Filtrar por género

Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Updates om F.C. København fra det største uafhængige medie om FCK. Følg vores podcast så du ikke går glip af de nye afsnit. Kan du lide os? Husk at give os et like eller en bunke stjerner i din foretrukne podcast app!

326 - GULDOMETERET 6: BEGYNDER DET AT LUGTE AF GULD..?
0:00 / 0:00
1x
  • 326 - GULDOMETERET 6: BEGYNDER DET AT LUGTE AF GULD..?

    GULDOMETERET 6: BEGYNDER DET AT LUGTE AF GULD..?

    Sejr over Silkeborg på Jysk Park. Pivgodt – og vildt udsving på GuldOmeteret!

    Velkommen til GuldOmeteret, en Mesterskabsspils-podcast fra Sundays Podcast. Og et samarbejde mellem Absalons Radio og Copenhagen Sundays.

    Søndag sikrede F.C. København sig endnu en sejr. Denne gang på Jysk Park i Silkeborg. Tre smukke mål, endnu en målgivende aflevering fra assistent-kongen – halvanden måske – og clean sheet, men mindst ligeså vigtigt tog Midtjylland alle tre point mod bif i Herning. Det var ikke bare rigtig dejligt; det var helt nødvendigt.

    Og så er vi endda gået ind i en derby-uge – vild, vildere, superliga.

    Det taler David og David om inden de begge flytter pilen på GuldOmeteret tættere på 100 og placerer guld, sølv og bronze. Og så vender de det hele med dagens gæst, Jan Eliassen, kulskovler på Guldexpressen.

    Gennem hele slutspillet vil vi, dagen efter F.C. Københavns kampe, tage temperaturen på løvernes guldchancer, og pege på vores aktuelle bud på guld, sølv og bronze.

    “Vi” er David Bertelsen fra F.C. København podcasten Absalons Radio og David E. Bastian-Møller, redaktør på Copenhagen Sundays.

    Hver uge vil vi ringe til “en voksen” – dog ikke denne gang. Vi har der imod besøg af en repræsentant fra #guldexpressen.

    God fornøjelse. Lyt med her.

    FORZA FC!

    GULDOMETERET – sæson , episode 6.

    Optaget i Parken mandag den 6. maj 2024.
    Værter: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.
    Redaktion: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.

    Mon, 06 May 2024 - 30min
  • 325 - SUNDAYS PODCAST #113: ER FCK TILBAGE I GULDKAMPEN?

    SUNDAYS PODCAST #113: ER FCK TILBAGE I GULDKAMPEN?

    F.C. København er halvt gennem mesterskabsspillet, og har vundet de sendte to kampe, og ikke tabt i tre.
    Så hvis dagens ene medvært - Jan Tuttiregioni Eliassen - havde skrevet det her, ville der nok stå, at det københavnske lokomotiv buldrer mod guldet.

    MEN er det sandheden? Er FCK tilbage på sporet? Og har Expressen overhovedet været afsporet?

    Det skal vi tale om i denne udgave af Sundays Podcast.

    Velkommen tilbage.

    Nyheder fra FCK-land, 25 år er gået, ugens store historie og ugens spiller. 


    Tidskoder:

    00:39  Intro og hej!

    01:32  Sidste nyt: Sejr over AGF. Kun én FCK’er under 25. Er FCK mere primitive. Stillingen. U19 taber derby. Roony udgik af dagens træning, og er skadet. SIF på søndags. Og græsset.

    42:00  ProTreatment

    46:47  Ugens store historie: ER FCK TILBAGE I GULDKAMPEN?

    1:00:47  25 år er gået: AaB away – to kasser af Ståle.

    1:03:38  Ugens spiller: En solid midtbanespiler, der ikke var mange mål i…

    Støt Copenhagen Sundays! Vi taler også om vores støtte/medlemskoncept. Det kan du læse mere om her:

    https://copenhagensundays.memberful.com/join


    Episoden er optaget i Parken, tirsdag den 2. maj 2024.

    Værter: Jan Eliassen, Michael Rachlin og David E. Bastian-Møller.
    Sundays Podcast. Episode #113.

    Podcast fra Copenhagen Sundays.

    Thu, 02 May 2024 - 1h 07min
  • 324 - GULDOMETERET 5: TRE POINT MERE – BEGYNDER DET AT LIGNE NOGET?

    GULDOMETERET 5: TRE POINT MERE – BEGYNDER DET AT LIGNE NOGET?

    Sejr over AGF i Parken. Nogenlunde – men så tog Orri fat!

