PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

"Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken.
Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner.
Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en  mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet.
Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.
 Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.  Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue.  De ændrede grænserne for, hvad en kvinde varog kunne– og banede vejen for det samfund, vi har i dag.
Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT. 

Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober.
Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring.
“Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.”
Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave.
Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj!

På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere.
De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af?
Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne. 
1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet.

Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre.  Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt. 
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år.

Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.

I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATERpå Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.

Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten.
Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod.
Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig.

Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår.
Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen.
Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe.
I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med.

Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabtefrigørelse i praksis.
Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér.  Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator.
Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed.
 Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselærereni det danske skolesystem. 
Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg. 

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode. 
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
I denne episode besøger vi Slots- og Kulturstyrelsens Center for Restaurering og Genopretning med billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon.
Medvirkende: Anders Krüger, professor og ledende billedhugger. Eva Hjorth, billedhugger MFA. Jacob Alrø, billedhugger cand.art.perit. Simon Hvidt, chefkonsulent, projektleder.
Udstillingen på Frederiksborg åbnede 9. februar og varer helt til 2028, hvor de færdige skulpturer bliver sat op på facaden. 

Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil. 
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid. 
Et omfattende forsknings- og billedhuggerarbejde er gået forud, og projektet afsluttes efter planen i 2028, hvor de 19 nyhuggede sandstensskulpturer bliver sat op på  slottets facade.
Indtil da - altså de næste fire år - viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Her kan du selv se flere af de oprindelige skulpturer fra 1600-tallet og sammenligne med de senere versioner fra 1870'erne, 1940'erne og 2020'erne.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.
I næste uge besøger vi billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon. 

Anton Nielsen var en fattig dreng fra landet, der blev “romansluger” og lånte bøger af alle, han kunne komme i nærheden af.
Thomas Overskou blev taget ud af skolen, da han var 12. Men han læste Holbergs komedier og kunne ikke få nok.
Ida Thiele mistede sin mor, da hun var fem. Men hun skrev breve selv og blev et af de mest veldokumenterede børn fra tiden. Købke malede hende. H. C. Andersen skrev eventyr til hende – “Den lille Idas blomster”.
Charlotte Appel og Nina Christensen er to af vores fineste forskere i børn, børnekultur og børnebøger. I et stort forskningsprojekt har de kortlagt århundredet fra 1750-1850, hvor børnelitteraturen for alvor kommer ind på scenen.
I midten af 1700-tallet måtte børn stort set læse de voksnes bøger. Hundrede år senere udkom der 60 børnebøger i Danmark om året, altså mere end én om ugen.
I ugens podcast møder vi Anton Nielsen, som senere blev lærer og forfatter. Thomas Overskou, der blev skuespiller, dramatiker og teaterhistoriker. Og Ida Thiele, datter af den berømte J. M. Thiele, som bl.a. var direktør for kobberstiksamlingen og indsamler af danske folkesagn. Hun døde af tuberkulose, 32 år gammel.
Tre børn fra forskellige klasser og kår. Tre børn, som læste og skabte deres eget “medierepertoire”, som de to forskere siger. Deres ledetråd har været at følge børnene selv og se, hvilke medier de rent faktisk brugte.
Bogen På sporet af børn og bøgerer kommet på Gads Forlag og har fået overstrømmende anmeldelser. Den var nomineret til dette års Weekendavisens Litteraturpris.

Ikke siden 1146 er en dansk monark abdiceret. Det er altså første gang i næsten 900 år.
Dengang var det Erik Lam, der trådte tilbage fra tronen. Også han mærkede at tiden var kommet. Erik Lam abdicerede i sommeren 1146 på grund af "legemlig svaghed" og trak sig tilbage som munk i Odense. Han døde allerede i slutningen af august. Og arvefølgen var IKKE sikret.
Riget blev kastet ud i 11 års borgerkrig og arvefølgekrig.
I anledning af Tronskiftet ser vi i denne uge på hvad der skete, sidste gang monarken abdicerede her i Danmark.
Som vi hørte i sidste uge, vandt Christian 3. først magten efter en voldsom borgerkrig, da hans far døde i 1533. Og mindst lige så brutalt gik det til, da arvefølgekrigen brød ud i 1146 og Danmark først i 1157 blev samlet under den nye konge, Valdemar den Store.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store. Dybt mærket af krig og magtkamp både i Danmark og i Kyiv og Novgorod, hvor han voksede op.
Denne episode er et redigeret genhør med historien om vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Medvirkende: Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie på Northeastern University i London.

Aldrig mere en Grevens Fejde!
Tronskiftet forløber denne gang i god ro og orden. Dronningens ældste søn bliver konge, og alt er godt. Men sådan har det ikke altid været. Og statsministerens ord om en "ubrudt kæde" af regenter er en sandhed med modifikationer.
I 1533 udbrød der borgerkrig og arvefølgekrig i Danmark.
Frederik 1. dør efter ti år på tronen, og det naturlige havde været at vælge hans ældste søn som ny konge. Sønnen ender da også med at blive konge som Christian 3.

