Nach Genre filtern
Bevidst Introvert

- 105 - 104 - Brevkasseepisode med Rikke Winckler fra Forældresparring
I denne tredje og sidste episode med Rikke Winckler fra Forældresparring svarer vi på spørgsmål fra jer, der lytter med. Vi taler blandt andet om børn, der helst vil være hjemme, ikke efterspørger legeaftaler eller trækker sig fra de andre børn i vuggestuen eller børnehaven. For hvordan skelner man mellem introverthed og mistrivsel – og hvilke tegn skal man være opmærksom på?
hvordan man kan se, om et barn trivesbørn, der foretrækker at lege alenehvornår man bør inddrage pædagoger og andre fagpersonerom en privat- eller folkeskole er det bedste valg for et særligt sensitivt barnhvad man gør, når introverthed bliver til ængstelighedforskellen på introverthed, generthed og bekymringhvordan familiens samlede belastning kan påvirke et barns trivselom man også kan komme til at skærme et barn for megethvordan man som introvert forælder kan støtte et mere udadvendt barnRikke introducerer undervejs billedet med de ti guldmønter: Vi har ikke nødvendigvis færre ressourcer end andre, men vi bruger dem forskelligt. Hvis skoledagen allerede har kostet seks guldmønter, er der ikke ret mange tilbage til legeaftaler, fritidsaktiviteter og resten af familiens program.
Vi kommer blandt andet omkring:Fri, 28 Aug 2026 - 104 - 103 - Rikke Winckler fra Forældresparring - de introverte forældre
Når den introverte forælder også skal have pladsSom forælder vil man gerne give sit barn mulighed for legeaftaler, fritidsaktiviteter og fællesskaber. Men hvad gør man, når man selv har brug for stilhed, pauser og et hjem uden gæster for at trives?
hvordan man sætter rammer for legeaftaler og sociale aktiviteterhvorfor børns trivsel hænger sammen med forældrenes trivselhvordan behovet for stilhed og en tom kalender også er et reelt behovhvorfor det gør en forskel at eje og ære sit eget tempohvordan man som introvert forælder kan forebygge at brænde udDette er andet af tre afsnit med Rikke Winkler. I næste episode besvarer vi lytternes spørgsmål om introverte børn og forældre.
I anden del af samtalen med Rikke Winkler fra Forældresparring taler vi om den introverte forælder. Vi taler om kunsten at tage sig selv med i ligningen. For selvom det hører med til forældrerollen at tilsidesætte sine egne behov, skal man ikke blive ved med at gøre det. Børn har ikke brug for at være familiens omdrejningspunkt hele tiden. De har brug for at være en del af en familie, hvor alles behov tæller.
Vi taler blandt andet om:Fri, 21 Aug 2026 - 103 - 102 - Rikke Winckler fra Forældresparring: Det introverte barn
Hvornår skal vi skubbe vores børn lidt ud af deres comfortzone – og hvornår skal vi give dem lov til at blive stående og kigge på?
forskellen på at støtte et barn og presse barnethvordan vores egen historie kan påvirke den måde, vi ser vores børn påbørn, der helst vil se tingene an, før de deltagerlejrskoler, fritidsaktiviteter og andre situationer, hvor man som forælder kan være i tvivl: Skal jeg holde fast eller give mit barn en vej ud?hvad man kan sige, når familie og andre kommenterer på ens stille barnog hvordan vi kan lære børn at mærke og respektere deres egne grænser.Episoden er første del af tre samtaler med Rikke Winckler. I næste episode vender vi blikket mod den introverte forælder.
I denne episode af Bevidst Introvert taler jeg med Rikke Winckler fra Forældresparring om det introverte og stille barn. Det er noget af det, jeg får mange spørgsmål til, når jeg er ude at holde foredrag. Hvornår er det et barn, der trækker sig af lyst, hvornår er det mistrivsel, og hvornår skal man skubbe dem lidt ud?
Rikke Winckler er blandt andet uddannet pædagog og psykoterapeut og arbejder med relationskompetence, følelsesmæssig intelligens, anerkendende opdragelse og det nye børnesyn.
Vi kommer blandt andet omkring:Fri, 14 Aug 2026 - 102 - 101 - Vickie Westen: Stereotyper spænder ben (4:4)
I fjerde og sidste del af samtalen med Vickie Isabella Westen samler vi trådene fra hele serien.
Vi taler om stereotype threat, og hvordan vores præstationer kan blive påvirket af de forventninger, vi tror, andre har til os. Hvad betyder det for eksempel at gå til en jobsamtale med følelsen af, at man allerede skal modbevise forestillingen om den "stille introverte"?
Vi taler også om afslag, vedholdenhed og om at skabe nye erfaringer, der udfordrer de historier, vi fortæller os selv. Undervejs deler Vickie blandt andet historien om de 17 afslag på sin bog og om at stille sig ud i København for at sælge sit foredrag ansigt til ansigt.
Personlig udvikling handler måske i sidste ende ikke om at blive en anden, men om at opdage, hvad man faktisk er i stand til.Sat, 11 Jul 2026 - 101 - 100 - Vickie Westen: Små skridt virker bedre (3:4)
Vi får ofte at vide, at vi skal ud af vores comfortzone. Det er jo der udviklingen ligger, ikke? Men hvad nu, hvis det slet ikke er den bedste vej til udvikling?
I tredje del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i Kaizen-metoden. Det er en tilgang, hvor små, næsten umærkelige handlinger kan føre til store forandringer over tid.
Vi taler om, hvorfor "just do it" langt fra altid er et godt råd, hvordan vores hjerne reagerer på for store udfordringer, og hvorfor succesoplevelser i miniatureformat ofte er langt mere værdifulde end de store modige spring.
Undervejs deler vi vores egne erfaringer med fra netværk, foredrag, gratis croissanter og eksperimenter, der kan gøre det lettere at udfordre sig selv uden at overvælde nervesystemet.Sat, 11 Jul 2026 - 100 - 99 - Vickie Westen: De historier, vi fortæller os selv (2:4)
Hvor meget betyder én enkelt oplevelse egentlig for den måde, vi ser os selv på?
I anden del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i narrativ identitetsteori – altså idéen om, at de historier, vi fortæller om os selv, er med til at forme vores fremtidige handlinger.
Vi taler om, hvordan én hård kommentar kan sætte sig fast i årevis, om hvorfor anerkendelse nogle gange kan ændre et helt livsforløb, og om begrebet agenthed – vores evne til at udfordre de negative fortællinger og skrive nye kapitler.
Undervejs deler vi personlige historier om stand-up, foredrag, kollegieliv og de mennesker, der ofte uden selv at vide det har været med til at ændre vores selvfortælling. For hvis du igen og igen fortæller dig selv, at du ikke kan, hvad sker der så? Og hvad sker der, hvis du begynder at fortælle en mere nuanceret historie?Sat, 11 Jul 2026 - 99 - 98 - Vickie Westen: Skal introverte overhovedet udvikle sig? (1:4)
Er personlig udvikling altiden god idé?
Det spørgsmål stiller jeg Vickie Isabella Westen i første del af vores samtale om personlig udvikling.
Hvordan mærker jeg, hvornår noget er en præference, og hvornår noget er en frygt? Hvornår skal jeg lære at mestre det, jeg frygter? Og hvornår må jeg bare undgå de ting, jeg ikke har lyst til?
Første episode handler om indre og ydre motivation og rejser spørgsmålet om, hvorvidt man altid skal lære det, når man møder noget i livet, man ikke mestrer.
De næste episoder handler om narrativ identitetsteori, kaizen-metoden og stereotype threats. Det handler om, hvorfor det ikke altid er en god idé at sige "Just do it" eller "what doesn't kill you makes you stronger" - for det er ikke altid, man bliver stærkere af at komme galt afsted.Sat, 11 Jul 2026 - 98 - 97 - Forfatter Malou Slott: "Jeg har brugt de sidste år på at vokse ind i den plads, der allerede var min"
Denne episode er en af dem, der blev hængende hos mig længe efter, mikrofonerne var slukket.
Forfatter Malou Slott er gæst i Bevidst Introvert, og samtalen bevæger sig gennem nogle af de temaer, jeg igen og igen møder hos introverte mennesker: følelsen af ikke helt at passe ind, længslen efter at høre til, behovet for at være sig selv – og modet til at tage sin egen plads i verden.
Malou Slott fortæller om en opvækst præget af uro og følelsen af ikke at være ønsket, om at gå i ét med tapetet som barn og samtidig længes efter at fylde mere i sit eget liv. Hun rejser til USA for at udleve den amerikanske drøm om at blive til noget stort.
Det blev en lang samtale. Heldigvis. Malou Slott har en sjælden evne til både at tale om de svære ting med alvor – og få os til at grine af dem undervejs. Hvis du nogensinde har følt dig som den, der stod lidt udenfor og kiggede ind, er der en god chance for, at du vil kunne genkende noget af dig selv i denne episode.Sun, 21 Jun 2026 - 97 - 96 - Ledercoach Anja Winchler: "Du er en bedre leder som den, du virkelig er"
I denne episode taler jeg med Anja Winchler, som har 15 års erfaring som leder og i dag coacher ledere. Hun deler sine erfaringer med at navigere i ledelsesrollen som introvert, og hvorfor hun mener, at arbejdspladser har brug for langt flere introverte ledere.
Vi taler blandt andet om:
• Hvorfor introverte ledere ofte bliver presset til at være noget, de ikke er
• Fordele og udfordringer ved at lede som introvert
• Det "ekstroverte bias" på arbejdspladserne
• Hvorfor storrumskontorer, sociale arrangementer og konstant synlighed kan være særligt krævende
• Hjemmearbejde, tillid og erfaringerne fra coronatiden
• Det nye ledelsesideal – fra "den hårde oberst" til den mere menneskelige leder
• Hvordan man finder sin egen ledelsesstil uden at brænde ud
• Hvorfor flere introverte bør søge lederstillinger
Anja Winchler fortæller også åbent om selv at være gået ned med stress efter mange år, hvor hun forsøgte at leve op til andres forventninger til, hvordan en leder skulle være. Samtalen handler i virkeligheden ikke kun om ledelse, men om autenticitet, arbejdsliv og modet til at være den, man er.Thu, 04 Jun 2026 - 96 - 95 - Kenneth Hansen fra Luksusfælden: "Jeg havde aldrig forestillet mig et liv på tv"
I denne episode møder du Kenneth Hansen, der er økonomisk ekspert i Luksusfælden.
Manden, der i dag står foran kameraer, holder foredrag for tusindvis af mennesker og er blevet et kendt ansigt i Danmark. Men sådan havde han aldrig forestillet sig sit liv. For som barn var han stille. Genert. Ham, der helst ville hjem efter skole og være alene lidt, før han skulle til fodbold.
Kenneth Hansen fortæller om forskellen på at kunne noget – og at det falder én naturligt. Og om at lære at stå på en scene, selvom det engang føltes angstprovokerende at lave fremlæggelser foran klassen.
Vi taler blandt andet om:
– hvorfor han sagde ja til Luksusfælden som en personlig udfordring
– hvordan han har lært at være foran kameraet
– følelsen af at skulle leve op til samfundets idé om succes
– og hvordan økonomi, identitet og selvværd ofte hænger tættere sammen, end vi tror
Undervejs kommer vi også ind på noget, jeg tror mange vil kunne genkende: At det er utrolig nemt at komme til at leve et liv, der ser rigtigt ud udefra – men som ikke nødvendigvis føles rigtigt indeni.Wed, 13 May 2026 - 95 - 94 - Brevkassen #2: Har introverte lavere selvværd end ekstroverte?
Har introverte egentlig lavere selvværd end ekstroverte?
hvorfor lavt selvværd ikke har ét bestemt “udseende”hvordan både introverte og ekstroverte kan kompensere på hver deres mådeog hvad du helt konkret kan gøre, hvis du vil styrke dit selvværd
Det er en af de mest sejlivede forestillinger om introversion – og også en af dem, der dukker oftest op i brevkassen. Men passer det overhovedet?
I denne episode dykker vi ned i sammenhængen mellem personlighed og selvværd sammen med selvværdscoach Maria Gammelgaard.
Vi taler om forskellen på selvværd og selvtillid, hvorfor de to begreber ofte bliver blandet sammen – og hvordan et ekstrovert samfund kan få introverte til at føle sig “forkerte”.
For nej: Introversion er ikke det samme som lavt selvværd. Men hvis du igen og igen får at vide, at du burde være anderledes, kan det sætte spor.
Vi taler også om:Wed, 22 Apr 2026 - 94 - 93 - Ekstrovert med Christoffer Søe: “Nu ruller vi bare – så må vi finde ud af det undervejs”“Jeg kan ikke lade være – jeg bliver nødt til at snakke med folk”
I denne episode møder du Christoffer Søe. Han er min tidligere chef. Og et af de mest ekstroverte mennesker, jeg kender. På godt og ondt, som han selv siger.
Vi taler blandt andet om:
– hvorfor han altid stopper op og taler med folk på sin vej
– hvordan han som leder arbejder med både stille og talende medarbejdere
– hvorfor stilhed kan være svært
– og hvordan han selv prøver at finde ro i et hoved, der sjældent står stille
Undervejs deler han også nogle ret vilde historier. Blandt andet om at padle ud til et fyr i kajak med basser og en avis – bare for at møde mennesker og få nye oplevelser.Wed, 15 Apr 2026 - 93 - 92 - Bevidst ekstrovert med Cathrine Norström: "Jeg ville ønske, du fik lov til bare at være den, du er"
I denne episode møder du Cathrine Norström.Hun er leder, elsker at arbejde med mennesker og beskriver sig selv som ekstrovert. Umiddelbart.
hvordan hun som leder arbejder bevidst med at få stille stemmer i spilhvorfor hun aldrig peger folk ud i møder – men tager dialogen bagefterforskellen på at skabe rammer og skabe stemningog hvordan hun helt konkret sørger for, at mennesker føler sig set og velkomne
Hun er typen, der hilser på alle, mærker stemningen i rummet og helt naturligt får andre med. Men samtalen tager nogle interessante drejninger. For Cathrine fortæller også om behovet for at trække sig tilbage og lade op og om at være så opmærksom på andres energi, at det faktisk kan være drænende.
Vi taler blandt andet om:
Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget vores forskellighed betyder i praksis. For hvor nogle af os planlægger, strukturerer og løser opgaven – så er der andre, der mærker, forbinder og skaber energi i rummet. Og begge dele er nødvendige. Måske handler det i virkeligheden ikke om at være det ene eller det andet. Men om at forstå hinanden lidt bedre.Tue, 07 Apr 2026 - 92 - 91 - Nicklas fra Bachelor: "Jeg kan godt være på – men jeg betaler prisen bagefter"
I denne episode taler jeg med Nicklas Flenø Mikaelsen, som du måske kender fra seneste sæson af Bachelor. Da han sagde højt i programmet, at han er introvert, var der flere, der ikke troede på ham. For han er jo god med mennesker. Taler foran store forsamlinger. Og har selv meldt sig til et realityshow.
hvorfor introverte ofte bliver misforstået – især når de er dygtige socialthvordan man kan lære at stå på en scene (og stadig være introvert)følelsen af ikke at være “god nok” som barn og unghvorfor mange introverte spiller roller for at passe indog hvordan man finder tilbage til sig selv igenOg så taler vi om noget, jeg selv blev mindet om undervejs: At udvikling ikke er det samme som at blive ekstrovert.
Vi taler om, hvordan det så ud behind the scenes, når kameraerne slukkede. Og hvad det koster at leve af at være på. Både på scener og på skærmen.
Episoden handler også om:
Men at man godt må lære nye sider af sig selv – hvis det er noget, man selv vil.Wed, 25 Mar 2026 - 91 - 90 - Det ekstroverte bias: “Der er en uheldig tendens i vores samfund til, at vi foretrækker de ekstroverte kvaliteter over de introverte”
I denne episode handler det om det ekstroverte bias. Hvad er det? Hvilke eksempler ser vi på det?
Jeg tager dig med gennem nogle af de eksempler, jeg selv bruger i mine foredrag: overskrifter fra medier, citater fra bøger, artikler om ledelse og historier fra virkeligheden, der alle viser, hvordan introvert ofte bliver koblet sammen med ord som genert, svag eller uperfekt.
Det ekstroverte bias er en tendens i vores kultur til at foretrække og belønne ekstroverte kvaliteter, mens introverte træk ofte bliver fremstillet som noget, der skal forbedres, overvindes eller kompenseres for.
Biaset viser sig i måden, vi taler om personlighed på: Ekstroversion forbindes typisk med ord som stærk, kompetent, social og lederagtig, mens introversion ofte kobles til genert, tilbageholdende, svag eller socialt udfordret.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen bevidst ønsker at nedgøre introverte. Biaset er ofte indbygget i vores sprog, kultur og forventninger – og derfor gentager vi det, selv når intentionen er at fremhæve introverte.Tue, 17 Mar 2026 - 90 - 89 - Christina Neirup: "Vores arbejdsmarked er primært indrettet til ekstroverte"
Arbejdslivet kan være en udfordring, når man er introvert. Storrumskontorer, mødekultur, smalltalk ved kaffemaskinen og forventningen om at være synlig og social. Det er ikke altid en god kombination, hvis man får sin energi et andet sted fra. I denne episode har jeg besøg af coach Christina Neirup, som arbejder med at hjælpe introverte til at skabe et arbejdsliv, der passer bedre til deres temperament og præferencer.
hvorfor mange introverte føler sig forkerte på arbejdsmarkedetdet ekstroverte bias i jobannoncer, møder og arbejdskulturhvorfor så mange går rundt med en følelse af at være “for stille” eller “for lidt”strategier til at passe på sin energi i en travl arbejdsdagog nogle af de styrker og superkræfter, der følger med det introverte temperament
Vi taler blandt andet om:Tue, 10 Mar 2026 - 89 - 88 - Tidligere bokser Vinnie Davida Søndergaard: "Det er ligeså meget et mindgame, som det er fysisk"
I denne episode møder du Vinnie Davida Søndergaard. Tidligere professionel bokser på topniveau, i dag selvstændig behandler og mentaltræner. Udadtil rolig, eftertænksom og stilfærdig. I ringen kompromisløs, eksplosiv og ekstremt målrettet.
at være den mærkelige bokser, der altid mediterede og lavede yogahvorfor boksning i virkeligheden er et mentalt skakspilhvordan ro, forberedelse og selvregulering er afgørende. Både i ringen og i livetimposter-følelser, tvivl og det indre pres, der følger med at præstere aleneog hvordan balancen mellem det reflektive og det handlekraftige har været altafgørende for ikke at brænde udVi taler om maskulin og feminin kraft, om nervesystemet, om visualisering – og om hvorfor det introverte ofte er fundamentet, som al styrke bygger ovenpå.
Vinnie Davida Søndergaard fortæller om:
Samtalen kredser om balancen mellem maskulin og feminin kraft, ikke forstået som køn, men som to forskellige energier: den handlende, målrettede og offensive kraft over for den sansende, regulerende og relationelle. Vinnie fortæller, hvordan hendes styrke i ringen ikke kom af at presse sig selv op i et aggressivt gear, men tværtimod af at kunne regulere sit nervesystem, bevare overblik og læse sin modstander. I boksning – som i livet – handler det ikke om at give mest gas, men om at ramme rigtigt.
Det her er en episode, der udfordrer forestillingen om, hvordan styrke i virkeligheden ser ud, når man kommer helt tæt på.
Skru op for de stille stemmer.Fri, 06 Feb 2026 - 88 - 87 - Bevidst Ekstrovert med Nadia Coco Bilson: "Når jeg møder nye mennesker, får de kun 10 % af 'Nadia'"
Velkommen til endnu en episode af Bevidst Ekstrovert!
at blive reduceret til én side af sig selvforventningen om altid at være “den gode stemning”hvordan høj energi let bliver forvekslet med robusthedhvorfor ekstroverte også har brug for grænser, pauser og forudsigelighedog hvordan misforståelser om energi, behov og intentioner kan skabe afstand, især i relationer og datingNadia fortæller åbent om at være (for) meget og at blive misforstået som én, der ikke føler dybt, ikke bliver ramt og ikke har brug for hensyn. Hun deler også, hvordan det kan være sårbart at blive opfattet som intimiderende, dominerende eller “for meget”, når intentionen i virkeligheden er kontakt og omsorg.
I denne episode møder du Nadia Coco Bilson, som mange kender fra Bachelor. Her blev hun hurtigt klippet og opfattet som den festlige og grinern deltager. Men lige inden hun røg ud, fik seerne et glimt af nogle helt andre sider; sårbarhed, alvor og kompetence. Og det rejste et spørgsmål hos mig: Måske er det ikke en fordel altid at være den grinern type? For mens introverte ofte får at vide, at de skal fylde mere, bliver ekstroverte ofte bedt om at skrue ned.
Vi taler blandt andet om:
Det her er ikke en episode om at vælge side. Det er en episode om at forstå hinanden bedre – og om at give plads til, at mennesker kan være mere end det, de først bliver set som.
Velkommen til Bevidst Ekstrovert.Wed, 04 Feb 2026 - 87 - 86 - Bevidst ekstrovert med Jacob Elton: "Høj energi bliver let forvekslet med høj kompetence"
Hvad sker der, når en udpræget ekstrovert sætter sig ved bordet hos en introvert – og begge er oprigtigt nysgerrige på hinandens måde at være i verden på?
taletid som magt hvordan både introverte og ekstroverte bliver misforståethvad ekstroverte kan lære af stilhed, refleksion og fordybelseog hvad introverte kan låne af den ekstroverteVi taler om møder, netværk, bias, autenticitet, Trump, stilhed, filosofi. Og om hvorfor det faktisk kan være lige så sårbart at få at vide, at man er for meget, som for lidt.
I denne episode åbner jeg en ny serie i Bevidst Introvert, hvor jeg inviterer ekstroverte gæster ind og undersøger om de også kan genkende det ekstroverte bias, og om de også møder fordomme og misforståelser.
Min første gæst er Jacob Elton. Han er LinkedIn-underviser, formidler og erklæret ekstrovert (9,5 på skalaen, hvis du spørger ham selv). Samtalen kommer vidt omkring, bl.a.:
Undervejs udfordrer Jacob mig (og lytterne) med konkrete ekstroverte handlinger – og jeg giver til gengæld tre introverte retorikerråd til ekstroverte på scenen.
Det er en samtale på tværs af skalaen og et forsøg på at blive klogere sammen. Velkommen til Bevidst Ekstrovert.Wed, 28 Jan 2026 - 86 - 85 - Lucia Wiewiura fra Bachelor: “Jeg var aldrig helt opladt på noget tidspunkt”
Hvordan er det at være introvert i et realityprogram, hvor tempoet er højt, kameraerne tæt på, og alene-tid nærmest ikke eksisterer?
I denne episode har jeg besøg af Lucia Wiewiura, som mange vil kende fra sidste års sæson af Bachelor.
Lucia er introvert, og det gjorde hendes deltagelse i et ellers meget ekstrovert format både udfordrende, lærerig og til tider overvældende. Vi taler om at bo tæt med mange mennesker uden pauser, om at tage plads på kommando, om at blive misforstået og om den særlige træthed, der følger med, når man hele tiden er “på”. Men også om venskaberne, refleksionerne, det at droppe telefonen i tre uger og om faktisk at finde ro midt i kaos.
Samtalen kommer også omkring dating som introvert, livet efter reality, røde løbere, grænser, forventninger – og hvorfor det er helt okay kun at være der med 80 procent.Fri, 16 Jan 2026 - 85 - 84 - Brevkasse #1: Skal man skrive i sin jobansøgning, at man er introvert? Og skal man sige det højt til jobsamtalen?
Det spørgsmål får jeg igen og igen, og i denne korte brevkasseepisode giver jeg mit svar - som det lyder lige nu. Det har nemlig ændret sig over årene.
Jeg deler mine overvejelser om introvert-begrebet i arbejdslivet, om risikoen for at blive misforstået, og om hvordan du i stedet kan sætte ord på dine styrker uden at diskvalificere dig selv, før du overhovedet er kommet i betragtning.
Episoden er også en del af et nyt format i Bevidst Introvert, hvor jeg indimellem sidder alene i studiet og tager jeres spørgsmål op. Og så afslører jeg lidt om kommende serier i løbet af året.Sun, 11 Jan 2026 - 84 - 83 - World Introvert Day - skal introverte fortsat have deres egen dag?
2. januar er World Introvert Day. Den dag på året, hvor mange introverte har allermest brug for ro, stilhed og at trække stikket.
hvorfor 1. og 2. januar kan være årets bedste dage som introvertbehovet for en introvert daghvorfor der stadig ikke er ligestillig mellem det introverte og ekstroverte personlighedstræk og om ekstroverte egentlig burde have deres egen dagVelkommen til årets første episode af Bevidst Introvert.
I årets første episode af Bevidst Introvert taler jeg med Morten Rønnelund om netop denne dag. Hvad betyder det egentlig, når introverte får deres egen mærkedag? Er det "empowering"? Eller bliver vi sygeliggjort? Eller er det stadig nødvendigt med en dag, der insisterer på opmærksomhed? Vi taler bl.a. om:
Skru op for de stille stemmer.Fri, 02 Jan 2026 - 83 - 82 - Laura Vilsbæk: “Jo mere forskellige vi er, jo bedre beslutninger træffer vi”
I denne episode af Bevidst Introvert taler jeg med bestyrelsesekspert Laura Vilsbæk om, hvorfor bestyrelser har brug for langt større diversitet – også når det gælder personlighed.
Laura punkterer myten om, at bestyrelsesarbejde kun er for direktørtyper, ekstroverte og folk med tunge CV’er. Virkeligheden er, at bestyrelseslokalet mangler eftertænksomhed, nuancer, overblik og de mere stille stemmer, som kan sikre forsvarlige beslutningsgrundlag og sætte tempoet lidt ned, før organisationen løber for hurtigt.
Vi taler om introvertes styrker i rummet: evnen til at observere, opsummere, balancere tempoet og bringe nye perspektiver i spil. Og om hvorfor bestyrelser – fra frivillige foreninger til små virksomheder og fonde – har brug for flere typer mennesker end dem, vi traditionelt forestiller os.
Hvis du nogensinde har tænkt “det der bestyrelsesarbejde er nok ikke for mig”, så er denne episode en kærlig reminder om, at netop dine kvaliteter kan være det, der mangler omkring bordet.Fri, 21 Nov 2025 - 82 - 81 - Camilla Lærkesen om sin egen studietid og (-skift)
Denne episode er oprindeligt udgivet i Det sku' jeg ha' vidst - Podcast.
Her er Camilla Pedersen vært og Camilla Lærkesen gæst.
"Camilla er selv introvert og oplevede at have det svært socialt som studerende og skiftede uddannelse flere gange, fordi hun ikke passede ind i de ekstroverte rammer, hvor rustur, studiegrupper og sociale aktiviteter fyldte en del.Men det ændrede sig, da Camilla opdagede, hvad det vil sige at være introvert, og at andre havde det på samme måde som hende.I dette afsnit deler Camilla ærlige fortællinger og eksempler på sin tid som introvert studerende. Samtidig giver hun sine bedste råd til, hvordan du kan komme igennem studielivet som introvert og bruge de styrker, du har."Fri, 10 Oct 2025 - 81 - 80 - Karriererådgiver Camilla Pedersen: "Det er ikke dig, der skal tilpasse dig – det er dit arbejdsliv, der skal tilpasses"
Hvordan skaber man et studie- og arbejdsliv, der passer til den person, man er? Det taler jeg med Camilla Pedersen om i denne episode.
hvorfor så mange introverte vælger selvstændighed,hvordan man kan skrue på små ting i studiet eller jobbet, så det passer bedre til ens behov,ekstrovert bias i studieliv og arbejdsliv – og hvordan man kan navigere i det,samt vigtigheden af at være tro mod sig selv og tage sine egne behov alvorligt.Camilla deler også konkrete øvelser og råd til at finde ud af, hvad der dræner, og hvad der giver energi – og hvordan du kan begynde at justere i små skridt.
Camilla er uddannelses- og karriererådgiver, snart færdiguddannet psykolog – og selv tidligere socialrådgiver.
Hun deler sin egen vej fra stress og mismatch i arbejdslivet til at blive selvstændig og skabe rammer, der giver energi i stedet for at dræne.
Vi taler om:
Hendes vigtigste pointe er klar: Det er ikke dig, der skal tilpasse dig studiet, jobbet eller normerne. Det er dem, der skal tilpasses dig.Fri, 03 Oct 2025 - 80 - 79 - Hjemmearbejde og ledelse m. Morten Rønnelund og Camilla Lærkesen
Først tilbagerullede Joe and the Juice hjemmearbejdet. Nu tilbageruller Novo Nordisk hjemmearbejdet. Flere virksomheder følger trop. Er det enden på hjemmearbejdet? Er det nu, vi skal kæmpe for at holde fast?
I denne episode taler Camilla Lærkesen med Morten Rønnelund om ledelse og hjemmearbejde.
Vi taler om, hvorfor det er vigtigt at holde fast i hjemmearbejdet, hvilke argumenter, der holder, og hvilke der ikke gør.
Hvad er konsekvenserne, hvis hjemmearbejdet bliver fortid?
Denne episode er endnu en episode i samarbejde med Morten Rønnelund. Serien startede i episode 73, hvor du kan høre mere om konceptet med to værter.Thu, 25 Sep 2025 - 79 - 78 - Flemming Eiberg: "Salg er at hjælpe folk til at træffe den rigtige beslutning"
I denne episode skal det handle om salg. Flemming Eiberg kalder sig selv den introverte sælger og hjælper til dagligt introverte med at sælge.
Hør fortællingen om ingeniøren, der blev sælger, og som undervejs opdagede, at de stille styrker kan være en fordel i salget.
Flemming deler åbent, hvordan han har lært at navigere i salgssituationer uden at brænde helt ud, og hvorfor han ser salg som en rådgivende funktion frem for en aggressiv disciplin.
Vi taler om batterier, pauser og overspringshandlinger, men også om fordelene ved at lytte mere end man taler, researche grundigt og turde sætte egne grænser.
Undervejs får du konkrete eksempler på introverte salgsstrategier, små tricks til at åbne døre og inspiration til at finde din egen vej – uanset om du skal ringe kold canvas, stå på en scene eller bare have mod til at lave en kort video.
Episoden er til dig, der hellere vil hjælpe end presse, og som gerne vil opdage, hvordan din introversion kan blive en styrke, også når det gælder salg.Sat, 20 Sep 2025 - 78 - 77 - Filosof Anders Fogh Jensen: "Jeg får min energi af at drøvtygge"
Hvad vil det sige at være introvert i en verden, der hylder tempo, smalltalk og hurtige pointer? I denne episode møder jeg filosof Anders Fogh Jensen til en dyb samtale om indre stemmer, behovet for en pauseknap – og hvorfor det nogle gange er hårdt at leve i et samfund bygget på lynskak.
Vi taler om forskellen på vane og behov, om længslen efter det ekstroverte, og om værdien af at drøvtygge verden frem for at flyve videre til det næste.
Anders deler sine refleksioner om introversion, skam og resonans og giver et vigtigt råd til alle introverte: at værdsætte og værne om det indre rum, vi tilbringer så meget tid i.
En episode til dig, der nogensinde har følt dig drænet af en telefonsamtale, træt til tårer efter et foredrag – eller bare har ønsket dig en pauseknap midt i al snakken.Fri, 12 Sep 2025 - 77 - 76 - Pernille Melsted: "Der er også en skyggeside til selvudvikling"
I denne episode er Pernille Melsted gæst i studiet, og sjældent har jeg nikket så meget i genkendelse over alt, hvad der blev sagt i studiet.
Vi taler om Pernille som det introverte barn, der blev kaldt muldvarpen, om Pernille som gymnasiepigen, der valgte en ny social rolle og dansede på bordene, om karrieren som PR-kvinde i New York i Sex and the city-æraen og meget mere.
I dag er Pernille Melsted forfatter og underviser med speciale i skyggearbejde og emotional education. Hun har netop udgivet en ny bog om den sunde vrede, som vi også vender. Introverte ses ofte som rolige og velafbalancerede, men betyder det, at de aldrig bliver vrede?Fri, 22 Aug 2025 - 76 - 75 - Torben Sangild: "Det er svært at komme udenom, at ekstroverte er mere charmerende"
Torben Sangild er skribent, forfatter og podcastvært. Han har for nylig skrevet artikler om både introverte og ekstroverte i Zetland.
Torben Sangild er inviteret i studiet som introvert gæst, og i denne episode prøver han at finde ud af, om han overhovedet er introvert. For han elsker at være sammen med mennesker. Men han går også hjem, når han bliver træt. Og han flipper ud, når teknikken driller.
Vi taler om, hvordan det er at bruge sig selv og sin personlighed i sit arbejde, og hvad det kræver at stå frem, når det hele ikke er pænt og poleret. Hvornår bliver noget for personligt?
Og vi taler om smalltalk. Hvorfor føles det nogle gange som den tommeste samtaleform i verden – og andre gange som en åbningsreplik til noget vigtigt?
Episoden er både til dig, der ikke helt ved, hvor du ligger på introvert-ekstrovert-skalaen – og til dig, der elsker at nørde med personlighedstyper, stemmeføring og samtaler, der faktisk betyder noget.Fri, 01 Aug 2025 - 75 - 74 - Hjerneforsker Benjamin Svejgaard: "Det er ikke hårdt at tænke. Det er hårdt at snakke."
Benjamin Svejgaard er læge, hjerneforsker og foredragsholder – og så er han introvert.
I denne samtale nørder vi ned i detaljer om hjernen, dopamin, personlighedstræk og impostorkomplekset.
Vi taler om det at trives i stillhed og misforståelserne, der opstår, når introversion bliver forvekslet med hæmning. Vi kommer bl.a. omkring:
– Hvorfor nogle skruer ned for musikken i bilen for at kunne se
– Hvordan hjernen reagerer forskelligt hos introverte og ekstroverte
– Hvad der egentlig foregår, når vi oplever impostorkomplekset
– Og hvordan det føles, når man bliver vurderet som fagligt svag, fordi man ikke “fylder nok” socialtFri, 18 Jul 2025 - 74 - 73 - Morten Rønnelund og Camilla Lærkesen om OCEAN
Velkommen til en ny type afsnit i Bevidst Introvert! Hidtil har det mest været gæsterne, der talte – men nu er det tid til at skrue op for min egen stemme.
Jeg har længe haft lyst til at lave et nyt format i Bevidst Introvert – et rum, hvor jeg selv kan få lov at dykke lidt dybere ned i emner, jeg er optaget af, og som jeg hverken har tid til at gå i dybden med til foredrag eller i interviews.
Så jeg har allieret mig med Morten Rønnelund, som fremover vil være fast medvært på det her nye spor i podcasten.
I denne første episode af det nye format taler vi om Big 5/OCEAN-modellen, som indgår i meget forskning, og som derfor vil blive nævnt igen og igen i vores kommende episoder.Fri, 11 Jul 2025 - 73 - 72 - Bastian Overgaard: Vi bliver nødt til at holde møder om, hvordan vi holder møder
Du kender det helt sikkert: Endeløse møder, hvor nogle taler konstant, mens andre aldrig får ordet.
Hvorfor 10% stilhed i møder kan gøre en verden til forskelHvordan “kladdesnak” og ordpres dræner energien og er spild af tidHvorfor god mødekultur er et fælles ansvar – ikke kun mødelederensHvad du som introvert medarbejder kan gøre for at starte samtalen på din arbejdspladsDu får også et par af Bastian Overgaards syv gode møderegler, som bogen bygger på. Blandt andre “stop-op-reglen” og “HIIT-møder”.
Du kender nok også følelsen af at være mødelagt. Ødelagt af møder.
I denne episode vender Bastian Overgaard tilbage til Bevidst Introvert for at tale om sin nye bog Mødelagt og om, hvordan vi skaber mødekulturer, der giver mening for både introverte og ekstroverte. Vi taler blandt andet om:Mon, 07 Jul 2025 - 72 - 71 - Søren Sørensen: "Hemmeligheden i en succes ligger i forberedelsen"
Søren Sørensen er tidligere F-16-pilot, forfatter og introvert.
at føle sig som den forkerte jagerpilotvigtigheden af forberedelse som nøgle til succeshvordan man leder med tillid og bliver bakket op nedefraSøren Sørensen deler principper for god kommunikation og ledelse og fortæller historier fra luften og læring fra livet som pilot, instruktør og menneske.
I denne episode fortæller han om at føle sig lidt forkert i en karriere fyldt med fart, konkurrence og briefing foran store forsamlinger og om at lykkes uden at lave om på sig selv.
Vi taler om:Fri, 27 Jun 2025 - 71 - 70 - Henrik Tingleff: "De dygtige introverte bliver tromlet af mere ekstroverte typer"
Hvorfor bliver de højtråbende forfremmet? Hvad har pizzasnegle med status at gøre? Og er det i virkeligheden de introverte, der betaler prisen for egoets behov for indflydelse?
Den dårlige nyhed til de introverte er, at egodyret bliver belønnet. Det er dem, der fylder mest, der får lønforhøjelser og forfremmelser. Det er dem, der taler mest, der bliver oplevet som de klogeste, også selvom det ikke nødvendigvis er begavet, hvad der kommer ud af munden på dem.
Den gode nyhed er, at de introverte sandsynligvis er bedre mennesker.
I denne episode taler jeg med psykolog og forfatter Henrik Tingleff om hans nyeste bog Egodyret. Samtalen tager os forbi statuskampe ved buffeten i vuggestuen, evolutionære hierarkier og de strategier, der får os til at fylde mere – også selvom de ikke nødvendigvis er de dygtigste.
Henrik Tingleff giver tre gode strategier til introverte, der er trætte af at blive overset på jobbet.Fri, 06 Jun 2025 - 70 - 69 - Josephine Staunsbjerg: "Min struktur kommer mig til gode som selvstændig"
Bliver man ikke ædt råt som introvert i bureaubranchen? Josephine Staunsbjerg arbejder med influencermarketing, har sin egen podcast og har stået for en influencerkonference. Hun har på mange måder et ekstrovert arbejdsliv, og derfor har hun også lært at indlægge de nødvendige pauser i arbejdet, og at sige nej til på en respektfuld måde til arrangementer i weekenden.
at opbygge strategier til ekstroverte arbejdsmiljøerhvorfor netværksarrangementer kan være en introverts mareridtat planlægge restitution efter store opgaver som konferencerhvordan det introverte liv hænger sammen med morrollenog hvorfor det ikke er særbehandling at tage højde for forskellige personlighedstyperDet er en samtale fuld af genkendelse, konkrete erfaringer og kloge refleksioner om at finde sin vej – og stå ved den.
Josephine Staunsbjerg deler åbent og ærligt, hvordan hun navigerer i arbejdsliv, moderskab og sociale sammenhænge med et introvert udgangspunkt. Vi taler blandt andet om:
Find Josephine Staunsbjerg her: https://jostcom.dk/
Og podcasten:https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jost-influencer-marketing/id1503978201Fri, 23 May 2025 - 69 - 68 - Vickie Westen: "Fejl er et udtryk for mod og handlekraft"
I denne episode får Camilla Lærkesen besøg af journalist, podcastvært og brandingekspert Vickie Westen, som deler sin personlige fortælling som introvert journaliststuderende, foredragsholder og kommende digital nomade.
Samtalen kredser om at finde sin plads som introvert i en ekstrovert verden – og om hvordan fejl kan blive vores største styrke. Vickie fortæller blandt andet, hvordan journalistuddannelsens panikdag endte med at gøre hende til ekspert i personlig branding, og hvordan hun brugte sine afslag til som drivkraft til sin kommende bog Fejl dig frem. Hun fortæller også om at blive castet til et iværksætterprogram og møde sin helt Ole Henriksen.Fri, 04 Apr 2025 - 68 - 67 - Jonathan Løw: "Det vigtigste må være ens trivsel og energiregnskab"
I denne episode af Bevidst Introvert har Camilla Lærkesen inviteret Jonathan Løw til en samtale om introversion, iværksætteri og kunstig intelligens. Jonathan Løw er serie-iværksætter og har boet og arbejdet i blandt andet Silicon Valley.
Vi taler om balancen mellem at være en god leder og forblive tro mod sin egen natur, og hvordan han har lært at beskytte sin energi og sige nej til roller, der ikke passer til hans introverte behov. Episoden udforsker også de styrker, introverte kan bringe til arbejdspladsen, såsom evnen til at lytte dybt og skabe meningsfulde forbindelser.Thu, 14 Nov 2024 - 67 - 66 - Introvert og selvstændig, episode fra Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige
Denne episode er oprindeligt bragt i Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige med vært Sarah Møller Pedersen og gæst Camilla Lærkesen.
Hvordan er det at være selvstændig og introvert? Når man skal leve af at sælge og formidle sin viden enten foran et publikum eller gennem synlighed på sociale medier?Sat, 17 Feb 2024 - 66 - 65 - Anders Heide Mortensen: "Ordentlige ledere er ikke bange for at blotte sig"
Anders Heide Mortensen har tidligere medvirket i episode 43 i podcasten. I denne episode dykker vi ned i topledelse. Introverte og ekstroverte i topledelse.
Hvilke styrker har man i hver ende af skalaen? Og hvilke udfordringer?
Som rådgiver og kommentator har Anders Heide Mortensen kendskab til flere topledere og deres arbejde.
Anders Heide Mortensen er kommunikationsrådgiver med erfaringer fra absolut topniveau, blandt andet som pressechef i Finansministeriet og Erhvervsministeriet og som kommunikations- og marketingchef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).Sun, 04 Feb 2024 - 65 - 64 - Thomas Fechtenburg: "Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde"
Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde. Vi trænger nemlig til de introvertes ro og fordybelse i en verden, hvor det går stærkere og stærkere. Vi har brug for introvertes kvaliteter og evner til at sænke tempoet og være tålmodige.
Thomas Fechtenburg kalder sig selv for professionel nørd. Det er hans brand. Så mens mange andre gennem livet (og måske især teenagelivet) har forsøgt at undgå det stigmatiserende prædikat, nørd, så har Thomas Fechtenburg gjort en karriere ud af det.
I denne episode taler vi om fordelene ved at være introvert i sit arbejdsliv, og hvilke opgaver og brancher, der især kræver nogle introverte kvalifikationer.Sat, 20 Jan 2024 - 64 - 63 - Leah Mikkelsen: "Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen"
Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen og de enkelte virksomheder om, at når vi snakker diversitet, så handler det ikke kun om køn og etnicitet. Det handler også om forskellige personligheder. Vi skal have ændret vores opfattelser af, hvordan vi bedst kan sætte os selv og hinanden i spil.
I denne episode taler jeg med Leah Mikkelsen, der er karriererådgiver og coach for akademikere, hvor hun har stort fokus på, at der er forskel på, hvordan forskellige mennesker skal søge job. Hun er glad for at rådgive introverte, og introverte medlemmer er glade for at få rådgivning hos hende. Her er der nemlig plads til at være introvert og søge job på sine introverte præferencer - uden nødvendigvis at ringe op til fremmede, booke kaffemøder og træne elevatorpitches.
Vi dykker ned i jobsøgning og rekruttering for introverte, og hvordan man kan gøre det på sine egne præmisser.Sat, 06 Jan 2024 - 63 - 62 - Michael Giroux-Drejer: "Vi skal passe på med idiot-kasserne"
I tidligere episoder har vi talt om introverte gennem både OCEAN/Big five, MBTI og Enneagrammet. I denne episode skal vi tale om introverte ud fra en DISC-optik.
Michael Giroux-Drejer er partner i DISCnordic og har arbejdet med DISC-værktøjer siden 2000 i både danske og internationale virksomheder, hvor han har brugt værktøjerne både som leder og konsulent. Han har også certificeret hundredvis af konsulenter og HR-folk i blandt andet DISC.
Vi taler om fordelene og farerne ved at arbejde med den slags værktøjer, og hvad de kan bruges til.
Og så taler vi om idiot-kasserne. Altså når kategorierne bliver så sort/hvide, at man slet ikke forholder sig til kontekst og nuancer.Mon, 25 Dec 2023 - 62 - 61 - Bea Møgeltoft: "Jeg vil faktisk gerne have lov at være her som den, jeg er"
Bea Møgeltoft har i en sen alder fundet ud af, at hun har adhd. Det undrer hende, for hun passer faktisk meget nøjagtigt på alle beskrivelserne.
De fleste med adhd, fortæller hun, er ekstroverte, men Bea Møgeltoft er faktisk introvert. Det er bare ikke lige til at se, fordi den introverte adfærd bliver overgået af impulsivitet og hyperaktivitet.
Denne episode handler både om at være introvert med adhd og om at være "the odd one out", især på arbejdsmarkedet.
Vi taler om, at arbejdsmarkedet i det hele taget er indrettet til en bestemt gruppe mennesker med samme præferencer, men at mange af os ville kunne performe meget bedre, hvis vi kunne udvide rammerne lidt mere.Fri, 22 Dec 2023 - 61 - 60 - Louise Kielstrup: "Den der følelse af forkerthed, den skal vi have dræbt"
Louise Kielstrup deler gerne, hvordan det er at være introvert. Hun fortæller blandt andet på LinkedIn om sit arbejdsliv som kommunikationschef i Sydbank. Og det gør hun, fordi hun tror på, at viden og oplysning er vejen til færre fordomme om introverte.
I denne episode taler vi om det introvert/ekstroverte bias både i og uden for erhvervslivet. Louise Kielstrup er uddannet journalist, og derfor taler vi også om, hvad medierne betyder for opfattelsen af introverte, og hvad der skal til for at ændre retorikken om introverte.
Vi kommer også omkring introverte i ledelse og fordele samt ulemper ved at være introvert leder.Sat, 16 Dec 2023 - 60 - 59 - Alexander Stricker: "Iværksætterlivet behøver ikke at ligne Løvens Hule"
Alexander Stricker drømte om den helt store Løvens Hule-succes, da han startede som selvstændig. Men i virkeligheden var hans temperament slet ikke til at arbejde solen sort, ringe kold kanvas og pitche sig selv ind til kunder og investorer.
Som introvert har Alexander Stricker brug for pauserne, fordybelsen, refleksionen og et helt andet arbejdstempo for at trives som iværksætter.
I dag er han mentor for andre iværksættere, og det er vigtigt for ham at få videregivet, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være iværksætter på, men at det allervigtigste er, at man indretter sit arbejdsliv efter, hvordan man trives bedst og får energi.
Episoden er både til dig, der allerede er iværksætter eller drømmer om at blive det, men den er også fuld af genkendelige hverdagseksempler, som du kan relaterer dig til helt uden at interesserer dig for iværksætteri.Sat, 02 Dec 2023 - 59 - 58 - Michelle Rødgaard-Jessen: "Man må godt sige nej til forstyrrelser"
Michelle Rødgaard-Jessen er selvstændig og inddeler sin arbejdstid i introverte og ekstroverte uger. Hun har nemlig brug for perioder, hvor hun ikke bliver afbrudt, men får mulighed for at fordybe sig. Er kunderne med på den? Og hvordan siger man nej til et kundemøde på en dag med et helt tomt kalenderblad?
Denne episode handler om at indrette sit arbejdsliv på egne præmisser (især som selvstændig), om at sætte grænser og at overholde de aftaler, man laver med sig selv.
Michelle Rødgaard-Jessen og hendes mand er begge selvstændige og arbejder hjemmefra og hjemmepasser deres børn. Det giver dem frihed til selv at indrette sig og til at rejse ud i verden med børnene.Sat, 18 Nov 2023 - 58 - 57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"
Casper Edens fik i en ganske ung alder stablet et marketingbureau på benene med 20 ansatte under sig. Men mange dage var det en kamp at leve op til rollen som den udadvendte, likable direktør, der skulle håndtere medarbejderkonflikter, skabe et godt arbejdsmiljø og tale med kunder.
Et afgørende vendepunkt blev, da han fik lavet en talenttest hos Kenneth Bo Jensen (som du kan møde i episode 56). Her fik han at vide, at han var det, man kunne kalde en falsk ekstrovert. Og det gik op for ham, at mange af hans arbejdsopgaver drænede ham.
Han solgte sin virksomhed og fik indrettet sig på ny med et firma, der passede langt bedre til hans behov.
I denne episode taler vi om at tage hensyn til sin personlighed - uden at dyrke den.Sat, 23 Sep 2023 - 57 - 56 - Kenneth Bo Jensen: Om introverte og ekstroverte talenter
Kan en talenttest sige noget om, hvorvidt du er introvert eller ekstrovert? Det spørger jeg i denne episode Kenneth Bo Jensen om. Han har styr på sin data og ved alt, hvad der er værd at vide om talenter og den type talenttest.
Og ja, der er nogle talenter, der er mere introverte eller ekstroverte end andre. Men der hvor det virkelig bliver afgørende, er sammensætningen af talenter i top og bund. Faktisk har det større indflydelse på din introverte personlighed, hvis du har mange ekstroverte talenter i bund, end hvis du har mange introverte talenter i top.
I denne episode holder vi de 34 talenter op mod Big Five-modellen, hvor vi kan se, hvilke talenter der hænger sammen med at være introvert eller ekstrovert.Sat, 02 Sep 2023 - 56 - 55 - Morten Rønnelund: "Vi er den antilope, der bliver spist"
Morten Rønnelund er journalist, leder, radiovært og meget mere. Men betyder det, at han har haft et "ekstrovert" arbejdsliv? Eller bare et arbejdsliv?
Vi taler om den sidste bastion inden for introverte fordomme på arbejdspladsen. Om at skærme sig selv fra at falde igennem. Om at underholde.
Og om børneopdragelse.
Mortens far var også introvert og ville skærme sin søn fra de udfordringer, han oplevede, at det gav. Derfor skubbede han ofte på for at få sin søn ud i nye situationer. Det er vigtigt for Morten ikke at gøre det samme med sine børn i dag.Tue, 01 Aug 2023 - 55 - 54 - Hvad med lidt barmhjertighed med Pernille Højgaard og Teit Sort Uldum
Pernille Højjgaard, Teit Sort Uldum og jeg har lavet et genialt afsnit om introverte og ekstroverte, hvis vi selv skal sige det.
Vi troede, at vi skulle sidde og grine sammen over vores forskelligheder og de sjove situationer, de af og til fører til - men i stedet tog vi et deep dive ned i rørende historier, erkendelser, ærlighed og indsigt.
Pernille Højgaard har midt-livsbloggen Lovely Ladies Alive og i podcast-serien HVAD MED LIDT BARMHJERTIGHED kaster hun sammen med sine gæster barmhjertighedens lys på alle aspekter af det at ældes uden undskyldning.
Dette afsnit handler om værdien ved at kende og acceptere sig selv og andre, som vi er, hvad enten man er introvert eller ekstrovert.
Episoden er oprindeligt lavet til og udgivet i podcasten HVAD MED LIDT BARMHJERTIGHED. Jeg har fået lov at dele den med jer også.Fri, 07 Jul 2023 - 54 - 53 - Matthew Pollard: "Try to get an introvert to shut up when they love a specific topic"
Denne episode er på engelsk, da jeg har været så heldig at få en af verdens dygtigste eksperter inden for salg og netværk for introverte med i studiet. Han hedder Matthew Pollard, og han er forfatter til bøgerne: The Introvert's Edge: How the Quiet and Shy Can Outsell Anyone og The Introvert’s Edge to Networking: Work the Room. Leverage Social Media. Develop Powerful Connections.
I denne episode giver han sine bedste tips til netværk og salg for introverte, og så taler vi om, hvad retorikken om introverte og det ekstroverte bias betyder for introvertes selvopfattelse.
https://matthewpollard.com/
--
This episode is in English (except for the short introduction to the interview). I have one of the world's best speakers and sales trainers with me in the studio. He is specialised in networking and sales for introverts and his name i Matthew Pollard! He is the author of the books How the Quiet and Shy Can Outsell Anyone and The Introvert’s Edge to Networking: Work the Room. Leverage Social Media. Develop Powerful Connections.
In this episode he shares some of his best tips on networking and sales for introverts. We also talk about what the extrovert bias means for the way introverts see themselves.
https://matthewpollard.com/Tue, 06 Jun 2023 - 53 - 52 - Anne Sophie: "Jeg elsker friheden uden børn"
Jeg hører fra mange introverte, at de enten overvejer eller allerede har fravalgt at få børn, fordi friheden og genopladningstiden bliver indskrænket, når du sætter et lille liv i verden, som kræver din opmærksomhed og overskud.
Anne Sophie er en af dem, der nyder friheden uden børn og ikke har planer om at få børn i fremtiden. I denne episode taler vi om tankerne bag det valg - friheden til at tage sig af sine egne behov, men også frygten for at fortryde valget, når det er for sent.Wed, 31 May 2023 - 52 - 51 - Skuespiller Mille Berg: "Jeg har undgået at blive kendt"
Mille Berg er skuespiller og teaterleder på Teater Play på Amager. Hun beskriver sig selv som dybt introvert, og hun elsker at stå på scenen. Karrieren som skuespiller giver hende mulighed for at træde ind i en anden karakter og formidle en historie uden at bringe sit private jeg frem i rampelyset.
På den ene side, så drømmer hun om at prøve at bo alene ude i en skov. På den anden side så har hun store ambitioner om at skabe teateroplevelser for publikum. Og de modsatrettede passioner kan faktisk være lige præcis dét, der giver teatret nerve, beskriver hun.Thu, 18 May 2023 - 51 - 50 - Anne Søgaard: "Vi skal blive bedre til at se de stille børn"
Denne episode er både til dig, der har børn, dig, der arbejder med børn, og dig, der har været et barn (ja, den er nemlig til alle). Den er både for de ekstroverte og de introverte, for vi har alle sammen fået både direkte og indirekte feedback på, hvordan vi var som børn.
Og det kan være helende og indsigtsfuldt at få øje på, hvordan vi selv blev mødt som børn, og hvilke selvbilleder vi dannede dengang. For måske lever de i bedste velgående endnu.
Anne Søgaard er relationskonsulent i Dragør Kommune, og i denne episode taler vi om, hvad hun ser på skoler og i institutioner. Hun oplever nemlig stadig, at voksne kommer til at rette på de børn, der er enten "for lidt" eller "for meget", og hun ønsker inderligt, at vi i stedet anerkender dem for, hvem de er.
For Anne Søgaard er det vigtigt, at vi får lov at være, som vi er. Hun er selv ekstrovert og fik altid at vide, at hun var for meget. Det gør hun stadig den dag i dag.Sun, 06 Nov 2022 - 50 - 49 - Louise Lind: "Man skal have lov til at slukke kameraet til onlinemøder"
Louise Lind er sprudlende formidler og passioneret fremtidsforsker. Hun er en knalddygtig ekstrovert, fordi det har hun lært at være, siden hun var barn. Omkring 6. klasse opdagede hun nemlig, at det var måden at få fred på.
Men under coronanedlukningen kunne hun i høj grad mærke, at det åbne kontorlandskab, hun havde vænnet sig til at navigere i, var drænende og udmattende. Og hun besluttede sig for at sige op og gøre noget andet.
I denne episode handler det om at være introvert af natur på et arbejdsmarked, der belønner den ekstroverte adfærd. Vi taler om retten til slukkede kameraer, når man mødes online, om at hade at tale i telefon og om altid at skulle "sige noget mere i timerne". introverTue, 25 Oct 2022 - 49 - 48 - Sonja Hovmand Steffensen: "Jeg troede egentlig, at jeg var ekstrovert"
Sonja Hovmand Steffensen troede egentlig, at hun var ekstrovert. Det indrettede hun sit arbejdsliv efter i mange år, og det var først, da hun var omkring 40 år, at hun opdagede, at hun i virkeligheden var både introvert og særligt sensitiv og blev drænet af det arbejdsliv, hun var i.
I denne episode taler vi om arbejdsliv. Om at indrette sit arbejdsliv efter sin personlighed og sine præferencer.
Vi taler om at være selvstændig som introvert og om at bijobbe for både at få den økonomiske sikkerhed og den store fleksibilitet, som kan være svær at opnå i et 8-16 job.Sun, 18 Sep 2022 - 48 - 47 - Christy Woods: "Introverts are sneaky in their super powers"
Christy Woods er introvert og coach for introverte. Hun coacher og hjælper nyansatte, når de skal ud på arbejdsmarkedet for første gang og sælge deres styrker. Hun hjælper studerende med at netværke. Og hun synes, at introverte får alt, alt for lidt credit.
Kort sagt: Christy er den amerikanske udgave af mig, og jeg er den danske udgave af Christy.
