Filtrar por gênero
Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.
- 194 - Det politiske ungdomsbord
Hvordan ser dansk politik ud set fra regeringens ungdomsorganisationers perspektiv? Det sætter Mandat fokus på i dag, hvor Venstres Ungdom, DSU og Unge Moderater er samlet for at give deres syn på nogle af voksenbordets helt store politiske knaster, nemlig udlændingedebat, CO2 og uddannelsespolitik. Og så forholder de tre ungdomsformænd sig også til, om de synes, det var det rigtige af deres moderpartier at gå i et SVM-regeringssamarbejde. Medvirkende: Ellen Emilie, Katrine Evelyn Jensen og Lasse B. Sørensen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 May 2024 - 193 - Deep-fake og sandhedsapati
Forsvarsaftalen er landet efter meget ballade og noget, der nærmest mindede om en nervekrig. Mandat spørger i dag: Hvad betyder det for den store og vigtige aftale, der skulle lande - de investeringer, der skal laves og de mange milliarder kroner, der skal fordeles, at værnepligten er endt med at fylde så meget, både i forhandlingerne og i medierne? Og så skal det også handle om Dansk Folkeparti deep fake-video af Mette Frederiksen. For spørgsmålet er, om den netop beviser, at der er behov for regler og retningslinjer for, hvordan politikere må bruge deep fakes og kunstig intelligens? En ekspert giver sit bud på, hvorfor det er så vigtigt, at politikerne ikke laver falske videoer, og Mandat tager også den politiske debat omkring regler og retningslinjer. Medvirkende: Lise Bech (Danmarksdemokraterne), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Peter Kofod (DF), Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen og Christiane Vejlø, digital trendanalytiker Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 02 May 2024 - 192 - Debatten er vågnet fra hi og en ny formand
Udlændingedebatten har fyldt i dansk politik i den seneste tid efter at have haft nogle år på udskifterbænken. Nu er dagsordenen trukket i trøjen og er klar til at blive spillet på banen igen. Hvorfor og hvad kan det betyde for dansk politik er spørgsmålet, som Mandat analyserer nærmere på med politisk analytiker Niels Th. Dahl fra Jyllandsposten. Nye Borgerlige er reddet på ekstraordinært landsmøde, og partiet har fået ny formand. Men hvad er det for en politik, partiet vil føre, og er der overhovedet brug for Nye Borgerlige. Det er spørgsmålet i en uge, hvor tidligere medlem og kortvarigt formand Lars Boje Mathiesen har varslet, at han kommer til at skabe et nyt parti. Medvirkende: Martin Henriksen, Niels Th. Dahl Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 25 Apr 2024 - 191 - Hvad har Mette gang i?
Mette Frederiksen er i den grad er stemplet ind i den danske debat - og spørgsmålet er, hvorfor? Mandat ser på, om det har nogen form for sammenhæng med den interne kritik, der har været af statsministeren blandt socialdemokratiske folketingsmedlemmer den seneste tid? Eller hænger det sammen med de vedvarende rygter, der er om, at Mette Frederiksen faktisk er på vej væk fra dansk politik? Og så debatterer en række røde politikere vores arbejdsmarked og arbejdsliv. For hvordan hænger det sammen, at vi på den ene side ikke skal gå tidligere hjem fra job, samtidig med at vi skal lave mere mad selv og få nogle flere børn, flere skal have lov til at trække sig tilbage, inden de bliver nedslidte? Det undrer en række politikere sig over, mens regeringspartier omvendt godt kan se, hvordan regnestykket går op. Medvirkende: Erik Holstein, politisk analytiker på Altinget, Jens Joel, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Samira Nawa, Radikales finansordfører, SF’s skatteordfører Sigurd Agersnap og erhvervsordfører for Liberal Alliance, Lars-Christian Brask. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 18 Apr 2024 - 190 - Ny kurs og det evige spørgsmål
Når vi skal til valg næste gang, så kommer Liberal Alliance ikke til at kæmpe for at få topskatten væk, som ellers har været en af partiets helt store mærkesager. For partiet har lagt en ny økonomisk kurs, og Mandat spørger i dag politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen om: Hvad det er partiet vil med den nye plan, og hvordan den hænger sammen med at storme frem i meningsmålingerne. Forsvaret skal have en ny struktur. Dét er et bredt ønske – fra både fagfolk og politikere, men spørgsmålet: Hvordan skal den se ud, og hvad skal den kunne? Mandat tager debatten med Radikale og Dansk Folkeparti, der langt fra enige om, hvor meget magt og ansvar, de er klar til at tage fra det politiske liv og give til Forsvaret. Medvirkende: Alex Ahrendtsen, Christian Friis Bach, Solbjørg Jakobsen, Peter Ernstved Rasmussen. Vært: Kathrine Ejdum.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 11 Apr 2024 - 189 - Forsvarsskandale og fadøls-rally
Endnu en skandale har ramt dansk forsvar og dansk forsvarspolitik. Skandalen om fregatten Ivar Huitfeldt, der under et droneangreb oplevede, at forsvarssystemerne var defekte, har skabt ballade på Christiansborg og i Forsvaret. To forskellige redegørelser og en hjemsendt forsvarschef er også en del af balladen. Samtidig spøger spørgsmålet: Hvem vidste hvad og hvornår? Hvad kommer det her til at betyde politisk - både for det genåbnede forsvarsforlig, der netop skal forhandles om - og for forsvarsminister Troels Lund Poulsen? Det analyserer politisk kommentator Lars Trier Mogensen. Og så spørger Mandat Danmarksdemokraterne: Hvorfor er det, at CO2-afgift, fadøl og hotdogs skal blandes sammen? Medvirkende: Lars Trier Mogensen og Susie Jessen Vært: Kathrine Ejdum Tilrettelæggelse: Søren Berggren Toft og Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 04 Apr 2024 - 188 - Mandat i EU-politiske klæder
Valget til Europa-Parlamentet står for døren – der er omkring 10 uger til, at vi skal stemme.
Det er den 9. juni, hvor vi skal vælge de 15 personer, som de kommende fem år skal repræsentere Danmark i Bruxelles.
Mandat sætter fokus på det kommende valg og taler med to spidskandidater om, hvad der er på spil til det kommende valg, og hvad det betyder, at valget bliver udlagt som et midtvejsvalg.
Og så fortæller Altingets politiske redaktør netop om, analysen af, at EP-valget er et midtvejsvalg, der kan få betydning på den hjemlige politiske scene.
Medvirkende: Stine Bosse (M), Christel Schaldemose (S), Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget.dk og Alberte Bové Rud, ph.d. og forsker i politisk iscenesættelse ved DIIS.
Vært: Kathrine EjdumSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 28 Mar 2024 - 187 - Til topmøde med to kasketter og Venstres svære fremtid
Hundredvis af kommunalpolitikere er torsdag-fredag samlet til topmøde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Og det store punkt på dagsordenen er: Fremtidens velfærd. På den ene side står kommunalpolitikerne med nogle ønsker - og på den anden side står folketingspolitikerne med deres agenda. Mandat taler med to, der bærer begge hatte – både som kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer om, hvad der er på spil i Aalborg. Regeringen er blevet et medlem fattigere - da Mads Fuglede tidligere på ugen valgte at sige farvel til Venstre. Det efterlader regeringen med 86 mandater - og ikke længere et indenrigspolitisk flertal. Hvad betyder det for, hvordan der fremover bliver forhandlet politik på Christiansborg - og hvad betyder det for Venstre og den retning, partiet vælger at gå, især i forhold til den meget omdiskuterede CO2-afgift? Det vurderer to politiske kommentatorer, der kender Venstre rigtig godt. Medvirkende: Helle Bonnesen (K), Hans Kristian Skibby (DD), Sofie Lippert (SF), Jarl Cordua, politisk kommentator og Rikke Lyngdal, tidligere politisk rådgiver. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 21 Mar 2024 - 186 - Kvinder i trøjen – og en ny politisk leder
Fremover er det ikke længere kun mænd, der bliver indkaldt til Forsvarets dag. For med regeringens forslag om at styrke Forsvaret med 40 milliarder kroner, er der også en udmelding om, at værnepligten skal ligestilles. Men hvordan skal det i praksis lade sig gøre at få uddannet flere: Både når fagfolk i Forsvaret siger, at de har rigelig travlt allerede og i forvejen mangler det personale, der skal uddanne både kvinderne og mændene? Det spørger Mandat Venstres forsvarsordfører Kristian Pihl Lorentzen om. Mona Juul bliver ny politisk leder for Konservative efter Søren Papes Poulsens pludselige død den 2. marts. Og nu er spørgsmålet: Hvem er Mona Juul egentlig, og hvad er hendes politiske projekt og visioner for Konservative. Det taler Mandat med Benny Damsgaard, tidligere pressechef for Konservative om. Medvirkende: Kristian Pihl Lorentzen, Henrik Frandsen, Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 14 Mar 2024 - 185 - Hvor er fronten i dansk ligestillingspolitik?
Kvinder er ved at sejre sig selv ihjel - og det store fokus på ligestilling er ved at skabe en kløft mellem kønnene. Det er nogle af de holdninger, der har været fremme den seneste tid - og ligestillingsdebatten - og debatten om debatten, har igen, igen fået nyt liv herhjemme. Samtidig så mener flertallet af alle kvinder, at ligestillingen halter. Så hvor er fronten egentlig henne, når det gælder ligestillingsdebatten - og er der brug for, at politikerne blander sig mere eller mindre? Det diskuterer ligestillingsordfører for Danmarksdemokraterne Susie Jessen og for Socialdemokratiet Trine Bramsen. Mandat ser også nærmere på, hvor der egentlig er plads til det Konservative Folkeparti i dansk politik. Partiet, der på sørgelig vis mistede sin formand Søren Pape Poulsen den 2. marts, skal ikke bare finde en ny formand, men måske også en ny plads i dansk politik. Historiker og forfatter til ”Borgerlig krise” Christian Egander Skov kommer med sit bud på, hvorfor Konservative bliver ved med at havne i kriser, og hvilken vej der ligger foran partiet nu. Medvirkende: Susie Jessen, Trine Bramsen, Christoffer Melson, Christian Egander Skov. Vært: Kathrine Ejdum.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 07 Mar 2024 - 184 - Manden for den grønne bordende – og skoleleder med opråb
Den danske folkeskole fylder igen i den politiske debat efter sagen om overgreb på Borup skole har sat gang i en strøm af beretninger om vold, trusler og generel forråelse i den danske folkeskole. Og det har i den grad fået politikerne på banen, men er det den hurtige handling og de skarpe udmeldinger, som den danske folkeskole har brug for – det forholder en skoleleder sig til. Knap var Svarer-rapporten om CO2-afgiften kommet, før regeringen sparkede beslutningen videre til den grønne trepart, der har frem til juni til at komme med sit bud på, hvor afgiften skal skrues sammen. Mandat spørger manden for bordenden, ekstern formand Henrik Dam Kristensen, hvordan arbejdet kommer til at foregå i den grønne trepart. Medvirkende: Marco Damgaard, Henrik Dam Kristensen, Sigurd Agersnap Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 29 Feb 2024 - 183 - Model 1, 2 eller 3 til debat, og Martin vil være formand
Så kom den længeventede Svarer-rapport med sine modeller for, hvordan politikerne kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Men hvilken model er den bedste, og hvad skal der til for at sikre landbrugets overlevelse på den anden side af en indført afgift – det debatterer Venstres Stephanie Lose, Signe Munk fra SF og Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby i dagens program. Martin Henriksen har efter lang tids dansen om den varme grød nu meldt ud, at han gerne vil være formand for Nye Borgerlige – Mandat spørger: hvorfor nu og er han dygtig nok til at sikre partiets overlevelse? Medvirkende: Stephanie Lose (V), Signe Munk (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Martin Henriksen (NB), Trine Pertou Mach (Enh.) og Peter Nielsen, mælkebonde. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 22 Feb 2024 - 182 - Kan man blive for gammel til politik? Og hvordan går det i Blå Blok?
