Filtrar por género

Gennembrud

Gennembrud

Jonas Kuld Rathje, Nikolaj Lie Kaas

Hvornår begyndte livet på Jorden? Hvad sker der på kanten af et sort hul? Og hvordan kan to små bogstaver ændre vores måde at forstå kemi på? I Gennembrud fortæller Nikolaj Lie Kaas sammen med videnskabsjournalist Jonas Kuld Rathje historien om danske forskningsgennembrud og menneskene bag. Om besættelse, modstand, held og stædighed, og om de pionerer, der opdagede, at verden hænger anderledes sammen, end vi gik og troede. Samtlige episoder er gratis og reklamefrie. Der vil udgives nye episoder hver mandag i resten af året. Podcasten er blevet til med støttet fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

11 - EP10: Jagten på det skjulte jægerfolk
0:00 / 0:00
1x
  • 11 - EP10: Jagten på det skjulte jægerfolk

    Chad, 1963. En 23-årig antropologistuderende rider på kamel gennem savannen. Ida Nicolaisen leder efter Haddad, et jægerfolk, som ingen antropologer tidligere har beskrevet. De flytter hele tiden efter vildtet og vil helst ikke findes. Men det lykkes, og Ida Nicolaisen følger dem på jagt med net og forgiftede pile. Kort efter bryder uroen ud i landet, og de kommer aldrig tilbage. I over 40 år ligger noterne og billederne på hylden. Først da Ida Nicolaisen læser, at der ikke findes jægerfolk i Vestafrika, finder hun dem frem igen. Det bliver til en stor bog om et folk, som ellers næsten ikke er beskrevet. Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje har besøg af antropologen, der har brugt over 60 år på at forstå, hvordan mennesker lever sammen, og på at kæmpe for oprindelige folks rettigheder. Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

    Mon, 26 Oct 2026 - 26min
  • 10 - EP9: Bondedrengen, der opfandt pH

    Valby, 1901. På Carlsberg Laboratorium smager øllet forskelligt fra gang til gang, og ingen kan måle, hvorfor. Den nye leder af den kemiske afdeling, S.P.L. Sørensen, synes, det er dybt uvidenskabeligt bare at kalde en bryg "god" eller "mindre god". Han går i gang med reagensglas og målinger, igen og igen. Resultatet bliver to små bogstaver: pH. I dag bruges skalaen overalt, fra fødevareproduktion til hospitaler. Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje fortæller historien om bondedrengen fra Havrebjerg. Han var bange for dyr og havde regnet hele skolens matematikpensum igennem, da han var 11 år. Han endte med at give verden et fælles sprog for syre og base. Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

    Mon, 19 Oct 2026 - 21min
  • 9 - EP8: Gåden om det ældste liv på Jorden

    Som barn lægger Minik Rosing mærke til, at stenene i Grønland ikke ligner hinanden. Han fornemmer, at de gemmer på en historie. Mange år senere står han i Grønlands fjelde som ung geolog og samler klippestykker, der skal vise sig at være langt mere værd, end han forestiller sig. For i de gamle sten gemmer sig nogle af de ældste spor af liv på Jorden. Opdagelsen flytter grænsen for, hvornår livet begyndte, og den rejser store spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje har besøg af geologen, der fandt livets tidlige spor i Grønlands klipper. Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

    Mon, 12 Oct 2026 - 26min
  • 8 - EP7: Mysteriet om det syge øl

    Valby, 1883. På Carlsberg hælder bryggerne øl ud i rendestenen. Nogle gange bliver øllet godt, andre gange bliver øllet "sygt", og ingen ved hvorfor. Ved mikroskopet på Carlsberg Laboratorium sidder Emil Chr. Hansen og opdager, at gær ikke bare er gær. Han fortynder gæren igen og igen, og til sidst lykkes det ham at dyrke en ren kultur ud fra én enkelt celle. På under ti år bliver metoden international standard, og i dag brygges næsten al lagerøl efter hans princip. Men J.C. Jacobsen tjener ikke penge på opdagelsen. Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje fortæller historien om den fattige dreng fra Ribe, der fik styr på gæren og lagde grunden til en metode, som i dag ikke kun bruges i ølbrygning, men også til at udvikle medicin. Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

    Mon, 5 Oct 2026 - 26min
  • 7 - EP6: Gåden om universets alder

    Med en IKEA-lampe på et kollegieværelse knækker den 27-årige astrofysiker Albert Sneppen koden til et kosmisk mysterium: Kanten af et roterende sort hul fungerer som et spejl, der reflekterer hele universet og sender glimt af fortiden tilbage til os. Siden har han brugt en 140 millioner år gammel stjernekollision til at måle universets alder og forstå, hvor de tunge grundstoffer i vores kroppe stammer fra. Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje har besøg af den unge forsker, der drømmer om at finde de allerførste sorte huller. Podcasten er blevet til med støttet fra Carlsbergfondet i anledning af fondets 150 års jubilæum. Carlsbergfondet har siden 1876 støttet fri dansk grundforskning. Det er noget af den forskning, vi i den her podcast dykker ned i. Værter: Nikolaj Lie Kaas og Jonas Kuld Rathje Tilrettelægger: Ida Kjær Klip og musik: Jakob Ranum Redaktør: Troels Kingo Redaktør (Podimo): Maja Mazor Producent: Alexander Leise-Hansen

    Mon, 28 Sep 2026 - 34min
Mostrar más episodios