Vi arbejder med det samme, men i to forskellige kulturer. Den amerikanske kultur kræver i endnu højere grad, at man er ekstrovert, mens den danske kultur er mere afdæmpet.
I denne episode taler vi om vores fælles mission på tværs af landegrænser. Vi taler om, hvordan vi hver især kom til at brænde for vores felt, og hvordan vi oplever synet på introverte i hver vores del af verden.
---
Christy Woods is an American introvert and coach. She helps students to network and land their first jobs focusing on the streghts of being an introvert. And she fiercely belives that introverts have much more to offer than the world gives them credit for.
Basically: She is the American version of me. And I am the Danish version of her.
We work in the same field in two very different cultures. The American culture requires you to be even more extroverted than in Denmark, even though I still believe we have en extrovert bias in Denmark as well.
In this episode we talk about our mission across borders. And we tell each other the story of how we came to be so passionate about this work.
This is the first time we met on Zoom and we just wanted to let you in on our thoughs - feel free to join the conversation!Sat, 03 Sep 2022 - 47 - 46 - Heidi Jønch-Clausen: "Jeg har selv lavet alle de smalltalk-fejl man overhovedet kan"
Heidi Jønch-Clausen arbejder som kommunikationscoach i EY, hvor hun coacher revisorer og konsulenter i blandt andet smalltalk.
Smalltalk er jo noget, vi elsker at hade, især som introverte. Men det kan være en fordel at kunne mestre smalltalk i en vis grad. Derfor har jeg den ekstroverte ekspert med i studiet, så vi kan dele vores erfaringer og bedste råd til smalltalk.
I smalltalk skal man ikke informerer eller overbevise. Man skal bare knytte et fællesskab. Det kan være en fordel blandt kollegaer, når man er sammen med kunder, eller når man ser familien.
Heidi Jønch-Clausen gennemgår faserne i smalltalk step by step, og Camilla giver sit bedste smalltalk-råd (og pinligste smalltalk-historie).Thu, 04 Aug 2022 - 46 - 45- Iris Engelund: "Talenterne hænger sammen med din selvtillid og selvværd"
"Det kan være rigtig katastrofalt at prøve at få folk til at være noget, de ikke er," siger Iris Engelund, når vi taler om, at introverte får at vide, at de skal spare lidt på deres talenter og sætte nogle andre i spil. Talenterne hænger nemlig sammen med din selvtillid og selvværd. Hvis du har et tænkende talent men kun bliver rost, når du handler, så kan det ramme dig på selvtilliden. Måske du kan genkende det?
Iris Engelund er founder og CEO i Play Your Talent. Et system, hvor du får afdækket, hvad der dræner dig, og hvad der giver dig energi.
Denne episode er oprindeligt optaget til Netværkshistorier, og derfor taler vi om talenterne samt introverte og ekstroverte ud fra et netværksperspektiv. Men vi kommer både omkring introverte i skoletiden, om selvtillid og selvværd og om introverte og ekstroverte talenter og hver deres fordele og ulemper.Sun, 15 May 2022 - 45 - 44 - Lene Wervick: "Jeg bader mig ikke i mennesker"
I denne episode skal du møde Lene Wervick. Hun er underviser, foredragsholder og opfinder af beslutningsværktøjet TimeToDialogue®
Vi taler om, at det faktisk er underviseren, der står med det helt store ansvar for, at alle kommer på banen i plenum - og ikke alene den introverte, der skal lære at "sige noget mere i timerne". Lene var selv den stille elev, der altid blev bedt om at byde mere ind, og som altid håbede og forsøgte at gå under lærerens radar.
Vi taler også om tre niveauer af smalltalk - en model, vi selv lige opfandt, inden vi tændte for mikrofonerne. Og så kommer vi omkring, hvordan man arbejde med smalltalk på forskellige måder, der gør det nemmere at være i.
Vi kommer omkring gruppedannelse på RUC, ekstroverte franskmænd, fremtidens arbejdsliv og meget mere.Sun, 24 Apr 2022 - 44 - 43 - Anders Heide Mortensen: "Find de scener, hvor du shiner"
Anders Heide Mortensen er kommunikationsrådgiver med erfaringer fra absolut topniveau, blandt andet som pressechef i Finansministeriet og Erhvervsministeriet og som kommunikations- og marketingchef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
I december 2021 skrev han en kronik i Finans med overskriften: Fire ud af ti hader gigafirmafester og storrum. Tænk hvis vi gjorde noget ved det.
Jeg læste selvfølgelig med stor interesse, og opdagede hurtigt, at jeg selv var en af hovedpersonerne. Han skriver blandt andet:
"Når kampen for kontorstolen er vundet eller tabt, og fagbevægelsen igen får brug for en sag, er der en dynamitstang af inspiration i en syv år gammel kronik i Universitetsavisen."
Og den kronik i Universitetsavisen, kendte jeg ganske godt. For den havde jeg skrevet.
I denne episode følger vi op på, hvorfor en kommunikatør på topniveau bliver inspireret af en kronik i Uniavisen.
Vi taler om, hvad fordelene er ved at være introvert leder, men også hvor udfordringerne er. Og så taler vi om, hvorfor en introvert profil som Anders har haft nogle ekstremt ekstroverte stillinger i sin karriere.
Lyt med til endnu en samtale mellem introverte, om introverte, for introverte.Sat, 12 Mar 2022 - 43 - 42 - Anne Skare Nielsen: "De introvertes æra er begyndt"
Restriktionerne er væk. Hvad betyder det for vores arbejdsplads? Vores måde at være sociale på? Vores forhold til vores kollegaer?
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er i studiet til en samtale om, hvad vi kan forvente på den anden side af pandemien. Hun er selv introvert og sammen glæder vi os helt vildt til at træde ind en mere introvert tidsalder.
Her går man på arbejde for at løse en opgave - ikke for at få stillet sit sociale behov. Man kan arbejde hjemme, når man har brug for det, man kan gå virtuelt til konferencer fra sin sofa, og man får ikke længere forfremmelsespoint for at være med til julefrokosten eller bordfodbold fredag eftermiddag.
Lyder det ikke godt?Tue, 01 Feb 2022 - 42 - 41 - Signe Nordstrand: "Jeg følte, at jeg stod i skyggen af mine ekstroverte veninder"
Signe Nordstrand er introvert, klummeskribent, forfatter og korrekturlæser. Jeg inviterede hende med i podcasten, da hun havde skrevet en klumme om, hvor svært det kan være at være til forældrearrangementer i datterens klasse som introvert.
Men samtalen tager en drejning. Det viser sig nemlig, at vi har nogle fælles oplevelser fra vores teenageår. En følelse af at stå i skyggen af ekstroverte veninder, at blive ramt på selvværdet og at føle sig forkert, når man ikke har lyst til at tage med til fest.
Og så taler vi om noget andet meget centralt. En tanke, der lyder: "Kommer jeg til at fortryde alle de aftener, jeg har brugt i mit eget selskab, som kunne have været brugt sammen med andre mennesker?" Lever jeg et tilstrækkeligt mindeværdigt liv?Sat, 01 Jan 2022 - 41 - 40 - Naturvejleder Anders Kofoed: "Naturen hader kasser"
Anders Kofoed har meget lidt lyst til at tale om sig selv, men i dagens episode har han gjort en undtagelse.
Anders Kofoed er biolog, forfatter og naturvejleder. Du kender ham måske fra GO' Morgen Danmark hvor han siden 2013 har været fast dyreekspert. Han har arbejdet hos København Zoo, været med i flere forskellige TV-programmer og er blandt andet blevet nyst i øret af en elefant.
I denne episode taler vi blandt andet om at være god nok, evolutionsteori og biologiens forklaring på introverte.
Jeg har i denne episode fået en medvært, Amanda Giroux, som er i praktik hos Bevidst Introvert.Thu, 18 Nov 2021 - 40 - 39 - Flemming Tiro Lund: "Vi skal lære om introverte allerede i skolen"
Flemming Tiro Lund brænder for introverte. Og hans hjerte banker især for børn og unge. I denne episode fortæller Flemming om, hvordan han arbejder med introverte gennem sit terapeutiske arbejde, hvilke redskaber han giver dem, hvordan hans forløb ser ud, og hvad de unge (og voksne) får ud af det.
Jeg tror, du vil kunne lide Flemming! Hans vigtigste budskab er, at vi skal lære at acceptere og hvile i os selv. Og at vi skal holde op med at prøve at lave samfundet om, for det er spild af tid. Dem, der sætter rammerne, vil altid være dem, der råber højst og taler først. Det vi til gengæld kan gøre, det er at lære vores børn om forskellene allerede i skolen.
Er du enig?Fri, 27 Aug 2021 - 39 - 38 - Nick Hvidtfeldt: "Det nytter ikke at blive ved med at gå på kompromis"
Nick Hvidtfeldt har SÅ mange vigtige pointer på hjerte - og sammen undersøger vi en masse af vores tanker og erfaringer om at være introvert. Hvordan går du til koncert? Hvad sine dine venner til det, når du siger nej tak til aftaler? Hvordan vil du helst fejre din fødselsdag?
Lyt med, hvis du har brug for et kærligt skub til at stå ved dig selv. Du er nemlig lige præcis, som du skal være!Sat, 14 Aug 2021 - 38 - 37 - Madbanditten Jane Faerber: "En gang om året rejser jeg til Paris alene"
I 2017 interviewede jeg Jane Faerber fra Madbanditten til bloggen på bevidstintrovert.dk. Da jeg sad og lyttede optagelsen på min diktafon igennem, slog det mig, at jeg ville ønske, at alle kunne høre den oprindelige samtale. Janes refleksioner og fortællinger illustrerede så fint det at være introvert. Og det blev ikke helt det samme, da jeg skrev interviewet ud, selvom det endte med at være en virkelig god artikel og spændende fortælling. Sådan opstod Bevidst Introvert podcasten.
Nu - fire år senere - får Jane lov at fortælle sin historie på ny. En ny historie, for meget er sket. Lyt med til ophavskvinden bag madbloggen og de mange bøger om kost, sundhed og livsstil.Sun, 30 May 2021 - 37 - 36 - Stemmetræner Hanne Smith Pedersen: "Man kan have en blufærdighed for at stå frem"
Introverte bliver tit kaldt de stille typer. Men hvis det at være introvert handler mest om, hvor vi lader op. Hvorfor kommer det så til udtryk i måden vi opfattes på? Høres på? (Afbrydes på?!)
Har introverte virkelig mere stille stemmer?
I denne episode taler jeg med Hanne Smith Pedersen, der underviser i stemmetræning, retorik og mundtlig formidling. Vi taler om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem stemme og personlighed. Og hvordan man undgår at blive bedt om at tale højere og at blive afbrudt hele tiden.Sat, 15 May 2021 - 36 - 35 - Forfatter Thomas Rydahl: "Jeg var ikke alene for at skrive, jeg skrev for at være alene"
Thomas Rydahl forfatter og aktuel med romanen Forførernes Klub.
Du kender ham måske fra krimiserien om outsideren Erhard, hvor første bind Eremitten vandt Bogforums Debutantpris 2014, Harald Mogensen-prisen 2015 for bedste danske krimi - og Glasnøglen 2015 for bedste nordiske krimi.
