Grundtanker

Zoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier.

I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og skildpadder.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil.
Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sig
med i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidig
hævdes at kunne bruges næsten som en slags manualer i militæret.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Anders Engberg-Pedersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv.

Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Mads Meier Jæger
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr
Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra
den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest
avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder
nuklearmedicin.

Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med
behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige
fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt
uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder
begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans
arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Speciallæge og professor Liselotte Højgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det
analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men
har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser.
Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der
arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’.
Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre
meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca
Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet.
Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i
ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller
uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Rebecca Adler-Nissen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme.  

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Ifølge FN's erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag.  

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mette Birkedal Bruun
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter, blandt andet “Microflora Danica”, der bruger bakterieprøver fra hele landet til at tegne et alternativt Danmarkskort.  

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mads Albertsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Marita Akhøj Nielsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, så har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. Det får vi for eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys. De arbejder intenst på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation.

Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Leif Katsuo Oxenløwe
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.

En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi brændte med forstørrelsesglasset. Spørgsmålet er, hvorfor de opstår, og hvad de gør godt for. Lyt med!

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Dorthe Berntsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med!

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Karin Frei, Nationalmuseet
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie.
Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor emerita Kirsten Drotner, Syddansk universitet
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet. Kom med ned blandt livet på havets bund i denne episode af Grundtanker.
Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Ronnie Glud, Syddansk universitet
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.
Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing.

Produceret af PodLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Kim Guldstrand Larsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer.
Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at influere vores politiske ståsted.

Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de?
Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.

Produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Susanne Ditlevsen, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet.
Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld.
I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og forskningsdirektør Birgitte Skadhauge. Hun fortæller om de genvidenskabelige forskningspionerer, om udviklingen af nye kornarter og om samspillet mellem grundforskning og øludvikling.

Afsnittet er produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Forskningschef Birgitte Skadhauge, Carlsberg Group
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.
Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation.

Afsnittet er produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin, Københavns Universitet, leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Anne Løkke, professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Kristoffer Frøkjær
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtig, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.
For vi bruger det hele tiden – internettet. Vi sender billeder og e-mails, som ingen andre må kunne se eller læse. Vi kontrollerer vores penge, forsikringer og sundhedsoplysninger via internettet. Trafiklys, energiforsyning, dankortterminaler – alt sammen er sluttet til internettet.
Og ingen har kontrol over hvilke veje, de mange informationer tager kloden rundt, før de når frem til den rette modtager. Alle med onde hensigter kan derfor se eller læse med og bruge oplysningerne til at udløse den store personlige eller samfundsmæssige katastrofe.
Derfor er det altafgørende, at kun den rigtige modtager har nøglen til at låse beskeden op.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Ivan Bjerre Damgård, professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Datalogi
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Dan Zahavi, professor ved Københavns Universitet og Oxford University.
Julie Nordgaard, psykiater og lektor ved Københavns Universitet.
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand, Albert Einstein, og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.
Men hvorfor? Lyt til episoden, hvor professor i fysik ved RUC Jeppe Dyre guider os fra Roskilde til København uden GPS og undervejs viser rundt i Einsteins relativitetsteorier og hele teknologien bag GPS'en.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vi ved det godt: Isen smelter på begge poler. Dyrene dør i et hurtigere tempo, end vi mennesker nogensinde har oplevet før. Og mange af verdens storbyer bliver dagligt dækket af smog.
Men faktisk har økonomiske forskere i mere end to hundrede år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi.
Måske gør vi ikke nok, når vi tænker på problemernes omfang, men dagens forskere i grøn økonomi – de såkaldte ressourceøkonomer – havde ikke bare stået i problemer til halsen, men på aldeles bar bund, havde det ikke været for fortidens grønne økonomer.
I denne episode tager økonomiprofessor, tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen os med på en tur gennem de seneste århundreders grundtanker om miljø og økonomisk aktivitet – og hans egen kommende simulationsmodel ”Grøn Reform”.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Tidligere overvismand og professor ved KU Peter Birch Sørensen
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer, om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft corona, og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi.
Rundviser på turen ned i den mikroskopiske verden er fysiker og professor Anja Boisen fra DTU, der er en af verdens førende forskere i, hvad der sker, og hvad vi kan, når vi flytter rundt på naturens mindste bestanddele.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Anja Boisen, professor og centerleder ved IDUN på DTU
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning.
Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundament for nutidens danske retsstat.
Mikael Rask Madsen, professor og centerleder ved iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole, tager os på en tur rundt om Slotsholmen – Danmarks magtcentrum.

Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor og centerleder ved iCourts KU Mikael Rask Madsen
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Producer: Tor Arnbjørn
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.
For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før.

Produceret af Science Report for Videnskabernes Selskab
Medvirkende: Eske Willerslev
Vært: Kristoffer Frøkjær
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens Munch
Speak: Tanja Kjeldgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen