ADFÆRDSLEDELSE

Hvem holder internettet rent for uanstændigt materiale og træner de store AI-drevne platforme som ChatGPT? Hvem forbinder mennesker og teknologier? Hvad er forskellen på usynligt arbejde og pseudoarbejde? Hvad har en fejekost at gøre med den digitaliserede organisation? 

I en tid, hvor teknologiske fremskridt synes at dominere vores diskussioner om organisationer, forandring og arbejde, er det nemt at overse det arbejde, der ikke er synligt for det blotte øje. Men bag den glitrende facade af digitalisering ligger der et komplekst netværk af forberedelse, vedligeholdelse og reparation, der er afgørende for organisationers funktioner og for om hvorvidt vi lykkedes med at implementere nye tiltag. I denne episode udforsker vi et banebrydende studie, der har til formål at bringe dette usynlige arbejde i fokus. 

Vi undersøger: 

Henrik Dresbøll taler med Ursula Plesner. Ursula er lektor ved Institut for Organisation på CBS og forsker i, hvordan digitale teknologier bliver flettet ind i organisatoriske fænomener og transformerer forskellige aspekter af vores arbejde. Hun har bl.a. undersøgt, hvordan automatisering, nye fælles digitale platforme og forskellige kommunikationsteknologier giver nye professionelle relationer, nyt ledelsesarbejde og nye magtrelationer.

NYT TEMA-PODCAST

Hvordan kan vi forkorte vejen fra gode intentioner til faktisk handling i hverdagen, så vi opnår mere værdi og bedre resultater med vores forandringsprojekter og implementeringstiltag på måder, der kommer organisationen og dens brugere til glæde og gavn? Lyder det som noget, I kan bruge? Så lyt gerne med her.

Hvis I står over for at skulle implementere strategiske forandringer, der involverer, at nogle mennesker skal ændre adfærd, for at I kan opnå resultater og høste vedvarende gevinster af jeres tiltag, så er Få-det-til-at-ske-metoden måske noget for jer.

Metoden er udviklet til at hjælpe organisationer, teams og individer med at omsætte gode intentioner til konkrete mikrohandlinger, der kan lede til mening og resultater. I denne temaeisode af Få-det-til-at-ske-podcast-serien skal vi tale om, hvordan man kan bruge Få-det-til-at-ske-metoden til at opnå bedre resultater med strategiske forandringsprojekter og implementering ved systematisk at oversætte intentioner til faktiske handlinger.

Med afsæt i bestsellerbogen "Få-det-til-at-ske: Fra intention til handling" har jeg udviklet med afsæt i adfærdsforskningen og praksiserfarringer med såvel offentlige som private virksomhed, Værktøjerne er lette og lige til at bruge. Værktøjerne kan anskaffes hos Dafolo Forlag. I dag taler vi om, hvordan man gør det helt konkret og i praksis. Jeres vært på denne podcast er normalt mig, Henrik Dresbøll. Men i dag vil jeg trygt overlade værtskabet for dagens episode til Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos Dafolo og har indgående erfaring med at bruge Få-det-til-at-ske-metoden. Velkommen til dig, kære lytter. 

Læs mere om kittet her: https://www.dafoloforlag.dk/dk/content-sider/faadettilatskekit/

I denne episode af 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultat,' byder jeg velkommen til Andreas Lindemann, partner i konsulentbureauet Promentum. Vi vil udforske, hvordan hverdagsimplementering kan føre til reelle forandringer i organisationer. 

Andreas Lindemann, forfatter til den bogen "Hverdagsimplementering - levedygtige og mærkbare organisationsforandringer," påstår at hvis organisationerne lærer at hylde hverdagen og træne den muskel, der omsætter strategier til handling, vil der opstå et enormt potentiale for bæredygtige og betydningsfulde forandringerder kan komme mennesker og organisationer til glæde og gavn. Men hvordan gør man det? Hvordan får man det til at ske? 

Lyt med og lære mere om:

- Indsigt i betydningen af hverdagsimplementering: Forståelse for at omsætte strategier til konkret, mærkbar og levedygtig adfærd i dagligdagen.- Identifikation af udfordringer: Opdagelse af hvorfor organisationer ofte fejler i deres implementeringsstrategier og hvordan dette kan overkommes.- Forståelse for helhedsorienteret ledelse: Læring om at anskue organisationer og forandringer helhedsorienteret og holistisk, med fokus på både strategi og daglig praksis.- Anvendelse af adfærdsdesign: Mulighed for at lære om adfærdsdesign og dets seks faktorer, der påvirker adfærdsændring, samt hvordan disse kan implementeres i praksis.- Konkrete løsninger til hverdagsimplementering: Viden om konkrete løsninger gennem mobilisering, rammesætning og respons, samt forståelse for vigtigheden af opfølgning og vedholdenhed i   implementeringsprocessen.

Husk at melde dig til podcastet, så du bliver først med nyt om hvordan du kan få noget til at ske med nogen. Danmarks eneste podcast om adfærdsledelse og implementering med mening, handling og resultat. 

"Mad regnes ikke som en del af behandlingen, men som en service”. Ifølge en af dagens to gæster er det problemet. Det har man gjort noget ved i køkkenerne bag Herlev og Gentofte Hospital. Her står man 365 dage om året bag tilberedningen af et stort antal måltider. De får det til at ske, og gennem en massiv omlægning af og forandringer i adfærden både foran patienten og optimering af processerne bag scenen har man opnået markante resultater: Resultater, der både gælder sundhed, æstetik, klima og forretning:

Men hvordan får man forandringer med så imponerende resultater til at ske? Vi taler om forandringer i valgmulighederne for patienterne. Vi taler om forandringer i inddragelse og samarbejde med henblik på at lave et storkøkken med god smag. Vi taler om forandringer i processer, der sikrer gevinstrealisering i stor skala. Vi taler om forandringer i adfærd både i køkkenet og hos patienterne. Vi er på besøg i køkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital.

I denne episode taler Henrik Dresbølk med Marianne Lange og Jesper Vangdrup. Marianne har til daglig ansvar for det det økonomiske, mens Jesper har ansvar for den kulinariske del.  Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater

"Jeg forsøger at vække fascinationen ved ting, som vi i voksenlivets lag på lag af vaner og hverdagens rutiner ikke længere ser."

I denne episode skal vi tale om, hvorvidt det er muligt at genfortrylle verden ved at kigge ned under hverdagens selvindlysende forhold og vanens tunge lænker. Den tyske filosof Martin Heidegger mente, at vi først lærer en genstands funktion at kende, når tingen går i stykker, fx en hammer, der knækker. Men dagens gæst mener, at vi gennem beskrivelse af tingene og små detaljer kan genopdage verden og fortrylle den med et enkelt blik, samtidig med at vi erfarer, at vi er ét med tingene, og tingene er ét med os. Verden behøver ikke at gå i stykker, før vi kan se den. Vi skal blot lære at se det store i det små. Her ligger undringskraften, taknemmeligheden og kærligheden til verden. Det handler om dyb forandring og transformation, der sker gennem små tekster. I denne episode taler jeg med Jeppe Krogsgaard Christensen. Jeppe har udgivet en række roste romaner og kortprosasamlinger.Han har også ved flere lejligheder modtaget legater fra Statens Kunstfond og blev i 2023 tildelt det prestigiøse Albert Dams mindelegat. Imotiveringen lød det: ‘Krogsgaard Christensen har skrevet en række underfundigt tænksomme bøger, som hver især insisterer på at gå sine egne veje, aldeles upåvirkede af trends og tidsånd. Udover egenartetheden har bøgerne et meget højt litterært niveau tilfælles.’

Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater.' Jeg er jeres vært, Henrik Dresbøll.

"Plottet i showet er, at hovedpersonen (sammen med en anden fyr ved navn Christoffer) gerne vil undgå at få opgaven med at gennemføre et nyt "pilotprojekt". Derfor foreslår de med vilje noget, de synes er "dumt", nemlig henholdsvis "Undringsdrevet innovation" og "Mikrohandlinger”. 

Sådan skrev dagens gæst, Per Helge, det for mig, da vi begyndte at forberede dagens podcast. Da jeg er den skyldige i at have spredt og udbredt ordet mikrohandling, så straks greb jeg bolden for at høre, hvordan dette ord var havnet i Per Helge Sørensens show "Djøf med Løg(n)".

Emnet for dagens podcast er, hvordan humor kan bidrage til at få noget til at ske, og om den ligefrem kan bidrage til ny adfærd. . Per har arbejdet som embedsmand og strategikonsulent i mange år. I 2013 sprang han ud som komiker med showet "Djøf med Løg(n)". Han er forfatter og har optrådt med shows om det meningsløse bureaukrati på konferencer og medarbejderseminarer i hele landet.

Lyt med og lær mere om

Ja, faktisk er mikrohandlinger måske ikke så dum en ide eller greb endda 

Hvis vi skal have noget til at ske, nytter det ikke, at alle taler. Der skal også være nogen, der lytter. 

I denne episode taler vi om, hvordan vi bliver bedre til at lytte opmærksomt og derigennem blive mere effektive til at implementere nye tiltag og forandre og forbedre noget til det bedre. At lytte er også en handling. At tale er en handling. Men på hvilken måde kan vi tale om det som handlinger, at både tale og lytte? Og hvordan kan det at lytte være en af de stærkeste forandrende kræfter i organisationer og menneskers liv? Og har vi glemt, hvad det vil sige at lytte for alvor, ikke blot som påskud for selv at snakke og gøre sig interessant? I denne episode lytter jeg til og taler med journalist, forfatter og foredragsholder Anders Stahlschmidt.

Med afsæt i Anders' seneste bog "Den opmærksomme lytter" undersøger vi, hvad der skal til for at blive bedre til at høre, hvad andre siger. Her finder vi måske en af de vigtigste nøgler til at ændre adfærd og få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.

Betydningen af at lytte opmærksomt: Episoden fokuserer på vigtigheden af ikke kun at tale, men også at lytte opmærksomt for at opnå handling og forandringer.Undersøgelse af lytteadfærd: Gennem samtalen med Anders Stahlschmidt og hans bog "Den opmærksomme lytter" undersøges, hvorfor opmærksom lytning er afgørende, og hvordan det kan påvirke adfærd og resultater.Identifikation af barrierer: Der diskuteres også barrierer for opmærksomt lytning og konsekvenserne af at mangle denne færdighed, herunder mindre produktivitet, flere fejl og svagere relationer.Løsninger og værktøjer: Lytteren præsenteres for praktiske løsninger og værktøjer til at forbedre lytteadfærd, herunder et lytte-kompas og seks greb til at skabe en mere opmærksom lyttekultur.Effekter og muligheder: Endelig udforskes de positive effekter af en forbedret lyttekultur, herunder bedre håndtering af fejl, forandringer og implementering, samt en invitation til at udføre en lyttetest for selvrefleksion.

Denne episode tilbyder dermed ikke kun en forståelse af, hvorfor opmærksom lytning er vigtig, men også konkrete værktøjer og refleksioner til at implementere denne færdighed både personligt og i organisationer

Et gevinstkort er et værktøj, der bruges i projektledelse og til implementering af strategier og initiativer. Det primære formål med gevinstkortet er at identificere, organisere, planlægge og spore de fordele, et projekt eller initiativ forventes at levere. Men når det kommer til handling, følger vi så kortet eller landskabet? Dette spørgsmål opstår ofte, når vi implementerer nye tiltag, der kræver handling fra dem, der ikke sker af sig selv. Følger vi de stier, veje og punkter, vi forestiller os at møde i landskabet på vores vej mod vores gevinster og mål, og som vi har på vores indre mentale kort, når vi planlægger vores projekter, eller tilpasser vi os til terrænet og de faktiske vilkår for at nå vores mål? Adfærdspsykologen Karl Weick betragtede fx kortet kun som et redskab til at træffe strategiske handlinger. Hvem er den realistiske - er det personen, der følger den udlagte plan, eller er det personen, der følger landskabet? Hvad nu hvis vi tilføjer 'gevinst' til kortet? Hvad betyder det så? Og kan et værktøj som et gevinstkort bruges til at løse et dybt problem som klimakrisen? Kan vi omdanne en uoverskuelig kompleks virkelighed af krav og forventninger kombineret med stor usikkerhed om fremtiden til tre strategiske programmer, der kan tjene som kort for implementeringen?