I denne episode taler vi om fordelen ved at være introvert som forfatter og om at føle sig forkert, når man tager tidligt hjem fra byen uden at sige farvel. Vi taler om at indrette et balanceret arbejdsliv og om vigtigheden af at kommunikere sine behov.Fri, 30 Apr 2021 - 35 - 34 - Lektor Ib Ravn: "Danskerne har en indadvendt samtalekultur"
Vi danskere elsker vores vennegrupper. Folk, der ikke er med i vores trygge gruppe, må klare sig selv, oplever lektor Ib Ravn. Når vi skal feste og drikke og have det sjovt, sætter vi os ned omkring et bord, og vi taler helst med de gæster, vi kender på forhånd.
Ib Ravn er lektor i organisatoriske videnprocesser på DPU på Aarhus Universitet. Han har boet i både England og USA og underviser i, hvor han oplever at det er meget nemmere at komme i snak med nye mennesker. Han underviser i, hvordan danskere kan blive bedre til at møde nye mennesker til både konferencer, familiefester og i byen.
Er danskerne et indadvendt folkefærd?
I denne episode taler vi om, hvordan danskerne socialiserer sammenlignet med for eksempel englænderne og amerikanerne. SKAL man tale med fremmede til fester? Hvordan gør man det på en god måde? Og hvordan i alverden lukker du for en kedelig samtale, når en anden er i fuld gang med at tale på dig? Det får du svar på i dette afsnit.Fri, 09 Apr 2021 - 34 - 33 - Psykolog Cleoh Søndergaard: "Introverte er ofte bedre til problemløsning"
Cleoh Søndergaard er psykolog og overvejende introvert. I dette afsnit taler vi både fagligt om, hvad det vil sige at være introvert, hvad fordelene er ved at være introvert, og vi taler om, hvordan Cleoh har indrettet sin hverdag. Hun møder hver dag mange mennesker i sin praksis, inden hun tager hjem til en kæreste, der er noget mere spontan, end hun selv er.
Lyt med og hør, hvordan Cleoh har skabt balance i sin hverdag, og bliv endnu klogere på introvert-begrebet fra et psykologperspektiv.Sat, 03 Apr 2021 - 33 - 32 - Camilla Lærkesen i gæsteafsnit fra podcasten 'Indsigt med Cleoh'
Afsnittet her er oprindeligt udgivet i podcasten 'Indsigt med Cleoh'.
Jeg fortæller min egen historie om dengang, jeg opdagede, at jeg var introvert, og hvordan jeg siden har brugt det.
Vi dykker derfor ned i personlighedspsykologien til en samtale om personlighedstræk og med fokus på det at være introvert.
Cleoh deler ud af sin viden om 'The Big Five'-personlighedstrækkene og fortæller også lidt om, hvordan det er at være en 'udadvendt introvert' psykolog.
Du kan finde hele Cleohs psykologipodcast her:
https://podcasts.apple.com/us/podcast/indsigt-med-cleoh-samtaler-om-psykologi/id1511746549Sat, 27 Mar 2021 - 32 - 31 - Karrieredesigner Janett Laumand: "Nej - and I love you."
Janett Laumand er karrieredesigner, ekspressiv introvert og fintsansende. Vi taler om, hvordan man designer sit liv og sin karriere, så de passer med personligheden. Vi taler om at bruge ord som værktøj - uden at det betyder, at man er ekstrovert. Og så taler vi om at sætte sunde grænser og passe på vores energi - også overfor vores næreste venner og familie. Nej - and I love you.
Fri, 19 Mar 2021 - 31 - 30 - Forsker Anna Vedel: "Det er meget svært at ændre på, hvem man grundlæggende er"
Anna Vedel er forsker og underviser ved Psykologisk Institutet ved Aarhus Universitet. Hun forsker i femfaktormodellen - også kendt som Big Five - og i det her afsnit svarer hun på nogle af de gængse spørgsmål om introverte og ekstroverte: Hvorfor tror folk, introvert er noget dårligt? Kan man skifte personlighed? Kan man lære at blive ekstrovert? Hvad er introvertes bedste kvaliteter? Kan introverte bestride ekstroverte jobs? Er det rigtigt, at introverte har større tendens til depression? Lyt med og få svaret.
Sat, 13 Mar 2021 - 30 - 29 - Simon Krag Linde: "Jeg skulle have opladt mine batterier i stedet for at flå dem ud og smide dem i havnen"
Simon Krag Linde er copy writer, introvert og sensitiv. Vi har sat os for at sætte ord på introvertes styrker, på tabuerne om at være introvert og at sætte ord på de svære områder i livet i det hele taget - og hvordan man tackler dem, når man er et mennesker, som virkelig - bogstaveligt talt - mærker livet.
Sat, 06 Mar 2021 - 29 - 28 - Manu Sareen: "Det var ikke, fordi jeg overrendte talerstolen"
Manu Sareen har lært at være ekstrovert, når han er ude i det offentlige rum gennem sit virke som politiker og minister. Men i virkeligheden er han både meget introvert og dybt genert.
Vi taler både om at stå på talerstolen i Folketinget, om at være et introvert barn, der læste tegneserier på biblioteket i stedet for at lege med de andre, om at være genert, når det kommer til kærlighed og kvinder – og om at glæde sig til hullerne i kalenderen fremfor aktiviteterne.Wed, 28 Oct 2020 - 28 - 27 - Desirée Ballegaard: "Når man er hamrende dygtig og kan gøre en forskel, så synes jeg også, at man skylder at gøre det"
Desirée Ballegaard er founder af Boovot, der tilbyder uvildig økonomisk rådgivning til private. Vi taler om at være introvert kvinde i en mandsdomineret branche.
Vi taler også om at have så meget drive og ambition, at det trumfer det introverte træk - men også koster at gå over sine egne grænser.
Som barn og ung i skolen lærte Desirée, at det var mest eftertragtet at være ekstrovert. Hun tillærte sig de ekstroverte træk i en sådan grad, at hun voksede op og troede, at hun faktisk var ekstrovert. Det undrede hende ofte, hvorfor hun var så meget mere udmattet end de andre, når hun kom hjem fra arrangementer med mange mennesker. Indtil det gik op for hende, at selvom hun var blevet rigtig god til de arrangementer, så tærede det sådan på hende, fordi hun i virkeligheden var introvert.
Vi taler om at finde en god balance og sætte tydelige grænser i både arbejdslivet og privaten.Thu, 15 Oct 2020 - 27 - 26 - Ulla Hinge Thomsen: "Særligt sensitive er gode til at se og mærke andre mennesker"
Ulla Hinge Thomsen er særligt sensitiv og har skrevet bogen "Særligt sensitiv - guide til det gode liv".
I dagens afsnit fortæller hun om, hvordan hun selv er særlig sensitiv, om de mange vigtige pointer fra hendes bog - og så besvarer hun i bedste brevkassestil spørgsmål fra Bevidst Introverts følgere.
Vi taler om, hvordan man bedst indretter sig på arbejdsmarkedet, hvordan man fortæller (eller undlader at fortælle) andre om at være særligt sensitiv, og hvordan man kan gøre, når man har særligt sensitive børn.Sun, 11 Oct 2020 - 26 - 25 - Maya Lützhøft: "Jeg har klart større armbevægelser på Instagram, end jeg har i virkeligheden"
Maya Lützhøft er blogger, influencer og instagrammer. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske – men har arbejdet som kostvejleder og personlig træner de seneste år.
Vi taler om balancen mellem at være personlig og privat i sit offentlige liv, om risikoen for at blive genkendt i supermarkedet, og om at distancere sig fra sit arbejde, når man er sit eget brand.
Vi når hele vejen fra arbejdsliv til kærlighed. Vi taler om dengang, Maya var så stresset, at hun begyndte at tabe sit hår, til da hun rejste til Bali for at surfe og arbejde i et helt andet tempo end herhjemme.
Vi taler om jagten på ægte kærlighed, om at date som introvert, og om hvorvidt det er en fordel at finde sig en kæreste, der minder om en selv.
Vi kommer omkring emner som smalltalk, veninder og fester, man ikke gider med til.
Og så taler vi lidt om Enneagrammet og livet som type 4.
Mayadroem findes kun online. Lyt med på en dyb samtale om hellere at ville anerkendes for at være en god ven end en flot pige - og mød Maya i virkeligheden.Sun, 04 Oct 2020 - 25 - 24 - Ann C. Schødt: "Impostor-komplekset rammer dem, der ikke er som flertallet"
Ann C. Schødt er dansk ekspert i impostor-fænomenet.
Er du skuffet over dig selv, fordi du burde have opnået meget mere?
Frygter du, at de andre opdager, hvor lidt du i virkeligheden kan og ved?
Føler du dig som en fiasko, selvom du udefra set klarer dig godt?
Så er du måske også impostor-ramt.
I dette afsnit taler vi om sammenhængen mellem introverte, særligt sensitive og impostor-fænomenet.
Du bliver klogere på, hvad et impostor-kompleks er, hvad modsætningen - Dunning-Kruger-effekten - er for en størrelse. Du får også nogle konkrete øvelser til at modatbejde impostor-følelserne. Og så taler vi om forskellige præstationsmønstre, perfektionisme og selvtillid vs. selvværd.
Det er en super spændende time, og jeg kan kun anbefale dig at lytte med - uanset om du er introvert eller ekstrovert.Sat, 03 Oct 2020 - 24 - 23 - Kent Aalborg: "Du vælger selv, hvilken type du er"
Kent Aalborg har gennem mange år brugt JTI og MBTI til leder- og medarbejderudvikling i virksomheder som konsulent og partner i SiriusPartner.
Vi mødte hinanden første gang i 2015, da vi deltog i et radioprogram på Radio 24syv om introverte.
I dette afsnit fortæller Kent Aalborg om de to typeværktøjer, og de otte bogstaver som typerne beskrives igennem.
Vi taler om, hvordan introverte opfattes i samfundet, fordelene ved at være introvert - og ulemperne.Thu, 03 Sep 2020 - 23 - 22 - Charlotte Heje Haase: "Jeg kan blive ked af det, når jeg holder mig selv tilbage"
Charlotte Heje Haase er forfatter og selvstændig skrive- og podcastmentor.
Da hun udgav sin første bog, var det den første blog-bog af sin slags i Danmark, og derfor blev der også gjort et stort nummer ud af lanceringen. Det betød, at Charlotte gik fra at være anonym blogger under dæknavnet Spacemermaid til at være et kendt navn og ansigt, der optrådte i interviews i blade og på skærmen.
"Jeg tror ikke, det var godt for mig at udkomme på den måde. Overhovedet. Jeg var lige ved at droppe at være forfatter, fordi det var alt for voldsomt for mig. Men jeg ER en, der skriver, og jeg vil gerne fortælle historier."
Vi taler også om at (mis)bruge alkoholen til at dulme sin følsomhed, være den sjove og lukke sin indre vildskab ud - og hvordan man forholder sig til den dualitet, der opstår i de forskellige sider af os selv: den vilde og utæmmelige og den tilbageholdende og stille.Tue, 21 Jul 2020 - 22 - 21 - Trine Ravnkilde: "Jeg er digital ekstrovert og veninde-minimalist"
Trine Ravnkilde er det, hun selv kalder “digital ekstrovert”. Hvis du nogensinde har set hende undervise på nettet, så vil du måske være en af dem, der undres, når du hører, at hun faktisk er introvert. Men når du har lyttet til det her afsnit af Bevidst Introvert Podcast, så vil du ikke længere være i tvivl. Trine Ravnkilde er ganske rigtigt introvert, selvom hun ikke lever op til stereotypen, når hun er på skærmen.
Vi har haft os en ærlig snak om de tanker og følelser, der kan dukke op, når man håber, at vennerne ikke bliver for længe, om frygten for at lyde utaknemmelig, når man har lyst til at betale sine gæsters taxa hjem NU og om dem det billede af “rigtige” venskaber, som populærkulturen bragte med sig gennem amerikanske tv-serier.
