Nach Genre filtern

Teknisk set

Teknisk set

Ingeniøren

Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker vores klode, vores samfund og vores daglige liv.

396 - Starlink tænder og slukker: Rumkrigen er startet, og en enkelt programmør kan afgøre den
0:00 / 0:00
1x
  • 396 - Starlink tænder og slukker: Rumkrigen er startet, og en enkelt programmør kan afgøre den

    Vært Henrik Heide

    Medvirkende
    Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer
    Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt
    Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren
    Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren

    I denne uges Teknisk set
    Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende.

    Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet:

    »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set.

    Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet:

    »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.«

    »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«

    Links:

    Starlink svigter Ukraines droner: Europas alternativ har lange udsigter | IngeniørenFemern-tunnel skaber fristed for sjældne arter: Naturen får lov at invadere 30 hektar på egen hånd | IngeniørenDigital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
    Wed, 21 Oct 2026 - 43min
  • 395 - Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren
    Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
    Morten Andersen, journalist Ingeniøren
    Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech

    I denne uges Teknisk set
    Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det.

    Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien.

    Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars.

    Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs.

    Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.

    Links:

    Novo-hackere i spektakulært interview med Ingeniøren: Sådan bruger vi AI til at angribe store virksomheder | IngeniørenHackere huserede i Novo-systemer i op mod tre måneder | IngeniørenGør CPR-registret til en telefonbog | IngeniørenErfaren hacker undrer sig: Her burde alarmen være gået i 10 dages CPR-tyveri | IngeniørenMilliardinvestering slår revner efter syv år: Hurtigtog tvinges ned i fart | IngeniørenProfessor vil gerne være 'kadaver-turist': Derfor er det god naturforvaltning at lade strandet hval ligge | EcoTechDigital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation
    Fri, 09 Oct 2026 - 30min
  • 394 - Jorden drejer hurtigere, og nu kan vi blive nødt til at fjerne et sekund

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Mads Oddershede, journalist Ingeniøren

    Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren

    Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

    Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

    Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech

    I denne uges Teknisk set
    Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til.

    Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året.

    Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen.

    Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.

    Links:

    AI har haft adgang til over 100.000 beskeder med fortrolig data om danske patienter: »De overtræder reglerne med åbne øjne« | IngeniørenAI-databrud ryster Ditte: »Jeg frygter, hvad der er delt om mit barn« | IngeniørenLovgivning spænder ben for grønt tiltag på Frederiksberg: »Vi får ikke engang lov at prøve det af« | MobilityTechGammel beton og genbrugsgranulat kan rense fosfor og tungmetaller ud af vejvand | WaterTechUventede ændringer i Jordens rotation: Overvejer kontroversiel løsning for at undgå it-koks | Ingeniøren
    Fri, 02 Oct 2026 - 36min
  • 393 - Techbosser advarer om, at deres AI kan udslette os. I virkeligheden handler det om noget helt andet

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Louise Olifent, journalist Ingeniøren

    Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren

    Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

    Luna Thomsen, Journalist ingeniøren

    I denne uges Teknisk set
    AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens.

    Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende.

    Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre.

    Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.

    Links:

    Hård kritik af Forsvarets farlige helikopter-operationer: »Helt forkert i mine øjne« | ResilienceTechEksperter om helikopter-hændelse: »Bliver man for irriterende, så er der nogen, der slår fra sig« | IngeniørenSe billeder og video: Sådan afslørede vi landmænds lovbrud i store dele af Danmark | Ingeniøren — biologer, sportsfiskere, kommunale vandløbsmedarbejdere Vi var ude med drone igen - denne gang i Holbæk: Også her pegede alt på et hav af overtrædelser | IngeniørenLandmænd over hele landet bryder loven: Pløjer kilometer efter kilometer helt ud til vandløb | Ingeniøren — EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000, og målet dengang var, at medlemslandene som minimum skulle have opnået god økologisk og kemisk tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvand inden udgangen af 2015.  Denne deadline blev dog forlænget med 11 år, og målene skal dermed være opfyldt inden udgangen af 2027.  Datacentre skaber vrede i hele verden: Men på Lolland gør en særlig aftale naboerne glade | IngeniørenStor datacenter-mystik på Lolland: Hvem skal være vores nabo? | IngeniørenAltman og Musk vil sætte AI-udviklingen på pause: Ligner mere økonomiske kvaler end dommedag | Ingeniøren — AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Sådan lyder opråbet fra Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt hvad, der standser udviklingen af deres modeller.
    Fri, 25 Sep 2026 - 34min
  • 392 - Nye biler overfører ekstra data: Sådan undgår du det

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Kasper Riising, fotograf Ingeniøren
    Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
    Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
    Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

    I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator)

    Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for.

    Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen.

    Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set.

    Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.

    Links:

    Københavns Kommune lovede bedre afvanding - men øgede tværtimod husejeres risiko for oversvømmelse | WaterTechTester nyt forsvar mod oversvømmelse: At lade vandet flyde ind | BuildingTechElbiler skal bruge dine data for at tjene penge: Derfor fik Ingeniøren pludselig en ekstra GPS | Ingeniøren
    Fri, 18 Sep 2026 - 31min
Weitere Folgen anzeigen