Filtra per genere

Krimidronningerne

Krimidronningerne

Ekstra Bladet

I Krimidronningerne inviterer vært Stine Bolther hver uge tre af Danmarks skarpeste kvindelige krimireportere, advokater, retsmedicinere og andre eksperter i studiet.

Sammen går de tæt på tidens største krimihistorier, deler unikke indsigter fra deres egne sager og giver lytterne et sjældent indblik i arbejdet bag overskrifterne. Det er kvalificeret, kontant og kompromisløst – med faglig tyngde, personlige erfaringer og plads til nuancerne.

Krimidronningerne er podcasten, hvor dem, der står midt i kriminaliteten til daglig, sætter ord på den – uden filter.

32 - Udlejer fra helvede: Jeg hjalp hende med sexfantasi
0:00 / 0:00
1x
  • 32 - Udlejer fra helvede: Jeg hjalp hende med sexfantasi

    En kvinde begynder at mistænke sin udlejer for at være lidt for interesseret i hendes kælderværelse. Derfor sætter hun et kamera op. Det, hun filmer, er langt værre, end hun havde forestillet sig. 

    I ugens afsnit af Krimidronningerne medvirker bistandsadvokat Stine Dahl og hun fortæller om sit arbejde med ofre for seksuelle krænkelser og andre alvorlige forbrydelser. Hun fortæller også om ofrenes møde med retssystemet, om retten til at lyve som tiltalt og om mediernes ansvar, når ofre skal fortælle deres historie.

    Vært: Stine Bolther

    Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard

    Lyddesign: Søren Gregersen

    Redaktør: Mads Møller

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 16 Sep 2026
  • 31 - Breve fra en morder

    Den passionerede møntsamler Kiehn Andersen forsvinder sporløst i forbindelse med en brand i hans hus i påsken 2019. Få dage senere bliver hans lig fundet i en sø. Han er blevet slået ihjel.

    Drabet sker to måneder efter et andet drab på en enlig mand i Vestsjælland.

    De mystiske drab viser sig at være begået af to venner, som Ekstra Bladet siden døbte 'Dødens Duo'.

    Linette Krøger Jespersen har skrevet breve med de to dømte drabsmænd, og i ugens afsnit af Krimidronningerne fortæller hun, hvordan sådan en brevudveksling kommer i stand, og hvad de to mænd skrev til hende.

    Vært: Stine Bolther

    Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard

    Lyddesign: Søren Gregersen

    Redaktør: Mads Møller

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 09 Sep 2026
  • 30 - Partnerdrab: Sager vi aldrig glemmer

    Sara var 23 år og forelsket, da hun en nat i 2016 blev slået ihjel af sin kæreste i parrets lejlighed i Svendborg. Han var til en indflytningsfest, hun var hjemme, og det, der senere begyndte som et skænderi om en bytur, endte med, at han tæskede hende ihjel.

    For Saras familie blev det største håb, at hun døde ved første slag, at hun ikke nåede at mærke resten. Samtidig sad de tilbage med en følelse af at være ladt alene og svigtet af politiet. Mette Pedersen, krimichef på Ekstra Bladet, mødte Saras familie i eget hjem, og i denne sommerspecial af Krimidronningerne fortæller hun historien om den unge kvinde og hendes pårørende.

    Vært: Stine Bolther

    Produceret af: Simon Axelsen og Nikolai Fuglsang

    Lyddesign: Søren Gregersen

    Redaktør: Mads Møller

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 02 Sep 2026
  • 29 - Kvindelig lærer stalkede sin elev

    Da politiet dukkede op på en tidligere skolelærers adresse, fandt de et værelse, som hun havde indrettet til en af sine elever. Baggrundsbilledet på hendes telefon og computer var et billede af eleven, og ifølge hendes egne ord i retten var hun besat af drengen.

    Ifølge drengen var der ikke et romantisk forhold mellem de to, og relationen mellem dem sluttede endegyldigt, da hun i juni 2023 satte en pakke foran døren til det hjem, hvor han boede med sine forældre. I pakken var kondomer, plyshåndjern, sexlegetøj og en pornografisk tegning af læreren og eleven. Det gjorde ham så bange, at han ringede til sin mor.

    Sagen er en af flere stalkingsager, som der de senere år har været stigende fokus på. Emma Busk har dækket sagen, og i ugens afsnit af Krimidronningerne fortæller hun blandt andet historien om den kvindelige lærer, der stalkede sin tidligere elev.

    Vært: Stine Bolther

    Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard

    Lyddesign: Søren Gregersen

    Redaktør: Mads Møller

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 26 Aug 2026
  • 28 - Benny blev begravet under hønsehus

    Når et menneske pludselig forsvinder sporløst, rejses spørgsmålet: Er der sket en ulykke, en frivillig flugt, eller ligger der en forbrydelse bag? I 2001 forsvandt den 51-årige stofmisbruger Benny Cederquist, men der skulle gå tre år, før politiet ved et tilfælde opdagede, at han var blevet dræbt og efterfølgende begravet i et forfaldent hønsehus. Efter sin død fik han stadig udbetalt sin pension i næsten to år, og gerningsmanden bag drabet på Benny havde hævet og brugt hans penge.

    I denne uge har vært Stine Bolther besøg af Ekstra Bladets kriminalreporter Linette Krøger Jespersen til en snak om forsvundne personer og de ubehagelige sager, der har sat sig helt under huden.

    Vært: Stine Bolther

    Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard

    Lyddesign: Søren Gregersen

    Redaktør: Mads Møller

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 19 Aug 2026
Mostra altri episodi