Nach Genre filtern

Unge Hjerter

Unge Hjerter

Børnehjertefonden

Unge Hjerter er en podcast med fokus på dig, som er ung og lever med en hjertesygdom. I otte episoder vender vi de emner, der fylder, når hjertet fylder.

8 - 8. Alkohol og stoffer: FOMO, gruppepres og fest
0:00 / 0:00
1x
  • 8 - 8. Alkohol og stoffer: FOMO, gruppepres og fest

    Hvordan er du med i festen, når alkohol og festkultur fylder alt mens din krop ikke kan eller bør følge med?

    I denne episode handler det om gruppepres, FOMO og den indre kamp mellem at passe på hjertet og stadig være en del af fællesskabet. Også når det betyder at gå tidligt hjem og stå alene med tankerne bagefter.  

    Vi snakker også om:
    Når alkohol slet ikke er en mulighed på grund af dit hjerte
    Hvordan du kan lave en plan for at gå hjem fra en fest
    Når skyldfølelse rammer på vej hjem fra festen  

    Medvirkende:
    Christina Nguyen – pædagogmedhjælper 
    Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
    Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen

    Produktion: Freia Sands
    Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands

    Wed, 06 May 2026
  • 7 - 7. Skyld og skam: Når du føler du belaster din familie og ikke bidrager nok

    Skyld og skam kan snige sig ind, når du lever med hjertesygdom. Især hvis du føler, du kræver hensyn, tager plads eller ikke kan det samme som andre.

    I denne episode får du sprog til de svære følelser og hjælp til at forstå, hvorfor de opstår, og hvordan de kan fylde i selvværd, relationer og mental trivsel.  

    Vi snakker også om:
    Forskellen på skyld (“jeg har gjort noget forkert”) og skam (“jeg er forkert”)
    Skam, sociale medier og sammenligning
    Hvordan du kan øve dig i at håndtere skamfølelse  

    Medvirkende:
    Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker
    Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab 
    Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen

    Henvisninger:
    Emma Holten: “Underskud” (boganbefaling)

    Produktion: Freia Sands
    Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands

    Wed, 06 May 2026
  • 6 - 6. Fremtiden: Håb, frygt og store beslutninger med hjertesygdom

    Når du er ung, handler fremtiden som regel om ting, du virkelig gerne vil. Men hvad gør det ved dig, hvis du ikke tager det for givet, at du bliver 50, eller kan få børn?

    Her handler det om håb, bekymringer og store valg, og om hvordan hjertesygdom kan påvirke din måde at planlægge og drømme på.  

    Vi snakker også om:
    At opdage sin medfødte hjertesygdom som 30-årig, og hvad det gør ved fremtidsplanerne
    Drømme om uddannelse, kærlighed og børn, når du lever med hjertesygdom
    Følelsen af utilstrækkelighed, når vennernes liv former sig anderledes end dit 

    Medvirkende:
    Josefine Glæsel – skuespiller og studerende
    Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
    Anna Wieland – kandidatstuderende og tidligere GUCH-sygeplejerske

    Produktion: Freia Sands
    Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands

    Wed, 06 May 2026
  • 5 - 5. Krop og fysik: Ar, grænser og når hjertesygdom kan ses udenpå

    Ar kan være et bevis på, at du har klaret noget stort. Men de kan også invitere til blikke, spørgsmål og kropsskam.

    Så nu skal det handle det om kroppen og de fysiske spor efter indgreb. Om at skulle forklare sig selv i sociale situationer og om at tage ejerskab over kroppen igen, når du er ung med hjertesygdom.  

    Vi snakker også om:
    Når dit ar pludselig bliver samtaleemne
    Når kroppen føles “ældre end alderen”
    Hvordan ar kan gøres til en kropsudsmykning  

    Medvirkende:
    Lucas Andersen – lærerstuderende og musiker 
    Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
    Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen

    Produktion: Freia Sands
    Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands

    Henvisninger:
    Vi nævner forskeren i self-compassion Kristin Neff. Søg fx på “Kristin Neff self-compassion”.

    Wed, 06 May 2026
  • 4 - 4. Mental trivsel og angst - når det indre alarmberedskab buldrer derudad

    Hvordan bevarer man en sund mental trivsel, når man er ung med hjertesygdom?
    Når kroppen larmer, kan tankerne løbe med, og bekymringer kan vokse sig store. Det kan medføre traumer, angst, dødsangst og følelsen af at belaste sine pårørende.  

    Vi snakker også om:
    Hvad angst konkret er, og hvordan du kan tøjle den i hverdagen
    Spejling vs. sammenligning i hjertefællesskaber, og hvordan det kan blive trygt
    Hvordan et traume kan sætte sig i krop og tanker  

    Medvirkende:
    Christina Nguyen – pædagogmedhjælper
    Oliver Bendiks – forfatter og cand.mag. i religionsvidenskab
    Tina Månsson – fast psykolog hos Hjerteforeningen

    Produktion: Freia Sands
    Værtsskab: Oliver Bendiks & Freia Sands

    Wed, 06 May 2026
Weitere Folgen anzeigen