Ja, hvis man spørger de to gæster i denne episode. Velkommen til jer. Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune, og Henrik Dan Hildebrandt, der er direktør for Reno Syd med administration i Skanderborg

Lyt med og lær:

- Oplev gevinstkortets nøglerolle i kampen mod klimaforandringer: Morten Westergaard og Henrik Dan Hildebrandt udforsker hvordan gevinstkort er afgørende for at implementere klimatiltag-Dyk ned i kompleksiteten af klimakrisen og menneskelig adfærd: Henrik Dresbøll og gæsterne udforsker den menneskelige psykologi bag vores reaktioner på klimaændringer.- Få praktiske eksempler på gevinstkortets effekt: Hør hvordan gevinstkort kan hjælpe organisationer med at navigere og skabe forandringer i klimakrisen.- Kritisk refleksion over begrænsninger og udfordringer: Lyt til en diskussion om udfordringerne ved stringent brug af gevinstkort og hvordan man tilpasser dem.- Fremtidens perspektiver og innovationer: Bliv præsenteret for nye tilgange til at integrere gevinstkort i klimaindsatsen og gøre dem mere effektive.

Når vi taler om mental træning af atleter, handler det om at hjælpe topatleter med at holde fokus på opgaven, målet eller deres gameplan på et ekstremt højt plan. Men man behøver ikke at være topatlet for at kunne lære noget om ens hverdagsadfærd og hvordan man kan drage fordel af at kunne holde fokus på opgaven, selv på en almindelig grå mandag i november. At håndtere det mentale pres fra en hektisk hverdag eller presset under et langt løb, er en af de mest kritiske succesfaktorer, når vi taler om at stå i såvel forandringens behag som ubehag på vej til at opnå vores mål. Dette gælder både når vi skal forandre adfærd og gøremere af nogetfor at nå vores mål, f.eks. at øge den distance vi vil løbe, eller gøre mindre af nogetfor at nå vores mål, f.eks. ikke at løbe 80 km hver dag, men kun løbe det hver anden dag.

I dag skal vi altså tale om, hvordan man bruger mental træning til adfærdsforandringer, både når vi vil gøre noget mere eller mindre af noget. Spørgsmålet er: Hvordan får du noget til at ske, der ikke sker af sig selv, men som er afgørende for at du kan opnå dit mål? Til at hjælpe os med at udfolde dette emne og svare på dette spørgsmål, taler jeg i dag med søstrene Camilla og Johanne Prisak. Til daglig driver I firmaet Mental Atlet og har begge en kandidatgrad i Idræt og Sundhed med specialisering i sportspsykologi fra SDU. Og så er de begge ultraløbere.

Lyt med og få:

- Forståelse af adfærdsændringer: Få en klar forståelse af, hvordan mental træning kan hjælpe med at tackle adfærdsændringer, både når man ønsker at øge eller mindske en bestemt aktivitet eller vane- Anvendelighed i hverdagen: Opdag hvordan teknikkerne inden for mental træning ikke kun er forbeholdt eliteatleter, men kan anvendes af alle for at forbedre hverdagsadfærden og håndtere presset fra en travl hverdag.-3 R'er modellen: Lær om den effektive 3 R'er-model (Registrér, Release, Refokusér) og hvordan den kan hjælpe med at opretholde fokus på opgaven og målet, selv når distraktioner opstår.- Konkrete løsninger: Opnå konkrete løsninger til hver af de tre faser i 3 R'er-modellen gennem forskellige mentale træningsøvelser, herunder mindfulness, distancering og visuel koncentration.- Fremtidig praksis og refleksion med søstrene Prisaks få-det-til-at-ske-liste: Reflekter over den erhvervede viden og tænk over, hvordan man kan integrere disse teknikker i ens egen praksis for at opnå ønskede adfærdsændringer og mål.

BONUS: Episoden indeholder 7 min guidet meditationsøvelse, som lytteren kan sidde med på, og dermed få sat handling bag ordene:

I Vesten er vi underlagt den forestilling, at noget sker, fordi nogen gør noget. Der er agens bag verdens forandringer. Der er årsag og virkning. Men hvad nu, hvis noget sker, fordi det sker for én, uden at man aktivt skal gøre noget? Hvad nu, hvis de største resultater kommer, når du ingenting gør? Når du er stille. Når du sidder. Når du ikke tænker på noget. Når du ikke gør noget. Er i verden med et fokus: dit åndedræt.

Normalt kommer den grundide med en religiøs overbygning, forstået på den måde, at man i det totale nærvær har kontakt med en højere eller større magt. Du får adgang til nærværet på grund af en gud. Men hvad nu, hvis man kan frakoble det religiøse og blot arbejde ud fra ideen om, at man kan få alt til at ske, ved ikke at gøre noget, og at det samtidig kan komme alle andre følende væsner til glæde og gavn? At man kan opnå de største forandringer og resultater uden ydre handling, ideer og guder? At man ikke behøver en stor gud for at gøre jeg'et lille, men at man omvendt ikke må gøre JEG'et så stort, at man selv tror, man er gud.

Ifølge dagens gæst er alt dette muligt; han kalder det for pragmatisk buddhisme.:

Lyt med og og lær om:

Pragamatisk tilgang til buddhismen: Opdag hvordan pragmatisk buddhisme skiller sig ud ved at fokusere på praktiske anvendelser af Buddha's lære i det hektiske og omskiftelige hverdags liv.Meditationspraksis for hverdagen: Lær hvordan opmærksomhedstræning og meditation kan integreres i din daglige rutine for at skabe ro, balance og stabilitet i sindet.Løsning på livsudfordringer: Forstå hvordan pragmatisk buddhisme kan være en effektiv tilgang til at tackle problemer og udfordringer i livet ved at skabe klarhed, ro og en dybere forståelse.Den Trefoldige Træning: Få indblik i de tre centrale elementer af buddhistisk praksis - moral, ro og balance, samt visdom - og hvordan de kan anvendes for at skabe positive forandringer i ens liv.Serenity Prayer i buddhistisk kontekst: Oplev en tilpasning af den velkendte Serenity Prayer til en pragmatisk buddhistisk tilgang, der fokuserer på at opnå sindsro, mod og visdom i mødet med livets udfordringer.

Episoden vil guide dig gennem disse koncepter og give dig konkrete redskaber til at integrere pragmatisk buddhisme i din daglige tilværelse for at skabe positive forandringer.

Today, we're delighted to host an exceptional guest, Amy Edmondson, a distinguished professor of Leadership at Harvard Business School. Amy's credentials are impressive: she's penned seven books and over 75 articles, gaining recognition for her trailblazing work on psychological safety. In her latest work, "The Right Kind of Wrong: The Science of Failing Well," now available in Danish, Amy delves into the intricate relationship between psychological safety and intelligent failure.

Our focus today is on understanding and embracing failure. Success isn't just about taking risks; it's also about being prepared to face and learn from failure. But how do we constructively discuss failure? What kind of environments foster a mindset where learning through failure is not just accepted, but encouraged? How can we transform our relationship with failure, mistakes, and setbacks, turning them into stepping stones for success?

In this episode, we'll explore these questions and more. We'll examine how to place failure at the heart of our endeavors and discuss strategies for 'failing well' – making mistakes that lead us in the right direction. Join us as we unpack how to harness the power of failure to fuel creativity, resilience, and adaptability. Let's dive into the art of making it happen by failing well, thriving, and responding positively to change. 

Listen and learn:

Du kender det godt. Det, du har været med til at bygge, får du et større ejerskab og engagement i. Det kan være maden, du laver selv, eller skabet, du selv samler fra IKEA. Effekten kan vi kalde for samle-selv-skab-sammen. Den effekt har kommunerne også lært at bruge. Her taler man om borgerinddragelse og samskabelse. Men hvor mange kommuner taler om borgerinddragelse, er der færre, der formår at omsætte det til praksis, og endnu færre får det til at ske i stor skala. Sådan er det dog ikke i Odense. Her har man nemlig som erklæret mål at gøre det til byens særkende, at byens borgere inddrages i samtalen om den by, man ønsker at bo i. 

Nogle af svarene på disse spørgsmål kender man i Odense Kommune. Her har man nemlig inddraget mere end 28.000 borgere og mere end 230 foreninger i en samtale om, hvordan man skal bruge 625 millioner på fremtidens skoler frem mod 2030. Det svarer til, at 13% af byens borgere har givet udtryk for deres ideer, bekymringer, drømme og prioriteter. Måske er det faktisk Danmarks største borgerinddragelsesprojekt. I dag skal vi tale med Kåre Nygaard Pedersen. Kåre er i dag leder af Borgmestersekretariatet & Borgerinddragelse i Odense og har en baggrund i statskundskab fra SDU. Tak, fordi du vil være med i denne podcast, hvor vi fokuserer på, hvordan du får noget til at ske, der ikke sker af sig selv, med fokus på samle-selv-skab-sammen-effekten."

For at være realistisk i dagens samfund må man være troende, mener jeg, for ellers  tillægger man sig selv for meget magt....som troende inddrager jeg det ufattelige og slipper livet løs i et samspil med både magtesløshed, medlidenhed, menneskelighed og mirakler", siger dagens gæst Preben Kok

Midt i alle forandringerne er der noget, der ikke forandrer sig. Noget ved sindet er uforanderligt. Nogle grundlæggende og fundamentale dynamikker i og mellem mennesker, samt historier og fortællinger, der kan ledsage mennesker gennem livet, hvis man vel at mærke åbner sig for dem, stiller sig lyttende, spørgende og modtagende over for dem. Gør man det, hænder det, at noget kan ske med én, som man ikke selv er herre over. Det kan ske i kærligheden, det kan ske i troen, det kan ske i krisen. Hvad det er, viser sig ofte i det uperfekte, i sprækkerne mellem vores intentioner og handlinger. I de situationer, hvor vi kommer til kort. Hvor vi må opgive. Her sker der noget. Hvordan man kan få noget til at ske med det uperfekte, og hvordan vi mennesker bliver mødt af fortællinger og dynamikker, der kan hjælpe os, taler vi i dag med tidligere sygehuspræst og forfatter Preben Kok, om. 

Lyt med og lær mere om:

Hvis du kan lide hvad du hører, så husk at følg vores podcast og del det med venner, familier og kollegere. 

Din rejse fra intention til handling

Velkommen til det tredje special-afsnit af vores podcast, hvor vi dykker ned i Adfærdsrejsen.

Fra personlige fortællinger til konkrete cases fra organisationer, giver vi indblik i de forskelligartede endemål, som adfærdsrejser kan have.

Og ikke nok med det, vi runder af med at dele Henriks tre vigtigste principper for at lykkes på adfærdsrejsen.

Efter at have udforsket hvad og hvem der driver forandringer, retter vi nu fokus på, hvordan disse forandringer sker.

Centralt står spørgsmålet: Hvordan får vi noget til at ske, der ikke sker af sig selv gennem ændringer i adfærd?

Med ekspert i adfærdsledelse Henrik Dresbøll, kan du blive klogere på, hvordan man kortlægger en kæde af handlinger - fra intention til handling og til mål ved at kortlægge adfærdsrejsen.

Rasmus Amtoft er som altid vært for vores tema-episoder, og jeg glæder mig til at tage dig med på denne adfærdsrejse. 

Lyt med for at opdage, hvordan du kan omsætte intentioner til konkrete resultater.

En af tidens store diskussioner i ledelse og organisation er, hvordan vi skal indrette os på arbejdspladsen. Vi taler om den hybride organisation som en organiseringsform,
 der kan danne de rette fleksible rammer om morgendagens adfærd. En organisation, der kombinerer elementer fra forskellige
 organisatoriske strukturer eller kulturer for at opnå optimale resultater. Men hvordan ser den hybride organisation ud?

Til at hjælpe os med at svare på det taler jeg i dag med Ph.D. i ledelse og organisation Lise Dahl Arvedsen.

Lyt og lær mere om:

- Hvilken organisering understøtter bedst, mest effektivt og meningsfyldt, at mennesker kan ændre, tilpasse sig, respondere og håndtere en hurtigt forandrende virkelighed? 

- Hvilke strømninger og paradigmeskifte er vi vidner til i disse år? 

- Hvilke greb, tankesæt og tilgange kan vi have til at forme og skabe de mest optimale rammer for fremtidens arbejde og med muligheden for at leve med mening og magelighed
 i mere hjemlige omgivelser - også på arbejdspladsen? 

- Kan den hybride organisation skabe mere trivsel, mindre stress, bedre performance og en solid bundlinje, een gang for alle?

- Hvordan kan mikroforandringer, refleksive praktikere og rollemodeller bruges i hverdagseksperimenter til praksisnær undersøgelse af, hvordan den hybride organisation
 ser ud i jeres kontekst?

Et professionelt læringsfællesskab er en metode til at fremme kollaborativ læring blandt kolleger inden for et bestemt arbejdsmiljø eller fagområde. Det bruges ofte i skolerne som en måde at organisere lærere i arbejdsgrupper for praksisbaseret professionel læring. Trods de mange gode intentioner bag arbejdet med udvikling og implementering af de professionelle læringsfællesskaber viser det sig i praksis ofte svært at oversætte intentionerne til faktiske handlinger med mening og resultat, der kan komme såvel voksne som børn til glæde og gavn. Samme udfordring stødte man på i Mariager Fjord Kommune. Her valgte man derfor at gå konkret, systematisk og professionelt til værks ved at bruge få-det-til-at-ske-metoden som et praksisnært og handlingsorienteret værktøj. Arbejdet bar frugt, og skolerne kan derfor høste konkrete og målbare gevinster på alle kommunens 10 skoler. Til at forklare hvordan
 man gjorde det i praksis, taler jeg i denne episode med Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos forlaget og konsulenthuset Dafolo. 

Lyt med og lær mere om:

Min viise og nu desværre afdøde professor Hans Jørgen Schanz siger et sted: “Alle ved, at verden forandrer sig ustandseligt, og mange mener derfor - helt fejlagtigt - at det samme gælder menneskene”. Der er noget uforanderligt i alt det foranderlige. Derfor kan vi med fordel skelne mellem evolutionær og kulturel udvikling. Hvor den evolutionære udvikling og forandring foregår langsomt, løber den kulturelle forandring af mennesker noget hurtigere. Men hvad er det, der ikke ændrer sig? Hvad sker der i krydset mellem det biologiske og det kulturelle? Mellem det biologiske substratum, fx gener, hjerne og kroppens kemi, og så det oplevelsesmæssige plan, hvor vi taler, oplever hinanden i grupper og skal arbejde sammen om at få noget til at ske. Hvad betyder det for vores tilgang til forandringer, ledelse og implementering, at vi har 99% til fælles med aben? Hvad betyder det, at aben flytter med i forhold til magt, begær og det sociale hierarki? Hvad er det, vi skal være særligt opmærksomme på i forhold til det, der ikke forandrer sig, når vi skal have noget til at ske med nogen, der ikke forandrer sig af sig selv? Til at hjælpe os med at svare på det har vi i dag besøg af erhvervspsykolog og forfatter Troels Gottlieb. Troels er forfatter til bogen Aben følger med – magt og begær i menneskets psykologi.  

Lyt med og lær om:

Din adfærd leder til forandring. De fleste forandringer, som du er ansvarlig for, starter med at du leder din egen adfærd. Derfor taler jeg om adfærdsledelse.
Det er hovedpointen i dette temaafsnit af podcastserien Få det til at ske. 

Her vender vi mikrofonerne om, og i denne episode er jeg heldig at blive interviewet af journalist Rasmus Amtoft.


Lyt med og lær mere om, hvordan du praktiserer adfærdsledelse:
* Start med slutningen og spørg, hvordan den ønskede adfærd ser ud.* Hop tilbage til startlinjen, og spørg hvilke mirkohandlinger, der bringer os i retning af mål og ønsket adfærd.* Hvilke anledninger kan du skabe til at få det til at ske.* Hvordan kan du koble de små skridts succes sammen med det store strategiske billede gennem praksisfortællinger fra organisationens hverdag?
* Fortæl om de fejl, du selv har lavet. Gå foran med din egen adfærd.
* Gør det let for dem, der skal ændre sig og tage et skridt ud i det ukendte.
* Gør adfærdsforandringen attraktiv ved at forankre den i et fagligt udbytte.* Adfærdslederen bryder KPI’erne ned til mindre dele for at sikre, at vi får alle med løbende.
* Vi får kun 80% med og resten med, når de ser, det virker.* Gør det indlysende, attraktivt, let og givende.* Konkret case, hvor vi anvender adfærdsledelse og opnår markante resultater med ODENSE KOMMUNE, der opnår at få 1587 timer mere om ugen til plejecentrene i kommunen.
* Du kan godt være medarbejder eller leder - og adfærdsleder på samme tid. Adfærdsleder er nemlig en rolle, du kan tage på dig på samme måde som rollen som forandringsleder eller projektleder.

“Hvis medarbejdere ikke kan finde sig selv i strategien, så finder de sig IKKE i strategien ..."

Hånden på hjertet, hvis jeg vækker dig klokken 3.00 om natten og beder dig om at definere, hvad forskellen er på mission, vision, værdier og strategier, vil du så bestå testen? Jeg ville ikke. Med sin nye bog har Christian Nyvang Qvick sat sig for at bedrive en solid gang ‘begrebshygiejne’ for netop at gøre det klart og brugbart for os, hvad de termer betyder, som alle taler om, men færre kan definere, og ikke mindst vise hvad deres funktion er. Mission, vision og værdier kan være byggeklodserne i en ny strategi. 

I denne episode undersøger vi, hvad strategiens rolle er i forhold til at få det til at
 ske, der ikke sker af sig selv, og hvordan det hænger sammen med succesfuld implementering. Sætter strategi rammer og retning? Sætter strategien spilleregler for, hvor vi skal spille, og hvordan vi skal vinde? Eller skal strategien fungere som anledning for handling? Hvordan kommer vi fra ‘papir til praksis’? 

Lyt med og lær om:

“Vi skaber i dag nøjagtig de samme resultater på det sociale område, som vi gjorde for 40 år siden.” Med den påstand åbner Bo Jensen sin nye bog om implementering på socialområdet. Skal vi have noget til at ske, der kan komme mennesker af kød og blod til glæde og gavn, skal vi ifølge forfatteren have et nyt tankesæt og en ny tilgang til implementering på socialområdet. En tilgang, der tager afsæt i, hvordan mennesker reelt er indrettet og handler, og ikke hvordan de opfører sig i en teoretisk model. Vi skal bruge en viden, vi allerede har, men som vi i jagten på produktivitet og effektivitet har glemt. Til at introducere, hvordan vi gør det, taler Henrik Dresbøll i dag med Bo Jensen. Bo er til daglig chefkonsulent for kontoret Psykisk Sårbarhed. Og så er han formand for bestyrelsen i Dansk ImplementeringsNetværk.

 Lyt med og lær mere om:

Vanen tro får du tre konkrete principper til at få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.

Vi lever i en verden fuld af komplekse problemer, hvor der ofte er behov for at gå nye veje for at nå vores mål. Mange taler om det, men færre ved, hvordan man rent faktisk praktiserer det. Hvordan forandrer, forvandler og forbedrer vi organisationslivet, så vi kan levere på vores mål i en kompleks verden? Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi er trygge nok til at eksperimentere, tage risici og lære af vores fejl og tale om de svære emner?

I denne episode dykker vi ned i begrebet ”psykologisk tryghed”. Hvad er det? Hvorfor er det vigtigt? Og hvorfor taler alle om det? Er det bare et buzzword? Eller er det en forudsætning for en kultur, hvor alle er åbne omkring fejl, sårbarheder og de svære spørgsmål – en hittepåsom praksis, hvor alle iagttager, giver og modtager fejl som invitationer til deltagelse og hjælp? Er psykologisk tryghed en individuel følelse, eller er det noget, der skabes i fællesskab og vokser ud af vores kollektive handlinger, hvor vi i fællesskab lykkes med at løse komplekse problemer?
Peter Andersen er ikke kun redaktør af denne antologi, du har også skrevet en bog om koblingen mellem psykologisk tryghed og kollektiv mestring. Derudover er du også direktør for Forlaget og Kompetenceudvikling hos Dafolo.

Lyt med og lær om:

Velkommen til et tema-afsnit af Få det til at ske-podcasten. 

Her fokuserer vi på ét element fra adfærdsledelse og forskningen bag. Vi dissekerer elementet og viser dig, hvordan du helt lavpraktisk implementerer det i dit liv eller din organisation.

Med afsæt i sine mange års erfaringer med forandringsprocesser og ændring af adfærd hjælper Henrik Dresbøll dig med at finde konkrete muligheder for at skabe meningsfulde og bæredygtige forandringer og sprede morgendagens adfærd.

Formålet er at give dig redskaber og viden, så du kan gå fra intention til handling og skabe resultater – én mikrohandling ad gangen. Vi kalder det mikrohandlinger med  bundlinje.

Kunsten kan forandre, forvandle, forbedre og frisætte - lyt med og hør hvordan man kan få det til at ske med Peter Martensen  og maleriet

Mand i en sort sø med flagrende hvidt A4-ark. Kvinde i hvid kittel i en sort jungle med balloner
 holdende et stort, hvidt og blankt æg. Peter Martensens billeder er udtryk i egen ret. De findes, og de hænger på væggen uden intention om at svare på noget. De vil udfordre, pirre, forstyrre. Vække undren. Stille spørgsmål. Selv siger Peter om sin kunst:

 “DET MENNESKELIGE. Her mener jeg: Kan det mærkes? Har det noget med mig at gøre? Ser jeg noget nyt? Bliver jeg udfordret? Gør det noget ved verden? Frisættelsen af det menneskelige i kunsten er mit svar på, hvad “det egentlige” handler om. Parret med streng
 form er dette det eneste, jeg kan forbinde med sandhed i forhold til kunst.” I dag taler jeg med Peter Martensen om, hvordan en pensel på et lærred kan få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv, og som samtidig forandrer, forfører og forvandler
 såvel skaberen af værket som beskueren. 

Peter Martensen er en dansk maler med internationalt format, hvis værk står med en stærk distinkthed, identitet og motivkreds.

Til at forstå frisættelsen af mennesket og muligheden
 for at noget kan ske i og med værket har Henrik Dresbøll  lavet en form for samtalen. En form, der er drevet af enkle spilleregler:
Vi skal igennem 3 rum i denne samtale Henrik har fundet 6 udsagn eller hypoteser om Peters værk og kunst. Påstande eller hypoteser, som i dette tilfælde er formuleret af ham selv. Det giver 2 udsagn til hvert rum. Hvert udsagn formulerer Henrik som en påstand eller en hypotese, som han læser op for Peter, og som han vil bede ham forholde sig til.

Vi mennesker er sociale væsner, der søger enighed og konsensus. Som professor Michael Bang Petersen ved Statskundskab ved Aarhus Universitet har sagt et sted: “Vi er mere optaget af at være enige, end af at have ret.” Det betyder, at vi kan blive ofre for gruppetænkning. Når vi laver skole og handler professionelt som fællesskab kan denne menneskelige og helt naturlige trang til konsensus og gruppetænkning blive en hæmsko for den faglige udvikling. Nu er der mange veje til faglighed, men én af dem er, at vi som professionelt fællesskab både har ret og pligt til at være uenige, når det vedrører sagen eller det egentlige, altså elevens dannelse, læring og trivsel. Til at tage os med ind i uenighedsfællesskabernes logik og svare på disse spørgsmål taler Henrik Dresbøll i dag med lektor og konsulent Helle Kloppenborg. Helle arbejder ved Københavns Professionshøjskole ved afdelingen for Skole, Undervisning og Læring med fokus på videreuddannelse. 

Lyt med lær mere om:

Både mennesker og organisationer lever i tid. Vi beslutter os i tid. Men meget af det, vi skal handle på, befinder sig i en anden tid. En fremtid. Tiden kan komme os i møde. Vi kan gå tiden i møde. Vi kan læne os ind i tiden. Vi kan strække tiden. Vi kan tænke tilbage på tider, der er gået. Men hvad gør vi, når målene er fjerne og ligger ude i fremtiden? Så skal vi træne os i at blive gode til at forestille os fremtiden og strække vores løsninger ind i fremtiden, hvis vi skal have noget til at ske. Hvordan du i praksis gør det, kan du blive klogere på i dette afsnit. I denne episode taler vi nemlig om, hvordan det er en forudsætning for at få noget til at ske, at vi kan gøre tiden handlebar ved at forbinde fortid, nutid og fremtid i vores praksis, rutiner og materialiteter. I denne episode handler det altså om tid, fremtid og adfærd. Kernespørgsmålet lyder: Hvordan gør man fremtiden handlebar?

Lyt med og lær mere om, hvad forskning og praksis kan fortælle os om:

Du får også Majkens brugbare få-det-til-at-ske-liste, der gør dig i stand til at arbejde konkret med tid, når du skal have noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.

