podcast kan du høre overlæge i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital Ann- Britt Eg Hansen fortælle om, hvordan det var at modtage de første patienter med mpox, og hvad vi har lært om sygdommen i dag. Gæst: Ann-Brit Eg Hansen, overlæge i infektionsmedicin hvidovre hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

20% af befolkningen i den vestlige verden lider af kroniske smerter. Selvom der findes mange forskellige smertestillende midler, er det svært at behandle kroniske smerter. Medicinen er ofte forbundet med svære bivirkninger, og effekten kan aftage over tid. Vi taler med professor i neurovidenskabelig psykologi Lene Vase. Gæst: Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Ustabilt blodsukker hos indlagte patienter med diabetes kan give forlænget indlæggelsestid, dårligere sårheling efter operationer samt andre former for komplikationer. Det anslås, at 10-15% af indlagte patienter har sukkersyge, men det er en underbelyst patientgruppe rent forskningsmæssigt. En lang række faktorer kan påvirke patienters glukosemetabolisme under indlæggelse. Indlagte patienter med et dysreguleret blodsukker er ofte længere indlagt, og mortaliteten og generelle hospitalskomplikationer er også øget. Dansk Endokrinologisk Selskab vil i en kommende, national behandlingsvejledning anbefale, at man i højere grad bruger langtidsvirkende insulin til patienter med type 2-diabetes, der er indlagt på en ikkeintensivafdeling. Gæst: Mikkel Thor, læge og ph.d.-studerende ved Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Det kan være svært at stoppe med at ryge, og det er faktisk også forbundet med en række alvorlige bivirkninger, hvis patienten er på bestemte typer medicin. Klinikere har haft en formodning om, at en række lægemidler påvirkes af rygning, rygestop og rygestopmidler. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de få typer medicin, der påvirkes af dette. Vi snakker med overlæge i klinisk farmakologi, Maija Bruun Haastrup. Gæst: Maija Bruun Haastrup, overlæge i klinisk farmakologi, Odense Universitetshospital Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Tab af lugte-og smagssans fik en særlig bevågenhed under Corona-pandemien, men årsager kan være mange og fælles for patienterne er, at det ofte påvirker deres livskvalitet betydeligt. Alligevel skiller patienter med senfølger efter Covid sig ud ved både at opleve fantomlugte og voldsomme forvrængninger i deres lugtesans. Kom med på besøg på Flavour Klinikken og hør hvordan man kan genoptræne sin lugtesans i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Gæst: Therese Ovesen, professor og overlæge på Flavour Klinikken ved øre, næse, hals-afdelingen på Gødstrup Hospital Tilrettelagt og produceret af Mie Brandstrup

Rekonstruktiv urologi har gennemgået en stor udvikling i de senere år med en patientgruppe, der spænder fra nyfødte til +80 år. De hyppigste indgreb ligger på 2-3% af en population, mens ekstremt sjældne misdannelser ses få gange om året herhjemme. For en del patienter er der tale om livslang behandling, og derfor arbejder man lige nu med at styrke behandlingen i overgangen mellem barn og voksen, ligesom man samarbejder på tværs i Europa om de allermest sjældne tilstande. Gæst: Yazan Rawashdeh, overlæge og urinvejskirurg ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Fødselslægen, der selv mistede et barn by Ugeskriftets videnskab

Brugen af anabole steroider er ikke kun en genvej til store muskler og et stærkere selvbillede - det er også forbundet med en række konsekvenser for både det fysiske og mentale helbred. Forbrug af steroider er tabuiseret, konsekvenserne af de syntetiske hormoner er underbelyst rent forskningsmæssigt og brugerne havner ofte mellem flere stole, når de opsøger behandling Gæst: Caroline Kistorp, professor og overlæge ved Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet

Det er nok de færreste, der nogensinde kommer i nærheden af, hvad diabetesforskeren Jens Juul Holst har bedrevet. Hvad der startede med en undersøgelse af en perfunderet pancreas i en barak på Bispebjerg Hospital blev til opdagelsen af hormonet GLP-1. Det har revolutioneret hele forskningsfeltet inden for fedme- og diabetesforskning og er blevet en milliardforretning for medicinalindustrien. Ugeskriftets podcast har i denne særudgave mødt Jens Juul Holst på Panum Instituttet i København. Medvirkende: Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I denne episode besøger Ugeskriftet afdelingslæge og børneortopædkirurg på Sjællands Universitetshospital i Køge Peter Buxbom. Som børnelæge tager han sig meget af de elektive ting, som børn kan fejle. Det kan være problemstillinger fra knoglebrud til hjulben og ledskred i hoften. »Der er rigtig mange børn, der oplever håndledsbrud. Det er der, man oftest har et brud som barn, men de kan få det alle steder. Børneknogler adskiller sig lidt fra voksenknogler, de er mere porøse og hullede, fordi de er mere karrige. De har mange elastiske kollagene fibre, som gør, at bruddene bare er anderledes end hos voksne«. Medvirkende Peter Buxbom, afdelingslæge og børneortopædkirug på Sjællands Universitetshospital i Køge. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Afstande mellem patienter og læger på danske hospitaler blegner, når man vender blikket mod Grønland, hvor der er hundredevis af kilometer mellem Nuuk og vestkystens bygder. Det stiller store krav til planlægning og logistik især i den specialiserede behandling I den seneste håndfuld år har man forsøgt at afprøve digitale løsninger - et langsommeligt arbejde, hvor Covid-pandemien skulle vise sig at skubbe på udviklingen Gæst: Uka Wilhjelm Geisler, kardiolog og overlæge på medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Implantater der sender elektriske impulser via rygmarv eller nerver kan helt eller delvist afhjælpe en række forskellige smertetilstande. Indgrebene er ofte den allersidste behandlingsmulighed for en lille med stærkt plaget patientgruppe Gæst: Kaare Meier, afdelingslæge og Ph.d. på Aarhus Universitetshospital samt lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de små femten år der er gået, siden HPV-vaccinen blev introduceret i det danske børnvaccinationsprogram er vaccinens dækning blevet mere effektiv i forebyggelsen af celleforandringer og kræft. Men giver den øgede effekt så også anledning til at tilbyde vaccination i flere aldersgrupper eller re-vaccinationer til personer der har modtaget de tidligere varianter af HPV-vaccinen. Gæst: Anne Hammer Lauridsen, forskningsansvarlig overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup samt lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Flerligamentskader i knæet med brud på korsbånd og flere ledbånd er sjældne, men hører til blandt de mest alvorlige ortopædkirurgiske skader. Hos en del patienter går knæet samtidig af led og det kan medfører nerveskader, karskader og i værste tilfælde amputation af underbenet, hvis det ikke opdages i tide. Gæst: Martin Lind, overlæge og professor på ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Over 1 million danskere menes at have fedt i leveren i større eller mindre grad. Hos 60.000 patienter udvikler sygdommen sig med arvæv, der kan give skrumpelever. Selvom risikofaktorerne er kendte kan der gå mange år før tilstanden opdages. Den gode nyhed er, at livsstilsændringer kan gøre en forskel, men mange patienter har nederlag forbundet med netop vægt, kost og motion med i bagagen Gæst: Camilla Dalby Hansen, læge og Ph.d.-studerende ved Center for Leverforskning på Odense Universitets Hospital Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#118 - Hjertebetændelse by Ugeskriftets videnskab

Tusindvis af danskere må hvert år en tur på operationsbordet med lyskebrok, der hører til blandt de mest almindelige kirurgiske indgreb. Men der er en række faktorer, der spiller ind på behovet for en operation, og her skal almen praksis ikke tøve med at henvise til yderligere udredning. »Det er meget sjældent, at det er et must, at patienten skal opereres. Men det er det overvejende hos kvinder og hos børn. Hos mænd der siger man, at hvis det giver symptomer, og patienten ønsker behandling, så er vi klar«, siger Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Gæst: Jacob Rosenberg, professor i kirurgi og overlæge på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

For små to år siden begyndte man at se en ny patientgruppe med tics på Touretteklinikken på Herlev Hospital. Deres symptomer lignede ikke klassiske tics, og modsat patienter med Tourettes syndrom var debuten ofte pludselig og trigget af konkrete episoder. Flere internationale kolleger kunne berette om den samme patientgruppe, der var begyndt at dukke op i touretteklinikkerne, og deres interesse pegede i retning af sociale medier. Gæst: Nanette Mol Debes, overlæge på Touretteklinikken, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

