Psykologen

Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde, 

Høj stresssårbarhed fører til høj vagtsomhed, undgåelse, behov for kontrol for at undgå ubehag ved triggere. Sårbarhed kan blive så stor, at der skal mindre stress til. Overfølsomhed for triggere kan skabe problemer for en relationelt, socialt, fysisk eller kognitivt.

Mange af nutidens teorier om identitetsdannelse hviler enten på eller er inspireret af den amerikanske sociolog Erik Erikson. I Eriksons identitetsteori betragtes individets identitetsdannelse som en lineær proces, hvor det gennem en række alderstrin gennemgår en bestemt udvikling.

Vi skal i denne episode tale om et tiltræknings- og lighedsbias der opstår, når man ubevidst favoriserer en kandidat, fordi personen enten vækker noget i én, som man særligt kan relatere til – eller slet og ret fordi personen ligner én selv.

Vi skal tale om Victor Frankl. Ud over at være psykiater, var Frankl overlever fra 4 forskellige koncentrations- og udrydningslejr under 2. verdenskrig. -Frankl døde i 1997, men hans værk “Psykologi og eksistens: menneskets søgen efter mening” lever i bedste velgående, og er måske i dag ligeså relevant, som da den blev skrevet efter krigen. 

Frankls oplevelse af at overleve koncentrationslejrene viste ham, at mennesket har en evne til at finde mening selv under de mest skræmmende, absurde og smertefulde omstændigheder.

I denne episode taler vi om placebos tarvelige fætter, nocebo. Nocebo-effekten går ud på, at en negativ forventning til en behandling eller et fokus på mulige bivirkninger kan føre til netop negativ effekt eller oplevelse af bivirkninger.

Ordet neuroaffektiv er sat sammen af neuro, som angiver alt, der vedrører nerver og nervesystemet, og affektiv, som betyder følelsesmæssig. Det følelsesmæssige har vi en medfødt disponering for, men det bliver primært udviklet i samspillet med de omsorgsgivere, vi har i den tidlige barndom.

Vi kan konstatere: Mistrivsel blandt unge stiger. Det samme gør unges skærmforbrug. Men er der virkelig tale om en sammenhæng mellem skærmforbrug og mistrivsel? Det er hvad afsnittet i dag skal undersøge. Og vi skal forsøge at skille ting fra hinanden og se hvad der hænger sammen og hvordan.

Vi starter året 2024 med et afsnit indenfor det neuropsykologiske felt. Det limbiske system.Hvad er det limbiske system? Hvilke hjernedele består systemet af? Og hvordan arbejder disse hjernedele sammen?

Rosy retrospection refererer til vores tendens til at erindre fortiden mere idylisk end nutiden, alt andet lige. Det er en kognitiv forvrængning, der løber parallelt med begrebet nostalgi, selvom det sidste ikke altid direkte antyder en forudindtaget erindring.

Denne episode er til den fast lytter, der synes at det kunne være hyggeligt, at komme lidt "bag om" Psykologen. I denne julespecial svarer vi på spørgsmål sendt ind af jer lyttere og dernæst quizzer vi os selv i hvor godt vi kender vores egen podcast.

Hvor kommer fænomenet stockholmssyndromet fra? (Hint: Det ligger i navnet). Hvad går det ud på, og hvordan kan vi bruge viden om syndromet til at forstå os mennesker bedre?

Feedback er en afgørende del af vores daglige interaktioner, både personligt og professionelt. Set gennem en psykologisk linse afslører feedbackprocessen en kompleks dynamik, der involverer følelser, motivation og menneskelig adfærd. Dette oplæg udforsker den psykologiske vinkel på feedback og hvordan den påvirker både modtager og giver.

Vi mennesker har nogle særligt udviklede kognitive evner (dvs. evner for at organiserer tænkning og sprog). Vi danner også repræsentationer af verden og forhandler regler for hvad der er rigtigt og forkert. Disse regler kan være mere eller mindre rigtige/hensigtsmæssige/funktionelle og de kan ændre sig i kontekst af tid og kultur.

Eksistentiel psykologi er en gren af psykologien, der fokuserer på menneskets eksistens og de dybere spørgsmål om livet, døden, frihed og meningen med tilværelsen. Denne tilgang udspringer af filosofiske ideer og eksistentielle tanker og har rødder i arbejdet fra filosoffer som Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, og Friedrich Nietzsche.

Dysmorfofobi, også kendt som kropsdysmorfi lidelse (BDD), er en psykisk lidelse karakteriseret ved en obsessiv bekymring for éns egen fysiske udseende, selvom der måske ikke er nogen betydelige defekter eller fejl. Personer med dysmorfofobi har en forvrænget opfattelse af deres udseende og fokuserer ofte på små eller imaginære "fejl" ved deres krop eller ansigt.

Compassion er en følelse af bekymring, der opstår, når vi konfronteres eller observerer andres lidelse og føler os motiverede til at afhjælpe lidelsen. Compassion kan også betragtes som en interpersonel eller social færdighed, fordi compassion aktiverer pro-social adfærd og handlingsparathed, som skaber mulighed for at reagere med forståelse, tålmodighed og venlighed, og dermed understøtter vores gensidige oplevelse af forbundethed. Men hvad skal vi bruge compassion til?

The Google Effect, også kendt som "digital amnesi", refererer til tendensen, hvor mennesker har en tendens til at glemme information, de nemt kan finde online ved hjælp af søgemaskiner som Google. Dette sker, fordi folk stoler på internettet som en ekstern hukommelseskilde og i stedet for at huske oplysninger, husker de, hvor de kan finde dem. Dette fænomen rejser spørgsmål om, hvordan vores hukommelse og informationsbehandling påvirkes af vores afhængighed af online opslag og søgemaskiner.

Savant syndrom er en sjælden neurologisk tilstand, hvor en person, der normalt har betydelige kognitive eller udviklingsmæssige udfordringer, udviser en usædvanlig og ofte bemærkelsesværdig talent eller færdighed på et bestemt område. Dette område kan være musik, matematik, tegning, hukommelse eller andre færdigheder. Savanter er ofte i stand til at udføre komplekse opgaver eller huske store mængder information med bemærkelsesværdig præcision.

Den kognitive pyramide er en teoretisk model inden for kognitionspsykologien, der forsøger at beskrive hierarkiet af kognitive processer og funktioner i hjernen. Kognition betyder tænkning og er et begreb for det hjernearbejde, der pågår når vi tænker, husker, koncentrerer os, husker, planlægger, tager beslutninger og løser komplekse problemer.

Bevidsthed, set fra et psykologisk perspektiv, refererer til den mentale tilstand eller proces, hvor individet er opmærksom på og oplever sin egen tankegang, følelser, perceptioner og bevidsthed om omverdenen. Dette er et centralt emne inden for psykologien og har været genstand for omfattende forskning og teoretisk diskussion.

CIPA (Congenital Insensitivity to Pain with Anhidrosis) er en sjælden medfødt tilstand, hvor evnen til at føle smerte, temperatur og sved er påvirket. Personer med CIPA mangler normale smerte- og temperatursensoriske nerver, hvilket betyder, at de ikke kan føle fysisk smerte eller regulere deres kropstemperatur gennem sved. Dette kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, da smerte normalt fungerer som en vigtig beskyttelsesmekanisme, der advarer os om skader eller sygdom. Mennesker med CIPA kræver derfor nøje overvågning for at undgå skader og komplikationer på grund af manglende smerteopfattelse.

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Menneskelig tænkning og adfærd er selve psykologiens kerneområde. Derfor har kunstig intelligens og psykologi som sådan faktisk ret meget at gøre med hinanden, og i dag skal vi undersøge netop dette krydsfelt, for at blive klogere på hvordan kunstig intelligens fungerer, fungerer sammen med psykologi og måske vil fungere i fremtiden. 

Kritisk psykologi er en tilgang til psykologi, der søger at undersøge og udfordre magtstrukturen, sociale normer og uligheder i samfundet.