Det er dog sådan, at Frederik har to sønner, én af hvert ægteskab. De står på hver sin side i den religiøse strid mellem den katolske kirke og Luthers reformation.
Ovenikøbet lever Frederiks nevø og forgænger Christian 2. stadigvæk. Han sidder godt nok fængslet på Sønderborg Slot. Men han kunnejo godt blive konge igen. Mange borgere og bønder støtter ham. Han står stærkt i byerne, ikke mindst i Malmø, København og Ålborg. Han har også arvinger.
Og så er der en tredje kandidat, der melder sig. Grev Christoffer af Oldenburg, som har masser af tyske penge i ryggen. Arvefølgekrigen bryder ud.
Da Christian 3. til sidst vinder tronen, står det lysende klart, at der aldrig igen må udbryde krig om arvefølgen i Danmark.
Historikeren Lars Bisgaard fortæller om Grevens Fejde og dens efterliv.

Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10.
52 år på tronen og næsten 84 års levet liv. På Frederiksborg har vi mange portrætter af dronning Margrethe, og de næste måneder viser vi alle de bedste i en særlig nyophængning på 3. sal: BILLEDER AF EN DRONNING (13. januar - 21. april).
Vi ser hende som barn med far og mor, som ung drømmende pige, som helt ung monark. Med diademer og brillanter. Med håndarbejde, saks og papir. Som majestæt og menneske. 
I denne uges PORTRÆT taler Tore Leifer med kunstkritikerne Bente Scavenius og Mathias Kryger om vores billeder af dronningen. 

Den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage som regent og overlader tronen til sin søn, kong Frederik 10. 
Sidste år oplevede vi, på tv fra London, en storstilet kroning og salving, der varede i timevis og kostede – ja, ingen ved det, men måske mellem 50 og 250 millioner pund.
Derimod kommer det nok ikke til at vare mange minutter, når statsministeren udråber den nye konge fra balkonen på Christiansborg.

I Danmark bliver kongen hverken kronet eller salvet. Det er ikke sket siden 1840. 
 Men engang havde også vi storslåede kroninger og salvinger – og det foregik her hos os på Frederiksborg.
Ugens episode af PORTRÆT er en redigeret udgave af den, vi sendte op til Charles’ kroning i maj. Vi ser på danske kroninger og salvinger gennem historien, og vi begynder med Christian den 4.s kroning i 1596.
Medvirkende: historikeren Søren Mentz. 

Podcasten PORTRÆT har nu eksisteret i trekvart år. Det her er episode nr. 40 fra Frederiksborg. 
Hver eneste fredag i de sidste 40 uger har vi fortalt om alt fra Napoleon og Valdemar den Store, Leonora Christina og Thomasine Gyllembourg – over kvindekamp og det moderne gennembrud – til vores aktuelle udstillinger – og slottets og slotshavens skønhed og pragt.
Og nu er det jul, på grænsen til nytår.
I dag og næste fredag bruger jeg årsskiftet til at se tilbage på noget af det, vi har sendt.
I den her episode skal vi høre om Magiske Lofter; om Leonora Christina og Jammers Minde; og om de 12.000 blomsterløg, som ligger i slotshaven og venter på foråret.

H. C. Lumbye bragte den moderne underholdningsmusik til Danmark. Han var dirigent i Tivoli i næsten 30 år og skrev næsten 700 værker. Polkaer, valse, galopper. Blandt andet Champagnegaloppen, som er med på den danske Kulturkanon.
Lumbye skrev den til Tivolis to års fødselsdag i 1845, og den blev et kæmpe hit lige fra starten.
Nu er det ved at være jul og nytår, og det er en god anledning til at tale om festlig musik. Så puds champagneglassene, sæt flasken på køl – og hør, hvordan underholdningsmusikken kom til Danmark.
Tidligere på året udgav Concerto Copenhagen et album med musik af H. C. Lumbye, og det hedder simpelthen Champagne. Det særlige er, at de spiller på instrumenter fra Lumbyes egen tid. For første gang kan vi moderne mennesker høre, hvordan musikken lød dengang.
Albummet udkom i august, da Tivoli fyldte 180, og noterne er skrevet af Henrik Engelbrecht, forfatter, foredragsholder og musikformidler, som blandt meget andet har skrevet bogen Arven efter Lumbye.
Også her på Frederiksborg har H. C. Lumbye spillet med sit orkester.
Den svenske konge, Oscar 1. kom på besøg i sommeren 1846. Der var taffel her i Riddersalen for 70 personer, og der blev underholdt med musik af Lumbye. Nede i slotsgården spadserede Hillerøds borgere rundt for at høre den spændende nye musik ud gennem vinduerne.

Medvirkende: Henrik Engelbrecht, forfatter, operahistoriker, musikformidler, foredragsholder – forfatter til bl.a. Arven efter Lumbye – musik og musikere i Tivoli 1843-1944samt Opera i Danmark 1634-2005, som vi vender tilbage til i det nye år.

