Den levende

Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det?
I dette afsnit laver Eva Eistrup og Lotte Folke en typologi over, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

Dette er andet afsnit i Lotte Folke og Eva Eistrups serie 'Fra cancel til comeback', hvis du vil høre hele serien (og alt det andet de laver) så download Politikens podcast app Politiken Lyd. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er 2026 året, hvor alle de cancellerede får comebacks? Ja, siger Lotte Folke og Eva Eistrup, der i denne miniserie undersøger, hvorfor tiden er inde til, at dem, der blev bortdømt, nu er inde i varmen igen.

I første afsnit kigger vi nærmere på Michael Jackson, der nok er død, men ikke desto mindre større end nogensinde, med en rekordsælgende film i biograferne, moonwalkende børn i de danske gader og skyhøje streamingtal på musiktjenesterne. Hvad kan Michael Jackson fortælle os om den industri, der nok er hurtig til at smide folk på møddingen, men også har magten og kræfterne til at hive dem ind igen, hvis bare der er nok guld i dem? 

Dette er første afsnit ud af tre. Hvis du vil høre alle afsnit i serien og alt det andet Lotte Folke og Eva Eistrup laver, så download app'en Politiken Lyd og log ind. 

Shownotes:

Dokumentaren 'Leaving neverland', som kan ses på DR:https://www.dr.dk/drtv/serie/leaving-neverland_512532
Filmen 'Michael', som kan lejes på streaming. 
Claire Dederer: 'Monster - What Do We Do With Great Art By Bad People', sceptre 2024.
Katrine Ydes artikel om 'Problemet Michael' i Weekendavisen:https://www.weekendavisen.dk/kultur/problemet-med-michael
Lasse Winthers artikel 'Her har i mig tilbage' om comebacks i 2026 i Weekendavisen. https://www.weekendavisen.dk/kultur/her-har-i-mig-tilbage

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ida Auken forklarede forleden, at hun ser sig selv som folkekirkens tjener. Auken har ellers været meget stille, lige siden hendes fejrende fistpump på bagsædet af ministerbilen skabte virak både internt i Socialdemokratiet og i den offentlige debat. I ugens udgave af 'Den levende' undersøger vi den kamp, der har foregået både i spalter og på sociale medier over sommeren, og vi undersøger, hvad det kan fortælle os om, hvilken magt religionen har vores samfund. 

Gæst: Mikael Rothstein

Vil du høre det fulde afsnit? 

Download Politiken Lyd og log ind med dit abonnement. Få én måned til 1 kr. eller tre måneder til 99 kr. 

https://politiken.dk/shop/lyd/

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verdens største popstjerner indsamler ufattelige summer i verdens største mediebegivenhed, da den humanitære tidsalder indvarsles med We Are The World og Live Aid i 1985. 

Dette afsnit af Den levende spørger, om denne tidsalder nærmer sig sin afslutning - og hvad der skal komme efter. For mens den humanitære aktivisme fejrer triumf efter triumf i årtierne efter Live Aid, vokser kritikken. Hvor er stemmerne fra dem, det handler om? Kan nødhjælp undgå at blive brugt som våben? Og hvordan kan popstjernerne Bob Geldof og Bono i 2005 stå arm i arm med George W. Bush og Tony Blair og fejre penge til aids-medicin og eftergivet afrikansk gæld, når de to samtidig fører krig mod irakiske civile?

Eva Eistrup fortæller også om et andet spørgsmål, de humanitære kraftpræstationer udløser. Et, som bliver altafgørende, ikke bare i dansk politik, men med tiden også i resten af Europa og USA. Nemlig det, Tidehvervspræsten Søren Krarup rejser i avisannoncer i 1986: Hvem er din næste? Er ansvaret for vores medmennesker globalt eller er det først og fremmest nationalt? 

Til sidst taler Lotte Folke og Eva Eistrup om det presserende spørgsmål, der melder sig nu, hvor USA under Trump er ved at afmontere hele den humanitære indsats, der har holdt millioner af mennesker i live verden over. Nemlig: Vil vi overhovedet stadig gribe ind, når andre mennesker lider?

Dette er andet afsnit af to. I første afsnit fortalte kulturforsker Devika Sharma om velgørenhedsskammen i den skandinaviske samtidskultur, der er blevet ekstremt bevidst om sine egne privilegier.

Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere ‘Den levende' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af ‘Den levende' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er blevet pinligt at donere penge og synge sange for Afrika, og vi er skeptiske over for vores impulser til at hjælpe de svage, selv om vi lever i et samfund bygget på drømmen om lighed. Det fortæller kulturforsker Devika Sharma i denne udgave af 'Den Levende'. I en ny bog undersøger hun den danske velgørenhedsskam, og hvorfor der er et ubehag forbundet med at gøre godt. Måske fordi det peger på vores egne privilegier? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer og analyserer sammen med Devika Sharma og undersøger flere eksempler som 1980'ernes Afrikasange, 00'ernes velgørenhedssatire, Danmarksindsamlingens pinlige billotterier, skandalekunsten og hyklerlitteraturen.Dette er første afsnit ud af to. I næste afsnit ser vi nærmere på Live Aids skæbne og diskuterer, om det humanitæres epoke i virkeligheden er ved at være slut.

Vil du høre det fulde afsnit og alt det andet vi laver? Download Politikens podcast app Politiken Lyd.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Download Politiken Lyd for at høre det fulde afsnit – og alle de andre podcast vi laver til jer. 

H​elt tilbage til civilisationens vugge har mennesket produceret frækkestatuer og billeder, men hvordan har pornoen udviklet sig fra seksuelle kentaurlignende figurer til erotiske dannelsesromaner til grænseløse mængder let tilgængelig billedporno? Og hvad gør vi med, at pornoen er alle steder på internettet, når vores børn også er der?

Et svar kunne være at købe dem et porno-abonnement, når de fylder femten, lyder det fra sociolog og forsker Sidsel Harder, der er en af gæsterne i denne samtalesalon om porno. For, som hun siger: vi er nødt til at vise porno og tale om det, så vi kan skille porno fra vold. For pornoen kan faktisk også have et frigørende element, mener professor i idéhistorie Mikkel Thorup. Han har læst sig ned i pornografiens historie med interesse for, hvordan vores følelser og tanker og politik om pornografi har en masse at sige om, hvordan vi i skiftende tider har set på selve menneskets natur og (a)moralske væsen.

Vi kommer også omkring kapitalismens indvirkning på udbredelsen og udviklingen af pornografi, på feministiske kritikker af pornografi og på konkrete tiltag som aldersverificering på nettet og seksualoplysning. Og så taler vi om det evigt socialt akavede, snuskede, moralske, analyserende ubehag, der omgiver verdens største genre.

Velkommen til pornosalon i ’Den levende’. Eva Eistrup er vært.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Har højrefløjen vundet idekampen? Det kunne godt se sådan ud, med højredrejning i folketinget, kulturelt backlash mod 'woke' og en lind strøm af borgerlige debatbøger. Men hvad mener en af de personer, der mere end nogen andre har tegnet de sidste par års intellektuelle idékamp fra venstre med sin bog ’Underskud – om værdien af omsorg’?

Med et ben i både den klassiske ’borgerlige offentlighed’ og et andet i en mere jordnær, folkelig og aktivistisk virkelighed  kan Emma Holten være med til at gøre os klogere på, hvor kampen om ideerne står lige nu. For stiller vi medier overhovedet de rigtige spørgsmål - og står kampen overhovedet i avisernes debatspalter eller er de mennesker, der bibringer viden og flytter holdninger nogle helt andre, end vi er vant til at tænke på?

Alt det undersøger vi i denne livepodcast fra Folkemødet

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette afsnit kan høres af alle. Men vil du høre alt det andet vi laver? Så Download Politiken Lyd og få endnu mere Lotte Folke og Eva Eistrup. 

Taler Trump hele tiden over sig? Eller er han bare bedre i kontakt med sin underbevidsthed end os andre? Og faktisk måske vores allesammens underbevidsthed? Det mener Amia Srinivasan som i essayet 'The Impossible Patient' har fundet et klassisk freudiansk begreb frem til at forstå vores tid. Du ved, det der handler om at vi har lyst til at slå vores fædre ihjel og gifte os med vores mødre, nemlig 'Det ubevidste'.  Med Srinivasans essay i hånden graver Lotte Folke og Eva Eistrup dybt i vores kollektive underbevidsthed og diskuterer krigen i Gaza, J.K Rowling og Freud -  og en smule fugle og Bachelorette.

Shownotes

Amia Srinivasan: ’The Impossible Patient’: London Review of Books, vol. 47, no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient

Amia Srinivasan: ’Retten til sex’. Gutkind, 2022.Judith Butler: ‘Hvem er bange for køn?’. Klim, 2023.

Paul Ricoeur: De l'interprétation. Essai sur Freud, 1965. Findes også i engelsk oversættelse.Peter Gay: Freud: A Life for Our Time, 1988Frantz Fanon: Fordømte her på jorden, 1961, dansk oversættelse på Informations Forlag.

Anbefaling

Lotte: Chris Pomorski: 'He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree.' Feature i New York Times He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree. - The New York TimesLuc Besson: Le Grand Bleu, film, 1988

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lotte Folke og Eva Eistrup forstætter deres undersøgelse af det digitale vejrfænomen ‘Shitstorm’. Her i andet afsnit undersøger vi forskellige underkategorier af shitstorme, hvordan Brian Mørk, Jes Dorphs, Jon Stephensen og Naomis Wolffs shitstorme adskiller sig fra hinanden, og hvad de afslører om, vores samtid. For hvad man kan vinde og hvad kan man tabe når man står midt i stormens øje? Hvad gør de ved os?

I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er andet afsnit.

Find den fulde episode i Politiken Lyd

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Okman, Sejr, Diez og Dorph er blot et par af de kendte navne, der i de seneste år har kæmpet for at bevare fodfæstet i en shitstorm. Dette særlige sociale vejrfænomen voksede sig stort med internettet og de sociale medier. For pludselig var magten til at deltage i den offentlige samtale demokratiseret, og alle kunne sige hvad de ville, om hvem de ville. Men har shitstormene vokset sig for stærke?
I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er første afsnit, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup undersøger shitstormenes anatomi, og hvad de siger om os.

Find den fulde episode i Politiken Lyd

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

»Der er intet naturligt ved nationalisme«, siger en af vores tids største intellektuelle stjerner, Lea Ypi, der er på besøg i Den levende. Ypi har genbesøgt sin bedstemors historie helt tilbage til dengang for kun lidt over 100 år siden, hvor man ikke pr automatisk tænkte, at alle mennesker havde en nation, de hørte til.Og nu, hvor nationalismen stormer frem igen, advarer Ypi om, at hun frygter en ny »ekstremernes tid«, hvor menneskelig værdighed bliver mindre vigtig, og drømmen om de rene nationer afføder ny vold.»Nationalismen var en konstruktion, noget kunstigt, et projekt, som folk skabte som et svar på noget andet«, siger hun – og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad den pointe kan bruges til på et tidspunkt, hvor nogle i ramme alvor igen er begyndt at lede efter danskhed i biologien.Lea Ypi er professor i politisk teori ved London School of Economics og har for nylig udgivet bogen ’Uværdighed’ på dansk.
Litteraturliste

Lyt, læs og se videre

Lea Ypi: Uværdig. Informations Forlag 2026

Lea Ypi: Fri. Informations Forlag 2021

Deadline med Rasmus Munch Søndergaard og Kristoffer Bayer, vært Christian Bennike på dr.dk

Deadline med Lottes interview med Lea Ypi fra 2021 på kb.dk

Hannah Arendt: ‘Totalitarismens oprindelse I-III’. Klim 2019 (1951)

Anbefalinger

Lotte: BBC Outlooks Lives Less Ordinary med Jackie McCarthy O’Brien, del 1 på bbc.co.uk og del 2 på bbc.co.uk

Eva: New York Times-podcasten ’The Interview’ på nytimes.com

Den levende

Producer: Stella Buur Rasmussen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

»Jeg tænkte, jeg er i en tabersituation. Og jeg græd hver nat og jeg havde ikke noget at spise. Men jeg kan gøre en af to ting. Jeg kan blive ved med at klage over min situation, eller jeg kan tænke løsningsorienteret. Måske ændre mit perspektiv. Hvordan jeg ser tingene.«

Ordene er Mattys, og han er en af de unge mænd vi møder i Louis Theroux’ meget omtalte Netflixdokumentar ’Inside the Manosphere’. Matty er en ung følger og fan af manfluenceren Justin Wallers, der som så mange andre opmærksomhedskapitalister i manosfæren tjener sine penge på de kliks og eyeballs, som kvindehad giver ham.

Og ikke mindst på – ved hjælp af selektive principper taget fra den antikke filosofi stoicismen – at inspirere unge mænd til efterstræbe hans ekstravagante livsstil.

’Broicisme’, som denne særlige, og meget amputerede version af livsfilosofien stoicisme, der florerer hos maskulinistiske influencere.

Man behøver ikke have et stort kendskab til de gamle grækere eller være en af dem der tænker på romerriget hver dag for at have opdaget at den antikke livsfilosofi stoicisme har haft vind i sejlene de sidste mange år. Primært som selvhjælp. For selvom der også er mange der går til antikke kilder som Epiktet, Marcus Aurelius og Seneca for stoicistisk indsigt, så er der sket et boom i mere populær formidling af stoicismens værdier og grundprincipper.

I denne uges Den levende ser vi nærmere på broicisme, pop-stoicisme og ikke mindst den klassiske stoicisme for at skille skæg fra snot og blive klogere på, hvorfor en antik livsfilosofi pludselig er at finde overalt alt fra bestsellerlister, selvhjælps-kurser og brocasts til i det ideologiske mindset hos tech bros i Silicon Valley og Andrew Tate.

Gæst er forfatter og foredragsholder Niels Overgaard, som selv har været en drivende kraft i populariseringen og formidlingen af den antikke stoicisme til et moderne publikum med bøger som ’Det hele handler ikke om dig’ og ’Mere er aldrig nok’. Og som han siger i podcasten: »Marcus Aurelius ville have hadet Andrew Tate«

Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.

Producer er Stella Buur Rasmussen.

Lyt, læs og se videre:

Niels Overgaard: ’Det hele handler ikke om dig’, People’s Press, 2020.

Niels Overgaard: ’Mere er aldrig nok’, Gyldendal, 2024.

Louis Theroux: ’Inside the Manosphere’, Netflix, 2026.

The Guardian-artikel: ’The stoicism secret: how Ryan Holiday became a Silicon Valley guru’ af Zoey Williams.

Kronik af sociolog Tobias Petersen i Politiken: ’I algoritmernes digitale cirkus må man iføre sig klovnekostumet og træde af sted på den ethjulede’, marts 2026.

Video-essay af youtube-kollektivet Aperture: ’How Stoicism Became the Worlds Greates Scam’, marts 2025.

Lottes anbefaling: Ny podcast fra Serial: The Idiot.

Evas anbefaling: Begærs-treenighed af 1) Anne Carsons ’Eros the Bittersweet’, 2) ’Sense and Sensibility’ BBC-serie fra 2008 (Britbox) og 3) ’Romantic Comedy’ af Curtis Sittenfield.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

H​vad har dommerne i realityprogrammet ’Americas Next Top Model’ tilfælles med danske velfærdsmedarbejdere? Måske ikke så meget som Eva Eistrup tror, men måske alligevel lidt mere end Lotte Folke kan se for sig. Temaet for denne udgave af Den levende er begrebet ’moralsk stress’, som på mange måder er meget intuitivt letforståeligt og umiddelbart virker som et begreb, der kan appliceres på alle, der oplever deres integritet eller etik som udfordret eller undertrykt i deres arbejdsliv.

Som denne uges gæst, psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, siger, så kan moralsk stress ganske rigtigt ramme alle typer af professionelle, der oplever en kløft mellem det, de ved de kan, og det, de har mulighed for at gøre inden for de givne rammer. Men moralsk stress rammer i høj grad mennesker, som er motiveret af arbejdets meningsfuldhed, og særligt udsatte er ansatte på velfærdsområdet, hvis faglige omdrejningspunkt er mennesker.

Dorthe Birkmose, som er aktuel med bogen ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, udfolder fænomenet for os og peger på, hvilke individuelle mestringsstrategier medarbejdere ofte benytter sig af, når den moralske stress bliver for overvældende. Nogen udfører ubetalt skyggearbejde, andre quiet quitter, søger væk eller tyer til passiv resignation.

Som hun siger: »Når pyt-knappen bliver nævnt og ja-hatten er på, så ved man, den er helt gal«.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre:

Dorthe Birkmose: ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, Samfundslitteratur, 2025.

Dorthe Birkmose: ’Mennesket er motiveret – Derfor er vores arbejde så meget mere end styring’, Syddansk Universitetsforlag, 2021.

Emma Holten: ’Underskud – om værdien af omsorg’, Politikens Forlag, 2024.

Pernille Darling: ’Tryghed og tilknytning: Samfundets glemte grundsten’, Forlaget Pressto, 2025.

Lotte Folkes interview med Axel Honneth: »Socialdemokraterne har glemt respekten for arbejdet«.

Kronik af psykiater Pernille Darling: »Det er mig en gåde, hvordan vi som samfund er endt her med vores børn«.

Lottes anbefaling: Vinter OL (måske i 2030?)

Evas anbefaling: Signe Gjessings digtsamling ’Bryllupsnat’, Gyldendal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

H​er i den relative stilhed efter seneste politiske storm over Danmark og Grønland og før den næste rammer, bevæger Den Levende sig op i helikopteren – op over Rigsfællesskabet og Norden og Europa, hvor vi trækker vejret og forsøger at danne os et overblik over, hvor vi befinder os, og hvordan vi kan navigere i det nye geopolitiske landskab.

Spoiler alert: Norden er klemt – »skviset« som vores norske geopolitiske ekspert Cecilie Hellestveit siger det – mellem stadigt stærkere stormagter, som USA, Kina og Rusland, der alle er Europa militært overlegne, og som på forskellig vis kan have interesse i et Arktis, hvor isen smelter, og nyt muligt hav-territorie opstår.

Men hvad er det for en ny magtbalance, vi skal vænne os til? Hvilke alliancer, strategier og (ikke mindst digital) infrastruktur må Norden opbygge? Hvordan forsvarer vi os mod den hybride krigsførsel, som vi som småstater udsættes for? Og hvad risikerer det at koste vores åbne, demokratiske velfærdssamfund, hvis vi opruster og militariserer?

Alle disse spørgsmål og flere til giver ugens gæst Cecilie Hellestveit, der er et powerhouse af viden om folkeret, geopolitik og den globale politiske magtkamp, svar på. Hun har en doktorgrad i ’krigens folkeret’ fra universitetet i Oslo og har skrevet en lang række bøger om krig, fred og folkeret.

Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs, lyt og se videre: 

Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: ’Krigens folkerett : Norge og vår tids kriger’, Universitetsforlaget, 2020.

Cecilie Hellestveit: ’Dårlig nytt fra Østfronten’, Spartacus, 2022.

Cecilie Hellestveit: ’Ulykkelige Arabia’, Spartacus, 2021.

Cecilie Hellestveit: ’Syria : en stor krig i en liten verden’, Pax, 2017.

Lottes anbefaling: Den norske serie ’Nepobaby’, som kan ses på TV2 Play.

Evas anbefaling: Dokumentarserien ’Udenrigsministeren’, som kan ses på TV2 Play.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres.

Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde.

Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu.

»Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist.

Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof

’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk

’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk

’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk

Anbefalinger

Eva:

Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal

Lotte:

Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island

Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget Atlanten

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om.

Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre.

Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«.

Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider.

Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’.

Læs, lyt og se videre:

Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic

Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal

Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal.

Anbefalinger

Eva: Museum Ovartaci

Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay afAmia Srinavasan i London Review of Books

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette afsnit blev oprindeligt publiceret i foråret 2025. 

Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse.

I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply.

Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om.

Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære?

Læs videre

Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof

Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube

Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq

Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk

Anbefalinger

Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump?

Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’.

Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom.

Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen?

Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget.

Lyt, læs og se videre

Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu

René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag.

René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag.

’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk

’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk

’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk

Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag

Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard

Om mindeplade til de danske kommunister

’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk

’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk

’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk

’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk

’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk

’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk

Anbefalinger

Lotte: Floor 796

Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en kæmpe sejr for en højreorienteret og ganske gøgleragtig aktivistbevægelse, da danske politikere og kommentatorer for nylig begyndte at diskutere »remigration« – et ord, der for nogle klinger af massedeportationer og lejre, og for andre vækker en eksistentiel bekymring for, om nogen vil fratage dem muligheden for at findes i deres eget land.

For selv om en række politikere endte med at sige fra overfor ordet »remigration«, var det, at det blev brugt i samtalen, i sig selv målet for Generation Identitær, den lille gruppe med rødder i det franske ’Nye Højre’. Det fortæller seniorforsker ved DIIS Manni Crone om i dagens afsnit af ’Den levende’. Trods sin højreorienterede dagsorden arbejder gruppen nemlig med inspiration fra den marxistiske tænker Antonio Gramscis begreb om »metapolitik«, der målrettet flytter diskursvinduet for, hvad et samfund og dets politikere betragter som legitimt at debattere.

Eva Eistrup har interviewet Manni Crone, og Lotte Folke har tidligere interviewet Generation Identitær. I afsnittet taler de om remigrations-begrebets vandring gennem samtalen i de seneste år og ser nærmere på den flossede højrekant i dansk politik, hvor migrationsstrammere i etablerede partier som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver sårbare over for overhalinger højre om.

Læs, lyt og se videre: 

’’Hitler-klovnen’ talte teatralsk og med rullende r’er ligesom Adolf Hitler. Unge så måbende til’. Artikel af Erik Jensen på pol.dk

’Alexander Eichwald: Wirrer Auftritt sorgt für Spekulationen’. Indslag fra AFP Deutschland på YouTube.

’For Generation Identitær er det en sejr, at politikerne nu diskuterer remigration’. Interview med Daniel Nordentoft af Johanne Lerhard på pol.dk

’Er det 10.000, 150.000 eller 200.000?’Christian Bennikes interview med Morten Messerschmidt på weekendavisen.dk

’Tilbagetoget fra Dannevirke’ leder af Klaus Wivel på weekendavisen.dk

Dansk Folkepartis hjemrejseudspil på danskfolkeparti.dk

Deadline 2. februar 2018 med blandt andet Zaki Youssef og Aurelija Aniulyte hos kb.dk

Lektor: Kontroversiel bevægelse har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt i den danske udlændingedebat. Kronik af Jesper Hjarsbæk Rasmussen på pol.dk

Mathias Hee Pedersen: ’Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Baggrund

Rasmus Hage Dalland: ’Identitær - en rejse ind i Europas nye højre’. Forlaget Atlas

Anbefalinger:

Eva: ’Come See Me In The Good Light’ på Apple+

Lotte: ’Pivot’ - podcast med Kara Swisher og Scott Galloway

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne.

Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog.

Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg.

Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«.

Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i.

Læs, lyt og se videre: 

Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B.

Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk

’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information

’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten

’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken

’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information

’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information

’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information

’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken

Anbefalinger

Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner.

’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her.

Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.

D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed.

Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencingvia videoer på sociale medier og podcasts.

Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres.

Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt?

Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’

Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk.

Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet.

Lyt, læs og se videre

Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed.

Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed.

Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles.

Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times.

Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair.

Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikerskronik om Charlie Kirk i Politiken.

The Guardian-kommentarom Charlie Kirks debatstil.

Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes.

Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellasartikel ’Irony Politics & Gen Z’.

Will Sommers anbefaling:

’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller.

Evas anbefaling:

Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv.

Lottes anbefaling:

Werner Herzogs Instagram-profil.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«.

Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel.

Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i.

Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner.

I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation.

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

Lyt, læs og se videre

Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022.

Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019.

‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter.

’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose.

’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time.

Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:

Evas anbefaling:

Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025.

Lottes anbefaling:

Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke.

I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde.

Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet?

I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk.

Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke.

Lyt, læs og se videre

Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal

Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag

’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel

’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company

Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub

Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’

Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’

’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke

Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal

Anbefalinger

Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime

Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal

Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed.

For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvormange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen.

Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det?

Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg.

I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning.

Læs videre:

’Findes Mette Høeg?’Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk

’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk

’Tyv tror, hvermand stjæler’Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk

’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk

’Når pigerne slås’Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«.

Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh.

På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour.

Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder.

Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik.

Lyt, læs og se videre

Læs:

Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook

Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk

Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo.

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo.

Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk

Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia:’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk

Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikelpå pol.dk

Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag.

Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikeli Eftertryk

Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikeli Eftertryk

Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikeli Eftertryk

Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikeli Paradoks

Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikeli Eftertryk

Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag.

Lyt:

Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’på pol.dk

Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’på pol.dk

Anbefalinger:

Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime

Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikeli New York Magazine

Eskil: Gents. Kan høres på Spotify

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der tales om afmagt overalt, samtidig med at folk demonstrerer og debatterer som næsten aldrig før. Hvordan hænger det sammen? Politolog Telli Karacan fortæller om afmagt, et begreb, som samfundsvidenskaberne traditionelt har haft forsvindende lille interesse i sammenlignet med de mange lærebøger om magten.

Men for nylig udgav analysebureauet Analyse & Tal, hvor Telli Karacan er partner, sammen med Tænketanken Mandag Morgen en undersøgelse af den demokratiske mistillid og afmagt, der vokser i en række samfundsgrupper, blandt andet i landdistrikterne og hos nogle grupper med minoritetsetnisk baggrund. Hun fortæller om, hvordan afmagten sjældent handler om at afskrive demokratiet, men tværtimod fylder hos folk, der tror på folkestyret og gerne vil engagere sig. Desværre for dem - og for demokratiet - følges deres afmagt ofte med vrede, som jævnligt får beslutningstagere og andre eliteaktører til at lukke ørerne for den reelle kritik, der kan ligge bag, siger Karacan.

Men samtidig, fortæller hun, kan afmagtsfølelser sagtens følges med stor kollektiv handlekraft, sådan som det for eksempel ses i den store Gaza-aktivisme.

»Det, at man får et styrket kollektivt rum, hvor man kan handle sammen og mobilisere sig, er jo noget, der kendertegner nogle af de her sociale bevægelser, og det giver styrke, og det giver mod til at fortsætte med kampen«, forklarer Telli Karacan.

I afsnittet diskuterer Telli Karacan, Lotte Folke og Eva Eistrup også, om den belgiske filosof Anton Jägers begreb om hyperpolitik og den amerikanske sociolog W.E.B. Dubois’ begreb om dobbeltbevidsthed kan vise, hvordan ikke bare demokratisk afmagt, men afmagtsfølelser i det hele taget, måske også belyser nogle sandheder om vores verden.

Læs videre:

Analyse og Tal og Tænketanken Mandag Morgen: Demokratisk mistillid og afmagt, rapport

W.E.B. Dubois’ første brug af ’double consciousness’ i artiklen ’Strivings of the Negro People’, The Atlantic 1897

Paul Gilroy: The Black Atlantic: Modernity and Double Consciousness, 1993.

Anton Jäger: Hyperpolitik, Informations Forlag.

Silja Thøgersens interview med Philip Grandjean i Politiken:’Hans svar var kort, da jeg spurgte, om jeg havde givet min datter gift ved at amme hende. ’Ja, det har du’’

Anbefalinger:

Eva: Neige Sinno: Trist tiger. Vinter Forlag.

Lotte: Landless’ album Lúireach, hør på Bandcamp

See omnystudio.com/listener for privacy information.

’Den levende’ dykker ned i begrebet neurodivergens.

Et ord og et begreb, der især forbindes med autisme og adhd, og som i den grad udfordrer vores eksisterende kategorier for, hvad der kan siges at være psykisk sygdom, og hvad der ikke nødvendigvis er. Diskussioner om boomet i diagnosticering af personer med autisme og adhd – Eva Eistrup har som mange andre voksne kvinder selv lige fået en sen adhd-diagnose – rejser mange spørgsmål om psykiatrien, om vores samfundsindretning, om den bedste vej til lindring af menneskelig lidelse og det helt store filosofiske spørgsmål om, hvad normalitet overhovedet er.

Vi zoomer ind på neurodivergens med Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og aktuel med debatbogen ’Det neurodivergente menneske’, som advokerer for, at diagnoser og konkret hjælp ikke står i modsætning til, at vi som samfund går kritisk til vores stadigt mere pressede livsrammer og får et mere rummeligt syn på hjerners forskellighed. Det er en snak om neurodivergensens historie, om hvordan vores samfund har ændret sig i en retning, der gør det neurodivergente meget mere synligt og lidelsesfuldt og om forskellen på indre lidelse og ydre funktionsnedsættelse.

Og så foretager Lotte Folke og Eva Eistrup historiske nedslag hos relevante tænkere som Claude Lévi-Strauss, Michel de Certeau og Michel Foucault for at forstå, hvordan samfundet har set på og behandlet det divergente, det anderledes, det ’gale’ sind.

Lyt, læs og se videre

Pernille Darling: Det neurodivergente menneske. Dansk Psykologisk Forlag.

Michel Foucault: Galskabens historie. Det Lille Forlag.

Michel de Certeau: La Possession de Loudun. Gallimard.

Claude Lévi-Strauss: Tristes Topiques.

Giuliano Da Empoli: Rovdyrenes tid, Politikens forlag.

Harald Voetmann: Lysmesse, Gyldendal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’.

Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom.

Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen?

Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu

René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag.

René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag.

’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk

’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk

’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk

Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag

Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard

Om mindeplade til de danske kommunister

’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk

’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk

’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk

’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk

’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk

’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk

Anbefalinger

Lotte: Floor 796

Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne.

Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog.

Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg.

Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«.

Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs, lyt og se videre: 

Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B.

Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk

’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information

’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten

’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken

’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information

’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information

’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information

’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken

Anbefalinger

Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner.

’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her.

Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg kunne først skrive bogen, da jeg ikke længere var smuk,« sagde forfatteren Kristina Stoltz for nylig om sin nye bog ’Vild’. Sætningen føltes som et tabubrud, men hvorfor?

Dette afsnit af Den levende handler om skønhed - eller mangel på samme - som eksistentiale, særligt og primært for kvinder. Vi dykker ned i, på hvilke måder skønhed er et privilegium, et åg eller begge dele, og ved det pinagtige og tabuiserede i overhovedet at tale om skønhed ud fra sig selv.

Hvorfor føles det som sådan et voldsomt socialt faux pas for kvinder?

Vores gæst er forfatter Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’VILD’, der trækker på hendes egne erfaringer med at være en ung kvinde, der blev betragtet som smuk og i kraft af sit arbejde som fotomodel og danser oplevede sig fanget i sit udseende og alt for synlig for andres – særligt mænds – blikke fra en alt tidlig alder.

Måske viser det sig, at det lige præcis er den konkrete og personlige indgang til emnet, der bedst kan kaste lys over nogle af de paradokser, den skam og den ulighed, der bor inde i skønhedens magt og afmagt.

Efter interviewet taler Lotte Folke og Eva Eistrup videre om debatten om mænds begær efter unge piger og kvinder, som blev vakt i anledning af, at endnu en dansk kendis blev anklaget for overgreb mod en ung pige. Men måske er der også noget mere på spil i relationen mellem kvinder, skønhed og verden, som ikke så meget handler om mænds begær, men om noget dybere eksistentielt, som har lange idéhistoriske og popkulturelle rødder.

Dette afsnit er åbent for alle. Vil du høre mere fra ‘Den levende’, så download Politikens podcastapp og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

LÆS, LYT OG SE VIDERE

Kristina Stoltz: ’Vild’, roman, Gutkind, 2025.

Sophie Gilbert: ’Girl on Girl’ – How Pop Culture Turned a Generation of Women Against Themselves’. John Murray, 2025.

Susan Sontag: ’On Women’, Picador, 2023.

Anders Haahr Rasmussen: ’90’erne lærte mig og min generation af mænd at begære skolepiger’, essay i Information, 2025.

Anders Haahr Rasmussen: ’En fandens mand’. Gyldendal 2019

Lottes interview med Anders Haahr i Deadline, 16. februar 2019

Kristina Stoltz og Anders Haahr Rasmussen i Deadline 21. oktober: Skyld, skam og skolepigeuniformer på dr.dk

Thea Torp: ’Underkastelse’. Essay i Atlas Magasin

Bodil Skovgaard Nielsen: ’Bog for bog skrives lige nu overgrebets kulturhistorie’ - essay i Information, 2025.

Contrapoints video-essay ’Beauty’.

Den irske komiker Kyla Cobblers Instagram.

ANBEFALINGER

Lottes anbefaling: Dokumentaren ’Woodstock 99: Peace, Love and Rage’, som kan ses på HBO.

Evas anbefaling: Tv-serien ’Pluribus’, som måske er årets bedste? Kan ses på Apple TV+.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed.

Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts.

Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres.

Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt?

Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’

Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk.

Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed.

Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed.

Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles.

Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times.

Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair.

Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken.

The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil.

Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes.

Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’.

Will Sommers anbefaling:

’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller.

Evas anbefaling:

Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv.

Lottes anbefaling:

Werner Herzogs Instagram-profil.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«.

Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel.

Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i.

Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner.

I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation.

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022.

Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019.

‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter.

’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose.

’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time.

Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:

Evas anbefaling:

Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025.

Lottes anbefaling:

Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed.

For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvormange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen.

Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det?

Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg.

I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs videre:

’Findes Mette Høeg?’Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk

’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk

’Tyv tror, hvermand stjæler’Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk

’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk

’Når pigerne slås’Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke.

I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde.

Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet?

I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk.

Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal

Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag

’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel

’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company

Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub

Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’

Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’

’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke

Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal

Anbefalinger

Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime

Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal

Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«.

Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh.

På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour.

Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder.

Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Læs:

Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook

Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk

Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo.

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo.

Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk

Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia:’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk

Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikelpå pol.dk

Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag.

Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikeli Eftertryk

Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikeli Eftertryk

Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikeli Eftertryk

Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikeli Paradoks

Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikeli Eftertryk

Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag.

Lyt:

Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’på pol.dk

Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’på pol.dk

Anbefalinger:

Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime

Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikeli New York Magazine

Eskil: Gents. Kan høres på Spotify

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der tales om afmagt overalt, samtidig med at folk demonstrerer og debatterer som næsten aldrig før. Hvordan hænger det sammen? Politolog Telli Karacan fortæller om afmagt, et begreb, som samfundsvidenskaberne traditionelt har haft forsvindende lille interesse i sammenlignet med de mange lærebøger om magten.

Men for nylig udgav analysebureauet Analyse & Tal, hvor Telli Karacan er partner, sammen med Tænketanken Mandag Morgen en undersøgelse af den demokratiske mistillid og afmagt, der vokser i en række samfundsgrupper, blandt andet i landdistrikterne og hos nogle grupper med minoritetsetnisk baggrund. Hun fortæller om, hvordan afmagten sjældent handler om at afskrive demokratiet, men tværtimod fylder hos folk, der tror på folkestyret og gerne vil engagere sig. Desværre for dem - og for demokratiet - følges deres afmagt ofte med vrede, som jævnligt får beslutningstagere og andre eliteaktører til at lukke ørerne for den reelle kritik, der kan ligge bag, siger Karacan.

Men samtidig, fortæller hun, kan afmagtsfølelser sagtens følges med stor kollektiv handlekraft, sådan som det for eksempel ses i den store Gaza-aktivisme.

»Det, at man får et styrket kollektivt rum, hvor man kan handle sammen og mobilisere sig, er jo noget, der kendertegner nogle af de her sociale bevægelser, og det giver styrke, og det giver mod til at fortsætte med kampen«, forklarer Telli Karacan.

I afsnittet diskuterer Telli Karacan, Lotte Folke og Eva Eistrup også, om den belgiske filosof Anton Jägers begreb om hyperpolitik og den amerikanske sociolog W.E.B. Dubois’ begreb om dobbeltbevidsthed kan vise, hvordan ikke bare demokratisk afmagt, men afmagtsfølelser i det hele taget, måske også belyser nogle sandheder om vores verden.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs videre:

Analyse og Tal og Tænketanken Mandag Morgen: Demokratisk mistillid og afmagt, rapport

W.E.B. Dubois’ første brug af ’double consciousness’ i artiklen ’Strivings of the Negro People’, The Atlantic 1897

Paul Gilroy: The Black Atlantic: Modernity and Double Consciousness, 1993.

Anton Jäger: Hyperpolitik, Informations Forlag.

Silja Thøgersens interview med Philip Grandjean i Politiken:’Hans svar var kort, da jeg spurgte, om jeg havde givet min datter gift ved at amme hende. ’Ja, det har du’’

Anbefalinger:

Eva: Neige Sinno: Trist tiger. Vinter Forlag.

Lotte: Landless’ album Lúireach, hør på Bandcamp

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den levende’ dykker ned i begrebet neurodivergens.

Et ord og et begreb, der især forbindes med autisme og adhd, og som i den grad udfordrer vores eksisterende kategorier for, hvad der kan siges at være psykisk sygdom, og hvad der ikke nødvendigvis er. Diskussioner om boomet i diagnosticering af personer med autisme og adhd rejser mange spørgsmål om psykiatrien, om vores samfundsindretning, om den bedste vej til lindring af menneskelig lidelse og det helt store filosofiske spørgsmål om, hvad normalitet overhovedet er.

Vi zoomer ind på neurodivergens med Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og aktuel med debatbogen ’Det neurodivergente menneske’, som advokerer for, at diagnoser og konkret hjælp ikke står i modsætning til, at vi som samfund går kritisk til vores stadigt mere pressede livsrammer og får et mere rummeligt syn på hjerners forskellighed. Det er en snak om neurodivergensens historie, om hvordan vores samfund har ændret sig i en retning, der gør det neurodivergente meget mere synligt og lidelsesfuldt og om forskellen på indre lidelse og ydre funktionsnedsættelse.

Og så foretager Lotte Folke og Eva Eistrup historiske nedslag hos relevante tænkere som Claude Lévi-Strauss, Michel de Certeau og Michel Foucault for at forstå, hvordan samfundet har set på og behandlet det divergente, det anderledes, det ’gale’ sind.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Pernille Darling: Det neurodivergente menneske. Dansk Psykologisk Forlag.

Michel Foucault: Galskabens historie. Det Lille Forlag.

Michel de Certeau: La Possession de Loudun. Gallimard.

Claude Lévi-Strauss: Tristes Topiques.

Giuliano Da Empoli: Rovdyrenes tid, Politikens forlag.

Harald Voetmann: Lysmesse, Gyldendal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den store vildfarelse, kaldte han den. Den indiske stjerneforfatter Amitav Ghosh brød igennem til nye generationer, da han i fire banebrydende forelæsninger på University of Chicago hudflettede den politiske og kulturelle blindhed over for klimaforandringerne. I dette afsnit af Den levende, det andet af to afsnit med Amitav Ghosh, fortæller han, hvordan vi retter op på fejlen.

Vi har nemlig glemt, at det langt fra kun mennesker, der former verden og kommunikerer, siger Ghosh. Og hvis vi begynder at få øje for de ikke-menneskelige kræfter, der påvirker både vores og planetens liv, kan vi genvinde forståelsen af de voldsomme planetære kræfter, vi har prikket til, og som er igang med at slå igen.

Ghosh fortæller om nogle af de eksempler, han har skrevet om i sine bøger: Opium-valmuen, der tilsyneladende aldrig taber sin magt over mennesker og hele samfund. Og benzinen, som hele det amerikanske samfund ifølge ham er dybt, følelsesmæssigt knyttet til.

Efter interviewet med Ghosh taler Eva Eistrup og Lotte Folke om, hvor man ellers kan lytte efter ikke-menneskelige stemmer. Et godt bud er to amerikanske forfattere Octavia Butler og Robin Wall Kimmerer, der for nylig er udgivet i flere nye oversættelser på dansk.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs:

Amitav Ghosh: The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016

Amitav Ghosh: Den store vildfarelse, forkortet på dansk, A Mock Book, 2024

Völuspá - Vølvens spådom. Gendigtet af Andrea Hejlskov. Uro.

Johannes’ Åbenbaring. Læs hos Bibelselskabet

James Lovelock: Gaia - et nyt syn på Jordens liv. Hovedland

Bruno Latour: Ansigt til ansigt med Gaia. Mindspace

Octavia E. Butler: Earthseed-serien. Lindhardt og Ringhof

Lars Skinnebach: Teotwawki. Anmeldelse af Mikkel Krause Frantzen på pol.dk

Robin Wall Kimmerer: Bærmispel - overflod og gensidighed i den naturlige verden. A Mock Book.

Robin Wall Kimmerer: Om at samle mos - mossernes natur- og kulturhistorie. Mindspace

Anbefalinger:

Eva: Andor-serien på Disney +

Lotte: Informations bogtillæg og interviewet med Michel Houellebecq

Læs videre til begge afsnit:

Amitav Ghosh: The Nutmeg’s Curse - Parables for a Planet in Crisis. John Murray.

Amitav Ghosh: Smoke and Ashes: A Writer’s Journey Through Opium’s Hidden Histories, 2023

Skønlitteratur af Amitav Ghosh:

The Calcutta Chromosome (1995)

Glaspaladset (dansk 2001)

Tidevandslandet (dansk 2004)

Skyggelinjer (dansk 1994)

Lyt:

Vores klimas historier: Live-samtale mellem Amitav Ghosh og den islandske forfatter Andri Snær Magnason modereret af Lotte Folke på årets Bloom-festival i Søndermarken, på Blooms hjemmeside

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Massedød. Det er den indiske forfatter Amitav Ghoshs ord for det, den europæiske elite udløste i den såkaldte ’Nye Verden’ op til og under det, vi lærer om i skolen som Oplysningstiden.

Amitav Ghosh er blandt de største af nutidens intellektuelle, der beskæftiger sig med den planetære krise, og i to nye afsnit besøger han Den levende for at fortælle om to af sine mest dagsordensættende ideer. Efter årtiers karriere som skønlitterær stjerne har Ghosh nemlig fået et helt nyt publikum, der i år strømmede til Bloom-festivalen for at møde ham.

I dette afsnit fortæller Amitav Ghosh historien om en elite af nordeuropæiske magthavere og filosoffer, der får den ide, at resten af verden – andre mennesker, andre lande og naturen selv – er deres råstof. Med den idé indledes koloniseringen såvel som Oplysningstiden, siger Ghosh, og udløser »total rædsel« hos dem, det gik ud over. Og i dag ser vi, mener han, at den også bliver starten på den planetære bæredygtighedskrise, hvis omfang vi kun så småt er begyndt at forstå.

Skal man forstå irrationaliteten, der driver den elite, siger Ghosh, kan man se på de hekseforfølgelser, der accelererer op i stor skala, samtidig med at eliterne sender skibe ud for at underlægge sig resten af kloden.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan man bidrage til klimakampen fra sit køkkenbord, sin baghave og i sin indkøbskurv? Skal man? Aktivist, forfatter og redaktør af Den lille grønne avis, Signe Wenneberg, taler med podcastværterne Eva Eistrup og Lotte Folke på Den levende om at gøre den grønne aktivisme konkret. Om at holde øje med, hvem der river gamle solide huse ned, og tjekke, om supermarkederne sælger lokale grøntsager. Signe Wenneberg fortæller også om, hvordan den slags aktivisme bliver mødt med begejstring fra nogle kanter – men af hån og affærdigelse fra andre.

Det store spørgsmål er, hvor den grønne omstilling egentlig skal gennemføres, nu hvor der ikke er nogen tid at spilde. I en tid, hvor de politiske briser slår om i modvind med orkanstyrke, og virksomhederne brænder nallerne på de profilerede grønne projekter, er vi nødt til at spørge os selv igen: Hvor kan vi bedst gøre en forskel?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Trump narcissist? Det er et spørgsmål, som - på trods af det fundamentalt uetiske ved at fjerndiagnosticere nogen - dukker op i den offentlige debat igen og igen. Selv psykologiprofessorer og psykiatriske kapaciteter kan ikke altid dy sig for at give deres professionelle besyv med.

Og det er ikke kun Trump, vi fristes til at klæbe prædikatet på. I daglig tale er ordet narcissist uheldigvis blevet en slags synonym for det at være et godt gammeldags røvhul. Men det er højst uheldigt og skadeligt for de ofte forpinte mennesker, som rent faktisk lever med diagnosen ’narcissistisk personlighedsforstyrrelse’, og som vi bør omfatte med langt større empati og forståelse.

Det mener ugens gæst i ’Den levende’, psykologiprofessor Carsten René Jørgensen, der er aktuel med en bog om narcissisme-begrebet i både psykologien, psykiatrien og kulturhistorien, hvor han også kommer ind på ideen om ’kollektiv narcissisme’ som fænomen, som særligt sociologien interesserer sig for.

Lyt med og hør Lotte Folke og Eva Eistrup tale om, hvorfor Eva Eistrup bliver så grundprovokeret af al den rummelighed, hvilke problemer og muligheder der er i at analysere samfundsmæssige fænomener med psykologiske begreber, og hvorfor der måske også er en flig af narcissisme i at være evigt forstående.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs, lyt og se videre: 

Carsten René Jørgensen: ’Narcissisme – I samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi’. Hans Reitzels Forlag, 2025.

Kronik i Politiken af Carsten René Jørgensen om ’toksisk narcissisme’ i USA og Trump-administrationen.

Laurie Pennys artikel om venstrefløjsmasochisme efter valget af Donald Trump i 2016: ’Against Bargaining’, The Baffler.

Artikel af Kate Aronoff fra New Republicom ‘The Time-Honored Tradition of Blaming the Left for Democratic Defeats’

Evas anbefaler: ’Murderbot’, komedieserie med Alexander Skarsgaard på Disney+.

Lotte anbefaler: Frø.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle bliver gamle. Hvis de er heldige. Alligevel lever alderisme – diskrimination af mennesker med høj alder – i en grad, der lidt ligner kollektiv selvsabotage – ikke mindst i nyere kulturhistories portrættering af modne gamle mennesker. Men alderismens eksistens er kun en del af en kompleks historie om det paradigmeskifte, som alderdom undergår i disse år, hvor 68’erne, der i 60’erne og 70’erne forandrede ungdommen, nu også i høj grad er i gang med at forandre vores forestilling om, hvad det vil sige at blive gammel.

Ugens gæst i ’Den levende’ er etnolog og aldersforsker Aske Juul Lassen, der netop nu er aktuel med bogen ’De nye gamle’, hvor han beskriver, hvad der driver denne kulturelle omdefinering af alderdommen, og hvordan en mindre fastlåst, mere fri og livsnydende forestilling om seniorlivet er blevet idealet.

I perspektiveringen vender Lotte Folke og Eva Eistrup sig mod populærkulturens portrættering af alder og ældre mennesker og taler blandt andet om ’munterhedstyranni’, ’Diane Keaton-syndromet’, Susan Sontags tanker om aldringens kønnede dobbeltmoral og de forskellige måder hvorpå alderstabuet (desværre) stadig lever mellem os i det sociale spil.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs og se videre:

Aske Juul Lassen: ’De nye gamle - og deres opgør med alderens betydning’, Wadskjær Forlag, 2025.

Aske Juul Lassen: ’Livets tredje akt - Frit valg eller frit fald på på tærsklen til livet som pensionist’, Indblik, 2020.

Pascal Bruckner: ’A Brief Eternity – A Philosophy of Longevity’, Polity Press, 2020.

Pascal Bruckner: ’The New Aging’ - essay om aldring.

Pascal Bruckner: ’Alderdommen er en ørken’ - essay i Atlas, 2020.

Et par af Evas anmeldelser af tv-serier med varierende grader af Diane Keaton-syndrom:

Anmeldelse af tv-serien ’On the Verge’

Anmeldelse af tv-serien ’Lust’

Anmeldelse af tv-serien ’And Just Like That’.

Database med de gamle islandske rímur, fortællinger og interviews: ismus.is

Nils Thorsens interview med antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen: »At blive syg og svækket er ikke at fejle. At dø er ikke en fiasko« i Politiken

Parnasset om Krig med Ina-Miriam Rosenbaum på P1 og DR LYD

Anbefalinger:

Eva: Susan Sontag: essayet ’The Double Standard of Aging’ (1972) fra essaysamlingen ’On Women’, Picador 2023.

Lotte: Gudrun Marie Schmidts interview med sin farmor: »Dengang kendte man ikke alle de finesser omkring det seksuelle samliv, man gik ikke efter at pine det ud på det yderste« i Politiken

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter 100 dage har de vante samfundsanalytikere opgivet at finde den store mening med, hvad Donald Trump og hans håndlangere vil med USA og vores alle sammens fremtid. Så nu påtager 'Den levende's Lotte Folke og Eva Eistrup sig opgaven. Og det gør de ved at gå på opdagelse i sci-fi og hos superheltene for at finde svar.

Hvor meget af forståelsen skal man finde i, at Donald Trump denne gang har allieret sig med en flok tech-milliardærer som Elon Musk, der allerede nu radikalt har påvirket forandringen af USA? 

For netop folk som Elon Musk, Palantir-chef Peter Thiel og Meta-chef Mark Zuckerberg er vokset op med fantasy og science fiction, fra de var helt små, og det er her, de har fundet historierne om det samfund af kaos og rumrejser, metaverser og cyberdrømme, de nu er i gang med at udleve med USA og verden som legeplads og Donald Trump som allieret.

For politik handler som bekendt om at lægge planer for fremtiden. Og det har dem, der har magten lige nu, gjort siden de var helt små.

'Den levende' udkommer i denne uge i samarbejde med Politikens USA-podcast ’Du lytter til USA’ og kan findes hos alle podcasttjenester og på pol.dk.

Dette afsnit kan høres af alle, men vil du høre alt, hvad 'Den levende' laver, så download Politkens podcast-app og login med dit Politiken-login.

Bliv abonnent her.

Læs:

Sam Freedmans klumme i The Guardian: ’Will sci-fi end up destroying the world’

Jill Lepores podcast ’X-man: The Elon Musk Origin Story’

Margaret Atwood: ’Tjenerindens Fortælling’, 1985.

Margaret Atwood, ’Gileads Døtre’, 2019.

Isaac Asimovs Foundations-serie (på dansk: Stiftelsen)

Phillip K. Dick: ’Do Androids Dream of Electric Sheap’, der inspirerede filmen Blade Runner, 1968.

Douglas Adams: ’Hitchhikers Guide to the Galaxy’, 1979.

Ayn Rand: ’Atlas Shrugged’, 1959.

Russ Douthat,klumme i New York Times: An Age of Extinction is Coming. Here’s How To Survive Opinion | An Age of Extinction Is Coming. Here’s How to Survive. - The New York Times

Patricia Cohen, artikel i New York Times: Why Trump’s Economic Disruption Will Be Hard To Reverse Why the Economic Disruption From Trump’s Tariff War Will Be Hard to Reverse - The New York Times

Colin Woodard: American Nations

Sci-fi-forfattere, Margaret Atwood læste som 13-årig:

George Orwell

John Wyndham

Ray Bradbury

Karel Capek

Se:

Film: ’The Dark Night’, instrueret af Christopher Nolan, 2008.

Film: ’Iron Man’, instrueret af Jon Favreau, 2008.

Lyt:

P1 Skønlitteratur, interview med Margaret Atwood og Lotte Folke om Atwood: Skønlitteratur | Margaret Atwood sir´det lige ud! | DR LYD

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse.

I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply.

Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om.

Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære?

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs videre

Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof

Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube

Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq

Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk

Anbefalinger

Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump?

Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt i den trumpske tumult er der sket noget utrolig løfterigt i Europa: Den nye tyske kansler Friedrich Merz fjernede den sparepolitiske spændetrøje, EU har låst sig selv inde i siden finanskrisen i 2008. Konsekvenserne af den beslutning, siger A4’s chefredaktør Kristian Madsen, bliver, at de europæiske ledere nu kan blive handlekraftige igen.

Og selv om Friedrich Merz har konservativ partibog, mener Madsen, at han kan blive en af Europas helt store socialdemokratiskepolitikere. Angela Merkel? Hende bør der rejses en skamstøtte over.

Denne uges Den levende handler om opgøret med sparepolitikken og alt det, den har kostet Europa. Og om, at det, der lignede universelle og uafvendelige sandheder om globalisering, budgetstyring og nødvendighedens politik alligevel ikke var hugget i granit. Hverken for Donald Trump eller for os andre.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. 

Læs videre

Kristian Madsen: ’Vor tids store socialdemokrat hedder Merz’, kommentar i A4

Kristian Madsen: ’Den tabte generation vil også tabe Europa’, kommentar fra 2013 i Politiken

Kristian Klarskov: ’Socialdemokraten Kaare Dybvad er helt vild med stokkonservative Friedrich Merz’, interview i Politiken

Lotte Folke: ’Topøkonomerne Thomas Piketty og Julia Cagé: Venstrefløjen svigter landet’,interview i Politiken

Julia Cagé og Thomas Piketty: Den politiske konflikts historie. Vold og social ulighed i Frankrig 1789-2022. Informations Forlag

Anbefalinger

Eva: ’Min mors apartheid’. Dokumentarserie på DRTV

Lotte: ’De ville gøre verden bedre med deres bæredygtige restauranter og hotel. Nu er de flyttet fra en skattegæld på millioner, brud på miljøloven og 150 tønder menneskeafføring’. Artikel i Politiken

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstmaleren Apolonia Sokol bryder sig ikke om at kalde dem, hun maler, for ’muser’ eller modeller. Og som man for nylig kunne se i DR’s ’Kunstnerkolonien’ bryder hun sig heller ikke om, at de skal være nøgne, uden at hun også selv er det.

Apolonia Sokol fortæller om opgøret med, at kunstnere koster rundt med andre mennesker for at skabe deres kunst. Om, hvad hun selv lærte af at blive portrætteret af filminstruktøren Lea Glob i filmen ’Apolonia, Apolonia’. Og om kunsten som middel til at skabe relationer til andre mennesker.

Lotte og Eva taler om Pygmalion-myten om den yndige muse, som inspirerer kunstneren men kræver hans skaberkraft, og som har formet forestillinger fra antikken over ’My Fair Lady’ og 90’ernesmanic pixie dream girlstil Kanye West og Bianca Censori. Men nu er den klassiske muse måske endegyldigt ved at dø, eller i hvert fald blive udskiftet med noget meget mere drilsk.

Hør hele afsnittet og resten af Den Levendes podcasts i Politikens podcast app. 

Lyt, læs og se

Kunstnerkolonien med blandt andetApolonia Sokol og Noah Umur Kanber på DRTV

Værkerne fra kunstnerkolonien er udstillet i en særudstilling på Nivaagaard

Apolonia Sokol Monografi, Forlaget Aftryk

’Jeg var din muse’ af Sofie Riise Nors, Cobolt

My Fair Lady, musicalfilm fra 1964, instrueret af George Cukor

Charli xcx 360 på YouTube

Anbefalinger

Eva: Poptillægget om Charli xcx og muser

Lotte: Uniavisens artikel om den bronzemindebuste, Københavns Universitets rektor Henrik Wegener ønsker rejst af sig selv i den fredede Landbohøjskolens have.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 2014 bragte Filmmagasinet Ekko et banebrydende essay. Det var skrevet af Line Arlien-Søborg, hovedrolleindehaver i flere af 1980’ernes største danske film. Og det gjorde op med den fortælling, som en af Danmarks største filminstruktører, den kompromisløse auteur Nils Malmros, havde spundet hende ind i i både film og interview, siden hun som 15-årig debuterede i den berømte film Kundskabens Træ.

»Jeg oplever, at jeg bliver inddraget som en karikeret og endimensionel figur i hans univers uden selv at have indflydelse på fortællingen. Det er ubehageligt. Alligevel har Malmros fastholdt sin fortælleposition uden mit samtykke«, skrev Line Arlien-Søborg i essayet. Forsøgte hun at modsætte sig fortællingen, skrev hun, var det som at udsætte sig selv for en boomerang, der kun ville ramme hende selv: »Hver gang jeg forsøger at give svar på tiltale, vil jeg automatisk tale op ad Malmros’ værk, der taler først«.