Welcome to another episode of "Making It Happen", the podcast where we help you with insight on how to bridge the gab between intention and action and make things happen that do not happen by themselves. Today we are going to talk about the tricky world of motivation. 

Motivation is a bit of an unfaithful person.  One moment, you're all fired up to conquer the world, the next you're convincing yourself "I'm never doing this again." We're peeling back its layers, guided by years of research and practical wisdom.

And I am thrilled to introduce two esteemed guests who have dedicated their lives to the study of motivation. They're joining us straight from the University of Southern Denmark, at the Danish Centre for Motivation.

First, we have Professor Cecilie Thøgersen-Ntoumani. She's a renowned expert in the psychology of physical activity and health. She's committed to helping us understand the relationship between our minds, our bodies, and our drive to take action. Welcome, Professor Cecilie!

And we're equally privileged to be joined by Professor Nikos Ntoumanis, a Chartered Psychologist and esteemed Professor of Motivation Science. He's here to share insights from his extensive research into the forces that compel us to act, and the factors that hold us back. Welcome, Professor Nikos!

Together, we're going to untangle the mysteries of motivation, explore why it can be such a fickle friend, and discover how to harness its power more consistently. So whether you're looking to motivate yourself, or to inspire others, we've got some great insights in store for you. So, let's dive in!

“Vi mennesker er sådan indrettet, at vi ikke reagerer på hinandens grundlæggende gode intentioner. Vi reagerer på det, der sker lige nu og her i de konkrete samspil.” 

Alt sker i et samspil, og forudsætningen for at få samspillet til at lykkes er vores menneskelige evne til at danne og være i relationer privat som professionelt.  Relationer til os selv, relationer mellem hinanden og relationer til verden. Når vi lærer, når vi trives, og når vi dannes, så sker det, fordi vi er i helt særlige former for relationer. Fx relationen mellem eleven og læreren eller pædagogen. Den professionelle relation. Spørgsmålet er nu, om man kan lære at være relationel. Hvilke kompetencer kræver det at handle relationskompetent? 

Hvad består kompetencen i, i handling, ord og indstilling til verden? Hvordan kan vi se den udfoldet i praksis, og hvordan understøtter - og kan vi se - konsekvenserne af, at eleven er blevet mødt og set relationskompetent? Det er nogle af spørgsmålene for denne episode, hvor vi taler om, hvordan man kan få noget til at ske, der ikke sker af sig selv, gennem relationskompetencen. Til at folde dagens emne ud og perspektivere det i forhold til at få noget til at ske med nogen gennem professionelle samspil og derigennem bidrage til at forandre, forbedre og forvandle hverdagspraksissen, så læring, trivsel og dannelse kan blomstre, taler jeg i dag med Louise Klinge. Louise er Ph.D., selvstændig og børneskoleforsker og leder af EDUK samt medlem af Børnerådet.

I denne podcast kan du høre og lære mere om:

Du får Louises få-det-til-at-ske-liste og et overraskende valg af udgangscitat. Lyt med lige her - og del gerne episoden med en kollega eller ven:

“Sande forandringer sker … når mennesker begynder at forfølge potentialer og ikke blot sandsynligheder. Mit studie af klimabevægelsen har lært mig, at den næste store grønne transformation kommer nedefra og ikke oppefra”.

I denne episode af podcastserien Få det til at ske taler Henrik Dresbøll om handlingsfrihed med Maria Toft. Maria erklærer sig selv for en ”alternativ hedonist-aktivist”, og så er hun politolog. Maria studerer ikke bare handlingsfrihed som teoretisk fænomen, men praktiserer selv handlingsfrihed i en radikal grad. Marias teorifelt strækker sig over områderne governance, bæredygtighed, klimapolitik, politisk adfærd, komparativ politik, netværksteori samt sociale bevægelser. 

Marias baggrund er fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet samt fra specialiseringen i ”International energy” ved Sciences Po i Paris. Og hun er ankerkvinden bag hashtagget #pleasedontstealmywork. I denne episode taler vi om, hvordan vi først kan få noget til at ske, når vi ser på potentialer og ikke sandsynligheder. 

Lyt og lær mere om:

Og så får du Maria Tofts tankevækkende få-det-til-at-ske-liste.

“Af mennesker kan man forvente det uventede”, siger Hannah Arendt.

En forudsætning for, at noget kan ske med nogen, er ifølge den tyske filosof Hannah Arendt, at vi er født ind i en fælles verden, og at individet bliver til gennem den fælles virkelighed. Det fælles er altså forudsætningen for, at den enkelte kan få noget til at ske. 

Handling sker mellem mennesker. Handling er uforudsigelig, spontan, fri. Handling kan være en ny begyndelse. En konstant menneskelig mulighed. Med hvad er handling egentlig for en størrelse? Er der forskel på handling i forhold til handlingens formål, fx i arbejde, i præstation, i at tage vare på sig selv og livet?

Hvad er forskellen på adfærd og handling? Er der nogen forskel? Hvad vil det sige at leve et aktivt liv? Hvad vil det sige at handle sig til tænkning? Hvad vil det sige at have handlekraft, når vi taler forandringer og implementering? Hvad kan vi lære af Hannah Arendt i forhold til at forstå VITA ACTIVA i en organisationskontekst?

Til at hjælpe os med at svare på disse spørgsmål taler Henrik Dresbøll i dag med Anne Marie Pahuus. Anne Marie er filosof, prodekan ved Aarhus Universitet, og så har hun særligt forsket i fænomenet kærlighed og ikke mindst Hannah Arendts samlede filosofiske værk.

Lyt og lær mere om:

Og du får Anne Marie Pahuus’ indsigtsfulde få-det-til-at-ske-liste.

"Jeg står helt tæt på lærredet uden overblik, jeg koncentrerer mig om den rigtige
 farve, den rigtige tone. Jeg ved, hvordan det ser ud på afstand. Ved, at når jeg baglæns træder tilbage, bygger rummet sig op skridt for skridt.”

Kunsten kan få os til at se. Kunst kan åbne døren ind til uendeligheden. Kunsten kan få noget til at ske med nogen. Lad kroppen tage plads i kunstens rum. Et rum. En stol. En skygge. Et lys. En farve. Et strøg med en pensel på et lærred af hør. Kunsten kan vække og skærpe vores sanseapparat og holde døren åben for underet, at vi er til. At rum findes. At vi findes inde i de rum, og at rummene findes inde i os. Kunsten kan forbinde mennesker med sig selv og hinanden. Maleriet kan modtage os og åbne et rum, der viser, at mennesket altid allerede er i verden afstandsløst som krop og sansning i rum, før vi er i verden som sprog, refleksion og afstand mellem mennesker og verden. Kunsten kan være fysisk maling på et lærred, hvor 2D bliver til 3D, og den kan være modtagelsesrum for drømme, begær og længsler. Kunst kan forandre mennesker. Kunsten kan få det til at ske. At noget kan ske. Kunsten kan vise os, at alt kan ske. Kunsten kan stille spørgsmål. Kunst kan forstyrre sansningen, så vi faktisk ser noget andet og nyt og ikke blot spejler os i de forventninger, vi selv har kastet ud i verden i mødet eller i de sociale mediers rum. Men hvordan kan kunsten i et penselstrøg eller to gøre alt det?

Hvordan kan kunsten få det til at ske, der ikke sker af sig selv? I dag taler Henrik Dresbøll med en af Danmarks mest markante malere, nemlig Anette Harboe Flensburg. Anette har en konkret og praktisk tilgang til maleriet, men hun har også en filosofi for, hvad billeder er, kan og vil. I podcasten veksler vi mellem de to perspektiver for derigennem at indkredse kunstens forandrende og forvandlende potentiale.

Lyt med og lær om:

Du får vanen tro Anette Harboe Flensburgs få-det-til-at-ske-liste.

Mening driver adfærd. Det er påstanden for denne episode, hvor vi dykker ned i de psykologiske grundbehov bag dét at få noget til at ske. Vi taler om, hvorvidt den påstand er rigtig, og vi bruger påstanden som vindue til at tale med, hvad vi mere konkret skal forstå ved begrebet mening. Vi dykker ned i forholdet mellem mening og forandring. Hvad er mening i en arbejdskontekst? Hvordan hænger mening og dét at få noget til at ske, der ikke sker af sig selv, sammen? Er der nogle psykologiske grundbehov, der kommer før oplevelsen af mening? Er mening måske den fjerde søjle eller det fjerde behov i selvbestemmelsens trio af de tre grundlæggende behov, nemlig behovet for autonomi, kompetence og samhørighed? Mener vi faktisk snarere handling end adfærd, når det kommer til at tale meningsfuldt om, hvad det er, der gør, at mennesker blomstrer, trives og er parate til, at noget andet og nyt kan ske?  Til at svare på denne episodes spørgsmål taler Henrik Dresbøll i dag med Ib Ravn. Ib Ravn er forsker og forfatter til en lang række af bøger om dagens emne.

Lyt med og bliv klogere på:

 Vanen tro får du en skarp få-det-til-at-ske-liste samt et overflødighedshorn af indsigter, du kan handle på, når du skal have noget til at ske sammen med nogen.

PÅSKE-SPECIAL. En dokumentarfilm taler med en stemme. Den ser verden fra et sted. En dokumentarfilm er et blik på verden. Den kommer til verden gennem et
 menneske og dets fortælling i forhold til den verden, det forholder sig til og fortæller. Dokumentarfilmen skaber en virkelighed, og den skildrer en virkelighed. Det menneske, der måske har hjulpet de fleste dokumentarfilm til at finde sin stemme, sit sted,
 sit blik og sit publikum, er den tidligere leder af dokumentarlinjen på den danske filmskole, Arne Bro. Arne ved om nogen, hvordan man kan få noget stort til at ske gennem små brud, fejl, afvigelser. Han ved noget om at starte. Han ved noget om lister og personlige
 forskrifter. Arne Bro er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole. 

Arne er teoretiker og aktiv kulturpolitisk debattør inden for film og specielt dokumentarfilm. Han har arbejdet som
 instruktør, redaktør, producer, og så er han tidligere leder af Den Danske Filmskoles dokumentariske linje.

Lyt med, hvis du er nysgerrig på:

Vanen tror får du Arne Bros få det til at ske-liste.

At få noget til at ske med sammen med og gennem andre i organisatoriske forandringsprogrammer er ikke noget, der sker af sig selv. Faktisk lykkedes vi kun med at realisere og opnå 20-30% af de strategiske mål, vi sætter os for at opnå. Hvis vi havde den succesrate på andre områder, ville vi straks ændre tilgang til vores praksis. I denne episode dykker vi ned i implementeringens dybe brønd af tværfaglige forskningsindsigter og praksiserfaringer for at blive klogere på, hvordan man kan forstå implementeringens hvad og hvordan. Ordet implementering dukker op i 1908. Begrebet ‘implement’ er kendt fra det 15. århundrede og refererer til brugen af værktøj til at udføre en opgave. Det engelske ord execute har været kendt siden det 14. århundrede, og ordet betyder gennemførelse, udførelse og henrettelse, hvilket må siges at signalere en vis form for handlekraft. Begge begreber kommer fra fransk, og betyder hvordan man udfører noget i praksis. Sådan lyder det i bogen, som dagens gæst er forfatter til. Nemlig dig, Søren Obed Madsen. Velkommen til dig Søren. Vi skal tale om din nye bog med den korte titel: Implementering - mellem snak og handling.Du har lovet os at indvie os i, hvordan implementering kan opfattes, bestemmes og forstås både som meta-disciplin og som praksis.   

Søren er lektor på Universtetet i Syd-Øst Norge. Han har arbejdet med rådgivning, uddannelse, strategier og analyser de sidste 20 år i både offentlige, private og non-profit-organisationer. Han er generelt interesseret i, hvordan aktører lokalt anvender styringsværktøjer. I sin forskning fokuserer han primært på, hvordan ledere oversætter strategier. Det er den fase, der er mellem udviklingen og eksekveringen af strategien.

Lær om:

- Hvordan sproget sætter rammer og grænser for implementering.

- Hvorfor al implementering er et spørgsmål om god oversættelse.

- Hvordan implementeringens fem dimensioner fra den instrumentelle til den fortolkende ser ud enkeltvis og i samspil.

- Hvorfor dårlig implementering er dårlig oversættelse.

- Du får Sørens få-det-til-at-ske-liste

Samlet set får du et forskningsbaseret, aktuelt og anvendeligt blik på hvad implementering, er, kan og kan praktiseres som som oversættelse mellem intentioner, handlinger og kontekster. 

