Filtra per genere
Hærfører er en dansk, fortællende historiepodcast, hvor Adam Holm sammen med militærhistoriker Jakob Sørensen går tæt på de hærførere og konflikter, der har formet verdenshistorien. I grundigt researchede, flerdelte episoder åbnes generalernes og soldaternes virkelige planer, dilemmaer og skæbnesvangre beslutninger: fra Eisenhower og beslutningen om D-dag, til Rommel, general Kuribayashis sidste kamp på Iwo Jima, den danske krigshelt Anders Lassen, Montgomery, Schwarzkopf og Moshe Dayan. Det er krigshistorie fortalt som nærværende, cinematisk drama, der også spørger, hvorfor de samme mønstre bliver ved med at gentage sig.
- 19 - S1E17 Giap: Hvordan besejrede Giap USA? (2:2)
Efter sejren over franskmændene ved Dien Bien Phu i 1954 får general Nguyen Giap en ny modstander: USA. Amerikanerne støtter massivt Sydvietnam med tropper, våben og bombardementer, men Giap har forstået noget afgørende om asymmetrisk krigsførelse. Ved at udnytte guerillataktik, mediedækning og amerikanernes begrænsede tålmodighed tvinger han verdens supermagt i knæ. Tet-offensiven i 1968 bliver et vendepunkt, og i 1975 ruller nordvietnamesiske tanks ind i Saigon. Men hvad var prisen for sejren? Og hvorfor blev krigshelten senere marginaliseret af det kommunistiske styre? Adam Holm undersøger Vietnamkrigens blodigste kapitler sammen med historiker Jakob Sørensen.
Sat, 26 Sep 2026 - 37min - 18 - S1E16 Giap: Historielæreren der slog Frankrig (1:2)
Vo Nguyen Giap var historielærer uden militær uddannelse. Alligevel blev han den general, der besejrede først Frankrig og siden USA i Vietnam. I 1954 kulminerer den første Indokina-krig med et 54 dage langt slag ved Dien Bien Phu, en dal omgivet af stejle bjerge, hvor franske elitestyrker har etableret en base. Mens franskmændene tror sig sikre, sætter Giap en utænkelig plan i værk. Han får slæbt tungt artilleri op ad de ufremkommelige bjerge og omringer franskmændene i en jernring. Med inspiration fra Sun Tzu, Napoleon og Lawrence of Arabia, og med en ubønhørlig vilje til at ofre menneskeliv, udkæmper han et slag, der sender chokbølger gennem verden. Adam Holm og Jakob Sørensen fortæller historien om den selvlærte strateg, der blev kaldt den røde Napoleon.
Sat, 26 Sep 2026 - 46min - 17 - S1E15 Moshe Dayan: Den enøjede strateg
En sort klap for øjet og et ry som militært geni. På seks døgn i juni 1967 sikrede Moshe Dayan Israels overlevelse, men den samme mand bragte landet på randen af katastrofe seks år senere.
Sat, 22 Aug 2026 - 1h 00min - 16 - S1E11 Montgomery: manden der slog Rommel (1:2)
Manden bag den ikoniske baret: fra Første Verdenskrigs mudder til opgøret med Ørkenræven i Egyptens brændende sand. Sådan blev Bernard "Monty" Montgomery støbt.
Tue, 4 Aug 2026 - 37min - 15 - S1E14 Norman Schwarzkopf: 100 timer der ændrede Mellemøsten (2:2)
Sejren var total, men krigen sluttede brat. Da koalitionen efter 100 timers landkrig stoppede og lod Saddam Hussein blive ved magten, blev der truffet en beslutning, hvis konsekvenser stadig former Mellemøsten i dag.
Tue, 11 Aug 2026 - 50min - 14 - S1E13 Norman Schwarzkopf: Golfkrigens general (1:2)
Fra Vietnams jungle til Golfkrigens triumf: i januar 1991 stod Norman Schwarzkopf for den største militære manøvre siden Anden Verdenskrig — men manden bag sejren blev formet årtier forinden, som ung officer i Vietnam.
Tue, 11 Aug 2026 - 41min - 12 - S1E12 Montgomery: triumf og nederlag mod krigens slutning (2:2)
I maj 1945 kørte feltmarskal Montgomery i triumf gennem København som Danmarks befrier. Men vejen dertil gik gennem bitre magtkampe mod Eisenhower og det katastrofale nederlag ved Operation Market Garden.
Tue, 4 Aug 2026 - 54min - 11 - S1E9 Feltmarskal Rommel: manden de kaldte ‘Ørkenræven’ (1:2)
Højt dekoreret, hurtig og hensynsløs: i Nordafrikas sand vinder Erwin Rommel det tilnavn, der gør ham berømt og berygtet på begge sider af fronten: Ørkenræven.
Tue, 28 Jul 2026 - 40min - 10 - S1E10 Feltmarskal Rommel: standret eller cyankalium (2:2)
Atlantvolden, D-dag og Hitlers vrede: Rommels sidste måneder. Han er ikke med i attentatet mod Føreren, men påkalder sig alligevel en dødelig hævn.
Tue, 28 Jul 2026 - 39min - 9 - S1E8 General Kuribayashi: Døden på Iwo Jima (2:2)
Iwo Jima, februar 1945. Af knap 21.000 japanske soldater dør 99 procent. De har fået én ordre af Kuribayashi: slå ti fjender ihjel, før I selv falder.
Tue, 21 Jul 2026 - 41min - 8 - S1E7 General Kuribayashi: fra bushido til banzai (1:2)
Manden der hellere ville være digter: samurai-sønnen Tadamichi Kuribayashi, der advarede sin kone i det famøse brev, hvori han skriver: "Japan må aldrig gå i krig mod USA. Vi vil tabe."
Tue, 21 Jul 2026 - 33min - 7 - S1E5 Anders Lassen: Træning til hemmelig krig (1:2)
En nat i 1942 bruger en ung dansker for første gang sin kniv i krig. Historien om godssønnen, der blev briternes frygtløse "Viking", og en af krigens mest dekorerede danskere.
Tue, 14 Jul 2026 - 43min - 6 - S1E6 Anders Lassen: Kommando i kamp (2:2)
Fra en tysk luftbase på Kreta til hans allersidste kamp i Italien den 9. april 1945: den danske krigshelt, der nægtede at lægge våbnene og tage en post bag et skrivebord.
Tue, 14 Jul 2026 - 44min - 5 - S1E4 Eisenhower: "Vi accepterer kun den fuldstændige sejr!" (4:4)
Efteråret 1944: intet synes at kunne stoppe de allierede på vej mod Det Tredje Rige. Men Hitler har ét sidste kort gemt i ærmet, der tvinger Eisenhower til at handle hurtigt.
Tue, 7 Jul 2026 - 33min - 4 - S1E3 Eisenhower: “OK, we’ll go!” (3:4)
6. juni 1944. Med tre ord, "OK, we'll go!", sender Eisenhower de allierede i land på Normandiets strande. Bliver D-dag en triumf eller en katastrofe?
Tue, 7 Jul 2026 - 28min - 3 - S1E2 Eisenhower: “Jeg har lært det hele af Clausewitz” (2:4)
Middelmådige karakterer og en forpasset Første Verdenskrig: Eisenhower var ingen oplagt krigshelt. Så mødte han generalen, der så et lys i ham, og tvang ham til at læse den ene bog, der ændrede alt.
Tue, 7 Jul 2026 - 39min - 2 - S1E1 Eisenhower: “Ondskaben skal knuses!” (1:4)
54 år, skaldet og storrygende står general Dwight "Ike" Eisenhower over for sit livs opgave: at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig. Han skriver to taler: én for sejr, én for nederlag.
Tue, 7 Jul 2026 - 30min - 1 - Hærfører (trailer)
I "Hærfører" genbesøger de øjeblikke, hvor verden balancerede på en knivsæg. Hvor en “hærfører” har skulle træffe en beslutning på baggrund af ufuldkomne oplysninger, der ændrede alt. Vi går ind i deres sind: tvivlen, kalkulen, den kølige logik midt i kaosset, og ser, hvordan terræn, efterretninger og tilfældighed flettes sammen i krigens kolde matematik. Bag hvert træk på kortet gemmer sig en menneskelig pris. Du kan lytte med gratis over sommeren: I næste uge udkommer de første 4 episoder om Eisenhower. Ugen efter udkommer 2 nye episoder om en ny hærfører sommer igennem. Vil du høre alle episoder af Hærfører nu og helt uden reklamer? Find showet på Podimo: https://podimo.com/dk/shows/haerforer
Mon, 29 Jun 2026 - 01min
Podcast simili a <nome>
Hitlers Æselører Berlingske
Borgerlig Tabloid B.T.
B.T. Fodbold B.T.
B.T. Valgkamp B.T.
Stjerner og striber DR
Verden ifølge Gram DR
Øverste hylde Ekstra Bladet
Bogklubben Emil Berggreen
Anholdt Fyens Stiftstidende x JFM Lyd
Kongerækken Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Historiebunkeren Jakob Sørensen
Kampagnesporet Jyllands-Posten
STATSMINISTER Kristeligt Dagblad
BorgenUdenFilter Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads
Ikke Et Ord Om Politik Morten Messerschmidt
Du lytter til Politiken Politiken
Commander in Chief RADIO IIII
Et kapitel for sig RADIO IIII
Only in America RADIO IIII
Sig det' løgn RADIO IIII
Skyggeminister RADIO IIII
World War II with Tom Hanks The HISTORY Channel | Back Pocket Studios | Audacy
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg Tore Leifer
Avistid Weekendavisen