Demokratisk forpligtelse og ansvar - det var noget af det, Bodil Koch kæmpede for. Hun blev verdens første kvindelige kirkeminister, og siden også kulturminister. 
Nogen kaldte hende "regeringens eneste mandfolk" - helt absurd, siger tidligere museumsdirektør Jane Mylenberg. For hvorfor skal man bruge ordet "mandfolk" om en visionær og handlekraftig kvinde?
Demokratiet er noget, vi skal passe på, siger Jane Mylenberg. Tiden og tiderne ændrer sig, og det er vores ansvar at ændre os med dem.
Bodil Koch er et forbillede for Jane Mylenberg. Det samme er historikeren Birgitte Possing - og kunsthåndværkerne Johanne Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansen, som drev egen butik fra 1873 og senere kom til at væve de store billedtæpper til Riddersalen på Frederiksborg.
Denne uges podcast er en samtale om stærke kvinder, der har været forbilleder for Jane Mylenberg.

Frederik 5.s mor kaldte ham "den danske prins", fordi han - meget usædvanligt - kunne tale dansk, mens resten af hoffet talte tysk.
Historikeren Søren Mentz kalder ham "den elskværdige europæer". Det er undertitlen på Mentz' nye biografi om kongen, som lige er udkommet her i efteråret.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse - og oplysning.

Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien "Frederik 5. - Den elskværdige europæer".

Christophe Battier, født i Schweiz, var en af topfigurerne i Asiatisk Kompagni i København. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i sin kasse – og både Battier og flere af de andre er som sunket i jorden.
Jens Juel havde  malet Battier i 1772. Maleriet forestiller altså en svindler. I mere end 130 år kender vi ikke dets skæbne. I 1917 bliver det købt af Emil Glückstadt, Landmandsbankens direktør. Den krakker 1922 i Danmarks største bankkrak nogensinde – langt større end Amagerbanken og Roskilde Bank – og Glückstadt dør, syg og nedbrudt, i fængslet.
Maleriet bliver solgt på auktion i 1923 og trækker stadig et spor af tragedie og dødsfald efter sig.
I 2023 hænger Jens Juel-maleriet hos en dansk rigmand i et palæ i Lissabon. Men er det virkelig forbandet? Og hvad ville der ske, hvis et dansk museum købte det? Ville museet blive ramt af forbandelsen?
Historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen fortæller om deres jagt på maleriet og dets ejere i den vildt underholdende bog “Maleriets forbandelse”.
Denne episode er optaget på 2. sal i Prinsessefløjen på Frederiksborg, hvor Jens Juel-malerierne hænger tæt. Kom selv og se dem.

Juledag 1850 var der fest på Frederiksborg. Grevinde Danner havde indbudt Hillerøds finere borgerskab, byens embedsmænd, til julefest med hustruer og børn (over 4 år, de mindre måtte blive hjemme). Børnene fik te og smørrebrød, de voksne buffet og champagne. Og der var gaver til børnene: fransk konfekt, blodappelsiner og legetøj.
Det blev den første af mange julefester på Frederiksborg.
Denne uges episode af PORTRÆT er i julestemning, men fortæller også historien om, hvorfor grevinde Danner måtte finde en omgangskreds i Hillerød - mens hoffet og magten i København afskyede hende og skrev de infameste smædeskrifter mod hende.

Medvirkende: Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, og Laura Styrk, formidlingsinspektør på Frederiksborg.

 "He came from nothing. He conquered everything." Sådan lyder det i markedsføringen af den store Napoleon-film med Joaquin Phoenix, som har premiere 23. november.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Han kom fra den korsikanske adel, ikke fra ingenting. Og han erobrede en hel del, men ikke alt. Men han kom til at påvirke Europas - og dermed også Danmark-Norges - historie afgørende.
Frederik 6. var Napoleons allermest loyale allierede, og det kom til at koste Danmark dyrt. Vi ville for enhver pris beholde Norge, men svenskerne stod stærkere end os. Danmark gik bankerot, og København blev bombet til ruiner.
I denne uges episode af PORTRÆT fortæller historikeren Søren Mentz om Napoleonskrigene og Napoleon Bonapartes aftryk på Danmark. 

"Hvad er Kjærlighed uden Frihed?" lyder det i Thomasine Gyllembourgs fortællinger fra 1820’erne, 30’erne og 40’erne. 
Hun var 1800-tallets store bestsellerforfatter, men hun solede sig ikke i sin succes. Hun skjulte sig bag anonymitet.
Thomasine Gyllembourg blev født 9. november 1773. Hun fylder altså 250 år. Og hun er evigt aktuel. 
Thomasine Buntzen er hun født. Hun er 15 år, da den franske revolution bryder ud. Hendes første mand er dansk revolutionær og bliver landsforvist, dør i eksil i Frankrig – hendes anden mand er landsforvist hertil fra Sverige.
Først som 53-årig begynder hun at skrive. Hun bliver forfatter. Og hendes egne litterære figurer søger netop friheden.
"Himlen være priset for hvert Baand, der løses for den stakkels Menneskeslægt!"

Til at fortælle om Thomasine Gyllembourg ved 250-årsdagen har Tore Leifer inviteret litteraten og foredragsholderen Maja Lykketoft. 

Petra Kleis er en af Danmarks mest spændende portrætfotografer lige nu. Alle de kendte bliver fotograferet af hende. Alle stjernerne inden for deres felt.
Andreas Odbjerg, Bertel Haarder, Sofie Linde, Kaspar Colling Nielsen, Viktor Axelsen, Dronning Margrethe, Trine Dyrholm og Tobias Rahim.
Dem kan du alle sammen se udstillet på Frederiksborg indtil 2. april 2024.

Petra Kleis er kendt for at skabe et trygt rum for den, der skal portrætteres. ”På en måde ændrer hun luften i rummet, så det bliver nemmere at trække vejret,” er det blevet sagt.
Ud af det opstår både legende, humoristiske, ærlige og melankolske portrætter. Et nyt blik på de mennesker, der ellers bliver fotograferet og fremvist igen og igen.

”Forfængelighed er en udfordring. Forhåbentlig kan folk se, at det måske ikke er det smukkeste billede, der nogensinde er blevet taget af dem. Til gengæld kan det noget mere. Det har en ekstra dimension. Og det er ofte det ikke-forfængelige portræt, der holder længst.”

Tore Leifer har besøgt Petra Kleis i hendes fotoatelier.

Udstillingen kan ses på Frederiksborg fra 3. november 2023 til 2. april 2024.

I 1620 udkom det hidtil største værk af en dansk født komponist. Mogens Pedersøns fremragende samling af kormusik Pratum Spirituale, dvs. Den åndelige eng.
Mogens Pedersøn døde (så vidt vi ved) i 1623, og 400 år efter hans død udkommer værket for første gang med moderne noder, så det er tilgængeligt for moderne korsangere.
Vi ved ikke, hvor eller hvornår Mogens Pedersøn blev født, sikkert i en dansk købstad, og som musikalsk begavet latinskoleelev må han være blevet sendt til kongehoffet som kordreng.
Vi ved, at han allerede som helt ung blev sendt til Venedig for at studere hos den berømte Giovanni Gabrieli. Og alt tyder på, at han må være død i januar 1623, hvor han forsvinder ud af hoffets regnskaber.
Bjarke Moe, ph.d. og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Christian 4.s eminente vicekapelmester Mogens Pedersøn.

12.000 blomsterløg bliver der lagt på Frederiksborg hvert efterår.
Gule og røde tulipaner kommer af sig selv, år efter år. Men allerede den ældste danske havebog fra 1647 fortæller, hvordan de finere og dyrere tulipanløg skal graves op om sommeren og lægges til tørre på et loft, hvor de ikke rådner, og hvor musene ikke kan spise dem. "De skal settis i Jorden igien / i Enden aff Septembris Maanet / ved Michels Dags Tide (...) oc det skal skee mens Maanen tager til / paa en smuck tør Dag".
På en lidt mere blæsende, men dog nogenlunde tør, dag gik redaktør Tore Leifer med slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard i Frederiksborgs barokhave for at være med, da de fine blomsterløg blev sat i jorden, så de kan blomstre smukt til foråret.

Et helt udstillingsrum på Frederiksborg er helliget bryggerfamilien Jacobsen – Danmarks store mæcener, der gav os Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket og Frederiksborgmuseet.
Den store brygger J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen står på hver deres store portræt som imposante mænd omgivet af rigdom og pragt, bøger og viden, kolber og mikroskoper, der viser, at de gjorde ølbrygning til en videnskab og skabte det moderne, danske øl.
Omkring dem hænger professorer og forskere, formænd og medlemmer af Carlsbergfondets direktion, og arkitekten Ferdinand Meldahl, der genopbyggede det brændte Frederiksborg.

Blandt alle de mange prominente mændi rummet er der bare tokvinder.
Den ene er pædagogen og skolelederen Natalie Zahle, en af 1800-tallets mest indflydelsesrige kvinder. Hende fortæller vi om i en senere podcast.
Den anden kvinde i rummet er LAURA JACOBSEN. Bryggerens hustru. Carls mor. Hjertet i den store organisation, det store netværk, der gjorde bryggerens livsværk muligt. Laura Jacobsen, som er blevet skrevet ud af historien, fordi brygger Jacobsen brændte hendes breve og tog hele rampelyset selv. Fortællingen skulle være, at det hele blev skabt af én mand.
Men professor emerita, dr.phil. Birgitte Possing har påvist, at Carlsberg opstod af samarbejde og fødtes ud af et ikke bare dansk, men europæisk videns-netværk med Laura Jacobsen i centrum.

Christian 5. besøgte Solkongen i Paris og indførte i 1670 parforcejagten i Danmark.
Med Frederiksborg som udgangspunkt underlagde kongerne sig Nordsjællands jagtlandskab.
Den enevældige konge havde magt over landet, over liv og død, ja, over naturen selv. Den farlige og kaotiske natur blev tæmmet af jagtvejenes symmetriske koordinatsystem. Og det var kongen selv, der dræbte den udmattede kronhjort, når ryttere og hunde havde omringet den. Et grusomt og ubønhørligt skuespil, der kan minde om den spanske tyrefægtning.
UNESCO har udnævnt det danske parforcejagtlandskab som umistelig verdensarv. Frederiksborg ligger som indgangsport til jagtlandskabet, og redaktør Tore Leifer er i denne episode sammen med museumsinspektør Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland cyklet fra slottet ud til Kongestjernen i Store Dyrehave.