I ugens afsnit af Den levende fortæller Line Arlien-Søborg om den »utålelige cocktail« af fiktion og påstået virkelighedsgrundlag, som autofiktionen kan blive til for dem, der ufrivilligt bliver del af den. Og hun reflekterer sammen med Lotte Folke og Eva Eistrup om de seneste måneders debat om de store fortælleres magt over dem, de fortæller om.

Samtalen er optaget til ’Den Levende Live’ på Politiken Festival.

Læs og se videre:

Læsning

Line Arlien-Søborgs essay fra 2014 ’At miste sin egen fortælling’ i Filmmagasinet Ekko

Nils Malmros’ replik ’Til dem, det måtte interessere’ i Filmmagasinet Ekko

Line Arlien-Søborgs duplik’Malmros tager ikke ansvar’ i Filmmagasinet Ekko

Interview med Nils Malmros i Ekstrabladet 17. november 2013: ’Jeg havde en flirt med min hovedperson’

Interview med Line Arlien-Søborg i Ekstrabladet: ’Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros’

Interview med Jesper Klein i B.T. 22. oktober 1983: ’Jesper Klein i film om forholdet far og datter: Rollen et chok’

Film med Line Arlien-Søborg instrueret af Nils Malmros

1981 – Kundskabens træ (skuespiller)

1983 – Skønheden og udyret (skuespiller)

1989 – Århus by Night (skuespiller)

1992 – Kærlighedens smerte (scripter)

2002 – At kende sandheden (instruktørassistent)

2009 – Kærestesorger (instruktørassistent)

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det har været et par hårde år for eks-politiker Özlem Cekic og og overrabbiner Jair Melchiors drømme om at arbejde for dialogmøder midt i verdens ufred. En hidsig debat er netop blusset op om den ramadanmiddag, de holder med Foreningen Brobyggerne, og akkurat det samme skete sidste år.

I en ny bog fortæller de to om deres dialogarbejde, kritiserer en række folk, der ikke har deltaget i det, og beskriver, hvordan især krigen i Gaza har udfordret den fælles samtale. Det er, som om selve ideen om at arbejde for fredelig dialog mellem mennesker har få tilhængere for tiden. Men er de rammer, Cekic og Melchior opstiller for dialog, helt uden medansvar for det der sker, når dialogen går galt?

Lotte har interviewet de to om, hvad dialog er. Og Eva og Lotte taler om, hvordan Jürgen Habermas’ gamle drøm om den herredømmefri samtale egentlig går og har det i år 2025.

Vil du høre hele afsnittet og de andre podcast fra 'Den Levende'? Så bliv Politiken-abonnement og download Politikens podcast app.

Læs videre:

Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt: ’På trods af forskelle og uenighed. En samtale mellem Özlem Cekic og Jair Melchior’. Gyldendal

Imran bin Munir Husayn, Fatih Alev, Naveed Baig, Zubair Butt Hussain og Urfan Ahmed: ’Derfor meldte vi fra til Brobyggernes middag’. Kronik i Politiken

Anbefalinger

Eva: ’Knutby’, dramaserie på TV2 Play

Lotte: ’Naboen fra Helvede’, dokumentar på TV2 Play

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge kigger vi nærmere på sprog og psykologisering. Der er nemlig sket en psykologisk vending i sproget, hvor især unge har taget det vi kalder ’terapi-sprog’ til sig. Men hvad gør det ved ungdommens trivsel, at de pludselig bruger så meget psykologisk sprog til at beskrive hvordan de har det og hvad de oplever? Og er terapisprog altid offersprog, eller kan det også bruges til at få sin vilje med? Det hjælper Anne Gørlich, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning, os med at forstå.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Lyt:

Hjerteflimmer for voksne i DR LYD

Culture Study podcast: ’The rise of therapy speak’

Læs:

The Guardian Artikel: Are you fluent in therapy speak?

Anne Görlichs forskning: Psykologisering og nye former for udsathed blandt unge

Amalie Langballes klumme ’Evig Mig-dag’ i Weekendavisen

The New Yorker-artikel: the rise of therapy speak

Anbefaling:

Se ’Kærlighed i terapi’ på Dr.dk -https://www.dr.dk/drtv/saeson/kaerlighed-i-terapi_358170

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når man er rig, har man også noget, der kan blive taget fra en. Uanset om man er et individ eller en nation, betyder det at have noget også, at man har noget at miste. Nogle gemmer deres penge væk i madrasser, i skattely eller nedspiller værdien af deres aktiebeholdning – andre går i slidt tøj, noget der sidste år blev en hel modedille under navnet ’poor core’. I vores lille land har vi heller ikke en forestilling om, at vi er særligt rige. Men det er vi - faktisk er der kun cirka 10 lande, der er rigere end Danmark. Og de er alle oliestater eller skattely. Vi dykker ned i velstandsfortællingen med historikeren Jeppe Nevers og undersøger, hvad der sker, når vi fornægter vores rigdom.

Bøger:

Per Boje og Jeppe Nevers: ’Vejen til velstand – kapitalismen og det moderne Danmark. Tiden 1930-2020’. Syddansk Universitetsforlag, 2024.

Walter Isaacson: ’Elon Musk’. Gutkind, 2023.

Artikler:

Christian Jensens leder om Norges rigdom og ansvar i Ukraine: ’Kære Norge, hvordan kan I dog efterhånden se jer selv i øjnene?’ på pol.dk

Norges statsminister og medier svarer igen på Christian Jensens kritik: ’Kritik fra dansk avis får Norges statsminister til at reagere’ på dr.dk

Carsten Jensens kronik i Politiken om norsk olierigdom og ansvar for klimakrisen: ’Norge er en nation fanget i et selvbedøvende selvbedrag’

Artikel om klasse(selv)opfattelse i Storbritannien fra Weekendavisen: ’De rige er nogle andre’.

Artikel fra Business Insider om Elon Musk, hans far og hans rige opvækst: ’We had so much money, we couldn’t even close our safe’.

Kommentar fra Alberte Christiansen om pigeborde og feminisme ’Hvad havde jeg dog sagt ja til? Et koncept, hvor vi piger groft sagt fungerer som lokkemad’ på pol.dk

Kommentar fra Katinka Nehm Lassen om pigeborde og taknemmelighedsgæld ’Der er noget ved pigebordet på natklubben, der giver dårlig smag i munden’ på pol.dk

Jeg tror ikke, middelklassen forstår den magt, det er at leve sit liv ironisk’ - klumme af Nafisa Fiidow i Politiken om modetendensen ’Poor core’: ’Jeg tror ikke, middelklassen forstår den magt, det er at leve sit liv ironisk’.

Politikens interviewserie ’Penge, penge, penge’ med kendte danskere om deres forhold til penge. Start f.eks. med dette interview med den tidligere mangemillionær Finn Nørbygaard: ’Jeg var lidt mere påvirket af den rigdom, end jeg lige ville gøre rede for’.

Podcast:

Ivan Krastev om den nye verdensorden i Yascha Mounks podcast ’The Good Fight’

Anbefalinger:

Evas anbefaling: Realityserien ’Sisterwives’, som kan ses i sin fulde længde (19 sæsoner!) på Max.

Lottes anbefaling: ’Parnasset’ på P1 og DR Lyd

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Her kigger vi på en fortællemagtbalance, der i de seneste par årtier måske for første gang er tippet, efter at børn fra Antigone til Synnøve Søe gennem historien igen og igen er blevet pandet ned, når de forsøgte at lave modfortællinger til forældrene og institutionerne. Men i de seneste par årtier er fortællingens magt blevet enorm, og børnenes fortællinger er for alvor begyndt at vinde dagsordnen. Er det reelt blevet umuligt for forældrene at svare igen, når fortællingen er fortalt? Kan de genobre magten? Eller må de altid blive stille? Er der et klassespørgsmål på spil? Og er der fortællinger, vi ikke længere ønsker at høre?

Vi taler om Kim Leine, Leonora Christina Skov, Glenn Bech, Kasper Bonnén, Yahya Hassan og deres forældres vilkår for at svare på fortællingerne. Og på nobelpristageren Alice Munros datter Andrea Skinners kamp mod sin mors fortælling, og hvad Alice Munro gjorde af sin viden om overgrebet på sin datter.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

For at høre afsnittet, skal du download Politiken podcast app. 

LÆS VIDERE:

Sofokles: ’Antigone’, oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzel 2019 (oprindeligt skrevet 441 f.Kr.)

Christina Crawford: ’Mommy Dearest’, 1978.

Ashley Hoff: ‘With Love Mommy Dearest – The Making of an Unintentional Cult Classic’, 2024.

Synnøve Søe: ’Fars’, Tiderne Skifter, 1989.

Synnøve Søe: ’No Credit’, 1990.

Anna Wahlgren: ’De kære børn’, Gyldendal, 1983.

Felicia Feldt: ’Felicia forsvandt’, Gads Forlag, 2012.

Leonora Christina Skov: ’Den, der lever stille’, Politikens Forlag, 2018.

Glenn Bech: ’Farskibet’, Gyldendal, 2021.

Peter Bennett: ’Frederik Fetterlein – forført af livet’, Lindhardt & Ringhof, 2018

Kaspar Kaum Bonnén: ’Bag om min far’, Forlaget Vandkunsten, 2020

Kaspar Kaum Bonnén, ’Ind til min mor’, Forlaget Vandkunsten, 2016

Kim Leine: ’Kalak’, Gyldendal, 2007.

Alice Munro: ’Vandalerne’, fra novellesamlingen ’Offentlige hemmeligheder’, Gyldendal, 1994.

Nadia Kløvedal Reich: ’Det bedste man kan sige’, Gads Forlag, 2023.

Lærke Kløvedal: ’Sømærke’, Gutkind, 2023.

Edouard Louis: ’Monique flygter’, oversat af François-Eric Grodin, Gyldendal, 2024.

Yahya Hassan: Yahya Hassan, Gyldendal, 2013

Steffen Stubager og Abdullah Hassan: ’Familien Hassan’, Politikens Forlag, 2024.

Peter Hummelgaard: ’Der er noget vi skal tale om’, Gyldendal, 2024.

Radio og TV:

DR-radiomontagen ’Pigen med masken om Synnøve Søe fra 1988:

https://castbox.fm/episode/Pigen-med-masken-id5586586-id631325737?country=da

Andre Alexis Reads Alice Munro – podcast fra The New Yorker André Alexis Reads Alice Munro | The New Yorker

Industry, tv-serie på Max

Glenn Bech fortæller Lotte Folke om ’Farskibet’ og sin far i Deadline Facebook

Glenn Bech med sin mor på Gyldendals Instagramprofil: GYLDENDAL | Glenn Bech skulle i skolen have en CD med. Han tog Madonna med - og dét resulterede i mobning. Hør hans mors tanker om det hele.... | Instagram

Édouard Louis fortæller om at betale sin mor tilbage gennem bogen ’Monique flygter’ hos La Maison de la poésie Édouard Louis – Monique s’évade - La Maison de la Poésie | Podcast on Spotify

Molly Balsby taler med Bodil Skovgaard-Nielsen og Lotte Folke om Édouard Louis’ ’Monique flygter’ i podcasten ’Bogstaveligt talt’ Om Édouard Louis med Lotte Fol–Bogstaveligt talt – Apple Podcasts

Kirstine Dons Christensens jule-podcastserie om faderopgør med Svend Aage Madsen, Nadia Kløvedal Reich og Aydin Soei i Politiken: Det store faderopgør: »Jeg ville have ønsket, at jeg kunne have givet ham noget lindring, før han gik i graven«

Artikler:

Anne Sofie Kragh: ’Historien om et liv, der endte’, portræt af Synnøve Søe. Ud & Se Historien om et liv, der endte – UD & SE

Anmeldelser og omtaler af Synnøve Søes forfatterskab: Politikens Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek, DFI’s Bibliotek m. fl.

DR Nyheders artikel om Synnøve Søes død Synnøve Søe er død | Kultur | DR

Fagbladet Journalistens artikel om kritikken af Ritzau og DR’s dækning ved dødsfaldet Debat: Hvor var kildekritikken, da Synnøve Søe døde? - Journalisten

Poul Erik Søes Rosenkjær-foredrag fra P1, 1996, på hans personlige hjemmeside ’Enmandsavisen’ https://www.torshammer.dk/artikler/1999/Maj%201999/rosenkjaer1.htm

Jeppe Søe: ’Nu er det nok, Synnøve søe’ https://www.jeppe.dk/2009-nu-er-det-nok/

Rikke Andersen Kraglund: ‘Karaktermord i 10’ernes danske skønlitteratur’, Passage, sommer 2021:

https://tidsskrift.dk/passage/article/view/127959

Del 2 af Nils Thorsens 3-dobbelte interview med Kim Leine fra 2014 »Pikken er jo en forfærdelig forræder« - politiken.dk

Svarkronikken fra Leines far Sønnen

Andrea Skinners essay: ‘My stepfather sexually abused me when I was a child. My mother, Alice Munro, chose to stay with him’, Toronto Star, juli 2014.

https://www.thestar.com/opinion/contributors/my-stepfather-sexually-abused-me-when-i-was-a-child-my-mother-alice-munro-chose/article_8415ba7c-3ae0-11ef-83f5-2369a808ea37.html

Giles Harvey: ‘What Alice Munro Knew’: essay i New York Magazine, dec 2024.

https://www.nytimes.com/2024/12/08/magazine/alice-munro-andrea-skinner-abuse.html

Rikke Viemose om Alice Munro i Jyllands-Posten: ’Det er svært at læse hendes bøger efter skandalen’ Det er svært at læse hendes bøger efter skandalen

Lotte Folke: ‘Om lidt kalder verden’ – nekrolog over Ebbe Kløvedal Reich: Information, april 2005.

https://www.information.dk/2005/04/lidt-kalder-verden

Rasmus Bo Sørensen: ’Børneguru viser ingen kære mor’ om Anna Wahlgrens bog ’Sanning eller konsekvens’, information november 2012.

https://www.information.dk/kultur/2012/11/boerneguru-viser-ingen-kaere-mor

Anmeldelse af ’Felicia forsvandt’ i Politiken, juni 2012:

https://politiken.dk/kultur/boger/art5390312/Datter-beg%C3%A5r-usentimentalt-karaktermord-p%C3%A5-sin-gurumor

Åsa Linderborgs anmeldelse af Anna Wahlgrens ’Sanning eller konsekvens’ i Aftonbladet.

https://www.aftonbladet.se/kultur/a/jPm09b/wahlgrens-hamndbok--det-smutsigaste-jag-last

Anmeldelse af Anna Wahlgrens ’Sanning eller konsekvens’ i Göteborg-Posten: læs her.

https://www.gp.se/kultur/litteratur/anna-wahlgren-sanning-eller-konsekvens.bb832e25-f992-4021-b808-f563022b258d

Anmeldelse af Anna Wahlgrens ’Sanning eller konsekvens’ i Expressen: læs her.

https://www.expressen.se/kultur/anna-wahlgren-sanning-eller-konsekvens/

Interview med Ole Fetterlein om sønnens bog ’Forført af livet’ i Billedbladet

https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/ole-fetterlein-i-chok-frederik-lyver?fbclid=IwY2xjawHGiylleHRuA2FlbQIxMAABHUbBhk3ydfRbRbeD3xIoQJ52CwIKLxwgpZz_JkExnPQZs75eFO7vFdTOZw_aem_gL0tR_QQvNtyOxgyxP0HZQ

Interview med Peter Bonnén i Kristeligt Dagblad, oktober 2020: ’Sønnens faderopgør er den store sorg for Peter Bonnén’

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/soennens-faderopgoer-er-den-store-sorg

Debatindlæg af Anne Nyhus Haurum: ’Genmælelitteraturen rammer os forældre lige i røven’ i Politiken: Mor:Genmælelitteraturen rammer os forældre lige i røven

Tak til:

Poul Behrendt, Camilla Boesen og Gitte Rønberg fra Politikens Bibliotek, Steffen Groth, Louise Lindhardtsen, Marianne Egeland + alle debatterne

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang kryber vi hen til urstedet: det skal handle om mor, far og børn, der skriver sig ind og ud af hinandens fortællinger. I afsnit tre handler det om børn, der skriver sig fra fri fra dominerende, overmægtige forældre, som eksempelvis de børn af 68’er generationen, der vil frigøre sig fra forældrenes stærke fortællinger. Vi taler om Synnøve Søe, Anna Wahlgrens børn, Nadia og Lærke Kløvedal og Christina Crawford.

I andet afsnit kigger vi så på, hvad der sker efter børnene begynder at tale: kan forældrene svare igen, når fortællingen er fortalt? Kan de generobre fortællingen? Eller må de altid blive stille? Det afsnit kan du høre torsdag d. 2. januar.

Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin, for at høre afsnittet.

For et par uger hoppede vi, Den Levende, ned i et hul om autofiktion og fortællemagt. Vi udgav podcast mini-serien ’Fortællingens magt’. Det viser sig dog, at vi aldrig rigtig kom op af det hul, så nu fortsætter vi hvor vi slap. Med to nye afsnit, nemlig afsnit tre og fire.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

IceKiid og Lamin spiller koncerterne; Amina Elmi, Elias Sadaq og Haidar Ansari skriver digtene. Sådan er det her i 2024. Men for ti år siden så kulturverdenen helt anderledes og meget hvidere ud. I dag står vi på skuldrene af dem, der dengang satte Den brune guldalder igang. Det siger digteren Haidar Ansari, der er ugens gæst i Den levende. I de sidste par år siden han debuterede med sin digtsamling ’Institutionaliseret’, har han været rundt og se gamettil Gyldendals receptioner, hos medierne og på festivalerne. Hos hele den kulturelle klasse, som var lysår væk fra ham under hans opvækst i underklassen og fængslerne. Og det har givet ham anledning til en refleksion over dem, der banede vejen. Der er nemlig et eller andet ved planeternes stilling lige omkring år 2013-2014, der ændrer alting. Det starter med Yahya Hassans digtsamling ’Yahya Hassan’, Fenar Ahmads film ’Ækte vare ’og Sivas’ EP ’d.a.u.d.a’. Lyt med, når Haidar Ansari forklarer, hvor vigtigt et skifte der sker lige dér i vores kultur.

Vil du høre alt det andet 'Den Levende' laver? Så skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. 

Redaktion: Lotte Folke, Sille Westphal og Eva Eistrup 

Læs videre:

Haidar Ansari: Institutionaliseret (Gyldendal)

Haidar Ansari: Normaliseret (Gyldendal, udkommer marts 2025)

Fenar Ahmad: Ækte Vare kan ses på DR og Filmstriben

Yahya Hassan, Yahya Hassan 1 og 2 (Gyldendal)

Yahya Hassans oplæsning i Deadline

Tarek Omars interview med Yahya Hassan i Politiken

Steffen Stubager: Familien Hassan (Politikens Forlag)

Uddrag fra Familien Hassani Politiken

Lottes interview med Haidar i Deadline

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I år fylder Simone de Beauvoirs filosofiske klassiker ’Det andet køn’ 75 år, så vi hager os fast i anledningen og dykker ned i det ægte revolutionerende værk, men bruger også Beauvoir til at tale lidt mere personligt og afsøgende om, hvor vi egentlig står i forhold til en moderne feminisme – og hvor den måske er på vej hen.

