Nach Genre filtern

Østergaards salon

Østergaards salon

Berlingske

Velkommen i en af de fine, københavnske saloner, hvor vi hver uge trækker vores gæsters kæpheste ud af stalden og indsigtsfuldt og lystigt diskuterer politiske temaer.

Vi lover du bliver klogere, provokeret og forhåbentlig også underholdt.

Vært: Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske. 

109 - Toms saloon - Er verdens politibetjent gået på orlov?
0:00 / 0:00
1x
  • 109 - Toms saloon - Er verdens politibetjent gået på orlov?

    Er verdens politibetjent gået på orlov?

    For der sker noget mærkeligt i USA. Som i årtier har været kendt som verdens politibetjent. Supermagten der ryddede op uanset hvor på kloden, der var krig eller konflikt. Men en ny isolationistisk bølge har ramt USA, sådan som det er sket før i historien. Hvorfor sker det - og hvad kan det komme til at betyde blandt andet for krigen i Ukraine.

    Chefredaktør Tom Jensen, bartender i Toms saloon, taler med redaktionschef Pierre Collignon og USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen om det i denne udgave af Toms saloon.

    Producer: Ida Hasgaard Røntorp

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 18 Apr 2024
  • 108 - Østergaards salon med Søren Lippert og Britt Bager

    Vi vil bestemme mere, end vores demokrati kan rumme. Søren Lippert har skrevet bogen »Derfor ender demokratiet, som vi kender det«. Han argumenterer for, at de demokratiske institutioner, vi har i dag, er i forandring, fordi de ikke kan rumme de krav og forventninger om medindflydelse, borgerne har.  Britt Bager mener, at antallet af partier i Folketinget bør reduceres til fem-seks partier. Ellers sættes borgernes retssikkerhed over styr. Vi vender også Alex Vanopslaghs statsministerambitioner og nedsmeltningen i Forsvaret. 

    Vært: Mette Østergaard

    Producer: Ida Hasgaard Røntorp

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 12 Apr 2024
  • 107 - Donald og damerne

    Om fire dage begynder retssagen i New York, hvor Donald Trump er anklaget for at have brugt kampagnepenge på at betale pornostjernen Stormy Daniels for at holde kæft om, at de to havde en affære på et hotelværelse i forbindelse med et golfarrangement i 2006.

    Der findes derfor ikke nogen bedre anledning til at snakke om et af de mest utrolige fænomener i amerikansk politik i de sidste mange år.

    Nemlig det, der handler om Trump og damerne. Om Stormy Daniels-sagen, men sandelig også om mange andre slibrige og utrolige sager om Trump og forskellige kvinder.

    Sager, der til enhver tid ville have kostet enhver anden præsidentkandidat og præsident end Donald Trump al fremtid i amerikansk politik.

    Men Trump? Nej, uanset hvad han har rodet sig ud i med damerne, så har det ikke skadet ham nævneværdigt.

    Til at tale om det, gæster kulturredaktør Birgitte Borup og Berlingskes internationale korrespondent Poul Høi saloonen.

    Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

     

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 11 Apr 2024
  • 106 - Toms saloon - Gaza forfølger Biden

    Næsten symbolsk kom meget af amerikansk politik hen over påsken til at dreje sig om det, man i kristen og jødisk sprogbrug engang imellem kalder Det Hellige Land.

    Eller mere specifikt: Krigen mellem Israel og Hamas. Det handler dagens udgave af Tom Saloon om.

    Og til at snakke om det, gæster udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen og opinionsredaktør Pierre Collignon saloonen.

    Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 04 Apr 2024
  • 105 - Østergaards salon - Med Rane Willerslev

    Hvad vil du fortælle dine børnebørn, når du fylder 90? Har du levet et vildt eller et kedeligt liv? Rane Willerslev vælger det vilde, både når han tegner visioner fra sin post som direktør for Nationalmuseet, og når han udfordrer universitetsverdenen. Vi er ved at udvikle os til en nation af konforme bogholdere, og det kan vi ikke leve af i fremtiden, mener han. 12-tallet har betydet, at vi ikke længere får originale 13-taller, og de studerende er blevet alt for bange for at lade viden destabilisere deres syn på verden. 
    Ud over gode råd til at leve og lede vildt, taler vi også om tidens identitetspolitiske udfordringer. Skal vi levere museumsgenstande tilbage til deres oprindelsesland, og skal vi føle skyld og skam over vores historie?

    Velkommen i Østergaards salon. 

    Vært: Mette Østergaard
    Producer: Ida Hasgaard Røntorp

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 29 Mar 2024
Weitere Folgen anzeigen