I den amerikanske præsidentvalgkamp er alder blevet det altoverskyggende tema. Kan man blive for gammel til politik? spørges der i USA. Det samme spørgsmål stiller vi socialdemokraten Bjarne Laustsen. Han er 70 år og dermed en af de ældste i politikere i det danske folketing. Partilederne i Blå Blok er igen begyndt at holde faste møder. Men hvem er leder af blokken? Og hvilke sager kan de friste vælgerne med? Det taler vi med Steffen Hjaltelin om, han er tidligere toprådgiver i Venstre. Medvirkende: Bjarne Laustsen, Steffen Hjaltelin, Özlem Cekic. Vært: Michael Robak.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 15 Feb 2024 - 181 - Madpakker mod skolemad og rasende landmænd
Agurkestænger, skrællede gulerødder og spegepølsemadder er blevet en debat om, hvor meget staten skal blande sig i folks private valg – og hvad det offentlige egentlig skal betale for. Både Radikale og Moderaterne vil have skolemad i folkeskolerne, men det er den helt forkerte vej at gå og en unødvendig brug af de midler, Danmark har til skolerne. Det mener både Konservative og Liberal Alliance, og Mandat tager debatten om for og imod skolemad. Og så smutter vi en tur til de europæiske veje, der har været blokeret af dyttende, råbende og rasende landmænd, der demonstrerer mod EU's klimatiltag og omlægning af landbruget. Hvad er det, der sker – og hvordan kan det påvirke det danske landbrug og utilfredshed? Det spørger Mandat Europa-parlamentsmedlem for Venstre og landmand, Asger Christensen, om. Medvirkende: Rasmus Lund-Hansen, Lise Bertelsen, Helena Artmann, Anders Frandsen og Asger Christensen. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 08 Feb 2024 - 180 - Nye Borgerliges dødskamp og New public…hvad for en fisk
Regeringen lover igen, igen, igen et opgør med New Public Management – senest da den præsenterede ældrereformen. Men hvorfor er det egentlig, det endnu ikke har kunne lade sig gøre at vinke farvel til den effektiviserende ledelsesform, og hvad er det, den kan og ikke kan. Det zoomer Mandat ind på i dag. Og så tager vi en opdatering på, hvordan det går med Nye Borgerliges overlevelseskamp. For onsdag meddelte Lars Boje Mathiesen, at han ikke kommer tilbage som formand for Nye Borgerlige, og det har rent faktisk stor betydning for partiets videre mulighed for at gøre sig gældende i dansk politik, vurderer partiets tidligere pressechef. Medvirkende: Lars Kaaber, Benedikte Kiær og Michael Aastrup Jensen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 01 Feb 2024 - 179 - På med EU-brillerne
Mens det stadig er uklart præcis, hvem der har ansvaret for miljøskandalen ved Randers - og også hvem der i sidste ende står med regningen, så bliver det nu diskuteret, hvor opgaven med at lave miljøgodkendelserne ligger bedst? For har kommunerne overhovedet evnerne og viljen til at stå for miljøgodkendelserne og tilsynene – det vender Mandat sammen med en kommunalpolitiker, der er rigtig tæt jordskredsskandalen, helt geografisk. Og så skifter vi bagtæppet til blåt med gule stjerner og tager de europæiske briller på. For der er rigtig meget på den EU-politiske dagsorden i 2024, og vi dykker ned i, hvad der bliver vigtigt at holde øje med. Medvirkende: Erling Kvist Andersen, formand for teknik- og miljøudvalget for Socialdemokraterne i Favrskov Kommune og Iben Schacke, analytiker og kommunikationschef i Tænketanken Europa Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 25 Jan 2024 - 178 - Transfer i dansk politik og en kop kaffe til de ældre
Pernille Vermund har meldt ud, at hun skifter til Liberal Alliance, og formand Alex Vanopslagh byder hende velkomne med åbne arme. Men er det egentlig så oplagt et skifte, for der er trods meget enighed også politiske forskelle på den tidligere Nye Borgerlige-formand for Liberal Alliance? Og hvad betyder Vermunds skifte for blå blok og Vanopslaghs rolle som eventuel leder af blå blok – det spørger Mandat om i dag. Og så ser vi nærmere på det udspil, der er kommet om ældres mulighed for selv at vælge mere frit, i regeringens senest serverede skive af den kommende ældrereform. Moderaterne er begejstrerede, mens Liberal Alliance savner svar på, hvordan ældre skal få mere valgfrihed. Medvirkende: Rosa Eriksen ældreordfører for Moderaterne, Katrine Daugaard ældreordfører for Liberal Alliance, Søren Egge Rasmussen landbrugsordfører for Enhedslisten og Benny Damsgaard, politisk kommentator.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 18 Jan 2024 - 177 - Et parti i opløsning og en politisk flirt
Det kan godt være, at Pernille Vermund vil opløse Nye Borgerlige og forlade partiet, men det betyder ikke partiets endelige. Det mener tidligere pressechef for Nye Borgerlige, Lars Kaaber, som også har et bud på, hvilket parti Pernille Vermund nu vil banke på døren hos. Mandat ser også nærmere på flirten mellem Liberal Alliance og Radikale Venstre, og hvad døren på klem fra det borgerlige Danmark, betyder for Radikales drømme om at være kongemager. Medvirkende: Lars Kaaber, Tine Lund-Bretlau og Simon Emil Ammitzbøll-Bille Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 11 Jan 2024 - 176 - Karbonader og levebrød: 40 år på Christiansborg
Pia Kjærsgaard har 40-års jubilæum som Christiansborgpolitiker og fortæller, hvordan man bevarer kontakten til dem, man repræsenterer, når man er blevet en del af den etablerede elite. I sine første år som politiker for Fremskridtspartiet rejste hun riget rundt, og det har givet en forståelse for, hvordan folk lever, bor og tænker. Og så følger Mandat op på et af de emner, der ikke blev meget plads til i statsministerens nytårstale, selvom det eller var varslet som hovedemnet. Nemlig ældreområdet, hvor du kan høre, hvilke forventninger og ønsker oppositionen har til regeringens kommende ældrereform. Medvirkende: Pia Kjærsgaard (DF), Fie Hækkerup (S), Marlene Harpsøe (DD) og Kirsten Normann Andersen (SF). Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 04 Jan 2024 - 175 - Årets ord og Christiansborgs bedste kollega - Året, der gik i dansk politik
Hvordan har 2023 været for et år for nogle af dem, der har brugt rigtig mange af deres vågne timer på dansk politik. Sammen med to politiske ordførere kigger vi tilbage på året, der er gået i dansk politik og på de politiske sager, der har fyldt meget. Ordførerne kåret årets ord i dansk politik og udpeger årets kollega på Christiansborg. Medvirkende: Sólbjørg Jakobsen (LA) og Monika Rubin (M) Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 28 Dec 2023 - 174 - En ny minister og en kunstig nytårstale
For fire uger siden blev Morten Dahlin udnævnt minister for kirke, by – og landdistrikter samt nordisk samarbejde. Inden da har han været Venstres politiske ordfører i et turbulent år, hvor partiet især har skulle forsvare, hvorfor det gik med i SVM-regeringen. Morten Dahlin fortæller, hvordan han har oplevet første år med regeringen som først politisk ordfører og nu minister. 1. januar skal statsminister Mette Frederiksen holde sin årlige nytårstale, og i den forbindelse har hun på sine sociale medier bedt sine følgere komme med bud på, hvad talen skal handle om. Mandat har taget nogle af de mange emner, der går igen og igen i følgernes input, og lavet det om til en nytårstale ved hjælp af kunstig intelligens. Gæst: Morten Dahlin Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 21 Dec 2023 - 173 - Lunkne karakterer og Mike Tyson-citat
Mandat fejrer regeringens et års fødselsdag med et kig på, hvordan det går SVM-samarbejdet – og der er lunkne karakterer og boksemetaforer i vente til regeringen fra de politiske kommentatorer Steffen Hjaltelin og Benny Damsgaard. Den danske delegation til COP28 havde meget mindre at lave, end delegerede og løsgænger i Folketinget, Theresa Scavenius havde håbet på. Hun fortæller, hvordan det var at være med til COP28, og hvad hun rent faktisk kunne bruge sig deltagelse til. Og så kan du høre SF’s politiske ordfører Signe Munk sætte ord på, hvad den massive fremgang i meningsmålingerne kan bruges til, når partiet sætter sig til forhandlingsbordet med regeringen. Medvirkende: Signe Munk (SF), Theresa Scavenius (UFP), Steffen Hjaltelin Fast kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 14 Dec 2023 - 172 - Godtfredsen i ny møgsag, ministercomeback og koran-afstemning
Efter blot 14 dage som minister trækker Mia Wagner sig som digitaliserings- og ligestillingsminister. Hun skriver selv, at hendes krop ikke passer med hendes livsdrøm. Mandat vender, hvad afskeden betyder for regeringen. Koranloven er til afstemning i folketingssalen i dag, og det er uden clearing, så derfor er salen fuld af debatterende politikere. Oppositionen er ikke færdig med at stille spørgsmålstegn ved L65, koranloven – og Mandat følger med i debatten, som betyder, at alle skal stemme. Nu rammes Moderaterne af endnu en møgsag efter, at Socialstyrelsen nu undersøger en sag om en "belastende" video med Moderaternes Nanna Gotfredsen. En video, der skulle have indeholdt “belastende” optagelser af folketingsmedlemmet, er blevet købt og destrueret af politikerens retshjælpsorganisation, Gadejuristen, der hvert år modtager et millionbeløb i støtte fra det offentlige.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 07 Dec 2023 - 171 - Klimaknas og Jordskredsjubilæum
Fem partier truer med at forlade klimaforhandlingerne om 2025 målene, fordi de forslag, der ligger på bordet er for ringe, og fordi det hele går for langsomt. Men regeringen forstår ikke kritikken og mener, at oppositionen bør blive ved forhandlingsbordet og tage ansvar. Og så kan jordskredsvalget i 1973 fejre 50-års jubilæum mandag den 4. december. Mandat får besøg af én af dem, der blev valgt ind ved det særlige valg og kan fortælle, hvordan tiden efter var. For det er ikke bare en begivenhed, der hører fortiden til, den trækker nemlig også tråde til nutidens politiske virkelighed. Gæster: Henrik Frandsen (M), Signe Munk (SF), Ole Gerstrøm Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 30 Nov 2023 - 170 - Rokade roulade
Ny Venstre-formand Troels Lund Poulsen har skiftet ud på ministerposterne. Der er kommet to nye ansigter, blandt andet iværksætter og erhvervskvinde Mia Wagner til. Mandat analyserer på regeringsrokaden, og hvad den betyder. Unge Moderater mener ikke, at tidligere medlem af Moderaterne, Jon Stephensen er værdig til at sidde i Folketinget, og derfor er det også et dilemma for dem, hvis regeringens parlamentariske grundlag fremover skal bygge på valgforbund med Jon Stephensen, fortæller leder af ungdomsafdelingen. Medvirkende: Max Manøe Bjerregaard, Morten Reimar og Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 23 Nov 2023 - 169 - Hvor meget klapper Venstrefolket?
