Podcasts by Category

FRONTLINJEN

FRONTLINJEN

Radio4

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og i fremtiden.

212 - 30 piloter i opråb til ministeren: Flyvevåbnet er under afvikling
0:00 / 0:00
1x
  • 212 - 30 piloter i opråb til ministeren: Flyvevåbnet er under afvikling

    Flyvevåbnet er under afvikling - ikke udvikling. Så kontant er skudsmålet fra 30 yngre piloter, som i et brev til forsvarsministeren advarer om store problemer i det lyseblå værn. Det er især uddannelsesstrukturen og alt for få, der volder problemer og risikerer at operative konsekvenser, mener de. Vi ser nærmere på piloternes anker sammen med tre gæster med indgående kendskab til Flyvevåbnet. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Christian Hvidt (tidl. forsvarschef), Hans Peter Michaelsen (selvstændig forsvarsanalytiker) og Søren Sørensen (tidl. jagerpilot og foredragsholder)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 24 Apr 2024
  • 211 - Folkeoplysningen om Forsvarets historie er overladt til private

    I weekenden løber Folk og Sikkerheds stort anlagt totalforsvarsmesse, Action24, af stablen som et rent privat foretagende. Det samme er initiativer som Udsendt af Danmark, Forsvarshistorien.dk og flere andre. Men hvorfor er det overladt til private at fortælle om Forsvaret og dets historie? Inden vi dykker ned i det forhold runder vi en række nye besparelser på forsvarsområdet, som skal gennemføres, før den store pengetilførsel indledes. Endelig kommer vi ikke uden om det retsopgør om Flemming Lentfers hjemsendelse, som kan være på vej … Værter og tilrettelægger: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Alex Ahrendtsen (forsvarsordfører, DF), Hans Engell (politisk kommentator) og Ann-Christina Salquist (initiativtager, Action24)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 17 Apr 2024
  • 210 - Forsvaret vil ikke forsvare sin egen kommunikation

    Hvordan vil det politiske niveau håndtere den indbyrdes mistillid mellem myndighederne på forsvarsområdet efter de senere års mange skandaler, herunder fregatsagen? Hvor står Forsvaret og Forsvarsministeriet stillet efter den seneste, og hvordan har man håndteret kommunikationen med offentligheden? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger på i dette afsnit af Frontlinjen, hvor afsættet igen er "Iver Huitfeldts" våbenproblemer i Det Røde Hav. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Lars Trier Mogensen (politisk analytiker), Anne Kirstine Cramon (selvstænding kommunikationsrådgiver) og Anna Thygesen (ejer, WeDoCommunication)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 10 Apr 2024
  • 209 - Får fregatten “Iver Huitfeldts” systemudfald i Rødehavet konsekvenser?

    Fregatten “Iver Huitfeldt” oplevede kritiske udfald på centrale våbensystemer, da den i starten af marts nedskød fire droner i Rødehavet. I hvert fald et af problemerne har ifølge skibschefen været kendt længe, men hverken forsvarsminister eller forligskreds har vidst noget. I denne udgave af Frontlinjen ser vi på, hvad sagen kan eller bør få af konsekvenser, ligesom vi diskuterer dens konsekvenser for det videre forligsarbejdet. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Hans Engell (politisk kommentator), Torben Ørting Jørgensen (formand, Folk & Sikkerhed), Jesper Korsgaard Hansen (formand, Centralforeningen for Stampersonel) og Carsten Bach (forsvarsordfører, Liberal Alliance)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 03 Apr 2024
  • 208 - Krigen splitter ukrainerne – og Iryna er rasende

    Iryna Zaitsova bor i Kyiv og har en lillebror, som nu på tredje år forretter tjeneste i hæren og forsvarer sit fædreland på frontlinjen i krigen mod den russiske besættelsesmagt. Samtidig kan hun se mænd i alle aldre sidde på caféerne i hovedstaden og nyde foråret, for i Ukraine er det frivilligt, om man vil melde sig til hæren. Radio4 var med, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen med fire folketingspolitikere besøgte Ukraine med nattog til Kyiv. Oversigt: Reportage fra nattoget til Kyiv med Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Pertou Mach (EL) og Danmarks ambassadør til Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen. Iryna Zaitseva fra den danske ambassade i Kyiv om krigen og dens konsekvenser for hende og hendes familie. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om erfaringerne fra rejsen til Ukraine og om genoprustningen i det danske forsvar. Vært og tilrettelægger: Peter Ernstved Rasmussen Medvirkende: partiformand Inger Støjberg (DD), partiformand Pia Olsen Dyhr (SF), udenrigsordfører Trine Pertou Mach (EL), Danmarks ambassadør til Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, ambassademedarbejder Iryna Zaitseva og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 27 Mar 2024
Show More Episodes