Filtrer par genre

Psykologer i ledelse

Psykologer i ledelse

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening sætter med podcastserien “Psykologer i ledelse” fokus på psykologer, som har valgt at gå ledervejen.

Hvordan bruger man sin psykologfaglighed i et lederjob? Hvorfor er det vigtigt at opbygge lederkompetencer udover psykologfagligheden? Og hvad er et godt råd til psykologen, som vil være leder?

Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i en ny podcastserie produceret for Dansk Psykolog Forening.

Interviews: Monica Lorenzo Pugholm og Nana Lykke.

3 - Kathrine Egelund Christensen - Psykologer i ledelse
0:00 / 0:00
1x
  • 3 - Kathrine Egelund Christensen - Psykologer i ledelse

    "Ledelse er et stort uudnyttet potentiale for psykologer". Det siger Kathrine Egelund Christensen, som er områdechef i virksomheden Incita, en erhvervsdrivende fond, som leverer ydelser indenfor uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

    I en lang årrække var Kathrine Egelund Christensen ansat som psykolog på samme arbejdsplads. Hun har gennem sit arbejdsliv været involveret i tillidsposter og bestyrelsesarbejde og det strategiske arbejde har altid interesseret hende.

    Hør Kathrine Egelund Christensen fortælle om sin vej til ledelse, sit arbejde som tværfaglig områdechef og få gode råd til, hvordan du selv får foden indenfor i ledelsesrummet.

    Interview: Monica Lorenzo Pugholm

    Tue, 23 Jun 2020
  • 2 - Tine Wøbbe - Psykologer i ledelse

    "Jeg har en vision om at få psykologfagligheden i fokus, at få den faglighed til at blomstre, sådan så vores tværfaglige kollegaer også bliver vedvarende gjort opmærksom på, hvor vigtige vi er i indsatsen i forhold til patienterne", siger Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sankt Hans.

    Her er hun chef for 23 psykologer.

    Hør Tine Wøbbe fortælle om sin ledelsesvej, om kærligheden til Sankt Hans Hospital, om at være leder i en politisk styret organisation og om hvordan man i hvert fald ikke skal lede psykologer.

    Interview: Nana Lykke

    Tue, 23 Jun 2020
  • 1 - Maria Lundsgaard og Peter Bratberg- Psykologer i ledelse

    "Vi deles om ledelsesopgaverne der hvor det kan lade sig gøre", siger Marie Lundsgaard og Peter Bratberg Jensen, som begge er teamledere hos pensionsselskabet PFA.

    De er optaget af, hvordan man som leder får skabt de bedst mulige rammer for trivsel af medarbejdere uden at gå på kompromis med den økonomiske bundlinje. De er ikke i tvivl om, at det gavner både deres medarbejdere, deres egen performance som ledere og den samlede organisation, at de har valgt at være fælles om ledelse.

    Hør Marie Lundsgaard og Peter Bratberg Jensen fortælle om styrkerne ved at gå sammen om ledelse, matchet mellem psykologi og ledelse, og få deres bud på, hvad der skal til for at flere psykologer vælger ledervejen.

    Interview: Monica Lorenzo Pugholm.

    Tue, 23 Jun 2020