Vi taler også om pennevenner og digitale fællesskaber.
GLÆD DIG til at lytte med på denne her! 🙂Tue, 07 Jul 2020 - 21 - 20 - Henriette Claydon: "Skab balance i dine instinkter"
I dette afsnit taler jeg med Enneagramspecialist Henriette Claydon om især instinkterne: overlever-instinktet, det sociale instinkt og det seksuelle/intense instinkt.
Du får en forklaring på, hvad instinkterne er, og hvad de betyder for vores hverdag og måde at være på.
Er der introverte eller ekstroverte typer i Enneagrammet? Og hvordan spiller instinkterne ind?
Har instinkterne betydning for, om vi er mere eller mindre introverte eller ekstroverte?
Og hvordan skaber vi balance i vores instinkter, så ikke de løber af med os?Thu, 11 Jun 2020 - 20 - 19 - Flemming Christensen: "Du hører ikke til i en kasse! Introvert er bare en forsvarsmekanisme"
Flemming Christensen er en af Danmarks førende eksperter i Enneagrammet. I dette afsnit taler vi om, hvad introvert egentlig betyder (der er nemlig to forskellige versioner af introvert!), om man overhovedet kan tale om introverte og ekstroverte typer inden for Enneagrammet (det kan man ikke!), hvordan typerne samarbejder, og hvad vi kan lære af hinanden.
Sun, 17 May 2020 - 19 - 18 - Camilla Grøn: “Ude i verden opdager man, at der ikke er nogen ‘normal'”
Camilla Grøn har boet i Australien, Argentina, Colombia og Spanien. I sammenligning med dem er Danmark et introvert folkefærd. Men rejseoplevelserne har også betydet, at der ikke er noget, der er rigtig normalt derude, fortæller Camilla. Det er bare forskellige måder at leve og være på. Og når man kommer til udlandet som tilflytter, så er folk langt mere åbne for lige præcis din særegne måde at være på – samtidig med at de ikke har kendt dig hele livet og har en forventning om, at du skal være, som du “plejer”.
Camilla Grøn er online freelancer og arbejder fra sit hjem i Barcelona. I dette podcastafsnit fortæller hun blandt andet om, hvordan det er at bo i nye kulturer, at få nye venner, når man rejser og flytter, at finde privatliv på hostels og at bo i Spanien med et udgangsforbud under coronakrisen. Du kan helt sikkert også finde inspiration og et kærligt skub, hvis du overvejer at blive online freelancer eller soloselvstændig.Mon, 27 Apr 2020 - 17 - 17 - Yael Bassan: "Man kan godt være både introvert og udadvendt"
Yael Bassan er direktør i Copenhagen Bicycles. Hun er 29 år, uddannet journalist, og så er hun introvert - men ikke indadvendt.
I dette afsnit af Bevidst Introverts podcast taler vi om, hvordan man som introvert leder finder balancen mellem sin egen tid og sin tilstedeværelse på arbejdspladsen. Vi taler om offerroller og introverte, om at være 100 % sig selv, og om hvordan vi taler om introverte uden at problematisere det.Sun, 05 Jan 2020 - 16 - 16 - Marie-Louise Bregendahl: Om introverte, dating og parforhold
Marie-Louise Bregendahl er ekspert i kærlighedsmønstre og indehaver af ReCreate You. Og i dette podcast taler vi om introverte og kærlighed.
Introverte + ekstrovert = X
Vi taler om udfordringerne ved at være kærester med sin egen modsætning. Men også ved at finde sammen med sin egen type. Marie-Louise har en ekstrovert mand, jeg har en introvert kæreste.
Find din kærlighedskodning
Vi taler om kærlighedskodninger og barndomssår, der dukker op i dit parforhold. Når du rammer plet i dit eget sår, får du denne her "jeg kan ikke leve uden dig"-følelse" - men i virkeligheden er det din kærlighedsheroin, du har fundet. Din stormende forelskelse matcher den følelse, du havde, da du var barn. Det, du har lært at kalde kærlighed.
Du KAN få det hele
Vi taler om, hvordan man ved, at man er sammen med den rigtige. Om hvorvidt græsset altid er grønnere på den anden side og om følelsen af at nøjes. Hvis du har en følelse af at lade dig nøjes med, så er du ikke sammen med den rigtige, siger Marie-Louise overbevisende.
Det hårde datingliv
Hvordan kommer man hjem fra en dårlig date? Må jeg godt sige, jeg er introvert? Vi vender også lige vores egne erfaringer med datinglivet som introvert.Mon, 16 Dec 2019 - 15 - 15 - Charlotte Ostertag: "Det kan også blive for meget af det gode"Tue, 22 Oct 2019
- 14 - 14 - Mads Kjer: "Hvad er det værste, der kan ske?"
I dagens afsnit skal du møde Mads Kjer. Som barn og ung rejste han rundt og optrådte med Flying Superkids. I 2016 gik han hele vejen til finalen som en del af Dynamic Duo i Danmark har talent. Og i dag er han iværksætter og har startet Ticketbutler sammen med sin bror.
Vi taler om blandt andet om akavede samtaler, kiksede salgspitches og uforberedte mundtlige eksaminer. Vi taler også om, hvordan gymnastikken har styrket Mads' selvudvikling, og hvordan han har taget det bedste fra gymnastikken med sig ind i iværksætteriet.Mon, 06 May 2019 - 13 - 13 - Fie Sandfeld "En af mine yndlingskvaliter er evnen og lysten til at fordybe sig"
I denne podcast vil psykoterapeut og journalist Fie Sandfeld stille skarpt på de særlige udfordringer, som introverte kan opleve i forbindelse med overgangen fra ung til voksen. Og hvordan du som introvert kan bruge din personlighedstype, så det ikke bliver din personlighedstype, der bruger dig.
Vi kommer blandt andet rundt om:
– Psykologiske labels: Kan man overgøre det?
– Unge introverte: De problemer, som altid har været der, og dem, som er helt nye
– Dating apps og Kongens Have: Er online dating godt eller skidt for introverte?
– Kunsten at kigge op i skyerne og de introverte værdier: Fordybelsen er en kæmpe styrkeWed, 03 Apr 2019 - 12 - 12 - Stephan Hansen: "Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle lave til en julefrokost, hvis jeg ikke stod i baren"
I denne måneds podcast vil antropologen Stephan Hansen stille skarpt på de særlige udfordringer, som introverte kan opleve i forbindelse med jobsøgning. Og hvordan det at arbejde på Roskilde Festivalen eller som bartender kan være et introvert lifehack.
Vi kommer blandt andet rundt om:
-Den ekstroverte partner og Ikea-lagner: hvad gør man, hvis ens kæreste er ekstrovert?
-Suttekluden: Passer jeg på mig selv, eller kommer jeg med dårlige undskyldninger?
-Rødvin, Information og julekalender: Kreativ jobsøgning
-Introvert på afveje: Hvordan ekstroverte roller kan bruges smart.Tue, 05 Mar 2019 - 11 - 11 -Genudgivet: Anne Skare Nielsen: "Jeg sidder jo fandeme nærmest og holder bestyrelsesmøde med mig selv, før jeg skal til fest"
Hun har brugt det meste af sit liv som det, hun halder tillært ekstrovert, men elsker at have en hel weekend, hvor hun ikke skal noget, holder gerne fri alene dagen efter en familieferie og tager aldrig sin telefon, hvis hun kan blive fri. Og så skal du overveje at rydde op i dine badeværelsesskabe, hvis du skal have Anne til middag, for hun bruger som så mange andre introverte gerne lidt ekstra tid derude, mens hun overvejer, hvor længe hun kan tillade sig at blive.
Hvis du skal have den korte version, så er Annes bedste råd til introverte at lære at sige nej. Hvis du skal have den virkelig sjove, virkelig inspirerende version – så er du nødt til at lytte til hele afsnittet. Der er nemlig guld at hente. God fornøjelse.Tue, 19 Feb 2019 - 10 - 10 - Bastian Overgaard: "Stilhed er teambuilding på speed"
Bastian Overgaard er Ledelsesrådgiver, foredragsholder og Silent Co-Creation facilitator. Han rejser rundt i Danmark og bruger stilheden som fartbump til møder i erhvervslivet, så vi kan få endnu mere skarpe og effektive møder og beslutninger.
I podcasten får du svar på:
Hvad er silent co-creation?
Hvordan bruger man det?
Hvordan styrker stilheden fællesskabet?
Hvad giver det de introverte, at der bliver indlagt pauser til refleksion?
Og hvad med de ekstroverte? Tænker de ikke bedst, mens de taler?Thu, 07 Feb 2019 - 9 - 09 - Giovanni Niese: "Det er et spørgsmål om vilje, lyst og drivkraft til at blive ved"
Giovanni Niese er LinkedIn- og personlig brandingspecialist. Han kastede sig over LinkedIn, mens han var jobsøgende, og i dag får han flere hundrede henvendelser hver uge.
Man lærer det kun på én måde, siger han: Man skal prøve. Og man skal øve sig. Man må ud af sin comfort zone. Måske får man nogle knubs. Men så har man lært af det. Og hvis man behandler folk godt, så kommer man også godt ud af stormen.
I podcasten får du blandt andet svar på:
Hvordan kommer jeg i gang med LinkedIn?
Hvordan konverterer jeg online bekendtskaber til fysiske kaffemøder?
Hvordan går jeg til netværksmøder, hvor jeg ikke kender nogen?
Skal jeg fortælle på min arbejdsplads, at jeg er introvert?
Er det ansvarsfralæggelse at bede andre om at tage den første kontakt?
Hvordan håndterer jeg en shitstorm?
Der er så mange guldkort i dette afsnit. Lyt med!Mon, 07 Jan 2019 - 8 - 08 - Claus Roager: "Vi ser ikke verden, som den er. Vi ser verden, som vi selv er"Sat, 29 Dec 2018
- 7 - 07 - Pernille W. Lauritsen: "Glem, hvad type du er. Spørg dig selv: Hvad længes du efter?"Tue, 06 Nov 2018
- 6 - 06 - iværksætter og underviser i præsentationsteknik Nicolaj Sand RasmussenMon, 29 Oct 2018
- 5 - 05 - fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det - men fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er faktisk en del af introvert-fællesskabet.
Hun har brugt det meste af sit liv på at være det, hun halder tillært ekstrovert, men elsker at have en hel weekend, hvor hun ikke skal noget, holder gerne fri alene dagen efter en familieferie og tager aldrig sin telefon, når hun kan blive fri. Og så skal du overveje at rydde op i dine badeværelsesskabe, hvis du skal have Anne til middag, for hun bruger som så mange andre introverte gerne lidt ekstra tid derude, mens hun overvejer, hvor længe hun kan tillade sig at blive.
Hvis du skal have den korte version, så er Annes bedste råd til introverte at lære at sige nej. Hvis du skal have den virkelig sjove, virkelig inspirerende version - så er du nødt til at lytte til hele afsnittet. Der er nemlig guld at hente. God fornøjelse.Mon, 01 Oct 2018
Podcasts ähnlich wie Bevidst Introvert
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
La Linterna COPE
Dante Gebel Live Dante Gebel
Panda Show - Sin Picante El Panda Zambrano
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Au Coeur du Crime Europe1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
Les histoires incroyables de Pierre Bellemare RTL
L'Heure Du Crime RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
HISTORIAS DE LA HISTORIA VIVA RADIO