Nach Genre filtern

Go to Gate

Go to Gate

Kilroy

Hver måned hiver vi, Michael og Sofie, nye gæster i studiet, som deler ud af deres vildeste, sjoveste og mest overraskende rejseeventyr. Vi kommer ud i alle verdenshjørner, når vi bl.a. dykker ned i sabbatårsrejser, livet som digital nomade, uforglemmelig rejser der bare blev ved, rejser der gik helt galt og meget mere.

Formålet er, at dele de gode rejsehistorier og øge rejselysten blandt danskerne. Vi håber, at podcasten enten vil dulme dine rejse-blues, inspirere dig til at turde tage ud på dit eget eventyr eller måske bare underholde dig, når du alligevel er på vej til lufthavnen.

Forud for hvert tema, har du mulighed for at stille spørgsmål på forhånd via vores Instagram, som vi vil gøre vores allerbedste for at besvare undervejs i episoden.

Podcasten hedder Go to Gate og er din månedlige antidosis til rejse-blues.

Serien er produceret af April Podcast Production

13 - Først til verdens ende: bag kulissen med Emilie & Martin fra sæson 4
0:00 / 0:00
1x
  • 13 - Først til verdens ende: bag kulissen med Emilie & Martin fra sæson 4

    I vores 7. episode af sæson 2 har vi besøg af Emilie og Martin fra Først til verdens ende (sæson 4) til en snak om deres oplevelser på rejsen, og hvad der sker bag kulisserne i et ræs mod verdens ende! Da de sidste år meldte sig til programmet, havde de ingen idé om, hvad rejsen skulle indebære, men tog spændte afsted på en rejse til ukendte destinationer... Det skulle vise sig at blive lidt af en udfordring! 
     
     Vi møder dem på den anden side af Først til verdens ende, hvor vi indtil nu har set 5 episoder af sæsonen - og vi har SÅ mange spørgsmål. Hvordan er det egentlig at rejse med et kamerahold i hælene? Hvordan overkommer man sprogbarrieren uden en telefon? Hvad var det mest udfordrende? De besvarer alle vores spørgsmål, og fortæller om deres vildeste eventyr, sjoveste anekdoter som f.eks. at drikke sig fuld i lotus-shots med en vietnamesisk familie og meget mere i dette herlige afsnit af Go to Gate. 


    Podcasten er produceret i samarbejde med April Podcast Production.

    Thu, 25 Apr 2024
  • 12 - Solorejse: Flugt fra virkeligheden blev til Nadjas vildeste eventyr

    I vores sjette episode af sæson 2 har vi inviteret den kendte influencer Nadja Hansen i studiet til en snak om det at rejse solo som kvinde. Hun tog i sommeren 2023 på en spontan 6-ugers solorejse igennem Europa, efter at have solgt sin Roskilde billet til fordel for en tur til Paris - because why be sad at home, when you can be sad in Paris!  Det blev startskuddet på et længere eventyr som bragte Nadja til diverse hjørner af Europa, og ud på oplevelser hun kun kunne have drømt om!

    Men, hvordan er det egentlig at rejse alene? Er det sikkert? Er der nogle downsides? Hvordan finder man venner? Nadja besvarer alle jeres spørgsmål, og fortæller om sine vildeste eventyr, sjoveste anekdoter og meget mere i dette skønne afsnit af Go to Gate. 

    Podcasten er produceret i samarbejde med April Podcast Production.

    Thu, 01 Feb 2024
  • 11 - Working Holiday: Double Trouble Down Under

    I 5. episode af sæson 2 har vi inviteret tvillingerne Camille & Isabella i studiet, som har været afsted på Working Holiday i Australien. Det stod ikke altid i stjernerne, at de to skulle til Australien - og slet ikke på Working Holiday, men når Covid-19 spolerer ens planer, og lukker ned for store dele af verden, så må man tage de muligheder man kan få. Og det viste sig at blive den bedste beslutning nogensinde!

    I denne episode taler vi bl.a. om den famøse laid back vibe i Australien, rejseflirts, hvad man gør, hvis man ikke vil det samme, hvordan det egentlig er at rejse sammen med en person man er så tæt så længe, og meget mere! 

    Podcasten er produceret i samarbejde med April Podcast Production.

    Thu, 21 Dec 2023
  • 10 - Girl Power projekt: Emmas rejse fra Danmark til toppen af Mt. Everest, DEL 2

    I 4. episode af sæson 2 har vi inviteret Emma Østergaard i studiet. Hvis ikke du kender Emma, så blev hun 23. maj 2023 Danmarks yngste kvinde til at bestige Mount Everest i en alder af bare 26 år. Hendes fortælling er så inspirerende at vi har været nødt til at dele episoden op i 2 afsnit. 

    I anden del af Emmas fortælling, er vi nået til Basecamp på Mt. Everest og tager nu ud på både den fysiske og mentale rejse til toppen af verden. Vi hører om udfordringerne undervejs, om episoder som kunne have ændret Emmas fortælling for altid, og om hvordan det føles at være noget til toppen af Mt. Everest og vide at man kun er halvejs...

    Lyt til denne episode, og lad dig inspirerer af Emmas vanvittige fortælling til måske selv at følge din drøm - uanset hvad den er.

    *Vi gør opmærksom på at denne episode kan være triggering for personer som lider af højdeskræk. Lyt med på eget ansvar.


    Podcasten er produceret i samarbejde med April Podcast Production.

    Thu, 16 Nov 2023
  • 9 - Girl Power projekt: Emmas rejse fra Danmark til toppen af Mt. Everest, DEL 1

    I 3. episode af sæson 2 har vi inviteret Emma Østergaard i studiet. Hvis ikke du kender Emma, så blev hun 23. maj 2023 Danmarks yngste kvinde til at bestige Mount Everest i en alder af bare 26 år. Hendes fortælling er så inspirerende at vi har været nødt til at dele episoden op i 2 afsnit. I første del af Emmas fortælling, tager vi en snak med hende om hendes Girl Power projekt "Emma's Everest", om hvordan det er at gå 100 procent efter ens drøm, hvad der skal til for at blive bjergbestiger, og om de mange ekspeditioner, som ledte op til hendes rejse til toppen af verden.

    Lyt til denne episode, og lad dig inspirerer af Emmas vanvittige fortælling til måske selv at følge din drøm - uanset hvad den er.

    *Vi gør opmærksom på at denne episode kan være triggering for personer som lider af højdeskræk. Lyt med på eget ansvar.

    Podcasten er produceret i samarbejde med April Podcast Production. 

    Thu, 19 Oct 2023
Weitere Folgen anzeigen