En række studier tyder på, at især alvorligere sygdomsforløb med COVID-19 kan give kognitive funktionsnedsættelser. Men symptomerne kender man også fra andre infektioner. De store spørgsmål er, om COVID-19 adskiller sig fra andre typer af infektioner, og om patienter med COVID-19-kan gøres os klogere på generelle sammenhænge mellem infektioner og kognitive eller mentale senfølger. Gæst: Michael Eriksen Benros, professor og overlæge på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Hundredvis af patienter er stærkt plagede af udmattelse (fatigue) som senfølge efter en infektion med COVID-19. For nogle er det mere end to år siden, at de blev smittet i første omgang, og langt størstedelen oplevede et relativt mildt sygdomsforløb. På senfølgeklinik for COVID-19 på Aarhus Universitetshospital forsøger man at blive klogere på, hvorfor nogle patienter er ramt af senfølger, og hvad der kan gøres for at hjælpe dem. Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for COVID-19. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Gæst: Jane Agergaard, speciallæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital samt initiativtager og en af de fagligt ansvarlige for senfølgeklinik for Covid

#110 - heparinbridging by Ugeskriftets videnskab

Patienter med epilepsi har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til almen befolkning. En væsentlig del af mortaliteten ved epilepsi er pludselige og uventede dødfald hos ellers raske personer. Det viser en omfattende kortlægning af dødelighed og dødsårsager fra Epilepsiklinikken på Rigshospitalet. Du kan møde forfatteren bag i den sidste udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast inden sommerferien. Gæst: Marius Kløvgaard, ph.d. og læge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Herpes er en af de mest almindelige og udbredte infektioner på verdensplan. Men i ganske særlige tilfælde vandrer infektionen fra slimhinderne til centralnervesystemet og videre til hjernen. En alvorlig betændelsestilstand, der i mange år var lidt af et mysterie. Men ved hjælp af genomsekventering har man opdaget nogle af de bagvedliggende immundefekter, der forårsager herpes encefalitis. En viden der kan gøre os klogere på andre infektionssygdomme. Gæst: Trine Mogensen, overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Medvirkende: Mie Brandstrup

Op mod 358 millioner mennesker på verdensplan lider af astma – i Danmark anslås det, at astmatiske lidelser rammer omkring ti procent af befolkningen. Det spænder fra det milde og periodiske til det invaliderende. Nyere anbefalinger af, at den mest effektive behandling også tager højde for den inflammation, der forårsager astmasymptomer. Ugeskrift for Læger snakker i denne episode med Charlotte Suppli Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun er medforfatter på to nye statusartikler om behandling af astma i almen praksis og rationel anvendelse af kortikosteroid i behandling af KOL, astma og allergisk rinitis. Gæst: Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Krigen i Ukraine har sendt millioner af mennesker på flugt, og en del af dem kommer også til Danmark. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kigger vi på, hvordan traumereaktioner kan komme til udtryk og udvikle sig over tid, og hvad man i klinikken skal være opmærksom på hos patienter med flygtningebaggrund. Gæst: Jessica Carlsson Lohmann, overlæge og forskningsleder på Kompetencecenter for Tværkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hovedpine kan skyldes mange ting og dække over vidt forskellige tilstande. Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er på få årtier gået fra at være yderst sjælden til hyppigere at ses i venteværelset hos både øjenlæger og praktiserende læger. Gæst: Rigmor Jensen, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Af alle de børn der bliver født i Danmark i dag har 10% fået en eller anden form for fertilitetsbehandling inden de kommer til verden. Men selvom området har gennemgået en rivende udvikling så er det stadig et hårdt forløb. Denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige podcast handler om komplikationer ved fertilitetsbehandling. Medvirkende: Birgit Alsbjerg, fertilitetslæge ved fertilitetsklinikken i skive Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Mere end en halv million danskere er plaget af hyppig hovedpine og migræne. Et nyt studie giver et indblik i præcist, hvor meget patienternes sociale liv og arbejdsliv bliver påvirket. Langt størstedelen af patienter, der plages af hovedpine, bliver behandlet med præparater, der er udviklet til andre sygdomme. Den særlige hovedpinemedicin bliver lige nu betragtet som værende for dyr at tilbyde patienterne bredt set. Gæst: Agneta Snoer, neurolog ved Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik i Glostrup. Tilrettelagt af Mie Brandstrup

Effekten af behandling af seksualkriminelle har været drøftet i årtier uden klar konklusion. Evidensgrundlaget er småt og patientgruppen så forskelligartet, at det kan være svært at skabe et tilstrækkeligt forskningsmæssigt fundament. Men netop fordi gruppen af seksualkriminelle er meget heterogen, er det vigtigt at blive klogere på også små forskelle i behandlingseffekten. Medvirkende: Susanne Bengtson, psykolog og seniorforsker på Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Skal en 89-årig patient med leukæmi have tilbudt kemobehandling? Og hvordan sikrer man de bedste patientforløb for hæmatologiske patienter i fremtiden? Formanden for Dansk Hæmatologisk Selskab, Henrik Frederiksen, giver sit bud i denne udgave af Ugeskriftes videnskabelige podcast. Medvirkende: Henrik Frederiksen, professor og overlæge i hæmatologi, Odense Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I de senere år er det lykkedes at knække kurven over selvmordsforsøg blandt unge kvinder mellem 20 og 30 år. Men hos de 15-19-årige piger ser det desværre anderledes ud. Siden midten af 1990'erne er der sket en fordobling i antallet af selvmordsforsøg hos helt unge piger. Statusartiklen »Selvmordsforebyggende klinikker for børn og unge med fokus på Region Hovedstaden« af Britt Morthorst, Louise Caroline Harder, Annika Birgitta Nylandsted et al giver blandt andet indblik i evidens for selvmordsforebyggende og behandling. Medvirkende: Britt Morthorst, postdoc ved forskningsenheden i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Mange tror at tiden før og efter en fødsel er en af de lykkeligste tidspunkter i en kvindes liv. Men for mange er det samtidig et af de hårdeste perioder- og for nogen bliver presset så stort at de udvikler en depression. Ugeskriftets videnskabelige podcast handler i denne gang om depression i forbindelse med graviditet og fødsel. Medvirkende: professor i psykiatri Poul Videbech, psykiatrisk center Glostrup klippet tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

#94 - den svimle patient by Ugeskriftets videnskab

Det er mere end 20 år siden, at det i Danmark blev ulovligt at slå sine egne børn. Alligevel bliver hvert sjette barn udsat for vold i hjemmet – det svarer til 3-4 børn i en skoleklasse. Læger spiller en ikke ubetydelig rolle, når det kommer til at opdage vold mod børn. Men der er mange barrierer for at tage snakken med forældrene, hvis mistanken opstår. Der skal mere fokus på viden, og der skal brydes tabuer, mener gæsten i denne uges udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast. Gæst: Troels Græsholt-Knudsen, læge og ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Inden for de sidste 10-15 år er antallet af koloskopier nærmest eksploderet. Ny teknologi er med til at finde flere forstadier til kræft, men det rejser også spørgsmålet: Er vi nået så langt i diagnosticeringen af tarmkræft, at vi nu skal til at se på, hvem der faktisk har mest gavn af de koloskopier, der bliver lavet? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang. Medvirkende: Gunnar Baatrup, professor, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I dag opdager parrene først, at de er genetisk disponeret, når de står med et sygt barn. Teknologien gør det muligt, men hvilke og hvor mange sygdomme, man skal teste for, bliver i disse år diskuteret i lægefaglige kredse. Det samme gør en række etiske dilemmaer. Vi dykker ned i begge dele i denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, når vi besøger Laura Sønderberg Roos, afdelingslæge på Klinisk-Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de kommende år vil andelen af ældre nydiagnosticerede kræftpatienter stige. Mange vil være i stand til at modtage operationer, men en mindre gruppe sårbare ældre vil selv vælge behandlingen fra eller blive vurderet til at være for skrøbelige. Med et større fokus på patientforløbsvejledning og geriatrisk udredning vil flere patienter kunne tilbydes standardbehandling, der vil øge chancerne for overlevelse. Medvirkende: Henrik Ditzel, professor, overlæge og forskningsleder ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Selvom mange i Danmark overlever at blive for tidligt født, så kan for tidlig fødsel få voldsomme konsekvenser blandt andet på grund af risikoen for hjerneskade hos de for tidligt fødte børn. Men ved at give magnesium sulfat lige inden fødslen kan man mindske risikoen for cerebral parese. Tilrettelæggelse og produktion Karen Sigrid Jacobsen Medvirkende Hanne Wolf, Lene Drasbek Husom

I disse uger lægger tusindvis af danskere overarm til et lille, men længe ventet, stik. Vaccinationsprogrammet mod COVID-19 er i fuld gang efter et år, hvor incidenstal, podepind og spikeprotein er blevet en del af vores hverdagssprog. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kigger vi på det arbejde, som COVID-19-vaccinerne står på skuldrene af, og perspektiverne i de nye vacciner.