"Du vil støbe mig om efter dit hoved, du vil danne mig efter dit sind. Det, du alligevel i virkeligheden ønsker, er en stille, blid, hengiven hustru, som kun har blik og sans for dig".
Sådan skrev det unge malertalent Marie Triepcke i juni 1888, da hun hævede forlovelsen med den eftertragtede millionærarving Robert Hirschsprung.
Hun vidste, at han ikke ville give hende frihed og rum til at male: "Du er angst for min selvstændighedstrang, du vil kue den, du vil finde al anledning til at blive jaloux på min kunst."
Men ægteskabet undslap hun ikke. Vilhelm Hammershøi ville gerne giftes med hende. Det samme ville P. S. Krøyer. Og sådan blev det - Marie Triepcke blev til Marie Krøyer.
Senere, da P. S. Krøyer blev mere og mere ramt af psykisk lidelse, fandt hun sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén. Hun blev til Marie Alfvén. Og hendes kunstneriske skabertrang? Maleriet gled i baggrunden, hun var alligevel dømt til at være hustru og mor, og hun fandt (ligesom Carl Larssons hustru Karin) afløb i boligindretning, tekstiler og design med inspiration fra den britiske Arts and Crafts-bevægelse.
Først Skagens Museum, nu Den Hirschsprungske Samling og senere Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm viser Marie Krøyers værker.
Medvirkende i denne uges podcast: Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling.

Stjernehimlen løfter sig svimlende over vores hoveder. Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige med sine egne sønner omskabt til prustende okser. På et tredje loftsmaleri samles alle samfundets klasser om at hylde Mor Danmark.
Frederiksborgs lofter er måske ikke det første, man lægger mærke til, når man går igennem salene med blikket rettet mod malerier og møbler – men lofterne er rigt udsmykkede med storslåede malerier, nationale myter, græsk mytologi og den dragende stjernehimmel. 
I de næste måneder, i efterårsmørket, bliver seks af Frederiksborgs fantastiske lofter iscenesat af Dark Matters med spektakulære, kunstneriske lysinstallationer.
Sammen med lyskunsten kan man høre kunsthistorikeren Bente Scavenius, astrofysikeren Tina Ibsen, skuespilleren Anna Neye, litteraturprofessor Søren Frank og musikeren Lydmor – og i denne uges podcast kan du høre deres fortællinger om de MAGISKE LOFTER.
Udstillingen åbner 22. september og varer til 14. januar.

Godsejer, kunstsamler og mæcen Johannes Hage skabte en fantastisk kunstsamling på Nivaagaard – med Rembrandt, Bellini og Anguissola – og skænkede den til offentligheden som museum.
Han var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med sin velgørenhed. Han gik i skole sammen med Carl Jacobsen, søn af Frederiksborgs grundlægger – og det var hans far Alfred Hage, der bestilte det store maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som er et af Frederiksborgs hovedværker.
Hans bror blev dræbt ved Dybbøl i 1864, selv blev han såret i tilbagetoget fra Als. Johannes Hage nærmest inkarnerer det sene 1800-tals danske historie.
Heidi Laura har skrevet den nye biografi Den stille filantrop – Johannes Hage og hans tid. Hun fortæller om  den gådefulde, tilbagetrukne mand i denne episode af PORTRÆT.

“Fra regnormenes liv” hedder P. O. Enquists berømte stykke om Johanne Luise Heiberg og H. C. Andersen, som Folketeatret nu opfører på turné over hele landet med Ole Lemmeke og ELLEN HILLINGSØ, som er gæst i denne uges podcast.
Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men hvordan klarede de sig, renskurede og i det stærke lys?
På denne aften i det Heibergske hjem møder vi de to renskurede regnorme H. C. Andersen og Johanne Luise Heiberg. Børn af den fattigste underklasse, børn af alkoholisme og overgreb.
Kan man vaske slimet og mudderet af? Hvad sker der under klasserejsen og den sociale opstigning?
På Wilhelm Marstrands store maleri af fru Heiberg er alt mudder og slim i hvert fald vasket bort. Rosen blomstrer, den rene luft bølger ind fra den danske, friske strand.
Foran maleriet fortæller ELLEN HILLINGSØ om sit forhold til 1800-tallets største danske skuespillerstjerne, Johanne Luise Heiberg.

Julius Cæsar og Alexander den Store byder velkommen til Frederiksborg.
Christian 4. selv optræder som havguden Neptun og overguden Jupiter.
Frederiksborg er fuldt af antikke symboler fra den græske og romerske oldtid.
Historikeren Steffen Heiberg arbejdede og boede på Frederiksborg i en årrække og er derudover det menneske i Danmark, der ved mest om Christian 4. 
Han viser i denne episode rundt i ydre og indre slotsgård, der udstråler kongens magt og herskerdrømme.

På Vestre Kirkegård i København står en gravsten med navnet Ernst Ahlgren. Det var pseudonymet for forfatteren Victoria Benedictsson, som begik selvmord i København i sommeren 1888.
Hun blev kun 38 år gammel og blev i de sidste fem år af sit liv regnet for en af de største moderne forfattere i Norden.
Anmelderne skrev, da hendes roman Penge udkom: ”Penge indtager den fremmeste plads blandt de svenske romaner, der har set dagens lys dette år” – og den er ”et af de mest betydningsfulde bidrag til vort lands mest moderne litteratur.”

Hvorfor skar Victoria Benedictsson halsen over på sig selv med en barberkniv?
Døde hun af ulykkelig kærlighed til Georg Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system?
At være en kvinde og have en mands hjerne, skrev hun, det er en straf.

Elisabeth Åsbrink har skrevet den hidtil største og grundigste biografi om Victoria Benedictsson, Mit store smukke had.

PS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Musikredaktør Thomas Michelsen har to portrætter af komponisten Vagn Holmboe.
Eller, han havde to – for nu har han doneret det ene til portrætsamlingen her på Frederiksborg.

Thomas Michelsen har skrevet den første biografi om Vagn Holmboe, og han har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Det har været spændende. Og det har været voldsomt.  For Holmboe var kompromisløs og hensynsløs. 
Det har været så intenst, at Thomas Michelsen nu gerne vil af med det ene af de to portrætter. Så kan Holmboe hænge her hos os, i vores samling, med sit faste blik og sin tilknappede mund.

Denne uges PORTRÆT handler om Holmboe, en af Danmarks største komponister, som Thomas Michelsen har afdækket i biografien Det dybe og det rene.
Vagn Holmboe levede fra 1909 til 1996 og var sin generations store komponist, den største mellem Carl Nielsen og Per Nørgård.

Herman Bang og Kristian Zahrtmann er bare to af de mennesker, der hænger på Frederiksborgs vægge, som vi i dag nok ville kalde LGBT+ eller queer. Det samme gælder malerne Emilie Mundt og Bertha Wegmann.
Christopher and His Kind kaldte Christopher Isherwood sin selvbiografi fra 1930'ernes Berlin. Herman og hans slags har vi kaldt denne episode af PORTRÆT.

Der har altid levet mennesker, der gennem kærlighed, kønsudtryk og liv har brudt med samfundets normer.
Samtidig viser de gamle portrætter på vores vægge, hvordan maskuline konger som Christian 4. uden at tøve har klædt sig i overdådige silkestoffer, perleøreringe og gyldne smykker.
Kønsudtryk og kønsstereotyper har ændret sig mange gange igennem historien. Sammen med Lars Henriksen og Chantal Al Arab, forfatterne til Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020, kaster Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer blikket på spor af queer og LGBT+ i museets portrætter.

Tre dronninger, Dorothea, Sophie og Lovisa, handler ugens podcast om.
Tre af Danmarks dronninger fra 1400-tallet, 1500-tallet og 1900-tallet.
Det er Dorothea af Brandenburg, som vi skylder en del af æren for at få oprettet Københavns Universitet.
Det er Sophie af Mecklenburg, Christian 4.s mor, som ved sin død var Nordeuropas rigeste kvinde.
Og det er Lovisa fra Sverige, gift med Frederik 8., som bragte rigdomme, smykker og nordisk legitimitet ind i kongehuset - men blev mobbet groft af sin mands søstre.

Dronningeriget hedder den populære podcast på DR, hvor Emma Paaske og Cecilie Nielsen fortæller om Danmarks dronninger og kongelige kvinder.
Vi har igen inviteret dem herop på Frederiksborg i vores podcast PORTRÆT, og de har valgt de tre dronninger, de allerhelst ville fortælle om.

Rundt om Frederiksborg ligger ikke bare barokhaven, men også løgplæner, frugthave med æbletræer, søer og damme, slyngede kanaler og skyggefulde stier og romantisk landskabshave. 98 hektar med det man kunne kalde arkitektur under åben himmel.
Det meste af haven kan man gå tur i på alle tider af døgnet. I sol og regn, morgen og aften, ved højlys dag – og midt om natten, hvis man har lyst til det.
I denne uges PORTRÆT går vi  rundt i den romantiske landskabshave med landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Når man går gennem løngangen over Slotssøen til Audienssalen, er det nærmest, som om man går ind i en anden tid.
Takket være en lillebrand i 1665 blev Christian 4.s oprindelige sal ødelagt. Derfor blev Audienssalen nyindrettet under Christian 5. i 1680’erne – og da den ikke blev ramt af den store brand i 1859, står Audienssalen nu fuldstændig, som da den blev skabt. 
Thomas Lyngby har redigeret den nye bog om Audienssalen, som også fejrer den flotte restaurering for nogle år siden.
Vi fortæller om den overdådige stuk, nærmest som stivnet flødeskum. Om de små engle for enden af gangen, der trækker forhænget til side, så vi kan komme ind til kongen. Og om den lyse og luftige kuppelsal, der er helt anderledes end noget andet på Frederiksborg.
Audienssalen bragte simpelthen barokkens nye strømninger fra Italien og Frankrig til Danmark.

Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
Slaveoprøret – eller guerillakrigen – på den vestindiske ø Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen ”Slaveoprøret på Sankt Jan” om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og om det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne forskellige etniske identiteter.
I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi om nogle af slaveriets danske bagmænd og deres slavegjorte tjenere.

