Vilde væsner

Damhesten er en hest der blir længere jo flere mennesker der sætter sig op på den. Vilde væsner er en podcast-serie for de yngste skolebørn. Podcasten fortæller historier og sagn om mennesker, dyr og fantasivæsner fra mytologien, overtroen og folkeeventyrene.

Herluf Trolle står som en af de ædleste skikkelser i vor søkrigshistorie, som en af vort fædrelands bedste sønner, står der i bogen Vore Søhelte.

Søkaptajn Steen Bille kom i 1797 i søslag med pirater i Middelhavet og vandt stort.

I Jørgen Jürgensens barndomshjem er der i dag en af Danmarks fineste urforretninger, og Kong Frederik d 10 har et fint Jürgensen-ur i sin samling. Samtidigt fortalte Kong Frederik d. 10 om Jørgens liv i sin bryllupstale til Dronning Mary.

Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen sidder på Tasmanien og får endelig kontakt med sin familie hjemme i Danmark.

En af Tasmaniens tursitattraktioner er den gamle granitstenbro i Ross. Her er portrætterne af den danske eventyrer Jørgen Jürgensen og hans kone Norah hugget ind i broens udsmykning.

Jørgen har lært de indfødte på Tasmanien at kende, men han bliver sat til at fange de indfødte- som menneskejæger.

Jørgen bliver forelsket i en irsk røver-pige, og de bliver gift.

Jørgen Jürgensen bliver ansat som politibetjente, og han skal jagte en af de farligste røverbander - Sheldonbanden.

Jørgen Jürgensen bliver lovet sin frihed som straffefange, hvis han gennemfører en farlig opdagelsesrejse ind i Tasmaniens jungle

Jørgen Jürgensen kommer til Tasmanien med et fangeskib. De skal være med til at bygge hovedstaden Hobart. En by som han 20 år tidligere var med til at grundlægge

Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen undslipper sin dødsdom, men bliver for evigt deporteret væk fra England.

Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen skriver om sine rejser gennem Europa i årene 1815-17, og han tjener penge på sine bøger, der er skrevet på engelsk. Han ender dog i fængsel fordi han skylder penge og bliver til sidst dødsdømt.

Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen bliver i 1815 ansat af englænderne som spion. Han oplever slaget ved Waterloo på afstand.

Jørgen er endt som straffefange på et fængselsskib i Londons havn sammen med 800 andre fanger i et uhumskt, koldt, klamt forfaldent skib. For at slå tiden ihjel begynder han at skrive på en række romaner og fantastiske fortællinger

Jørgen Jürgensens tid som konge af Island bliver afbrudt, da det engelske krigsskib Talbot kommer til øen. Skibets kaptajn Jones bliver chokeret over at en undvegen dansk krigsfange - Jørgen - i samarbejde med engelske søfolk har fængslet den danske guvernør Grev Trampe og erklæret Island for frit og uafhængigt.

Jørgen er i sommeren 1809 blevet konge af Island og begynder med at erklære Island for frit og uafhængigt. Det er islændingene glade for. De var jo bange for at der bare var kommet endnu en dansker, der ville bestemme over det hele.

Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen er endt som krigsfange i England, men får lov til at gå frit omkring i London. Han vil hjælpe engelske handelsfolk til at handle med Island, og han ender med at blive Konge af Island.

Jørgen Jürgensen jagter engelske skibe. En dag går det galt, da han møder overmagten, to engelske krigsskibe. Hans skib går tabt. Jørgen bliver beskyldt for overmod og forræderi.

Jørgen Jürgensen bliver kongelig sørøver, og han skal især jagte engelske skibe. Englænderne har nemlig bombarderet København og nu vil kongen have hævn.

Jørgen Jürgensen vender hjem til Danmark efter 12 års jordomrejse på engelske skibe. København er blevet genopbygget efter en brand og et engelsk bombardement ved Slaget på Reden. Englændere er hadet, og Jørgens tætte forhold til englænderne giver problemer.