Mere end 200 sygdomme i Danmark er mere eller mindre relateret til alkohol. Danskerne er kendt for at drikke meget, men hvordan påvirker det egentlig vores sundhed? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang. Medvirkende: Maja Thiele, forsker i leversygdomme og alkohol Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Hvornår er et menneske uegnet til at køre bil? Det kan være svært at finde et entydigt svar på dét spørgsmål, især når der er tale om såkaldte lette til moderate kognitive svækkelser. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast besøger vi Michael Forbord Fischer, læge og ph.d.-studerende på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Han mener, at reglerne om kørselsforbud ved kognitive svækkelser bør være tydeligere, for som de er udformet i dag, sætter de især de praktiserende læger i en vanskelig situation. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Ph.d.-studerende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter har et højt fagligt niveau, og deres forskning får ofte international opmærksomhed. Men vi kan blive endnu bedre til at udnytte ph.d.ernes kompetencer, for en stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. Det vil kræve en særlig indsats at skabe tid og mulighed for at kombinere forskning og klinisk arbejde. Det mener Helene Nørrelund, overlæge og leder af ph.d.-skolen på Health på Aarhus Universitet, som vi taler med i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#84 - ECMO-behandling by Ugeskriftets videnskab

Da Viagra i slutningen af 1990’erne kom på markedet, var det en revolution inden for behandlingen af problemer med rejsning. Men det har også medført nogle måske lidt for urealistiske forestillinger om, hvad en rejsning er. Samtidig er der mange muligheder for at hjælpe de næsten 50% af mænd over 40 år , der i større eller mindre grad har rejsningsproblemer. I denne episode besøger vi Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor vi snakker med læge og ph.d. Mikkel Foged. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

SGLT2-hæmmere har i en flere år været anvendt til patienter med type 2-diabetes, især pga. de positive effekter på hjertekar og nyrer. Men præparaterne er først for nylig blevet godkendt i Europa til patienter med type 1-diabetes. SGLT2-hæmmerne øge risikoen for den dødelige tilstand ketoacidose, men med grundig uddannelse og monitorering af patienterne, så er det muligt også at behandle patienter med type 1-diabetes. Det fortæller gæsten i årets første udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast, der er hovedforfatter til en statusartikel om brugen af SGLT2-hæmmere. Vi har talt med Elisabeth Buur Stougaard, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center København. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Er det virkelig sandt, at alle kirurger er højtråbende, og psykiatere er lige så skøre som deres patienter? Denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast handler lægevitser. De fleste kender måske vitsen om, hvor man skal gemme 100 kr for en ortopædkirurg, men hvordan opstår disse stereotyper, og hvad kan vi lære af dem. Medvirkende Lars Henrik Frich, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på OUH og lektor ved klinik institut på SDU. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Næsten en halv million danske kvinder bruger p-piller eller andre former for prævention, der indeholder hormoner. Tidligere har det store fokus været på risikoen for blodpropper, men nyere studier viser også en sammenhæng mellem hormonel kontraception og depressioner. En viden, der især er vigtigt at få ud til de helt unge kvinder. Du kan høre mere om sammenhængen og hvilken forskel den viden kan gøre for fremtidige p-pillebrugere i denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast, hvor vi besøger Øjvind Lidegaard, professor og overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Christian Sørup fra Rigshospitalets Forbedringsafdeling gør i denne podcast os klogere på simuleringsmodeller,  der ligger til grund for de interventioner politikerne bruger til at holde pandemien i skak. Med mere overskuelige modeller er det lettere for den bredere befolkning at forstå på hvilket grundlag politikerne træffer deres valg. Medvirkende Christian Sørup, civilingeniør, Rigshospitalets Forbedringsafdeling. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen.

Trykkammerbehandling bliver af mange forbundet med akut behandling af dykkersyge, men flere hundrede patienter er hvert år i ambulante forløb i den store metalbeholder i kælderen under Rigshospitalet. Princippet i trykkammerbehandling har været kendt i mange år, men sidste år modtog de tre læger Gregg Semenza, William Kaelin og sir Peter Ratcliffe Nobelprisen i medicin for at kortlægge, hvordan cellernes oxygenfølsomhed fungerer. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kan du høre om hyperbar oxygenbehandling af blandt andet stråleskader, når vi besøger Ole Hyldegaard, overlæge og chef for trykkammerenheden ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet.