Frederiksborg ligger midt i Hillerød, og man kan komme til slottet ad mange veje, fra flere verdenshjørner.
Museets direktør Ulla Tofte tager os fra Slotssøen og Slotssøstien forbi Frederik 2.s lave stalde og længer gennem de to imponerende slotsgårde til Christian 4.s storslåede slot.
Det er den måde, man f.eks. kommer til slottet på, hvis man går eller cykler fra stationen. Og det er den helt rigtige måde at ankomme til slottet på, siger hun: fra sø til slot.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store.
Vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Volodymyr hed han egentlig, eller Vladimir, ligesom sin oldefar - altså samme navn som både Putin og Zelenskyj.
Først da han var seks år gammel, kom lille Volodymyr til Danmark.
Borgerkrigens barn, som vandt magten i Danmark – og som først længe efter sin død blev kaldt ”den store”.
Lars Kjær er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University i London – og hans bog er den første rigtige biografi om Valdemar.

Så er det midsommer – og hvad er et slot uden en slotshave?
Haven og parken på Frederiksborg er skabt til både pragt og nydelse!
Christian 4. var meget haveinteresseret og havde en fin urtehave her på slottet. Senere anlagde Frederik 4. den store, imponerende barokhave i 1720’erne. En slags ægte persisk tæppe med fine mønstre og monogrammer, som man kunne nyde fra slottets vinduer! Og siden, i 1860’erne, kom en romantisk landskabshave med slyngede kanaler og skyggefulde stier.
I denne uges podcast går Tore Leifer rundt i slotshaven med slotsgartner John Nørgaard og landskabsarkitekt Christine Waage fra Slots- og Kulturstyrelsen, som begge kender haven ud og ind.
Hør om de store krukker med træer og blomster, der skal hentes ind inden vinteren. Og om de 12.000 blomsterløg, der skal lægges på ny hvert efterår (med en særlig boremaskine!), så de kan skabe blomsterpragt hvert forår. 

70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Og vi begynder med de mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling.

 Det norske kongepar kommer til Danmark på officielt besøg. Måske er det sidste gang, at kong Harald på 86 og dronning Sonja på 85 besøger deres veninde og halvkusine dronning Margrethe på 83 – på officiel visit.
Båndet mellem vores lande er tæt. Kong Haralds farfar var dansk prins, og hans oldefar var Christian 9.
Danmark og Norge havde fælles konge i 434 år – fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte. Ludvig Holberg og Tordenskjold er to af dem.
I anledning af kongebesøget har jeg inviteret Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer. 

Tyttebær, birketræer, idylliske ødegårde og stille badesøer - vi elsker Sverige, men gennem historien har de også været Danmarks arvefjende og vores ‘onde nabo’.
Nu fylder Sverige 500 år.
Ikke nogen høj alder for et land – men det er 500 år siden, at Kalmarunionen brød sammen, Sverige gjorde oprør mod Christian 2. efter det voldsomme blodbad i Stockholm – og en ny, svensk konge trådte ind på scenen: Gustav Vasa blev valgt som Sveriges konge den 6. juni 1523.
Denne uges PORTRÆT ser på Sveriges 500 år og forholdet mellem vores to lande. Danmark og Sverige – som Christian den Fjerde kaldte for ”den onde nabo”.
Medvirkende: professor Dick Harrison, Lunds Universitet; lektor Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

Hvad er et portræt? Hvilke mennesker er det, vi ser? Fra malerier over fotografier og tekstilværker til en udprintet DNA-kode - hvad fortæller portrætterne om os som mennesker?
Carlsbergfondets Portrætpris er blevet afholdt hvert andet år siden 2007 for at udforske, udfordre og fejre portrættet som kunstnerisk genre. Denne gang fik vi 1842 værker, og juryen valgte 71. Denne uges podcast PORTRÆT handler om portrættet i dag.
PORTRÆT NU! er åben for bidrag fra alle de nordiske lande. Dermed fortæller den også om, hvordan vi lever netop nu, netop her i Norden.

Medvirkende bl.a. Mette Houlberg Rung, udstillingschef, Frederiksborg - Imogen Gibbon, National Portrait Gallery, Edinburgh - Sarah Moulden, National Portrait Gallery, London - samt konkurrencens vinder og vindermotivet!

Det er 100 år siden, at insulin kom til Danmark.
Vi var førende fra starten, og nu er Novo Nordisk et af verdens største selskaber – mere værd end både Coca-Cola, McDonald’s og Nike.

Historien om Novo Nordisk begynder i december 1922, hvor August og Marie Krogh kommer hjem fra en rejse til Amerika. Med sig har de den viden, der giver Danmark en førende plads, når det gælder behandling af diabetes.
Med til historien hører også August Kroghs Nobelpris og den Nobelmedalje af guld, som vi har liggende her på Frederiksborg. For uden Nobelprisen ville August Krogh ikke være rejst på foredragsturné til USA. Og uden Marie Krogh, som var både dr.med. og diabetiker, ville han ikke være taget til Toronto i Canada for at få opskriften på insulin.

Professor, dr. phil. Kurt Jacobsen har skrevet bogen ”Novo Nordisk” om hvordan det hele gik til – og hvordan Novo Nordisk blev til det næstmest værdifulde medicinalselskab i hele verden.

Dronningeriget besøger Frederiksborg!

Leonora Christina er optaget i Kulturkanon som en af Danmarks 12 vigtigste forfattere. Hun sad fængslet i 22 år i Blåtårn – uden retssag og uden dom.
Hun var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian 4. og Kirsten Munk, blev forlovet som 9-årig og gift som 15-årig med den magtfulde Corfitz Ulfeldt.

