Nach Genre filtern
- 2126 - Spionage-status: Hvem holder øje med os lige nu?
Hvorfor er universiteterne et oplagt sted at rekruttere danske spioner lige nu? Hvilke fremmede efterretningstjenester holder øje med os? Og hvor henne i verden har vi agenter, der opererer under overfladen? Vi tager pulsen på efterretningsarbejdet, og hvordan det har ændret karakter i kølvandet på krigen i Ukraine. Herigennem bliver vi også klogere på, hvordan man forsker i et felt, hvor en stor del af materialet er mørklagt? Medvirkende: Thomas Wegener Friis, historiker og lektor ved Syddansk Universitet, og leder af Center for Koldkrigsstudier. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 02 May 2024 - 2125 - Skab et bedre indeklima - vi bliver sundere, mere effektive & sparer penge
Den enkelte skole kan spare store summer på at forbedre indeklimaet, og som samfund opnår vi en endnu større samlet gevinst. Så hvad skal der til for at skabe et godt indeklima i institutioner og virksomheder? Og hvad bør du gøre i dit private hjem? Medvirkende: Professor Jørn Toftum fra DTU SUSTAIN. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 01 May 2024 - 2124 - Her er krigens glemte helte: Duerne
De får hædersmedaljer, overvåger fjenden, guider missiler og redder menneskeliv. Dagens gæst har kun bevingede ord til overs for brevduerne. For de små fugle har gang på gang vist sig at gøre en afgørende forskel i krigens liv. Og måske kan de hurtige fugle også vise sig at være afgørende i fremtidens konflikter... Medvirkende: Jacob Vrist Nielsen, historiker på Aarhus Universitet og dueholder Christian Hansen. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 30 Apr 2024 - 2123 - De fattige snyder mindre
200.000 danskere lever under fattigdomsgrænsen og uligheden er på sit højeste i 35 år. Men hvad gør det ved vores beslutninger og moralske kodeks, at vi pludselig skal kæmpe for at få enderne til at mødes? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi får besøg af en ekspert, der har forsøgt at besvare spørgsmål med hjælp fra en terning og light-sodavand. Medvirkende: Christian Truelsen Elbæk, adjunkt på Center for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde"
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 29 Apr 2024 - 2122 - "Danmarks bedste flyver" styrtede ned og overlevede en uge i Atlanterhavet
Han blev kaldt Danmarks bedste flyver, selvom han faktisk faldt ned flere gange, for den sønderjyske pilot Christian Johansen var noget helt specielt. Vi dykker ned i hans vilde liv - bl.a. dengang han blev den første pilot til at flyve på forbryderjagt, og hvordan han sad på en havareret flyvemaskine i en uge lagt ude i Atlanterhavet. Herigennem bliver vi også klogere på hvilke slags mennesker der, som Christian Johansen, kaster sig ud i livsfarlige eventyr. Medvirkende: Rene Rasmussen, forfatter til "Danmarks bedste flyver" og museumsinspektør på Museum Sønderjylland & Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 26 Apr 2024 - 2121 - 36 timer i isolationskammer skal gøre os klogere på stofskiftet
Forestil dig at bo på syv kvadratmeter i op til flere døgn. Hvis du er klaustrofobisk anlagt lyder det måske ikke rart. Men det er forholdene for forsøgspersonerne på Steno Diabetes Center Aarhus. Her har man for nyligt fået installeret nogle af Danmarks eneste hermetisk forseglede metabolske kamre, hvor forsøgspersoner lige nu indgår i et eksperiment der skal gøre os klogere på stofskiftet. Peter Løhde har besøgt kammeret for at blive klogere på potentialet som de to kamre gemmer på... Medvirkende: Niels Jessen, forskningschef, Steno Diabetes Center Aarhus og Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 25 Apr 2024 - 2120 - Den danske kaffehistorie - kællingedrikken blev et hit
I dag er vi et af de lande der drikker allermest kaffe, men der var engang, hvor Danmark faktisk var et udpræget tedrikker-land. Så hvornår og hvordan tog kaffen over? Hvorfor er der så meget status forbundet med vores forbrug - ikke bare på caféerne, men også ude i de private hjem? Og hvordan udviklede de opkvikkende, varme og kostbare dråber sig fra "kællingedrik" til hvermandseje? Medvirkende: Annette Hoff, historiker, forfatter og tidligere museumsinspektør i Den Gamle By. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 24 Apr 2024 - 2119 - Danske forskere udvikler en pille mod demens
Lige nu er kliniske forsøg i gang, hvor testpersoner afprøver effekterne af en dansk-udviklet pille mod demens - nærmere betegnet den meget aggressive og arvelige frontotemporal demens. Men hvor langt er der fra forsøgets nuværende fase til, at en pille mod demens rent faktisk kan udskrives af lægerne? Hvad er demens egentlig for en sygdom, og hvad kan vi gøre i dag, ved hjælp af bl.a. motion og kost, for at bekæmpe den? Hertil hører vi fra en pårørende, om hvordan det er når ens nærmeste rammes, samt hvilke tanker deres diagnose sætter i gang ift. ens egen sundhed, gentests og fremtid. Medvirkende: Professor Anders Nykjær, pårørende Henriette Bolin Laursen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 23 Apr 2024 - 2118 - Derfor er opioider Danmarks farligste rusmiddel
Flere hundrede danskere bliver hvert år indlagt med forgiftninger fordi de har misbrugt smertestillende lægemidler. I de værste tilfælde dør de. Det er ikke uden grund, at tre af Danmarks retsmedicinske institutter nu åbent kalder opioider for det allerfarligste rusmiddel. Men hvad er det, der gør opioiderne så farlige? Og hvilke konsekvenser er det, som de hver dag konfronteres med på de retsmedicinske institutter? Medvirkende: Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge ved Klinisk Farmakologi på Aarhus Universitetshospital og Klinisk Lektor på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og Jacob Viczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og forfatter. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 22 Apr 2024 - 2117 - Den danske tehistorie - engang vi drak mere te end englænderne
Det er ikke mange der ved det, men der var engang hvor vi danskere var et udpræget te-drikker-land, mens englænderne fyldte sig med kaffe! Så hvordan byttede vi roller? Hvornår opstod den danske tekultur, og hvorfor mistede vi den igen til fordel for de ristede bønner? Vi dykker ned i dansk tehistorie - fra 1600-tallets apoteker-blade og frem til nutidens hurtige teposer i utallige smagsvarianter. Hertil får du opskriften på, hvordan du egentlig bør brygge din grønne te - for det har du formentlig aldrig gjort rigtigt, og hermed har du nok heller aldrig smagt ordentlig, grøn te! Medvirkende: Annette Hoff, historiker, forfatter og tidligere museumsinspektør i Den Gamle By. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 19 Apr 2024 - 2116 - Alle i historien var på stoffer
Mennesket har altid ledt efter den næste både blive fuld, skæv eller høj på. Faktisk har rusen været så stor en drivkraft, at vi nok ikke ville være dem, vi er i dag, hvis ikke vores forfædre havde været på stoffer. Før i tiden sniffede man nemlig oceaner af lægeordineret kokain, røg enorme mængder af opium og tog små skud amfetamin for at få et boost i hverdagen. Medvirkende: Søren Hein Rasmussen, historiker og forfatter. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 18 Apr 2024 - 2115 - Hvem er krigeren? - Fra moderne kampzoner til rituel krigsmagi
Hvis vi går tæt på en kriger, hvad ser vi så bag kampmateriellet? Er der en kriger gemt i os alle? Og hvad gør kampen ved et menneske? Vi zoomer ind på både de moderne, danske soldater og på historiske krigere. Herved bliver vi især klogere på Sepik-krigerne fra 1920'erne, og hvordan deres gamle krigsmagi stadig sætter spor i nutidens Papua Ny Guinea. Medvirkende: Anders Emil Rasmussen, museumsinspektør på Moesgaard Museum og lektor i Antropologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 17 Apr 2024 - 2114 - Illerup Ådal - krigsfundet der omskrev historiebøgerne
Hvorfor bliver denne arkæologiske udgravning i 1950'erne afgørende for fortællingen om vores nordiske jernalder? Hvad kan vi lære af de mange smukke, ornamenterede våben? Og hvordan snydes der dengang med kopivarer på det globale sværdmarked? Jernalderen er en farverig tid! Lær hvorfor, når vi bl.a. nørder ned i fortidens hære, deres fantastisk velbevarede udstyr, og hvordan denne historie trækker tråde til Hollywood blockbusteren Gladiator. Medvirkende: Forhistorisk arkæolog Xenia Pauli Jensen, der er senior forsker på Moesgaard Museum. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 16 Apr 2024 - 2113 - Fem skarpe til forskerne - hvordan læser du med ørerne? & hvad kan vi lære af tandlægeredskaber?
Hvad synes eksperterne er det mest interessante, når det gælder netop deres vidensområde? Det bliver vi klogere på, når vi taler med en medieforsker og en konservator. Herigennem dykker vi bl.a. ned i: Hvordan nye medier som lydbøger og podcasts betyder, at vi i dag lytter os igennem en hel del af vores litteraturforbrug. Hertil ser vi på en samling historiske tandlægeredskaber - hvad fortæller disse smukke, men gruopvækkende instrumenter om dansk medicinhistorie? Medvirkende: Iben Have, lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet & Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth, konservator ved Medicinsk Museion. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 15 Apr 2024 - 2112 - Muslimske kvinder skal ikke "reddes" fra undertrykkelse
Muslimske kvinder er ofre for undertrykkelse og social kontrol. Det er i hvert fald det billede, der har inficeret store dele af debatten om integration. Men det gør faktisk mere skade end gavn, at vi opfatter muslimske kvinder som nogen, der skal reddes. Det mener dagens gæst, der har brugt flere år på at undersøge vores syn på de kvindelige muslimer. For måske var det bedre at vi brugte mindre tid på at tale OM dem. Og mere tid på at tale MED dem. Medvirkende: Louise Rognlien, ph.d.-studerende i idehistorie på Aarhus Universitet og Ella Yar. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 12 Apr 2024 - 2111 - Den nye far er mere følsom, nærværende og til stede end hans egen far
Når nybagte fædre i dag får deres barn i armene for første gang er det med helt andre forventninger til forældreskabet end dem, deres far eller farfar havde. For i modsætning til tidligere generationer er den moderne far en næsten lige så stor del af forældreskabet som moderen. Og det er kun godt, mener dagens gæst, der har set udviklingen med egne øjne. Medvirkende: Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 11 Apr 2024 - 2110 - Ville du stemme på en dansk Trump? - Hvorfor vælger vi udemokratiske politikere?
Er tilliden til vores folkevalgte politikere virkelig ved at smuldre? Risikerer vi at se gamle demokratier falde? Og hvad får folk til at stemme på en politiker som Donald Trump? Alle de spørgsmål får du svar på, når vi tager pulsen på de vestlige demokratier og analyserer deres sundhedstilstand. For måske står det faktisk ikke så slemt til, som det billede der tegnes i medierne? Herigennem bliver vi klogere på, hvad der får vælgere til at sætte deres kryds ud for kandidater, der tydeligvis handler udemokratisk. Medvirkende: Suthan Krishnarajan, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 10 Apr 2024 - 2109 - Spøgelser, lys og selviscenesættelse: Snapshots fra fotografiets historie
Cheeeeese! I 1840 tog telegrafisten og forfatteren Peter Faber et billede af Gråbrødre Torv i København. Apparatet, han brugte, var et såkaldt daguerreotypi-apparat. Og billedet skulle senere vise sig at være det allerførste fotografi herhjemme. Dagens Kraniebrud kortlægger fotografiets historie - fra de sort-hvide daguerrotypier til de moderne instagram-posts. Medvirkende: Mette Kia Krabbe Meyer. Seniorforsker på det kongelige bibliotek og lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet, Steen Kaargaard Nielsen. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 09 Apr 2024 - 2108 - Er du AI-optimist eller -pessimist? Lyt med og find dit svar!
Særligt efter lanceringen af ChatGPT i 2022 fylder kunstig intelligens i vores bevidsthed og i vores hverdag. Hermed stiger både begejstringen, men også frygten, for hvad fremtiden med AI byder på. Derfor vedtog EU for nylig som de første i verden en ny lovgivning for netop at beskytte brugerne. Vi opruller betydningen af det nye lovstof, men også hvordan vi almindelige borgere kan begribe hvad AI er, og hvordan det kommer til at påvirke vores fremtid. Er du AI-pessimist eller optimist? Find svaret ved at lytte med! Medvirkende: Emil Bak, konsulent på Teknologisk Institut. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 08 Apr 2024 - 2107 - Fra Grauballemanden til rav og træ - sådan konserverer vi historien i 2024
Hvordan sikrer vi vores historiske genstande for eftertiden? Det spørgsmål er konservatorerne ude på Moesgaard eksperter i. Vi besøger museet for at komme rundt i deres ikoniske udstillinger, samt backstage i værkstederne, for at se på samlingerne med konservatorens specialiserede blik: Hvad ser de , når de kigger ind i de oplyste montre? Hvordan er det at få lov til at røre ved danmarkshistorien på daglig basis? Og hvordan arbejder den moderne konservator på Moesgaard Museum? Medvirkende: PhD og konservator Anna Katarina Tjelldén. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 05 Apr 2024 - 2106 - Teaser: Lyt til 'Det billige skidt' med Alexander Holm og Sebastian Klein
Lyt med, når den naturpolitiske ugerevy 'Det billige skidt' med biolog Alexander Holm og naturformidler Sebastian Klein har premiere. Naturen er ikke bare nuttede dyr og noget, vi altid kan vende tilbage til. Naturen er i hastig forandring ikke mindst på grund af den førte politik på området. Holm og Klein fortæller dig, hvad der sker med naturen, hvad du skal skynde dig at opleve, hvor der sker spændende ting, og hvor vi fucker grundigt op. Det er med at være forberedt for i de næste mange år, kommer naturen til at vise os, hvem det er, der bestemmer. Lyt med hver fredag kl. 12.10 på Radio4 eller der, hvor du lytter til podcast.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 05 Apr 2024 - 2105 - Derfor binder bajeren os sammen!
Skål! Kraniebrud holder torsdagsbar - live i radioen. I 1847 blev danskerne væltet bagover af en ny type øl: Bajeren. I dagens live-udgave af Kraniebrud smager vi på Danmarkshistoriens første bajer og tager på en pubcrawl gennem den danske ølhistorie. En historie, der tager os fra drukgilder i vikingetiden til moderne alkoholfrie alternativer. Medvirkende: Allan Leth Frandsen, ølentusiast og vicedirektør i Den Gamle By og Louis Illum Honoré, kommunikationschef i Bryggeriforeningen. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 04 Apr 2024 - 2104 - Moesgaards arkæologer fandt virkelighedens paradis - det ligger i Bahrain
I bronzealderkongeriget Dilmun mødes mytologi og virkelighed. Sagnet om dets eksistens var udbredt, men først i 1954 fandt arkæologer fra Moesgaard Museum beviser for at den faktisk fandtes, da de gravede i det område, der i dag kendes som Bahrain. Vi dykker ned i historien om det sensationelle fund, og bliver herigennem klogere på alt fra oldtidens Dilmun-konger og en mystisk tronraner til stedets imponerende kongegrave, samt hvorfor de kan låses indefra. Vi dykker også ned i hvad Moesgaards arkæologer stadig graver efter i området, og hvilke forskelle og ligheder der er mellem den samtidige egyptiske kultur. Medvirkende: PhD og Dr. phil. Steffen Terp Laursen, museumsinspektør på Moesgaard Museum. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 03 Apr 2024 - 2103 - Hvordan lyder noget "nordisk"?
Jazz og blues er indbegrebet af amerikansk lyd - og flamenco'en er uden tvivl fra Spanien. Men findes der en lyd, der er unikt nordisk? For nyligt kiggede vi forbi Historiske Dage i Øksnehallen, hvor der blev afholdt et musikforedrag om netop den nordiske tone. Vi har sat to af de medvirkende i stævne for at se, om vi kan spore os ind på, hvad den nordiske tone egentlig er. Og det er sværere end man tror. Medvirkende: Niklas Walentin, violinist og Mathias Hammer, musikformidler og radiovært. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 02 Apr 2024 - 2102 - Dit eget immunsystem gør dig syg
Går du også rundt og snøfter? Så er du ikke alene. Rigtig mange danskere går nemlig rundt og er halvsyge for tiden. For det ekstremt kolde vejr giver optimale forhold for virus. Men hvad er det, som en virus gør ved os? Det undersøger vi i dagens udgave af Kraniebrud. Og vi kan allerede nu afsløre at den helt store synder faktisk er dit eget immunsystem. Medvirkende: Søren Riis Paludan, Professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og Jens Lundgreb, Professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 01 Apr 2024 - 2101 - Stjerner med hjerner: Theresa Scavenius - I krydsfeltet mellem klimaforskning og klimapolitik
Folketingspolitiker Theresa Scavenius er i dag løsgænger, og hun har en klar kernesag: Klimapolitik. Og det er ikke bare passion og ildsjæleri, der driver denne mærkesag, for Theresa har en masse viden at trække på - hun er nemlig også forsker. Og det er netop klimapolitikken, som hendes videnskabelige virke drejer sig om. Theresa er i dag lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet. Men hvad er det egentlig hun forsker i? Hvordan balancerer hun både en politisk og en videnskabelig karriere? Og hvordan havnede hun som løsgænger i Christianborgs politiske magt-puslespil? Medvirkende: Theresa Scavenius. Værter: Peter Løhde & Andrew Davidson.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 29 Mar 2024 - 2100 - Stjerner med hjerner: Johan Olsen - Proteinkrystallogrofi for evigt
Du kender helt sikkert Johan Olsen som forsanger i Magtens Korridorer, hertil spiller han teater, arbejder som radiovært, og han har også udgivet flere bøger. Men som om det ikke var nok, så er Johan Olsen også forsker. Nærmere bestemt er han ansat som adjunkt på Biomolecular Science ved afdelingen Structural Biology and NMR Laboratory ved Københavns Universitet. Men hvad er det egentligt hele Danmarks Johan Olsen forsker i, når han ikke underholder på scenen eller formidler sin viden og tanker i radiostudiet og gennem sine bøger? Hvordan skruer han en hverdag sammen, hvor han kan have så mange forskellige hatte på? Og hvad er det fedeste ved at være både musikstjerne og kæmpe biologi-nørd? Medvirkende: Johan Olsen. Værter: Peter Løhde & Andrew Davidson.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 28 Mar 2024 - 2099 - Stjerner med hjerner: Morten Sahlertz - Fra topbasket til forskning i brystkræft
"Morten Sahlertz har spillet for det mest vindende basketballhold i Danmark: Bakken Bears, men i dag forsker han i partikelterapi. Så hvad er fedest; at score hele 1863 point fra bag trepointslinjen, eller at nørde igennem oppe på forskergangen? Lyt med og hør svaret, når vi både dykker ned under overfladen i Mortens arbejde som ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin - DCPT - Dansk Center for Partikelterapi, og i hans tidligere karriere, som en essentiel del af en vaskeægte dansk sports-success. Hvordan føles det at lægge bolden på hylden til fordel for videnskaben? Og hvorfor er det netop Morten alle kollegaerne har rost til skyerne når de taler med pressen? Medvirkende: Morten Sahlertz. Vært: Emma Elisabeth Holtet og Andrew Davidson."
