Fanget i tanker

Når vi er i sorg, kan det være svært at give sorgen plads. Ikke fordi vi ikke mærker den, men fordi smerten kan føles så voldsom, at vi bliver bange for, hvad der sker, hvis vi virkelig går ind i den.

I dette afsnit taler jeg om frygten for at gå i stykker i sorgen og om det mod, der kan ligge i at turde mærke savnet, græde og være i det, der gør allermest ondt. Ikke fordi der findes én rigtig måde at sørge på, men fordi vi nogle gange har brug for at erfare, at sorgen kan føles ubærlig uden at ødelægge os for altid.

Jeg var en tur i Sydspanien ved Torremolinos og fanget i mine tanker. Jeg opsøgte det mest fredfyldte sted, jeg kendte i området - En buddhistisk stupa oppe i bjergene.

Jeg søgte den indre ro, men selvom omgivelserne inviterede til det, var den ikke til at finde ved første øjekast.

Først da jeg stoppede jagten, fandt jeg vejen ud af tankerne, men ikke der jeg havde forventet.

Når vi læser eller ser dårlige nyheder, påvirker det vores tanker og følelser. Vi kan begynde at tænke frem i tiden og forudse de værste konsekvenser og blive vrede, bange og føle afmagt. På den måde kan nyhedernes fortælling påvirke os på kort tid.

I denne episode tager jeg udgangspunkt i en nyhed, som skabte bekymringer og frygt, der senere blev manet til jorden.

Når vi ser på os selv, vores liv og vores handlinger er vi ofte kritiske. Vi ser, det vi gør på én bestemt måde og har slet ikke tanken om, at andre vil se det anderledes. Vi bliver fanget i vores egen fortolkning af os selv. Og den er ofte kritisk.

Vi som mennesker har en indre kritisk stemme, der både kritisere og vurdere os selv. Det gør vi for at hjælpe os selv, men den kan også fylde for meget og trække os ned.

Når det sker, kan vi måske lægge mærke til, hvad vi kan gøre ved vores selvkritiske indre stemme, og hvad den gør ved os. Vi har alle en kritisk indre stemme, men måske vi også har en anden stemme, som kan hjælpe os på en anden måde.

Hvordan kan vi hjælpe et andet mennesker, som er fanget i svære tanker og følelser?

I dette afsnit taler vi om en simpel, men til tider svær, måde at hjælpe et andet menneske på.

To fugle sidder i hvert sit bur og følger hinandens daglige liv. Begge kæmper de for at komme fri. Begge flyver de frem og tilbage dagen lang. Men nogle gange kan andre få øje på noget i os, som vi ikke selv kan se. Og nogle gange ser vi ting hos hinanden, som vi ikke selv får øje på.

Fortællingen handler om de mønstre, vi kan blive fanget i. Om hvordan et andet perspektiv nogle gange kan hjælpe os med at få øje på noget, vi ikke selv kan se. Og om de øjeblikke, hvor vi pludselig ser os selv lidt klarere gennem et andet menneskes blik.

Historien er en del af en serie af korte fortællinger om indre fangenskab, frihed, nærvær og det at være menneske.

Jesper Munk Jakobsen
Samtaleterapeut i Århus

www.jespermunkjakobsen.dk

"Lågen der kun kunne åbnes indefra" er en kort fortælling om gode råd, hjælp og misforståelser.

Nogle gange ønsker vi bare, at et andet menneske skal forstå, hvordan vi har det. Men ofte kommer hjælpen i form af løsninger, forklaringer eller gode råd. Ikke fordi mennesker ikke vil hjælpe, men fordi det kan være svært at forstå et sted, vi aldrig selv har stået.

I fortællingen møder en rødhals en solsort, som er fanget i et bur. Rødhalsen gør alt, hvad den kan for at hjælpe. Men jo mere den forsøger at vise vejen ud, desto tydeligere bliver det, at de to fugle ser verden fra hver deres sted.

Historien handler om længslen efter at blive forstået. Om forskellen mellem at blive mødt og at blive fikset. Og om den erkendelse, at ingen andre kan gå vejen for os, selv når de gerne vil.

Historien er en del af en serie af korte fortællinger om indre fangenskab, frihed, nærvær og det at være menneske.

Jesper Munk Jakobsen
Samtaleterapeut i Århus

www.jespermunkjakobsen.dk

Solsorten i buret er en kort fortælling om det at være fanget.Mange af os bruger meget energi på at kæmpe med tanker, følelser og fortiden. Vi analyserer, grubler og forsøger at finde en vej ud. Nogle gange kan det føles som om, vi flyver frem og tilbage i de samme mønstre uden at komme nærmere friheden.Denne fortælling er inspireret af den erfaring, at noget nyt ofte bliver synligt, når kampen fylder mindre.Historien er en del af mit arbejde med eksistens, nærvær og det at hjælpe mennesker, der føler sig fanget i tankemylder, selvkritik, stress, angst, sorg eller livskriser.Mere langsomhed og væren – mindre stress og gøren.Jesper Munk JakobsenSamtaleterapeut i Århuswww.jespermunkjakobsen.dk

En kort meditation, som er praktisk at have med sig på farten, hvis du er fanget i dine tanker.

Træd ud af tankerne og find tilbage til din vejrtrækning og mærk nærværet her og nu.

Når vi ud i livet, kan vi tilfældigt støde ind i mennesker, som vi hilser på. Men hvis de hilser igen på helt samme måde, kan en tanke opstå:

"Er jeg sådan en, man ikke gider hilse på?"

Når nogen fortæller, de kan feste til den lyse morgen to dage itræk - og en tanke så opstår:

Burde jeg egentlig kunne holde til mere?

Der var ikke plads på stien, og jeg ventede ikke. Tanker begynder at opstå, som er svære at slippe: Det gjorde du altså ikke godt nok det der.

Når man er nær ved at opnå den helt store triumf,

og der opstår en tanke:

”Er vi ved at tabe det hele på gulvet?”

Når nogen fortæller, at de skal ud at rejse, og der pludselig dukker en tanke op:

“Jeg er sådan en, der er for meget hjemme?"