Filtrer par genre

ADFÆRDSLEDELSE

ADFÆRDSLEDELSE

Henrik Dresbøll

Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer

111 - #111 Få Det Til At Ske med Anette Nørgaard og stemmen
0:00 / 0:00
1x
  • 111 - #111 Få Det Til At Ske med Anette Nørgaard og stemmen

    Din stemme er en ressource, men det glemmer vi ofte ifølge dagens gæst. På samme måde som vi siger goddag og dermed udviser en gestus, er stemmen også en gestus. Stemmen kan påvirke det andet menneske. Taler du koldt, kan det andet menneske lukke sig; taler du varmt, åbner det andet menneske sig. Stemmen påvirker den anden og også dig selv. Stemmen stemmer sindet, og stemmen tilpasser sig situationen, hvori vi bruger den. Når vi putter børn, bruger vi én stemme. Holder vi et foredrag, bruger vi en anden. Skændes vi, anvender vi en tredje stemme. Hjælper vi en kunde, bruger vi en helt fjerde stemme. Stemmen er på den måde en af de basale forudsætninger for at forandre og for at blive forandret. Men hvordan bliver du bevidst om din stemme som en ressource? Kan du træne og arbejde med din stemme? Hvilken adfærd ligger bag stemmens udtryk? Hvad er hemmeligheden bag et effektivt budskab? Hvilken rolle spiller stemmen i det relationelle arbejde mellem mennesker?

    I dag taler Henrik Dresbøll med Anette Nørgaard. Anette er professionel skuespiller, har boet i New York de sidste 13 år, hvor hun har arbejdet som stemmecoach, og snart bliver Anette forfatter til en ny bog om stemmen. Hun fokuserer på, hvordan adfærd, åndedræt og kropssprog kan optimeres i alle former for formidling og kommunikation

      Forståelse af stemmens multifunktionelle rolle: Lytterne får en dybere forståelse af, hvordan stemmen ikke kun er et værktøj til kommunikation, men også en afgørende faktor i relationelle interaktioner. Anette Nørgaard fremhæver, hvordan forskellige stemmebrug kan påvirke både modtageren og afsenderen, hvilket understreger stemmens betydning i både personlige og professionelle sammenhænge.Teknikker til bevidst brug af stemmen: Anette giver konkrete teknikker til, hvordan man kan blive mere bevidst om sin egen stemmebrug og træne den til forskellige situationer. Dette inkluderer tilpasning af tone, tempo, og volumen, som kan hjælpe lytteren med at skabe mere effektive og positive interaktioner.Indsigt i stemmens psykologiske effekter: Podcasten udforsker, hvordan stemmen kan påvirke både talerens og lytterens sindstilstand. Anette forklarer, hvordan en varm eller kold stemme kan åbne op eller lukke ned for dialog, hvilket giver lytteren en forståelse for, hvordan stemmevalg kan anvendes til at forme samtaler og relationer.Værktøjer til at håndtere konflikter og formidle effektive budskaber: Gennem eksempler og cases bliver lytterne udstyret med metoder til, hvordan stemmen kan bruges strategisk til at undgå eller løse konflikter og hvordan man formidler budskaber på en måde, der resonerer og engagerer modtageren.Forberedelse til diverse kommunikationssituationer: Anette belyser vigtigheden af at kunne skifte mellem forskellige "stemmearketyper" alt efter konteksten, hvad enten det er i omsorgssituationer, professionelle præsentationer, eller i konfliktløsning. Dette forbereder lytteren på at håndtere en bred vifte af situationer mere effektivt gennem tilpasset stemmebrug.

    Sammenlagt tilbyder podcasten med Anette Nørgaard værdifuld indsigt i, hvordan man kan optimere sin stemmebrug og dermed forbedre sine interpersonelle færdigheder og påvirke adfærdsændringer positivt både i privatlivet og i professionelle sammenhænge

    Mon, 06 May 2024
  • 110 - #110 Få Det Til At Ske med Ursula Plesner og usynligt arbejde

    Hvem holder internettet rent for uanstændigt materiale og træner de store AI-drevne platforme som ChatGPT? Hvem forbinder mennesker og teknologier? Hvad er forskellen på usynligt arbejde og pseudoarbejde? Hvad har en fejekost at gøre med den digitaliserede organisation? 