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 27 Mar 2024 - 2098 - Stjerner med hjerner: Marie Højlund - Om hvordan lyd påvirker os
Det er som om, der er ekstra timer i Marie Højlunds døgn. Hun er nemlig både succesfuld forsker, musiker og komponist. Marie er lektor i Sound Studies på Aarhus Universitet og hertil har hun spillet musik i flere konstellationer: fra "Tiger Tunes" og "Marybell Katastrophy" til "Nephew" og soloprojektet "kh Marie". Hertil er hun huskomponist på Aarhus Teater og en af skribenterne bag flere af de meget succesfulde sange til Minisjang-universet på DR. Men hvad er lydforskning egentligt? Har du for eksempel tænkt over, hvor meget lyd og støj har af indflydelse på vores hverdag? Det har Marie tænkt rigtig meget over. Og så er det jo interessant at finde ud af, hvilken synergi opstår der mellem musikkens og videnskabens verden. Medvirkende: Marie Højlund. Vært: Emma Elisabeth Holtet og Andrew Davidson.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 26 Mar 2024 - 2097 - Stjerner med hjerner: Peter Vuust - Jazz på hjernen
Kan man både være en stjerne på den internationale jazzscene og samtidig en stjerne indenfor hjerneforskningen? Ja, det kan du godt - hvis du altså er Peter Vuust. Peter kan, og gør, mange ting, og han er bl.a. leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet samt professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Ved siden af alt dét balancerer han altså også en imponerende karriere som komponist og jazzbassist. Lyt med til dagens afsnit og dyk ned i Peters arbejde, hvor musikkens rytmer og menneskets hjernebølger danser med hinanden. Dette er første afsnit af vores temaserie snakker vi med forskere, der også har en karriere ved siden af. For ikke nok med at de gerne vil gøre en forskel med deres arbejde, så bruger de alle døgnets andre timer på musik, sport og politik. Medvirkende: Peter Vuust. Værter: Julie Meldgaard Harboe og Andrew Davidson
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Mar 2024 - 2096 - Giraffen Marius & de andre zoodyr - Derfor har vi dem & derfor må de sommetider dø
Hver dag dræber vi mennesker andre dyr - f.eks. dyr vi spiser, bruger til forsøg eller kæledyr vi afliver. Alligevel ryddede Giraffen Marius' død forsider over hele verden. Hvorfor bliver et enkelt dyreliv pludseligt så vigtigt? Og hvorfor har vi i det hele taget dyr i zoologiske haver? Dét og mere til bliver vi klogere på, når vi hører fra to dyrlæger, der begge medvirker i den aktuelle dokumentar "Livet og andre problemer", der netop tager udgangspunkt i sagen om Marius. Medvirkende: Dyrlæge, forsker og forfatter Charles Foster, der har levet som bl.a. odder og grævling & dyrlæge og Zoologisk direktør i Københavns Zoo Mads Frost Berthelsen, der i dag har overtaget faklen fra Bengt Holst, men som i sin tid var den dyrlæge i zooen, der skød giraffen Marius. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 22 Mar 2024 - 2095 - Store muskler gør dig klogere
Det fleste ved, hvordan man pumper jern - men ved du hvordan man pumper hjerne? Forskningen viser nemlig, at der er en meget større sammenhæng mellem vores muskler og hjerne end vi hidtil har troet. Og det kan du faktisk udnytte til at træne dig til ekstra point på intelligenskontoen. I dagens udsendelse afslører vi hvilke sportsgrene, der gør dig klogere - og hvilke, du helt bør undgå. Medvirkende: Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker og forfatter. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 21 Mar 2024 - 2094 - Bør du slå alarm? - Her er tegnene på psykisk vold
Psykisk vold kan være strafbart og har ofte voldsomme konsekvenser for ofrene. Alligevel bliver overgrebene tit overset, da de ikke efterlader synlige, blå mærker. Så hvordan ved du, enten som offer eller pårørende, at der er tale om netop psykisk vold, og at du bør række ud efter hjælp? Medvirkende: Aut. Psykolog, forfatter og foredragsholder Signe M. Hegestand & socialrådgiver "Mathilde". Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 20 Mar 2024 - 2093 - Arbejderdrengen Hans blev bannerfører for de røde faner
Tag med Kraniebrud tilbage til dengang hvor arbejderbevægelsen havde sin spæde start. I dagens program tager vi nemlig på byvandring gennem Aarhus, når vi fortæller historien om arbejderdrengen Hans. På trods af sit ydmyge ophav skulle Hans nemlig ende med at blive en stor kanon i Danmarkshistorien. Medvirkende: Doron Haahr, forfatter og historiker og Søren Kolstrup, historiker og forfatter. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 19 Mar 2024 - 2092 - Sådan genfortryller vi dansk natur
At styrke biodiversiteten er de seneste år blevet en folkesag, så hvordan kan man faktisk være med til at vende den udvikling, vi ser lige nu og skabe bedre betingelser for naturen på sin grund? Sammen med to biologer og naturrådgivere undersøger vi, hvordan man kan igangsætte nogle helhjertede indsatser og genfortrylle sin grund, hvis man har rigeligt med plads at gøre godt med. Medvirkende: Heidi Buur Holbæk, biolog og naturrådgiver, Anne Erland Eskildsen, biolog og naturrådgiver og Lilli Gruwier, biolog og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Mar 2024 - 2091 - Derfor skal de små synge! Her er historien om dansk børnemusik
Advarsel! Efter dagens program vil du ikke kunne lade være med at nynne dine yndlings-børnesange. For af en eller anden grund så hænger den musik, vi hørte, da vi var børn stadigvæk fat i os som voksne. Men hvad er det som børnesange kan - og kan man tale om, at den danske tradition med at lave sange for de yngste er noget ganske særligt? I dag er Kraniebrud taget til Historiske Dage for at få et gensyn med tonerne fra vores barndom og undersøge den næsten 100 år lange tradition for at lave skøre, vrøvlende, fjollede og gode børnesange herhjemme. Medvirkende: Esben Strunk, musikjournalist, Iben Wurbs, skuespiller og Helle Strandgaard Jensen, lektor i samtidskulturhistorie på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 15 Mar 2024 - 2090 - Nyt studie: Hvem var fortidens migranter i Danmark?
DNA-undersøgelser viser at danskernes genetik og kulturarv bl.a. stammer fra en migration for godt 5000 år siden. Migranterne, der i dag kendes som de snorekeramiske grupper, var folk fra det nuværende Ukraine og sydvestlige Rusland, der blandede sig kulturelt og genetisk. Gennem analyser af forhistoriske genomer kan forskerne nu påvise, at de bevægede sig ind i Central- og Nordeuropa og op til det, der i dag er Danmark. Hvad betyder det her fund? Og hvordan kan forskernes nye indsigter gøre os klogere på os selv og vores tid - men måske også endda på fremtiden og kommende migrationer? Medvirkende: Niels Nørkjær Johannsen, lektor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 14 Mar 2024 - 2089 - Her bliver Dirch Passer, Druk og danske pornofilm frosset ned for eftertiden
Der er alt fra softcore pornofilm til gamle nyhedsudsendelser på de uendeligt mange sorte ruller ved Dansk Film Instituts Filmarkiv. Faktisk har de over 40.000 biograffilm på lager, hvilket svarer til stort set alle film, der nogensinde er udgivet i Danmark. Arkivet arbejder nemlig intensivt for at rense og arkivere hele den danske filmskat for eftertiden. I dagens Kraniebrud kan du komme med helt ind i fryseboksen, hvor flere millioner kilometer filmruller bliver frosset ned, så der ikke går ild i dem. Medvirkende: Thomas Christensen, museumsinspektør ved Dansk Film Institut. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 13 Mar 2024 - 2088 - Guide til pårørende: Når et barn har psykiske problemer
I takt med at flere børn og unge har psykiske problemer, bør vi kigge på, hvordan vi kan hjælpe forældre og søskende til de ramte børn. Ofte udvikler de nære nemlig symptomer på stress, angst eller depression, for det er ikke en smal sag at være pårørende til et barn eller en ung, der har selvmordstanker, eller oplever store problemer med fx ADHD eller autisme. Så hvordan føles det at være pårørende til et barn med psykiske problemer? Og hvad kan man stille op, hvis man gerne vil passe på sit barn, på sig selv, sit parforhold og på resten af familien? Medvirkende: Tea Sletved, forfatter og foredragsholder, Maj Vinberg, professor, Københavns Universitet og overlæge, Psykiatrisk Center Nordsjælland og pårørende Thomas Jyde. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 12 Mar 2024 - 2087 - Sådan opstod det globale Buddha-brand
"Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed." Sådan skriver dagens ekspert. Men hvad ville Buddha synes om vores moderne fortolkning af ham og hans filosofi? For at finde svar på dét, dykker vi i dag ned i religionsforskningen. For hvordan praktiserer vi i dag buddhisme rundt om i verden? Og hvordan har Buddhas lære spredt sig til næste hele kloden? Medvirkende: Jørn Borup, religionsforsker og lektor på Aarhus Universitet og forfatter til bl.a. bogen "Buddha" i serien Tænkepauser. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Mar 2024 - 2086 - Sådan skaber vi bedre rammer for fordybelsen
Vores opmærksomhed er udfordret. Det gør sig i den grad også gældende blandt børn og unge. Så hvordan kan vi ændre kursen, tænde børns læselyst og skabe bedre rammer for, at de kan kaste sig helhjertet over en god bog? Og hvad sker der i hjernen på os, når vi opnår en tilstand af flow? Det undersøger Kraniebrud. Medvirkende: Kristiane Hauer, forfatter og læseforsker, Frans Ørsted Andersen, lektor ved Aarhus Universitet, Ayoe Quist Henkel, lektor på VIA University College og Birgitte Stougaard Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 08 Mar 2024 - 2085 - Danmarks skal spille med musklerne i forhold til Rusland
Vi kommer til at bruge milliarder på krudt og kugler, hvis vi vil sikre Danmarks sikkerhed i fremtiden. Det mener dagens gæst i Kraniebrud. Ruslands invasion har nemlig sat gang i dannelsen af en ny og mere opdelt verdensorden, der skal trykteste vores forhold til både EU og NATO. I forbindelse med to-året for invasionen af Ukraine ser vi nærmere på både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser som den ustabile verdenssituation har haft på den danske sikkerhedspolitik. Medvirkende: Rasmus Brun Pedersen, lektor og ph.d. i International Politik, Aarhus Universitet og Susanne Skov Diemer, sikkerhedsekspert og CEO for Presidio Group. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 07 Mar 2024 - 2084 - Nyt fra forskningen: Kan dansk projekt revolutionere tekstilgenbrug?
Kun omkring seks procent af det tøj, vi smider ud i de danske husholdninger, bliver genanvendt, men det vil et hold danske forskere ændre på. De arbejder på en helt ny teknologi, der kan øge genbrugen af tekstiler ved at adskille fibre i tekstilmaterialerne. Vi ser nærmere på hvad den her potentielt banebrydende opdagelse kan bruges til i den danske brug-og-smid-væk-kultur. Medvirkende: Adjunkt Steffan Kvist Kristensen fra Aarhus Universitets Interdisciplinære Nanovidenskabscenter & Ulla Mannering, ph.d. i forhistorisk arkæologi, tekstilekspert og forskningsprofessor MSO ved Nationalmuseet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 06 Mar 2024 - 2083 - Ålegræs er afgørende for naturen, pryder tage & var med ombord på Titanic
Ålegræs en vigtig brik i kampen for både biodiversiteten og klimaet. Derfor dykker vi ned i de danske farvande og forskningen i marin økologi, for at blive klogere på; hvordan vi bevarer det ålegræs, vi har tilbage og genetablerer alt det vi har mistet. Vi stiller også skarpt på ålegræs - eller bændeltangs - kulturhistoriske værdi, når vi slår et smut omkring Læsø og øens gamle tang-tags tradition. Herigennem bliver vi også klogere på; hvordan vi bruger det som materiale i dag, og hvorfor der var 800 tons ålegræs med ombord da Titanic forliste? Medvirkende: Professor Dorte Krause-Jensen & Læsøs tængemand Henning Johansen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 05 Mar 2024 - 2082 - Danmarks første kvindelige betjent stoppede forbrydere - og banede vejen for kvinderne
Johanne Berg var både lovens lange arm - og den omfavnende moderskikkelse i 1900-tallets slumkvarterer. I 1914 blev hun nemlig ansat sædelighedspolitiet i Aarhus under stor protest fra dem, der mente at kvinder ikke skulle rende rundt med politiskilt på brystet. Men faktisk var det netop Johannes kvindelige empati og medfølelse, der endte med at gøre hende til bannerfører for både kvindelige betjente - og kvinder i det hele taget. Spænd skoene og tag med Kraniebrud på historisk byvandring, når vi følger i fodsporene på Danmarks første kvinde i politiuniform. Medvirkende: Doron Haahr, historiker. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 04 Mar 2024 - 2081 - Ukendte arter invaderer vores farvande – er det til gavn eller skade?
Utallige fremmede dyre-og planterarter finder hvert år vej til de danske farvande. Men forskningen er uklar på, om det er en god eller dårlig til for vores økosystem. Derfor har et nyt, internationalt studie nu forsøgt at danne sig et overblik over de rejsende arter. Og måske kan mange af de ikke-hjemmehørende arter faktisk vise sig at være en fordel for den danske natur. Medvirkende: Peter Stæhr, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og Kristian Borbjerggaard, ejer af virksomheden Venø Seafood. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 01 Mar 2024 - 2080 - Kan forskerne redde os med kræftvacciner?
I laboratorierne forskes der lige nu i alt fra immunterapi og AI-diagnostik til personlige kræftvacciner. I takt med at disse behandlingsmuligheder udvikles, bliver det så en dag muligt, at leve i en tid hvor kræftsygdommene ikke længere er den helt store dræber? Dét søger vi svar på, når vi dykker ned i molekylærbiologiens mulighedsrum og i vores cellers mikroskopiske verden. Medvirkende: Lotte Bjergbæk, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 29 Feb 2024 - 2079 - Spartanerne var altid klar til krig
I Sparta var kernen i samfundet uddannelsen af unge elitesoldater og selvstændige kvinder, der kunne lede og opretholde stabilitet, når mændene drog i krig. Men hvad ved vi faktisk om livet i Sparta og om de myter, der formede krigsstaten? Og hvorfor har Sparta siden fungeret som forbillede for både tyske nazister, kostskoler og den amerikanske våbenlobby? Medvirkende: Tønnes Bekker-Nielsen, forfatter og lektor emeritus, Syddansk Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 28 Feb 2024 - 2078 - Terapeutiske Tekster: Skønlitteraturen er psykologernes nyeste værktøj
Bøger og digte er mere end rim og gode historier. For ifølge videnskaben kan litteratur også kan være et effektivt værktøj i terapien. For mange kan det skrevne ord nemlig gøre det lettere at beskrive de svære følelser i samtalen med psykologen. Og vi har kun kradset i overfladen i forhold til litteraturens terapeutiske potentiale mener dagens gæst, der til dagligt er en af dem, der arbejder med litteratur som terapiform. Medvirkende: Karen Margrethe Kirketerp, psykolog hos Det Nationale Sorgcenter. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 27 Feb 2024 - 2077 - Er biokul nøglen til at løse landsbrugets CO2-udledning?
Det kræver 600 grader at lave god biokul. Så måske er der ikke noget at sige til, at det er hot topic i forskerkredse. Det viser sig nemlig, at biokul kan lagre kulstof i op imod 100.000.000 år. Og derfor kan det vise sig at være den afgørende brik i kampen om at reducere landbrugets CO2-udledning. Men er biokul virkelig en mirakelløsning på alle vores problemer? I dagens afsnit af Kraniebrud tryktester materialets herligheder. Medvirkende: Henrik Ingermann Petersen, seniorforsker ved GEUS og Arne Grønkjær Hansen, Specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Feb 2024 - 2076 - Anonym sladder på nettet er andet end bare ondskab
"Nøj, hvor er hun bare nederen!" Den slags kommentarer fyger henover tastaturet på anonyme sladderfora på nettet, hvor kendte og influencere får en kærlig omgang med på vejen. Men ifølge dagens gæst, så er sladderen mere end bare ondsindede tilsvininger. De anonyme sladderkanaler udgør nemlig både et stærkt fællesskab - og en enormt magtkritisk kultur. Medvirkende: Malene Charlotte Larsen, Lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 23 Feb 2024 - 2075 - Robotterne kommer - og de er ikke fjender, men vores venner
Terminator, Optimus Prime, C3PO og R2-D2 - robotter fylder i vores science fiction-fortællinger, men de hører ikke kun til i fremtidsfantasier. For robotteknologien er allerede en stor og uundværlig del af vores hverdag - fra selvkørende græsslåmaskiner og samlebåndets robotarme til droner, rumforskningsværktøjer og meget andet. Men hvilke etiske dilemmaer følger egentligt med indtoget af robotteknologien? Og hvordan påvirker udviklingen af f.eks. AI robotternes og vores fælles fremtid? Medvirkende: Lars Dalgaard, sektionsleder for Computer Vision & Servicerobotter ved Teknologisk Institut & Mads Bendt, Innovationschef ved Capra Robotics. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 22 Feb 2024 - 2074 - Virtuelle lommepenge: Vi skal ændre vores syn på penge og økonomi
Alt bliver mere digitaliseret – også vores økonomi. Men hvad sker der, når børn og unges lommepenge bliver virtuelle? Mange børn, unge og voksne begiver sig ud på forskellige virtuelle markeder i spiluniverser og står over for indflydelse fra finansinfluencere på diverse platforme – som Andrew Tate var et eksempel på. Men når de voksne knap nok forstår de her markeder, hvordan skal børn og unge så navigere i dem? Vi undersøger, hvad vi skal holde øje med, hvis vi vil styrke vores økonomiske forståelse i en digital tidsalder. Medvirkende: Anne Mette Thorhauge, lektor, Center for Tracking and Society, Københavns Universitet & Jacob Ørmen, adjunkt, Center for Tracking and Society, Københavns Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 21 Feb 2024 - 2073 - Ligelønskampens historie - fra 1800-tallet til i dag
Hvorfor risikerer kvinder stadig at tjene mindre gennem deres arbejdsliv end mænd? Det søger vi svar på, når vi dykker ned i ligelønskampens historie - helt fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Herigennem ser vi bl.a. nærmere på EU’s indflydelse på nutidens lønforhold og ligestilling. For hvilke kræfter har påvirket ligelønskampen i Danmark, og hvor kan vi forvente, at den bevæger sig hen? Medvirkende: Historiker Astrid Elkjær Sørensen & Mona Larsen seniorforsker ved VIVE. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 20 Feb 2024 - 2072 - Test dig selv: Er du træningsafhængig?
