Filtrer par genre

Under Turbanen

Under Turbanen

Yaqoub Ali

Mit navn er Yaqoub Ali. Det her er mit værksted. Det er her, jeg taler om kultursammenstød, ekstremisme og modborgerskab. Jeg levede i årevis som bandekriminel. Siden som militant islamist. Jeg var i krig med det samfund, som du lever i. Men det er forbi. I dag deler du og jeg et fællesskab. Derfor har jeg viet mit liv til at oplyse og advare om ekstremismen. Og eksponere den i alle dens former. At forebygge mod ekstremismen er vores fælles ansvar. Mit og dit.
Nye afsnit hver fredag - udover de lejlighedsvise særafsnit.

28 - Michael Rachlin, hvad er antisemitisme, og hvorfor er den på fremmarch I Danmark?
0:00 / 0:00
1x
  • 28 - Michael Rachlin, hvad er antisemitisme, og hvorfor er den på fremmarch I Danmark?

    I dagens episode taler jeg med Michael Rachlin, Kommunikationsansvarlig for Det Jødiske Samfund i Danmark. Vi taler om, hvad antisemitisme er, om hvorfor den er på fremmarch i Danmark, og om hvad løsningerne er, hvis udviklingen skal vendes. I forlængelse af det tager vi en dyb samtale om, hvordan man som jøde har et særligt ansvar for at forklare jødiske børn i Danmark, hvorfor der er de sikkerhedsforanstaltninger, der nu engang er ved alle jødiske væresteder i landet.

    Vært: Yaqoub Ali 
    Gæst: Michael Rachlin, Kommunikationsansvarlig for Det Jødiske Samfund i Danmark 

    Programmet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen

    Fri, 17 May 2024
  • 27 - Yaqoub Ali, min kamp for et bedre Danmark

    I dagens afsnit tager jeg en snak med produceren Emil. Vi taler om min vej ud af ekstremismen, om hvorfor kampen mod antisemitismen fylder meget for mig, og om hvad der skal til, hvis vi vil stoppe den splittelse, vi ellers i stigende grad ser i samfundet. 

    Dagens medvirkende: Yaqoub Ali og Emil Juhler 

    Programmet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen

    Fri, 10 May 2024
  • 26 - Jotam Confino, hvor slemt står det til med antisemitismen i Danmark?

    I første episode af serien Under Turbanen - Antisemitisme, spørger jeg Jotam Confino, hvor slemt det egentlig står til med antisemitismen i Danmark. Jotam er, ligesom jeg, enormt bekymret, og mener, at der er behov for, at vi som samfund og befolkning bliver bedre til at sige fra overfor den normalisering af antisemitisme, vi har set siden 7. oktober 2023. Derudover blev det også til en snak om Jotams personlige oplevelser med antisemitisme, og om hvordan Jotams fyring fra TV2 har præget ham. 

    Vært: Yaqoub Ali, forfatter og meningsdanner 
    Gæst: Jotam Confino, journalist BT, tidligere TV2
    Producer: Emil Juhler-Nøttrup, student fra Pio 

    Projektet/programserien er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og lavet i samarbejde mellem Yaqoub Ali og Netavisen Pio

    Fri, 03 May 2024
  • 25 - Nina Palesa Bonde, har vi skyllet retsstaten ud med badevandet?

    Vi er kommet til finaleafsnittet af Under Turbanen! Og vi slutter af med den altid oplagte Nina Palesa Bonde, som man ikke kan komme uden om i den danske debat om frihed, retsstat og individets ansvar. Hun er en af dem, der bærer fanen højest i forsvaret for at sætte liberale værdier over særhensyn. Men hun er bekymret. Har vi som samfund bragt os i en situation, hvor individets opfattelse af Guds ord står over fællesskabets ret til at tænke og tale frit? Kampen mod ekstremisme er ikke forbi. 

    Tak for denne gang, kære lytter. Jeg håber, du vil med over til den nye podcast, som er på vej. Følg mine kanaler for updates om det nye program. Vi høres ved!

    Gæst:
    Nina Palesa Bonde, jurist, debattør, medstifter af Gruppen Paty.

    Sun, 31 Mar 2024
  • 24 - Ayman Ahmad, hvorfor er et højskole-ophold det hårdeste, du har prøvet i dit liv?

    Når man træder ud af en destruktiv løbebane og tager skridtet ud af et kriminelt miljø, så tager man samtidig også et helt enormt socialt skridt. Til et miljø, man ikke kender og mennesker, der lever efter andre normer, end man er vant til. Det er totalt underbelyst i exit-debatten: kulturmødet og den store sociale omvæltning. Det oplever Ayman hver dag som elev på en højskole. "Det er det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv", siger han i denne her ærlige samtale om sit kulturmøde. 

    Gæst: 
    Ayman Ahmad, højskoleelev, tidligere kriminel. 

    Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.
    Redaktør: Pola Rojan Bagger

    Sat, 30 Mar 2024
Afficher plus d'épisodes