Nach Genre filtern
Ældre Sagens Hjertesager sætter fokus på emner der optager os og bekymrer os. Vi rusker op i sager der glemmes og overses. Og vi belyser holdninger og erfaringer, der fortjener at blive påskønnet. I studiet forholder eksperter og erfaringskilder sig til vigtige emner, der berører os alle. Det kommer til at handle om hjemmepleje, aldersdiskrimination, delirium og depression, ensomhed, økonomi, velfærdsteknologi – og meget mere. Produceret af Ældre Sagen.
- 44 - Nyt regeringsgrundlag
Det nye regeringsgrundlag rummer blandt andet intentioner om flere penge til pensionister, gratis tandlæger, mere fleksibelt arbejdsmarked, bedre ældrepleje, demenshandleplan og kronikerpakker.
Ældre Sagen er glad for meget af det, og har selv arbejdet for flere af punkterne.
Men er der hold i det hele og er det godt nok?
Det giver Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, en vurdering af.
Fri, 12 Jun 2026 - 34min - 43 - Seniorbofællesskaber i høj kurs
På under 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark næsten fordoblet - og antallet af boliger i seniorbofællesskaber er tredoblet, så der nu er mindst 12.775 af dem.
Vi har besøgt et seniorbofællesskab, og har fået besøg af en af beboerne, for vi skal tale om fordele, ulemper, overvejelser og perspektiver ved seniorbofællesskaber.
Hvad hvis man kommer op at skændes med naboen? Er der gode fester? Hvor meget skal eller kan man være sammen med de andre? Kan man finde en kæreste i et seniorbofællesskab? Hvorfor er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser inden man - måske - er klar til at flytte ind?
Medvirkende: Inger Bisgaard, beboer i seniorbofællesskab Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent og Ældre Sagens ekspert på området.
Mon, 04 May 2026 - 1h 23min - 42 - Jobbank til seniorer
Stadig flere seniorer vil gerne blive på arbejdsmarkedet, men mange ønsker jobs, der er mere fleksible end den klassiske 37 timers arbejdsuge. Samtidig har arbejdsgiverne behov for arbejdskraft.
Til at matche de to parter har Ældre Sagen lanceret en jobbank - det sker i samarbejde med Jobindex, og jobbanken har nu været i luften i en måneds tid.
Medvirkende: Malene Gregaard Wilsly, beskæftigelseschef i Jobindex Henrik Gørløv, jobsøgende senior Thomas Holberg, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Mon, 13 Apr 2026 - 1h 09min - 41 - Omsorgssvigt i ældreplejen
Hver dag hører Ældre Sagen fra pårørende, der ser deres kære udsat for omsorgssvigt i ældreplejen. Det handler om ældre, der ikke får skiftet ble, ikke får børstet tænder, ikke får deres medicin og i det hele taget mangler den omsorg, som de har behov for.
Ældre Sagen har samlet mange vidnesbyrd om omsorgssvigt. De viser, at der er behov for en omsorgsgaranti, som sikrer anstændige og menneskelige forhold i ældreplejen.
Det mener Ældre Sagen - og vicedirektør Michael Teit Nielsen er i studiet for at forklare hvad det går ud på.
Helle Goth Ingemann, socialrådgiver i Ældre Sagens rådgivning, fortæller hvad det er for nogle omsorgssvigt, folk ringer til rådgivningen om.
Thu, 05 Mar 2026 - 31min - 40 - Der mangler pårørendevejledning
Kun fire ud af ti kommuner har pårørendevejledere – og mange kommuner vurderer, at pårørende ikke bruger de tilbud, der er til dem, primært fordi de mangler tid og overskud til at opsøge tilbuddene.
Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen. Mens pårørende til svækkede ældre føler et stigende pres, er det nemlig stadig - også med Ældrelovens indførelse - op til den enkelte kommune, hvor meget man vil gøre for at støtte og hjælpe de pårørende.
Til at hjælpe med at belyse denne problematik medvirker:
Helle Vendelø Pedersen, pårørendevejleder i Lyngby-Taarbæk Kommune ogMads Thunøe Fridberg, konsulent i Ældre Sagen
Mon, 02 Feb 2026 - 46min - 39 - Grå skilsmisser
Grå skilsmisse er titlen på den første danske undersøgelse af det fænomen, at flere og flere bliver skilt, efter at de er fyldt 55.
Hvorfor er det sådan, hvad er der af godt og mindre godt ved det, og hvorfor kommer det os ved som samfund, at der er flere grå skilsmisser?
Vi taler med forskeren bag rapporten, med en, der selv har oplevet forskellige konsekvenser af en skilsmisse efter mange års ægteskab, og med Ældre Sagens ekspert i ensomhed.
Medvirkende: Anne Leonora Blaakilde, lektor ved RUC og forfatter til rapporten Grå Skilsmisse, Inger Bisgaard, kendt fra DR-programmet Hotel Romantik, David Vincent Nielsen, Ældre Sagens ensomhedskonsulent
Tue, 02 Dec 2025 - 1h 11min - 38 - Regionalvalget er vigtigt denne gang
Med sundhedsreformen skal regionerne arbejde på mange nye måder i forhold til sundhed og ældrepleje.
Regionerne får mere at se til, og mere ansvar, i forhold til den enkelte ældre og den enkelte patient, og derfor er det vigtigt, at man interesserer sig for regionalvalget i år, og får sat et velgennemtænkt kryds.
Det mener Ældre Sagen, og det uddyber Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Thu, 23 Oct 2025 - 34min - 37 - Et kommunalvalgskryds med konsekvenser
Når vi går i stemmeboksene den 18. november, skal vi vælge nogle politikere, der får markant indflydelse på vores kommuners ældrepleje.
For den nye Ældrelov giver kommunerne mere frihed til at tilrettelægge ældreplejen lokalt. Det vil sige, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan de vil leve op til lovens krav.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, fortæller hvilke overvejelser man kan gøre sig, inden man sætter sit kommunalvalgskryds.
Wed, 08 Oct 2025 - 26min - 36 - Ældreloven træder i kraft
Livsglæde, tryghed og selvbestemmelse - det er tre af de ingredienser, der har været talt om i flere år, mens arbejdet med Ældreloven er skredet frem.
Nu træder loven så endelig i kraft, ikke mindst til glæde for Ældre Sagen, der har været med til at fylde loven med gode ting.
Det er dog ikke lige ud af landevejen for kommunerne at gøre Ældrelovens tiltag til virkelighed.
Medvirkende: Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE og ph.d. i organisation, Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Wed, 25 Jun 2025 - 43min - 35 - En værdig digitalisering
Frygt, håbløshed og skam. Det var jo egentlig ikke det, der var meningen med at digitalisere alting, men det er de følelser, som mange får, når de går i lag med borger.dk, e-boks og andre ting der skal ordnes på en skærm.
Det kan nemlig være besværligt, og tit kan man skyde en hvid pind efter at få fat på et menneske, man kan spørge.
Det er der kommet en ny undersøgelse om, med bevilling fra Ældre Sagen.
Til at udbrede og kommentere undersøgelsens resultater medvirker:
Lis Witte, ekstern lektor på IT-Universitetet og Louise Kambjerre Scheel, Ældre Sagens ekspert i digitalisering.
Mon, 26 May 2025 - 1h 02min - 34 - Ældretelefonen
Hvis man mangler et medmenneske, man kan have en god samtale med, eller hvis man har brug for at vende en problemstilling med nogen, man ikke kender, så kan man ringe til Ældretelefonen.
Hvad bliver der talt om, og hvordan det er at være personen i den anden ende? Og hvorfor er der brug for en ældretelefon?
Medvirkende: Birgit Anna Larsen, frivillig på Ældretelefonen Vibeke Bruun-Toft. projektleder i Ældre Sagen
Fri, 23 May 2025 - 44min - 33 - Mandefællesskaber
Mænd har mere tendens til at blive mere ensomme end kvinder, og det kan værre skadeligt for helbreddet, hvis man mangler relationer til andre mennesker.
Hvordan man som mand kan komme i gang med at få nogle venner, er emnet i denne udgave af Hjertesager.
Medvirkende er to, der på hver sin måde samler mænd i fællesskaber, hvor man kan lave alt muligt - og frem for alt møde andre mænd:
Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Lars Berg Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber i Ældre Sagen.
Fri, 16 May 2025 - 1h 01min - 32 - Recept mod ensomhed
Nu kan læger udskrive recepter på samvær med andre mennesker til patienter, der føler sig ensomme.
Dog foreløbig kun i et lille område i Sydhavnen og på Vesterbro i København. Det er lægerne i området og Ældre Sagen, der startede projektet sammen sidste år
Til at fortælle hvordan det foregår medvirker:
Janni Amstrup Hansen, der er brobygger i projektet og David Vincent Nielsen, social-humanitær konsulent i Ældre Sagen.
Mon, 28 Apr 2025 - 1h 09min - 31 - Seniorer skubbes på pension
Denne udgave af Hjertesager handler om, hvordan forandringer på arbejdspladsen kan skubbe folk på tidlig pension
Hvis man arbejder i en hvirvelvind af nye chefer, flytninger og forandringer, så kan det føre til, at man tager sit gode tøj og går på pension, selvom man ellers havde tænkt sig at arbejde videre i flere år.
Næsten en femtedel af alle 50-89-årige, der er gået på pension, siger, at det er ændringer påarbejdspladsen, der vejede tungest i deres valg om at trække sig.
Vi ser nærmere på hvorfor, hvordan - og om - det er et problem.
Medvirkende: Aske Juul Lassen, PhD og lektor i aldringsforskning og Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Wed, 26 Mar 2025 - 54min - 30 - I kløerne på en svindler
Flere og flere bliver udsat for udspekulerede kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken, kun med det formål at narre penge fra folk.
Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen fortæller, hvad der skete, da hun fik et opkald fra en svindler, der udgav sig som bankmand. Du kan bl.a. høre, hvordan det lykkedes svindleren at kontrollere hendes bankkonti over flere dage.
I udsendelsen medvirker også Ældre Sagens ekspert på området, seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel, der bidrager med konkrete handlingsforslag.
Wed, 22 Jan 2025 - 1h 31min - 29 - Hver fjerde vil blive på arbejdsmarkedet
Hver fjerde dansker vil gerne blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og flere fortsætter også efter pensionsalderen.
For mange seniorer må arbejdet gerne være fleksibelt, og det skal helst være mindre end 37 timer om ugen.
Hvordan folk kan skrue sådan et arbejdsliv sammen - og hvordan det kan lade sig gøre - det handler denne udgave af Hjertesager om.
Medvirkende: Peter Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivsforsker og konsulent i Team Arbejdsliv. Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Mon, 04 Nov 2024 - 1h 04min - 28 - Når digitalisering skaber frustrationer
Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering.
Desværre har næsten hver tredje dansker problemer med at klare sig i digitaliseringen, og mindst en halv million er helt hægtet af.
Det er der mange, der er rasende eller ulykkelige over, og det er frustrerende for det enkelte menneske, men også et problem, når vi samtidig har en kontrakt om, at velfærdssamfundet er for alle.
Medvirkende:
Jakob-Sorgenfri Kjær, journalist og forfatter til bogen "Kig Op", der handler om de konsekvenser digitaliseringen kan have.
Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Wed, 09 Oct 2024 - 1h 26min - 27 - Ældre Sagens forslag til finansloven
Der er mange, der gerne vil sætte deres fingeraftryk på finansloven, når den hvert år skal forhandles.
Ældre Sagen er blandt dem, der hvert år sender et finanslovforslag til politikerne, og denne udgave af Hjertesager handler om de fire punkter, der er på tapetet i år (2024).
Gæst i studiet er vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, han giver også eksempler på, hvad det tidligere er lykkedes Ældre Sagen at få igennem.
Tue, 03 Sep 2024 - 28min - 26 - Hvem har gavn af velfærdsteknologi?
Robotstøvsugeren er den største kendis fra velfærdsteknologien - næst efter den, er der flest der der har hørt om GPS til demensramte, skærmbesøg fra kommunen, teknologi til genoptræning og medicinrobotter.
Ting, der kan være en god hjælp i hverdagen, men kun 16% af befolkningen mener, at det er ældre, der har mest gavn af velfærdsteknologi i ældreplejen. Langt de fleste mener, at opfindelserne frem for alt gavner kommunerne.
Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, som er i tråd med en undersøgelse fra landets Ældreråd: Kun 17 procent af ældrerådene oplever, at det er de ældres livskvalitet, der vægtes højest når kommunerne ruller velfærdsteknologien ud.
Medvirkende:
Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd,
Dorthe Bjerremand Erichsen, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Tue, 06 Aug 2024 - 44min - 25 - De pårørende presses
Pårørende kaldes også velfærdssamfundets usynlige hær, og stadigt flere børn af voksne hjemmehjælpsmodtagere træder til for deres forældre.
En ny undersøgelse viser, at flere end 9 ud af 10 pårørende træder til, og at de oplever, at deres opgaver er vokset.
Undersøgelsen viser også, at dette pres belaster de pårørendes helbred mere og mere.
Hvorfor er det blevet sådan? Og hvordan kan vi lette livet for de pårørende?
Medvirkende:
Tine Rostgaard, professor på RUC og ekspert i velfærd og ældrepleje.
Merima Ljubovic, konsulent i Ældre Sagen
Mon, 08 Jul 2024 - 43min - 24 - Hvad glæder vi os til i Ældreloven?
Slut med minuttyranni, hvor der er afsat præcis fem minutter til et toiletbesøg, og slut med banegårde i hjemmet, hvor fremmede hjemmehjælpere farer ind og ud - det er noget af det, man kan skimte i horisonten, nu hvor vi nærmer os en færdig ældrelov.
Der er nemlig kommet en bred politisk aftale om, hvad der skal stå i loven.
Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, giver et bud på, hvor meget man kan glæde sig til udvalgte punkter i loven, på en skala fra 1 til 10.
Fri, 07 Jun 2024 - 27min - 23 - Ulighed i sundhed
Risikoen for at dø, før man er 75, er seks gange større, hvis man bor i Rødbyhavn, end hvis man bor i Gentofte.
Forklaringen kan ikke koges ned til, at man ryger mere og bevæger sig mindre i nogle sogne end i andre. Det er nemlig i høj grad statens og sundhedsvæsenets skyld at uligheden i sundhed er så markant.
Det mener denne udgaves medvirkende, som også har nogle bud på, hvad der kan gøres ved det.
Medvirkende: Kristian Larsen, professor ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder i Center for sundhedsfaglig forskning på Rigshospitalet.
Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Thu, 30 May 2024 - 1h 07min - 22 - Pensionen halter bagefter
Mange pensionister kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen i en tid, hvor priserne fra inflationen stadig hænger ved varerne i supermarkedet.
Lønningerne har fået nogle nøk opad, så de kan følge med priserne, mens folkepensionen halter to år bagefter.
Ældre Sagen synes det er et problem, og for at forklare situationen, og fortælle hvad der bør gøres, deltager:
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen og Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Fri, 26 Apr 2024 - 32min - 21 - Ny forskning om seniorer på arbejdsmarkedet
Arbejdsgivere er blevet bedre til at skabe gode rammer for seniormedarbejdere, så de bliver i jobbet i længere tid - og der er også flere, der ansætter folk over 55.
Samtidig er fordomme mod seniorer i arbejdssammenhæng stærkere end fordomme mod alle andre grupper af mennesker. Det viser ny forskning.
Medvirkende:
Lektor Jeevitha Yogachandiran Quist, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
Professor Christian Albrekt Larsen, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Thu, 11 Apr 2024 - 37min - 20 - Den nye ældrereform
Tirsdag den 30. januar fremlagde regeringen sit udspil til den ældrelov, som vi har ventet på siden statsminister Mette Frederiksen lovede den i sin nytårstale for to år siden. Regeringens udspil – også kaldet ældrereformen - handler om en større omlægning af ældreplejen. Nøgleordene er: selvbestemmelse, helhedspleje, faste teams i ældreplejen, mere tillid, mindre bureaukrati - og mange andre gode ting, som Ældre Sagen selv har anbefalet længe. Til at udfolde Ældre Sagens mening om udspillet deltager chefkonsulent Per Tostenæs og vicedirektør Michael Teit Nielsen.
Thu, 01 Feb 2024 - 45min - 19 - Svindlen breder sig
Digital svindel og telefonsvindel bliver mere og mere udbredt.
Flere og flere bliver kontaktet af folk, der udgiver sig for at være fx bankmænd, politifolk, eller fremmede på udkig efter den store kærlighed - men som i virkeligheden er kriminelle, der er ude på at støvsuge offerets bankkonti godt og grundigt.
I denne udsendelse kan du høre om de svindelnumre, der breder sig lige nu, og om hvordan du kan prøve at gennemskue det.
Medvirkende:
Niels Krøjgaard, ekspert i manipulation og psykologiske virkemidler Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen
Tue, 19 Dec 2023 - 1h 03min - 18 - Et dejligt måltid mad
Op imod 60 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring.
Hvis vi ikke hjælper dem med at spise mere og bedre, lider både sundheden og trivslen overlast.
Derudover kan god livskvalitet spare sundhedsvæsenet for et solidt milliardbeløb.
Medvirkende:
Anne Marie Beck, diætist og seniorforsker på Herlev og Gentofte hospital
Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen
Fri, 10 Nov 2023 - 44min - 17 - Palliation bør gives til alle med behov
Palliation er pleje og lindring til alvorligt syge mennesker i deres sidste tid.
Det er noget alle, i en sådan situation, har ret til. Men mange patienter dør, mens de venter - og ventetiden afhænger til dels af, i hvilken region af landet man bor.
Hvorfor er god palliation så vigtig? Og hvad skal der til, for at den gives til alle med behov for den?
Medvirkende:Mogens Grønvold, overlæge og professor Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen
Tue, 03 Oct 2023 - 53min - 16 - Hvornår kører bussen?
Flere og flere busser forsvinder. For der er endnu en stor sparerunde i gang, hvor der nedlægges buslinjer og fjernes strækninger fra køreplanen over hele landet.
Det kommer især til at kunne mærkes i landdistrikterne - og her bor mange ældre, som nu mister muligheder for at komme omkring.
Medvirkende:
Lars Wiinblad, projektchef hos Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk
Marlene Riishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Thu, 24 Aug 2023 - 55min - 15 - Husk lige tandbørsten
Vores tandsundhed er vigtig, for det er ikke kun smilet eller tyggefunktionen, der kommer i farezonen, hvis man glemmer tandbørsten og udskyder tandlægen.
Dårlig mundhygiejne kan føre til sygdomme og øget dødelighed. Og stadigt flere ældre er i risikogruppen.
Det skyldes bl.a. at flere beholder deres tænder i længere tid – men det er ikke alle, der får passet dem godt nok.
Medvirkende:
Palle Holmstrup, professor emeritus ved Tandlægeskolen.
Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Tue, 20 Jun 2023 - 1h 01min - 14 - Sammen Mod Ensomhed
En ny ensomhedsstrategi - med navnet Sammen Mod Ensomhed - vil prøve noget nyt. Nemlig af FOREBYGGE ensomhed fremfor kun at prøve på at afhjælpe problemet, når det allerede findes.
Målet er at halvere antallet af ensomme inden 2040.
Hør eksempler på hvad strategien anbefaler, og i hvilke områder, der skal sættes ind.
Medvirkende:
David Vincent Nielsen, konsulent i Ældre Sagen med speciale i ensomhed.
Wed, 03 May 2023 - 46min - 13 - Recept på omsorg fremfor antipsykotisk medicin
Mennesker med demens får alt for meget antipsykotisk medicin. Og det er et problem, for det kan være skadeligt og livstruende for demenspatienter.
En recept på bedre omsorg i stedet, kan derimod forbedre de demensramtes livskvalitet og forlænge livet for dem. Men hvorfor stiger medicinforbruget, selvom Sundhedsstyrelsen fraråder det, og der er enighed om, at medicinforbruget skal ned? Og hvad er alternativerne?
Medvirkende:
Anneke Dapper Skaaning, demens-psykolog
Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Mon, 27 Mar 2023 - 51min - 12 - Øger velfærdsteknologi velfærden?
Velfærdsteknologi er robotstøvsugere, personvaskemaskiner, intelligente bleer, medicinrobotter, samtalerobotter og meget mere.
Og der er politisk interesse for, at vi skal have mere velfærdsteknologi. For opfindelserne kan jo være med til at løse problemet med manglende hænder i ældreplejen.
Men øger velfærdsteknologien egentlig velfærden? Vil den tid, teknologien kan spare, blive brugt til anden og mere "borgernær" pleje? Eller medfører velfærdsteknologien skjulte besparelser?
Medvirkende:
Thomas Ploug, professor i teknologietik ved Aalborg Universitet.
Dorthe Bjerremand Erichsen, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Mon, 27 Feb 2023 - 59min - 11 - Midlertidige sengepladser - er der en læge til stede?
Nærhed lyder trygt og godt, men det ER det ikke nødvendigvis, når sygehusene nedlægger flere og flere sengepladser, og patienterne kommer over i kommunernes midlertidige senge.
For her er der sjældent en læge til stede, og der er heller ingen medicinskabe, og sundhedspersonalet har ofte svært ved at få oplysninger om, hvad patienterne fejler.
Derfor er det ikke automatisk trygt for svækkede, ældre og multisyge, der er udskrevet fra sygehus uden at være raske - og som oven i købet oftest skal betale for at ligge på de kommunale pladser.
Medvirkende:
Sara Dyrman Elsøe, speciallæge i almen medicin og ph.d. Overlæge på medicinsk- og ældremedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Thu, 19 Jan 2023 - 56min - 10 - Hvorfor er der brug for frivillighed?
Frivillighed kan være alt fra at organisere frikadellestegning og vandreture til at skabe fællesskaber, som hjælper andre og er med til at forbedre ting – som fx hjemmepleje eller sundhedstilbud i regionen. Og det ER altså ikke bare for sjov - frivillighed er nødvendigt, og det er vigtigt for hele samfundet. Det mener begge gæsterne i denne udgave af Hjertesager, og vi skal høre dem forklare hvorfor, ligesom de også vil fortælle om de problemer, der skal løses for at der bliver med at være frivillige nok til alle mulige formål.
Medvirkende:
Anna Bjerre, formand i Frivilligrådet Lars Linderholm, underdirektør i Ældre Sagen med ansvar for det frivillige arbejde.
Wed, 21 Dec 2022 - 59min - 9 - Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet
Der er mange fordomme om folk, der ikke er helt unge. Og de bliver jævnligt modbevist.
Men det hjælper bare ikke, specielt når vi zoomer ind på arbejdsmarkedet, hvor det stadig er svært at finde nyt job, når man er over 50.
Flere forskellige undersøgelser - dels af arbejdsgiveres praksis og ansøgernes oplevelser - viser, at mange bliver frasorteret på grund af alder.
Men hvorfor de negative forestillinger er så stærke? Det er blandt andet til diskussion i dette afsnit af Ældre Sagens Hjertesager.
Medvirkende:
Lars Larsen, professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet og Centerchef for Center for Livskvalitet i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteuffel
Mon, 19 Sep 2022 - 54min - 8 - Ældrelov 2 - en ældrepleje med tid til omsorg
Regeringen har fået et forslagskatalog til, hvordan en Ældrelov skal se ud. Det er lavet ud fra diskussionerne i de ekspertgrupper og paneler - som Ældre Sagen også har deltaget i - som regeringen nedsatte for at få gode råd.
Der er udsigt til mange gode tiltag i en kommende Ældrelov. Men der er også områder, der stadig til forbedring, hvis det står til Ældre Sagen.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i ÆldreSagen, fortæller om de mange emner, Ældreloven kommer til at omfatte.
Thu, 08 Sep 2022 - 39min - 7 - Pårørende - den usynlige hær
Man kalder pårørende for velfærdssamfundets usynlige hær. Og den er stor: Næsten hver fjerde dansker er pårørende til en ældre, som de hjælper.
Pårørende vil gerne hjælpe, men mange oplever, at det er forbundet med store omkostninger socialt, økonomisk, arbejds- og helbredsmæssigt at træde til gennem længere tid.
Medvirkende:
Lotte Kjærgaard Bloch, leder af plejecentrene Dragsbækcenteret og Klitrosen i Thisted.
Maria Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteuffel
Thu, 09 Jun 2022 - 51min - 6 - Ældrelov 1 - mennesket i centrum
Mennesket er ikke i centrum i den nuværende lovgivning, i de områder, der handler om ældre. Og regeringen har igangsat, at vi får en ny "ældrelov".
Men hvorfor bliver mennesket overset i dag, med de love vi allerede har for ældreområdet?
Hvordan kan det blive bedre? Og hvorfor er det vigtigt med "kaffe først"?
Medvirkende:
Bjørn Kassøe Andersen, social iværksætter og tidligere direktør i virksomheden Lokalpleje.
Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteuffel
Fri, 29 Apr 2022 - 1h 11min - 5 - Mænd - fra førertrøje til baghjul
Flere og flere mænd trænger til at komme ud og se nogle andre mennesker.
Og det er især mænd over 60, det drejer sig om. Antallet af enlige mænd vokser, og de dårligst stillede - enlige mænd - er den gruppe, der har den allerkorteste levetid.
Medvirkende: Svend Aage Madsen, psykolog og Forskningsleder, formand for Forum for Mænds Sundhed.
Lars Berg Schovsbo, konsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling med ansvar for at skabe fællesskaber for mænd.
Vært: Irene Manteufel
Thu, 24 Mar 2022 - 53min - 4 - Seniorer - hvordan får du et nyt job?
Så snart man er fyldt 55, er det svært at få et ny job, hvis man bliver arbejdsløs.
Og sandsynligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet bliver mindre med alderen, selvom man er fleksibel og flittig med jobansøgningerne.
Men det kan der gøres noget ved.
Du kan i denne podcast høre forslag til hvordan seniorer får bedre betingelser for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.
Og du kan høre historien om 62-årige René, der mistede sit job for et år siden – men som stædigt forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I programmet medvirker Aske Juul Lassen, ph.d. i etnologi og aldringsforskning og Anna Debel, konsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteufel Reportage: Lea Linstow
Thu, 22 Jul 2021 - 1h 01min - 3 - Psykisk sygdom - overset blandt ældre
Psykisk sygdom blandt ældre bliver tit overset. Så mange ældre går med fejlbehandlede – og ubehandlede – mentale lidelser.
Symptomerne bliver ofte mistolkede som noget, der "bare" følger med det, at komme op i årene.
I denne podcast kan du høre bud på, hvilken viden der mangler om ældres mentale sundhed – og hvad vi kan gøre ved det.
Du kan også høre en beretning om Viggo, der bliver ramt af en depression, der forandrer hans liv fra det ene øjeblik til det andet.
I programmet medvirker gerontopsykolog Mads Greve Haaning og Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteufel Reportage: Lea Linstow
Wed, 07 Jul 2021 - 46min - 2 - Hjemmeplejen - skåret helt ind til benet
Antallet af svækkede ældre, uden hjemmehjælp, er steget med 50 pct. i løbet af 10 år. Og hvis man er så heldig at få hjælp, er den skåret helt ind til benet.
Men hvorfor er minutterne til hjemmehjælp så sparsomme og udmålte? Og hvorfor opgiver en del borgere simpelthen at bede om hjælp – selvom den er tiltrængt?
Du kan høre Ældre Sagens forslag til at gøre hjemmeplejen værdig og omsorgsfuld.
Og du kan høre en beretning fra en, der var hjemmehjælper før i tiden – hvor der var tid til at skrælle kartofler, hvis der var behov for det.
I programmet medvirker Malene Nørskov Bødker, ph.d. i folkesundhedsvidenskab og Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteufel Reportage: Lea Linstow
Fri, 04 Jun 2021 - 58min - 1 - Ensomhed - hvordan kan vi forebygge?
Ensomhed er værre for livskvaliteten end både skilsmisse, depression og diverse alvorlige sygdomme. Det viser en ny undersøgelse.
Og man kan dø af ensomhed. Ensomme lever i snit 6-9 år kortere end mennesker, der ikke er ensomme.
Du kan høre om hvorfor problemet er så stort og alvorligt. Og du får nogle bud på hvad vi som samfund kan stille op. Hvad kan organisationer – som fx Ældre Sagen –gøre for at hjælpe ensomme, og forebygge ensomhed.
Du kan også høre en beretning fra nogle mennesker, der er ensomme af forskellige grunde – og som er ved at gøre noget ved det.
I programmet medvirker Christine E. Swane, kultursociolog og direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn og David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent i Ældre Sagen.
Vært: Irene Manteufel Reportage: Lea Linstow
Fri, 04 Jun 2021 - 1h 11min
Podcasts ähnlich wie Ældre Sagens Hjertesager
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
La Linterna COPE
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Au Coeur du Crime Europe1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Enquêtes criminelles RTL
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
Parlons-nous RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Todo Concostrina SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
HISTORIAS DE LA HISTORIA VIVA RADIO
Andere Gesellschaft und Kultur Podcasts
Afhørt Ekstra Bladet
En ven af familien Jyllands-Posten
Det, vi taler om RADIO IIII
Et kapitel for sig RADIO IIII
Fantino og Bonde Rayo
Sørine & Livskraften Kristeligt Dagblad
Sara & Monopolet - podcast DR
Ikke Et Ord Om Politik Morten Messerschmidt
Den Hvide Dame Den Hvide Dame
Anders og Matildes verden Rayo
True Story Martin Hylander
Radiofortællinger DR
Only in America RADIO IIII
Danske Hjerter Bo Østlund
Djævlen i detaljen DR
Magtfuld RADIO IIII
Huller i historien DR
Talkshowet Dahl i Rødovre Dahl i Rødovre
Third Ear Third Ear
Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os Karina og Christian Fuhlendorff