    I en tid, hvor teknologiske fremskridt synes at dominere vores diskussioner om organisationer, forandring og arbejde, er det nemt at overse det arbejde, der ikke er synligt for det blotte øje. Men bag den glitrende facade af digitalisering ligger der et komplekst netværk af forberedelse, vedligeholdelse og reparation, der er afgørende for organisationers funktioner og for om hvorvidt vi lykkedes med at implementere nye tiltag. I denne episode udforsker vi et banebrydende studie, der har til formål at bringe dette usynlige arbejde i fokus. 

    Vi undersøger: 

    hvordan feministiske videnskabs- og teknologistudier udfordrer vores traditionelle opfattelser af digitalt arbejde og organisationer og introducerer begrebet 'usynligt digiarbejde’, som er en følge til det allerede etablerede begreb digitalt arbejde og uddyber tre former for arbejde: forbindende, kompenserende og rengøringsarbejde. Det lyder meget bedre på engelsk, som de 3 C’er: Connecting, Compensating, Cleaning. hvordan dette usynlige arbejde binder sammen, kompenserer og renser de digitale organisationer, og hvorfor det er så afgørende for vores forståelse af den moderne arbejdsverden. hvordan en forståelse af usynligt arbejde kan ændre opfattelsen af digitale rum og teknologiers rolle i organisationer og arbejde og dermed understøtte bedre implementeringsprocesserhvordan implikationer for både forskning og praksis inden for organisationer og digitalisering, herunder behovet for at inkludere det usynlige arbejde i analyser og tilgange til at få det til at ske i det store som (organisationen) i det små (enkeltpersoners interaktioner med digitale platforme).Hvordan usynligt arbejde rummer et etisk spørgsmål hvem der skal rydde op efter konsekvenserne af verdens digitale affald 


    Henrik Dresbøll taler med Ursula Plesner. Ursula er lektor ved Institut for Organisation på CBS og forsker i, hvordan digitale teknologier bliver flettet ind i organisatoriske fænomener og transformerer forskellige aspekter af vores arbejde. Hun har bl.a. undersøgt, hvordan automatisering, nye fælles digitale platforme og forskellige kommunikationsteknologier giver nye professionelle relationer, nyt ledelsesarbejde og nye magtrelationer.

    Mon, 22 Apr 2024
  • 109 - #109 Tema: Få Det Til At Ske med Henrik Dresbøll og Få-det-til-at-ske-metoden

    NYT TEMA-PODCAST

    Hvordan kan vi forkorte vejen fra gode intentioner til faktisk handling i hverdagen, så vi opnår mere værdi og bedre resultater med vores forandringsprojekter og implementeringstiltag på måder, der kommer organisationen og dens brugere til glæde og gavn? Lyder det som noget, I kan bruge? Så lyt gerne med her.

    Hvis I står over for at skulle implementere strategiske forandringer, der involverer, at nogle mennesker skal ændre adfærd, for at I kan opnå resultater og høste vedvarende gevinster af jeres tiltag, så er Få-det-til-at-ske-metoden måske noget for jer.

    Metoden er udviklet til at hjælpe organisationer, teams og individer med at omsætte gode intentioner til konkrete mikrohandlinger, der kan lede til mening og resultater. I denne temaeisode af Få-det-til-at-ske-podcast-serien skal vi tale om, hvordan man kan bruge Få-det-til-at-ske-metoden til at opnå bedre resultater med strategiske forandringsprojekter og implementering ved systematisk at oversætte intentioner til faktiske handlinger.