En rationalistisk tilgang til implementering former ofte det politiske liv, beslutningssystem og den politiske praksis:  hvis politikerne ønsker en reform implementeret, så sker det, når det bliver sagt. Der er en mere eller mindre udtalt kausal kobling mellem ambitionen bag reformen og implementeringen
 af tiltag, der leder til den ønskede virkning i praksis. Problemet er, at den rationalistiske tilgang til implementering smitter, og derfor kan organisationer med eller mod deres gode intentioner overtage denne simple mål-middel tilgang til at få det til at ske, når de står over for implementeringsprojekter. Men offentlige organisationer drives ikke kun af rationelle aktører med 100% energi, fokus, bevidsthed og opmærksomhed. De drives af mennesker, normer, rutiner og vaner. Hvis man ønsker at opnå implementering med effekt, så må man gå anderledes til at få det til at ske, der ikke sker af sig selv. Til at indvie os i, hvordan man gør det i teori såvel som praksis, taler jeg i denne episode med lektor emeritus Steen Juel Hansen.

Kommunikation er det mest potente værktøj, vi har i værktøjskassen, når det kommer til at skabe forandring og få noget til at ske. Sådan lyder det fra dagens gæst, Frederik Preisler. Frederik er en kommunikationsmand med en mission. Nemlig en mission om at "provokere til eftertanke". I en menneskealder har Frederik været med til at definere, hvad det vil sige at kommunikere med både vid, bid og kant, lige fra dagene i reklamebureauet Propaganda til i dag, hvor han er partner i bureauet Mensch. Til daglig arbejder han og hans kolleger på Mensch med kommunikation ud fra tilgangen, at "vi udvikler det indviklede, og I beskæftiger jer med dét, der er vigtigt for nogle og interessant for nogle andre". Spørgsmålet for denne episode lyder: 
Hvordan kan kommunikation hjælpe med at få noget til at ske med nogen, der ellers ikke ville ske af sig selv? '
Kan kommunikation lede til ny adfærd? Kan vi tale os til handling? Eller handler vi os til det, vi taler om? 
Er kommunikation faktisk det mest potente våben? 

Passer vores teori om samfundet og menneskelig handling til den verden, vi lever i i dag? Passer vores praksis til vores tid? Hvad vil det sige at forandre noget i en verden præget af polykrisen i klima, mental mistrivsel, ensomhed, inflation og stigende energipriser? Hvad kalder det på i forhold til de unge generationer? Er verden overophedet af muligheder – og er det noget, der truer vores akutte behov for forandring, fx i forhold til naturen, mistrivslen og ensomheden i samfundet? Hvordan er vi havnet i den varme tid, og hvad betyder det for vores ideer om forandring og adfærd?

Det er spørgsmålene for denne podcast, der handler om hvordan forandring, handling og erfaring bliver mulige i en varm tid i vores forhold til naturen, hinanden og os selv. Til at hjælpe os med at sætte vores tid, tanker og forandringer på begreb taler Henrik Dresbøll i dag med rektor ved Københavns Professionshøjskole Stefan Herman. Tak, fordi jeg måtte komme og besøge dig. Velkommen til dig kære lytter.

Mange forandringer på de store velfærdsområder er det, vi kalder for
wicked problems.

Det vil sige dybe problemer, der indeholder mange problemer og derfor kalder på mange fagligheder for at udvikle forbedringer, der meningsfuldt kan forankres i praksis med effekt og varige resultater til følge. 

I en undersøgelse af, hvad der har positiv effekt på implementeringsarbejdet, beskriver 70 % implementeringsteams som nøglen til at opnå succes med implementering af forbedringer i hverdagen.  

I denne episode taler Henrik Dresbøll med Kamille Marie Pöckel om, hvordan ideen om implementeringsteams i såvel teori som praksis kan bidrage til implementering med resultat. 

Kamille er cand. psych. med speciale i ledelses- og organisationspsykologi. Hun er konsulent ved Marselisborg Consulting, og så er hun bidragsyder til bogenImplementering med effekt, der udkom i 2022. 

Vores tid er præget af ideen om, at kroppen er konkret, og at den rummer svarene på alt fra sundhed til mental sundhed. Vi taler om adfærd. Vi taler om data. Vi taler om alt det, der kan måles. Når vi taler om at få noget til at ske, taler vi om, at vi skal fra hovedet til fødderne. Fra tanke til handling. Kroppen er konkret, lyder det. Tankerne er abstrakte. Men forholder det sig nu således? Er kroppen det, der gør mennesker menneskelige? Måske er det omvendt kroppen, der er abstrakt eller tankerne, eller ja måske ligefrem ånden, der er det konkrete? At vi kun bliver konkrete sammen og gennem noget andet, fx et fællesskab. Hvad er det egentlig, der gør mennesket menneskeligt? Hvordan det forholder sig, og hvad det betyder for, hvordan vi skal forstå forandring og identitet, når nogen vil have noget til at ske med nogen, taler Henrik Dresbøll med tidligere valgmenighedspræst ved Vartov Kirke og religionsfilosof Niels Grønkjær om.

Film skal røre andre mennesker, end dem der laver dem. Det kræver, at vi kan identificere os med menneskene i filmen. Broen til den identifikation går gennem den adfærd, rollen har. Vi lærer karakteren at kende gennem brud på adfærden. I den forstand er film iscenesættelse af adfærd og handlinger i rum med henblik på at bevæge et publikum. Til at holde sammen på og koble skuespillernes adfærd sammen med publikums oplevelse af identifikation og brud kan ideen om den naturlige historie bruges. Den naturlige historie er på én gang helt enkel som en matematisk formel, og samtidig åbner den til en næsten magisk verden af oplevelser. På makroplanet kender du den naturlige historie fra den typiske juleaften, festen, restaurantbesøget. På mikroplanet kan det være at tage en kop kaffe, gå på toilettet, låse en dør op. Til at indvie os i den naturlige histories funktion taler Henrik Dresbøll i dag med Poul Nesgaard. 

Poul Nesgaard er en dansk journalist, foredragsholder og tidligere rektor for Den Danske Filmskole 1992-2014. Han arbejdede hos Danmarks Radio fra 1968 – 1992 og er tidligere bestyrelsesmedlem for Det Danske Filminstitut, TV 2 og medlem af Det kunstneriske Råd for DR.

Vi mennesker lærer af og handler ud fra, hvad andre mennesker begærer. Det forhold ved den menneskelige indretning kan både lede til noget godt og noget dårligt. De sociale medier formår at udnytte det mimetiske begær i deres favør. Med ny medieteknologi bliver vores sanser, mimetiske begær og opmærksomhed til varer, der kan udveksles ud fra ligningen: du får gratis information, og vi får din opmærksomhed, som kan sælges videre som produkt i form af reklamer. Fra at sociale mediers funktion er deling af information og kommunikation, bliver vores forhold til medierne en identitetsskabende relation. En relation, der ikke handler om at fremme et genuint fællesskab, men et fællesskab, hvor få bliver rige på bekostning af de manges begær, der vil opnå det samme. Vi bliver EKKOer af hinanden - i shitstorme og ekkokamre. Vi er kommet til at leve i HOMO ECHO’s tidsalder. Vi er blevet afhængige af at følge og spejle os i ekkoet fra andres liv. Homo Echo er det menneske, der lever evigt online og er dybt optaget af andre menneskers likes, begær og blikke. For at forstå den store fortælling under vores tidsalder og ikke mindst den filosofi, der ligger bag denne logik, taler Henrik Dresbøll med den norske journalist og forfatter Lena Lindgren. Ud over at være politisk redaktør på den norske avis Morgenbladet er hun også forfatter til den prisvindende bog EKKO – algoritmer og begær.Bogen er udkommet på dansk i 2022. 

Når vi taler om at få forandringer og forbedringer til at ske med ønsket om at forankre
 en ny praksis i organisationen, er det ikke umiddelbart filosofien, vi går til for hjælp. Ifølge filosoffen Ole Fogh Kirkeby er det forkert. Filosofien kan lige præcis opfattes som et lægemiddel, der kan gøre os klogere på os selv, hvad det vil sige at handle,
 og hvordan begivenhederne, som støder til, er vinduer til det, der forandrer sig.

Til at tage os med 2500 år tilbage i tiden og gøre os klogere på, hvorfor grækerne allerede den gang havde nøglerne til implementeringens hellige gral, nemlig
 hvordan fællesskaber kan få noget nyt til at ske med hinanden, taler jeg i dag med Ole Fogh Kirkeby.
Ole Fogh Kirkeby er en dansk filosof, ledelsesteoretiker og forfatter og professor emeritus ved
 CBS. Han er mag.art. i idéhistorie og dr.phil. i filosofi.

Kreativitet er en højtbesunget størrelse med høj værdi i et samfund, hvor alle skal være kreative, hittepåsomme og skabende. Men forsøger vi at indfange, hvad det er, der egentlig får det til at ske i kreative processer, bliver vi ofte mødt af en mur af abstrakte teorier eller tavshed. I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD zoomer vi ind på, hvad det er, der sker i de kreative processer. Til at gøre den kreative proces konkret for os taler vi i dag med Karin Ervin Worsøe. Karin har mere end 18 års erfaring med undervisning i den kreative proces. Udover 13 år som fuldtidsfaglærer på Den Danske Filmskole har Karin undervist på Rytmisk Musikkonservatorium, Kunstakademiet, Arkitekt- og Designskolen, Kunst- og Filmhøjskoler og diverse film- og TV-produktionsselskaber. I dag driver og ejer hun firmaet ZEROPOINT – kunsten at være sig selv.

Dagens samtalegæst har på et tidspunkt udtalt følgende: "Tigerspringet findes i hanefjeddet, og det betyder, at det er små praksisnære ændringer og erkendelser, der for alvor gør os klogere og dermed bringer undervisning og skolehverdagen videre”. 

Hvad det nærmere betyder, konkret og i praksis, skal vi tale mere om i dagens episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD. Her skal vi nemlig tale praksisnær skoleudvikling og hverdagsimplementering med Lise Tingleff Nielsen.  Lise er til daglig områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, forkortet EVA. Anledningen for samtalen er, Lise Tingleffs aktuelle bog, Skoleudvikling - en praksisbaseret tilgang.

Digitale forandringer og redskaber er blevet en fast del af skolens hverdagspraksis. Men hvor vi har meget forskning i digital praksis i undervisningsrummet, er der langt mindre forskning i konsekvenserne af digitale forandringer for ledelsesrummet. I denne case-episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi tale digital forandring, ledelse og implementering. 

Til at gøre os klogere på ledelse af digitale forandringer har Henrik Dresbøll i dag besøg af Søren Hornskov og Mette Juel. Søren er forsker og leder af Københavns Professionshøjskoles efteruddannelse og medforfatter til bogen LEDELSE AF DIGITAL FORANDRING. Og Mette, der er distriktsleder i Vallensbæk. Velkommen til dig Søren. Og varm velkommen også til dig Mette. Og ikke mindst velkommen til dig kære lytter.

I denne case-episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi tale kultur. Et nyt supersygehus er under opbygning i Odense, og med det kommer nye tider og krav om en ny arbejdskultur. Kultur er styret af værdier og overbevisninger, men hvordan undgår man at arbejdet med at omsætte værdierne til handlinger i hverdagen bliver for fluffy og abstrakt? Inspireret af Få-det-til-at-ske-metoden og ideerne om inddragelse og samskabelse har OUH kørt et forløb, hvor medarbejderne er blevet inddraget i at oversætte værdierne til mikrohandlinger, som gør det konkret, hvad og hvordan en værdi kommer til udtryk og kan opleves i hverdagens travlhed. Hvordan man gjorde det er emnet for denne episode, hvor Henrik Dresbøll taler med Henrik Seemann, der er stabschef på OUH, og Stinne Skydt, der er forbedringskonsulent samme sted. 

I denne case-episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi høre om, hvordan Brønderslev Kommune har arbejdet med prøvehandlinger i forhold til systematisk opfølgning i sagsbehandlingen for udsatte børn og unge. 

Ved at lave små ændringer i kommunens praksis for opfølgning har borgerne og kommunerne store gevinster at hente. 

Til at tage os igennem den samlede case med prøvehandlingen har Henrik Dresbøll i denne episode besøg af to kompetente gæster i podcasten, nemlig dig Pia Horndal, til daglig afdelingsleder for familieafdelingen BØRN & FAMILIE i Brønderslev Kommune, og velkommen til dig Louise Austeen Leth, til daglig specialkonsulent ved Socialstyrelsen i afdelingen for BØRN, UNGE & FAMILIER. 