Når Venstre i weekenden holder det landsmøde, der officielt skal gøre Troels Lund Poulsen til formand for partiet, så er det helt afgørende, hvor meget der bliver klappet ad de forskellige politikere, der går på talerstolen. Det fortæller Venstrerådgiver gennem 15 år, Steffen Hjaltelin, som forklarer, hvad der er på spil i weekendens landsmøde i det kriseramte Venstre. Og så zoomer vi ind på, hvorfor regeringen har valgt ikke at hæve cigaretpriserne i sin nye forebyggelsesplan, der ellers gerne vil gøre op med børn og unges brug af alkohol, nikotin og tobak. For der er egentlig flertal for at hæve priserne på cigaretter, men alligevel er det ikke en del af aftalen – og argumenterne er grænsehandel og økonomi. Medvirkende: Stinus Lindgreen (R), Matilde Powers (S), Steffen Hjaltelin. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 16 Nov 2023 - 168 - Når du blander rød og blå….
Får du skattelettelser, du kan forstå. Sådan lyder Moderaternes kække slogan om regeringens skatteudspil, men er det nu også helt rigtigt? Moderaternes skatteordfører debatterer udspillet med Liberal Alliance, der egentlig ser fornuftige elementer i udspillet, men stadig væk ikke kan se sig selv i Lars Løkkes top-topskat. I to timer stod statsminister Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og Christian Rabjerg Madsen på skift på Folketingets talerstol for at svare på oppositionens spørgsmål om FE-sagen i en hasteforespørgsel, som Dansk Folkeparti havde indkaldt til. Men hvilke svar kom der ud af forespørgslen, og hvad er oppositionens mål med den massive kritik, som den sender mod regeringen? Det svarer retsordfører og initiativtager Peter Kofod på. Medvirkende: Peter Kofod (DF), Mohammad Rona (M), Steffen Frølund (LA) Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 Nov 2023 - 167 - Skandalesag droppet og en politisk gåtur på Christiania
Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen skal alligevel ikke for retten. For anklagemyndigheden har droppet sagerne imod dem, fordi Højesteret ikke vil føre sagen for lukkede døre. Oppositionen lugter blod og ballade og vil både have udvidet Undersøgelseskommissionen og hive Mette Frederiksen i salen til en hasteforespørgsel. Lige nu bliver en ny bandepakke forhandlet på plads blandt partierne på Christiansborg – og imens har Enhedslistens og Socialdemokratiets retsordfører sat hinanden stævne til en gåtur på Christiania for at se, hvordan det står til med Pusher Street. Og så råber Mandat: Hulubulu, skatteudspil, hvor er du henne? For det var egentlig meningen, at regeringen skulle præsentere skattelettelser og 2030-plan i denne uge, men de lader vente på sig. Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på Olfi og vært på Frontlinjen, retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg, retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 02 Nov 2023 - 166 - Hvis Troels Lund Poulsen var fodboldspiller
Fødevarer – og landbrugsminister Jacob Jensen var en af de første til at pege på Jakob Ellemann-Jensen som ny formand i 2019, og det har været svært at skulle sige farvel til den nu tidligere formand, fortæller ministeren. Jacob Jensen sætter også ord på, hvorfor CO2-afgiften på landbruget skaber så stor splittelse, og hvordan han gerne så, at den kunne diskuteres. Og så tegner Mandat et portræt af den måske kommende formand for Venstre, i hvert fald den eneste kandidat på nuværende tidspunkt, Troels Lund Poulsen med hjælp fra hans tidligere rådgiver Frank Laybourn, der fortæller, hvem Troels Lund Poulsen var, hvis han var en fodboldspiller. Gæster: Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri og Frank Laybourn, tidligere rådgiver for Troels Lund Poulsen og partner i public affairs-virksomheden Substantia. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 26 Oct 2023 - 165 - Politisk storm om Israel-støtte, skattereform og succesmålinger
Der er vendt op og ned på procenterne, som vi kender dem i danske meningsmålinger. Mens nogle partier bare stryger op, op, op, så er andre på vej ned i rasende fart. Mandat kigger i dag på, hvad der sker på den politiske scene, når der bliver ændret på partiernes størrelser i målingerne. Vi spørger, hvorfor det fx går så godt for Liberal Alliance, og om successen kan holde. Og så skal vi også forbi den kommende skattereform. For hvem er den egentlig for og holder regeringen det, den lover. Nej, lyder kritikken, men er den ikke bare helt forudsigelig? Gæster: Morten Reimar, selvstændig rådgiver og Sigurd Agersnap, skatteordfører for SF. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 19 Oct 2023 - 164 - Folkeskolen version X.0
Folkeskolen skal endnu engang laves om. Regeringen har præsenteret 35 forslag, der skal sikre, at de mål, der aldrig blev opnået med folkeskolereformen fra 2014, nu kan blive en realitet. Det handler blandt andet om færre bindende mål, færre timer og mere praktiske folkeskole. Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring fortæller, hvorfor hun og regeringen mener, det er vejen frem mod målene om bedre trivsel og større faglighed. Og så fortæller Kristendemokraternes landsformand Jeppe Hedaa, hvad der skal til for at genstarte partiet. Kristendemokraterne skal nemlig være mere moderne, og det arbejde tages der hul på, når partiet holder landsmøde i weekenden. Medvirkende: Sara Emil Baaring og Jeppe Hedaa Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 12 Oct 2023 - 163 - Nu åbner det politiske bal
Mette Frederiksen ville gerne have været folkeskolelærer, hvis ikke hun var blevet politiker. Men ville skoleeleverne gerne have haft hende som lærer, og hvilke gode råd ville hun få fra en kommende skolelærer? Mandat lytter til Lærerstuderendes Landskreds og Danske Skoleelevers bud på fremtidens folkeskole, og hvad de hver især ønsker sig af regeringens kommende folkeskoleudspil. Og så kigger vi nærmere på Folketingets åbningsdebat – bag kulisserne. Hvordan holder man til 16-17 timers debat, hvem har slik i skufferne, og hvilke politiske slagsmål skal vi forvente, der bliver taget i dag? Dagens gæster: Martin Geertsen, Amalie Kjærgaard Johansen og Laura Drachmann Poulsen. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 05 Oct 2023 - 162 - Borgens udstødte?
Med Theresa Scavenius' exit fra Alternativet er der nu tre løsgængere i Folketinget. Når de er uglesete af flere af deres kollegaer på Christiansborg, kan det hænge sammen med, at de ikke er opdraget til fællesskab, mener socialdemokraten Frederik Vad. Vi spørger ham, om det er lidt finere at have været medlem af en ungdomsforening - som han selv er rundet af. 12 samråd de seneste 14 dage - om alt fra au pair-ordninger til juridisk kønsskifte. Hvad er samråd for et politisk værktøj, og hvor galt det kan gå, hvis man ikke får lukket sådan et samråd ordenligt ned? Medvirkende: Frederik Vad, MF (S), Anders Frandsen, tidligere politisk rådgiver og Benny Damsgaard, politisk kommentator. Vært: Mette Vibe Utzon
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 28 Sep 2023 - 161 - Kampagne, kongres, kampform
Mette Frederiksen har peget på fire konkrete faggrupper, der skal have mere i løn, og samtidig sætter Socialdemokratiet nu gang i en kampagne med sloganet: ”Vi skal passe bedre på dem, der passer på os”. Derfor kigger Mandat på, om Socialdemokratiet er gået i valgkamp – og om offensiven kan hjælpe partiet, der kæmper med kritik fra egne rækker og fra fagbevægelsen. Hvad gør Mette Frederiksen og co. for at gøre sig klar til at tage imod kritikken på Socialdemokratiets kongres i den kommende weekend? Og så handler programmet også om, hvordan en skjorte, en kommentar om kynisme og den berømte dråbe i bægeret kan blive til ingredienserne til en ny bog om sexisme på Christiansborg. Medvirkende: Sune Steffen Hansen, Benny Damsgaard og Pernille Skipper Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 21 Sep 2023 - 160 - Stram, strammere, SVM?
