Filtra per genere

Finans Podcast

Finans Podcast

FINANS

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.  

 

1724 - Bundlinjen: Danish Crowns polske møgsag
0:00 / 0:00
1x
  • 1724 - Bundlinjen: Danish Crowns polske møgsag

    Udadtil prædiker Danish Crown dyrevelfærd og etik. Men indadtil er fortællingen en helt anden.

    Danish Crown har nemlig i årevis benyttet en særlig religiøs slagtemetode på koncernens slagterier i Polen – en metode, der i øvrigt er forbudt i Danmark.

    Det får nu flere til at anklage Danish Crown for dyremishandling og dobbeltmoral.

    I dagens episode af Bundlinjen diskuterer vi også tirsdagens amerikanske midtvejsvalg.

    For mange virksomheder herhjemme vejrer morgenluft, hvis demokraterne får medvind i stemmeboksen. Men er vi for naive? Har USA forandret sig for altid?

    I panelet:

    Thomas Jul, adm. direktør i KMD Martin Ågerup, direktør i Skattebetalerne Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans

    Vært: Rasmus Bendtsen, nyheds- og podcastredaktør på Finans

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tue, 03 Nov 2026
  • 1723 - Lyn-analyse: Ørsteds havvindpark har kontroversiel fond i investor-kredsen

    Vindgiganten Ørsted har massive udgifter bundet op i sin havvindparker. Det koster nemlig mange milliarder at bygge og sætte de store havvindmøller op langt fra land. Derfor benytter selskabet sig i stor stil af investorer, der er med til at lægge ud for de massive opstartsudgifter. Nu viser det sig imidlertid, at en investorerne er medejer af et sanktioneret russisk olieselskab.

    Hvorfor det er et problem, og hvad Ørsted siger til det, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. 

    Gæst: William Springer, journalist, Finans. 

    Vært: Mads Ring. 

    Arkivfoto: Ørsted.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 02 Nov 2026
  • 1722 - Det, Der Tæller: Midtvejsvalget i USA kan få vidtgående konsekvenser for Trump, markederne og økonomien

    Tirsdag den 3. november går midtvejsvalget i USA ind i sin afgørende fase, når amerikanerne går til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal have pladserne i Kongressens to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.

    Lige nu har Republikanerne flertallet i begge kamre. Prognoser peger imidlertid på, at Demokraterne kan stå til en storsejr, som vil ændre magtbalancen i Washington.

    Men hvad sker der, hvis Donald Trump mister kontrollen over Kongressen?

    Får præsidenten sværere ved at føre sin politik ud i livet? Står USA over for to år med politisk handlingslammelse? Hvad vil det i så fald betyde for økonomien, virksomhederne og finansmarkederne?

    Hør mere i denne særlige udgave af Finans' podcast Det, der tæller.

    Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans

    Gæster: Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Søren Kristensen, cheføkonom i AL Sydbank.

    Lydklip: Fox News

    Musik: Vlad Krotov / Pixabay

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 02 Nov 2026
  • 1721 - Headhunterne: Sådan finder man fremtidens topchef

    Det er måske den vanskeligste disciplin i jagten på den næste generation af topledere.

    At afgøre, hvem der har potentialet til at håndtere et topjob fem eller ti år ude i fremtiden – i en verden præget af teknologiske spring, geopolitisk uro og forretningsmodeller, vi endnu ikke kender.

    I denne udgave af Headhunterne går vi ind i psykologens værksted og undersøger, om test og systematik kan løse et næsten umuligt problem: At vælge den leder i dag, der skal lykkes i en ukendt fremtid.

    Kristine Cholewa fra Amrop bruger personlighedstest, kognitive test, cases og strukturerede interviews til at komme bag om cv’et og de indøvede svar.

    Ikke for at forudsige fremtiden, men for at finde de egenskaber, der øger sandsynligheden for, at en leder kan håndtere det ukendte.

    Gæst: Kristine Cholewa, partner i Amrop

    Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper Søegaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sat, 31 Oct 2026
  • 1720 - Lyn-analyse: Centralbankerne holder renten i ro - det kan være stilhed før storm

    Både den amerikanske og europæiske centralbank valgte i denne uge at holde renten i ro. Det til trods for, at inflationen i både USA og Europa er næsten dobbelt så høj som idealet.

    Spørgsmålet er, om rentestigninger er fortid, eller om det reelt er stilhed før storm, for intet tyder på, at inflationen løjer af lige med det samme. Bliv klogere på centralbankernes tøven, og hvad konsekvensen kan være i denne lyn-analyse fra Finans.

    Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans.

    Vært: Mads Ring.

    Foto: Heiko Becker.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 30 Oct 2026
Mostra altri episodi