Nach Genre filtern

Smerteuniverset

Smerteuniverset

Smertevidenskab.dk

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk

61 - Episode 61 - Kroniske smerter, stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.
0:00 / 0:00
1x
  • 61 - Episode 61 - Kroniske smerter, stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.

    I denne episode har vi igen besøg af Gurli, som i dette afsnit deler sine erfaringer med kroniske smerter og hvordan hun har oplevet stigmatisering og mistro, især fra sundhedsprofessionelle. Vi dykker ned i, hvor invaliderende det kan være at leve med kroniske smerter, og Gurli fortæller ærligt om sin kamp med afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker. Episoden belyser også nogle af de udfordringer som personer med kroniske smerter lever med men som du ikke kan se fordi personer med kroniske smerter ofte ikke viser hvordan de har det indeni. Kroniske smerter er en usynlig byrde og dem som lever med smerterne lades ikke som om de har ondt, de lader som om de ikke har ondt. Kroniske smertepatienter møder desværre stadig ofte mistro og stigmatisering i behandlingssystemet, især når årsagen ikke kan identificeres på en scanning.

    Derfor vil vi gerne give et budskab videre fra denne podcast: Personer med kroniske smerter faker ikke de har ondt. De faker, at de ikke har ondt!

    God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Mon, 25 Mar 2024 - 1h 15min
  • 60 - Episode 60 - Håb om smertefrihed efter 43 år med kroniske nakkesmerter og hovedpine

    Velkommen til Smerteuniverset!

    I denne episode har vi besøg af Gurli, som deler sin kamp med kroniske nakkesmerter og hovedpine. Smerterne, der begyndte som en daglig udfordring, eskalerede og førte til indlæggelse på psykiatrisk afdeling og selvmordstanker. Til trods for årelang kamp og utallige behandlinger fandt Gurli ingen varig bedring. 

    Vi dykker ned i Gurlis liv, hvor smerterne ikke blot var en fysisk hindring, men også påvirkede hendes valg og livsstil. En drøm om at blive sygeplejerske blev brat afbrudt efter en kælketur, der forværrede hendes tilstand og førte til førtidspension. Men Gurli opgav aldrig håbet om bedring. Efter et forløb hos smertevidenskab er hun på vej mod en hverdag uden begrænsninger.

    I næste episode udforsker Gurli og vi de mørke sider ved at leve med kroniske smerter: stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.

    God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

     

     

    Mon, 11 Mar 2024 - 1h 09min
  • 59 - Episode 59 - Forkerte eller forældede overbevisninger om dine smerter kan fastholde dig i kroniske smerter m. Søren Grøn

    I denne episode dykker vi ned i hvordan vores forståelse af smerteproblematikker kan forme vores tilgang til at løse dem, både for behandlere og patienter. Vi har med os Søren Grøn, uddannet kiropraktor og på nuværende tidspunkt i gang med sin PhD. Søren er især interesseret i patienters egenhåndtering af og overbevisninger om kroniske smerter og belyser i løbet af episoden ny viden som åbner op for nye måder at behandle kroniske smerter.

    Overbevisninger og håndtering spiller en afgørende rolle i smerteoplevelsen, og i denne episode udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige opfattelser kan være en barriere for smertelindring og bedring. Det er blevet tydeligt i smerteforskningen, at en mere helhedsorienteret tilgang er nødvendig i behandlingen af kroniske smerter og vi må se ud over den smertefulde kropsdel og i stedet inddrage hele personen og deres livssituation.

    I episoden udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige overbevisninger kan påvirke patienters håndtering af smerte og hvordan de kan udgøre en barriere for at få det bedre. Derudover taler vi om den mangledende forståelse af hvordan andre faktorer end skade og sygdom kan bidrage til smerter, både hos patienter og behandlere samt muligheder for at gøre ny viden omkring smerter tilgængelig for alle i fremtiden. God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smert evidenskab.

    ___________________________________________________

    Link til en af artiklerne der refereres til i podcasten: "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain" - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/ 

    Mon, 26 Feb 2024 - 1h 09min
  • 58 - Episode 58 - Svaghed i skulderen udvikler sig til 7 år med kroniske skuldersmerter

    I denne episode hører vi om Mathias' rejse gennem 7 år med kroniske skuldersmerter. Mathias blev ramt af skulder- og rygsmerter, som gradvist blev til en kompleks tilstand, der også omfattede smerter i lysken, maven og hyppig trang til at tisse. Trods utallige besøg hos forskellige behandlere og diverse behandlingsmetoder, stod Mathias tilbage uden en forklaring på, hvorfor han havde smerter. Gentagne gange blev han henvist til øvelser som løsningen på hans smerter, men desværre gav disse øvelser ingen lindring. Efter fire års blev han diagnosticeret med funktionel lidelse af to forskellige behandlere. De fortalte ham, at det var nødvendigt at regulere følsomheden af hans alarmsystem, men desværre blev han ikke informeret om, hvordan dette skulle gøres.

    I dag er Mathias smertefri og ikke længere begrænset af symptomer. Mathias fortæller hvordan han i samarbejde med Smertevidenskab fik den nødvendige viden og kompetencer til at skrue ned for følsomheden af hans krops alarmsystem som gjorde det muligt for ham at genvinde friheden og kontrollen i hans liv. God fornøjelse med podcasten!  

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smert evidenskab.

    ___________________________________________________

    Artikel "Hvorfor gør det ondt?- 3 forskellige grunde til at du kan mærke smerter": https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/  Artikel "Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?": https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-hvorfor-opstaar-de-og-hvordan-kan-de-behandles/ 

    Mon, 12 Feb 2024 - 1h 06min
  • 57 - Episode 57 - Kan man tænke sig rask? Hvordan krop, sind og sociale relationer kan påvirke dine smerter med Thomas Breinholt

    Kan man skille kroppen fra psyken eller omvendt? Kan du opleve noget hvor dit hoved ikke spiller en central rolle? 

    I denne episode interviewer vi Thomas Breinholt som er aktuel med sin nye bog ‘Kan man tænke sig rask?’. Vi stiller skarpt på hvordan krop og psyke hænger sammen og hvordan din adfærd, sygdom eller gode helbred ikke bare handler om dig og dine gode valg i livet. 

    Vi udfordrer måden vi forstår sundhed i dag og hvorvidt vi tilbyder den relevante behandling for smerter og sygdom. Vi stiller spørgsmålstegn ved og udfordrer mange forskellige antagelser og ideer om sundhed. 

    Bør vi udelukkende fokusere på den smertefulde kropsdel eller er der behov for at vi ser mere holistisk på og inddrager personen med smerter? 

    Virker operationer rent faktisk? 

    Virker medicin? 

    Er sundhed og smerter et individproblem eller samfundsproblem? 

    Vi kommer også ind på hvordan dine overbevisninger og forventninger kan påvirke effekten af din behandling og hjernens utrolige evne til at skabe din virkelighed på godt og ondt. Hvad er placebo og kender du placebos onde tvillingebror nocebo? Alt det og meget mere kan du lære mere om i denne super spændende episode som efterlader dig med inspirerende viden og en ny måde at forstå sundhed og smertebehandling.  

    God fornøjelse med podcasten!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Operation x - De tvivlsomme smerte operationer : https://play.tv2.dk/serie/operation-x-tv2/de-tvivlsomme-smerteoperationer-b7f00709-76bb-491a-af01-0a4822538a88

    https://www.thomasbreinholt.dk/ 

     

    Mon, 11 Dec 2023 - 1h 08min
Weitere Folgen anzeigen