Regeringen vil endnu engang smække skærpede straffe på menuen, og denne gang gælder det bandekriminaliteten. En ny bandepakke med 39 punkter skal gøre livet sværere for banderne, men der mangler tanker om forebyggelse, mener Det Kriminalpræventive Råd. Robusthedskommissionen mener blandt andet, at flere medarbejdere skal på fuldtid, hvis sundhedsvæsnet skal styrkes. Men hvordan får man sygeplejersker og sosu’er til at ændre arbejdstid? Det kommer Dansk Sygeplejerskeråd, SF og Liberal Alliance med deres bud på. Og så sender vi Søren Pape Poulsen og Konservative i parterapi, for selvom Pape har fyret op for sin genlancering med en række interviews i ugens løb, så mangler Pape 2.0 og Konservative stadig at få styr på en række konflikter. Medvirkende: Karina Nickelsen, Det Kriminalpræventive Råd, Dorthe Boe Danbjørg, Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører SF og Louise Brown, sundhedsordfører Liberal Alliance. Huskommentator: Benny Damsgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 14 Sep 2023 - 159 - Hashhandel og høje træer
Regeringen besluttede i denne uge, at nu skal Pusher Street en gang for alle lukkes, og det skal ske med skærpede straffe. Men regeringens vej er ikke den rette, mener flere partier, blandt andre Enhedslisten. Regeringspartiet Moderaterne mener da også, at det kun er en her-og-nu løsning, og der skal mere til. Venstre beskylder Liberal Alliance for at gentage historien og endnu en gang klatre op i et træ, fordi formand Alex Vanopslagh på forhånd afviser at gå med i en skatteaftale, der indeholder top-topskat. Men hvem får mest ud af drillerierne mellem Venstre og Liberal Alliance – dét diskuterer to politiske kommentatorer. Gæster: kommunalforsker Roger Buch, Retsordfører Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne), retsordfører Rosa Lund (Enhedslisten) og politisk kommentator Joachim B. Olsen Fast kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 07 Sep 2023 - 158 - SVM vil have hele æren og Moderaternes cannabis-overvejelser
Selvom statskassen bugner, serverer regeringen i dag et finanslovsforslag for 2024, hvor der kun er krummer tilbage at slås om for resten af Folketingets partier. 500 millioner er afsat til forhandling. Finanslovsforslaget er et udtryk for, at regeringen ikke kun vil have magten, men også æren, mener Steffen Hjaltelin, tidl. rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Og så er voldsspiralen på Christiania kommet så meget ud af kontrol, at justitsministeren vil lukke Pusher Street. Men hvorfor er uroen på Christiania ikke en god anledning til at legalisere cannabis, så staten, og ikke banderne, kan stå for salget? Det spørger Mandat Moderaternes socialordfører, Nanna Gotfredsen, om. Vi ser også nærmere på ugens åbne angreb på Søren Papes formandskab i Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis opsigtsvækkende udmelding om, at partiet er klar til topskattelettelser. Gæster: Steffen Hjaltelin, Nanna Gotfredsen og Mette Thiesen Værter: Benny Damsgaard og Jacob Grosen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 31 Aug 2023 - 157 - På vej væk fra midten og magten
Radikales seneste udspil viser, at partiet rykker sig væk fra midten af dansk politik – måske fordi, der ikke rigtig længere er plads der, mener kommentatorer. Samtidig har partiet lagt en kurs, der afslører forsøget på at samle en ellers splittet folketingsgruppe. Regionerne kommer med opråb, fordi de mangler penge i kassen pga. inflation og stigende medicinudgifter – regeringen synes egentlig, regionerne har fået nok: Men hvad skal patienterne bruge det til, og hvorfor vil en regering med fokus på sundhed ikke punge ud. Det spørger Mandat Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson om.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 24 Aug 2023 - 156 - Weiss nægter at trække sig
SF har peget fingre, klimaministerens udsagn om 80 procent opbakning fra befolkningen er blevet kritiseret fra flere kanter, og statsminister Mette Frederiksens opslag på sociale medier om klimapolitik og social balance er væltet af negative kommentarer. Har regeringen overhovedet så ambitiøs en klimapolitik, som den selv synes? Klimaordfører Lea Wermelin fra Socialdemokratiet svarer på kritikken. Og så har Konservatives ledelse præsenteret tre nye kandidater til Europaparlamentsvalget i juni 2024. Ikke overraskende er nuværende medlem, Pernille Weiss, ikke på listen. Men trods ledelsens modstand og beskyldninger om hårdt arbejdsmiljø, forsøger Weiss alligevel at blive valgt som partiets kandidat. Gæster: Lea Wermelin og Pernille Weiss Værter: Benny Damsgaard og Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 17 Aug 2023 - 155 - Ellemann, Elbit og efteråret i dansk politik
Jakob Ellemann-Jensen sagde undskyld og lovede en ny undersøgelse af skandalesag om våbenindkøb for 1,7 milliarder kroner. Men der mangler fortsat svar i Elbit-sagen efter tirsdagens pressemøde, og det er ikke en sag, som oppositionen kommer til at glemme lige foreløbig. Og så venter der et efterår i dansk politik med knald på. Der er både finanslov, CO2-afgift på landbruget, en velfærdsdebat og et efterspil for Jakob Ellemann-Jensen i vente.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 10 Aug 2023 - 154 - Partitjek: Alternativet - og usynligheden
Alternativet gjorde det umulige og kom over spærregrænsen. Men siden er det ikke meget, man har hørt til partiet. Og det er lidt af et mysterium hvorfor, mener én af dagens dommere – måske er fusionen med de andre små grønne partier ikke gået helt så glat, som man ellers fik indtryk af? Til gengæld burde der være gode muligheder for, at Alternativet igen kan markere sig i den nye sæson, når klima og CO2-afgift igen kommer øverst på den politiske dagsorden. I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Alternativet, der bliver tjekket igennem. Og politisk rådgiver, Benny Damsgaard, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 03 Aug 2023 - 153 - Partitjek: Nye Borgerlige - og overlevelseskampen
Det har været en sæson i totalt kaos og nedsmeltning for Nye Borgerlige. Et simpelt formandsskifte sendte partiet ud i sit livs krise, og nu er Pernille Vermund så tilbage igen. Men kan hun løfte partiet tilbage over spærregrænsen, og hvem er der egentlig til at hjælpe hende? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Nye Borgerlige, der bliver tjekket igennem. Og politisk analytiker på Jyllands-Posten, Niels Th. Dahl, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 03 Aug 2023 - 152 - Partitjek: Radikale Venstre - og den uforståelige beslutning
Radikale Venstre drømte om en regering hen over midten, men da den nye SVM-regering blev præsenteret i december, var der ikke noget ‘R’ i bogstavkombinationen. Det kom som en overraskelse for mange, og politiske iagttagere har stadig svært ved at forstå beslutningen. Hvilken rolle har Radikale Venstre egentlig nu? Kan partiet overhovedet få den indflydelse, det gerne vil have, når det står uden for? Og er Martin Lidegaard manden, der kan få det radikale skib på ret kurs igen efter valgnederlaget? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Radikale Venstre, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 01 Aug 2023 - 151 - Partitjek: Dansk Folkeparti - og genoprejsningen
Det så sort ude længe, men ud af asken er Dansk Folkeparti så småt ved at få genopbygget partiet. Der er kommet ro på, og sågar er ilden genantændt i Pia Kjærsgaards øjne, mener én af dagens dommere. Men kan Morten Messerschmidt finde en formandsfacon, der kan holde? Og kan de klassiske Dansk Folkeparti-mærkesager som ældre og udlændinge endnu engang bære partiet hele vejen tilbage til rollen som et stort og indflydelsesrigt, borgerligt parti? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Dansk Folkeparti, der bliver tjekket igennem. Og politisk rådgiver, Benny Damsgaard, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 01 Aug 2023 - 150 - Partitjek: Liberal Alliance - og Daddy Vanopslagh-effekten
De unge elsker ham, og han kan tiltrække tusindvis af gæster til politiske arrangementer. Daddy-Vanopslagh-effekten er stor, og Liberal Alliance stråler i meningsmålingerne. Men vil det også lykkedes partiet at få politisk indflydelse, eller vil det hele falde til jorden? Og hvis det lykkes, kan Alex Vanopslagh så ligefrem ende som ny leder af blå blok? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Liberal Alliance, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator Benny Damsgaard er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 27 Jul 2023 - 149 - Partitjek: Enhedslisten - og en helt ny verden
Alt er vendt på hovedet for Enhedslisten siden folketingsvalget. Hvor partiet før var et vigtigt støtteparti, skal det nu finde et nyt ben at stå på som en stærk venstreopposition. Men er Enhedslisten overhovedet i stand til at indtage den position lige nu? Og hvad skal der egentlig ske, når Mai Villadsen går på barsel, og der skal findes en afløser som politisk ordfører? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Enhedslisten, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 27 Jul 2023 - 148 - Partitjek: Det konservative Folkeparti - og den uklare strategi
Det står stille i Det Konservative Folkeparti efter et skuffende valgresultat, og det kan være svært at se, hvor partiet egentlig er på vej hen lige nu. Partiet har heller ikke fået tiltrukket de vælgere, som har vendt Venstre ryggen. Så der er behov for et gearskifte, hvis det skal lykkes partiet og formand Søren Pape Poulsen at få liv i Det Konservative Folkeparti igen. Men hvad skal der til for at få partiet op at stå igen? Hvor kan partiet få indflydelse? Og er Søren Pape Poulsen manden, der kan få vendt skuden og lægge en klarere strategi? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Det Konservative Folkeparti, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator Benny Damsgaard er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 20 Jul 2023 - 147 - Partitjek: Danmarksdemokraterne - og den nye virkelighed
Konfettien regnede ned over Inger Støjberg, da Danmarksdemokraterne stormede ind i Folketinget i november. Siden da har hun brugt tid på at bygge partiet op og komme rundt i landet og tale med danskerne. Men har hun brugt tiden rigtigt? Har Inger Støjberg været synlig nok? Og hvordan skal Danmarksdemokraterne for alvor bevise, at der er brug for partiet i dansk politik? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Danmarksdemokraterne, der bliver tjekket igennem. Og politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 20 Jul 2023 - 146 - Partitjek: SF - og den svære balance
SF’s formand Pia Olsen Dyhr var slidt og udmattet i starten af året efter en ekstremt travl periode i dansk politik. Men så kom kampgejsten tilbage, hun trak i arbejdstøjet, og nu kvitterer vælgerne med flotte meningsmålinger. Men hvordan rammer man balancen imellem at være en stærk opposition og samtidig gå konstruktivt til værks? Hvordan bevarer SF momentum? Og er Pia Olsen Dyhr egentlig stadig venner med Mette Frederiksen? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det SF, der bliver tjekket igennem. Og politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Jul 2023 - 145 - Partitjek: Moderaterne - og det løkkelige halve år
Lars Løkke Rasmussen har været her, der og alle vegne det seneste halve år, og han har haft en tæt pakket kalender både som udenrigsminister og som politisk leder for et helt nyt parti. Men hvordan skal Lars Løkke Rasmussen blive ved med at holde sig flyvende? Kan han blive for dominerende i regeringssamarbejdet? Og hvad sker der egentlig med Moderaterne, hvis Lars Løkke Rasmussen en dag ikke længere skal stå i spidsen for partiet? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Moderaterne, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator Benny Damsgaard er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Jul 2023 - 144 - Partitjek: Venstre - og høvdingens fald
Et kæmpe løftebrud sendte Venstre i regering. Og kort efter meldte Jakob Ellemann-Jensen sig syg med stress. Det har været en hård sæson for det blå regeringsparti, men samtidig har et nyt stærkt makkerpar i spidsen for partiet set dagens lys. Så kan det gamle Venstre igen finde fodfæste, og kan det ske i rollen som regeringsparti? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Venstre, der bliver tjekket igennem. Og politisk analytiker på Jyllands-Posten, Niels Th. Dahl, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 06 Jul 2023 - 143 - Partitjek: Socialdemokratiet - og rutsjebaneturen
Vælgerne er flygtet fra Socialdemokratiet siden valget, og de gamle kaffeklubber i partiet er begyndt at røre på sig, efter det rygtedes, at statsminister Mette Frederiksen måske var på vej til en toppost i NATO. Hvordan skal Socialdemokratiet komme på ret kurs igen både internt og udadtil over for vælgerne? Kan den gode fortælling overhovedet genskabes? Og hvem skal egentlig tage over, hvis Mette Frederiksen får en international toppost? I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten? I dette afsnit er det Socialdemokratiet, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 06 Jul 2023 - 142 - De fem store politiske dramaer i sigte
Der er dømt slutspurt før ferien på Borgen, og de sidste forlig skal i hus. Christina Egelund svarer på, om de brede forlig nu er vigtigere end de høje ambitioner. Og så fortæller hun, hvordan hun har oplevet det første halve år som minister i SVM-regeringen i modvind. Peter Ernstved Rasmussen revser det nye forsvarsforlig for dets nølen, men måske peger pilen mere mod forsvaret end politikerne? Og så giver Thomas Larsen og Benny Damsgaard deres top 5 over de største politiske dramaer, der venter i den kommende sæson. Og de involverer alt fra ældre til landmænd, regeringens krisefortælling og ikke mindst to hovedpersoner i selve toppen af regeringen. Gæster: Christina Egelund, Peter Ernstved Rasmussen og Benny Damsgaard Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 29 Jun 2023 - 141 - Hva’ så KB Hallen?