Jørgen Jürgensen var styrmand på et skib på vej fra Australien hjem mod Europa, da de blev ramt af en hård storm og måtte søge ly på Tahiti. Jørgen bliver forelsket. Ikke i en bestemt kvinde, men mere i alle pigerne på Tahiti.

Eventyreren Jørgen Jürgensen var i 1804 med til at etablere hvalfangst i Australien og på Tasmanien.

Den 23-årige Jørgen Jürgensen er styrmand på et skib som er på vej til at bringe de første englændere til Tasmanien for at grundlægge den by, som senere bliver hovedstaden Hobart - den by som kronprinsesse Mary stammer fra.

Jørgen kommer med på en engelsk opdagelsesrejse til Australien og finder en genvej mellem Australien og Tasmanien. Jørgen Jürgensen er en dansk eventyrer (1780-1841) som i sit liv nåede at blive en søhelt, spion, hvalfanger, opdagelsesrejsende, svindler og konge. Tilrettelagt af Claus Vittus

Som ung sejler Jørgen med et hvalfangerskib i Atlanterhavet. Han sejler proviant til engelske soldater i Sydafrika og ender som engelsk søhelt i et søslag med et fransk krigsskib.

Som dreng var Jørgen en spilopmager, der hele tiden lavede ballade. Som 14 årig blev han sat på et skib for at lære disciplin. Det sejlede kul fra England til Østersøens lande.

Peder Willemoes døde som søhelt 24 år gammel. Hans gode ven skolelærer Grundtvig skrev sange og digte om sin afdøde ven.

Den dansk-norske kaptajn Cort Adeler er kendt for sine søslag i Middelhavet.

Søhelten Jakob Dannefærd reddede 120 danske fanger. Da han skulle sejle et skib med krigsfanger til Pommern, overmandede han de svenske fangevogtere kaprede skibet og sejlede det til København og frigav dem.

En efterårsdag i 1982 blev et missil ved en fejl skudt af fra fregatten Peder Skram. Missilet ramte et sommerhusområde og ødelagde fire huse 130 blev beskadiget, men ingen mennesker døde.

Søren Norby var en slags kongelig sørøver. Han fik i begyndelsen af 1500tallet en tilladelse – et såkaldt kaperbrev - til at kapre alle fjendeskibe i dansk farvand. På den måde blev han en rig mand.

For 8-900 år siden blev Danmark hærget af mange sørøvere. Kong Valdemar den Store vil sammen med sine brødre Esbern Snare og Absalon stoppe dem og sammen tager de til øen Rügen, hvor sørøverne har deres tilflugtssted.

Esbern Snare er den ældste søn i en sjællandsk  rigmandsfamilie Hvide-slægten. Hans bror hedder Absalon og han får en bonusbror, der hedder Valdemar. Valdemars far Knud Lavard bliver nemlig slået ihjel i en strid om at blive konge. Esbern Snare er både Absalons og Valdemars beskytter, og det er kun med nød og næppe at Esbern får reddet sine brødre væk fra blodgildet i Roskilde. Hør 2. del og læs litteraturliste

Tordenskjold er mest kendt for at være snu og dristig. Da han skulle stoppe svenskernes invasion af Norge listede han sig ind på en stor samling skibe der lå i en svensk fjord ved Dynekilen. De svenske søofficerere var til en bryllupsfest, og Tordenskjold angreb og stak af med svenskernes skibe.

Tordenskjold blev født i den norske by Trondhjem for over 300 år side som Peder Wessel. Peder sad sjældent stille i skolen og lavede heller ikke sine lektier. Han gik hellere ned i havnen og så på skibene. Da han var 13 år kom han med på et skib, og senere blev han officer på et krigsskib. Kong Frederik den Fjerde roste ham for at være modig og ivrig og gav ham navnet Tordenskjold. Skrevet og tilrettelagt af Claus Vittus Musik: In the name of Glory, The Postman & A Shadow on Wigmore Street (www.epidemicsound.com)