De fleste af os vil nok stifte bekendtskab med artrose i et eller andet omfang i løbet af vores liv. Selv om der ligger spændende ny forskning med blandt andet stamceller i støbeskeen, ved vi faktisk meget lidt om sygdommen, og måske er artrose langt hen ad vejen noget, man må vænne sig til. I denne episode af Ugeskriftets videnskabelige podcast snakker vi med redaktør på Ugeskrift for Læger og praktiserende læge Lene Agersnap og redaktør på Ugeskrift for Læger og professor på Hvidovre Hospital Per Hölmich, som begge fortæller om deres behandling af patienter med artrose. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men det vil kræve en national strategi. Vi har besøgt Nina Weis, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og nyudnævnt klinisk professor. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Ashanti DeSilva er måske ikke et navn, der klinger helt bekendt. Men i virkeligheden er hun verdensberømt. Hun er nemlig den første patient i verden, der tilbage i 1990 blev behandlet med genterapi – og hun lever i bedste velgående i dag. Genterapi har siden 1990’erne været godkendt til en række behandlinger af sjældne sygdomme, men det er inden for de senere år, at der for alvor er sket et gennembrud. Denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast handler om genterapi. På femte sal i Mærsktårnet med udsigt over det meste af København sidder David Wolbye, han er lektor i neurovidenskab på Københavns Universet. Karen Sigrid Jacobsen, har besøgt ham.

I denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast kan du blive  klogere på kønmodificerende kirurgi - altså kirugi,  der skal bekræfte patientens opfattede køn. Men grænserne for opfattelsen af køn bliver mere og mere flydende, så derfor er det et område, hvor lægerne hele tiden bliver udfordret på svære etiske valg. Medvirkende: overlæge i gynækologi og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen

Kunstig intelligens og big data er allerede en del af sundhedsvæsenet. Men vi kommer til at lægge endnu mere arbejde i hænderne på maskinerne i de kommende år. Det stiller krav til både det lægefaglige personale og dem, der fodrer computerne med algoritmer og sundhedsdata. Det er derfor helt nødvendigt, at de to faggrupper skal arbejde endnu tættere sammen. I denne episode kan du møde læge og ph.d. Carla Kruse samt it-ingeniør Brian Bell, når vi taler om fremtiden for kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen set fra to forskellige fagligheder. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Hvor mange gange har du glemt dine nøgler eller andre personlige ejendele inden for den sidste uge eller 14 dage. Det kan man blive spurgt om, hvis man på et tidspunkt har haft en depression eller har en bipolar lidelse. Kognitive vanskeligheder ved en depression er almindelig kendt, men hvad mange ikke ved, så oplever 30-60% af patienter med depression eller bipolar lidelse kognitive vanskeligheder efter en depression, derfor er det vigtigt at screene. Karen Sigrid Jacobsen har talt med Kamilla Miskowiak, der er professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen

Patienter med akut svimmelhed er en hyppig årsag til at folk henvender sig i landets akutmodtagelser. Men ofte ender denne gruppe som kastebold i systemet, for svimmelhed er ofte forbundet med mange diffuse symptomer. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne afklare det videre forløb hos disse patienter – og her kan en enkel metode tages i brug, der sparer personale og patienter for scanninger, der ofte ikke kan nås i vagten. Medvirkende: Bjarki Djurhus, overlæge på øre-næse-hals kirugisk afdeling i Køge. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Hele verden skriger på viden om coronavirus og COVID-19. Hvornår kommer der en vaccine eller en effektiv behandling, hvorfor bliver personer uden for risikogrupperne kritisk syge, og hvad er følgevirkningerne af infektionen? Der forskes på livet løs, og videnskabelige artikler skyder allerede op som paddehatte, men mange af dem lever ikke op til de normale standarder. Er det helt i orden, når der er tale om en ekstraordinær situation, eller bør kravene netop være ekstra høje? I denne særudgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi om fast track- forskning under Coronakrisen sammen med Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet samt videnskabelig medredaktør på Ugeskrift for læger og Jens Rehfeld, professor og overlæge på Rigshospitalet.

Kritisk syge COVID-19-patienter ser ud til at have en øget risiko for blodpropper, også selvom de modtager forebyggende behandling. Det viser en række internationale studier, som er samlet i en ny statusartikel fra Dansk Selskab for trombose og hæmostase. Men studierne er små og lever ikke op til de normale forskningsmæssige standarder. Så hvordan navigerer man i det, når der samtidig er et stort behov for viden om konsekvenserne af COVID-19? Det taler vi med Maja Hellfritzsch Poulsen, læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, om i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast.

Grønland har over de seneste 6 årtier gennemgået en voldsom udvikling, socialt, politisk og kulturelt. Men hvad har det betydet for folkesundheden. Det kigger vi nærmere på i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige Podcast. Medvirkende: Anders Koch, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut Henrik Hansen, landslæge i Grønland Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Perifer nervekirurgi er ikke et selvstændigt speciale, men involverer mange dele af kirurgien, og der er stor forskel på kompleksiteten i operationer på perifere nerver. Det kan give udfordringer i forhold til at sikre patienterne den bedste behandling. En ny statusartikel lægger op til debat om centralisering af visse dele af den perifere nervekirurgi og mulighederne for bedre koordinering og vidensdeling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med én af forfatterne, Kåre Fugleholm, som er lektor og overlæge på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Siden de første forsøg med stamcellebehandling til multipel sclerose begyndte i slutningen af 1990'erne er udvælgelsen af de rette patienter blevet langt mere finmasket. Klinisk praksis og studier viser, at tidlig indsats og et aktivt sygdomsforløb inden en kronisk fase giver den bedste effekt og færre bivirkninger. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med Morten Blinkenberg, neurolog og overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, om en ny statusartikel der samler kliniske erfaringer og en række studier i stamcellebehandling mod MS.

Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem laterale bækkenlymfeknuder og tilbagefald af endetarmskræft. Det er blandt andet størrelsen på lymfeknuderne, der kan give et fingerpeg, om de med tiden vil udvikle sygdom. Herhjemme har der traditionelt set ikke været fokus på at operere bækkenlymfeknuder, men med inspiration fra især Japan er det ved at ændre sig. Blandt andet på Sjællands Universitetshospital. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du møde overlæge Jens Ravn Eriksen, der fortæller om suspekte bækkenlymfeknuder og lægger op til, om man i en dansk kontekst skal undersøge positive effekter af bækkenlymfeknudedissektion.

For de fleste børn kommer puberteten som en naturlig overgang mellem barndommen og ungdommen. Men hos især pigerne ser man en stigende tendens til for tidlig pubertet. I de fleste tilfælde er det blot kroppens naturlige proces, der er gået i gang før tid. Men der kan også være bagvedliggende patologiske årsager. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge Dorte Lydum Senning om, hvad der kan sætte puberteten for tidligt i gang, hvornår udviklingen bør bremses og hvornår den skal fortsætte, også selvom det er lidt for tidligt. Klippet og tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Behandling på højtspecialiserede neonatalafdelinger øger chancen for overlevelse og mindsker risikoen for men hos ekstremt for tidligt fødte børn. Derfor er det vigtigt, at kvinder, der er i risiko for at føde før uge 25, bliver henvist i rette tid. Det er budskabet i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, hvor vi taler med overlæge Ane Lando fra Rigshospitalets neonatalklinik om en ny vejledning til behandling af børn født før uge 25. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge med OCD med at udsætte eller helt undgå deres tvangshandlinger, og langtidsudbyttet af behandlingen er bedre, end man hidtil har troet. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast kan du møde professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen, der fortæller om symptomer, involvering af forældre samt terapeutisk og medicinsk behandling af børn og unge med OCD. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Behandling af gravide med depression er komplekst og kan sætte læger og kvinden selv i svære dilemmaer. For både medicinen og sygdommen i sig selv kan føre til komplikation. Men nyere studier tyder på, at visse risici ved antidepressiv medicin (SSRI) ikke er helt så høj som tidligere antaget. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge og professor Poul Videbech, der er medforfatter på en ny statusartikel om SSRI til gravide. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Danske børn er ikke særlig gode til at spise efter kostrådene. De spiser for meget animalsk fedt, for meget sukker og alt for lidt fisk og grønsager. Andelen af overvægtige børn ikke er steget i de seneste 10-15 år, men udviklingen er stagneret. Videncenter for Forebyggelse er for nylig kommet med en række anbefalinger til, hvordan man får vendt udviklingen. Men spørgsmålet er, om man i langt højere grad skal være med til at udvikle børns kritiske sans over for mad, smag og måltidsfællesskaber i stedet for at sætte prisen op på sodavand og andre usunde ting. Medvirkende: Karen Wistoft, professor med særlige opgaver på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling på Aarhus Universitet. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Professor Ulrik Schiøler Kesmodel fortæller i denne podcast om, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at ryge, når man er gravid. For de fleste ved nok godt, at det ikke er sundt, men hvordan får man denne gruppe til at holde op? Medvirkende Ulrik Schiøler Kesmodel, professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Dysfagi eller synkebesvær kan være en konsekvens af eller et symptom på alvorligere sygdom, men dysfagi kan også opstå, uden at det er muligt at finde den egentlige grund til problemerne. Selvom dysfagi er en udbredt lidelse, så mangler der viden om symptomer, udredning og behandling. Det mener læge Hanna Rahbek Mortensen og Dorte Melgaard, ergoterapeut og formand for Dansk Selskab for Dysfagi, som du kan møde i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Danmark sender årligt milliarder af kroner til udviklingslande. En del af pengene går til at udvikle sundhedsvæsener. Med FN’s verdensmål har vi forpligtet os til at skabe lige sundhed for alle. Men spørgsmålet er bare, om vi sikrer det, hvis de, der udfører projekterne, ikke ved nok om, hvad de laver. Medvirkende Helene Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Med biomarkører i blodet og ved skanninger er det muligt at opdage selv små forandringer i hjernen efter et hovedtraume. Biomarkører kan også gøre os klogere på, hvad gentagne hovedskader gør ved vores hjerne over tid. I USA spiller nationalsporten football en ikke ubetydelig rolle i forskningen i effekterne af hovedtraumer. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast, hvor vi taler med medicinstuderende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Anne-Sophie Juul, der står bag en statusartikel om hovedtraumer og biomarkører. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Glukagonlignende peptider findes naturligt i tarmen og er også et meget effektivt stof til behandlingen af især type 2-diabetes, da det hjælper bugspytkirtlen med at udskille insulin. Men ny forskning viser, at det også har en lang række fysiologiske virkninger. Medvirkende: klinisk professor Filip Krag Knop, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