Hvis bitter ironi var en disciplin i dansk politik - ja, så hedder denne uges vinder Troels Lund Poulsen. Mandag kastede han sig for alvor ud i forvandlingen fra hård kritiker til stædig forsvarer i den omdiskuterede SMS-sag. En sag, der hidtil mest har kastet skygger over Socialdemokratiet, men som altså nu sætter Venstre unde pres. Alex Vanopslagh har med sit ”rally” i KB Hallen sat nye standarder for politisk kommunikation i Danmark. Han forklarer dagen derpå, hvad vi skal med den her form for rockstjerne-politik, og om det er det, der skal til for at forny det borgerlige Danmark. Og så er det helt sikkert ikke sidste gang, at han gør det. Og så har Aalborg fået en ny borgmester, der nu skal forsøge at genvinde Socialdemokraternes magtposition i det nordjyske. Lasse Frimand Jensen svarer på, hvordan han vil gøre det – og hvad der i det hele taget skal til for, at Socialdemokratiet kan stå stærkere i storbyerne. Gæster: Alex Vanopslagh og Lasse Frimand Jensen Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 22 Jun 2023 - 140 - Formandens beretning
Søren Gade gør status på en politisk sæson, hvor debatten om et folkestyre i kronisk kriseberedskab og med stress og voksenmobning har raset. Og så kommer Gade med sin vurdering af Venstres rolle i SVM og røber, hvem han helst ser i front for regeringen, hvis Mette Frederiksen forlader projektet til fordel for NATO. De to tidligere rådgivere Jacob Bruun og Benny Damsgaard vender de største historier i dansk politik lige nu: Er SMS-sagen genåbnet, og hvor efterlader det Venstre? Er der ved at komme ro på kaffeklubberne i Socialdemokratiet? Og hvad skal Martin Henriksen i Nye Borgerlige? Gæster: Søren Gade, Jacob Bruun og Benny Damsgaard Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 15 Jun 2023 - 139 - Kampen om magten efter Mette
NATO-spekulationerne har for alvor sat gang i magtkampene i dansk politik. Både i regeringen, hvor de to regeringspartnere kridter deres positioner op. Men også i de socialdemokratiske kaffeklubber, hvor kampen om at blive Mette Frederiksens efterfølger folder sig ud. Favorit er Nicolaj Wammen, men hvad er han egentlig for en politiker? Erik Holstein og Thomas Larsen tegner et portræt og vurderer hans evner som statsminister. Det Hvide Hus har lagt en video ud vaf Mette Frederiksens besøg, der får Berlingske udlandsredaktør til at tabe underkæben. Og så har Inger Støjberg sat kampen om de frafaldne kristendemokratiske vælgere i Vestjylland ind med et målrettet ”dark post”. Gæster: Erik Holstein, Birgitte Borup, Carsten Søndergaard og Valdemar Osted Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 08 Jun 2023 - 138 - Time will show
Mette Frederiksen er klar med en ny og håbefuld fortælling, men kan hun med et pennestrøg omskrive SVM-regeringens grundfortælling og genstarte projektet? Samtidig tager rygterne om Mette Frederiksens mulige NATO-kandidatur til i en grad, hvor det begynder at skabe intern uro i både parti og regering. Og Lars Løkke Rasmussens tvetydige kommentarer hjælper ikke til at afmontere rygterne, så hvorfor gør han det? Også Jakob Ellemann-Jensens fremtid ser igen usikker ud, efter det er kommet frem, at flere folketingspolitikere har følt sig vildledt af hans ministerium. Og så barsler regeringen med en kommende bandepakke, der blandt andet vil skærpe straffen for knivoverfald, fortæller justitsminister Peter Hummelgaard i et længere interview. Gæster: Peter Hummelgaard og Peter Ernstved Rasmussen Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 01 Jun 2023 - 137 - Hovsa, hvor kom 16 milliarder fra?
Rygtebørsen er gået amok, efter Mette Frederiksen har modtaget en invitation fra Joe Biden. Og det er ikke kun på de danske rygtebørser. Så hvad betyder det, hvis der er hold i rygterne, og hvor efterlader det regeringen herhjemme? Mette Frederiksen har ikke bare dukket sig for spørgsmål om NATO denne uge, også den seksårige dreng og hans mor i Syrien har fyldt. Og sagen afslører en intern magtkamp i SVM-regeringen, hvor Mette Frederiksen nu kun er én hjemtagning fra at tabe, fortæller politisk analytiker Niels Th. Dahl. Enhedslistens Pelle Dragsted besøger også studiet forud for partiets landsmøde i weekenden til en snak om partiets vej tilbage til indflydelse. Og spørgsmålet er, om han også kunne være den, der skal lede partiet derhen? Endelig svarer Venstres finansordfører Torsten Schack Pedersen på, hvordan der pludselig kan være 16 milliarder kroner ekstra i det økonomiske råderum. Ikke mindst efter, at danskerne blevet bedt om at betale med deres helligdag i disse særlige krisetider. Er det virkelig liberal Venstrepolitik? Gæster: Niels Th. Dahl, Pelle Dragsted og Torsten Schack Pedersen Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 25 May 2023 - 136 - Er Christiansborg klar til AI?
Digitaliseringsministeren sidder på sine hænder, og politikerne på Christiansborg er slet ikke forberedt på den store AI-bølge, der lige nu skyller ind over os. Det mener Lisbeth Bech-Nielsen, der som it-ordfører for SF nu kommer med et decideret AI-udspil med 16 konkrete forslag, som kan sættes i værk her og nu. Men hvor meget batter de egentlig? Det svarer Lisbeth Bech-Nielsen på i studiet. På lørdag er det ét år siden, at Inger Støjberg fik fodlænken af. Det seneste år har budt på en af de vildeste comebackhistorier i dansk politik, og Erik Holstein og Thomas Larsen gør status. For kan Danmarksdemokraterne for alvor kan omsætte succesen til reel magt? Gæster: Lisbeth Bech-Nielsen og Etik Holstein Værter: Thomas Larsen og Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 18 May 2023 - 135 - Det svære comeback
Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som formand, forsvarsminister og vicestatsminister 1. august. Men presset og arbejdsopgaverne er ikke blevet mindre, og satset kan vise sig at være stort. Og spørgsmålet er, om spekulationerne om en arvtager til formandsposten nu også endeligt forstummer? Muhammedkrisen som en del af undervisningen i folkeskolen har antændt en ophedet debat. For Danmarksdemokraternes leder Inger Støjberg handler det om at stille sig på den rigtige side af historien, mens Socialdemokratiets Frederik Vad ikke mener, at det løser problemet med selvcensur og utryghed. Og så står Moderaterne nu med endnu en møgsag, denne gang med folketingsmedlem Nanna Gotfredsen i centrum. Tidligere pressechef Søren Søndergaard åbner for værktøjskassen inden for krisekommunikation og kommer med sit bedste råd til partiet. Gæster: Inger Støjberg, Frederik Vad og Søren Søndergaard Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 11 May 2023 - 134 - Den store flugt fra Slotsholmen
Reformpilen peger nu mod børn og unge. Og det kan blive et ideologisk opgør, der kan skabe splittelse i SVM-arbejdsfællesskabet, mener forfatter Lars Olsen. Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Astrid Krag mener da også, at hendes politiske kolleger burde have taget mere åbent imod forslagene fra kommissionen, end de gjorde. Ministerierne på Slotsholmen oplever en sand medarbejderflugt i embedsværket, hvor stress, pres og en kronisk krisekultur har sendt sygefravær og opsigelser på himmelflugt. Og det kan blive et problem for os alle sammen, fortæller journalisten bag historierne, Mathias Mencke fra Zetland. Og så har Troels Lund Poulsen præsenteret det store kasseeftersyn af forsvaret, der røber et gigantisk milliardhul. Det kommer til at præge de forhandlinger, der starter i næste uge. Og samtidig svæver et spørgsmål stadig i luften: Hvem kommer til at sidde for bordenden? Gæster: Astrid Krag, Lars Olsen, Mathias Mencke, Peter Ernstved Rasmussen og Benny Damsgaard Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 04 May 2023 - 133 - Er der en voksen til stede i Moderaterne?
