Politiperspektiver - Podcast fra Politimuseet

Afsnit 1:2.

Hvordan er kokain blevet så udbredt i Danmark?

I de senere år er kokain blevet både mere tilgængeligt og udbredt i Danmark og resten af Europa. I samtale med historiker ved Politimuseet Anders Brandt Lundager fortæller professor i global kriminologi Henrik Vigh om de kræfter, der har forandret det danske og europæiske kokainmarked. Samtalen følger kokainens globale rejse fra Sydamerikas produktionsområder over internationale smugler- og handelsruter til Europas havne – og videre ud i nattelivet og det danske kokainmarked.

Optagelsen er foretaget den 18.06.2026.

NB. særudstillingen ”Operation Goldfinger”, som omtales i podcasten, kan ikke længere opleves på Politimuseet.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 2:2.

Uropatruljen var i mere end 30 år en af dansk politis mest berømte – og berygtede – enheder.

Patruljen blev sat ind mod Københavns hippier, bz’ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af landets mest dramatiske årtier. I en samtale med museumsleder Frederik Strand giver tidligere urobetjent og politiinspektør Mogens Lauridsen et sjældent indblik i sin tid i Uropatruljen. Hvad var patruljens særlige opgaver? Hvad kendetegnede urobetjentene? Og hvordan var det at arbejde som narkobetjent på Vesterbro og undercoveragent på Christiania?

Optagelsen er foretaget den 30.04.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 1:2.

Uropatruljen var i mere end 30 år en af dansk politis mest berømte – og berygtede – enheder.

Patruljen blev sat ind mod Københavns hippier, bz’ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af landets mest dramatiske årtier. I en samtale med museumsleder Frederik Strand giver tidligere urobetjent og politiinspektør Mogens Lauridsen et sjældent indblik i sin tid i Uropatruljen. Hvad var patruljens særlige opgaver? Hvad kendetegnede urobetjentene? Og hvordan var det at arbejde som narkobetjent på Vesterbro og undercoveragent på Christiania?

Optagelsen er foretaget den 30.04.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 2:2. Kan en enkelt dråbe blod være nøglen til at opklare en forbrydelse, der har ligget uopklaret i årtier? 

For drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard er svaret ja, og jagten på sandheden er blevet hans livsmission. I en samtale med museumsleder Frederik Strand fortæller han, med afsæt i bogen 'Fældet af DNA', om kampen for at indføre banebrydende DNA-teknologi, der kan løse sager, som før virkede umulige at opklare. Fra erkendelsen af, at nye metoder kan kaste lys over gamle spor, til den politihistoriske afsløring af en jysk slagterimedarbejder, der i 34 år undgik retfærdigheden for drabet på Hanne With.

Optagelsen er foretaget den 09.04.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 1:2. Kan en enkelt dråbe blod være nøglen til at opklare en forbrydelse, der har ligget uopklaret i årtier? 

For drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard er svaret ja, og jagten på sandheden er blevet hans livsmission. I en samtale med museumsleder Frederik Strand fortæller han, med afsæt i bogen 'Fældet af DNA', om kampen for at indføre banebrydende DNA-teknologi, der kan løse sager, som før virkede umulige at opklare. Fra erkendelsen af, at nye metoder kan kaste lys over gamle spor, til den politihistoriske afsløring af en jysk slagterimedarbejder, der i 34 år undgik retfærdigheden for drabet på Hanne With.

Optagelsen er foretaget den 09.04.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 2:2

Rigspolitichefens Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet – er en af danmarkshistoriens mest legendariske politienheder. Gennem 75 år stod afdelingen bag opklaringen af nogle af landets mest spektakulære kriminalsager og blev kendt for sin effektivitet og faglige dygtighed.

Tidligere drabschef i Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, gæster Politimuseet LIVE, hvor han i samtale med museumsleder Frederik Strand giver indblik i arbejdet med drabsefterforskning. Samtalen berører blandt andet de tidlige erfaringer med profilering af serieforbrydere og anvendelsen af kriminaltekniske fremskridt.

Bent Isager-Nielsen blev ansat i dansk politi i 1974 og blev en del af Rejseholdet i 1981, hvor han var tilknyttet frem til afdelingens lukning i 2002.  

Optagelsen er foretaget den 26.02.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

Afsnit 1:2

Rigspolitichefens Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet – er en af danmarkshistoriens mest legendariske politienheder. Gennem 75 år stod afdelingen bag opklaringen af nogle af landets mest spektakulære kriminalsager og blev kendt for sin effektivitet og faglige dygtighed.