    Velkommen til GuldOmeteret, en Mesterskabsspils-podcast fra Sundays Podcast. Og et samarbejde mellem Absalons Radio og Copenhagen Sundays.

    Gennem hele slutspillet vil vi, dagen efter F.C. Københavns kampe, tage temperaturen på løvernes guldchancer, og pege på vores aktuelle bud på guld, sølv og bronze.
    “Vi” er David Bertelsen fra F.C. København podcasten Absalons Radio og David E. Bastian-Møller, redaktør på Copenhagen Sundays.

    Hver uge vil vi ringe til “en voksen” – i denne uge journalist, med FCK som stofområde, på bold.dk, Daniel Nøjsen Fallah.

    F.C. København besejrede søndag aften AGF med 3-2. Resultatet blev misvisende tæt efter et kiks og en blunder i de bagerste, københavnske rækker – ingen nævnt… Men, men, men, det vi husker er naturligvis Orri Oskarssons flotte hattrick– og så et par VAR-kendelser.

    Tre point mere, og en absolut opadgående formkurve for løverne, på en dag, hvor bif smed to point… Så hvordan ser det aktuelt ud med F.C. Københavns guldometer, og hvem ender, hvor i top tre? Det taler vi med Nøjsen om. Og det vender David og David naturligvis i studiet.

    God fornøjelse.

    FORZA FC!

    GULDOMETERET episode 1, sæson 5.

    Optaget i Parken mandag den 29. april 2024, inden mandagskampen mellem SIF og FCM.
    Værter: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.
    Redaktion: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.

    Mon, 29 Apr 2024 - 37min
  • 323 - SUNDAYS PODCAST #112: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    SUNDAYS PODCAST #112: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    F.C. København har endelig fået en sejr i mesterskabsspillet, men ligge fortsat på en grim 3.-plads – med tung tigerånden i nakken. Spillet er ikke prangende og i det hele taget hakker lokomotivet lidt – eller måske meget.

    Det skal vi tale om i dag, men det bliver også en udsendelse, hvor du kommer til at høre ord som formandsberetning, vedligeholdelsesefterslæb, hjemfaldspligt og fristforlængelse.

    Parken Sport & Entertainment – selskabet der nu er holdingselskab for F.C. København – har nemlig afholdt ordinær generalforsamling, og det skal vi tale en masse om. Vi starter dog med lidt fodbold…

    Velkommen tilbage til Sundays Podcast.

    Nyheder fra FCK-land, 25 år er gået, ugens store historie og ugens spiller. 

    Tidskoder:

    00:39  Intro og hej!

    01:46  Sidste nyt: ENDELIG en sejr i Mesterskabsspillet, 15-årige Mads Jørgensen til FCK Talent, Sejr over SIF i søndags, Grønkjær i Legends Club. Og græsset.

    26:00  ProTreatment

    28:12  25 år er gået: Sejr over B.93

    33:35  Ugens store historie: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    58:46  Ugens spiller: U19-træneren…

    Støt Copenhagen Sundays! Vi taler også om vores støtte/medlemskoncept. Det kan du læse mere om her:

    https://copenhagensundays.memberful.com/join


    Episoden er optaget i Parken, tirsdag den 25.4.2024.

    Værter: Hilda Fro Prins Kløvedal Hickling, Michael Rachlin og David E. Bastian-Møller.
    Sundays Podcast. Episode #112 .Podcast fra Copenhagen Sundays.

    Thu, 25 Apr 2024 - 1h 02min
  • 322 - SPECIAL: EFTER GENERALFORSAMLINGEN

    SPECIAL: EFTER GENERALFORSAMLINGEN

    Sportsdirektøren, formanden og direktøren.

    Tirsdagens ordinære generalforsamling i Parken Sport & Entertainment kom, særligt efter spørgsmål fra salen, til at handle om de netop annoncerede renoveringer af Parken og træningsanlægget Nummer 10. Og om erstatningen af William Kvist – med en ny fodboldmæssig kompetence og hoppeforbuddet på B-tribunen, og Copenhagen Sundays forsatte snakken efter generalforsamlingen.

    Her talte vi nemlig med Sportsdirektør Peter Christiansen, nyvalgt bestyrelsesformand Henrik Møgelmose og direktør Jacob Lauesen.

    Du kan høre de tre interviews her.

    En special fra Sundays Podcast.

    Optaget i Parken, tirsdag den 23. april 2024.
    Lyd og produktion: Copenhagen Sundays.

    Wed, 24 Apr 2024 - 26min
Mostrar más episodios