Igen, igen, igen er det de unge, der skal ruske op i de voksne politikere på Borgen. De to ungdomspartiledere Maria Ladegaard og Simon Fendinge undrer sig over Moderaternes håndtering af Jon Stephensen-sagen og ser det som endnu et eksempel på, at moderpartierne stadig ikke tager krænkelsessager alvorligt. De voksne skal lære at opføre sig ordentlig, mener Maria Ladegaard fra VU, mens Simon Fendinge fra LAU spørger, om der overhovedet er en voksen til stede. Uanset hvad, venter der Lars Løkke Rasmussen et vanskeligt dilemma til oktober, mener politisk kommentator Helle Ib. Socialdemokratiet er måske ved at bakke på seniorpensionen. Men det kan kræve et par studehandler med Venstre og Moderaterne, fortæller politisk kommentator Erik Holstein. Sammen med politisk redaktør Sebastian Risbøl Jacobsen sætter han det gamle arbejderpartis dilemma under lup og ser frem mod 1. maj, hvor socialdemokraterne mange steder må holde sig væk fra talerstolen og blive på græsplænen. Gæster: Helle Ib, Maria Ladegaard, Simon Fendinge, Erik Holstein og Sebastian Risbøl Jacobsen Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 27 Apr 2023 - 132 - De nye alliancers tid
En ny reformalliance har set dagens lys i dansk politik. Og i stedet for at kritisere den med børnehavelogik, så burde Nicolai Wammen klappe sine hænder over, at K, LA og R nu rækker hånden frem, mener Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. En ny undersøgelse viser, at mere end hver fjerde kvindelige folketingskandidat under 40 år blev udsat for seksuel chikane under efterårets valg. Trine Bramsen (S) mener, at vi har et generelt problem med kvindehad i Danmark. Og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, mener, at det er selve den demokratiske kerne i vores samfund, der er på spil. Endelig runder Inger Støjberg et skarpt hjørne, og i den anledning giver den borgerlige debattør og forfatter Christian Egander sit bud på Støjbergs vej til magten og midten af dansk politik. Gæster: Alex Vanopslagh, Trine Bramsen, Louise Holck og Christian Egander Skov Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 20 Apr 2023 - 131 - En liberal rebel vinder frem, og en blå humanist vender hjem
Mens Lose og Lund drager ud på tur for at forklare sig til Venstres bagland, så har Alex Vanopslagh sat kursen mod en fest af et landsmøde, hvor partiets store fremgang kan fejres. Men hvordan lykkes man med at gå fra at være den lille liberale rebel til et stort potentielt magtparti? Det fortæller den tidligere leder Anders Samuelsen om - og kommer med sin vurdering af, hvor Liberal Alliance og Vanopslagh er på vej hen nu. I Aalborg er et sandt kommunalpolitisk drama under opsejling, og det er ikke den eneste store by, hvor borgmestertaburetten vakler under en socialdemokratisk bykonge. Er socialdemokraterne ved at miste grebet om deres kommunale 100 års-riger? Og så er Marie Brixtofte i studiet for at fortælle om hendes partiskifte fra Radikale til Venstre – og hvorfor Støjbergs exit fra partiet var afgørende for, at hun kunne vende hjem. Gæster: Anders Samuelsen, Karl Erik Stougaard og Marie Brixtofte Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Apr 2023 - 130 - 100 dage på ministerkontoret
Smilene var store, da 23 nyudnævnte ministre i SVM-regeringen trådte ud på Amalienborg Slotsplads for 100 dage siden. Nogle havde prøvet at stå der før, mens andre stod der for allerførste gang. Nu har ministrene så haft 100 dage til at vise, hvad de kan, så det er tid til at gøre status. Hvilke ministre er kommet flyvende fra start? Hvem har overrasket? Hvem har haft den største møgsag liggende på sit bord? Og hvem er i det hele taget bare kommet lidt skidt ud af starthullerne? Vi gør status og giver karakter. Gæster: Benny Damsgaard, politisk kommentator, og Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget Vært: Stine Lynghard og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 06 Apr 2023 - 129 - Pias planer, Martins brev og Ingers hjerte af is
SF er stormet frem i meningsmålingerne, men hvad skal Pia Olsen Dyhr egentlig bruge det til? Forud for partiets landsmøde i weekenden fortæller hun om den nye rolle som det store røde oppositionsparti, hendes parløb med Mette Frederiksen og hendes overvejelser om på et senere tidspunkt at kunne indtræde i den brede regering. Oppositionen har endnu engang fundet sammen i en fælles front med et brev, denne gang stilet til uddannelsesminister Christina Egelund. Men noget tyder på, at ministeren faktisk er glad for brevet, siger uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsang. Og så kom regeringen denne uge med sundhedsstrukturkommissionen. Spørgsmålet er, om det virkelig er ét af regeringens helt store prestigeprojekter - eller endnu en kommission, der sparker slagsmålet om regionernes fremtid til hjørne. Endelig gik bølgerne højt mellem Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg i Folketingssalen. Og det var værd at lægge mærke til – og ikke kun på grund af sprogbruget, mener Thomas Larsen. Gæster: Pia Olsen Dyhr og Jacob Fuglsang Vært: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 30 Mar 2023 - 128 - Den bedste og den værste dag
SVM runder 100 dage ved magten. I studiet kårer politisk kommentator Helle Ib og politisk redaktør Thomas Larsen den bedste og den værste dag for regeringen. Moderaterne fejrer jubilæet med et årsmøde, og gruppeformand Henrik Frandsen mener, at der er styr på de moderate tropper oven på alle personsagerne. Men han vil ikke svare klart på, om der er opbakning til Jon Stephensen blandt hele folketingsgruppen. Inger Støjberg fortæller fra Polen om sit besøg i Ukraine. Hun er helt på linje med regeringen om, at den danske støtte til Ukraine i princippet er grænseløs – også selvom flere vælgere har skrevet til hende, at det er skørt. Og så kommer regeringen med et rekordstramt og rigtig, rigtig, rigtig kedeligt finanslovsudspil, mener Arne Ullum. Han følger dog spændt med i, om regeringens krisefortælling snart vil komme under øget pres. Gæster: Helle Ib, Henrik Frandsen, Inger Støjberg og Arne Ullum Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 23 Mar 2023 - 127 - Støjbergs medlemmer
Inger Støjberg tager næste skridt til at gøre Danmarksdemokraterne til et ”rigtigt parti”. Og med det slipper hun også en del af kontrollen over, hvem der tegner partiet ude i lokalområderne. I et længere interview fortæller hun, hvorfor det først sker nu, og hvor hun ser sit parti bevæge sig hen. Farcen i Nye Borgerlige har afsløret en tendens af ”egopartier” og ”eskalerende persondyrkelse” i dansk politik, mener Politikens chefredaktør Christian Jensen. I studiet forklarer han, hvorfor det på sigt kan blive et problem for folkestyret. Og så udgør Aalborg i disse dage epicenteret i dansk politik, når regeringen skal se et presset kommunalt bagland i øjnene ved det kommunalpolitiske topmøde. Og det kan blive dramatisk, fortæller chefredaktør på NB Økonomi, Arne Ullum. Gæster: Inger Støjberg, Christian Jensen, Arne Ullum og Benny Damsgaard Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 16 Mar 2023 - 126 - Vikarminister nummer to rykker ind
Efter en måneds sygeorlov til Ellemann hiver Venstre nu endnu en minister med regeringen. Og med Stephanie Lohse for bordenden i Økonomiministeriet, står det klart, at Ellemann ikke er på vej tilbage lige foreløbig, mener politisk analytiker Helle Ib. Lars Løkke Rasmussen ambition at topstyre sit parti er kuldsejlet. Det konkluderer politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen oven på sagerne om Jon Stephensen. Noget, der i yderste konsekvens kan blive et problem for regeringen. SF’s formand Pia Olsen Dyhr mener, at det er på tide at gøre op med vores linje over for Kina og går direkte imod den linje, som regeringen ellers tegner. Det skal være slut med naiviteten, mener hun – og hun er ikke alene. Gæster: Henrik Hoffmann-Hansen, Pia Olsen Dyhr, Henrik Dahl og Helle Ib. Vært: Jacob Grosen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 Mar 2023 - 125 - Med kurs mod nye kampe
Knap har regeringen fået afskaffet store bededag, før den styrer direkte mod endnu et opgør. Denne gang med de studerende og universiteterne. Regeringens uddannelsesudspil er et prestigeprojekt med mange tunge og indflydelsesrige interessenter. Og nu er det ikke længere kun Socialdemokratiet, der er i skudlinjen. Forrest står nemlig Moderaternes uddannelsesminister Christina Egelund. Regeringen går mere stille med dørene, når det kommer til udlændingepolitikken, men den seneste tids aftaler og pakker røber alligevel en ny – og potentielt risikabel – linje. Og så har oppositionen startet en slåskamp med sig selv, og særlig hårdt slår de på hinanden i den blå familie. Gæster: Jesper Beinov og Erik Holstein Vært: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 02 Mar 2023 - 124 - Mettes år med krig
Den danske støtte til Ukraine har principielt ingen grænser. Det siger den danske statsminister Mette Frederiksen i et længere direkte interview i anledning af ét års dagen for Ruslands invasion af Ukraine. Her sætter hun ord på den danske rolle i krigen, hvordan vi styrker vores eget forsvar, Jakob Ellemann Jensens rolle, Kinas indflydelse, og hvornår Ukraine egentlig har vundet krigen i hendes optik. Peter Ernstved Rasmussen og Thomas Larsen står for den efterfølgende analyse og kommer med deres bud på, hvordan et år med krig har ændret alt i politik. Og endelig vender tidligere Venstre-rådgiver Jacob Bruun tiltalen mod Claus Hjort Frederiksen, som i værste fald kan ende med at være et af sømmene i ligkisten for Venstre, siger han. Gæster: Mette Frederiksen, Peter Ernstved Rasmussen og Jacob Brun Værter: Thomas Larsen og Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 23 Feb 2023 - 123 - Regeringens Løkke og voksenmobning på Christiansborg
Mette Frederiksen kæmper med dårlige meningsmålinger og en rasende fagbevægelse, og Jakob Ellemann-Jensen har lagt sig syg. Men regeringen rummer én succeshistorie – Lars Løkke Rasmussen. Ubesmittet af indenrigspolitiske skænderier rejser han rundt i verden til politiske topmøder. I denne uge var han i USA for at mødes med Antony Blinken, hvor Løkke varslede en mere kritisk tilgang til Kina. Men er der reelt lagt op til en ændring eller er det mest symbolsk snak? Socialdemokratiets nestor Mogens Lykketoft har nu blandet sig i diskussionen om de stressende arbejdsforhold på Christiansborg. Han vil gøre op med de åbne samråd, som ifølge Lykketoft kun bruges til politisk drilleri. Özlem Cekic har også meldt sig i debatten om en syg politisk kultur. Hun mener, at det er et underbelyst problem, at politikerne voksenmobber hinanden. Men gør de det? Vi taler med Özlem Cekic, tidl. SF, og Sólbjørg Jakobsen, som er ny på Borgen valgt for LA. Og så ser vi nærmere på SF’s fremgang i meningsmålingerne. Partiet ville blive Folketingets næststørste, hvis der var valg i dag. Men hvad kan venstrefløjen bruge det til? Medvirkende: Benny Damsgaard, Mogens Lykketoft, Özlem Cekic, Sólbjørg Jakobsen og Henrik Hoffmann-Hansen Værter: Jacob Grosen og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 16 Feb 2023 - 122 - Nye Bojelige
Der er udskiftning på de blå partiformandsposter. Mens Jakob Ellemann-Jensen har taget orlov på ubestemt tid, så er Lars Boje Mathiesen nu officielt trådt til som formand for Nye Borgerlige. I studiet svarer han på den kritik, der allerede har ramt ham fra flere af hans blå kolleger og fastholder, at han med rette kan stille spørgsmål ved ’politiseringen af de offentlige myndigheder’. Tidligere pressechef i Dansk Folkeparti Søren Søndergaard mener, at analytikerkorpset tager grueligt fejl, når de dømmer den politiske højrefløj ude. Den har både plads til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og de kan til sammen hente op med 30 procent af stemmerne, lyder spådommen. Og så forklarer tidligere rådgiver i Venstre, Jacob Bruun, hvad det er for pres, som partiformænd reelt arbejder under. Og hvad der skal til for, at man har chancen for at klare det. Medvirkende: Lars Boje Mathiesen, Søren Søndergaard og Jacob Bruun Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 Feb 2023 - 121 - Tre på tur og Vermunds sidste uge
Mens fagbevægelsen maler bannere og gør klar til demonstration for Christiansborg søndag, er der landet den værste meningsmåling for Socialdemokratiet i otte år. Men der skal meget mere til, før panikken bryder ud i Socialdemokratiet, mener chefredaktør for det Netavisen Pio, Niels Jespersen, der giver den socialdemokratiske analyse af sagen. Midt i balladen i den hjemlige politiske andedam har Mette Frederiksen sammen med Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen pakket kufferten og er draget til Ukraine. Og noget tyder på, at der kan være kampvogne med i de kufferter. Frontlinjens Peter Ernstved Rasmussen er i hvert fald kommet på sporet af 99 danske kampvogne i Flensborg, der måske kan være på vej til Zelenskyj. Endelig er det Pernille Vermunds sidste uge som formand for det parti, hun selv stiftede. I studiet fortæller hun om sin nye rolle, alle nekrologerne over hendes parti og, om Nye Borgerlige kan undgå at forvandle sig til et protestparti med Lars Boje i front.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 01 Feb 2023 - 120 - Med 140 kilometer i timen direkte ind i træet
Jacob Mark følte sig som en hykler, da det gik op for ham, at havde stress. I anledning af hans nye bog fortæller han om den stress, der sygemeldte ham og næsten tog synet fra ham. Og at han fortsat oplever kolleger, der går på arbejde med alt fra migræne til blindtarmsbetændelse og ikke lytter til deres egen krop. Så hvad der skal der til for at ændre arbejdskulturen på Borgen, hvor stressen for mange er blevet et vilkår? Den borgerlige debattør Christian Egander Skov mener, at den nye regering er kommet så skidt fra start, at det svarer til, at den har bundet en flaske sprut og kørt med 140 km i timen direkte ind i et vejtræ. Han undrer sig over, at regeringen har påført sig selv så meget skade i dens korte levetid. Endelig går Benny Damsgaard og Thomas Larsen ombord i dramaet på den yderste højrefløj. Hovedrollerne er en kommende formand kendt som bulderbassen, et ungt og uprøvet talent og en nyligt frifundet partileder i hopla. Og Benny Damsgaard giver dramaet titlen ”Den potentielle dødskamp”. Medvirkende: Christian Egander Skov, Jacob Mark og Benny Damsgaard Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 25 Jan 2023 - 119 - Ni mod tre - hvem blinker først?