Vi taler om det filosofiske problem, som kønnet, kvinden som fanget i forestillingen om kvinden som mysterie og Simone de Beauvoirs enorme indflydelse på de kommende feministiske bølger. Vi taler fjerdebølgefeminismens og dødvandet, der opstår, når kvinden igen og igen bliver fanget i det seksuelle. Vi taler om ’choice feminisme’, nydelsestvang og Katherine Diez som en slags highlighter af femininitetens catch 22. Og måske svarer vi på, om vi tror feminismens fremtid er Instagram-individualisme eller kollektivitet og basisgrupper.

Ugens gæst er filosof og højskolelærer Tone Dandanell.

Du skal være Politiken abonnent for at høre hele afsnittet. Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin. 

Læs videre:

Simone de Beauvoir: ’Det andet køn’ 1-2. 1949. Gyldendal.

Sara Ahmed: ’Living a Feminist Life’. Duke University Press, 2017.

Søren Kierkegaard: ’Kjerlighedens Gjerninger’, 1847.

Tone Dandanell: ’Kvinden er sex’, Eftertryk magasin, 2017.

Tone Dandanell:’Den nye feminismes nydelsessyge’, Slagmark - tidsskrift for idéhistorie, 2016.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi besøg af Anton Jäger, der skal gøre os klogere på begrebet ‘hyperpolitik’.

Sammen kigger vi nærmere på den generationskløft, der er opstået i dækningen af Israels angreb på Gaza, og hvad der sker, når aktivismen vokser, mens de, der har magten, ikke tager affære.

Hvordan kan vi komme et sted hen, hvor aktivismens protester og vrede kan blive til organiseret magt?

For at lytte til hele episoden og alle de andre podcasts vi laver, skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin.

Redaktion: Eva Eistrup, Lotte Folke, Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1981 bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital med meget høj feber og sære knuder over hele kroppen. Ingen ved, hvad det unge kærestepar fejler, men inden længe begynder flere homoseksuelle mænd at få de samme symptomer.

Denne uges ’Den levende’ handler om AIDS-krisen og hvordan det globale chok, der var AIDS, blev oplevet, forstået og bekæmpet i en dansk kontekst. For på trods af den stigmatisering af risikogrupper, frygt og store traumatisering, der fulgte i kølvandet på en sygdom, der i langt overvejende grad ramte homoseksuelle mænd, oplevede vi i Danmark et både pragmatisk og progressivt samarbejde mellem sundhedssystem, politikere og homoseksuelle rettighedsorganisationer.

Ugens gæst er Michael Nebeling Petersen, der har siddet i spidsen for et stort forskningsprojekt om AIDS-krisens Danmarkshistorie på Københavns Universitet.

Vi skal også høre lidt om, hvad Susan Sontag og Suzanne Brøgger dengang i 80’erne hver især havde at sige om, hvorvidt sygdomme bør bruges som kulturelle metaforer eller ej.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup, Sille Westphal

Hvis du vil høre du fulde afsnit af 'Den levende' - og alt det andet vi lavet, så skal du logge ind i Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin.

Læs videre:

Michael Nebeling Petersen m.fl.: ’Aids-krisens Danmarkshistorie’, Gads Forlag, 2024.

Suzanne Brøgger: ‘Virus 1’, ‘Virus 2’, ‘Virus3’ -essays fra essaysamlingen ‘Kvælstof’, Gyldendal, 2015.

Susan Sontag: ’Aids og dens metaforer’, Forlaget KLIM, 1989.

Lottes anbefaling: ’All The Beauty and The Bloodshed’, dokumentar om Nan Goldin, Filmstriben.

Evas anbefaling: ’Balladen om kolonihaven’, sæson 2, TV2 Play.

Læs Evas anmeldelse af ’Balladen om kolonihaven’ her: https://politiken.dk/search/art10149248/Haveforeningens-formand-vil-erstatte-%C3%B8ldrikning-med-pileflet-Det-er-ren-Putin

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tysklands regering er i krise, og de liberale demokratier udfordres verden over. Det var ikke sådan vi troede verden ville se ud i dag, da Muren faldt for 35 år siden. Dengang var det billedet på en fælles drøm om en liberal, demokratisk fremtid midt i Europas hjerte. Nu virker drømmen mindre fælles. Glemte nogen at stoppe op og lytte til ’de andre’ dengang? Blev Vestens liberale frimarkeds-ideologi til en ny slags tvang, der blev stoppet ned i halsen på et østtysk folk, der mistede den verden de kendte? Var det starten på splittelsen? Lyt til ugens udgave af ’Den levende’, hvor vi har besøg af Marc-Christoph Wagner, der voksede op lige op ad muren.

Du skal være politiken-abonnement for at lytte til dette afsnit. Download Politikens podcast app og log ind med dit medielogin. 

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Marc-Christoph Wagners essay: ’Vi troede vi var kulminationen på historien. Hvor tog vi grueligt fejl’.

Jenny Erpenbeck: ’Kairos’, Gad’s Forlag, 2024.

Lea Ypi: ’Fri - at blive voksen ved historiens afslutning’, Informations Forlag, 2021.

Francis Fukuyama: ’The End of History and the Last Man’, 1992.

Peter Tudvads essay: ’Mange østtyskere er trætte af at skamme sig’.

Interview med Jenny Erpenbeck i BBC-podcasten ’Books and Authors’.

Ilko-Sascha Kowalczuk: ’Vielfach ausgezeichnete Jenny ErpenbeckKein Sehnsuchtsort, sondern Gefängnis’, kritisk essay om Jenny Erpenbeck i TAZ.

Adam Soboczynski: ’Die Auferstehung’, artikel om debatten om Erpenbeck og DDR i Zeit.

Anne Applebaum: ’Autokrati A/S’, Kristeligt Dagblads Forlag, 2024.

Sabine Böhne-Di Leo: ’Die Erfindung der Bundesrepublik - Wie unser Grundgesetz entstand’, Kiwi Verlag, 2024.

Anbefalinger

Lottes anbefaling: ’Enigma’, Bruno Monsaigneons dokumentarfilm i to dele om en af de bedste pianister nogensinde, sovjetiske Sviatoslav Richter.

Start eventuelt med Mathias Hammers introduktion af Richter på DR Lyd.

Evas anbefaling: Podcasten ’Wind of Change’ om Scorpions-hittet, der måske, måske ikke blev skrevet og udbredt af CIA.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Økonomer er blevet vores tids herskende klasse. De har ikke kuppet sig til magten, men politikerne har med åbne øjne gjort økonomisk vækst til det altafgørende mantra for samfundets succes. Men kunne vi bare beslutte at sætte andre mål øverst – fx. trivsel eller bæredygtighed? Og hvorfor reagerer økonomer egentlig så heftigt, når deres magt bliver kritiseret? Det diskuterer vi i ugens ’Den levende’ med professor i videnskabsfilosofi David Budtz Pedersen, der sammen med sin kollega Finn Collin er forfatter til den nye bog ’Har alting en pris? - Om den økonomiske videnskabs grænser’.

Du skal være Politiken abonnement for at lytte til dette afsnit. Download Politikens podcast app og log ind med dit medielogin. 

Bøger og artikler:

Finn Collin og David Budtz Pedersen: Har alting en pris? Om den økonomiske videnskabs grænser. Samfundslitteratur

Kronik af Collin og Budtz: ’Økonomerne er blevet vor tids herskende klasse’

Bjarne Corydon:’Fra en tidligere finansministers logbog fra Bermuda-trekanten mellem viden, magt og interesser’ i Samfundsøkonomen, 2021

Karsten Ifversens anmeldelse af ’Har alting en pris’på politiken.dk

Emma Holten: Underskud, Politikens Forlag

Den levende med Emma Holten:’Det kan blive rigtig dyrt kun at tænke på penge’

Økonomer reagerer på Holtens bog på politiken.dk

Lynn Margulis: Symbiotic Planet

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 2024 er vi alle sammen blevet fortællinger. På sociale medier og i det offentlige rum fortæller vi alle konstant historier om os selv, så det føles, som om vi næsten ikke findes uden dem. Samtidig er vores egen historie i stigende grad blevet et stykke individuel ejendom, som vi selv frit kan – og bør – råde over. Men hvad så, når andre skriver historier om os, træder ind i vores allermest private og bruger os til at skabe deres egne fortællinger?

I dette afsnit ser vi på vores tids fortællinger, der krænker. På årets to store litterære skandaler, der har demonstreret, hvor stærkt man kan slå, hvis man tør bruge selvbiografisk stof til at fortælle en god historie. Digteren Thomas Boberg har fået det halve Fejø på nakken og influenceren Katherine Diez er blevet truet med retlige foranstaltninger for at have krænket tv-manden Adam Prices privatliv. Vi ser på paralleller i skandaler fra fortiden, som de kunne lære noget af. For hvor efterlader denne magtkamp autofiktionen som genre?

Og så ser vi på, hvordan selvbiografien i dag er blevet så stærk, at selv et magtmenneske som Lizette Risgaard griber til den for at rejse sig igen fra sit fald fra tinderne.

Alt det undersøger vi i dette andet afsnit af ‘Fortællingens magt’. Første afsnit findes her, hvor du kan høre om vidnesbyrdets litteraturhistorie, fra undermagt til overmagt.

Hør afsnittet i fuld længde i Politikens podcast-app, hvor du også kan høre alle andre afsnit af 'Den levende'. 

Redaktion: Lotte Folke Kaarsholm, Eva Eistrup, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Årets to store litterære skandaler har demonstreret, hvor stærkt man kan slå, hvis man tør bruge selvbiografisk stof til at fortælle en god historie. Digteren Thomas Boberg har fået det halve Fejø på nakken og influenceren Katherine Diez er blevet truet med retlige foranstaltninger for at have krænket TV-manden Adam Prices privatliv.

Men samtalen og debatten om autofiktionen, vidnesbyrdet og selvbiografien er århundrede lang – er det modmagt eller bare magt? I dette afsnit dykker vi ned i litteraturhistorien og undersøger forskellige værkers skandaler.

Det er historien om, hvordan et enkelt menneskes historie får mere og mere magt over for de store institutioner, hvis bare de er godt fortalt og pirrer vores nyfigenhed.

Vi taler blandt andet 70’ernes og 80’ernes litterære kamp om værdien af fortællingen, om Suzanne Brøgger, Claus Beck Nielsen og Karl Ove Knausgård. Om Pablo llambias og Nanna Storr-Hansen.

 Dette er første afsnit af to. Det kan høres af alle, på alle podcasttjenester.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du skilt? Hvis ja, så gik dit ægteskab ligesom 40% af andre ægteskaber. Hvis ikke, så er der god sandsynlighed for at du bliver det. Men hvad sker der efter skilmissen? Og hvad kan vi lære af historien? Og er ægteskabet som institution egentlig i fare? Alt det undersøger vi i denne uge sammen professor i historie Karen Vallgårda, der forsker i politiske og kulturelle dynamikker inden for intime relationer.

Dette afsnit er åbent og kan høres af alle. Hvis du vil høre alle afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. 

Redaktion:  Lotte Folke, Eva Eistrup, Sille Westphal, 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

indes der forbrydelser, som vi ikke tillader nogen, selv de mest bevæbnede og magtfulde på denne jord, at begå?

Det spørgsmål blev konkret for både Israels og Hamas’ ledere 20. maj. Det var den dag, Den Internationale Straffedomstol ICC’s chefanklager Karim Khan indleverede sin officielle anmodning om arrestordrer på Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, dets forsvarsminister Yoav Gallant og de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniyeh.

Chefanklagerens særlige rådgiver med ansvar for krigsforbrydelser Kevin Jon Heller er også professor ved Københavns Universitet. Og i ugens Den levende har han sagt ja til at fortælle om, hvorfor chefanklageren anmodede om de fem arrestordrer midt i en blodig konflikt. Og her ved et-årsdagen for Hamas’ angreb og den efterfølgende krig i Gaza gør han status på, hvordan den går med den internationale retsorden, som Den internationale straffedomstol er oprettet for at være med til at håndhæve.

Kevin Jon Heller fortæller også om, hvordan chefanklagerens folk efterforsker en konflikt i et område, som Israel ikke vil lukke dem ind i. Og om, hvorfor historien viser, at folk der begår krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser ikke kan vide sig sikre.

Vil du høre det fulde afsnit og alle vores andre podcast? Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det smukkeste i verden er, når to mennesker kigger hinanden i øjnene. På nær hvis vi skammer os, så er det meget, meget ubehageligt, fordi vi føler os afsløret«.

Sådan siger ugens gæst i ’Den levende’, Christian Hjortkjær. Han har skrevet bogen ’Skamfuld – Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget’, hvor han tager læseren med på en tour de force gennem skammens eksistentielle, sociale og biologiske historie, samtidig med at han undersøger de unges mistrivsel ud fra deres skam. Og netop skam er ugens emne.

Hjortkjær fortæller også, hvordan vi skal være der for hinanden, hvis vi vil hjælpe hinanden til at skamme os mindre. Og det handler faktisk ikke om at forsøge at aflede eller tænke positivt. Det handler nemlig om at anerkende og være med hinanden i skammen:»Et mellemmenneskeligt, etisk sårbart øjeblik, som vi ikke rigtig kan sætte på formel«.

Eva Eistrup og Lotte Folke taler også om deres egne oplevelser med skam, og hvordan det for én kan være en grundfølelse og for en anden noget, man næsten ikke er i kontakt med.

Hvis du vil høre hele afsnittet og alle de andre afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. 

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Shownotes: 

Læs og se videre

TV:

’Normal People’ på dr.dk

’Skam’ pådr.dk

Film:

’Inderst inde’ I & II - Disney+

Bøger:

’The Civilizing Process’ - Norbert Elias

’Skamløs’ I & II - Pénélope Bagieu, oversat af Troels Hughes Hansen. Cobolt

’Normale mennesker’ - Sally Rooney, oversat af Karen Fastrup. Rosinante

Anbefalinger

Lotte: Rukhshana Media

Eva: Anne Carson ’Glasessayet’. Oversat af Mathilde Moestrup. Forlaget Multivers

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Donald Trump kan være rasende. Kongresskvinden Marjorie Taylor Greene fra Georgia kan være rasende. Populisten Pat Buchanan kunne være rasende. Populisten George Wallace fra Alabama kunne være rasende. Men hvis en sort politiker bliver vred, risikerer hun eller han, at karrieren er overstået«. Sådan siger Jørn Brøndal i denne uges podcast. Brøndal forsker i USA’s politiske historie og den helt særlige betydning, som raceopfattelser spiller i den, og i ugens afsnit af Den levende, fortæller han om den historik med slaveri og systematisk udviskning af hvide mænds faderskab, der går forud for den brede opfattelse af sorthed i USA.

I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke videre om traditionen for dog whistling eller hundefløjten, hvor man taler om race uden at indrømme, at man taler om race. Og om, hvordan begreber som »inner city crime«, »DEI candidate« (forkortelse for mangfoldighed, lighed og inklusion) eller »critical race theory« bliver til symboler for meget mere end det, de ordret betyder.

Vil du høre alle afsnit af 'Den levende'? Så download Politikens podcast-app og log ind. 

Shownotes:

Interview med juraprofessor Ian Haney Lopez

Reklamen med Willie Horton

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst er den pulitzerpris-vindende amerikanske forfatter og digter Anne Boyer. I hendes selskab undersøger vi, hvad kræft har at fortælle om det samfund, vi lever i både økonomisk, socialt og kulturelt, og hvad det er for en indsigt og et klarsyn, man får, når man står dødssyg og forladt.

Dette afsnit kan lyttes af alle, men hvis du vil høre alle de andre afsnit af 'Den levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Læseliste:

Anne Boyer: ’The Undying’

Susan Sontag: ’Illness as a Metaphor’

Audrey Lorde: ’The Cancer Journals’

Liv Duvå: ’Ned fra himlen’

Anne Carsons essay om parkinson i Dagbladet Information:

https://www.information.dk/kultur/2024/08/digteren-anne-carson-begyndt-gaa-boksning-uanset-straeber-saa-vinder

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan skal man forstå fascisme-begrebet i dag? Og hvordan spiller den historiske fascisme, særligt forbundet med Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, ind på, hvordan man meningsfuldt kan definere politikere, strømninger eller ideologier som fascistiske i dag?

Ugens gæst i ’Den levende’ er idéhistoriker og demokratiforsker, Nicolai von Eggers Mariegaard, som har beskæftiget sig med de debatter om fascisme, der udspiller sig inde i og på tværs af fag som historie, politologi, idéhistorie og filosofi. Sammen med ham skal vi blive klogere på, om og hvordan fascisme-begrebet kan være brugbart i dag og trænge lidt dybere ind i nogle af de dilemmaer og kontroverser, der knytter sig til det højpolitiske begreb.

I afsnittet diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup også, hvad sammenhængen er mellem ord, ideologi og vold og dykker ned i forskellige tekster om fascisme, og taler om, hvad forholdet er mellem fascismens mulighed og det berømte Overton-vindue, der til enhver tid kridter den politiske bane op, i forhold til, hvad der overhovedet ses som (moralsk) acceptable politiske udsagn.

FOR AT HØRE DETTE AFSNIT SKAL DU VÆRE POLITIKEN ABONNEMENT. DOWNLOAD POLITIKENS PODCAST APP OG LOGIN MED DIT MEDIELOGIN FOR AT HØRE ALLE AFNSIT AF 'DEN LEVENDE'.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Litteraturliste:

Nicolai von Eggers Mariegaards essay i Information: ’Vil man forstå den yderste højrefløjs fremgang, er det svært at komme uden om F-ordet’

Frederik Appels artikel om fascisme fra Eftertrykket: ’Fascisme: En diskuriv syn i den politiske midte’.

Paul Masons debatindlæg om det yderste højre i Storbritannien i Politiken.

Harald Toksværds kommentar om Rasmus Paludan og fascisme i Information: ’Der findes ikke fascister længere, må vi forstå – heller ikke hvis de opfordrer til folkemord’

Evas anbefaling: Umberto Ecos artikel om Ur-fascisme fra 1995.

Lottes anbefaling: Hør BBC World Servicepå flow.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt i juli skete der noget meget mystisk og temmelig uventet: Den kedelige administrator Kamala Harris fik fra den ene dag til den anden en kæmpe karisma. Hvorfor?

Det taler vi om i ugens udgave af ’Den levende’, hvor demokratiforsker Alberte Bové Rud er gæst.