Hvordan kan du vide, at du skal handle, før det er nødvendigt? At tænke og handle fremsynet og proaktivt ved at skabe flere handlemuligheder for såvel kunder som kolleger er et nøglespørgsmål for megen forretningsudvikling, ledelse og implementering. Med afsæt i den strategiske ledetråd, at handling skaber holdning, taler Henrik Dresbøll i denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD med Martin Baltser. Martin er direktør for Middelfart Sparekasse, der flere gange er blevet kåret til én af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi taler om, hvordan man i Sparekassen hver dag forsøger at skabe en kultur, der handler sig til fremsyn og holdning uden at miste nærværet til kunderne og nærheden i lokalmiljøet. 

I dag skal vi tale om, hvordan man i Furesø Kommune har valgt at teste en ny vej til at bekæmpe trafikstøj i form af en prøvehandling, hvor man tester greb til reduktion af støj blandt bilister og forbedret håndtering af støjgener blandt beboere.Fokus for prøvehandlingen er det oversete faktum, at bilisters fart larmer. Vi skal tale om adfærdsindsatsen RO PÅ, hvor Furesø Kommune har arbejdet med at indføre stillezoner i udvalgte områder i kommunen, øre-blitzer, der giver røde ører til folk, der kører for stærkt og dermed larmer, samt oplyse borgerne i udvalgte områder om, hvordan de selv kan indrette en mere støjsvag hverdag.

Til at tage os med ind i værkstedet og bagom adfærdsindsatsen og den konkrete prøvehandling taler Henrik Dresbøll i dag med Dorrit Jakobsen Gundstrup. Dorrit er Afdelingsleder for Vej, Trafik og Grøn Omstilling i Furesø Kommune.

Vi mennesker former teknologien, og så former teknologien os. Siden mennesket tændte det første bål, har samspillet mellem adfærd, hjælpemidler og refleksioner over, hvordan man kan bruge hjælpemidler til at gøre det lettere for mennesket at være i verden, gået hånd i hånd. I denne episode taler vi om adfærdsforandringer og ikke mindst design af artefakter, der får det til at ske. Vi stiller spørgsmålet: hvad er det for en metode og et genstandsfelt, man får, hvis man kobler ordet adfærd med ordet design og samler det i ordet adfærdsdesign? Er det blot ét af tidens buzzwords, eller er disciplinen adfærdsdesign vokset til en stor og moden metode med både teoretisk dybde og praktisk relevans? Til at indvie os i, hvordan man kan bygge teorien bag adfærdsdesign som metode og forklare samspilet mellem de parametre, der er spil i forhold til at forstå adfærd, og vise os hvordan man i praksis kan bruge denne teori til at designe mere effektive løsninger og implementeringsteknologier, taler Henrik Dresbøll i dag med Camilla K.E. Bay Brix Nielsen. Camilla er til daglig Ph.d.-studerende i adfærdsdesign ved DTU i København. 

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD dykker vi ned i maskinrummet under Den Syddanske Forbedringsmodel. Vi skal høre, hvordan OUH (Odense Universitetshospital) praktiserer hverdagsimplementering sammen med den kloge front. Målet er at gøre alle ansatte på OUH til forbedringsagenter for små ændringer i hverdagspraksissen. Inspireret af Få-det-til-at-ske-metoden arbejder man på at integrere mikrohandlinger som et operationelt og praksisnært greb, der kan hjælpe med at omsætte de mange gode intentioner og forbedringsforslag til i handling at gøre en forskel for patienter og kolleger på OUH i hverdagen. Til at tage os med ned i maskinrummet taler Henrik Dresbøll i dag med Stinne Skydt. Til daglig er Stinne forbedringskonsulent hos OUH. 

I denne case-episode af podcast-serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi høre om, hvordan Odense Kommune gennem enkelte adfærdsgreb og en stram struktureret prøvehandling opnåede robuste resultater med intern rekruttering af ekstra timer til plejecentrene i Odense Kommune.

Prøvehandlingen blev gennemført under den strategiske overskrift ”Mere Tid Er Bedre Tid”, og selve indsatsen,Odense Kommune afprøvede, hedder ”Lidt Op I Tid”. Jeg taler med Margrethe Kusk Pedersen, Ældre-Handicapchef i Odense Kommune.

Tak fordi Henrik måtte komme og besøge dig Margrethe – og velkommen til dig, kære lytter, vi håber, at dagens episodekan give dig noget indsigt og inspiration, du kan handle på i din hverdag.

I denne case-episode skal vi høre om, hvad det gør ved 1000 medarbejderes indstilling, overbevisning og adfærd, når kommunen vender deres skolefraværsproblematik til en skole-tilværsmulighed og arbejder med at gøre skolen mere inkluderende, inviterende og socialt attraktiv, så undervisningen bliver det rum, hvor der kan skabes tilhør, tillid og trivsel.  Det kalder de for i praksis at lave skoletilvær i Køge Kommune. Hvordan man gør det i praksis, er emnet for denne episode. Henrik Dresbøll taler med Søren Thorborg. Søren er til daglig skolechef i Køge Kommune, og han vil introducere os til ideerne bag tilgangen til en forskningsforankret, men praksisnær, ny og anderledes tilgang til arbejdet med skolefravær . Vi skal se på casen som et konkret fagligt forankret implementeringsprojekt, hvor fællesskabende didaktikker og pædagogik bringes i spil i hverdagens samspil med børnene.   

Listen er en af menneskers vigtigste teknologier i forhold til at få noget til at ske i livet, på arbejdet og hverdagen generelt. Vi har to-do lister, hvor dagens opgaver listes op og krydses af i tak med at opgaverne bliver ordnet. Vi har to-be-lister over de ting vi gerne vil opleve sammen med dem vi holder af. Lister er midler til orden, livsglæde og handling. Den italienske forfatter og semiotiker Umberto sagde ligefrem, at vi skriver lister fordi vi ikke vil dø. 

I denne episode af podcast-serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll om lister med Anne Marie Mai. Anne Marie er professor i litteratur ved SDU. I anledning af hendes nye og anmelderroste bog Litteraturland – en gps taler de om listen som teknologien, literærer situationer, om hvad det vil sige at være aktør og få noget til at ske i netværk gennem brug af litteraturen og dens fletværk af stemmer, tegn og handlinger.

Og det er jo yderst sjældent at man har podcast-samtaler med to personer, der begge har fået en pris inden for den sidste måned og tilmed er gift. Anne Marie, du fik Blixen-prisen og i juryens motivering af hvorfor det netop er dig, der får prisen siger lyder det:

”Hun er noget så sjældent som en litteraturprofessor, der har tiltro til både bøgerne og brugerne. Til det, der gnistrer på siderne, og til den intensitet, inspiration og begejstring, det gælder om at åbne sig for, hvad enten man læser eller lytter.” Tillykke.

Og din mand, Klaus Høeck, som vi skal møde senere i samtalen, fik tildelt Prins Henrik Prisen 2022 

I denne episode taler vi om hvordan digitalisering ikke så meget skal opfattes som en styreform, men snarere som en både strategisk og praksisorienteret tilgang, der kan bruges til omforme analoge formater, processer og services til digitale fænomener og konkrete produkter i forvaltningen af den offentlige sektor. Til at hjælpe os med at forstå hvad det betyder i forhold til hverdagen i organisationen, arbejdet med borgerne i frontlinjen og ikke mindst hvad det har af konsekvenser i forhold til implementering af forandringer, taler Henrik Dresbøll i dag med Anja Svejgaard Pors. Anja er til dagligt phd og lektor ved Københavns Professionshøjskole og hendes metodiske afsæt er organisationsetnografi.

Kan teknologien facilitere vanebrud, så vi går fra 2 ugers slankekure uden effekt til omlægning og vanebrud, der leder til ny og permanent livsstil? Det er spørgsmålet for denne case-episode af podcast-serien adfærdsledelse på lyd. Til at tage os med ind i brændpunktet mellem vaner, teknologi og sundhed taler Henrik Dresbøll i dag med vaneekspert, foredragsholder, læge og innovationsdirektør for Lenus Imran Rashid.

I denne case-episode i podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi tale om bestyrelsens rolle i turnaround-processer – og hvordan det arbejde også kan og bør skabe værdi for frontlinjen i organisationen. Mere konkret skal vi tale om kulturbestyrelsens rolle og funktion i en konkret kontekst, nemlig Odense Filmværksted. Odense Filmværksted har til formål at udvikle og afklare, om livet i det digitale visuelle fortællerlandskab er vejen frem for de unge talenter. Det gør værkstedet ved at stille uddannelse, træning og udstyr til rådighed for 18-30 årige kommende filmtalenter. I 2016 var Odense Filmværksted lukningstruet. I 2021 blev Odense Filmværksted årets bestyrelse i Danmark. Spørgsmålet er nu, hvorfor og hvordan det skete – og ikke mindst hvad bestyrelsens rolle, funktion og bidrag var. Til at tage os med igennem den spændende case har Henrik Dresbøll i dag besøg af Mette Bihl. Mette er direktør for Odense Filmværksted. 

I denne case-episode af podcast-serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi tale om kunstig intelligens og hvordan teknologi kan hjælpe til at gøre en forskel i organisationens frontlinje.. Alm Brand har “ansat” chatbotten ALBOT i deres kundeservice. Med ALBOT er Alm Brands kundeservice gået væk fra at spørge sidemanden og lave opslag i tykke manualer til at bruge robot-kollegaen, når de skal rådgive deres kunder. Det giver både mere tilfredse medarbejdere og bedre kundeservice, hvor tiden nu kan bruges på de værdiskabende opgaver, som mennesker er gode til. Det er teknologi, der gør en forskel i frontlinjen, hvor kunders behov, møder forretningen, og hvor adfærd og teknologi sammen får det til at ske. Til at tage os igennem casen her, taler Henrik Dresbøll i dag med Mads Kaysen, der er Director, Head of Intelligent Automation hos KPMG. Velkommen til dig Mads, dejligt at du vil være med.

COVID-19 krisen kan opfattes som et stort vindue ind i en dybere forståelse af, hvad der sker, når vores naturlige og kropslige måde at være i verden på ikke længere er mulig, og at alle vores sociale interaktioner bliver teknologi-medieret. Det gør sundhedsmyndigheder, epidemiologer og historikere nu refleksioner over. Og det gør den gren af filosofien, der kaldes for fænomenologien, også. Hvordan udfordrer teknologien den måde, vi mennesker er tilstede i verden på som sociale væsner? Hvad gør det digitale ved vores interaktioner og den måde, vi forstår hinanden og vores intentioner ved at dele opmærksomhed og handlinger? Hvad er humanioras rolle i den debat? Hvad er det menneskevidenskaben bidrager med? Det er spørgsmålene for denne episode, som handler om samspillet mellem krop, digitale teknologier og sociale interaktioner. Til at bringe os en dybere forståelse for det og ikke mindst konsekvenserne i forhold til menneskelig adfærd taler Henrik Dresbøll i denne episode med professor Dan Zahavi. Dan er professor og leder ved Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet.

Hvad sker der, når teknologi rammer mennesker? Hvilke samtaler er det vigtigt, at organisationer tager, når det kommer til at anvende teknologier i implementeringen af nye løsninger? Hvad er etikken, når det kommer til digitalt design? Hvordan kan man arbejde med en ansvarlig og bæredygtig brug af automatisering, data, adfærdsdesign? Det er spørgsmål som disse, der har optaget dagens gæst i podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD. Gæsten er Peter Svarre – velkommen til dig Peter. Peter er foredragsholder, forfatter og rådgiver. Og så har du just lanceret Det Digitale EtikKompas sammen med Dansk Design Center, som vi i øvrigt har talt med i en tidligere episode.

Lyt med i denne spændende case-episode og få inspiration, du kan handle på, når Henrik Dresbøll taler med Kenneth Nørgaard - CEO for BabySam – om, hvordan BabySam skaber markante resultater gennem mikrohandlinger sammen med frontlinjemedarbejderne i 29 BabySam-butikker. Hør om, hvilke målbare resultater, adfærdseffekter og læringer, kæden opnåede, da man implementerede adfærdsledelse i en butikskæde og testede 18 mikrohandlinger i syv projektgrupper, der til sammen repræsenterer 600 kolleger. Hvordan får man testet nye mikrohandlinger, der kan løse kundens problem, i fremtidens BabySam? Hvordan kobler man en tilgang, hvor man er digital i sine kerneprocesser, sammen med adfærden i fronten? Svarene får du i denne episode - det tager kun 33 minutter, og måske finder du her nøglen til, hvordan du skalerer og implementerer handlinger med resultater i fremtidens retail.