"Træning er mit drug!" Sådan føler mange fitness-entusiaster nok, når de bevæger ned i centret for at træne. Men for nogen forbliver fitness ikke bare en sund vane - det udvikler sig til decideret afhængighed, der kan føre til sociale afsavn, fysiske overbelastninger og alvorlige skader. Men nu skal en ny screeningsmetode hjælpe forskerne med at opdage de træningsafhængige og bidrage til at give et reelt billede af omfanget. I dagens program kan du teste dig selv og se, om du er i risiko for at være afhængig af din daglige motion. Medvirkende: Mia Beck Lichtenstein, professor og psykolog på Institut for Psykologi ved SDU. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 19 Feb 2024 - 2071 - Supersæd – sådan booster du din fertilitet
I dag fokuserer man mest på kvinden, når et par starter i fertilitetsbehandling. Men med den stigning i fertilitetsproblemer, vi ser lige nu, bør vi begynde at kigge mere på manden. Så hvad kan man selv gøre, for at forbedre sin sædkvalitet? Hvordan kan vi sørge for, at mændene ikke står på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen? Og hvad kan den nyeste forskning fortælle os om grundende til, at mange oplever nedsat sædkvalitet? Medvirkende: Peter Humaidan, fertilitetsprofessor, Aarhus Universitet samt klinisk professor på Fertilitetsklinikken i Skive og Svend Aage Madsen, Forskningsleder, Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 16 Feb 2024 - 2070 - Den majestætiske kronhjort & ulempen ved at have et smukt gevir
Engang var de næsten helt udryddet, men nu kan vi igen opleve krondyr - vores største nulevende landdyr - ude i den danske natur. For jægere har altid haft et godt øje til kronhjortenes smukke gevirer, og selv i dag påvirker jagten på de store handyr bestandens sundhed. Vi tager ud til Skandinavisk Dyrepark og kommer her helt tæt på krondyrene, deres kunsthistoriske betydning og artens forbindelse til det danske kongehus. Medvirkende: Mikkel Kronborg, formidlingschef i Skandinavisk Dyrepark & Simone Lind Rasmussen, museumsinspektør ved Ribe Kunstmuseum. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 15 Feb 2024 - 2069 - Kom tæt på polarræven & forskning i arktiske dyr
Polarræven trives i de koldeste områder på den nordlige halvkugle, men hvordan står det til med bestanden i en tid hvor klimaet forandrer sig? Dét søger vi svar på, når vi taler med en chefzoolog og en forsker fra Grønlands Naturinstitut. Herigennem bliver vi bl.a. klogere på hvordan man monitorer dyrene i den vilde arktiske natur, hvordan lemminger og polarræve populationer hænger sammen, og hvorfor netop polarræven er en underprioriteret art i forskningen. Medvirkende: Sashia Juhl Lindhøj, chefzoolog i Skandinavisk Dyrepark & Kathrine Raundrup, generel økolog og forsker ved Det Grønlandske Naturinstitut, Pinngortitaleriffik. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 14 Feb 2024 - 2068 - Fremtidens våben mod resistente bakterier
Antibiotikaresistente bakterier slår årligt flere millioner mennesker ihjel og det er uforudsigeligt, hvor stort problemet vil vokse sig i de kommende år. Men måske er en af løsningerne bakteriofager, der er små viruspartikler, som allerede lever i vores tarme. De slår nemlig bakterier ihjel. Vi undersøger, hvad bakteriofager er og hvordan kan man kan tænke dem ind i fremtidens behandling af de resistente bakterier som et supplement til antibiotika. Medvirkende: Peder Worning, bakterieforsker, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital & Kim Thomsen, afdelingslæge, Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling i Region Sjælland. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 13 Feb 2024 - 2067 - Gavner forurenet ingenmandsland naturen?
Nordic Waste skandalen i Randers får endnu engang forurening på danskernes dagsorden, og umiddelbart fylder frygten for konsekvenserne - herunder for områdets dyr og planter. Men ser vi på tidligere generationsforureninger, som atomulykken i Tjernobyl, så har disse udslip én klar fordel; mennesket forlader forgiftede områder, og hermed får den vilde natur plads. Vi dykker ned i biodiversitetskrisen på lokalt og globalt plan for at forstå: Hvad skal vi gøre for at bevare de arter, vi endnu har tilbage? Herigennem undersøger vi ingenmandslandets-potentiale i kampen for en rigere natur. Medvirkende: Professor i biodiversitet Rasmus Ejrnæs. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 12 Feb 2024 - 2066 - Fem skarpe til forskerne - allergi
Hvorfor nyser vi af pollen, og hvorfor er der noget medicin, som vi ikke kan tåle? Det søger vi svar på i dagens program, hvor vi stiller fem skarpe spørgsmål til to af landets førende allergiforskere. Blandt andet kan du blive klogere på, hvorfor flere danskere egentlig tror, de er overfølsomme overfor lægemidler - selvom de ikke er det. Og så kan du også blive klogere på, hvordan man måske i fremtiden kan få bugt med pollenallergien. Medvirkende: Lene Heise Garvey, professor i anafylaksi og lægemiddelallergi ved Københavns Universitet og Hans Jürgen Hoffmann, professor i lungesygdomme på Institut for Klinisk Medicin, AU. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 09 Feb 2024 - 2065 - Angst og skam rammer ofre for sexafpresning
"Giv os penge, eller vi spreder dine nøgenbilleder." Tusindvis af danskere modtager hvert år den slags beskeder i deres indbakke. Faktisk er antallet af anmeldelser af såkaldt "sextortion" fordoblet i løbet af det seneste år. Men hvordan føles det, når ens liv bliver vendt på hovedet af en ukendt person, der truer med at udlevere billeder af din i intime situationer? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi dykker ned i fænomenet sextortion, hvor vi blandt andet også hører en af ofrenes egne historier. Medvirkende: Signe Uldbjerg Mortensen, faginspektør på Museet KØN og ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og Flemming Kjærside, politikommisær ved Politiets Nationale Cybercrime Center.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 08 Feb 2024 - 2064 - Brug dine følelser til at nå dine mål
De fleste vil helst undgå følelser som vrede, skam og tristhed, men de tunge følelser kan være nøglen til at finde den rigtige retning mod dine mål. Så hvordan kan vi lære at bruge både de negative og positive følelser til vores fordel? Og hvordan kan vi nå flere af vores mål, hvis vi bruger følelserne som vores kompas? Det dykker Kraniebrud ned i. Medvirkende: Mia Skytte O’Toole, professor, Institut for Psykologi, Aarhus Universitet & Steen Duurloo. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 07 Feb 2024 - 2063 - Det siger forskningen om unges forbrug af stoffer
Du har sikkert læst overskrifterne om, at de unge tager flere og flere stoffer. Men det passer bare ikke, hvis du spørger forskningen. For der er ikke noget, der tyder på, at de unge tager flere stoffer end de har gjort tidligere, fortæller dagens gæst. Men hvad er det så, der har ændret sig? Det undersøger vi i dagens Kraniebrud, hvor vi dykker vi ned i statistikken og ser nærmere på, hvad videnskaben siger, der rent faktisk virker i kampen mod stoffer. Medvirkende: Mars Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning og Torben Poulsen, rektor på Aalborghus Gymnasium. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 06 Feb 2024 - 2062 - Der kommer flere jordskred i fremtiden
Skandalen med Nordic Waste, der truer med at begrave en hel by i flere meter jord, har åbnet vores øjne for jordskredenes potentielt destruktive kræfter. Men måske kan vi lige så godt lære at leve med den slags hændelser. Dagens gæst mener nemlig, at vi vil se flere jordskred i fremtiden som følge af klimaforandringerne. Og lige nu ved vi alt for lidt om skred herhjemme til at kunne forebygge det. Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS og Jane Skov Lind, skovrider ved Naturstyrelsen Storstrøm. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 05 Feb 2024 - 2061 - Kom tæt på Dracula - Hvad er sandheden om det ultimative monster?
