Kongerækken

Kongerækken optog 23. august på Lynetteholm en livepodcast om linjeskibet Dannebrog, der endte på havets bund efter Slaget på Reden 2. april 1801. Med anlæggelsen af Lynetteholm er skibsvraget blevet fundet, og i udsendelsen snakker vi om fundet og den grumme skæbne, mange af de ombordværende mødte den blodige aprildag for over 200 år siden. Udsendelsen udkommer i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum.

Kongerækken optog 23. august vi en livepodcast på den nye ø Lynetteholm i København. Udsendelsen handler om det store skibsvrag Svælget 2, en såkaldt kogge, der i 1400-tallet forliste netop her. Kom med om bord og hør om dagligliv og en (halv)globaliseret verden i middelalderen ud fra historien om, hvad der har vist sig at være verdens største middelalderkogge. Udsendelsen er lavet i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum. Husk, at du i Kongerækkens Kongeklub allerede ...

De amerikanske aktiekurser steg til himmels i sensommeren 1929, men i oktober braste det hele sammen, og ikke bare USA's, men hele verdensøkonomien blev revet med i faldet. Men hvad skete der egentlig? Vi ser på sagen i to afsnit. Hele afsnittet er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

28. august 2026 døde norske kong Harald 5. og overlod tronen til sin skandaleombruste søn, Haakon 8. Men hvorfor var Harald 5. egentlig den første norskfødte norske konge siden middelalderen, og hvordan kan det være, at hans farfar Haakon 7. gik og talte dansk? I dagens Norgesspecial dykker vi ned i nyere norsk historie og beretter om det dramatiske kongeskifte i 1905, hvor svenskerne blev mere end almindeligt sure. Hele udsendelsen kan høres i Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækk...

I denne uge er det 400 år siden, at Christian 4. led nederlag i Slaget ved Lutter am Barenberge i det centrale Tyskland. Nederlaget blev ikke bare et vendepunkt i Christians regeringstid, men i hele danmarkshistorien. Snart spillede Danmark andenviolin i magtkampen mod den svenske arvefjende, og den danske befolkning oplevede den tort at få besøg af udenlandske tropper. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Under sommerens VM i fodbold tørnede Argentina og England sammen i en kamp, der ikke kun handlede om spillet på banen. Argentinerne medbragte f.eks. et skilt, hvorpå det blev hævdet, at Falklandsøerne er argentinske. Men hvad er det nu lige, den konflikt handler om? Og hvad skete der egentlig i 1982, da Falklandskrigen brød ud? Rettelse: I udsendelsen kommer til at kalde en nu tidligere prins Andrew for Edward. Dum fejl, sorry! Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mer...

Langt fra alfarvej, langt ude på den mongolske slette, formåede en klanleder ved navn Temüjin omkring år 1200 at nedkæmpe rivaliserende stammeklaner og samle mongolerne under sig. I 1206 lod han sig udråbe som Djengis Khan under en stor ceremoni, og derefter så han sig ikke tilbage. Et imperium med vokseværk var født. Dette er et uddrag. Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på...

Her en lille sommerhilsen fra Kongerækkens Kongeklub, hvor vi i vores nye og mere udførlige gennemgang af kongerækken er nået til opgøret mellem Svend Knud og Valdemar: 1100-tallets blodige borgerkrigsår fandt sit klimaks i den 11 år lange kamp om tronen mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar. Flere gange tørnede de sammen, andre gange forhandlede sig frem til løsninger, men intet hjalp. I 1157 endte det i et snigmord og det endelige slag på Grathe Hede syd for Viborg. Bliv medlem af Kon...

Her kan du høre et uddrag af vores første episode i serien om Den Spanske Borgerkrig. Hele serien er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem på www.kongeraekken.dk Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Efter sejren over briterne gik den unge amerikanske nation i gang med at skabe det land, som Uafhængighedserklæringen havde lovet. Det udmøntede sig i den amerikansk forfatning, der trådte i kraft i 1789, men den USA's første præsident, George Washington, fik alligevel travlt med at undgå, at den interne amerikanske strid udviklede sig til borgerkrig. Kunne forfatningen holde sammen på staternes meget modsatrettede interesser? Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens K...

Under Den Amerikanske Uafhængighedskrig stod de oprørske kolonier over for det mægtige britiske imperium, men generalen George Washingtons vedholdenhed og international hjælp gjorde alligevel konflikten til en hård nød for briterne. Dertil var det en beskidt krig med massakrer og overgreb mod både civile, krigsfanger og indianere, og samtidig begyndte de amerikanske politikere at arbejde på en midlertidig forfatning, der blev vedtaget i 1781. I ly af krigen begyndte en ny stat at forme ...

Krigen med briterne var for længst brudt ud, da de 13 nordamerikanske stater 4. juli 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen. I dokumentet proklamerede de sig fri af det britiske overherredømme og fremlagde USA's fremtidige værdigrundlag. Med sin betoning af individets frihed og borgernes lige rettigheder er Uafhængighedserklæringen blevet lovprist og var en stor inspiration for Menneskerettighedserklæringen i 1789. Men hvad med alle slaverne i de amerikanske stater? Selv Uafhængighedserklær...

I år er det 250 år siden den amerikanske uafhængighedserklæring, og det markerer vi med en serie om USAs fødsel. I første afsnit ser vi nærmere på de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent. For hvad var det, der gjorde dem så utilfredse, at de besluttede sig for at erklære sig uafhængige? Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I Nykøbing på Falster lå engang Danmarks tredjestørste slot. Her holdt den hårdtslående enkedronning Sophie til efter i 1594 at have tabt magtkamp til rigsrådet og sin unge søn Christian 4. Her sad hun indtil sin død 1631, men hun var slet ikke færdig med at gøre sin indflydelse gældende. Indtægternes fra Sophies godser gjorde hende til en af Europas rigeste kvinder, og faktisk var det hende, der finansierede sønnens krige og prestigebyggerier. Hør også om Reventlowerne, der i slu...

I middelalderen blev kombinationen af Øresunds sild og nordtysk salt en eftertragtet (og langtidsholdbar) ret, som Europas sultne katolikker kunne sætte til livs i stor stil, når kirken forbød kød på de mange fastedage. Det var med til at accelerere udviklingen af et mere moderne samfund med større byer - men det betød også konflikt, når danske konger som Valdemar Atterdag ønskede at beskatte det magtfulde nordtyske handelsforbund Hansaens indtægter. Afsnittet er lavet i samarbejde med ...

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I seriens sidste afsnit ser vi nærmere på de mange lyssky affærer, der udspillede sig i havnen før og efter Anden Verdenskrig. For i løbet af 1900-tallet havde smuglerne kronede dage, og til sidst var smugling nærmest en folkesport.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I dagens afsnit følger vi op på den første aktion mod den tyske krydser Nürnberg i Københavns havn. For nazisterne udtænkte en grusom hævn, og allerede dagen efter fik havnedirektøren uventet besøg.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I andet afsnit fortæller vi historien om tre helt spektakulære sabotageaktioner fra (og i) Københavns havn. Hør om ødelæggelsen af Riffelkompagniet, angrebet på Langebro og forsøget på at sætte den tyske krydser Nürnberg ud af spillet.

27. januar 1943 fik København uventet besøg af en flok jagerbombere fra Royal Air Force. Målet var B&Ws Dieselmotorfabrik. Her blev der produceret motorer til tyske ubåde, og på få minutter blev området omkring fabrikken på Christianshavn forvandlet fra almindelig vintereftermiddag til et kaotisk inferno af brølende flymotorer, antiluftskyts og voldsomme eksplosioner. Nu kunne københavnerne ikke længere gøre sig den illusion, at krigen kun foregik andre steder. Serien om havne...

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I andet afsnit fortæller vi tre mindre kendte historier fra Københavns havn. Det skal handle om en markant statues omtumlede liv, vi fortæller også om druknehusenes dystre historie og om den såkaldte Madeira-vin, som faktisk vokser på Holmen.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I første afsnit fortællerne vi historien om de københavnske broer, og vi begynder med mordet på en fremtrædende adelsmand på Højbro i 1502.

Indien fik sin selvstændighed i 1947, men landet blev delt, og Pakistan og siden Bangladesh opstod som selvstændige stater på det indiske subkontinent. Det hele skete under kaotiske omstændigheder og mod 15 mio. mennesker blev i løbet af få uger fordrevet fra deres hjem og mange liv gik tabt. Siden er Indien gået fra at være et udviklingsland til en stormagt, men der er stadig fjendskab mellem Indien og dets naboer i Pakistan og Kina. Og internt i Indien er der stærke spændinger mellem ...

Indien havde ikke været en britisk kronkoloni særligt længe, før en voksende skare af indere søgte først indflydelse og siden selvstændighed. En skikkelse fra frihedskampen skilte sig ud og er blevet en af de mest ikoniske skikkelser fra det 20. århundredes historie: Mahatma Gandhi. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Det store nordindiske Sepoyoprør i 1857-1858 afsluttede både mogulernes og East India Companys historie i Indien. Indien, der nu også formelt var en del af britiske imperium, kom til at udgøre en hjørnesten i briternes globale dominans. Men hvad betød det for inderne? At udgøre et tandhjul i et større system, der blev styret fra den anden side af jorden, var ikke nødvendigvis noget, som var til Indiens fordel. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få...

Hvordan kunne et simpelt handelskompagni, der egentlig var en lillebitte aktør i Indien, fra midten af 1700-tallet overtage magten i et af verdens rigeste og mest folkerige områder? Det er et spørgsmål, der har optaget historikerne lige siden. For det var aldrig planen at tilrane sig magten i Indien. Det skete nærmest tilfældigt i grådige lykkeridderes jagt på profitable forretninger. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historie...

Mens mogulerne havde regeret med stor succes i 1500- og 1600-tallet, begyndte det omkring 1700 at gå skævt. Dele af det store og mangfoldige rige blev efterhånden så rige, at de begyndte agere mere selvstændigt. Det gav anledning til uro, og hoffet i Delhi bar præg af hofintriger. Det endelige stød kom kom i 1739, da den persiske Nadir Shah invaderede Indien og tømte Delhi for alt af værdi. Det kom de engang så mægtige mogulherskere sig aldrig over. Serien er støttet af Carlsbergf...

De centralasiatiske moguler, der nedstammede fra mongolerne og den berygtede Timur Lenk, erobrede under deres fyrste Babur det nordlige Indien i 1526. Han lagde grundstenen til det muslimske mogulrige, der kom til at dominere det indiske subkontinent i de kommende århundreder - og blev en af verdens rigeste stater. Berømte kejsere som Akbar den Store og Shah Jahan (ham med Taj Mahal) regerede over et religiøst og etnisk sammensat rige, hvis rigdomme begyndte at tiltrække driftige ...

I dag fylder forholdet mellem muslimer og hinduer meget i Indiens politiske landskab, og denne gang skal det handle islams entré på det indiske subkontinent tilbage i middelalderen. I 1192 blev hindufyrsten Prithviraj nemlig besejret i slaget ved Tarain af den afghanske hersker Muhammad Ghuri. Det banede vejen for det muslimske Delhisultanats dominans i Nordindien frem til 1400-tallet, hvor også en kvindelig hersker ved navn Raziyya al-Din fik lov at sidde kortvarigt ved magten. Serien om Ind...

Indien er arnested for intet mindre end to verdensreligioner, nemlig buddhisme og hinduisme. I dag er det store flertal af indere hinduister, og selvom buddhismen ikke er specielt udbredt blandt nutidens indere, så har den fået lidt af en revival siden den indiske selvstændighed i 1947. Men hvad går de to religioner egentlig ud på? Vi forsøger os med et par bud og kommer også ind på det store muslimske mindretal, de kristne, sikherne og alle de andre. Serien om Indiens historie er støtt...

Indien har ikke en lang tradition for store sammenhængende statsdannelser, men i det tredje århundrede f.Kr. regerede den berømte kejser Ashoka over det store Mauryarige (320-185 f.Kr.), som hans bedstefar Chandragupta havde grundlagt. Ashoka promoverede den nye religion buddhismen og selvom han nok også var en hård negl, prædikede han samtidig religiøs tolerance og ydmyghed på de søjleindskrifter, der stadig findes i dag. Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. Bliv m...

Der havde længe været eksisteret store kulturer i Indien, men omkring år 500 f.v.t. iværksatte en fyrstesøn ved navn Siddharta Gautama et frontalangreb på den eksisterende religiøse orden med sine revolutionerende tanker. I dag er han kendt under navnet Buddha, og med ham gik Indien ind i historisk tid og satte for første – men bestemt ikke sidste gang – sit præg på den omgivende verden. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø. Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere. Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret unde...

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på at bevare det danske bogmarked på danske hænder under Besættelsen. Som et led i sam...

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede det tysk-nordiske forfatterhus i det nazistiske Tyskland og - måske - kom hjem til ...

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede i 1930'erne gjorde tilnærmelser til det skønlitterære Norden. Serien er blevet ti...

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage. Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm. Nu skulle slaget stå. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet. East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage. Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere histori...

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær. Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen. Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens ...

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en anonym og undertrykt tilværelse. Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet ...

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult. Serien udgives i samarbejde med...

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - ...

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage. Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den folkelige revolution til en islamisk revolution. Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han vill...

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin u...

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan. Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser. Og så kunne man jo påstå, at de...

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode. Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige mus...

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi. Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først ...

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien. Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt. Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfonde...

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus...

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots. Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongekl...

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden. Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsberg...

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed. Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring...

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode. Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fr...

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden o...

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget. Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service. Bliv medlem af Kongerækkens...

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden. Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum. Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev de...

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne... Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter. Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle. Men ...

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark. Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en ta...

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse. Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist...

I Medicinsk Museions samling i København findes en mystisk genstand: En forgyldt ramme med to tænder og en gammel håndskrevet seddel. På sedlen hævdes det, at tænderne har tilhørt ingen ringere end hoffolkene Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som i 1772 begge blev halshugget på Østre Fælled. Men er det sandt? Medvirkende: Anne Bernth Jensen, kurator, Medicinsk Museion. Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet. Bliv medlem af K...

I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871. Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden. Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få ...

Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig. Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektu...

Få steder illustrerer bedre end Mannheim i Baden-Wüttemberg Tyskland som centrum for det europæiske kontinents utallige konflikter. Fæstningsbyen, der så dagens lys i begyndelsen af 1600-tallet, var f.eks. ikke engang 20 år gammel, da byens protestantiske forsvarere i 30-årskrigen var chanceløse mod den store katolske hærfører, general Tilly. Siden blev byen igen ødelagt af franske tropper i 1689, og efter en møjsommelig genopbygning, der frembragte indtil flere barokke arkitekturperler, blev...

Sachsen-Anhalt er Luther-land. Det var her, Luther voksede op, og det var i byen Wittenberg, at han med sine 95 teser i 1517 satte gang i den protestantiske løsrivelse fra den katolske kirke. Den frafaldne tyske munks oprør mod pavekirken begivenheders betydning for det lutheranske Danmark kan ikke undervurderes, og vi fortæller om Luthers verden, hans oprør og dets konsekvenser i Tyskland og det øvrige Europa. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland. Bliv medlem af Kon...