Findes der noget teknologi, der kan hjælpe organisationer til at vurdere svarerene af blodprøver indenfor den klinisk biokemi og farmakologi? Og kan den teknologi bidrage til at frigive tid til læger og administrativt personale? Ja, lyder det hos OUH og Mai Hygum Marxen, datachef sammesteds. I denne caseudgave af podcastenserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD kigger vi nærmere på hvordan automatisering har frigivet tid til 1 lægedag om ugen til frontlinjearbejdet.

Prøvehandlinger er en effektiv måde for organisationen at prøve forbedringstiltag af på.  Ofte involvere forbedringstiltagene også at nogen skal gøre noget andet i morgen end de gør i dag. Hvor nogle tester produkter af, der tester prøvehandlingen en ny praksis af. Man kan sige organisationen prøvehandler sig frem. Til at indvie os i hvorfor prøvehandlinger er en central del af adfærdslederens hverdag taler Henrik Dresbøll i denne i episode af podcast-serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD med Mikkel Møldrup-Lakjer. Mikkel er til daglig Specialkonsulent i Evaluering og Metode For Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering hos Socialstyrelsen.

Findes der en teknologi, der kan hjælpe organisationer til at stille spørgsmål? Og kan den teknologi give en bedre bundlinje til gavn for mennesker, markeder og miljø? Ja, lyder det hos Grundfos og en af grundlæggerne bag platformen QVEST. I denne caseudgave af podcasten Adfærdsledelse på lyd tager vi dig igennem casen. Målet er at give dig inspiration til, hvordan du på ansvarlig måde kan bruge teknologi til at hjælpe dig til at komme fra intention til handling og øge spørgekraften, beslutningskraften og handlekraften i organisationen.

Vi lægger hårdt fra land i sæson 2 af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD. I denne episode skal vi nemlig taler om hvordan den store omstilling til fremtiden kommer til at ske, når teknologi bliver levende og liv blive teknologi, som det hedder i bogen som dagens gæst har skrevet. Nemlig Peter Hesseldahl. Peter er redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og forfatter til den aktuelle bog OMSTILLING TIL FREMTIDEN.

🚨 NY PODCAST UDE   - CASE🚨

Hvordan får man det til at ske i en af landets bedst performende tandlæger? Kom med i maskinrummet bag en tandlæge praksis, der hver dag arbejder med at optimere mikrohandlingerne på klinikken til glæde og gavn for patient og kollegere

I dette afsnit taler Henrik Dresbøll med Niels Pade. Niels er tandlægechef og i dette afsnit taler Henrik og Niels om hvordan han og hans team dagligt jagter de mange små forbedringsmuligheder mellem teknologi, mennesker og forretning, der kan blive til glæde og gavn for patienter og kolleger. Vi taler også om, hvordan de konkret arbejder med at få nødvendige forandringer til at ske på klinikken, der ellers ikke ville være sket af sig selv.

I afsnittet hører du om:

- Vigtigheden af alle ansatte på klinikken understøtter den gode kundeoplevelsen
- Faglighed før forretning er drivende mantra, når det kommer til at forandre og forbedre praksis på klinikken
- Hvordan al gode kundebehandling og forandringer starter med at kunne sætte dig i kundens sted
- Niels's 3 FÅ DET TIL AT SKE principper
- OG MEGET MERE..

Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du kan få det til at ske i din organisation lige her:

I denne episode af podcastserien af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Frode Boye Andersen om hvordan man kan få noget til at ske gennem og sammen med andre mennesker i den lærende organisation. Frode er ph.d., cand.pæd.pæd. og lektor på VIA University College og forskningsleder i CLOU (Centerprogram for Ledelse og OrganisationsUdvikling). Frode har gennem mange år undervist på Diplomuddannelsen i Ledelse og indgået i forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på ledelse og organisatoriske processer.

Denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD er en special edition tilegnet mindet om Lars-Henrik Schmidt, der døde i år. Samtidig er episoden en invitation til at tænke over, i og gennem Lars-Henriks Schmidts socialfilosofi, som den kommer til udtryk gennem denne episodes interview med Steen Nepper Larsen. Steen Nepper Larsen har nemlig indvilget i at svare på de spørgsmål, Henrik Dresbøll havde tænkt sig at stille Lars-Henrik Schmidt i en planlagt episode med ham, som han desværre ikke kunne deltage i, fordi han med egne ord “havde undervurderet dagsformen” på selve dagen for optagelserne af podcastsamtalen. Lars-Henrik Schmidt var tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet og professor i pædagogik og filosofi ved DPU, Aarhus Universitet. Steen Nepper Larsen arbejdede igennem mange år sammen med Lars-Henrik Schmidt, og han er lektor på DPU, Aarhus Universitet.

Steen Nepper Larsen er lektor på DPU på afdelingen for uddannelsesvidenskab Campus Emdrup under Aarhus Universitet i København. Steen er kritiker og forfatter. Han forsker til daglig i dannelsesbegrebets idéhistorie og aktualisering. Steen vil gerne sammentænke krop og tækning. Han er et legebarn, der vild med mennesker, rejser, bevægelse og sprog – og så cykler han.

Anne Friis er Head of Non-food i Netto. Anne er en del af ledergruppen på otte mand, der til daglig leder og er ansvarlige for at oversætte alle de gode strategiske intentioner til handling med resultat i Nettos 525 butikker. Og så er hun 100 m-mester i at forstå forbrugstendenser og kundeadfærd. Hvordan kan 16 mand flytte 10.000 non-food-varer gennem 525 butikker om året? I dag taler Henrik Dresbøll med Anne Friis om, hvordan hun får forandringer til at ske gennem  fokus på at forstå konteksten for forbrugernes valg, nemlig butikken. Det handler om at gøre Nettos strategi let at handle på og gøre ny adfærd for alle interessenter i og omkring Netto attraktiv, så alle produkterne let kan glide gennem hele værdikæden ud til kunderne. 

I denne episode af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Martin Perregaard-Bitsch. Martin er destinationschef ved destination Trekantområdet. De taler om, hvordan man bygger en destination med tre kommuner midt i Jylland. Hvordan man med afsæt i læring fra Legoland Billund Ressort på tre måneder har bygget en destination med en fortælling og mange oplevelsesprodukter, som man håber er så stærke, at de kan tiltrække udenlandske turister til destinationens tusindvis af senge. Den transformation involverer mange små forandringer, beslutninger og mikrohandlinger for at få til at ske og blive til virkelighed. Lyt med og hør, hvordan de gjorde det umulige muligt midt i Jyllands hjerte og sammen skabte en ny destination, der nu skal placeres på det fysiske og mentale landkort hos udenlandske turister.

I denne friske episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Kathrine Vestergaard Hyttel. Vi taler om, hvordan Tarup Skole har brugt adfærdsledelse som en metode til at facilitere en forandringsproces med hele skolen. For Kathrine er fremtiden lige om hjørnet, og i den er menneskene de vigtigste. For at forandringer skal blive til varig værdi, er inddragelse og samskabelse omkring hvilke mikrohandlinger, der bedst understøtter og er til glæde og gavn for børns læring, trivsel og dannelse, helt centrale.

Hvad sker der, når specialister i anvendelsen af designtænkningen tager deres egen medicin og laver en radikal forandring af egen organisering? I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med Christian Bason. Christian er direktør for Dansk Design Center. De taler om, hvordan Christian og hans team organiserer sig på en ny måde omkring et samlet menneskesyn, der gennemsyrer følelser, tanker og handlinger i hverdagens svar på opgaver, drift og forandringer. Eksperimenterne giver læring og effekt: Problemerne bliver løst tættere på opgaven, bemandingen er flydende og dynamisk, produktiviteten er øget markant, og arbejdsmåden, beslutningshastigheden og kvaliteten af beslutningerne er gået op. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du selv kan få det til at ske i din organisation, når Christian og Henrik taler sig gennem deres spændende case. 

In this episode of the podcast Behavioral management for your ears Henrik Dresbøll talks with professor Dilip Soman.  Dillip has a Canada Research Chair in Behavioural Science and Economics, and serves as a Director of the Behavioural Economics in Action Research Centre at Rotman [BEAR]. His research is in the area of behavioural science and its applications to consumer wellbeing, marketing and policy. He is the author of "The Last Mile" And co editor on the latest book "The Behaviorally Informed Organization" from 2021.

Forandringens vinde blæser ofte stærkt om den danske folkeskole. Men ét er intentioner om forandring, noget andet er implementering af forandring, hvor intentioner skal implementeres og give handlinger med resultater til glæde og gavn for eleverne i hverdagens undervisning. Noget tyder på, at de mange forandringer bliver i hovederne og i mødelokalerne og derfor ikke kommer dem til glæde, som forandringerne oprindelig var tiltænkt, nemlig eleverne. Med afsæt i Peter Andersens nye bog Psykologisk tryghed og kollektiv mestring taler Henrik Dresbøll i denne episode med Peter Andersen om, hvordan lydhør ledelse kan føre til bedre implementering af forandringer i folkeskolen. Peter er til daglig konsulentchef i seminar.dk.

Er der nogle erfaringsformer, hvor der sker forandringer og transformationer, uden at du skal gøre andet end at sætte tid og rum af til at få det til at ske? Ja, i stilheden. I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin om stilheden, og om hvordan du praktisk kan få adgang til den stilhed, der kan give både rødder og vinger. Hvor det ikke er dig, der er afsender, aktiv årsag eller grunden til, at noget sker. Men hvor der sker noget med dig, uden du gør noget og handler. Det kan du opleve i stilheden, i Lyden af Stilhed, som Tomas Sjödins seneste bog hedder på dansk. Tomas Sjödin har skrevet flere bøger og er en værdsat forfatter oversat til 12 sprog. 

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med en af pionererne indenfor en fladere tilgang til ledelse i detailhandelen. Henrik taler med tidligere direktør for IRMA-kæden, Alfred Josefsen. Med Alfred kom fokus på passion, formål, mening og kvalitet og maddannelse i fokus. I denne episode taler de om, at ledelse handler om at opnå resultater gennem andre og få dét til at ske, der ikke sker af sig selv, og hvordan enkle greb kan lede til, at vi får forandringer og store resultater.

At spørge er også en handling. Selv det mindste spørgsmål kan lede til store resultater. Derfor er det vigtigt med gode spørgsmål. At svare står imidlertid i højere kurs end at spørge. Derfor er gode spørgsmål ofte en mangelvare i organisationerne og forandringsprojekterne. Det er et problem. Og det skal der laves om på. I dagens episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Pia Lauritzen. Hun har gjort gode spørgsmål til sin levevej. Pia har en PhD i filosofi og til daglig CEO I virksomheden QVEST. I episoden stiller de fx. spørgsmålet: Hvordan kan vi gøre det lettere for folk at tænke selv og vælge selv?

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler vi om kongeetapen inden for al strategisk forandring, nemlig implementering. Henrik Dresbøll taler med én af Danmarks førende nørder inden for netop denne disciplin, Just Bendix Justesen. Just arbejder i spændingsfeltet mellem teori og praksis. Han er seniorforsker ved SDU og direktør i konsulenthuset Promentum. Justs fokus ligger særligt på implementering inden for social- og sundhedsområdet.

I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse taler vi forandring i den helt store skala. Henrik Dresbøll taler med Sebastian Mernild. Sebastian er professor i klimaforandring og prorektor ved SDU i Odense. Vi taler om klimakrisen, og hvordan vores respons på klimakrisen som forandring kan blive generationsdefinerende. De gennemgår kort, hvad videnskaben kan fortælle os, og så ser de på, hvordan Odense Kommune som en af de første i landet har lavet en evidensbaseret klimahandlingsplan for, hvordan en by samlet kan omsætte gode intentioner til grønne handlinger og få det til at ske.

Hvad enten presset, der får forandringer til at ske, kommer udefra eller indefra, responderer organisationen ud fra et menneskesyn eller et menneskebillede. Dette menneskebillede er ofte ikke bevidst for organisationen.

I denne episode taler Henrik Dresbøll med professor Frederik Stjernfelt om, hvad menneskesynet er for en størrelse. Vi gennemgår de forskellige menneskesyn, der i et idéhistorisk perspektiv har gjort sig gældende i menneskets historie, og hvordan de virker i praksis. De stiller spørgsmålet, hvordan det enkelte menneskebillede ser og opfatter forandringer, og hvad det betyder i forhold til organisationers beslutninger og handlinger. 

I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med Ann-Christina Matzen Andreasen om, hvordan man får forandringer til at ske bedre, mere menneskeligt og med effekt ved at lede den 90% ledelsesløse organisation. Ann-Christina er til daglig centerleder for Job-, Aktivitets- og Kompetencecentret i Gentofte Kommune. Her leder hun 120 medarbejdere på 8 matrikler og i 21 forskellige teams. JAC er flere gange blevet kåret til Europas og Danmarks bedste offentlige arbejdsplads.

I denne episode af adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med Bent Dalager. Bent er chef for KPMG's NewTech afdeling og har tidligere været partner i Accenture med ledende roller i både Danmark og Norden. Han har over 25 års erfaring i den professionelle rådgivningsverden og har en Master i datalogi og matematisk økonomi, en BA i ledelse samt lederkurser fra bl.a. Harvard University.

Bo Damgaard er filmkunstens diplomatiske karakter. Gennem en menneskealder har han brugt sin  analyseevner, flair for formidling og fynske lune til at tjene primært filmkunsten. Ikke som udøvende kunstner men som ledende og rammesættende katalysator for forandringer. I dette podcast taler vi om hvad det var for en forandringsopgave kulturministeriet gav Bo kort tid til at løse på Den Danske Filmskole.

I denne episode af podcastserien adfærdsledelse på lyd taler Henrik Dresbøll med Marianne Klint. Marianne er leder af Teater Momentum i Odense,  næstformand i Projektstøtteudvalget for Scenekunst i Statens Kunstfond og så er hun uddannet Cand. Phil i Musikvidenskab

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Rasmus Willig. Rasmus er jordopkøber, phd, forfatter og CSR-chef for biotekvirksomheden Gubra. Mennesket er et komplekst væsen: Vi står med fødderne plantet midt i vor tids største krise, nemlig klimakrisen. Alligevel lægger de færreste mennesker deres livsstil om, tilpasser sig til omgivelserne og ændrer deres adfærd i klimavenlig retning. 95% har gode intentioner om at gøre noget godt for klimaet, men når det kommer til handling, så sker det ikke hurtigt og konsekvent nok. Henrik Dresbøll taler med Rasmus Willig om, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad vi hver især kan gøre for at få de forandringer til at ske, der gør, at vi omsætter de gode intentioner til handlinger. Gevinsterne ved klimavenlig adfærd er nemlig store, ofrene er små, og vi ved, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre det.

Vil du vide noget om forandring, og hvordan du får ting til at ske - hvad enten presset kommer uden for din organisation, eller det kommer indefra som krav om læring og ny adfærd? Så se på og lyt til detailbranchen. Her går det stærkt, og hver dag er man til eksamen hos sine kunder. I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Jesper Boysen. Jesper er direktør for POWER og er noget af de tætteste, man kommer på en selvlært og karismatisk mester i at drive detailvirksomhed inden for forbrugerelektronik i Danmark. Power har femdoblet sin omsætning, har godt 1000 ansatte og 19 butikker med flere på vej.

I denne episode af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD (NB! episoden er på engelsk), taler Henrik Dresbøll med den superdygtige Matt Wallaert. Matt er adfærdsstrateg og chef for anvendt adfærdsvidenskab hos designvirksomheden FROG med hovedsæde i New York. Vi taler om at sætte adfærden i centrum for forandringsledelse, og gang på gang understreger Matt den vigtige indsigt, at ”adfærd er et outcome, hvorimod videnskab er en proces.” I podcasten folder Matt en videnskabsbaseret proces ud til, hvordan du skaber adfærdsforandringer, der kan implementeres i alle typer af organisationer. Matt Wallart er forfatter til den stærkt anbefalelsesværdige bog Start at the End: How To Build Products that Create Change.

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med en af de største tænkere indenfor det felt, nemlig professor emeritus Hans-Jørgen Schanz. De taler om forandringens idéhistorie og idéhistoriens forandring - og inde imellem dem dvæler vi ved det menneskelige, der ikke forandrer sig. Hans-Jørgen Schanz er en institution i sig selv i det intellektuelle landskab, og gennem sin lange karriere som forsker, tænker og levemand har han udgivet et utal af bøger om modernitet og metafysik, og så har han introduceret mange danske læsere til Hannah Arendt. Dertil kommer hans store passion for hunde og biler.

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Piet Klein. Piet er direktør for den familieejede restaurantkæde Flammen. Flammen har 15 restauranter i Danmark og én i Tyskland. Hos Flammen er servicemanualen død og ansvaret skubbet helt ud i fronten, nemlig den enkelte restaurant. Her, hvor gæsten skal opleve Værtsskab i Verdensklasse. Lyt med og hør mere om, hvordan Flammen gennem brug af mikrohandlinger, mange feedbackloops, data og et simpelt menukort for strategiske prioriteter har hævet anbefalingsgraden med 10% og i hver servering dag ud og aften ind lykkedes med at få tændt flammen for forandringer, der giver gæsteglæde.

Corona har virket som en tsunami på turismeområdet og lagt byer, strande og seværdigheder øde og stille hen. 7% årlig vækst i global turisme gik i stå og fremtiden sat på pause. Men hvad kommer til syne af muligheder i stilheden, pausen og i fraværet af den normalt enorme strøm af oplevelseshungrende turister, der bringer liv, puls og økonomi til byen og til naturen? I dette afsnit af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med ekspert i oplevelsesøkonomi, Signe Jungersted om, hvordan vi kan forstå den nye turismevirkelighed, og hvordan destinationer kan agere i denne nye virkelighed, hvor gæsternes adfærd har ændret sig, og destinationer står i en omvæltning af forandringer og forventninger til egen adfærd. Signe er direktør og partner i Group NAO og keynote speaker på internationale turismekonferencer.

Forandringer af adfærd starter med, at vi ændrer samtalerne om vores praksis. I Odense Kommune arbejder man strategisk og bevidst med at ændre samtalerne om familiernes digitale adfærd. Det gør man i form af en Dilemmarejse, som Odense Kommune inviterer sine borgere til at deltage i. I dagens episode af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Eva Maria Knudsen, der er projektleder ved Odense Kommune. De taler om, hvad det er for forandringer man som kommune kan være med til af facilitere i hjemmene og hvordan Dilemmarejsen kan bruges som vindue for den enkelte familie til at lave forpligtende aftaler om familiens digitale adfærd med henblik på at blive en endnu sundere digital familie.

In so many ways rhythm is part of a change: From real rhythms played on instruments to the emotional feelings of being in flow and the life rhythms of everyday being and routines. Rhythms are everywhere, if you sense them.

In this episode of the podcast series BEHAVORIAL MANGEMENT FOR YOUR EARS Henrik Dresbøll talks with one of the most influential and creative drummers of our time, Mark Giuliana. Hailed by The New York Times as “a drummer around whom a cult of admiration has formed”, Mark  has played with everyone: David Bowie, his Jazz Quartet, and the Saturday Night live sessions with St Vincent and Gothenburg Symphony. They talk about how rhythm makes things happen on the micro level as part of your life and your lifestyle; and how rhythm lays down the base for being creative and make change happen within you and around you.

I denne episode af podcast serien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Dennis Nørmark. Dennis er antropolog, forfatter, foredragsholder og kommentator. Tidligere partner og konceptualiserende chef i konsulentvirksomheden Living Institute og i dag selvstændig konsulent.

I denne episode af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Signe Bruskin om, hvordan man kan forstå, arbejde med og håndtere niveauet for mikroforandringer i organisationer. Signe er ph.d. i organisationsforandringer, formidler og brobygger mellem forskere og praktikere i start-up-virksomheden Enlighten. Og så er hun aktuel med bogen Mikroforandringer – et medarbejderblik på organisationsforandringer. Mikroforandringer er alle de små, nære forandringer på arbejdspladsen, som fylder for medarbejderne: Kaffemaskinen, der forsvinder, kollegaen, der stopper, eller dét, at man bliver flyttet til et andet kontor. De påvirker adfærden, glider umærkeligt ind i rutinerne og bliver derfor nemt oversete. Når man arbejder med at få forandringer til at ske, handler det derfor om også at have øje for mikroforandringerne, der sker hele tiden. Det er de små ændringer, der opleves som store og radikale for organisationen. Så for at lykkes med de strategiske forandringer og transformationer skal du som adfærdsleder også se og forstå det mindste. Mikro er vejen til makro. 

I denne episode af ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD besøger Henrik Dresbøll Lars Møller. Lars er direktør for den danske afdeling af Pfizer. Pfizer er en af verdens største forskningsbaserede lægemiddelvirksomheder. 2. juledag kl. to minutter i seks ankom 9750 doser vaccine til Artillerivej på Amager. I podcasten dykker de ned i den proces, der gik forud for, at lastbilen denne morgen kunne levere de første vacciner til Danmark. Og hvordan kulturen hos Pfizer er nøglen til at få forandringerne til at ske under højt tidspres, ledelse på distancen og implementeret gennem skærm og hjemmekontor henover juledagene. Selv går Lars Møller foran med sin egen historie og fortælling, der giver ansatte mod til at være sårbare, fejle og bruge deres dømmekraft til at respondere i høj hast på omgivelsernes forandringer.

In this episode of BEHAVIORIAL MANGEMANT FOR YOUR EARS we are in Boston and I am happy to present Amy Bucher as my guest in this talk about how to make changes in organizations

Amy is a recognized American psychologist from Harvard University and a Ph.D. in Organizational Psychology from the University of Michigan. Amy has been working at Mad*Pow since 2016 and is the vice president. Mad*Pow is a digital design agency that focuses on improving people's experiences with technology, services, and organizations. Amy works on an evidence-based behavioral design for some of the world's leading organizations, including Bank of America, Fidelity, McKesson, Timberland, Google, Microsoft, and Intuit. Amy Bucher is the author of the book Engaged: Designing for Behavior Change (2020) 

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD skal vi langt op i det nordjyske. 

Henrik Dresbøll taler med én af landets dygtigste tekstforfattere, nemlig Heine Aaen. Vi taler om, hvordan organisationer kan bruge tekster til at få folk til at foretage handlinger, der får forandringer til at ske enten internt i organisationen eller eksternt hos organisationens brugere, kunder eller borgere. 
Det handler om at forstå de mekanismer, der ligger til grund for den adfærd, vi vil ændre. Heine er selvstændig tekstforfatter og arbejder med at skrive tekster, der fører til handling. Han er selv det levende bevis på, at tekster virker og kan påvirke adfærd, da han har bygget sin forretning op alene med leads fra LinkedIn og blogging.

Lyt med for at høre mere om:

- Hvad kan den gode tekst gøre?
- Hvordan ord påvirker adfærd
- Processing fluency
- Hvorfor rim sælger
- Brugen af unødvendige komplekse ord
- Hvorfor du lyder uintelligent når du prøver at være intelligent
- Spejlneuroner
- Hvordan man gør sin tekst levende
- Visualisering med Heine
- Heine's 3 FÅ DET TIL AT SKE råd
- OG MEGET MERE..

The guest in the episode of the podcast BEHAVIORAL MANGEMENT FOR YOUR EARS is Esben Hallundbæk Østergaard, CEO and co-founder of REInvest Robotics. Esben are also the co-founder of Universal Robots. We are going to talk about the changes in the workflow of organizations that come from collaborative robots and automations in production and:
- Automation in general
- Collaborative robots
- The philosophy behind robots
- Why automation does not remove jobs
- How to get started with automation
- "The good old days" and why they might not have been so good
- Esben's 3 MAKE IT HAPPEN advice
- AND A LOT OF OTHER STUFF..

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Kasper Holten. Kasper er til daglig teaterchef på det Kongelige Teater i København. Siden han som 9-årig opførte Les Miserables hjemme på sit dukketeater, har opera været hans liv. I dag står han i spidsen for det Kgl. Teater, og her formår han uden det store drama i sin ledelse at skabe store dramatiske iscenesættelser af de største operaer. Kom med ind bag scenetæppet på det Kongelige Teater og bliv klogere på, hvordan vi menneskers irrationelle sider kan bringes i spil i, med og gennem kunsten. Og kom med på forreste række i forhold til at blive beriget med indsigter i, hvilke krav og forventninger der er til fremtidens leder, når det kommer til at få forandringer til at ske.

Musik: 
Peter Aagard Krabbe: Komponist/keys:
Guy Moscoso: Sax/Bas
Henrik Dresbøll: Trommer