”Hvis man kunne veje min jammer og lægge den i en vægtskål med mine lidelser, ville de tilsammen veje tungere end alt sand på havets bund”.
Sådan cirka skriver – omsat til nutidsdansk – Leonora Christina i sit kampskrift Jammers Minde.

Emma Paaske og Cecilie Nielsen fra den populære podcast Dronningeriget besøger Frederiksborg for at se originalmanuskriptet til Jammers Minde og fortælle om det højt begavede og dybt sammensatte magtmenneske Leonora Christina.

Charles III bliver kronet og salvet som konge i Westminster Abbey.
Også i Danmark har vi kronet og salvet vores konger, men vi stoppede længe før briterne. Sidste gang var i 1840 – her på Frederiksborg.
Der var engang, hvor den danske konge ikke kunne være sikker på at arve kongekronen fra sin far. Men blevhan valgt, blev han kronet. Fik kronen sat på hovedet af rigsråd og adel.
Så kom enevælden og arvekongedømmet. Kongen var nu indsat af Gud, han arvede krone og trone fra sin far, og derfor behøvede han ikke at blive kronet. Kronen varallerede hans. Han tog den selvpå. Til gengæld blev kongen så salvet med indviet olie, op til og med Christian 8. i 1840.
Også Charles bliver salvet i Westminster Abbey. Den hellige, duftende olie blev velsignet i Jerusalem allerede for to måneder siden, så den var klar til kroningen.
Vi sørger for, at også du er klar til kroningen!
Gæst: historiker, museumsleder, ph.d. Søren Mentz.
Vært: Tore Leifer.

 Leif Panduro fylder 100 år.  Han blev kaldt "danskernes nationalpsykiater" og ”velfærdsdanskernes yndlingsforfatter”.
Og Klaus Rifbjerg blev i 1964 i Ekstra Bladet udnævnt som nr. 2 på listen over Danmarks magtelite. Lige efter statsministeren, før nationalbankdirektøren.
Hvorfor havde velfærdsstatens forfattere så stor indflydelse? Hvorfor lyttede selv politikerne til dem? Og hvad var egentlig meningenmed velfærdsstaten, dengang den blev skabt?
Carlsbergfondets direktør, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten. Sammen med ham ser Tore Leifer på de forfattere, der var med til at skabe  og afspejle det samfund, vi lever i. 

"Tak for den fantastiske kunstneriske gave, I har delt med verden" lyder bare ét af de hundredvis af takkekort, vi fik her på Frederiksborg, da Carl Blochs malerier af Jesus blev vist i Utah, USA.
Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af slottet i 1859. Brygger Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.
De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?
Mens Statens Museum for Kunst viser den største Carl Bloch-udstilling i mands minde, tager vi dig med i Kongens Bedekammer, hvor du hver dag - året rundt - kan se Carl Blochs malerier.
Medvirkende: 
Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.
Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 

Peter von Scholten, flinke Massa Peter, "gav slaverne deres frihed" den 3. juli 1848.
Sådan lyder den historie, vi er blevet fortalt i skolen, i bøger og på film.
Men den nye film “Viften” fortæller en noget anden historie.
Manuskriptet er skrevet af Anna Neye, der selv spiller hovedrollen som Scholtens elskerinde Anna Heegaard. 
Sammen med hende og instruktøren Frederikke Aspöck går Tore Leifer rundt på Frederiksborg og ser på slavegjorte i samlingen: sorte pager med turban og tjeneruniform, kaffebakker og sølvring om halsen.

Frederik den 5. fylder 300 år. Det var ham, der fik smidt sin buste i havnen, så den blev "rematerialiseret".
I dag ser mange ham som symbol på slaveri og slavehandel. Men hvad havde han selv med slavehandlen at gøre?
Mange har set ham som en "svag" konge, der blev styret af sine ministre. Men måske var det simpelthen, fordi enevælden forandrede sig. Måske var hans rolle mest at være symbol - lidt ligesom i dag.
Han grundlagde Kunstakademiet og sendte Niebuhrs ekspedition til Det Lykkelige Arabien. Hans rytterstatue kom til at koste mere end hele Amalienborg tilsammen.
Og han døde af druk i en alder af 42.

Tore Leifer diskuterer Frederik 5. her 300 år efter hans fødsel med historikerne Søren Mentz og Benjamin Asmussen - og kunsthistorikeren Bente Scavenius.

Fotografen MARIE HALD vil gerne vise os de ting, vi ellers ikke vil se. 
Hun er en af vores mest eftertragtede portrætfotografer og har vundet bl.a. en World Press Photo Award og Årets Pressefoto.
Nu åbner Frederiksborg hendes første store udstilling i Danmark.

Marie Hald viser menneskers sårbarhed, selvhad og angst. Hun går tæt på os og giver en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.
Slottets portrætter af konger, dronninger og magt bliver nu suppleret af tykke og tynde kroppe, tykaktivister, anorektikere, sårbare og stærke. Også selvportrætter.
”Jeg fotograferer ofte andre mennesker nøgne. Jeg må også være klædt af – fysisk og psykisk – og udfordre min angst hvis jeg skal kunne fortælle om skrøbelige, sande, feminine menneskeliv.”