Olfert Fischer var søn af en storkøbmand og arving til Asiatisk Kompagni og han sejlede med handelsflåden indtil 1801, hvor han blev kommandør i sit første søslag mod engelske Nelson. Olfert Fischer blev søhelt i Slaget på Reden selvom han blev hårdt såret i slagets allerførste time. Lyd og musik : Epidemic Sound Skrevet og tilrettelagt af Claus Vittus for Københavns Biblioteker Se Kbh Bibliotekers hjemmeside med litteraturliste

Søheltehistorier for børn om Peder Skram, der i virkeligheden var mest vant til at slås på landjorden. Han kæmpede bedst med sværd og fik et utal af ar på kroppen – fra en lanse i låret, et sværdhug i hånden og en pil i skulderen. Han nåede at tjene fire danske konger og sloges med Frederik d. 1 mod Christian d.2 i den bitre Grevens Fejde. Lyd og musik af Epidemic SoundSkrevet og tilrettelagt af Claus Vittus for Københavns Biblioteker Her finder du Kbh Biblioteker Lyd´s hjemmeside og en litteraturliste

Tordenskjolds billede har prydet tændstikæsker i mere end 150 år fordi han kunne sætte fut i det hele. Da søhelten Tordenskjold ville erobre svenskernes stærkeste fæstning i havnebyen Marstrand i 1719 klædte han sig ud som fisker og fik ind på borgen for at spionere. Han så hvor mange soldater og kanoner der var på fæstningen, og han blev sågar inviteret ombord på de svenske skibe, der skulle beskytte borgen mod angreb fra søs. Han skrev så et brev til kommandøren om at han havde flere tusind mand, og der ville komme forstærkninger. Svenskerne hoppede på løgnen og overgav sig. Historien fortælles i podcastserien ”Søhelte på vilde Veje” som Københavns Biblioteker har lavet om bl.a. Tordenskjold. Han hed oprindeligt Peter Wessel. Kongen gav ham navnet Tordenskjold, da han havde vist sig at være en både fræk og dygtig kaptajn i den danske søkrig mod svenskerne. Kong Frederik d. IV sagde at han skulle være ”skræk og torden for de svenske og værn og skjold for de danske”. Produceret af Claus Vittus Her finder du en litteraturliste

Som teenager skulle Peter Willemoes kæmpe mod den engelske søhelt Nelson. Da englænderne i 1801 angreb København i Slaget på Reden blev den 17-årige Peter Willemoes den store helt. Han fik nemlig kommandoen over en kanonbådspram som kom til at ligge lige over for det store engelske krigsskib ”Elephant” med den britiske søhelt Nelson. Det danske søforsvar var svagt, da englænderne pludselig angreb København. Mange gamle kasserede skibe var blevet omdannet til en slags kanonbåde, der var blevet slæbt ud og forankret rundt om indsejlingen til København. Samtidig havde man omdannet pramme til kanonbåde, og hurtigt uddannet frivillige københavnere til kanonbådsmandskab. De blev kaldt ”træsko-helte”. Det var sådan en slags forsamling som den 17-årige Willemoes fik kommandoen over. Selvom danskerne tabte søslaget, så blev det Peter Willemoes og hans stædige kamp mod overmagten, der bagefter blev talt mest om i København. Willemoes fik popstjerne-status og blev inviteret til fine fester, blev portrætteret med sit lange krøllede hår. En gruppe kvinder i Ribe samlede sågar penge ind til at købe ham en fin sabel. Produceret af Claus Vittus Her finder du litteraturlisten

Søhelten Niels Juel blev kendt, da han som sommervikar tævede den svenske flåde. Den hollandske Tromp var i virkeligheden chef for den danske flåde i 1677, men han var i Holland. Derfor overtog den yngre Niels Juel styringen, og det var heldigt. Han indførte nemlig en ny måde at føre søslag på. Normalt lagde skibene sig med bredsiden mod hinanden og så lå de og skød løs til et af skibene gik ned. Niels Juel angreb svenskerne vinkelret på og brød igennem deres linier og skabte kaos. Det betød at han fik erobret flere svenske skibe og skudt resten i stykker. Slaget ved Køge Bugt blev fulgt inden fra land af en begejstret konge, som var bange for at svenskerne skulle erobre København. Produceret af Claus Vittus Her finder du litteraturlisten