Arkitekternes Aarhus

Harald Salling-Mortensen (1902–1969) satte markante spor i Aarhus’ bybillede, selvom hans navn i dag er mindre kendt end mange af hans samtidiges. Fra Hovedbiblioteket i Mølleparken og Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen til eget hus på Adolf Meyers Vej og Børglum Kollegiet spænder hans værker over funktionalisme, modernisme og efterkrigstidens velfærdsbyggeri.

I dette afsnit undersøger vi arkitekten, mennesket og byen gennem de bygninger, der stadig former Aarhus – og spørger, hvorfor Salling-Mortensen fortjener en mere synlig plads i byens arkitekturhistorie.

Gæst i studiet er Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker, ph.d. og forsker med fokus på bygningskultur, bevaring og arkitekturens samfundsmæssige betydning.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Axel Høeg-Hansen (1877–1947) var en af de mest toneangivende arkitekter i Aarhus i første halvdel af det 20. århundrede. Han kom til byen i forbindelse med Landsudstillingen i 1909 og blev siden en central skikkelse i udformningen af det moderne Aarhus – fra boligkarréer og havebyplaner til store offentlige anlæg.

Fra Skt. Annagaard på Frederiksbjerg og Havebyen Skovvangen til Aarhus Stadion, Banegårdspladsens omgivelser og Aarhus Amtssygehus spænder hans værker over nationalromantik, nyklassicisme og en mere funktionel modernitet. Hans arkitektur fortæller om en by i vækst, hvor nye boligformer, institutioner, idrætsanlæg og infrastrukturelle knudepunkter skulle give Aarhus en mere samlet og storbypræget form.

I dette afsnit undersøger vi arkitekten, mennesket og byen gennem de bygninger og byrum, der stadig præger Aarhus – og spørger, hvordan Høeg-Hansen blev en vigtig overgangsfigur mellem historicismens by og mellemkrigstidens moderne velfærdsby.

Gæst i studiet er Merete Bøge Pedersen, stadsarkivar i Aarhus og historiker, med mange års erfaring inden for byhistorie, kulturarv og formidling.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Sophus Frederik Kühnel (1851–1930) var en central skikkelse i Aarhus’ arkitektur omkring år 1900. Han kom til byen i forbindelse med restaureringen af Aarhus Domkirke og blev siden en fast del af det arkitektmiljø, der var med til at forme Aarhus i overgangen fra købstad til moderne storby.

Fra Langelandsgades Kaserne, Rømerhus og Mejlborg til Handelsbankens Hus på Lille Torv, Kasino Teatret, Aarhus Brandstation og Villa Alba spænder Kühnels værker over historicismens mange udtryk. Hans bygninger fortæller om en by i vækst, hvor borgerskab, handel, kultur, forlystelsesliv og offentlige institutioner satte nye aftryk i bybilledet.

I dette afsnit undersøger vi arkitekten, mennesket og byen gennem de bygninger, der stadig præger Aarhus – og spørger, hvordan Kühnel var med til at give byen et mere storbyagtigt og selvbevidst udtryk.

Gæst i studiet er Kasper Lægring, kunst- og arkitekturhistoriker ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i blandt andet 1800-tallets arkitektur, monumenter samt moderne og postmoderne arkitektur og teori.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

C.F. Møller (1898–1988) var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske arkitekter og en afgørende skikkelse i Aarhus’ udvikling fra 1930’erne og frem. Som hovedarkitekt bag Aarhus Universitet satte han et varigt præg på byen med de gule teglbygninger i Universitetsparken – et hovedværk i dansk modernisme.

Han stod også bag Aarhus Kommunehospital, Møllevangskirken, Aarhus Katedralskole, Handelshøjskolen og Salling Stormagasin.

Møller forenede international funktionalisme med danske byggetraditioner og arbejdede konsekvent med helheder, materialer og landskab. Som kongelig bygningsinspektør og initiativtager til Arkitektskolen Aarhus blev han en arkitektonisk målestok – en aarhusiansk kanon.