MBTI, eller Myers-Briggs Type Indicator, er en populær personlighedsundersøgelse, der hjælper med at identificere og forstå forskellige personlighedstyper. Den er baseret på teorier udviklet af Carl Jung og er blevet brugt i årtier til at hjælpe enkeltpersoner med at opdage deres personlige præferencer og adfærdsmønstre. I denne kort intro vil vi udforske, hvordan MBTI fungerer, og hvordan det kan bidrage til en dybere selvindsigt og forbedret samarbejde med andre.

Hypnose er en tilstand af forandret bevidsthed, der er blevet undersøgt gennem årtier for at forstå mekanismerne bag, hvordan det påvirker vores hjerne og adfærd.

Er ensomhed og det at være alene det samme? Hvem rammes af ensomhed, hvorfor og hvad gør vi med det?

Deja vu er fortsat et fænomen, som ikke er forklaret fuldstændigt. Lyt med og høre om myter, forskning og gisninger på området.

Det er en ubehagelig realitet, at der findes ting i denne verden som er uden for vores kontrol. Karakteristisk for angst er f.eks. behovet for at kontrollere, tjekke, undgå og i det hele taget beskytte sig og sine nærmeste mod fare. Men kontrollen kan tage overhånd og blive dysfunktionel i en sådan grad, at vi glemmer leve livet med de risici, som det indebærer og med bevidstheden om, at vi ikke er herre over alting hele tiden.

Formålet med Stroop-testen er at evaluere den kognitive interferens, der opstår, når informationen fra ordets betydning konkurrerer med informationen fra farven på blækket. Hvis deltageren har svært ved at undertrykke automatisk læsning af ordet og fokusere på farven, kan det indikere problemer med selektiv opmærksomhed og kognitiv kontrol. Stroop-testen er blevet anvendt i forskellige kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at undersøge kognitive funktioner og identificere eventuelle kognitive problemer eller lidelser.

Resiliens er et begreb inden for psykologien, der beskriver menneskers evne til at tilpasse sig og komme sig efter modgang, udfordringer eller traumatiske oplevelser. Det er en dynamisk proces, der involverer modstandsdygtighed, tilpasning og vækst i mødet med stressende eller belastende begivenheder.

Normalitet er et begreb inden for psykologien, der forsøger at beskrive og definere det typiske eller gennemsnitlige menneskelige adfærd og funktion. Det psykologiske perspektiv på normalitet er komplekst og varierer afhængigt af teoretiske tilgange og kulturelle kontekster. I psykologien anerkendes normalitet ofte som en statistisk betragtning, hvor normale adfærdsmønstre og funktioner er dem, der forekommer hyppigst i en given population. Dette er baseret på observationer af store grupper af mennesker og statistiske analyser af deres adfærd og mentale processer. Normalitet kan derfor ses som det, der er mest almindeligt eller det, der falder inden for det forventede område af variation. Det er vigtigt at bemærke, at normalitet ikke er ensbetydende med sundhed eller idealitet. Det betyder blot, at en bestemt adfærd eller funktion ligger inden for det forventede område. Der kan være variationer og forskelle i, hvad der betragtes som normalt, afhængigt af kulturelle, sociale og historiske faktorer.

Bronfenbrenners teori om økosystemer, også kendt som den økologiske systems tilgang, er en udviklingspsykologisk teori, der fokuserer på, hvordan individet udvikler sig i samspil med de forskellige miljøer, det er en del af. Teorien blev udviklet af den russisk-amerikanske psykolog Urie Bronfenbrenner i 1970'erne og har haft stor indflydelse på forståelsen af menneskelig udvikling. Ifølge Bronfenbrenner er menneskets udvikling ikke kun påvirket af individuelle faktorer, men også af de omgivelser, det er en del af. Han beskrev udviklingen som et komplekst samspil mellem forskellige niveauer af miljøer, som han kaldte "økosystemer". Disse økosystemer strækker sig fra det nærmeste og mest direkte miljø omkring individet til de mere fjerne og indirekte miljøer.

Når noget af kroppen amputeres efter en ulykke eller betændelsestilstand forsvinder legemesdelen i fysisk forstand, men den er kroppen og hjernen altså ikke altid helt med på. Bliv klogere på hvorfor i denne uges episode.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, kommer til at præge ens voksenliv. Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, fortæller om gruppen Voksne børn af alkoholikere. Vi diskuterer adfærdstræk og mønstre som kan afstedkomme af disse omstændigheder.

Impostersyndromet handler om følelsen af ængstelighed/usikkerhed ved sin berettigelse og forbindes særligt med mennesker, der er unge eller nye i en rolle, som måske indebærer ansvar og autoritet. Men det kan også opstå i andre typer situationer. Lyt med for at blive klogere på hvilke.

At påføre selvskade for at opnå opmærksomhed er én ting, men bevidst at påføre andre skade -ovenikøbet sine egne børn- det er der vel ikke nogen der kan finde på? I ugens episoder fortæller vi om eksempler på mennesker, der påfører sig selv og andre skader som kan virke ubehagelige eller ligefrem voldsomme, og disse historier er ikke for sarte sjæle.

Projektion er den forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har. Altså hvis man oplever noget i en selv, som er ubehageligt, svært at forholde sig til eller ligefrem forbudt/uaceptabelt, så reflekterer man det ud og giver andre skylden eller ansvar for disse egenskaber, så man kan betragte dem på afstand. Det kan ligeledes også være noget positivt man projicerer.

Hvad er særlligt karrakteristisk ved ængstelig evasiv personlighed og hvordan differentieres denne lidelse fra social forbi, generaliseret angst eller de øvrige personlighedsforstyrrelser?

Er du fra mellemkrigstiden, baby boomer, X, Y, Z eller A, så lyt med til denne uges afsnit, hvor vi undersøger forskellige sociale aftryk og omstændigheder, der har formet psykologien i diverse nulevende generationer. Afsnittet fortsættes i denne uge, hvor vi får styr på generation Z og A.

Lidt over 1 % af befolkningen i Danmark har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, og denne gruppe af mennesker oplever langt flere eller langt mere intense følelsesmæssige udsving end vi andre gør, selv når omstændighederne i miljøet er de samme.

Slip speederen en anelse, læn dig afslappet tilbage og lad de øvrige trafikanter om deres for en stund. I denne uge taler vi om vejvrede, er udtryk for den følelse man kan få, når man bliver frustreret i trafikken.

Er du fra mellemkrigstiden, baby boomer, X, Y, Z eller A, så lyt med til denne uges afsnit, hvor vi undersøger forskellige sociale aftryk og omstændigheder, der har formet psykologien i diverse nulevende generationer. Afsnittet fortsættes om 3 uger i en kort sagt udgave, med de resterende 2 generationer, som vi ikke når i afsnittet.

Er det rigtigt, at du skal elske dig selv, før du kan elske andre? Eller skal du måske elske din næste ligesom du elsker dig selv? Hvis du smiler til verden, smiler den så tilbage til dig? Kan du bogstavelig talt stirre dig blindt på noget, gå ud af dit gode skind eller tabe dit hjerte?

Vrede kan komme i flere versioner og fra irritabilitet til raseri, men hvorfor bliver vi vrede og hvad skal eller kan vi gøre ved det? Lyt med og blive klogere på psykologien bag en følelse, som vi alle oplever somme tider.

Som retfærdighedens gudinde justitia vejer vi mennesker vores egen moral fra tid til anden. Problemet er, at den afvejning per definition kan være meget subjektiv. Det kan desværre få den konsekvens, at vi tror, at vi har ret til at springe over hvor gærdet er lavest, så længe vi da gør bare det mindste “rigtige” fra tid til anden.

Hvad sker der i hjernen, når vi “dagdrømmer” eller “zoner ud” og er denne tilstand sund for os, eller skal vi forsøge at gøre op med den? Lyt med og hør meget mere om Default Mode Network eller Grundtilstandsnetværket.

Thatcher-effekten, også kaldet ansigts-inversionseffekten handler om, hvordan vi mennesker perciperer ansigter. Samtidig med at du lytter til episoden, kan du prøve at google thatcher-effekten og opleve den med egne øjne.

Den offentligt debat om krænkelser har de senere år fyldt relativt meget i mediebilledet. Vi forsøger at danne et overblik over et emne, der på sin vis kan synes meget subjektivt, men som forhandles kulturelt og opleves psykologisk. I denne uge undersøgelser vi typer og grader af krænkelser fra et psykologisk- og også et lovgivningsmæssigt perspektiv.

Vi tager et biologisk perspektiv på sundhed i denne uge når vi udfolder anbefalingerne for kost, rygning, alkohol og motion. Disse faktorer er vigtige at gøre sig overvejelser om dels for vores sundheds, dels for vores livskvalitets, men bestemt også for vores psykes skyld.

I dag kommer vi godt omkring personlighedsforstyrrelser, særligt af typen histrionisk, som vi zoomer ind på. Og ikke nok med det, så kommer vi omkring den nye måde at klassificerer personlighedsforstyrrelser på, der er basseret på et spektrum fremfor kategorier. Hold tungen lige i munden og lyt med!

Afahvafanoget? Hvis du læser, forstår og kan formidle dette, har du med al sandsynlighed ikke afasi. Vi taler videre om demens i denne korte udgave, hvor vi dykker ned i en særlig type demenssygdom.

Demens er en overbetegnelse for en lang række sygdomme, der rammer hjernen og ofte dermed funktioner såsom hukommelse, kognition, følelsesregulering, personlighed, motorik og andre. Vi taler om de psykologiske implikationer ved at rammes af demens eller ved at være pårørende til en demenssyg og så taler vi forebyggelse.

Selvopfattelse, selvrespekt, selvbillede, selvsikkerhed, mestringstro, kompetencefølelse, selvtillid og selværd. Vi forsøger at danne os et overblik over forskelle og ligheder mellem disse synonymer og konnotationer.

I denne uge forsøger vi at afmystificere en af de psykiske lidelser, der kan være forbundet med stigma og fordomme. Vi kigger på hele det kliniske billede, der kan komme til udtryk i lidelsen. Og så diskuterer vi normopfattelser og, klassificeringer af psykiske lidelser i en større sammenhæng.

I denne uge bliver vi klogere på nobelprisvindende psykologisk forskning af Kahneman og Tversky fra 1979. Vi skal tale adfærdsøkonomi; herunder begreber som risikovurdering og tabsaversion. Lad os undersøge, hvor rationelle valg vi træffer, når det kommer til stykket.

Endnu engang skal vi tale om læring og udvikling. Og det er ikke hvem som helst, vi skal beskæftige os med, det er nemlig Lev Vygotsky og hans teori om hvordan kulturen/miljøet påvirker måden vi udvikler os på. Vi skal blandt andet tale zonen for nærmeste udvikling, og så taler vi om, hvad Piaget mon ville mene om Vygotsky.

Hvordan forårsages hjernerystelse (comotio), hvad er hensigtsmæssigt at gøre, hvis man har mistanke om -eller har fået konstateret- hjernerystelse og hvordan kommer hjernerystelse i det hele taget til udtryk? Lyt med når vi afliver myter om hjernerystelse.

I dennes uges episode kommer vi fra B.F. Skinners teorier om operant betingning til en case med adfærdstræning af et barn med infantil autisme og til sidst til den pædogogiske tilgang kaldet “anvendt adfærdsanalyse” eller på engelsk Applied Behavioral Analysis (ABA).

Har du nogensinde prøvet at spilde kaffe på trøjen, slå tåen ind i stolen eller falde i det offentlige? Eller måske at gøre noget helt fjerde, som du synes er lidt klodset? Hvad var din reaktion på det? Hvad var andres?

I denne uge tager vi den teoretiske og empiriske vinkel på nytårsforsæt for at klæde os endnu bedre på til at forstå -og muligvis benytte- fænomenet på bedst mulig måde. Tak for endnu et godt år i Logen. Vi bringer desuden i afsnittet en udvidet top 3 over året der gik.

Psykologen bringer i år en konkret, håndgribelig og SMART julegave til dig, der ønsker at udvikle dig og gå 2023 i møde med nytårsforsæt basseret på SMART-modellen. Send dit SMART mål til os inden d. 1. Februar 2023 og hver med i forsøget, der skal vise om modellen fungerer i praksis!

Deltag i vores undersøgelse på nedenstående link. Find det også på vores Facebookside:

https://form.jotform.com/223524777266363

Hvad sker der med ens måde at tænke på, når vi arbejder sammen med andre? Er det godt eller dårligt, når holdninger og tankegange ensrettes, og kan det undgås? Hør med i dagens afsnit, hvor vi undersøger gruppetænkning.

På dansk “glorie-effekten” handler om hvordan vi vurderer eller bedømmer andre ud fra et umiddelbart indtryk basseret på ofte ganske lidt information. Hvad denne effekt handler om, betyder for os, og hvad vi kan stille op med det diskuteres i dagens afsnit.

Sorg er et emne, som hvis vi er heldige at leve længe nok, alt andet lige kan regne med alle at opleve. Sorgreaktion kan udspille sig som mønstre i tanker, følelser og adfærd og fysiologiske symptomer i forskellige stadier eller niveauer afhængig af personlige sårbarheder og de specifikke omstændigheder. Der findes forskellige måder at sørge på, og vi skal i dag tale om nogle af de modeller eller teorier der findes for de mest almene kendte sorgtilstande.

Kender du det, at tidsfornemmelsen somme tider kan drille? Nu har vi i 100 uger uden pauser udgivet afsnit svarene til mere end 3 døgns indhold omhandlende psykologi. På den ene side føles det, som var det i går vi startede, på den anden føles det, som om det er længe tid siden. I dag taler vi om en effekt i psykologien, der kan hjælpe os til at forstå hvordan opfattelsen af tid kan forvrænges. Men først og fremmest, som lovet, besvarer vi spørgsmål sendt til os af jer kære lyttere. 

I denne uge skal vi blive klogere på hvad psykologisk tryghed er og hvad denne faktor betyder for et arbejdsmiljø, herunder kommunikation, produktivitet, åbenhed og ærlighed.

Belastningsreaktion kaldes populært “at gå ned med stress”. Dette fænomen er stadigt mere udbredt, og ifølge WHO er belastningsreaktion den psykiske tilstand, der koster flest sygedage fra arbejdet på verdensplan. Vi gennemgår i denne uge ganske kort hovedtrækkene ifa. Symptomatologi og forventelige faser i en belastningsreaktion.

Den biologiske psykologi kan være ganske teknisk og snørklet, men vi gør i denne uge et forsøg på at give et indblik i hvad biologien betyder for psykologien, og hvordan den bruges til at forstå psyken fra en neurovidenskabelig vinkel.

Kære lytter. Igennem dit liv har du oplevet at blive såret, men det har gjort dig til den du er i dag! Du er en positiv, interesseret og omsorgsfuld person, der somme tider har tendens til at tage for meget hensyn til mennesker omkring dig. Du skal arbejde med at yde den samme omsorg for dig selv, som du har for mennesker omkring dig. Passer denne beskrivelse godt på dig? Lyt med når vi taler om Barnum-effekten!

Mindfulness er ikke nødvendigvis spirituel, mystisk eller bundet op på en særlig religiøs praksis. Mindfulness er heller ikke nødvendigvis opmærksomhedsstyring, der kan hjælpe dig til at slippe for ubehag, smerter eller frygt. Mindfulness er ikke nødvendigvis vejen til et lykke. Lyt med og bliv lidt klogere på hvad mindfulness så egentlig er!

I dag dykke vi ned i et kognitivt bias, der handler om vores tendens til at overvurdere andre menneskers vurdering af og opmærksomhed på vores udseende, og måden vi fremstår på generelt.

Hvad betyder arbejdsglæde, og hvordan opnås den? Med udgangspunkt i nye forskningsstudier og teori taler vi i denne uge  om glæde, engagement og arbejdsglæde.

Hvordan ville du reagere og agere i en akut krisesituation eller som pårørende til et menneske i krise. Hvad er der på spil psykologisk efter et menneske har været udsat for en tragisk begivenhed. Hvad er hensigtsmæssigt, og hvad er uhensigtsmæssigt at gøre, og hvordan hjælper psykologisk debriefing?

Vi skal i dag undersøge de mørke afkroge af sindet, når vi igen tager hul på “den mørke triade” og dykker ned i hvad machiavellistiske personlighedstræk er udtryk for. Den mørke triade består af psykopatiske, narcissistiske og machiavellistiske personlighedstræk, og vi forsøger at forstå og skelne de tre fra hinanden.

I denne uge vender vi et kognitivt bias, der handler om, at vi mennesker har en tendens til at ønske kongruens i måden vi udtrykker os på. Det handler særligt om måden vi holder af, at “ting” vi ejer passer sammen, og det kan hurtigt blive en forbrugsmæssig fælde for os!

I denne uge skal vi diskuterer empati, og ikke mindst mennesker, der arbejder med at bruge empati og yde omsorg for andre. Disse mennesker kan nemlig være i risiko for at blive udkørt og distancerede til det, som de ellers brænder for, nemlig arbejdet med andre mennesker.

Vi mennesker bliver tilsyneladende mere og mere intelligente generation for generation. Hvordan kan det være, at vi ser dét billede, og vil det fortsætte? Vi taler i dag om hvorfor du sandsynligvis er mere begavet end dine forældre, og hvorfor dine børn bliver mere begavet end dig!

Vi undersøger sociale dynamikker på arbejdspladsen, og hvordan balancen mellem fagligt og socialt samarbejde, fælles værdier og forskellige typer af motivation og sammensætningen af forskellige personligheder skaber gruppedannelser i organisationen.

Videnskabsteori er ofte forbundet med abstrakte filosofiske tanker om viden, væren og verden som sådan. Positivismen er dog som udgangspunkt lidt mere enkel at forholde sig til end nogle af de humanistiske videnskabsteorier kan være. Derfor tager vi i denne uge udgangspunkt i naturvidenskabens grundlæggende tankegang.

Vi undersøger dynamikkerne mellem det bevidste, det ubevidste, arv og miljø. Det gør vi i selskab med Freud, men særligt i denne episode Jung og Adler. Tag med os ned i sindets afkroge, og få forklaringer eller om ikke andet refleksioner over, alt det vi mennesker indeholder.

Du er måske bekendt med at alkohol i de fleste tilfælde kan nedsætte vores evne til at tænke og agerer rationel og fornuftig, men hvad betyder alkohol egentlig for vores dømmekraft hvad angår tiltrækning til eventuelle partnere? The beer goggle effect handler om, hvordan vi særligt på de sene nattetimer kan træffe beslutninger, som vi fortryder dagen efter…

Vi skal i denne uge tale om stress, og hvilke symptomer langvarig stress kan medfører, herunder udbrændthed. Der er flere måder at anskue udbrændthed på, men den grundlæggende konceptualisering af udbrændthed er, at syndromet er et resultat af længerevarende arbejdsrelateret stress.

Boomerang-effekten er udtryk for at arbejde hårdt for at overbevise andre om en sag, men ende med at score selvmål. Jo mere stålsatte vi er på vores standpunkt og jo mere direkte vi forsøger at ændre andres overbevisning eller adfærd, jo sværere går vi det for os selv.

Forandringer er en uvægerligt del af livet. Vi skal ofte forholde os til nye forhold omkring os, og vi stræber ofte efter forandring frem for stilstand. Vi undersøger hvilke psykologiske teorier, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi mennesker opfatter og agerer i forandringer.

Hawthorne-effekten refererer til den effekt det har på folk at blive observeret. Vi skal i denne uge tilbage til 1920´ernes USA, hvor psykologer havde til opgave at eksperimentere med fabriksarbejderes produktivitet under forskellige miljøforhold. Psykologerne endte dog med at lære noget helt andet, end de havde sat sig for.

Hvilke evner er vigtigst for at kunne begå sig i verden, logisk sans og høj IQ eller forståelse for sig selv og andre (høj EQ). I denne uge diskuterer vi Golemans teori om følelsesmæssig intelligens. Hvordan kommer det at være følelsesmæssigt intelligent til udtryk, og hvad betyder det egentligt?

“Det ville jeg da sagtens kunne gøre bedre!” -er noget vi mennesker somme tider tænker, når vi springer ud i at lære noget nyt. Men hvor gode er vi rent faktisk til at vurdere vores egne evner, og hvad er sammenhængen mellem faktisk kompetence/viden indenfor et område, og troen på egne kompetence/viden indenfor selv samme?

Central for denne udviklingsteori er selvet udvikling, altså barnets forståelse af at være til stede i verden både fysisk og senere socialt. Desuden er samspillet mellem barn og omgivelser i fokus, særligt med tanke på følelsesregulering, som ifølge Stern er afgørende for barnets udvikling og funktion senere i livet.

Hvad skal der til for at klare sig i det 21. Århundrede? Vi præsenterer og diskuterer en teori, der opstiller 4 evner, som bør trænes og fremmes, for at give de bedste betingelser for at kunne fungerer i en verden, hvor du skal håndterer et stort informationsflow, være omstillingsparat og finde på kreative iddeer og løsninger på nye problemer.

Spilafhængighed er et stigende problem, hvilket vi diskuterer årsagerne til. Vi taler om, hvordan man politisk kan anskue reguleringen af afhængighedsskabende tilbud som tobak, alkohol og spil. Vi stiller desuden spørgsmålene; hvornår er man spilafhængig, hvordan kan tilstanden behandles og hvordan bør forretninger, der tjener penge på spil reguleres?

Metakognition er kort sagt: tænkning om tænkning. Dyr tænker ikke over sig selv. Det gør mennesker. Vi bliver selvbevidste og vender blikket indad. I nogle tilfælde bliver dette blik kritisk, og vi kan bekymre os og tænke om vi er gode nok. Men bør vi da rationaliserer os ud af bekymringerne eller ignorerer dem?

I denne uge taler vi om venskaber. Hvad skal der til for at skabe gode relationer til andre mennesker, hvorfor er venskaber vigtige for os, og hvilke psykologiske teorier findes der om, hvorfor og hvordan venskaber opstår? Disse spørgsmål kommer under luppen, når vi sammen undersøger hvad venskaber betyder for os mennesker.

Vi talte i afsnittet om perception om halo-effekten og kort om Rozenthal-effekten, der handler om hvordan vores forventninger til hinanden kan influere måden, vi behandler hinanden på. I dag dykker vi dybere ned i, hvordan skolelærere gennem særlige forventninger til elever, kan favoriserer og måske endda forskelsbehandle disse.

Bekymringer, der fører til overtænkning eller grublerier kan i nogle tilfælde virke skadelige for vores psykiske helbred. Dette betyder dog ikke, at vi aldrig bør bekymre os, men hvordan finder man en god balance mellem at tænke over tingene og at overtænke tingene. Vi introducerer kort kognitiv adfærdsterapi som metode til at berolige og rationaliserer sig ud af overdreven bekymringstendens.

I dag skal vi tale om teori, der deler vores hjernearbejde op i to overordnede kategorier: System 1, som er hurtig, automatisk og ubevidst, og system 2, som er langsom, rationel og bevidst. Vi diskuterer hvorvidt denne opdeling overhovedet giver mening, eller om den faktisk stemmer godt overens med det, vi ved om hjernes måde at fungere på.

Obsessive Compulsive Disorder er en angstlidelse, der er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Det vi andre kender som små overtroiske ritualer og bekymringer bliver hos den OCD-lidende forstørret i en grad, der indvirker i dagligdagen på en sådan måde, at denne kan blive besværliggjort i forskellige grader.

Vi mennesker tænker meget. Mange af os foretrækker at bruge hovedet, fordi det er vores bedste kort på hånden. Vi snakkede i sidste uge om problemløsning, og hvor komplekst det kan være. Følelserne kan for mange være mere vanskelige at tage fat i. Men måske vi er for gode til at intellektualisere alting?

Hvilke kognitive strategier anvender vi mennesker typisk, når vi ræssonerer os frem til løsninger, og hvordan fungerer de? Hjælper vores mentale problemløsningsstrategier os, eller spænder de ben for os ift. At finde den ideelle løsning? I dette afsnit taler vi om 4 overordnede måder at problemløse.