Nach Genre filtern
Leth møder Moesgaard

Fortiden er vildere, end vi troede. Nye erkendelser vender op og ned på vores forestillinger om konger og dronninger, handelsruter, magtforhold, krig – og om det at være menneske. Sammen med Kristian Leth fortæller Moesgaards arkæologer, antropologer, historikere, konservatorer og andre eksperter, hvordan brikkerne i forhistorien hele tiden forskydes, og hvordan vi gennem nye fund, nye metoder og nye tolkninger bliver klogere på mennesket.
- 10 - Hvordan et hegn forandrede verden
Hvordan opstod idéen om, at man kan eje noget så abstrakt som jord og land? I årtusinder levede folk i Danmark i åbne, uindhegnede landskaber. Men idéen om hegn spredte sig efter alt at dømme meget hurtigt, og i løbet af ganske kort tid ændrede landskabet sig dramatisk – og for altid. Hvordan ændrede det også vores måde at opfatte ’natur’ på – og er vi overhovedet i stand til at se verden uden indhegninger og afgrænsninger i dag?
Mette Løvschal er professor ved afdelingen for arkæologi og kulturarv på Aarhus Universitet og ledende forskningsudvikler på Moesgaard. Hun forsker i, hvordan forholdet mellem mennesker og landskaber har udviklet sig de sidste 10.000 år.
Wed, 14 Oct 2026 - 41min - 9 - Hvordan kan den nyeste naturvidenskab give os mere præcise svar om fortiden?
Hvordan er det helt præcist, at en genstand eller et fragment fra en udgravning bliver til en brik i det store puslespil om vores fælles fortid? Hvordan skaffer vi mening ud af materien? Ja, hvordan får vi fortiden til at vise sig tydeligst for os? I de senere år har nye naturvidenskabelige metoder sat deres aftryk på arkæologien og givet os muligheder for at trække mange flere svar ud af selv de mest undseelige detaljer.
Anna Katarina Tjelldén er kulturhistorisk konservator ved afdelingen for konservering og naturvidenskab ved Moesgaard, og hun fortæller om nogle af de nye tværfaglige undersøgelsesmetoder, der giver vores viden om fortiden større dybde og flere nuancer.
Wed, 30 Sep 2026 - 35min - 8 - Retsarkæologi. Kan en arkæolog opklare et mord?
Vi har nok alle sammen hørt om retsmedicinere. Men hvad er en retsarkæolog? Og hvilken rolle kan arkæologien spille i en efterforskning af komplicerede kriminalsager?
Lars Krants Larsen er museumsinspektør ved Moesgaard og specialist i middelalderarkæologi, og så er han en af de få retsarkæologer, vi har i Danmark. I samtale med Kristian Leth giver han et unikt indblik i retsarkæologens arbejde og værktøjskasse – uden at kunne røbe alle detaljer.
Wed, 16 Sep 2026 - 53min - 7 - Hvad kan en død viking sige om et helt samfund?
Arkæologi er et forsøg på at møde mennesker, der ikke lever mere. At forstå dem og deres skikke og samfund. I Lisbjerg nord for Aarhus har arkæologer – højst overraskende – fundet 30 grave fra vikingetiden. Hvad fortæller gravpladsen og dens genstande os? Og hvordan undersøger man sporene efter noget, der aldrig var tiltænkt at blive fundet igen?
Liv Stidsing Reher-Langberg er museumsinspektør og arkæolog på Moesgaard. Hun var udgravningsleder på Lisbjergudgravningen, som trak store overskrifter i 2025 på grund af de opsigtsvækkende fund.
Wed, 02 Sep 2026 - 48min - 6 - Hvordan beholder man magten?
Hvordan opstod magtfulde samfund, herskere og konger? Kan man opretholde sin magt uden folkets opbakning, og hvad sker når tilliden svigter? Vi dykker ned i fortidens magt hos vikingerne, mayaerne og på Påskeøen. De byggede statuer, pyramider og skibe – og unikke og interessante samfund, som også i dag fortæller os noget om magtens natur.
Mads Ravn er arkæolog, leder af Lokal Kulturarv på Moesgaard – og så sidder han i bestyrelsen for Kon-Tiki Museet i Oslo. Han har deltaget i Galathea 3-ekspeditionen og bl.a. været på feltarbejde i Ny Guinea og på Påskeøerne.
Wed, 19 Aug 2026 - 51min - 5 - Mysteriet på den midtjyske pløjemark
Hvorfor bliver der ved med at dukke helt uventede fund op på en undseelig plet i Midtjylland? Hvorfor findes den eneste romerske militærdolk i Norden netop hér? Og hvorfor er den oprindelige landsby befæstet efter romersk forbillede, når romerne aldrig har sat deres fødder i Jylland?
Kom helt tæt på en udgravning, der vender op og ned på eksperternes forventninger, i selskab med arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Xenia Pauli Jensen.
Dette er sidste episode i denne sæson af podcasten - men Kristian Leth møder Moesgaard igen efter sommerferien.
Wed, 27 May 2026 - 59min - 4 - Kan man arve sine forfædres styrke, mens man scroller på Facebook?
Hvordan forstår man verden, hvis guder og ånder ikke bare er noget fjernt og hengemt, men en del af de fysiske omgivelser? Hvor lang tid tager det egentlig for en ånd at komme fra ét sted til et andet? Hvordan studerer man en helt anden kultur ved at nedsænke sig selv helt i den?
Anders Emil Rasmussen er inspektør på Moesgaard og adopteret høvdingesøn på en Stillehavsø. Her har han ad flere omgange levet hele og halve år i en kultur og en verdensopfattelse, der på mange måder er helt anderledes end den, vi kender – selvom den udspiller sig i den samme verden og den samme tid, som vi alle er en del af.
Wed, 13 May 2026 - 53min - 3 - Fandtes der overhovedet vikinger?
Vikingerne var berygtede i hele den kendte verden som høvdinger og voldsmænd. De drog på togter og plyndrede og hærgede fremmede kyster. Eller hvad? Var størstedelen af danskerne på det her tidspunkt i virkeligheden fredelige bønder, hvoraf kun et meget lille fåtal drog ud i verden?
Kasper H. Andersen, historiker på Moesgaard, fortæller, hvad den nyeste forskning siger om vikingerne, om deres verden – og om vores fortid.
Wed, 29 Apr 2026 - 55min - 2 - Neandertalerne og hvad det vil sige at være et menneske
Hvem var neandertalerne egentlig? Hvad vil det sige at være menneske, og hvorfor er vi ikke så evolutionært overlegne, som vi måske gerne vil forestille os?
Videnschef på Moesgaard, Trine Kellberg Nielsen, fortæller om den nyeste forskning om neandertalerne - og den nyeste forståelse af hvem menneskene før os var.
Tue, 14 Apr 2026 - 1h 02min - 1 - På jagt efter svar dybt under havet
På bunden af havet gemmer sig et unikt indblik i, hvordan mennesket levede for tusinder af år siden. Det, der i dag er hav, var nemlig engang tør landjord, hvor mennesker levede og efterlod sig spor - spor, der indtil for nyligt har ligget gemt på havets bund.
Marinarkæolog Peter Moe Astrup tager os med på en fascinerende rejse til en skjult verden.
Tue, 14 Apr 2026 - 46min
Podcasts ähnlich wie Leth møder Moesgaard
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
Genstart DR
Krimidronningerne Ekstra Bladet
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Grøn Magi Fodboldtalks
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
Det billige skidt med Holm og Klein RADIO IIII
Krimiland RADIO IIII
Espacio en blanco Radio Nacional
Entrez dans l'Histoire RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Mægtige Middelalder Thomas Heebøll-Holm
RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
Til allersidste fløjt Viborg Folkeblad x JFM Lyd
Alletiders Fest Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Vanvittig Verdenshistorie Alexander Janku og Peter Løhde
Den Hvide Dame Den Hvide Dame
Gennembrud Jonas Kuld Rathje, Nikolaj Lie Kaas
Hitlers Æselører Berlingske
Historien om alt Podimo
Bag om København Københavns Biblioteker
Kongeland RAKKERPAK MEDIA
Huller i historien DR
Det er historisk RADIO IIII
Okkult WoW Productions x JFM Lyd
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg Tore Leifer
Er Der Nogen? Podcast TV2 Nord
Hærfører med Adam Holm Jakob Sørensen, Adam Holm
Styr på verden Helle Thorning-Schmidt, Adam Holm
STATSMINISTER Kristeligt Dagblad
Mythos Lauge Hendriksen og Sophus Helle
Den yderste grænse Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Den Hvide Dame Den Hvide Dame
Varbergs Danmarkshistorier Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Commander in Chief RADIO IIII