Gæster i studiet er Tom Hagedorn Danielsen, arkitekt og tidl. partner i C.F. Møller Architects, samt Søren Leth, arkitekt og partner i SLETH.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

I bonusafsnittet Live på Dokk1 får lytterne et indblik i tankerne bag podcasten Arkitekternes Aarhus – en serie om de arkitekter, der har formet byen, vi går rundt i hver dag.

Afsnittet blev optaget live på Rampen på Dokk1 den 11. marts 2026, hvor stadsarkivar Merete Bøge Pedersen interviewede holdet bag podcasten om idéen til serien, arbejdsprocessen og de opdagelser, der dukkede op undervejs. Hvor podcasten normalt tager udgangspunkt i modellen værket, mennesket, byen, vender samtalen her perspektivet om og undersøger, hvorfor det er vigtigt at fortælle om Aarhus gennem arkitekterne bag byens bygninger, byrum og landskaber. Gæst på scenen var Rådmand for Kultur & Borgerservice i Aarhus, Jesper Kjeldsen.

En samtale om mursten, beton, byhistorie og de fortællinger, der gemmer sig i den arkitektur, vi ofte passerer uden at lægge mærke til.

Bonusafsnittet er en introduktion til podcastens univers og til spørgsmålet: Hvem har tegnet Aarhus?

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Knud Blach Petersen (1919–2008) var en af de mest markante arkitekter i efterkrigstidens Aarhus og satte fra 1950’erne og frem et tydeligt præg på byens udvikling gennem boligbyggeri, skoler og store byplanmæssige projekter. Med tegnestue i Aarhus arbejdede han i spændet mellem funktionalisme og senere modernistiske og mere ekspressive strømninger og blev en central skikkelse i opbygningen af velfærdsstatens fysiske rammer.

I Aarhus stod han bag en lang række betydningsfulde byggerier – fra Hans Broges Parken og Rundhøjskolen til erhvervsbyggeriet Glasalstrup, det infrastrukturelle Busgadehus og ikke mindst Gellerupparken. Projekter, hvor industrialiseret byggeri, præfabrikerede elementer og nye boformer blev afprøvet i stor skala, og hvor ambitionen var at skabe moderne, funktionelle rammer for hverdagslivet.

Blach Petersen arbejdede med en stærk tro på arkitekturens samfundsformende rolle. Hans projekter udspringer af efterkrigstidens ambition om lys, luft og lige adgang til gode boliger – men rummer også de dilemmaer, som senere knytter sig til storskala-planlægning og ensartethed. Netop i spændet mellem vision og virkelighed – mellem velfærdsstatens storhed og dens efterfølgende kritik – står hans arv som et centralt kapitel i fortællingen om Aarhus.

Gæster i studiet er Doron Haahr, historiker og formidler af Aarhus’ byhistorie, og Jens Bager, arkitekt med indgående kendskab til Knud Blach Petersens værk.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.


Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Alfred Mogensen (1900–1986) var Aarhus’ anden stadsarkitekt og en central skikkelse i byens udvikling fra 1943 til 1968. Med rødder i byen og baggrund som både tømrer og arkitekt satte han et markant præg på det moderne Aarhus. Han stod bag Folkebiblioteket i Mølleparken, den funktionalistiske parkbebyggelse Strandparken, Sygekassen i Østergade samt skoler som Skovvangskolen, Møllevangskolen og Vorrevangskolen.

Mogensen arbejdede i funktionalismens ånd med fokus på lys, luft og moderne bolig- og skolebyggeri. Som stadsarkitekt stod han samtidig i spidsen for egnsplanarbejdet og de store byplanvisioner for efterkrigstidens Storaarhus.Gæst i studiet er Anne Mette Boye, arkitekt og stadsarkitekt i Aarhus.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Sven Hansen (1910–1989) var en af Danmarks førende landskabsarkitekter og satte fra 1960’erne og frem et markant præg på Aarhus’ grønne rum. Med egen tegnestue i byen og som underviser ved Arkitektskolen Aarhus blev han en central skikkelse i udviklingen af velfærdsstatens landskabsarkitektur.