I dag er kemoterapi fortsat blandt de vigtigste behandlinger til kræftpatienter, men udviklingen af nye lægemidler går i retning af en meget mere målrettet behandling, og forskningen i nye lægemidler og behandlinger på kræftområdet er inde i en rivende udvikling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du komme med på Fase 1 enheden på Rigshospitalet, hvor vi taler med overlæge og ph.d. Kristoffer Rohrberg om de nyeste behandlinger. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

I denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast skal det handle om vertebroplastik. Det er et indgreb, der tilbydes patienter med smertefulde knoglebrud i rygsøjlen, oftest i forbindelse med knogleskørhed. Her sprøjter man knoglecement på begge sider af ryghvirvlen, og kort tid efter er patienterne stort set smertefri. Problemet er bare, at den gode effekt er svær at bevise. Medvirkende: Mikkel Østerheden Andersen, overlæge på Rygkirurgisk Afdeling, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Natlig sengevædning hos børn kan være en stor belastning for både børn og forældre. I takt med at barnet bliver ældre, kan det også blive et socialt problem og give skamfølelse og lavt selvværd. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast taler vi med børnelæge Marie Preel om enuresis nocturna, diagnostik og behandling. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

At få døve til at høre er noget af en bedrift, men det er lige præcis, hvad professor og overlæge på Rigshospitalets øre-næse- halsafdeling gør. Sammen med kollegaer i Aarhus og i Odense har han udført 300 operationer, der i de allerfleste tilfælde, fik folk med ingen eller stærkt nedsat hørelse til at høre. Men for at det kan lykkes, er det vigtigt at øve sig i at høre – det er det, Ugeskriftes Videnskabelige Podcast handler om denne gang. Medvirkende Per Cayé Tomasen, overlæge og professor på Rigshospitalets øre-næse-hals-afdeling. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Sprogbarrierer mellem læger og patienter kan spænde ben for en tryg og fri dialog. En ny undersøgelse blandt læger på to børneafdelinger sætter fokus på omfanget af sprogbarrierer og nogle af de konsekvenser, det kan have. Og så lægger forfatterne op til debat om brugen af professionelle tolke. For ikke en eneste gang, mens studiet stod på, blev der anvendt uddannede tolke på de to afdelinger. Ugeskrift for Læger har talt med Kia Dungu, reservelæge på Neonatalklinikken på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.