I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke også om det enorme vibe shift i populærkulturen, der fulgte Kamala Harris’ og Tim Walz- opstillen som demokratiske præsidentkandidater; de taler om Kamala Harris’ store grin, Tim Walz’ almindeligheder og sammenligner stemningen med den, der i 2016 omgav Donald Trump med en måske lignende blanding af popkultur, politik og sjov og ballade.

Dette afsnit er kun for abonnenter, hør det fulde afsnit i Politikens podcast app. 

Shownotes:

Den politiske kommentator Brian Beutlers kommentar om hvordan amerikanernes følelser omkring økonomien har ændret sig hurtigt i kølvandet på Kamala Harris indtræden i kampen om præsidentposten:

https://www.offmessage.net/p/kamala-harris-democratic-theory-politics

Critics at Large-podcasten om Kamala Harris’ vibeshift:

https://www.newyorker.com/podcast/critics-at-large/the-kamala-harris-vibe-shift

Evas anbefaling: ’All Fours’, roman af Miranda July, Canongate Books, 2024.

Lottes anbefaling: Dokuserien ‘Ren Faire’, der kan ses på MAX.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi befinder os midt i den vildeste sportssommer, og nu begynder den største begivenhed: OL i Paris. Det 33. af slagsen. I denne uge har ’Den levende’ fået sport på hjernen og inviteret eks-elitegymnast og professor emeritus i idrætsforskning Else Trangbæk i studiet til en snak om de olympiske idealer, og hvordan de har spillet med og i høj grad mod eliteidrætskvinder gennem tiden.

For hvad sker der med vores kollektive forestillingsevne, når vi ser de kvindelige kroppe bruge både disciplinering og overskridelse af kroppen til at udvide rammerne for, hvad der historisk er blevet opfattet som kvindeligt? Og hvad har det gjort for vores forestillinger om kvinden som elite, kvinden som helt?

Vi skal desuden tale om, hvordan Simone Biles ændrede gymnastikken, om den kinesiske skeet-skyder, der afslørede OLs kønnede hykleri, om bikinier, og selvfølgelig skal vi også tale om 100-meterløberen Sha’Carrie Richardsons popkulturelle karisma.

Shownotes:

’Olympiske kvinder: Om topsport og kvindeliv gennem 100 år’. Else Trangbæk. Syddansk universitetsforlag.

Simone Biles vidneudssagn.

Tændt på Coubertin? Læs mere her.

Anbefalinger:

Eva: Netflix-serien ’SPRINT’

Lotte: Andrew Agassi-biografien ’Open’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi er bange for den her fase«, siger forfatteren Johanne Mygind om en del af livet, der ikke har fyldt meget i samfundssamtalen: overgangsalderen. 

Johanne Mygind og Ursula Andkjær Olsen er begge gæster i ugens ’Den levende’, som holder læseklub. Vi læser science fiction-forfatteren Ursula Le Guins berømte essay ’The Space Crone’ fra 1976, der netop er udkommet i en fordanskning udarbejdet af Ursula Andkjær Olsen og professor i antropologi Line Dalsgård med titlen ’Rumhejren’ og efterskrift om hedeture, hormonel tumult, lyst og sorg, skrevet af dem begge.

Ugens afsnit er bag betalingsmur - download Politikens podcast app og login med dit medielogin for at høre afsnittet. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald?

»Jamen, du bliverdeprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand.

Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han.

I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen.

Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge handler ’Den levende’ om en radikal, utopisk tænkning, der vil ophæve selveste kernefamilien for at skabe mere omsorg i samfundet. Vi skal befri kærligheden og omsorgen mellem mennesker og gøre den til et fællesanliggende i stedet for at lade det være en ressource med kunstig knaphed og noget, vi skal bakse med i privaten mellem cirka to til fem mennesker. Det er i hvert fald den utopi, som ugens tænker har skrevet to bøger om. Sophie Lewis, forsker og forfatter, er gæst hos Lotte Folke i studiet og fortæller om sin idé om den utopi, der vil gøre op med kernefamilien og dens omsorgsmonopol.

Lotte Folke, der ellers i tidligere afsnit af ’Den levende’, har givet utryk for, at utopier er uhyggelige, pakker sin indre reaktionære Lotte væk og tænker med på idéen sammen med ugens gæstevært, litteraturforsker Tue Andersen Nexø. Hvordan ser en fremtid uden kernefamilien ud, hvorfor er utopier blevet moderne igen, og hvordan kan man tage fat på dem i det små?

Abolish the Family: A Manifesto for Care and Liberation. Sophie Lewis

Full Surrogacy Now: Feminism Against Family. Sophie Lewis

Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care. M. E. O’Brien

Djævlebogen. Asta Olivia Nordenhof. Gads Forlag

Muld & liv. Shëkufe Tadayoni Heiberg

Nye balancer. Caspar Eric. Gyldendal

Utopia and Violence. Karl R. Popper

Everything for Everyone. M. E. O’Brien and Eman Abdelhadi

The Testaments (på dansk: Gileads Døtre). Margaret Atwood.

Anbefalinger:

Tue: Station Eleven. HBO Max

Lotte: Billie Eilish Hit Me Hard And Soft

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det overhovedet radikalt at ville rive det gamle ned? At være imod ’det etablerede’? Måske er vi faktisk der, hvor det grænsebrydende er blevet normen, det almindelige og velkendte. 

Det mener ugens gæster, kunstmaler Thomas Kluge og forfatter Kasper Støvring, der står bag bogen ’Det moderne er fortid’, hvor de kritiserer modernismen og hele den bagvedliggende tænkning om ’at det gamle aldrig er godt’. Og så kritiserer de Politiken, som da heller aldrig før har inviteret Thomas Kluge indenfor. Det gør vi nu.

Abonner for at lytte - download Politikens podcast app og login med dit medielogin.

Ugens værter er Lotte Folke og Kirstine Dons Christensen

Noter:

’Det moderne er fortid’ af Thomas Kluge og Kasper Støvring. Forlaget Eksistensen.

’Kritik af den opbyggelige negativitet’ af Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt. Forlaget Vindrosen. 

Anbefalinger:

Kirstine: Cringepigememes på Instagram

Lotte: Tag forbi Bloom-festival i denne weekend

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er lidt som om, ’økonomien’ altid er det uigennemtrængelige argument, der kan lukke for enhver samtale om, hvad der er råd til, hvem der er råd til - hvad der skaber værdi, og hvem der skaber værdi.

Men værdi er ikke så enkel at måle, siger Emma Holten, der er ugens gæst i ’Den levende’ og aktuel med sin nye bog ’Underskud’. For mens den etablerede økonomiske tænkning er rigtig god til at måle tings materielle værdi og en masse mere eller mindre mekaniske sammenhænge, er den mindre god til at værdisætte alt det, der er ’fluffy’ fortæller Emma Holten i ugens afsnit:

»Alle sådan nogle ting, som umiddelbart virker immaterielle, men som, når du står i det, er meget ægte. Altså eksempelvis at have kræft og have brug for kemo, eller at have et barn, der selvskader og har brug for hjælp til det. Og det gør, at omsorgsområdet bliver anset som uvidenskabeligt, umåleligt, kaotisk, og derfor er der - i min optik - en tendens til, at det bliver underprioriteret«.

I denne uges afsnit undersøger vi, hvad der egentlig er galt i den måde, vi taler om vores nationaløkonomi på.

Vært: Lotte Folke og Susan Knorrenborg

Producer: Sille Westphal

Bøger:

’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag 

’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal

’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag

Anbefalinger:

Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, Gutkind

Susan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år

’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag 

’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal

’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag

Anbefalinger:

Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, Gutkind

Susan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du kender det fra Romeo og Julie. Og Twilight. Der bliver sunget om det i gamle middelalderviser, og Tom Jones og The Beatles dyrker det. Forbindelsen mellem kærlighed og død. En kærlighed så stærk, at nogen altså må gå i døden for den. Crime of passion. Men hele sammenvævningen mellem kærlighed og død er en gammel myte, der skal punkteres.

ABONNER FOR AT LYTTE TIL HELE AFSNITTET - download Politikens podcast app og login for at høre alle afsnit af 'Den levende'.

Gæst: Trine Baumbach, jurist og professor i strafferet og redaktør på den nye antologi ’Partnervold og partnerdrab’

Værter: Lotte Folke og Line Vaaben 

Litteraturliste: 

Bøger

EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE: Kvindedrab i Danmark - Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen. Forlaget 28B.

FANDEN TAGE DIG - Niels Frank. Gyldendal 

PARTNERVOLD OG PARTNERDRAB - Trine Baumbach, Linda Kjær Minke & Tine Søberg. Djøf forlag

Artikler:

Database over partnerdrab i Danmark siden 2017: 

https://politiken.dk/danmark/art8958046/Her-er-databasen-over-alle-partnerdrab-i-Danmark-siden-2017

Podcast:

Partnerdrab: Derfor tæller Line dræbte kvinder og mænd

Dolly Parton’s America: Sad Ass Songs

Sange:

Tom Jones - Delilah

Beatles - Run for your life

Dolly Parton - Daddy come and get me

Nick Cave and Kylie Minogue: Where the wild roses grow 

Tv - klip:

Lotte Folke takker Kim Wall i Deadline

Anbefalinger:

Line: Fanden tage dig Niels Frank. Gyldendal

Lotte: Hør Nick Cave and the Bad Seeds ’Murder Ballads’

Sille: Læs ’Stakkel’ af Mathias Faldbakken

See omnystudio.com/listener for privacy information.

AFSNIT ÅBENT FOR ALLE: I Tyskland udløser Gazadebatten den ene skandale efter den anden, og der slås hårdt ned på pro-palæstinensiske ytringer. Men man kan ikke forstå den tyske håndtering af debatten om Israels fremfærd i Gazakrigen uden at inddrage Tysklands forhold til sin nazistiske fortid. Sådan siger lektor Moritz Schramm, der er ugens gæst i ’Den levende’. 

Hvad betød det egentlig, da den tyske offentlighed sluttede op om budskabet »Aldrig mere Auschwitz«. Betød det, at Tyskland aldrig igen skulle acceptere masseudryddelser af civile? Eller betød det mere konkret, at Tyskland aldrig måtte undlade at støtte den jødiske stat Israel?

Det er komplekse og betændte spørgsmål, også for Moritz Schramm selv, der som mange andre tyskere har fremtrædende nazister i sin egen slægt. Ikke desto mindre tror han på, at både tyskerne selv og andre kan lære af tyskernes arbejde med den historiske erfaring. 

Shownotes:

Litteratur:

Bøger:

Karl Jaspers: ’Skyldspørgsmålet’. Med efterskrift af Moritz Schramm. Klim

Tekster:

Deutsche Welle om nedlukningen af Palestinean Congress sidste weekend

Interview med Nancy Fraser i Frankfurter Rundschau:

https://www.fr.de/kultur/gesellschaft/deutschen-wissenschaft-erheblichen-schaden-zufuegen-nancy-fraser-ueber-ausladung-von-uni-koeln-dieser-vorgang-wird-der-92992311.html

New Schools svar til Köln Universitet om aflysningen af Nancy Frasers gæsteprofessorat: https://t.co/q3opASQZFX

Det åbne brev til støtte for Nancy Fraser: https://criticaltheoryinberlin.de/en/interventions/stellungnahme-zur-ausladung-von-nancy-fraser-von-der-albertus-magnus-professur-an-der-universitaet-zu-koeln/

Jürgen Habermas’ m. fl. støtteerklæring til Israel kan læses her

Slavoj Zizeks svar til Habermas og andre

Jødiske kulturfolk i Tyskland protesterer mod antisemitisme-definition her

Masha Gessens kronik i Politiken:

https://politiken.dk/debat/kroniken/art9673108/Vi-kender-verden-gennem-sammenligninger

Judith Butler: ’The compass of mourning’ i London Review of Books (19. oktober)

https://www.lrb.co.uk/the-paper/v45/n20/judith-butler/the-compass-of-mourning

Masha Gessens essay ’In the shadows of the Holocaust’ i The New Yorker, 9. dec:

https://www.newyorker.com/news/the-weekend-essay/in-the-shadow-of-the-holocaust

Anbefalinger:

Lotte: Claus Bryld: Fædrene åd sure druer. Erindring om en politisk familietragedie. Mellemgaard

Eva: Min morfar, Hitlers ven. https://www.dr.dk/drtv/program/min-morfar-hitlers-ven_197703

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens ’Den levende’ taler vi om dekolonial feminisme - og i høj grad om, hvad den feministiske retning er en reaktion på.

Hvordan kan man se kolonial feminisme udspille sig i dansk politik - i for eksempel ghettoloven og vuggestuetvang?

Hvorfor mener pro-palæstinensiske aktivister, at det er hykleri, at Mette Frederiksen taler kvindernes sag den 8. marts, mens kvinder føder i krig i Gaza?

Og har to hvide kvinder, som Lotte Folke og Eva Eistrup, overhovedet ret til at forklare, hvad dekolonial feminisme er?

Vi diskuterer også mainstream-feminisme, ligestillingsfeminisme og girlboss-feminsime. 

Gæst i ugens podcast er Farhiya Khalid, der udlægger Françoise Vergès bog ’En dekolonial feminisme’ for os og giver eksempler på, hvordan vi ser dekolonial feminisme udspille sig historisk og lige nu. 

Log ind på Politikens podcast app for at lytte.


En dekolonial feminisme, Françoise Vergès, Forlaget Aleatorik, 2023

'Det kapitalocæne, affald, race og køn', Françoise Vergès, Laboratoriet for Æstetik og Økologi, 2022 (engelsk online-version): https://www.e-flux.com/journal/100/269165/capitalocene-waste-race-and-gender/

'Lean in - Women, Work and the Will to Lead' af Sheryl Sandberg, 2013

Podcast om 'Lean in': 'If Books Could Kill' med Michael Hobbes og Peter Shamshiri.

'Om at udfordre den svenske exceptionalisme - At undervise som sort' af Ylva Habel. Læs online her: https://tidsskrift.dk/kok/article/view/22246/19631

'Toward a Decolonial Feminism', Maria Lugones, Hypatia, Vol. 25, No. 4, 2010: https://commons.gc.cuny.edu/?get_group_doc=2000/1594238502-LugonesTowardDecolonialFeminism.pdf

'To Exist is to Resist: Black Feminism in Europe', Akwugo Emejulu and Francesca Sobande (red.), Pluto Press, 2019

'Do Muslim women need saving?' Lila Abu-Lughod, Harvard University Press, 2013

DR-podcasten 'Spiralkampagnen', https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen-3510654808000

DR-dokumentaren 'Twice colonized', 2023 https://www.dr.dk/drtv/program/twice-colonized_440668

Evas anbefaling: 'Ripley', tv-serie på Netflix.
Lottes anbefaling: The Many Lives of Édouard Louis

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge handler det om utopier. 
Lotte Folke interviewer Den Grønne Ungdomsbevægelse om deres ny bog ’Levedygtigt Landbrug’. I bogen tager de læseren til en utopisk fremtid med grøn værnepligt og smilende unge, der dyrker regenerativt landbrug. Men både Lotte og Eva synes utopier er lidt uhyggelige, fordi de forbinder dem med autoritære regimer og historiske begivenheder som Maos ’Det store spring fremad’, hvor 30 millioner mennesker mistede livet. De unger forbinder det derimod med en lysere fremtid, fordi de er vokset op i udelukkende dystopier og med forestillingen om verdens undergang lige om hjørnet, forklarer gæst Jeppe Svan: »Vi har ikke meget utopi i os. Det her har været en kæmpe øvelse at sætte os og ned og vende tingene lidt rundt.« 

Log ind på Politikens podcast app for at lytte.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge handler ’Den levende’ om forståelsen af den unge kvinde. Lotte Folke og Eva Eistrup har besøg af Eini Carina Grønvold, der er manuskriptforfatter, medstifter af dansk sexpositiv feminisme, og for nylig skrev debatindlægget Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd, skal passe på og Ulrikka Gernes, der er aktuel med bogen ’En pige forlod værelset’, hvor den 14-årige Tanja, møder den 24 år ældre E, der sender hende lange kærlighedsbreve, hvorefter de indleder en relation. En relation, der har en høj pris for Tanja. Og det er blandt andet den pris, som vi taler om i ugens podcast. Den pris som unge piger og kvinder betaler for de relationer, de har med mænd, der er langt ældre end dem selv.
ABONNER FOR AT LYTTE. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danish International Adoption, DIA, lukkede og slukkede i januar efter at regeringen har suspenderet deres arbejde, fordi der er utrolig mange adoptionssager fyldt med fejl. Det genantændte samtalen om transnational adaption. Men hvornår begyndte de danske handler med børn og hvordan lød samtalen dengang i forhold til nu?

Hvad siger de forskellige stemmer i debatten og hvad afslører hele samtalen og historien om vores selvfortælling?

Abonner for at lytte. Download Politikens podcast-app og login med dit medielogin.
Evas anbefaling: Med drager mod dæmoner. DR1

Lottes anbefaling: Åben onsdag: arrangement. 27. marts kl. 17-18 med professor Lene Myong og Lotte Folke om den transnationale adoption. 

https://politiken.dk/live/art9795731/Lotte-Folke-og-Marcus-Rubin-vil-m%C3%B8des-med-l%C3%A6serne-hver-onsdag

Litteraturliste:

Highlights fra adoptionsdebatten i de seneste ugers Politiken

Dansk adoptivdatter: »Jeg ville have haft et fint liv i en fattig familie i Korea, for jeg ville have været sammen med min familie« - politiken.dk

Vi har tiet, men nu råber vi op: 28 danskere har med ét fået ødelagt deres adoptivdrøm - politiken.dk

Adopteret fra Sri Lanka: Hvem er det lige, der har ‘white saviour syndrome’ i adoptionsdebatten? - politiken.dk

Min mors adoption fra Sydkorea er grundlaget for mit liv. Alligevel mener jeg, at adoption bør forbydes - politiken.dk

Adoptivmor: »Hvis jeg havde vidst det her, inden vi adopterede, havde jeg ikke kunnet gøre det« - politiken.dk

Professor: Adoptions-systemet er problematisk og bygger på ulighed og racisme - politiken.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag skal det handle om de to juridiske begreber ’folkedrab’ og ’forbrydelser mod menneskeheden’. Historien bag de to begreber er vild, den begynder i Ukraine hos to mænd, der begge er på flugt fra den nazistiske dødsmaskine, og vi taler meget om netop folkeretten i de her dage, når vi kigger på krigen i Gaza. Lyt med og forstå idéen bag begreberne, og hvorfor det er vigtigt at vi, medier, domstole og almindelige mennesker, ikke kalder Israels angreb på Gaza for folkedrab. 

Dette afsnit er åbent for alle og kan lyttes på alle podcasttjenester, hvis du vil høre alle vores afsnit, skal du downloade Politikens podcast app.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Gæst:Lektori retsfilosofi på juridisk fakultet Jakob v. H. Holtermann

Bøger:

Phillippe Sands: ’East West Street’, 2016.

Hannah Arendt: ’De retsløse og de ydmygede’, 2017.

Anbefalinger:

Lottes anbefaling:

DR’s arkiv, der lukker 15/3: dr.dk/bonanza

Twittertråd med forslag fra arkivet: Jens Palm on X: ’Øv - DR Bonanza lukker om 2 uger og bliver afløst af et meget smallere arkiv-udbud på DR TV. Her er 10 programmer, du burde se, inden de forsvinder: 1. Den sidste slæderejse, old school slow-tv om Grønland. https://t.co/18Ji4PVUlB’ / X (twitter.com)

Lars Engels: Pigerne på Halmtorvet Bonanza | Lars Engels’ Vesterbro | Pigerne på Halmtorvet (dr.dk)

Evas anbefaling: Rebecca Yarros bedstsælgende Empyrian-serie i den steamy romantasy-genre: ’Fourth Wing’ og ’Iron Flame’

See omnystudio.com/listener for privacy information.

PREMIUM: Hvad tænker du, når du hører ordet ’minksag’? Tænker du på pandemi, lovhjemmel og grædende nordjyder? 

Men hvad med de dyr, sagen handlede om - minkene? Ugens gæst, Mathilde Walter Clark, har i sin bog ’Det blinde øje’ forsøgt at skrive sig ind bag det, hun kalder en ’teaterkulisse’. En teaterkulisse fyldt med skriveborde på Christiansborg, grædende minkfarmere og politiske fraser. 

I bogen ’Det blinde øje’ er hun drevet af gåden om, hvorfor dyrene blev skrevet helt ud af historien, mens alles øjne samtidig var rettet imod dem: »De blev lagt op, som var de dej på en bageplade«, siger hun om tv-billederne. Hun beskriver pelsbranchens lobbyisme, bias i forskningen og mediedækningen. Og konstaterer: »De fleste af os har jo ikke adgang til de produktionshaller, hvor dyr bliver produceret«. Det indblik giver hun selv i essayet ’Hvordan man laver dyr’. Ifølge Walter Clark er vores opfattelse af landbruget bundet op på en bedaget fortælling om Jens Hansens bondegård, men vi burde i stedet tale om, hvordan vi profitmaksimerer på dyr og behandler dem på en måde, som var de ikke levende væsner. »Det er måske et nødråb. Der ligger en sorg bag projektet«, siger Walter Clark. 

I ugens afsnit af ’Den levende’ undersøger og diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup det, som Mathilde Walter Clarks bøger peger på. Er det en mulighed, at det instrumentaliserede forhold til dyr simpelthen er blevet en naturlig del af vores virkelighed og derfor ikke kan afsløres? Fordi vi bare har accepteret det? 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 



Litteratur:

Mathilde Walter Clark: ’Det blinde øje’ og ’Hvordan man laver dyr’. Politikens Forlag

J.M Coetzee: ’The lives of animals’ (Profile Books) og ’Elizabeth Costello’ (Secher & Warburg)

Tekster:

’Vi er helt inde i koens motor’ - information.dk

Malkekoen har mistet evnen til at græsse – og det er et problem for den grønne omstilling - politiken.dk

Formand for Mejeriforeningen: Den danske malkeko lever i høj grad af græs - politiken.dk

’Vi er vrede veganere, og vi tager komælken fra dit køleskab’ - politiken.dk

Vegetar: De vrede veganere tager så grundigt fejl - politiken.dk

’Det første skridt’: Tolstojs berømte tekst om vegetarisme og pacifisme fra 1900



Anbefalinger:

Eva: Den store juniorbagedyst - DR.dk

Lotte: Cat Power Sings Dylan: The 1966 Royal Albert Hall Concert.

Husk, vi meget gerne vil høre fra lytterne på denlevende@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens udgave af ’Den levende’ fortæller Kasper Møller Hansen om vælgere, der bevæger sig. Kasper Møller Hansen er statskundskabsprofessor og leder af den store valgundersøgelse, der netop har offentliggjort sine resultater. Han ser en polarisering i befolkningen uden fortilfælde, og som er allerstørst hos den unge generation, der lige nu lever sine formative år. Det kan få alvorlige konsekvenser for de brede gamle folkepartier som Venstre og Socialdemokratiet.

Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer, hvorfor den unge generation tilsyneladende har mindre og mindre indbyrdes tilfælles? Er det et fremskridt eller et tilbageskridt for ligestillingen?

Læst:

Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (red.): Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022. Djøf Forlag

John Burns-Murdoch: ’A new global gender divide is emerging’ - Financial Times

John Burns-Murdoch: Tråd med grafikker, der viser at den polariserede ungdom er en global tendens.

»Mænd har en langt højere IQ end kvinder«: Drenges syn på ligestilling bekymrer skabere bag udstilling om køn - Politiken.

Evas anbefaling: ’Kære Fuckhoved’ - Virginie Despentes, Gyldendal.

Lottes anbefaling: ’Skindet på næsen’ - Lisbet Kjær Johansen, Politikens Forlag.

For at lytte til hele afsnittet skal du have et abonnement på Politiken, find det på pol.dk/shop.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi lever i en social medie-tid. Og hvis ikke vi allerede vidste det, er det i hvert fald blevet understreget med de seneste ugers debat om både Cecilie Haugaard og Katherine Diez, der har fået hver deres tur i den offentlige gabestok. Men hvad er det de her skandaler fortæller os om den store opmærksomhedsøkonomi? 

Det ser Lotte Folke og Eva Eistrup nærmere på i dette afsnit af Den Levende. Og de gør noget lidt andet end de plejer, for i stedet for en klog gæst, har de en række tekster med sig i studiet, der alle forbinder sig til spørgsmålet om netop opmærksomhedsøkonomi og om man overhovedet kan melde sig ud af den, uden at tabe stort? 

Abonner for at lytte til hele afsnittet - på politikens podcast app.

https://politiken.dk/shop/ga/?gclid=Cj0KCQiA5rGuBhCnARIsAN11vgQpHIINsJM9QSnu8lSPSNpJVc95-nSSk9OpmyclUoV3mNv3fY2hwF4aAga6EALw_wcB

Læst:

Rebecca Solnit: In the shadow of Silicon Valley https://www.lrb.co.uk/the-paper/v46/n03/rebecca-solnit/in-the-shadow-of-silicon-valley

Cory Doctorow om Social Quitting og netværkseffekter

Commentary: Cory Doctorow: Social Quitting – Locus Online (locusmag.com)

Asta-Maja Bjor Boisen om at slå op med Instagram

Cillemouse i Deadline: 

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-cillemouse-om-faren-ved-instagram_434396

Naomi Klein: Kapitel 3 i ’Doppeltgänger’

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du være beredt til krig? Så meld dig ind i den lokale strikkeklub. Hvorfor? Det kan du lære i ugens ’Den Levende’, hvor du skal høre om at være beredt. 

For i vores nabolande, Norge og Sverige, forbereder de sig til kommende kriser i langt højere grad, end vi gør i Danmark. Her taler vi mest om prepping som noget med dåsetun og toiletpapir i kælderen, men i virkeligheden handler beredthed meget mere om myndigheder, orden, fremtidsforestillinger og den gode borger. 

Historiker og militæranalytiker på Forsvarsakademiet Iben Bjørnsson er i studiet for at gøre os klogere på historien om beredthed. Lyt med og hør, hvorfor det er, du skal melde dig ind i den strikkeklub. 

Litteraturliste:

Iben Bjørnsson, Rosanna Farbøl og Casper Sylvest: Hvis krigen kommer, Tidsskriftet Kulturstudier http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/2020-2/1-sommer/hvis-krigen-kommer/

Iben Bjørnsson om social kontrol i krisehåndtering under corona: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kold-krig-og-coronakrise-regeringer-vil-redde-samfund-og-sig-selv-med-social-kontrol/

Daniel Aldrichs forskninghttp://daldrich.weebly.com/disasters-and-resilience.html

‘Doomsday Prep for the Super-Rich’ fra The New Yorker: https://www.newyorker.com/magazine/2017/01/30/doomsday-prep-for-the-super-rich

The Gray area: https://podcasts.apple.com/sg/podcast/vox-conversations/id1081584611?i=1000585749914

Douglas Rushkoff, Survival of the Richest:https://www.saxo.com/dk/survival-of-the-richest_bog_9780393881066

Evas anbefaling: Station Eleven, HBO Max. 

Lottes anbefaling: Netflix-dokumentaren om Fyre Festival:https://www.netflix.com/dk/title/81035279

NÆSTE UGE laver vi læseklub når vi snakker om ’opmærksomhedsøkonomi’. Hvis du vil læse med på de tekster vi skal tale om, kan du finde dem her: 

Rebecca Solnit: In the shadow of Silicon Valley https://www.lrb.co.uk/the-paper/v46/n03/rebecca-solnit/in-the-shadow-of-silicon-valley

Cory Doctorow om Social Quitting og netværkseffekter

Commentary: Cory Doctorow: Social Quitting – Locus Online (locusmag.com)

Cillemouse i Deadline: 

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-cillemouse-om-faren-ved-instagram_434396

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens podcast skal du lære om begrebet ’fertilitetsudmattelse’. For vi føder ikke længere nok børn til at reproducere staten Danmark. Men er det et problem? Og hvorfor? 

Ugens gæst er professor i antropologi Ayo Wahlberg, der forsker i reproduktion. 

Lotte Folke og Eva Eistruptaler med Ayo Wahlberg om den samfundskontrakt, som kvinder indgår, når vi bliver gravide, føder og går på barsel– for betaler vi en for høj pris for vores reproduktive organer? De taler om begreber som’mating gap’ og’birth strike’,men også om de biologiske udfordringer, der er ved at blive gravid, fordi kloden er blevet giftig. 

Dette afsnit kan lyttes af alle.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

SHOWNOTES:

Evas anbefaling: ’Pow, Pow, Pow’ - Christina Hagen

Lottes anbefaling: ’Øvelser i Mørke’ - Naja Marie Aidt

Læsning:

Christian Egander: Vi ofrer familien i ligestillingens navn 

Christian Egander Skov:En velfærdsstat uden børn undergraver sig selv 

Interview med litteraturforskeren Camilla Schwartz: Sandheden er, at hun ikke har lyst til at få børn

Camilla Stockmanns essay: Bliver du også udmattet ... bare ved tanken om børn?

Amalie Langballe om at være frivilligt barnløs: De demonstrativt barnløse

Christina Hagen, interview om hendes teaterforestilling ’Med mig selv i mine egne arme’

Kronik om samfundsinteressen for livmoderen Ung kvinde: Pludselig er det, som om ejerforholdet over min livmoder er skiftet- politiken.dk

Fødselsprognoserne rammer skævt: Virkeligheden ser anderledes ud end fødselsprognoserne. Helt anderledes - politiken.dk

Producer: Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.

ABONNER FOR LYTTE: Med sidste uges høringer om Sydafrikas anklage mod Israel ved Den internationale domstol i Haag tog opgøret om Vestens verdensorden og dobbeltmoral endnu en ny drejning. Og med Trumps primærvalgsejr i Iowa endnu en. 

Gazakrigen har udløst en tilspidsning af en kritik af Vesten, der allerede var godt igang, og i ugens ’Den levende’ ser vi nærmere på hele ideen om, hvad Vesten egentlig er. For hvad står ’vi’ egentlig for, hvilke værdier flyver rundt her og hvem tror på projektet?

Ugens gæst, Mogens Lykketoft, kender diskussionerne fra FN-systemet og fra sin årtier lange erfaring med international politik. Han beskriver, hvordan retssagen i Haag set i manges øjne udstiller en form for sammenbrud for Vestens moral: 

»Sydafrika har jo rejst sag ved den internationale straffedomstole nu mod Israel for fuldstændig ubarmhjertige nedbombning af Gaza. Og det, at vestlige regeringer ikke har reageret mere massivt imod det, og at USA, som dem der burde kunne vride armen om på en Netanyahu-regering i Israel, godt nok gerne har ville det, men ikke har kunnet det, betragtes også som et sammenbrud i vestens moralske gennemslagskraft i verden«, siger han.

Eva og Lotte taler om, hvordan Gaza har givet politik og politisk kritik et gennembrud på Instagram hos en ny generation, der er mere vant med at forstå koloniale dynamikker end de gamle. Og ridser op, hvordan sagen ved Den internationale domstol har sat turbo på adskillige opgør om historieskrivningen med deltagelse fra Tyskland, Namibia og en betydelig andel af verdens historikere og andre intellektuelle. 

Gæst: Mogens Lykketoft, mangeårig minister og socialdemokrat og eneste, i hvert fald levende dansker, der har været formand for FN’s generalforsamling.

Abonnér for at lytte

Litteraturliste:

Gæst: Mogens Lykketoft, mangeårig minister og socialdemokrat og eneste, i hvert fald levende dansker, der har været formand for FN’s generalforsamling.

Litteraturliste:

Mogens Lykketofts kronik fra oktober: ’Lyt til de besindige stemmer i Israel’.

Pankaj Mishra i London Review of Books om Tyskland og Israels forhold:

BBC-dokumentar om Namibia: ’Namibia: Genocide and the Second Reich’

Evas anbefaling: Podcasten ’Search Engine’.

Lottes anbefaling: Den schweiziske forfatter Christian Krachts forfatterskab – blandt andet ’De døde’ ob ’Imperium’.

Læs Lotte Folkes interview med forfatteren her: »Jeg kunne jo svare min mor: Mor, ved du hvad, jeg blev også seksuelt misbrugt«

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: Ugens podcast handler om alle de dimser og dutter og opfindelser, der siden 2. verdenskrig har gjort livet lettere og lettere og lettere … indtil vi alle sammen følte, at vi mangler mere tid end nogensinde.

DR-serien Carmen Curlers viser, hvordan curlers og vaskemaskiner frisætter kvindernes tid, og på samme måde lover nye plasticdimser og teknologiske opfindelser som iPhonen os konstant mere tid, mere nydelse, mere bekvemmelighed, og mere… hvad? Og til hvilken pris?

Gæst er sociolog Lina Katan, som interesserer sig for bekvemmelighed som begreb og ikke mindst for, hvordan vi som mennesker har forvaltet den ekstra tid, som diverse moderne bekvemmeligheder løbende har givet os. Det er nemlig ikke bare sådan at damerne forventes bare at sætte sig og ryge nogle flere smøger og drikke kaffe med curlers i håret. Tidsbesparelser fører snarere til en tidsoptimering, hvor besparelsen med det samme skal omsættes til ny produktivitet. Med Lina Kattans ord lever vi med et »materielt stofskifte i hverdagen, som er voldsomt accelereret«. 

Hør med i ’Den levende’, hvor vi også vender Lotte og Eva også vender deres bedstemødres kærlighed til K-salat og pulverkartoffelmos, iPhonens revolutionering af vores hverdag, hvordan den protestantiske arbejdsmoral måske spiller ind, og hvordan begrebet Jevons Paradoks kan hjælpe os med at forstå vores hang til hele tiden at skrue op. 
For at høre ugens afsnit skal d

Gæst: Lina Katan er sociolog, ph.d., og specialkonsulent i brancheforeningen ’Cirkulær’. 

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Litteraturliste:

Hartmut Rosa: Social Acceleration - A New Theory of Modernity. 

Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. 

Tv-serien Carmen Curlers: Kan ses på DR TV. 

Begrebet Jevons Paradoks. Opkaldt efter den britiske økonom Willam Stanley Jevons. 

Evas anbefaling: Podcasten ’Ghost Story’ af Tristan Redford fra Wondery/Pineallpe Studios. 

Lottes anbefaling: Gudrun Marie Schmidts artikel om den 82-årige antikvar på Ærø Max Guttmann »Jeg prøver jo nok, at frigøre mig fra den tid vi lever i«

See omnystudio.com/listener for privacy information.

PREMIUM: Dronning Magrethe II smed en bombe midt ind i hele Danmarks nytårsaften. Selv kritikere af institutionen kongehuset kneb en tåre, og siden 31. december har medierne kørt i breaking news over nytårskure og karétture. Men Dronning Magrethe II havde ikke bare en rituel rolle, og De, der tror, at det danske kongehus aldrig udøver politisk magt, har ikke kigget godt nok efter hverken i den danske grundlov eller i dronning Margrethe IIs regentperiode.

»Der er ingen tvivl om, at i hele det 20. århundredes politiske historie har kongehuset haft meget større indflydelse, end man normalt går og siger«, mener ugens gæst i ’Den levende’, historiker Niels Wium Olesen.

Niels Wium Olesen, lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om moderne politisk historie, er medforfatter til en ny forskningsartikel om kongemagtens politiske udvikling siden 1848. I ’Den levende’ peger han på flere eksempler, hvor dronningen har spillet en reel politisk rolle, og det kan Frederik også komme til, fortæller han. 

Eva Eistrup og Lotte Folke snakker om deres eget forhold til kongehuset, hvilke fortællinger der gemmer sig i den kongelige families forskellige generationer, hvad vi giver afkald på, når dronning Magrethe II abdicerer - men også hvad hun gav afkald på ved at indtage en rolle, der var større end hende selv. 

Dette afsnit af podcasten kræver Politiken-abonnement, download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af 'Den levende'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: »Min løsning er kvindernes indbyggede ATM-maskine« siger nigerianske Becky om sin plan om at rejse til Europa og sælge sex, fordi fattige kvinder, som hun siger, kun har sig selv at regne med. Becky er en af fire hovedpersoner i antropologen Sine Plambechs nye bog ’Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme’, som zoomer helt ind på de migrantkvinder, som vi normalt kun forholder os til som statistik, som symptomer på global ulighed og ikke mindst som ofre.

Men er de ofre, Becky, Vivian, Lom og Sommai, som ugens gæst i Den Levende, Sine Plambech, har fulgt i årevis – og ofre for hvad egentlig? Vi har ofte kun blik for kvinderne, når vi ser dem som ufrivillige traffickingofre, men bag den ofte velgennemtænkte og velplanlagte sexmigration ligger et helt andet offer – et kærlighedsoffer, kunne man sige – som er de børn og andre familiemedlemmer, for hvis fremtids skyld kvinderne rejser ud og sender penge hjem.

Sine Plambech deler med os, hvad hun har lært om, hvad globale sexarbejde ved om kærlighed og kapitalisme, og siden taler Lotte Folke og Eva Eistrup om den dilemmafyldte måde spørgsmål om sexarbejde har udfoldet sig på i den feministiske tænkning de sidste mange årtier.

Gæst: Sine Plambech, antropolog, ph.d. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier og forsker i migration og sexarbejde. 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

Bøger:  

Sine Plambech: Global Sex - hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme –Hans Reitzels Forlag

Amia Srinivasan: Retten til sex - Feminisme i det 21. århundrede – Gutkind

Bell hooks: Feministisk teori ­– Fra margin til centrum – Informations Forlag

Kimberlé W. Crenshaw - On Intersectionality : Essential Writings – The New Press

Anbefalinger:

Evas anbefaling: Lærke Kløvedal: Sømærke – Gutkind

Lottes anbefaling: Se The Pogues optræden til bandmedlemmet Shane MacGowans begravelse

Redaktion: Eva Eistrup, Lotte Folke, Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: »Arkitektur bruges af arkitekter som et våben«.

Sådan siger den israelske arkitekt Eyal Weizman i dokumentaren ’Israel: The architecture of violence’.

Her forklarer han, hvordan arkitektur bliver brugt krigsførende i de palæstinensiske landskaber, hvor blandt andet vejsystemer begrænser palæstinensernes bevægelsesfrihed, og hvor israelske bosættelser er bygget som et panoptikon, så de kan overvåge palæstinenserne.

I ugens ’Den levende’ taler Lotte Folke med vikarvært og arkitekturredaktør Karsten Ifversen, om hvordan arkitektur kan være voldeligt.

»Al arkitektur begår vold – man kan ikke ændre noget i verden uden at bruge kræfter, der går imod andre kræfter,« siger Ifversen og fortsætter:

»Arkitektur er at sætte skel mellem os og de andre (..), men her er det den hårdeste udgave af det«, siger han med reference til ’Israel: The architecture of violence’.

Lotte Folke og Karsten Ifversen taler om den israelske tænker og arkitekt Eyal Weizman og hans forskningsbureau Forensic Architecture, som arbejder for at kortlægge og undersøge, hvordan Israel bruger besættelsesarkitekturen som krigsvåben.

Vi taler også med den syriske arkitekt Marwa al-Sabouni, som Lotte Folke interviewer i afsnittet. Al-Sabouni er optaget af, hvordan bygninger kan være grundlag for en brutal krig, som hun selv iagttog det, da hun fra sit hjem i Homs, Syrien, så borgerkrigen udfolde sig. Men kan man overhovedet forestille sig en arkitektur, der ikke er forbundet med vold? Ja, måske. Lyt med og hør hvordan.I studiet: Lotte Folke, Karsten Ifversen og Marwa al-Sabouni

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 


Producer: Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.

PREMIUM: Hvad tænker du, når du hører ordet ’minksag’? Tænker du på pandemi, lovhjemmel og grædende nordjyder? 

Men hvad med de dyr, sagen handlede om - minkene? Ugens gæst, Mathilde Walter Clark, har i sin bog ’Det blinde øje’ forsøgt at skrive sig ind bag det, hun kalder en ’teaterkulisse’. En teaterkulisse fyldt med skriveborde på Christiansborg, grædende minkfarmere og politiske fraser. 

I bogen ’Det blinde øje’ er hun drevet af gåden om, hvorfor dyrene blev skrevet helt ud af historien, mens alles øjne samtidig var rettet imod dem: »De blev lagt op, som var de dej på en bageplade«, siger hun om tv-billederne. Hun beskriver pelsbranchens lobbyisme, bias i forskningen og mediedækningen. Og konstaterer: »De fleste af os har jo ikke adgang til de produktionshaller, hvor dyr bliver produceret«. Det indblik giver hun selv i essayet ’Hvordan man laver dyr’. Ifølge Walter Clark er vores opfattelse af landbruget bundet op på en bedaget fortælling om Jens Hansens bondegård, men vi burde i stedet tale om, hvordan vi profitmaksimerer på dyr og behandler dem på en måde, som var de ikke levende væsner. »Det er måske et nødråb. Der ligger en sorg bag projektet«, siger Walter Clark. 

I ugens afsnit af ’Den levende’ undersøger og diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup det, som Mathilde Walter Clarks bøger peger på. Er det en mulighed, at det instrumentaliserede forhold til dyr simpelthen er blevet en naturlig del af vores virkelighed og derfor ikke kan afsløres? Fordi vi bare har accepteret det? 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 



Litteratur:

Mathilde Walter Clark: ’Det blinde øje’ og ’Hvordan man laver dyr’. Politikens Forlag

J.M Coetzee: ’The lives of animals’ (Profile Books) og ’Elizabeth Costello’ (Secher & Warburg)

Tekster:

’Vi er helt inde i koens motor’ - information.dk

Malkekoen har mistet evnen til at græsse – og det er et problem for den grønne omstilling - politiken.dk

Formand for Mejeriforeningen: Den danske malkeko lever i høj grad af græs - politiken.dk

’Vi er vrede veganere, og vi tager komælken fra dit køleskab’ - politiken.dk

Vegetar: De vrede veganere tager så grundigt fejl - politiken.dk

’Det første skridt’: Tolstojs berømte tekst om vegetarisme og pacifisme fra 1900



Anbefalinger:

Eva: Den store juniorbagedyst - DR.dk

Lotte: Cat Power Sings Dylan: The 1966 Royal Albert Hall Concert.

Husk, vi meget gerne vil høre fra lytterne på denlevende@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

PREMIUM: Mandag vandt en kvinde nobelprisen i økonomi for kun tredje gang i historien. Nobelprisen i år gik til professor Claudia Goldin, der med en enorm mængde data har bidraget til forskningens forståelsen af kvinders uligeløn. Børnefødsler og barsel øger løngabet, og uligheden kobler sig fortsat til industrialderens adskillelse af hjemmet og arbejdet og kvinders bundethed til hjemmet og rollen som omsorgsgiver.

Ugens gæst i ’Den levende’ er foredragsholder og feministisk aktivist Emma Holten, der længe har undersøgt økonomividenskabens manglende sprog for afgørende dele af virkeligheden, senest omsorgsarbejdet. I Holtens nye foredrag ’Hvem har magten’ undersøger hun, hvordan den vestlige tænknings dualisme mellem krop og hoved, følelser og rationalitet danner idéhistorisk bagtæppe for den nedvurdering af omsorg, som vi stadig trækkes med i dag – både hvad angår ulønnet arbejde i hjemmet og det lønnede omsorgsarbejde i den offentlige sektor. 

Men hvordan melder man sig ind i omsorgsrevolutionen? 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: I denne uge er iltfattigt vand fosset ind i nyhedsstrømmen, efter at en ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterede moderat eller kraftigt iltsvind i 7.500 kvadratkilometer dansk hav, et areal større end Sjælland. Miljøminister Magnus Heunicke, der ønsker at være ’Havets minister’, gav ved Folketingets åbning tirsdag skylden til »en alt for hård kvælstof- og fosforbelastning af vores kystvande« og advarede om, at både klima- og kvælstofproblemet kræver en »massiv« grøn omstilling i det danske landbrug. 

Men hænger problemerne sammen?

»Vi har ikke tænkt over, at det vi laver på landjorden kunne have så stor betydning for det, der findes i havet«, fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson i ugens afsnit af ’Den levende’. 

Hun har stået i spidsen for et internationalt forskerhold, der i 2009 beskrev, hvordan klima og kvælstof er to ud af ni ’planetære grænser’. Holdet har netop udgivet en ny rapport, der viser at seks ud af de ni planetære grænser nu er overskredet. 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: Efter lidt betænkningstid gør hundredevis af kunstnere nu oprør mod den nye koranafbrændingslov. I et protestbrev kæmper de for den kunstneriske frihed, men kæmper de også for Rasmus Paludan eller busten, der blev smidt i havnen? ’Den levende’ kaster sig over koranafbrændingsloven og zoomer ind på debatten om dens konsekvenser for den kunstneriske frihed. For hvad er egentlig forskellen på kunstnerisk og politisk frihed? Er alt ok, hvis bare det er kunst? Er kunstnerne nogle særligt udvalgte, som skal beskyttes, fordi de specifikt fremkalder kunst, eller skal den kunstneriske ytringsfrihed i sidste ende beskytte os alle?

Ugens gæst er scenekunstneren Liv Helm, som er kunstnerisk leder og teaterchef på Husets Teater og medstifter af det kunstneriske netværk HAUT. Vi hører også fra komikeren Mette Frobenius og tegneren Sussi Bech.

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

Links til artikler:

Liv Helms debatindlæg i Politiken

Susan Knorrenborgs debatindlæg om ytringsfrihed i det offentlige

Leder om Ibi-Pippi Hedegaards dom i Information

Fængselsstraf skal forhindre, at folk betaler sig fra at smadre fælles kunsthistorie | Information

Leder om den kunstneriske frihed i Information:

Interview i Politiken med advokaterne Offersen og Christoffersen

Anbefalinger:

Eva Eistrup anbefaler Elisabeth Åsbrinks biografi (oversat af Juliane Wammen) om den svenske 1800-tals-forfatterinde Victoria Benedictsson: https://gutkind.dk/bog/mit-store-smukke-had/

Lotte Folke anbefaler den østrigske forfatter Marlen Haushofers roman ’Væggen’ fra 1963: https://www.gyldendal.dk/produkter/vaggen-9788702344080

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: Vores forestillinger om tykhed er under kraftig forandring. Fra et videnskabeligt og lægeligt perspektiv må man sande, at grundene til, at mennesker bliver tykke og har svært ved at tabe sig, når de er tykke, er meget mere komplekse end som så. Den meget udbredte forestilling om, at det handler om et simpelt regnskab mellem de kalorier, en krop indtager, og de kalorier en krop forbrænder, holder ikke vand. 

I denne uge handler ’Den levende’ om tykhed som en ny politisk, kulturel og sundhedsfaglig frontlinje, og om hvordan det er at leve som tyk i et samfund, der ikke bare knytter slankhed til skønhed, men også til moral, disciplin og intellekt. 

Ugens gæst er Lene Bull Christiansen, som er køns- og kulturforsker og lektor på Roskilde Universitet, samt leder af forskningsprojektet ’Feminist Activism in Transition’. Hun er også medforfatter til en ny bogantologi med titlen ’TYK’. 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 


Links til artikler:

Studerende: Det er ikke sundt at være tyk - politiken.dk 

Professor emerita: Tykhed er ikke et valg - politiken.dk 

Bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance: Selvfølgelig er tykhed et valg – eller et fravalg - politiken.dk

Link til Lene Bull Christiansens kronik om Wegovy og tykhed: 

Ass or face. Det er skønhedsvalget for vestlige kvinder - politiken.dk 

Link til artikler om Wegovy og Novos økonomi: 

Danske Bank: »Novos store salg af diabetes- og vægttabsmedicin påvirker simpelthen renten i Danmark« - politiken.dk

Novos markedsværdi er nu højere end Danmarks samlede bnp - politiken.dk 

Litteraturliste:

’Tyk’. Forlaget Frydenlund, 2023. 

Anbefalinger:

Eva Eistrup anbefaler den wellness- og slankekritiske podcast ’Maintenance phase’ 

Lotte anbefaler: Jens Smærup Sørensens nye roman ’Evigt i tiden’. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: Vi skal holde helt op med at bygge nyt. Det er tre år siden Søren Nielsen, arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten, tænkte tanken for første gang. Han har beskæftiget sig med bæredygtig arkitektur hele sit liv, men nu mener han, at vi står i en krisesituation, der kræver radikal nytænkning. Vi har nemlig overskredet de planetære grænser, og byggeriet er ansvarligt for en kæmpe andel af de globale CO2-udledninger.

I ’Den levende’ peger Søren Nielsen på flere steder at starte. For ikke alene skal vi holde op med at bygge nyt i Danmark, vi skal også gøre op med, hvad der er pænt: »Jeg er ikke bange for at sige det lige ud: At vi har brug for et opgør med modernismen. Den stilistiske tendens der har været siden Bauhaustiden i forrige århundrede. Den er tiden løbet fra. Tiden er løbet tilbage til noget, der er mere fornuftigt,« siger han og tilføjer: »Vi kan ikke regne med, at vi kan kontrollere alting, hverken som bygherre eller arkitekt«. 

I stedet taler arkitekterne om at genopdage den såkaldt ’vernakulære’, altså traditionelle måde at bygge på. Vi skal tage på Frilandsmuseet, foreslår Søren Nielsen, og se på de traditionelle måder at bygge på. Vi skal se i øjnene, at når det kommer til bæredygtigt byggeri, er det os, der er et u-land, og de fattige lande, der er foran.

Vi skal også bo på mindre plads og i flere boformer, siger Søren Nielsen. Og så har han en advarsel: Hvis vi ikke finder måder at begrænse vores boligforbrug på nu, så vil klimakrisens konsekvenser før eller siden komme og tvinge os til at gøre det alligevel. Det bliver bare på en mindre sjov måde.

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Premium: I denne uge fortæller sociologen Kristian Bernt Karlson om, hvad det er, der er ved at ske med Danmarks sociale mobilitet. I interviewet med Lotte Folke forklarer han, hvor vigtig social mobilitet er for vores samfund, hvordan hele generationer blev løftet til bedre liv i efterkrigstiden gennem bedre adgang til uddannelse – og hvordan det nu ser ud til, at der er nogle af de dårligst stillede, som ikke bliver løftet, mens nogle af de bedst stillede løfter sig mere og mere: »Vores analyser peger på, at der er det faktisk sådan, at middelklassens børn har haft en fest«, siger Kristian Karlson.

Derudover taler Lotte Folke og Eva Eistrup om popkulturens nye optagethed af ’nepobabyer’ og den opblussen i debatten om klasseprivilegier vi har set det sidste år. Eva Eistrup fortæller også om hvordan den meritokratiske tanke – altså at magten bør tilfalde de dygtigste og også gør det – ifølge flere amerikanske tænkere faktisk øger uligheden og polariseringen i samfundet. 

Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

Litteraturliste: 

Bøger:

Michael J. Sandel: ’Meritokratiets tyranni – hvad blev der af det fælles bedste?’ 

Daniel Markovits: ’The Meritocracy Trap – How America’s Foundational Myth Feeds Inequality, Dismantles the Middle Class, and Devours the Elite.’ 

Artikler:

Glenn Bechs debatindlæg: 

Édouard Louis: »Middelklassen skal lære at skamme sig« - Politiken

Fanny Leander Bornedal: »Jeg synes, at jeg 1.000 procent som datter af en, der har et navn i branchen, kan sige, at jeg har været privilegeret, og at jeg 100 procent har haft en langt nemmere vej, fordi jeg har haft et netværk« - Politiken

DR’s nye dokumentarserie: ’Født i rampelyset’

Født i rampelyset | Se online her | DRTV

Anbefalinger:

Evas Eistrup ‘How a Nepo Baby is Born’ af Nate Johnson, Vulture. 

https://www.vulture.com/article/what-is-a-nepotism-baby.html

Lotte Folke: Den legendariske ‘Bossen og bumsen’, som kan streames på internettet. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De civile tab vokser med eksplosiv hast under Israels offensiv i Gaza, og både Frankrigs præsident og USA’s forsvarsminister advarer nu Israel om, at det risikerer at drive befolkningen i armene på fjenden. Men hvem erIsraels fjende så? 

I ugens ’Den levende’ beder vi RUC-professor og politisk sociolog Sune Haugbølle forklare Hamas’ ideologi. Den vokser ud af den politiske islams idé om »islamisering nedefra«, fortæller han. Og så er Hamas særlig blandt islamistiske bevægelser, fordi den fra sin base i Gaza siden 1960’erne har koblet sig sammen med kampen mod imperialisme. 

Så Hamas er historisk ikke bare formet af Det Egyptiske Broderskab, men også af marxistisk-leninistiske bevægelser og en tankegang om, at lande og grupper i den tredje verden skal samarbejde mod en fælles fjende. Og dét er en ide, der også appellerer til tidligere kolonier i Afrika og Latinamerika.

Hamas ser sig selv som opbyggere af et modstandssamfund, siger Haugbølle. »Kvinders rolle, børns rolle, alles rolle, er at opbygge et samfund med stærke værdier, baseret på islam, som kan gøre palæstinenserne i stand til at yde modstand«. 

I afsnittet diskuterer Eva Eistrup og Lotte Folke også, hvordan tænkere som John Gray og Frantz Fanon kan bidrage til at forstå den vold, der er så central for en bevægelse som Hamas.

Gæst: Sune Haugbølle, professor i globale studier på Roskilde Universitet og forsker i Mellemøstens politiske sociologi. 

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Litteraturliste

Bøger:

Franz Fanon: ’Fordømte her på jorden’, Informations Forlag

Rasmus Alenius Boserup: ’Hvad svarer vi jihadisterne?’, Informations Forlag

Links:

Sandheden om det onde - John Gray i Information

Anbefalinger:

Lotte: S. Yizhar: ’Khirbet Khizeh’. Møller

Eva: ’Love Has Won’ på HBO

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Den liberale tanke har ikke haft det supergodt i de seneste par år, og det er også Venstres skyld«. Sådan siger antropolog, forfatter og medlem af Liberal Alliance Dennis Nørmark, der for nylig har udgivet bogen ’Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’.

Nørmark er gæst i ugens afsnit af ’Den levende’, der handler om det liberale frihedsbegreb. Hvorfor kunne Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kun sælge så få billetter på klassisk liberale frihedsværdier? Hvorfor er folk blevet mere optaget af fællesskab og tryghed end af individualisme og frihed?

Dennis Nørmark mener, at politikerne er begyndt at føre en ’ængstelighedens politik’, hvor kriser tales frem i en størrelsesorden, de slet ikke kan bære.

»Politikerne er gode til at udpege farer, hvor de siger at svaret er mere politik«, siger han.

»Jeg kunne nævne koranloven, jeg kunne nævne burkaloven. Når vi møder trusler, fjerner vi frihed«.

Men de har glemt at tale om, at det grundlæggende går ret godt.

Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad der går tabt, når vi bliver mindre optaget af liberale frihedsrettigheder – og om, om der er skred i gang i de klassiske akser, hvor ængstelighed har været tillagt borgerlighed og humør og tillid har været kerneværdier for venstrefløjen.

Litteratur:

Dennis Nørmark: ’Ufrihedens pris. Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’ Gyldendal

Marie Bjerre, Morten Dahlin, Mads Duedahl, Christoffer Lilleholt og Libea Søgaard-Lidell: ’Må jeg være fri. Fem venstrefolk gør op med systemstaten’. Gyldendal

Alex Vanopslagh: ’Vejen til ansvar’. Forlaget Grønningen 1

Kronik af Anders Fogh Rasmussen: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9587384/Der-er-h%C3%A5b-for-det-liberale-Danmark-igen 

Tip: Slavoj Žižek: ’Freedom. A Disease Without Cure’. Bloomsbury

Anbefalinger:

Lotte: P2 Guldkoncert med Lazar Berman https://www.dr.dk/lyd/p2/p2-guldkoncerten/p2-guldkoncerten-2023/p2-guldkoncerten-lazar-berman-12422354407

Eva: Nadia Kløvedal Reich: Det bedste man kan sige. Gads Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.