Lübeck har længe været et yndet mål for danske turister, og det er der en god grund til. Lübeck er rig på fantastiske fortidsminder og storslået kunst, arkitektur og musik. Vi fortæller om den fremtrædende hansestad og om de mange handelsforbindelserne, der gjorde Lübeck til en af kejserrigets førende byer. Og så kommer naturligvis også ind på de mange konflikter og samarbejder mellem Lübecks borgmestr den danske kongemagt. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland....

Denne gang dykker vi ned i det beskidte politiske magtspil, der kulminerede, da den nordtyske greve Henrik af Schwerin kidnappede Valdemar Sejr og satte ham i fangenskab i det såkaldte Valdemarstårn i Dannenberg syd for Elben. Det blev begyndelsen til et storpolitisk tovtrækkeri, som involverede ikke bare kongen og greven, men også paven og kejseren. Vi undersøger motiverne for tilfangetagelsen og vender de langtrukne forhandlinger for at få frigivet Valdemar og søn. Serien produceres i...

Ikke kun kejsere, konger og paver gjorde sig gældende i middelalderens Europa. Den hertug af Sachsen og Bayern, Henrik Løve, formåede i 1100-tallet at opbygge et mægtigt imperium midt i kejserens rige. På sit højeste herskede han over land fra Alperne til Østersøområdet, hvor han arbejdede sammen med Valdemar den Store. Men hvorfor tillod kejseren Henrik Løve at tilrane sig så meget jord, og hvorfor tog han det hele fra ham igen? Hør historien om Henrik Løve og han prægtige residenssta...

Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark. Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet. Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinav...

Da Romerriget brød sammen, og Europa gik ind i middelalderen, opbyggede de germanske frankere et mægtigt imperium i det nordvestlige hjørne af kontinentet. Det hele kulminerede, da Karl den Store i år 800 blev kronet som kejser i Rom. Det indvarslede en ny æra, hvor kristendommen med vold og magt nåede større og større udbredelse i de hedenske områder. Og hvor tyske Aachen blev et centrum for nye tanker, musik og... små bogstaver! Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland...

Under sine felttog i Gallien i det sidste århundrede før vor tidsregning stødte den romerske hærfører Julius Cæsar på et skræmmende folkefærd ved navn germanerne. De var nogle rå børster, men med tiden begav romerne sig alligevel ind Germaniens dystre skove. Det blev et kulturmøde, der har sat sig varige spor i den europæiske udvikling. Og det, som siden blev Tyskland, er rig på fortidsminder fra romernes forsøg på at holde styr på området. Serien produceres i partnerskab med Rejselande...

Efter formand Maos død lykkedes det Deng Xiaoping at udradere den såkaldte Firebande, der blandt talte Maos enke, Jiang Qing. Herefter slog Kina ind på en ny økonomisk kurs, som siden har gjort landet til stedet for hele klodens industriproduktion. Det har gjort det tidligere så tilbagestående Kina til en global økonomisk supermagt, men uden at der er fulgt ytringsfrihed og demokrati i kølvandet. For selvom Deng Xiaoping åbnede den kinesiske økonomi, så slog han hårdt på de folkelige pr...

I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina. Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet o...

Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på? Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina. Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre. Til sidst stod Maos kommunister tilbage...

Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912. Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio. Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring...

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644. Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrade...

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør. Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsber...

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen. Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynast...

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618. Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt. Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk ...

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu. Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i p...

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. ...

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune. Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71. En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. A...

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab. Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien. Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl. Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og si...

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre. Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen? Serien er støttet af Carlsbergfondet. ...

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922. Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed Bliv medl...

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset. Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917. Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin. Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsn...

I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856. Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefolkning i byerne levede under kummerlige forhold. Og netop som tsaren havde besluttet sig f...

Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue. Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og Storbritannien. Krimkrigen i 1850'erne blev nemlig en total ydmygelse af det ellers så selvbevidst...

1812 blev et skælsættende år i russisk historie. Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre. Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reformideer med i deres tornystre. Og nogle af dem var villige til at tage ekstreme midler i bru...