Inger Støjberg har nu fået Mai Villadsen på ’speed dial’. Det fortæller hun i studiet, hvor hun også svarer på, hvad den nye opposition egentlig har til fælles ud over at være imod regeringens ’revolverpolitik’. Tidligere Venstre-rådgiver Jacob Bruun fortæller, hvordan et stormvejr opleves inde fra regeringskontorerne, og hvorfor Jakob Ellemann Jensen nu også sidder med Stor Bededags-aben. Og så folder Peter Ernstved Rasmussen de kommende forsvarsforligsforhandlinger ud og forklarer, hvorfor det overhovedet er afgørende med et bredt forlig – og hvad det betyder, når Jakob Ellemann har åbnet ballet med en krigserklæring. Medvirkede: Inger Støjberg, Jacob Bruun og Peter Ernstved Rasmussen Vært: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 18 Jan 2023 - 118 - Et risikabelt farvel - til helligdag og parti
Det var for tidligt, at Pernille Vermund valgte at sige farvel til posten som formand for Nye Borgerlige. Og det bliver i høj grad ungdommen, som kommer til at afgøre partiets fremtid, mener partiets tidligere pressechef Lars Kaaber, der i studiet deler ud af sin insiderviden. Helligdagsdebatten har fået fagbevægelsen på barrikaderne, og det gamle arbejderparti Socialdemokratiet risikerer nu at gøre voldsom skade på forholdet til de gamle venner. Selvom det efter sigende var partiet selv, der bragte idéen om at afskaffe en helligdag til bordet, siger Erik Holstein i sin analyse. Og så fortæller historiker og debattør Michael Böss om, hvordan det er den ene dag at medvirke i en kampagnevideo for Socialdemokratiet og kort tid efter at være så skuffet over sit parti, at han melder sig ud. Den kritik fik socialdemokratisk minister Kaare Dybvad Bek til at gribe røret og ringe til ham. Og i udsendelsen får de to mulighed for at snakke ud. Medvirkende: Lars Kaaber, Michael Böss, Kaare Dybvad Bek og Erik Holstein Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 11 Jan 2023 - 117 - Hulemøder fra O til Ø
Morten Messerschmidt er en lettet formand, efter at han nu kan sætte endeligt punktum i Meld- og Feld-sagen. I studiet fortæller han om fremtidsvisionerne for Dansk Folkeparti. Og så diskuterer han og Enhedslistens Pelle Dragsted, hvordan den nye opposition på tværs af de to blokke skal finde sammen, så den ikke bliver spillet ud mod hinanden af den brede regering. Faktisk er hulemøderne mellem blokkene allerede er i gang, viser det sig. Anders Fogh Rasmussens besøg til Taiwan har fået hård kritik med på vejen af Mogens Lykketoft. Politisk analytiker og tidligere rådgiver i Udenrigsministeriet, Niels Th. Dahl fortæller, hvorfor besøget er så betændt. Og så venter der en stor udfordring for De Radikale, der i weekenden holder nytårsstævne. Chefredaktør og radikalt medlem Ole Dall mener, at Martin Lidegaard skylder baglandet en ordentlig forklaring. Medvirkende: Morten Messerschmidt (DF), Pelle Dragsted (EL), Ole Dall og Niels Th. Dahl. Vært: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 04 Jan 2023 - 116 - Året der gik i dansk politik 2022
Nogle partier nedsmeltede, mens andre bragede ind i Folketinget. Nogle partiledere fløj højt, mens andre drattede brutalt til jorden. Der var krig i Ukraine, minksag, FE-sag, inflation, energikrise og endelig et valg. Ja, det politisk år 2022 var mere eller mindre vanvittigt. Så meget er Thomas Larsen, Benny Damsgaard og Casper Dall enige om, når de gør status på årets største politiske opture, nedture og politiske profiler. De kigger også frem mod det politiske år, der venter. Og så slutter de med en lynquiz, der næsten kun kan gå bedre end sidste år.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 28 Dec 2022 - 115 - Messerschmidts skæbnedag
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt får endelig sat punktum i Meld og Feld-sagen. Og med byrettens frifindelse er vejen banet for Dansk Folkepartis genrejsning. Den nye SVM-regering har nu rundet den første uge. Jacob Bruun sad med ved forhandlingsbordet i slutspurten som rådgiver for Moderaterne og fortæller om, hvad der skete de sidste dage, inden regeringen landede. Og så er der debat mellem de nyudnævnte politiske ordførere Monika Rubin fra Moderaterne og Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, der ikke er helt enige om, hvor vidt de politiske fløje forhaler de store reformplaner med symbolpolitik. Medvirkende: Monika Rubin, Susie Jessen, Jacob Bruun og Erik Meier Carlsen Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 21 Dec 2022 - 114 - Special: Her er det nye ministerhold
Så kom den! Listen med navne på ministrene i den kommende SVM-regering. Mette Frederiksen beholder statsministerposten, mens de to partiformænd fra Venstre og Moderaterne tager henholdsvis Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Sammen med politisk kommentator Thomas Larsen og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard vender vært Pernille Rudbæk hver en sten i den nye regering og stiller skarpt på, hvor mange og hvilke poster hver af de tre partier har fået. Få det fulde overblik over de nye, de gamle og jokerne i den nye SVM-regering.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 15 Dec 2022 - 113 - Special: Her er det nye regeringsgrundlag
Top-top-skat, Arne-plus og afskaffelsen af en helligdag. Sådan lyder nogle af de mange ting, som den nye SVM-regering er blevet enige om i deres nye fælles regeringsgrundlag. I denne særudsendelse hører vi hele det historiske pressemøde med de tre partiledere og samler op med analyser og reaktioner i studiet. De to politiske redaktører Thomas Larsen og Casper Dall gør status på de største politiske nyheder i regeringsgrundlaget, og så er der reaktioner fra blandt andre Peter Kofoed (DF), Peder Hvelplund (EL) og Torsten Gejl (ALT). Vært er Pernille Rudbæk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 14 Dec 2022 - 112 - Special: Optakt til pressemøde på Marienborg
Danmarks nye SVM-regering er en realitet efter 41 dages forhandlinger. Få optakten til dagens pressemøde på Marienborg. De politiske kommentatorer Thomas Larsen og Casper Dall leverer politiske analyser forud for, regeringsgrundlaget præsenteres.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 14 Dec 2022 - 111 - Den moderate fødselshjælper eller medforælder?
Romancen mellem Socialdemokratiet og Venstre er måske snart så stor, at det kan føre til en ny regering over midten. Moderaterne melder sig klar som fødselshjælper, men kan partiet virkelig leve med ikke også at blive medforælder til en historisk SV-regering, som man selv har fået idéen til? Politisk ordfører Jacob Engel-Schmidt er i studiet for at svare på, hvor han mener, at Moderaterne står stærkest. Venstres regeringsflirten har betydet et definitivt farvel til den blå familie og uro i baglandet. Thomas Larsen og Niels Th. Dahl kommer med deres bud på, hvorfor Jacob Ellemann-Jensen trods løftebrud og kritik alligevel lader til at gå linen ud. Endelig tager Arne Ullum os med op i helikopteren og giver et overblik over den brutale virkelighed, der lige om lidt venter en ny regering. Inflation, overenskomstforhandlinger og reformer, der kommer til at gøre ondt - og være cirka lige så upopulære hos vælgerne, som Ellemanns regeringsflirten er hos Vermund.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 07 Dec 2022 - 110 - Pia har spøgelserne med ved bordet
Selvfølgelig er der spøgelser med i regeringsforhandlingerne fra sidste gang, SF var i regering, fortæller Pia Olsen Dyhr i studiet. Men forhandlingerne er i konstruktivt spor, og SF bliver siddende. Hun kommer også med sit syn på venstrefløjens rolle i en krisetid forud for, at hun i weekenden skal være vært for en kongres for de europæiske grønne partier. Og så viser det sig, at hun har fødselsdag. Søren Pape Poulsen er også i et dilemma mellem, om han skal lade sig friste af indflydelse og ministerkontorer, eller om prisen bliver for høj. Tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard fortæller, at modstanden i baglandet er massiv – hvilket måske forklarer, hvorfor en kommunalpolitiker pludselig må afsted til et julearrangement, da han i radioen bliver spurgt ind til Søren Pape Pulsens formandskab.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 30 Nov 2022 - 109 - Kan regeringsflirten sætte ild til et generationsopgør i Venstre?
Den gamle garde i Venstre har svigtet, og partiet risikerer af afvikle sig selv. Sådan lyder bekymringerne fra to unge Venstrekvinder, som er i studiet for at advare partitoppen mod at gå i regering med Mette Frederiksen og samtidig efterlyser et generationsskifte i partiet. Morten Messerschmidt kun lige nået at tørre sveden af panden ved at få Dansk Folkeparti over spærregrænsen ved valget, før næste udfordring venter. Torsdag starter retssagen i Meld- og Feldsagen ned mod ham igen. Så hvad nu med genopbygning og fremtidsplaner?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 23 Nov 2022 - 108 - Det store blå opbrud og nedbrud
Det var en fejl at gå til valg på topskattelettelser, siger tidligere konservativt folketingsmedlem Britt Bager, der også mener, at man byggede for meget af den konservative fortælling op om formand Søren Pape Poulsen. Og tidligere folketingsmedlem for Venstre, Martin Geertsen advarer kraftigt imod, at Venstre går i regering, hvis ikke prisen er virkelig høj. Begge er i studiet med en ærlig refleksion om deres partiers kriser, som kostede dem deres plads i Folketinget. For det en historisk fragmenteret blå blok, der er i dyb krise efter valget, fortæller forfatter og debattør Christian Egander Skov. Han mener, at det er endegyldigt slut med blå blok, hvis der kommer en regering over midten. Endelig nørder politisk redaktør Thomas Larsen ned i, hvad der er på spil, når Jakob Ellemann Jensen ved Venstres landsmøde i weekenden skal se medlemmer og presse i øjnene – og alle vil spørge: Regering eller ej?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 16 Nov 2022 - 107 - Susie og Søren drømmer stort
Bag lukkede døre forhandles og fordeles magten i Danmark lige nu. Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver, Jacob Bruun, og Margrethe Vestagers tidligere rådgiver, Henrik Kjerrumgaard, tager os med ind bag murene og forklarer, hvad der egentlig foregår. De løfter også sløret for, hvordan man sætter sig på forhandlingerne, og kommer med deres bud på, hvordan og hvornår det hele ender. Søren Espersen og Susie Jessen er begge blevet valgt ind som folketingsmedlemmer for Danmarksdemokraterne. Og de er ikke bare nye partifæller, de er også far og datter. I studiet fortæller de om arbejdet med at komme på plads som nyt parti på Christiansborg og ikke mindst om deres høje forventninger til den rolle, som Danmarksdemokraterne skal spille i dansk politik. Og så svarer de selvfølgelig også på, hvordan det er at have sin far eller datter med arbejde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 09 Nov 2022 - 106 - En lønbombe til slutspurten – sådan gik valgkampens uge 3
På den absolutte opløbsstrækning kaster Mette Frederiksen mere løn til offentligt ansatte ind i valgkampen. Det er både risikabelt, men potentielt også en vindersag, lyder vurderingen i studiet. Blå blok er i krise, og Lars Løkke og hans uprøvede kandidater er også kommet under øget pres efter sin succes i meningsmålingerne. Dagens panel består af Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, Benny Damsgaard, selvstændig rådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti og politisk redaktør Thomas Larsen. Sammen koger de valgkampens uge 3 ned og trækker de mest afgørende begivenheder ud, giver statsministerkandidaternes formkarakter og stiller skarpt på, hvad der bliver afgørende for valgkampens uge 4.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 26 Oct 2022 - 105 - Løkke på alles læber - sådan gik valgkampens uge 2
Mens de tre officielle statsministerkandidater har indstillet valgkampen på cruise control, så brager Lars Løkke Rasmussen frem i meningsmålingerne med en fart, der reelt sætter ham i spil som ny statsministerkandidat. Men kan han tage den hele vejen ind i Statsministeriet? Det er der uenighed om i dagens panel, der består af Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten og Benny Damsgaard, selvstændig rådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Sammen koger de valgkampens uge 2 ned og trækker de mest afgørende begivenheder ud, giver statsministerkandidaternes formkarakter og stiller skarpt på, hvad der bliver afgørende for valgkampens uge 3.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 19 Oct 2022 - 104 - Den altafgørende start - sådan gik valgkampens uge 1
Valgkampens første uge er helt afgørende, men hvad er egentlig status efter et hav af pressemøder, debatter og valgkamp på gader og stræder? Thomas Larsen, Benny Damsgaard og Altingets Erik Holstein skærer ind til benet og kommer med deres overskrifter på de første syv dages valgkamp: Mette Frederiksen har skudt sig selv skarpt i gang, Jakob Ellemann Jensen har stille fremgang, mens uges for Søren Pape Poulsen har været forfærdelig. Og så når de også lige at vende to andre store historie fra valgkampens første uge: Lars Løkke Rasmussens optur, og De Radikales nedtur.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 12 Oct 2022 - 103 - Mandat special: Pressemøde – valget er udskrevet
Lyt med, når Statsministeren afholder pressemøde på Marienborg.
Pernille Rudbæk og Thomas Larsen samler op på statsministerens valgudskrivelse med eksperter, politikere og vælgere. Mandat Special fanger blandt andre Søren Pape (K), Lars Løkke Rasmussen (M), Zenia Stampe (RV) og Rasmus Stoklund (S).
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 05 Oct 2022 - 102 - Mandat special: Optakt til pressemøde
Pernille Rudbæk og Thomas Larsen er værter, når vi ser frem mod Statsministerens pressemøde kl. 13.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 05 Oct 2022 - 101 - Special: Live fra Folketingets åbning, kl. 12-14
Mens valgrygterne sitrer, og valgkampen uofficielt er skudt i gang, åbner statsminister Mette Frederiksen Folketinget med sin tale. Politisk redaktør Thomas Larsen og tidligere taleskriver Caspar Strand kommer med deres analyse af, om det var en valgkampstale eller statsmandstale. Efterfølgende er der reaktioner fra både Enhedslistens Mai Villadsen, Venstres Morten Dahlin, Radikales Martin Lidegaard, Konservatives Mette Abildgaard og endelig statsminister Mette Frederiksen, der blandt andet forholder sig til sin kommende konkurrent i det nordjyske, Inger Støjberg.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 04 Oct 2022 - 100 - Tjek, tjek, tjek – sådan er Statsministerkandidaternes valgkampform
Mens valgudskrivelsen nærmer sig, bobler det nu op med naturgas ud for Bornholms kyst. Og nu melder spørgsmålet sig: Kan man virkelig holde valg midt i en stor sikkerhedspolitisk krise? Og hvordan vil det påvirke valget? Statsministerkandidaterne er klar, og Thomas Larsen og Benny Damsgaard giver alle tre et grundigt formtjek: Styrker, svagheder og en endelig formkarakter – og én af dem scorer to karakterer højere end de to andre. Og så er de blå partiet så bekymrede for, om Mette Frederiksen vil bryde med årtiers uskrevne regel om at lade embedsværk være embedsværk, når valget er udskrevet, at de har sendt et brev til folketingets formand. Peter Skaarup svarer på, hvad bekymringen egentlig bunder i, og om det i virkeligheden bare én stor omgang valgspin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 28 Sep 2022 - 99 - Mandat special: Søren Pape og troværdigheden
Midt i september fortalte den konservative statsministerkandidat, Søren Pape, at han skulle skilles fra sin mand. Skilsmissen kommer efter flere ugers voldsom kritik af Søren Papes håndtering af oplysninger om den tidligere ægtefælles familie- og trosforhold samt om hans møder med ministre fra Den Dominikanske Republik, der foregik uden at den danske udenrigstjeneste var blevet orienteret på forhånd. Sagen sendte Pape og Det Konservative Folkeparti ud i en regulær shitstorm Spørgsmålet er, hvilken betydning sagen har haft for den konservative statsministerkandidat og hans chancer for at få nøglerne til statsministeriet? Medvirkende: Søren Pape Vært: Jacob Grosen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Sep 2022 - 98 - Bump i Mettes køreplan, Jacob Marks oplevelser fra ghettoerne og et uradikalt ultimativt krav
Mens Mette Frederiksen turnerer rundt på de bonede gulve i New York, er der bump i køreplanen på hjemmefronten. Jacob Mark fra SF er vokset op i ghettoområder med bander og rockergrupperinger og er i studiet for at debattere med Venstres Morten Dahlin om, hvorfor danske unge i ghettoerne er blevet både glemt og klemt. Søren Pape Poulsen gør klar til at træde tilbage i rampelyset igen, men han er svækket lyder analysen fra Niels Th. Dahl. Og så er det både uradikalt og uklogt at gå til valg på ultimative krav, mener chefredaktør for socialliberale Skive Folkeblad, Ole Dall.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 21 Sep 2022 - 97 - Papes vej ud af krisen
Han kom flyvende fra start som statsministerkandidat, men Søren Papes privatliv har kastet ham ud i en krise, der ikke bare har fået personlige konsekvenser, men også kan blive en politisk udfordring. Tidligere konservativ pressechef Benny Damsgaard guider gennem krisehåndteringens forskellige strategier og kommer med sit bud på, hvordan Pape igen kan komme til at tale om politik. Og så har de høje energipriser lagt sig som en tung dyne over den politiske dagsorden for det kommende efterår og vinter. Men selvom politikerne kappes om de bedste løsninger, kan de i virkeligheden ikke polstre meget mere end deres eget image som økonomisk ansvarlig – og her er rollerne ikke givet på forhånd, mener redaktør Arne Ullum. Valgkampen er for alvor skudt i gang på de sociale medier, fortæller Valdemar Osted. Og så tager Thomas Larsen et kig i Mette Frederiksens valgkalender, hvor vi nu befinder os på opløbsstrækningen med et par afgørende nedslag forude.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 14 Sep 2022 - 96 - Mettes magtfuldkommenhed, pludseligt opstået borgfred i blå blok og kampen om ”Det Gule Danmark”
Kritikken af, at Mette Frederiksen er magtfuldkommen, klæber til hende. Men socialdemokraterne lader ikke kritikken gå ubemærket hen. De tager selv til genmæle i kampagnevideoer og på sociale medier. Vi spørger politisk ordfører Rasmus Stoklund, om Socialdemokratiet ikke selv er med til at holde fokus på et ømt punkt ved at gå ind i kritikken. Der var lagt op til krig i blå blok, da Jakob Ellemann i sidste uge gik til frontalangreb på Søren Papes økonomiske politik, men knap var geværet lagt mod skulderen, før det søndag aften blev sænket igen. Vi ser nærmere på den pludseligt opståede borgfred i blå blok. Kampen om stemmerne ved det kommende valg, bliver i den grad også kampen om vælgerne fra provinsen – særligt i de områder, der efter valget i 2015 blev benævnt ”Det Gule Danmark”. Men hvad bliver afgørende i den kamp? Det får vi både politikeres og analytikeres bud på.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 07 Sep 2022 - 95 - Regeringens finanser, Hjorts parti og Sikandars stil
Regeringens finanslovsforslag er ikke bare en økonomisk plan, men også et valgoplæg. Og økonomi kan blive en helt central del af den kommende valgkamp, mener redaktør Arne Ullum. Venstre kæmper med næb og klør i meningsmålingerne forud for valget, og alt imens takker partiets helt store nestor Claus Hjort Frederiksen snart af. I studiet fortæller han, hvordan det er at forlade en skude, der tager vand ind – og hvor ondt det gør, at se en tidligere formand og næstformand bekrige det parti, han har været en del af gennem fire årtier. Sidst i udsendelsen svarer Frie Grønnes formand Sikandar Siddique på, hvordan hans konfrontatoriske stil skal få ham i Folketinget og i sidste ende hjælpe klimaet. Og politisk redaktør Casper Dall og Thomas Larsen sætter magtkampen på den grønne venstrefløj under lup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 31 Aug 2022
Podcasts semelhantes a MANDAT
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Dateline NBC NBC News
- 財經一路發 News98
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- アンガールズのジャンピン[オールナイトニッポンPODCAST] ニッポン放送
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 吳淡如人生實用商學院 吳淡如
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Outros Podcasts de Governo e Organizações
- FRONTLINJEN Radio4
- DET BLÅ HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST Radio4
- DET RØDE HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST Radio4
- EKSPERIMENTET PÅ MIDTEN Radio4
- The Russia-Ukraine War Report Malcontent News
- The Beat with Ari Melber Ari Melber, MSNBC
- Sundhedstegn Region Nordjylland
- RCN 70 años RCN 70 años
- Latinamerika i dag 24syv
- Lyt til ledelse Væksthus For Ledelse