Tidligere drabschef i Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, gæster Politimuseet LIVE, hvor han i samtale med museumsleder Frederik Strand giver indblik i arbejdet med drabsefterforskning. Samtalen berører blandt andet de tidlige erfaringer med profilering af serieforbrydere og anvendelsen af kriminaltekniske fremskridt.

Bent Isager-Nielsen blev ansat i dansk politi i 1974 og blev en del af Rejseholdet i 1981, hvor han var tilknyttet frem til afdelingens lukning i 2002.  

Optagelsen er foretaget den 26.02.2026.

Produktion: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2026.

I 2025 er det ti år siden, at København blev ramt af terror. Den 14. og 15. februar 2015 blev et debatarrangement i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro først angrebet. Senere samme nat slog gerningsmanden til igen ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

I tredje og sidste afsnitgiver museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, et overblik over terrorangrebet med afsæt i, hvad vi i dag ved om hændelsesforløbet. Herudover kaster vi et blik på terrorhændelserne i Paris i 2015 - et år, der på mange måder kom til at stå i terrorens tegn i Europa. 

Podcastserien hedder "37 skud" - en titel, der refererer til det antal skud, som gerningsmanden minimum affyrede under angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge.  

Baggrundslydene, som høres gennem dette afsnit, er optaget i Krudttøndens café.

Tilrettelagt og produceret af Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2025.

I 2025 er det ti år siden, at København blev ramt af terror. Den 14. og 15. februar 2015 blev et debatarrangement i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro først angrebet. Senere samme nat slog gerningsmanden til igen ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

I andet afsnitskifter perspektivet fra betjenten, der oplevede det første angreb på nært hold, til den øverste ansvarlige for den omfattende politioperation, der blev iværksat i jagten på gerningsmanden. Thorkild Fogde, der i dag er Rigspolitichef, var i 2015 politidirektør i København. Han fortæller om de overvejelser og hypoteser, han og hans folk arbejdede med under den 13 timer lange politioperation, og hvordan terrorangrebet har formet dansk politi.

Podcastserien hedder "37 skud" - en titel, der refererer til det antal skud, som gerningsmanden minimum affyrede under angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge.  

Baggrundslydene, som høres gennem dette afsnit, er optaget ved synagogen i Krystalgade.

Tilrettelagt og produceret af Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2025.

I 2025 er det ti år siden, at København blev ramt af terror. Den 14. og 15. februar 2015 blev et debatarrangement i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro først angrebet. Senere samme nat slog gerningsmanden til igen ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

Første afsnit fortælles fra politibetjenten Asbjørns perspektiv. Asbjørn var en af de betjente, der bevogtede debatarrangementet i Krudttønden lørdag den 14. februar. Han var også blandt de politifolk, der blev ramt af skud under angrebet. Han fortæller om sin oplevelse af dagen: fra den rutineprægede bevogtningsopgave, han mødte ind til, over de intense sekunder, da angrebet fandt sted, til de konsekvenser, som hændelserne har haft for ham.

Podcastserien hedder "37 skud" - en titel, der refererer til det antal skud, som gerningsmanden minimum affyrede under angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge.  

Baggrundslydene, som høres gennem dette afsnit, er optaget i Krudttøndens café.

Tilrettelagt og produceret af Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2025.

I 2025 er det ti år siden, at København blev ramt af terror.   Den 14. og 15. februar 2015 blev et debatarrangement i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro først angrebet. Senere samme nat slog gerningsmanden til igen ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

Angrebene kostede filminstruktør Finn Nørgaard og den civile vagt ved synagogen, Dan Uzan, livet. Derudover blev i alt seks politifolk såret. I Politimuseets podcastserie kan du høre om terrorangrebene set gennem politiets øjne fra to forskellige vinkler.

Første afsnit fortælles fra politibetjenten Asbjørns perspektiv. Asbjørn var en af de betjente, der bevogtede debatarrangementet i Krudttønden lørdag den 14. februar. Han var også blandt de politifolk, der blev ramt af skud under angrebet. Han fortæller om sin oplevelse af dagen: fra den rutineprægede bevogtningsopgave, han mødte ind til, over de intense sekunder, da angrebet fandt sted, til de konsekvenser, som hændelserne har haft for ham.

I andet afsnit skifter perspektivet fra betjenten, der oplevede det første angreb på nært hold, til den øverste ansvarlige for den omfattende politioperation, der blev iværksat i jagten på gerningsmanden. Thorkild Fogde, der i dag er Rigspolitichef, var i 2015 politidirektør i København. Han fortæller om de overvejelser og hypoteser, han og hans folk arbejdede med under den 13 timer lange politioperation, og hvordan terrorangrebet har formet dansk politi.

I tredje og sidste afsnit giver museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, et overblik over terrorangrebet med afsæt i, hvad vi i dag ved om hændelsesforløbet. Herudover kaster vi et blik på terrorhændelserne i Paris i 2015 - et år, der på mange måder kom til at stå i terrorens tegn i Europa.

Podcastserien hedder "37 skud" - en titel, der refererer til det antal skud, som gerningsmanden minimum affyrede under angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge.

Baggrundslydene, som høres gennem seriens afsnit, er optaget hhv. inde i Krudttøndens café og i Krystalgade ved synagogen.

Politigården udgør fortsat i dag hjertet af Københavns Politi. Og selvom "Gården" er blevet 100 år, er bygningen det sted i Danmark, hvor de største operative indsatser ledes fra. I dette afsnit fortæller Peter Dahl, chef for Københavns Politis beredskab, om de sidste 30 års udvikling i operative indsatser. Fra 18. maj 1993, som betød det største ændring i dansk politis håndtering af uro i gaderne nogensinde, til 2010'ernes terrorangreb i Europa og Danmark, som har betydet et nyt fokus på sikkerhedsopgaven og politiets operative parathed.

Medvirkende: Peter Dahl, ledende politiinspektør i Københavns Politi
Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch
Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager

Politimuseet 2024.

Politigården fylder 100 år, og derfor fortæller vi gennem fire afsnit nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiet frem til i dag. 

Gennem hundrede år har opgaverne på de mange kontorer ændret sig i takt med samfundets udvikling. Dette afsnit handler om to kriminalitetstyper: Udbredelsen af pornografi og narkokriminalitet. Den ene forsvandt fuldstændig. Den anden dukkede op.
Pornografien blev bekæmpet af det såkaldte IV politiinspektorat indtil den blev frigivet i 1969. Denne ændring gjorde, at en opgave med et trylleslag forsvandt for politiet. Narkokriminaliteten, som opstod i 1960erne, var et helt nyt område, som politiet skulle forholde sig til - og er vokset i omfang lige siden. Tiderne skifter, også på Politigårdens kontorer.

Medvirkende: Frederik Strand, leder af Politimuseet  
Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch
Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager

Politimuseet 2024.

Politigården fylder 100 år, og derfor fortæller vi gennem fire afsnit nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiet frem til i dag. 

Dette andet afsnit handler om de fem år fra 1940 til 1945, hvor Danmark var besat af Tyskland. Det handler om nogle af de konsekvenser besættelsen fik for politiet og de opgaver, der skulle løses - ikke mindst for en særlig gruppe politifolk, jurister og kontorfolk på Politigården, som blev en del af den afdeling som skulle bekæmpe modstandsbevægelsens sabotage. 

Vi skal se på den tyske aktion mod dansk politi d. 19. september 1944, hvor 2.000 danske politifolk blev deporteret til tyske KZ- og arbejdslejre, og resten af politiet opløste sig selv. Københavns Politigården spillede en central rolle i politiaktionen, fordi "gården" ikke bare var hovedkvarter for Københavns Politi, men for det danske Rigspoliti.

Vi skal også høre om, hvordan Politigården efter den tyske politiaktion blev nervecenter i den tyske modstandsbekæmpelse, der bl.a. blev foretaget af Hipo-korpset og Gestapo.

Medvirkende: Anders Brandt Lundager, historiker ved Politimuseet
Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch

Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager. 

Politimuseet 2024.

Københavns Politigård fylder 100 år, og derfor vil vi fra Politimuseet gennem fire afsnit fortælle nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiets udvikling helt frem til i dag.  

Dette første afsnit handler om, hvorfor Politigården skulle bygges, om den transformation dansk politi gennemgik i starten af det 20. århundrede, og om hvordan opdelingen i et kommunalt og statsligt politi gav en hel det interne kampe på Politigården. Især mellem Politidirektøren for Københavns Politi, der fra sit kontor på 1. sal kunne se ud over Polititorvet, og Statspolitichefen, som havde sit kontor lige ovenover, på 2. sal. Politigården havde altså to chefer, som bestemt ikke var enige om retningen for politiet – og hvordan det gik, kan du blive klogere på i afsnittet.  

Medvirkende: Frederik Strand, leder af Politimuseet  

Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch
Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager. 

Politimuseet 2024.

Vi har fået en ny søster-kanal ”Sorte dage i politiets historie”, og vi lægger her ud med et netop udkommet dobbeltafsnit om politiets henrettelser af landssvigere efter besættelsen.

I 1946 påbegyndte politiet eksekveringen af dødsdomme afsagt ved retsopgøret efter besættelsen. Opgaven var ikke ligefrem ønsket, men blev accepteret under protest. I alt 46 danskere blev henrettet af politiets eksekutionspelotoner i årene 1946-1950. En af de politifolk, der blev udpeget til at affyre den første skudsalve, var Frantz. Vi følger ham og hans oplevelse ved den første henrettelse, der bød på et par ubehagelige overraskelser.

Den nye kanal ”Sorte dage i politiets historie” vil fortælle om nogle af de historiske begivenheder og hændelser, der har været skæbnesvangre for det danske politi – og ikke mindst de politifolk, der befandt sig midt i brændpunkterne.

Politimuseet 2022.

I denne særudgave - tillæg til episode #4 - dykker vi et spadestik dybere ned i forbryderfotografiet, dets historie og betydning for politiets arbejde. Det sker i dette interview med historieprofessor Poul Duedahl.

Vi skal se nærmere på nogle af menneskeskæbnerne, der fyldte siderne i politiets forbryderalbums. Vi skal blive klogere på tidligere tiders teorier om kranie- og kropsopmålinger samt en helt særlig teori om eksistensen af forbrydermennesker!

Hør hvorfor den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen laver djævletegn med fingrene på Danmarks første portrætfoto. Og hør også om den senere statsminister Thorvald Staunings besøg hos en prostitueret i Aarhus.

Jingle, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager. Tak til Christian Worsøe for mix og master af jingle.

Politimuseet 2021.

En hovedjæger, der jagter forbryderkranier. En sydende og boblende gryde i det indre København. En bande, der terroriserer en hel landsdel og de første forbryderfotografier i Danmark.
Hør hvordan sagen om handskemagerbanden kom til at markere kriminalteknologiens indtog. Et biometrisk indtog, der den dag i dag udgør et af politiets vigtigste redskaber i opklaringen af forbrydelser.

Undervejs zoomer vi ind på frenologi og kropsopmålinger udført af franske Alphonse Bertillon.

Podcasten er blevet til som del af udstillingen ‘Mistænkelige personer - fotos fra underverdenen’, en midlertidig særudstilling på Politimuseet (2021).

Medvirkende: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet.

Tak til Jens Valdemar Madsen for rollen som præst og dommer. Tak til Antropologisk Laboratorium og Samling ved Retsmedicinsk Institut for lån af kranie med frenologiske aftegninger.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.

Tilrettelæggelse, jingle, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager. Tak til Christian Worsøe for mix og master af jingle.

Politimuseet 2021.

Det begyndte i maj 1931 med et uhyggeligt fund ved udmundingen af belvedere-kloakken i Københavns Sydhavn. Efterforskningen og undersøgelserne som fulgte skulle blive kriminalteknikkens store gennembrud i Danmark.

Medvirkende: Morten Elton Jensen, projektchef ved Hofor.

Tak til Jens Valdemar Madsen for oplæsning af aviscitater.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.
Tilrettelæggelse, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2020.

Unge kvinder i uføre, et forsvundet barn og en uligevægtig plejemor. Det er begyndelsen på et tragisk kapitel i andet afsnit af Politimuseets podcastserie om kriminalsager, der ændrede Danmark og det danske politi.

Tak til Thea Brandt Lundager og Jens Valdemar Madsen for oplæsning af hhv. ordbogs- og aviscitat.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.
Tilrettelæggelse, redigering, mix, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2020.

Andet afsnit i første episode af Politimuseets podcast-serie: Kriminalsager, der ændrede Danmark.

HJORTSHØJDRABET (2:2)

Et mærkeligt brev dukker op, sendt fra USA, med en tilståelse. Det gør vel sagen ligetil. Eller...

Tak til Jens Valdemar Madsen for oplæsning af aviscitater og Nick Lund Madsen for oplæsning af brevet fra USA.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.
Tilrettelæggelse, redigering, mix, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2020.

Første episode (i to afsnit) i Politimuseets podcast-serie: Kriminalsager, der ændrede Danmark.

HJORTSHØJDRABET (1:2)

Et tragisk drab på en ung kvinde, omgivet af en vis mystik, giver det lokale politi hovedbrud i en lille by nord for Aarhus i 1902. Mysteriet skal vise sig at indvarsle tilblivelsen af det moderne danske politi.

Tak til Jens Valdemar Madsen for oplæsning af aviscitater.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.
Tilrettelæggelse, redigering, mix, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager.

Politimuseet 2020.