    Med afsæt i bestsellerbogen "Få-det-til-at-ske: Fra intention til handling" har jeg udviklet med afsæt i adfærdsforskningen og praksiserfarringer med såvel offentlige som private virksomhed, Værktøjerne er lette og lige til at bruge. Værktøjerne kan anskaffes hos Dafolo Forlag. I dag taler vi om, hvordan man gør det helt konkret og i praksis. Jeres vært på denne podcast er normalt mig, Henrik Dresbøll. Men i dag vil jeg trygt overlade værtskabet for dagens episode til Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos Dafolo og har indgående erfaring med at bruge Få-det-til-at-ske-metoden. Velkommen til dig, kære lytter. 

    Læs mere om kittet her: https://www.dafoloforlag.dk/dk/content-sider/faadettilatskekit/


    Mon, 15 Apr 2024
  • 108 - #108 Få Det Til At Ske med Andreas Lindemann og implementering i hverdagen

    I denne episode af 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultat,' byder jeg velkommen til Andreas Lindemann, partner i konsulentbureauet Promentum. Vi vil udforske, hvordan hverdagsimplementering kan føre til reelle forandringer i organisationer. 

    Andreas Lindemann, forfatter til den bogen "Hverdagsimplementering - levedygtige og mærkbare organisationsforandringer," påstår at hvis organisationerne lærer at hylde hverdagen og træne den muskel, der omsætter strategier til handling, vil der opstå et enormt potentiale for bæredygtige og betydningsfulde forandringerder kan komme mennesker og organisationer til glæde og gavn. Men hvordan gør man det? Hvordan får man det til at ske? 

    Lyt med og lære mere om:

      - Indsigt i betydningen af hverdagsimplementering: Forståelse for at omsætte strategier til konkret, mærkbar og levedygtig adfærd i dagligdagen.- Identifikation af udfordringer: Opdagelse af hvorfor organisationer ofte fejler i deres implementeringsstrategier og hvordan dette kan overkommes.- Forståelse for helhedsorienteret ledelse: Læring om at anskue organisationer og forandringer helhedsorienteret og holistisk, med fokus på både strategi og daglig praksis.- Anvendelse af adfærdsdesign: Mulighed for at lære om adfærdsdesign og dets seks faktorer, der påvirker adfærdsændring, samt hvordan disse kan implementeres i praksis.- Konkrete løsninger til hverdagsimplementering: Viden om konkrete løsninger gennem mobilisering, rammesætning og respons, samt forståelse for vigtigheden af opfølgning og vedholdenhed i   implementeringsprocessen.

    Husk at melde dig til podcastet, så du bliver først med nyt om hvordan du kan få noget til at ske med nogen. Danmarks eneste podcast om adfærdsledelse og implementering med mening, handling og resultat. 

    Mon, 08 Apr 2024
  • 107 - #107 Få Det Til At Ske med Marianne Lange og Jesper Vangdrup med smagfulde gevinster i storkøkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital

    "Mad regnes ikke som en del af behandlingen, men som en service”. Ifølge en af dagens to gæster er det problemet. Det har man gjort noget ved i køkkenerne bag Herlev og Gentofte Hospital. Her står man 365 dage om året bag tilberedningen af et stort antal måltider. De får det til at ske, og gennem en massiv omlægning af og forandringer i adfærden både foran patienten og optimering af processerne bag scenen har man opnået markante resultater: Resultater, der både gælder sundhed, æstetik, klima og forretning:

    87-89% af maden bliver spistMadspildet er mindsketEmballageforbruget er næsten halveretCO2-udledningen er reduceret med 63%Maden får en bedømmelse på 3.4 ud af 4

    Men hvordan får man forandringer med så imponerende resultater til at ske? Vi taler om forandringer i valgmulighederne for patienterne. Vi taler om forandringer i inddragelse og samarbejde med henblik på at lave et storkøkken med god smag. Vi taler om forandringer i processer, der sikrer gevinstrealisering i stor skala. Vi taler om forandringer i adfærd både i køkkenet og hos patienterne. Vi er på besøg i køkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital.

    I denne episode taler Henrik Dresbølk med Marianne Lange og Jesper Vangdrup. Marianne har til daglig ansvar for det det økonomiske, mens Jesper har ansvar for den kulinariske del.  Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater

    Mon, 18 Mar 2024
Afficher plus d'épisodes