Vi buster myter i dagens program, når vi stiller skarpt på en af gotikkens klassiske værker; Bram Stokers Dracula. Mange kender slet ikke original værket og det er en skam - for både historien og forfatteren bag er gennemsyret af drama og god gammeldags uhygge. Men hvad er sandheden om Draculas tilblivelse, og er det ultimative monster baseret på en virkelig person? Det finder vi ud af når vi spørger: Hvorfor er fortællingen om vampyr-greven stadig relevant for os i dag? Medvirkende: Forfatter og ekspert i sagnvæsner Kenneth Bøgh Andersen & Horrorforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 02 Feb 2024 - 2060 - DNA-nyt om Ertebøllemanden: Danmarks berømte jæger-samler har fået en søn
Vi rejser 6000 år tilbage i tiden for at komme tæt på Ertebøllefolket - de sidste jæger-samlere i Danmark. Navnet Ertebølle stammer fra den kæmpe køkkenmødding, der blev udgravet i 1890'erne og hvori arkæologerne bl.a. fandt et af de mest berømte skeletter i Danmark: Ertebøllemanden. Nu viser er nyt DNA-studie; at det barneskelet der lå ved siden af ham faktisk er hans søn. Men hvad er det ved der gør denne opdagelse sensationel, og hvorfor har vi først fundet familieforbindelsen nu - når skeletterne blev udgravet for mere end 130 år siden? Hvem var de mennesker, der levede i fortidens Danmark, og hvordan kan viden om deres tid - inden mennesket blev bøndere - gøre os klogere på os selv og vores moderne samfund? Medvirkende: Morten Allentoft, professor ved Curtin Universitetet i Perth & arkæolog Louise Villadsen, daglig leder af Stenaldercenter Ertebølle. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 01 Feb 2024 - 2059 - Sådan påvirkes unges sexliv og grænser af alkohol
Alkohol spiller en kæmpe rolle, når danske unge fester og går i byen – og derfor også, når de finder nogen, de har lyst til at tage med hjem. Men det har en stor betydning, at alkohol fylder så meget i de år, hvor seksuelle præferencer og grænser udforskes for første gang. Så hvordan oplever de unge denne her utydelighed i forhold til både egne og andres grænser, som opstår, når de drikker? Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt. Medvirkende: Margit Anne Petersen, antropolog, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet & Anna Kathrine Svenning, tidligere formidlingsinspektør, KØN’s skoletjeneste. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 31 Jan 2024 - 2058 - Nyt om dopamin & kokain - skal lærebøgerne skrives om?
Ny forskning viser, at den mekanisme, der flytter belønningsstoffet dopamin rundt blandt nervecellerne, fungerer på en anden måde, end man hidtil har troet. Vi dykker ned i hvad resultater betyder, når vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan den her nye viden bruges til at udvikle medicinsk behandling af kokainafhængighed? Medvirkende: Professor i neurovidenskab Claus Juul Løland fra Københavns Universitet & Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 30 Jan 2024 - 2057 - Staten har altid holdt øje med dig
Ordet "overvågning" sender hurtigt tankerne i retning af Orwells dunkle Big Brother-samfund i "1984". Men faktisk er det langt fra en dystopi at staten holder øje med vores gøren og laden. Det har den nemlig altid gjort - og det har vi det faktisk fint med. i dagens Kraniebrud tager vi et kig på overvågningshistorien for at blive klogere på, hvordan det moderne overvågningssamfund blev til. Medvirkende: Jacob Vrist Nielsen, postdoc og ph.d. i overvågningshistorie på Aarhus Universitet og Signe Sophus Lai, adjunkt ved Center for Tracking and Society. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 29 Jan 2024 - 2056 - Huden er din sundhedstilstands sladrehank - hvordan passer du på den?
Hvornår bør du gå til lægen med dine “overfladiske hudproblemer”? Dét søger vi svar på, når vi dykker ned i den seneste viden om hvad der er godt for din hud? - Hvad end du er teenager, gravid eller gerne vil mindske aldringstegnene. Hertil stiller vi skarpt på; hvorfor kvinder i den fødedygtige alder ofte falder mellem to stole, når det gælder behandlingen af deres hudsygdomme? Medvirkende: Læge og ph.d. i dermatologi, Cæcilie Bachdal Johansen & Ditte Trolle, overlæge med speciale i kvindesygdomme og fødsler ved Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 26 Jan 2024 - 2055 - Stamceller skaber håb i kampen mod hjernesygdomme
Måske skal et af svarende på, hvordan vi kan bekæmpe hjernesygdomme som Parkinsons og Alzheimers, kan findes i vores stamceller. Mikroskopiske kraftfulde celler, der kan have potentialet til at reparere vores hjerner. Vi undersøger, hvad der sker indenfor stamcelleforskning lige nu og hvordan man laver stamcelletransplantationer på patienter med Parkinsons. Medvirkende: Agnete Kirkeby, lektor i neurovidenskab, Københavns Universitet & Amalie Holm Nygaard, ph.d.-studerende ved Kirkeby Lab, Københavns Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 25 Jan 2024 - 2054 - Jekyll og Hyde, Jack The Ripper & nutidens danske drab
Blot to år efter udgivelsen af romanen om det uhyggelige dobbeltmenneske Dr. Jekyll og Mr. Hyde, rammes London af skræk, da Jack The Ripper myrder løs i Whitechapels gader. Vi dykker ned i krydsfeltet mellem virkelighed og fiktion i slut 1800-tallets London, nå vi undersøger; hvilken relevans den klassiske, gotiske roman har i 2024? Og herigennem bliver vi også klogere på de virkelige mord i nutidens Danmark. Medvirkende: Forfatter og ekspert i sagnvæsner Kenneth Bøgh Andersen & retsmediciner Asser Hedegaard Thomsen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 24 Jan 2024 - 2053 - Kan målinger af den sovende hjerne afsløre dit mentale helbred?
Målinger af den sovende hjerne kan afsløre en del om, hvordan vi har det. Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet nu bruge en smart lille øreprop, der kan måle hjernens aktivitet, mens man sover, for at få et bedre indblik i søvnproblemer blandt patienter med bipolar lidelse. Øreproppen kan også bruges til at give os et bedre indblik i, hvordan personer med Parkinson oplever søvnforstyrrelser og hvordan astronauters søvn påvirkes, mens de er oppe på rumstationen. Vi kigger nærmere på den lille øreprop. Medvirkende: Kaare Mikkelsen, adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet & Nicolai Lund Ladegaard, specialpsykolog i psykiatri, Aarhus Universitetshospital. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 23 Jan 2024 - 2051 - Voksne lytter for lidt til anbragte børn
En del tidligere anbragte kæmper med hjemløshed som voksne og færre end halvdelen af anbragte børn færdiggør 9. klasses afgangseksamen. Det er faktisk mere sandsynligt for en tidligere anbragt mand at ende i fængsel end med en videregående uddannelse. Så selvom vi gør mange ting anderledes, end vi gjorde for 100 år siden, når det drejer sig om anbringelser, så er vi stadig langt fra målet. Hvis vi vil skabe et bedre liv for de anbragte børn, må vi lytte mere til dem. Så hvordan ser livet som anbragt barn ud i dag og hvordan så det ud for 100 år siden? Hvad har forandret sig og hvor er der stadig plads til forbedring? Det undersøger Kraniebrud. Medvirkende: Jeppe Wichmann Rasmussen, museumsinspektør, Danmarks Forsorgsmuseum & David Adrian Pedersen, psykolog og formand for organisationen De Anbragtes Vilkår. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 19 Jan 2024 - 2050 - Danske stumfilm var nogle af verdens første blockbusters
Næsten tre millioner danskere har set Oscar-vinderen "Druk", men det er langt fra en ny ting, at Danmark skaber internationale filmsucceser. For tilbage i filmens spæde barndom var lille Danmark en kæmpe spiller på filmlærreder rundt om i Europa. Uden farve og lyd skabte landet nogle af datidens største internationale filmstjerner. I dagens program dykker vi ned i nogle af de allerførste blockbusters i dansk filmhistorie. Medvirkende: Thomas Christensen, museumsinspektør hos Det Danske Filminstitut og Marie Louise Cornelius, rundviser hos Nordisk Film. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 18 Jan 2024 - 2049 - Kalenderen er noget miskmask
Det er ikke forfærdeligt længe siden, at vi hoppede ned fra stolene og ind i det nye år, da kalenderen skiftede fra den 31. december 2023 til d. 1. januar 2024. Men hvorfor er det egentlig lige der, at året starter? Svaret er måske mere tilfældigt, end man skulle tro. For den moderne kalender er lappeløsning af sol- og månekalendere blandet med oldgamle romerske, babylonske og jødiske årsforløb. I dagens Kraniebrud vender vi bladene i den moderne kalender og ser nærmere på, hvordan vi egentlig har fået den tidslinje, vi regner efter i dag. Medvirkende: Hans Buhl, museumsinspektør på Steno Museet, Aarhus Universitet, lektor emeritus fra Syddansk Universitet, Tønnes Bekker-Nielsen og Nils Koudahl, redaktør på KU's almanak. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 17 Jan 2024 - 2048 - Sådan blev det tilladt at diskriminere mod kvindelige præster