I Aarhus stod han bag landskabet til Skjoldhøjkollegiet, DR Aarhus og den oprindelige Musikhuspark – anlæg, hvor terræn, belægning og beplantning bindes sammen til arkitektoniske helheder. Hansen arbejdede ud fra et social-æstetisk syn og insisterede på, at landskabet ikke er pynt, men struktur. “Vi former vores byer – og de former os,” skrev han – og netop i spændet mellem bygning og landskab finder man hans arv.

Gæst i studiet er Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Hack Kampmann (1856–1920) var en af Danmarks mest markante arkitekter omkring år 1900 og en afgørende skikkelse i Aarhus’ udvikling fra provinsby til moderne kulturby. Som kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland fra 1892 satte han et varigt præg på byens udtryk med monumentale og stemningsfulde bygninger. Han stod bag Toldboden ved havnen, Aarhus Teater ved Domkirken og Statsbiblioteket ved åen – værker, der gav den voksende by selvtillid og arkitektonisk tyngde.

Kampmann arbejdede i spændingsfeltet mellem nationalromantik og skønvirke. Med murstenen som sit foretrukne materiale og i tæt samarbejde med kunstneren Karl Hansen Reistrup skabte han bygninger, hvor kunst, håndværk og fortælling smelter sammen.

Gæst i studiet er Niels Vium, arkitekt og tidligere kongelig bygningsinspektør.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Inger (f. 1926) og Johannes Exner (1926–2013) var et markant arkitektpar i dansk efterkrigsarkitektur og satte fra 1960’erne et særligt præg på Aarhus. Med rødder i Randers og uddannelse fra Kunstakademiet i København flyttede de i 1966 til byen, hvor Johannes blev en central skikkelse på den nye Arkitektskole Aarhus.

I Aarhus stod de bag Sognehuset ved Skt. Pauls Kirke, Elsted Sognegård, restaureringen af Bispegården, Skæring Kirke og Bruuns Arkade. Deres arbejde forener nybyggeri og restaurering med en sjælden sans for materialer, lys og historisk kontinuitet.

Exner-parret arbejdede i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet. De så bygninger som levende organismer og insisterede på, at nyt skulle føjes til gammelt med respekt – men uden nostalgi.

Gæst i studiet er Thomas Bo Jensen, arkitekt, ph.d. og professor ved Arkitektskolen Aarhus.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Hans Ove Christensen (1886–1971) var ingeniør, entreprenør og arkitekt – og en pioner for jernbetonen i Aarhus. I 1930’ernes kriseramte, men hastigt moderniserende by opførte han nogle af tidens mest radikale boligbyggerier. Han stod bag Villa Skovbrynet 34, etageejendommene i Carl Bertelsens Gade, Aagaarden ved åen og ikke mindst Klintegaarden – et hvidt, funktionalistisk kollektivhus med altaner, tagterrasse og fællesfaciliteter.

Christensen forenede teknik og arkitektur og troede på, at moderne konstruktioner kunne skabe bedre liv. Med jernbetonen som redskab udfordrede han både murermestre og byråd – og satte et markant, men omdiskuteret aftryk på byen.

Gæst i studiet er Bruno Viuf Larsen, arkitekt og partner i VMB Arkitekter.

Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Frederik Draiby (1877–1966) var Aarhus’ første stadsarkitekt og en afgørende skikkelse i byens udvikling fra 1919 til 1943. I en tid præget af bolignød, hastig befolkningstilvækst og nye byplanidealer satte han sit præg på både helheder og detaljer i den unge storby. Han stod bag en række markante byggerier, bl.a. rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej, karreerne på Frederiksbjerg, Kvindernes Hus ved Vor Frue Kirke, Badeanstalten Spanien og Den Permanente Søbadeanstalt i Risskov.

Draiby var formet af Bedre Byggeskik og nyklassicismen, men bevægede sig siden mod funktionalismen. Som stadsarkitekt arbejdede han for en mere sammenhængende og planlagt by – med blik for både boligkvalitet, sundhed og det samlede gadebillede.

Gæst i studiet er Merete Bøge Pedersen, stadsarkivar i Aarhus. Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering:Martin Birket-Smith
Grafik og web:Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik:Palmehaven
Arkivmateriale:Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond