Nach Genre filtern

Afsløret

Afsløret

Vejle Amts Folkeblad x JFM Lyd

Afsløret er Vejle Amts Folkeblads krimipodcast. Her dykker tre journalister ned i de kriminalsager, der gennem tiden har sat dybe spor i vores område - og dem, der ryster os i dag.

Podcastens faste vært er journalist Maria Frellesen Pedersen. Sammen med Zarah Leth Grothe og Nicklas Ansbjerg Nielsen, der dækker kriminalstoffet på avisen, vil hun gøre lytterne klogere på opsigtsvækkende aktuelle og historiske sager fra Vejle og omegn.

Værter og tilrettelæggere: Maria Frellesen Pedersen, Zarah Leth Grothe og Nicklas Ansbjerg Nielsen

Klipper og lyddesigner: Anton Gerdes og Tobias Barreth Israelsen

Musik: Jakob Maarup

Grafik: Kristina Kjær Vind

JFM Lyd-redaktør: Søren Bygbjerg

Chefredaktør for Vejle Amts Folkeblad: Peter Hagmund-Hansen 

Podcasten er produceret og udgivet af Vejle Amts Folkeblad og JFM Lyd

26 - Afsløret #6: Drømmen blev til et mareridt
0:00 / 0:00
1x
  • 26 - Afsløret #6: Drømmen blev til et mareridt

    De havde skrevet sammen over Messenger. Han virkede rigtig sød. Da de mødtes første gang, og han serverede nachos for hende, begyndte sommerfuglene at baske hektisk rundt i hendes mave. Han var drømmen, ja, hele pakken. Men da hun flyttede ind i hans rækkehus, blev det langt fra, som hun drømte om. Drømmen blev snarere til et mareridt.

    Journalist Zarah Leth Grothe fortæller om sagen og Maria Frellesen Pedersen er vært.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 05 Nov 2026
  • 25 - Afsløret #5: Det tandløse lig

    En politihunds uhyggelige opdagelse fører til, at en ung mand bliver tiltalt for et bestialsk drab, der ellers har været ét stort mysterium for politiet. 19 år senere dukker hans navn op på et nyt anklageskrift i en anden alvorlig sag, hvor offeret på ingen måde var forberedt på, hvad der ventede ham.

    Journalist Nicklas Ansbjerg Nielsen dykker sammen med vært Maria Frellesen Pedersen ned i sagen om en i dag 42-årig mand, der bærer rundt på en særdeles mørk fortid, og hvis navn pludselig dukkede op på et nyt anklageskrift i december sidste år.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 29 Oct 2026
  • 24 - Afsløret #4: De farlige stemmer

    Et drab på en 58-årig mand og forsøget på dobbeltdrab på et yngre ægtepar spredte skræk og rædsel i Vejle. En 33-årig mand blev i sommer dømt for begge forbrydelser. Men hvad var det, der drev ham? Det kaster vi lys over i denne episode, hvor turen også går til Thy.

    Journalisterne Zarah Leth Grothe, Nicklas Ansbjerg Nielsen og Maria Frellesen Pedersen gennemgår slutningen på sagen i dette afsnit. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 22 Oct 2026
  • 23 - Afsløret #3: Godsejerens kæmpe nederlag

    Den 64-årige Hans Henrik Algreen-Ussing risikerede ikke blot en fængselsdom for grov vold, vanvidskørsel og for at have forvoldt nærliggende fare for en 16-årig drengs liv eller førlighed. Han risikerede samtidig at miste sine kongelige ærestitler. Men hvad skete der virkelig den mørke og kolde novemberaften ved det godt 400 hektar store Tirsbæk Gods på nordsiden af Vejle Fjord?

    Journalist Nicklas Ansbjerg Nielsen dykker sammen med vært Maria Frellesen Pedersen ned i sagen om den 64-årige godsejer, der havde enormt meget på spil i retslokalet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 15 Oct 2026
  • 22 - Afsløret #2: Hvor er Farhad? - del 2

    Den 25. oktober 2023 bliver Farhad Tober genforenet med sin familie i et indkøbscenter i Kiel. Det bliver dog langtfra det endelige punktum. Tværtimod. For det får Sydøstjyllands Politi til endelig at løfte sløret for de oplysninger, politiet har fået undervejs om hans forsvinden. Oplysninger, der efterlader en lang række spørgsmål til hans familie. Men som familien derimod tager skarp afstand fra.

    Journalisterne Zarah Leth Grothe og Nicklas Ansbjerg Nielsen dykker sammen med vært Maria Frellesen Pedersen her ned i den videre fortælling om den højbetændte sag samt de store konsekvenser og dramatiske retssager, der fulgte den omdiskuterede dokumentar.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 08 Oct 2026
Weitere Folgen anzeigen