Må man bevidst afvise kvindelige kandidater til en stilling - bare fordi de er kvinder? Indtil nytår var svaret ""ja"", hvis stillingsbetegnelsen var som præst i folkekirken. For selvom størstedelen af præster den dag i dag er kvinder har folkekirken faktisk været undtaget for ligestillingsloven siden 1978. En undtagelse, der først for nyligt er blevet ophævet. Men hvordan kunne det gå til, at det overhovedet blev tilladt at diskriminere kvinder i første omgang? Det undersøger vi i dagens Kraniebrud, hvor vi udfolder historien og debatten om kvinder i præstekjole. Medvirkende: Elsemarie Wiberg Pedersen, lektor emerita i teologi, Aarhus Universitet og Annelise Søndengaard, præst. Vært: Peter Løhde"
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 16 Jan 2024 - 2047 - Frankensteins skaber gemte sin mands hjerte i skrivebordsskuffen
I en tid hvor bevidste AI's ikke længere virker som fantasifuldt science fiction, er Mary Shelleys klassiker Frankenstein værd at dykke ned i - særligt idét kun få faktisk kender den rigtige historie. Hertil er værkets forfatter en imponerende og fængslende karakter; hvem var teenagepigen, der i 1818 gav os én af de mest ikoniske og tragiske skrækhistorier. Og hvorfor gemte hun sin afdøde mands hjerte i sin skrivebordsskuffe? Medvirkende: Forfatter til Frankenstein genfortalt - Kenneth Bøgh Andersen Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 15 Jan 2024 - 2046 - Dronning Margrethe har formet det moderne kongehus
"Længe leve hendes majestæt Dronning Margrethe d. 2!" Sådan lød ordene fra Christiansborgs balkon tilbage i 1972. Og på søndag giver Danmarks regent, Margrethe d. 2. så tronen videre til sin søn, Kronprins Frederik. I anledning af tronskiftet ser vi i dagens Kraniebrud nærmere på, hvordan den afgående dronning har været med til at forme det monarki som Kronprins Frederiks bliver overhoved for. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og historiker Mikkel Leth Jensen. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 12 Jan 2024 - 2045 - Hvornår begyndte Danmark? - Fra 400-tallets Gudmefyrster til 1400-tallets svenske fjendebillede
Hvorfor er vi så optagede af vores lille lands fjerne fortid, og hvor meget sandhed er der egentligt i alle de kendte gamle myter og legender om nationens tilblivelse? Dét søger vi svar på, når vi rejser fra år 400 og tusind år frem, for at finde svar på spørgsmålet: Hvornår begyndte Danmark? Medvirkende: Anders Lundt Hansen, historiker og forfatter til "Danmark: De første 1000 år" & Søren Sindbæk, professor i arkæologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 11 Jan 2024 - 2044 - Stemmen røber alt - fra sygdom og social kapital til hvor en kvinde er i sin menstruationscyklus
Måden du taler på afslører utroligt meget om hvem du er; fra din livsstil og sociale baggrund til din fysiske og mentale helbredstilstand. Hvad fortæller din stemme mon om dig? Hvilke stemmetyper er de mest attraktive, hvilke er de mest troværdige og hvilke stemmer lyder utiltalende eller ligefrem uhyggelige? Hvordan forsker vi i stemmekvalitet, og hvilke mysterier mangler forskningen fortsat at finde svar på? Medvirkende: Skuespiller Ellen Hillingsø og stemmeforsker Míša Hejná fra Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 10 Jan 2024 - 2043 - Magtbalancen: Hvem trækker i trådene?
Der er en skævhed i, hvilke interesseorganisationer, der har nem adgang til medier og magthavere i Danmark. Ni ud af ca. 1700 interesseorganisationer har nemlig mere adgang til magten, end de restende – og vi ved utroligt lidt om, hvilken politisk betydning det egentlig har og hvordan deres arbejde harmonerer med danskernes interesser. Så hvad ved vi faktisk om den magt, som de her lobbyvirksomheder og interesseorganisationer har? Og hvordan kan vi få kortlagt deres indflydelse bedre, skabe mere gennemsigtighed og sikre en øget regulering på området? Medvirkende: Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab, Aarhus Universitet & Christoph Houman Ellersgaard, lektor ved CBS. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 09 Jan 2024 - 2042 - Digitale spor: Hvor ender vores personlige data?
Tracker du dine løbeture? Eller har du en lommelygte-app på din smartphone? De apps, vi har på vores telefoner, indsamler en hel del data om os – og det ender ofte hos tredjepartsaktører, som vi ved utroligt lidt om. Så hvordan kan vi få mere indsigt i, hvor vores data ender? Og hvilken rolle spiller indsamlingen af vores personlige data både i det offentlige og i vores hverdag generelt? Det dykker Kraniebrud ned i. Medvirkende: Stine Lomborg, professor og leder af Center for Tracking and Society, Københavns Universitet, Signe Sophus Lei, adjunkt, Center for Tracking and Society & André Ken Jakobsson, adjunkt, Syddansk Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 08 Jan 2024 - 2041 - Din indre stemme har meget magt - sådan bruger du den til at præstere
De fleste af os har en indre dialog kørende inde i hovedet og denne indre stemme er et vigtigt værktøj, som kan hjælpe dig, når du f.eks. skal løbe længere eller løse en svær opgave på arbejdet. Men det er ikke alle der kan høre deres indre stemme - så hvordan påvirker dét deres tilværelse - både ift. opgaveløsning, men også deres sociale liv? Og hvordan måler forskerne på noget så abstrakt og personligt som en indre dialog? Det taler vi med en sprogforsker og en sportspsykolog om, når vi undersøger: Hvordan kan vi bruge den indre stemme til at præstere? Medvirkende: Sprogforsker Johanne Sofie Krog Nedergård, Københavns Universitet & sportspsykolog Anders Bendixen, Team Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 05 Jan 2024 - 2040 - Sådan kan fan fiction skabe repræsentation i din yndlingsfranchise
Hvis du er fan af Harry Potter, Sherlock eller et andet fiktivt univers, så er du formentig stødt på fænomenet fan fiction. Internettet bugner nemlig af historier, hvor fans i fællesskab digter videre på de franchises, de holder af. Og de fan-drevne fortællinger kan både være med til at udvide vores litterære front - og skabe repræsentation i de fiktionsuniverser, hvor der er langt mellem minoritetspersonerne. I dagens program zoomer vi ind på fan fiction sammen med to af genrens helt store nørder herhjemme. Dagens gæster har nemlig både skrevet, læst og forsket i genren. Medvirkende: Thessa Jensen og Lýsa Westberg. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 04 Jan 2024 - 2039 - Forstå smerten: Sådan spiller krop, sind og sociale kontekster sammen
Oplevelsen af smerte er et komplekst samspil mellem krop, sind og sociale kontekster. Det er derfor, at en kalktablet kan have en placeboeffekt, og i nogle tilfælde mindske sygdom og smerte hos patienter. Så hvad er det, der spiller ind, når vi oplever forskellige typer smerte? Vi undersøger nervesystemets rolle i oplevelsen af smerte, og dykker ned i noget af det, man forsker i lige nu i udviklingen af nye former for smertebehandling. Medvirkende: Malin Carmland, læge & ph.d.-studerende, Aarhus Universitet & Alexander Gramm Kristensen, læge og ph.d., Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 03 Jan 2024 - 2038 - Der er brug for bedre klimaord
Klimakrise, global opvarmning og klimatosser. Det er ikke ligegyldigt hvilke ord, du bruger i klimadebatten. Sproget har nemlig en enorm magt over os. Det kan både opildne til panik - og neglegiere problemerne. Faktisk er vores ordvalg i klimadebatten afgørende for vores opfattelse af klimaforandringernes alvor. Men hvad betyder de ord, vi bruger om miljøet egentlig for vores forudsætninger for at løse klimaudfordringerne? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi dykker ned i klimadebattens udvikling i selskab med en såkaldt klimaretoriker. Medvirkende: Esben Bjerggaard Nielsen, lektor i retorik, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 02 Jan 2024 - 2037 - Hvad gemmer sig i dine gener? - Brug DNA-tests til at kortlægge din sundhed og dit slægtstræ
Hvad kan dit DNA fortælle? Og hvad bør du overveje, inden du sender det afsted til test med posten? Dét ser vi nærmere på, når vi undersøger hvordan du kan bruge DNA-tests i slægtsforskning, samt til at blive klogere på hvilke sygdomme du, genetisk set, er disponeret for. Vi zoomer ind på forbrugergenetikken, og hvorfor flere og flere vælger at betale for at få kortlagt deres DNA? Medvirkende: Lasse Folkersen, CSO i virksomheden Nucleus & Dorte Kofoed, journalist og slægtsforsker. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 01 Jan 2024 - 2036 - LIVET: Hvordan kan man mindske fertilitetsproblemer?
I sidste afsnit af Kraniebruds temaserie om livet, sætter vi fokus på, hvordan fertilitetsbehandling kan skabe liv. Vi undersøger, hvorfor mere inddragelse af mændene tidligt i et behandlingsforløb, potentielt kan skabe bedre resultater og flere graviditeter. Lige nu er fokus nemlig stadig primært på kvindekroppen – og det er et problem, vi let kunne tage hånd om, hvis vi vil øge de ufrivilligt barnløses chancer for en graviditet. Så hvordan kan man forbedre fertiliteten hos både mænd og kvinder? Og hvordan foregår det faktisk, når man har behov for at komme i fertilitetsbehandling? Medvirkende: Peter Humaidan, fertilitetsprofessor på Aarhus Universitet, og klinisk professor på Fertilitetsklinikken i Skive. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 29 Dec 2023 - 2035 - LIVET: Vi har brug for at markere de store overgange
Nogle mener, at livet er en gave, og at vi skal få det bedste ud af det. Andre mener, at livet er lidelse, og at alt det gode, kommer på den anden side. I fjerde afsnit af Kraniebruds temaserie om livet, sætter vi fokus på, hvordan forskellige trossamfund markerer livets begyndelse. Der findes nemlig utroligt mange ritualer, der knytter sig til fødsler og tilblivelsen af liv – for det er vigtigt for os, at markere de store overgange. Medvirkende: Marianne Qvortrup Fibiger, lektor, ph.d. og afdelingsleder, Aarhus Universitet og Karen Bek-Pedersen ekstern lektor, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 28 Dec 2023 - 2034 - LIVET: Er min tip-tip-tip…-oldefar en chimpanse?
Mange kender nok evolutionen fra tegningen af aben, der trinvist bliver til et menneske. Men den model er forfejlet - og alligevel den bedste måde at forklare det på fortæller dagens gæster. I tredje afsnit af Kraniebruds temaserie om livet, sætter vi fokus på, hvor livet begyndte i naturen – helt specifikt, hvordan både mennesker, dyr og planter har udviklet sig. Den dag i dag, støder vi på tusindvis af plantearter og dyreracer – som alle har udviklet sig gennem hundrede-tusinder af år. Vi skal tale om evolutionen og Charles Darwins principper om både naturlig selektion, tilpasning og arvelighed. Medvirkende: Tobias Wang professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet & Kai Finster professor i mikrobiologi på Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 27 Dec 2023 - 2033 - LIVET: LUCA er vores alles fælles forfader
"Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" sagde Gud ifølge Biblen. Og i dag ved vi stadig ikke helt, hvordan det allerførste liv blev til. I andet afsnit af Kraniebruds temaserie om livet, sætter vi fokus på, hvor livet begyndte i naturen – helt specifikt, hvor mennesker, dyr og planter er kommet fra. Vores forståelse af livets oprindelse har ændret sig meget. De gamle grækere troede, at livet opstod spontant, og en kemiker fra 1600-tallet havde en opskrift på, hvordan mus kunne opstå i beskidt undertøj og hvede. Medvirkende: Tobias Wang professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet & Kai Finster professor i mikrobiologi på Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 26 Dec 2023 - 2032 - LIVET: Sådan blev universet skabt
Siden tidernes morgen har vi mennesker forsøgt at afdække universets hemmeligheder, men alligevel forstår vi ikke den mørke energi, som det meste omkring os består af. Noget ved vi dog trods alt, og i første afsnit af Kraniebruds temaserie om livet, sætter vi fokus på det data, vi faktisk har, om hvordan universet blev til. Vi guider dig igennem de mest sandsynlige forklaringer på, hvordan big bang begyndte, hvordan den mørke energi er en nøgle til at forstå universets udformning og udvidelse, samt hvilke af de største gåder vi måske er ved at finde svarene på. Medvirkende: Martin Snoager Sloth, professor i teoretisk kosmologi ved Syddansk Universitet & Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab ved Institut for Kultur og samfund på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Dec 2023 - 2031 - Hvordan får vi unge mænd ud af banderne? - Hør både en forskers og et tidligere medlems svar
Det er hverken nemt eller ufarligt, at lægge et bandeliv bag sig, så hvad kan vi gøre for at flere kommer ud af miljøet? Dét spørgsmål stiller vi til en af landets førende forskere indenfor forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering. Vi hører også fra Abud Mustafa, der lever med konsekvenserne af en fortid som medlem af banden Brothas. Han fortæller om; hvordan han prøver at vende ulykken og de onde gerninger til noget positivt ved at hjælpe andre ud af kriminaliteten. Medvirkende: Line Lerche Mørck, professor MSO ved DPU på Aarhus Universitet & Abud Mustafa, forfatter, iværksætter og tidligere medlem af banden Brothas. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 22 Dec 2023 - 2030 - Fem skarpe til forskerne - genetikken bag ADHD & fantomsmerterne der viste sig at være virkelige
Vi udfritter eksperter indenfor hhv. genetik og ADHD og kæbe- og tandsmerter for seneste nyt indenfor deres respektive forskningsfelter. Herigennem bliver vi bl.a. klogere på hvordan de genetiske risikovarianter, der bidrager til ADHD symptomer, også har vist sig, at hænge sammen med bl.a. diabetes, overvægt, rygning og alkoholisme. Hertil zoomer vi ind på hvordan hele 85% af de kæbe- og tandsmerter, der tidligere blev overset og betegnet som "fantomsmerter", har vist sig at være alt andet end indbildning. Medvirkende: Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet & professor Lene Baad-Hansen fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 21 Dec 2023 - 2029 - Det er svært at tale om sex
Seksualundervisning. Ofte fokuserer det mest på biologien og handler om kønssygdomme, kondomer og pubertet. Så hvordan kan vi gøre plads til, at man også kan tale om grænser, nydelse, køn og seksualitet, uden at det bliver for meget for alle? Det er nemlig grænseoverskridende for folkeskolelærerne og pinligt for eleverne, at skulle tale om de her ting. Dagens gæst forsker i, hvilke udfordringer, der opstår, når sex er på skoleskemaet og hvordan vi kan skabe bedre rammer for seksualundervisningen. Medvirkende: Kirsten Hyldgaard, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og Ditte Dyrgaard, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 20 Dec 2023 - 2028 - Døgnrytme og dagslys: Hvordan påvirker det indre ur, hvad vi spiser?
I alle vores organer er der indre urer, der følger en døgnrytme og som påvirkes af lys. Mængden af dagslys vi får, kan altså påvirke os en del. Det gælder lige fra hvad og hvor meget vi spiser, til hvordan vores stofskifte og fedtforbrænding arbejder. Så hvordan påvirker vintermørket vores indre urer? Og hvordan påvirker dagslys og døgnrytme kroppens processer? Medvirkende: Astrid Linde Basse, forskningskonsulent i metabolisme, Københavns Universitet & Mette Louise Gram Kjærulff, læge og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 19 Dec 2023 - 2027 - Risikerer vi at bortadoptere unødvendigt mange udsatte børn?
"Politikerne famler i blinde." Sådan siger dagens gæst, Anette Faye Jacobsen, om den nye børnelov, der træder i kraft d. 1. januar. Her vil regeringen blandt andet at gøre det lettere at bortadoptere børn i udsatte familier, hvis forældrene ikke kan tage vare på dem. Men ifølge hende ved vi reelt set ikke nok om, hvorvidt bortadoptioner rent faktisk skaber et bedre liv for børnene end de anbringelser, man bruger i dag. For det er svært at lave god og pålidelig forskning på området. Medvirkende: Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Mennerettigheder og Signe Færch, forkvinde hos Dansk Socialrådgiverforening. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Dec 2023 - 2026 - Hvordan ved du hvad der skader eller gavner dit barns udvikling?
Forældreskabet er en vild og uoverskuelig informationsjungle fyldt med velmenende, men sommetider helt forkerte råd og “sandheder”. I dagens afsnit hjælper vi dig med at sortere fakta fra myter, når vi stiller skarpt på det helt store spørgsmål: Hvordan ved du hvad der gavner eller skader dit barns udvikling? Medvirkende: Trine Sonne & Toril Sveistrup Jensen, udviklingspsykologer og forfattere til bogen “Fakta og myter om børns udvikling” & Dorte Fischer, sundhedsplejerske i Rudersdal Kommune, og næstformand i Faglig selskab for sundhedsplejersker. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 15 Dec 2023
Podcasts ähnlich wie KRANIEBRUD
- Glæd dig til at blive gammel Adam Ørskov
- Nationens mareridt Ally & Ude og hjemme
- ADHD Essentials Brendan Mahan
- ADHD Crash Course Donae Cannon
- P1 forklarer DR
- Sygt nok DR
- Store Penge Ekstra Bladet
- Hälsa kommer inifrån Holistic Sweden AB
- Forfatterstafetten Ib Helles Olesen
- NATTEVAGTEN Radio4
- Radio Ligevægt Rasmus Køster-Rasmussen
- Sundhedstegn Region Nordjylland
- MentalSucces Søren Lynge og Per Corneliussen
- ADHD SOS! Tina Elle
- 1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap Villads Lundsteen Jacobsen & Tobias Wang Bjerg
Andere Wissenschaft und Medizin Podcasts
- Hjernekassen på P1 DR
- 24 spørgsmål til professoren Weekendavisen
- RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
- Brinkmanns briks DR
- Vildt Naturligt DR
- Plantejagten Plantejagten
- Flyvende tallerken DR
- Ubegribeligt DR
- Tænd for mig alt.dk
- Vores Viden Herlev og Gentofte Hospital
- Knæk og Bræk Danmarks Sportsfiskerforbund
- Alien UFO Podcast Simon Bown
- Socialpædagogerne Socialpædagogerne
- Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk
- Børn af solen – Energiens historie Dagbladet Information
- radioWissen Bayerischer Rundfunk
- Hva så?! forklarer alt Christian Fuhlendorff
- Das Wissen | SWR SWR
- Periodisk RAKKERPAK
- Ugeskrift for læger Ugeskriftets videnskab