TechTopia

Techtopias AI Nyheder 2026 er et nyt, kort nyhedsformat, der giver dig et hurtigt overblik over ugens vigtigste historier fra AI-verdenen.I denne første udgave handler det blandt andet om AI-modeller, der bruges til hackerangreb, voksende krav om regulering, nye chips og AI i sundhedsvæsenet.Nyhederne udvælges med hjælp fra IDA’s AI-analyse, der følger et stort antal faglige nyhedskilder og behandler flere hundrede overskrifter om dagen.

Kan kunstig intelligens ende med at udrydde menneskeheden?Det mener nogle af verdens førende AI-forskere og de virksomheder, som selv udvikler AI.Det lyder som et paradoks, at producenterne af AI selv omtaler teknologien som noget farligt, der skal reguleres.For nylig har en tidligere udvikler fra AI-virksomheden Anthropic beskyldt branchen for at spille hasard med menneskeliv og fået støtte fra en anden udvikler, der stadig arbejder i virksomheden. Han vurderede personligt risikoen for, at AI udrydder os til over ti procent inden for det næste årti.Samtidig fortsætter milliardinvesteringerne og kapløbet om at bygge stadig mere intelligente maskiner.Så hvad er det egentlig, forskerne frygter?Hvordan skulle en kunstig intelligens kunne udslette menneskeheden?Og er dommedagsfortællingen en reel advarsel eller en del af den hype, der omgiver AI-industrien?Det undersøger vi i denne udgave af Techtopia.Medvirkende:Rasmus Steiniche, CEO, NeurospaceThomas Petersen , principal designer, Block i New York

Vi konkluderer på Techtopia 421 om 9/11.375.000 pagerbeskeder sendt under terrorangrebene den 11. september 2001.Materialet viser, hvordan information om angrebene spredte sig minut for minut og giver et direkte indblik i, hvordan situationen blev forstået, mens den udviklede sig.Den viser også, hvor stor forskel der kan være på en begivenhed og den information, der er tilgængelig om den i øjeblikket.Podcasten undersøger 9/11 som en informationshistorie fortalt gennem samtidens digitale kommunikationsnetværk.

Nogle historiske begivenheder står mejslet ind i hukommelsen for alle, der har oplevet dem. Og alligevel kan der være nye ting at fortælle om dem.For 25 år siden fløj en gruppe terrorister to fly ind i World Trade Center i New York. De to skyskrabere kendt som Tvillingetårnene faldt sammen og ca. 3.000 mennesker døde. Samtidig fløj terroristerne et fly ind i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington DC, mens et fjerde fly styrtede ned, fordi passagererne overmandede terroristerne.Handlingen er rigt dokumenteret, men der findes alligevel en usynlig historie. Nemlig den kommunikation som foregik mellem flyledere, myndigheder, alarmberedskab og computere. Og mellem helt almindelige mennesker, som ledte efter deres kære.Det er dokumenteret i et arkiv over den elektroniske kommunikation i tidsrummet, hvor terrorangrebet fandt sted. Organisationen Wikileaks offentliggjorde den information i 2009, hvor blandt andre Techtopias Henrik Føhns fik den overleveret på en USB nøgle af Julian Assange fra Wikileaks.375.000 digitale beskeder som vi nu har brugt ChatGPT til at hjælpe med at finde hoved og hale i. Hør den usynlige historie fra 9/11.Medvirkende:Peter Lauritsen, Professor mso, Informationsvidenskab, Aarhus UniversitetI studiet:Henrik Føhns og Anders BredsdorffLinks:Wikileaks arkivet https://911.wikileaks.org/files/messages_2001_09_11-11_45_2001_09_11-11_49.html

Hvordan spotter man det næste store teknologiske skifte, før alle andre har opdaget det?Det er ambitionen bag Tech10, en ny analyse fra Innovation Centre Denmark. Her har man taget pulsen på Silicon Valley ved at følge to ting, der sjældent lyver: Hvor pengene bevæger sig hen – og hvad forskerne arbejder på.Ved at kombinere milliarder i ventureinvesteringer med data fra videnskabelige publikationer peger analysen på ti teknologiområder, der kan forme de kommende år. Og én teknologi går igen næsten overalt: kunstig intelligens.Men rapporten handler ikke kun om Californien. Den stiller også det mere ubehagelige spørgsmål: Hvor står Danmark i det her kapløb? Hvad betyder udviklingen for vores konkurrenceevne, vores teknologiske suverænitet - og for de job, der kan blive forandret eller automatiseret væk?I denne episode ser vi nærmere på de globale signaler fra Silicon Valley – og på de valg, Danmark står overfor.Medvirkende:Anders Christjansen, Sektorekspert, Innovationcenter Danmark, Silicon Valley

Droner har forandret slagmarken. Det ved vi fra krigen i Ukraine. Flere og flere dansk droner finder vej til Ukraine, fordi det er en teknologi, som udvikler sig hurtigt. Det åbner markedet for start-ups, som søger risikovillig kapital. Forsvarsteknologi er blevet blevet hot blandt investorer, som lægger deres penge i tech start-ups, som kan lave hurtig produktudvikling. Og derfor var forsvarsteknologien repræsenteret med en stor stand på årets start-up konference TechBBQ i Bella Centret.Det handler især om droner og ofte om droner, som er udviklet til civile formål, men let kan bygges om til slagmarken.Techtopia kigger på store droner med maskingevær. Vi lærer at styre dem på et kursus, hvor instruktøren er en AI, og vi hører en analytiker forklare, hvorfor droner og AI tiltrækker store summer af risikovillig kapital for tiden.Medvirkende:Emil Knudsen, technical sales advisor, HectodroneJan D. Johansson, CCO, Small Arms IndustriesAne Storm, CEO, NegsisAnders Christjansen, Sektorekspert, Innovationcenter Danmark, Silicon ValleyLinks:Hectodrone https://www.hectodrone.dk/gallerySmall Arms Industries https://sai.dkNegsis https://www.negsis.comnnovation Centre Denmark https://siliconvalley.um.dk

Du er måske medlem af en forening? Har du tænkt over, at foreninger tit er en underlig tidslomme fra 1980erne? Sådan et sted, hvor mobiltelefoner ikke findes og alting bliver skrevet på skrivemaskine, der måske er elektrisk, og måske er erstattet af et stort gråt monstrum af en computer.Foreningsdanmark er nemlig stort set ikke digitaliseret. Det er måske ligemeget med bordtennisklubben, men flere større foreninger kunne nyde godt af en digital modernisering.Det mener forfatteren til bogen "Foreningsdanmark 2.0" , der er en strategisk og praktisk guide til, hvordan danske foreninger kan overleve og blomstre i en digital tidsalder. Forfatteren Troels Blicher Danielsen argumenterer for, at foreningslivet må gennemgå en gennemgribende transformation ved at integrere data og kunstig intelligens som kernen i deres virke. Gennem eksempler fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, hvor han er direktør, illustreres det, hvordan man kan bevæge sig fra analoge vaner til en kultur præget af digital suverænitet og datadrevet rådgivning, som kan frigøre ressourcer til nærværende service og demokratisk engagement. Overordnet set er budskabet, at fremtidens forening skal forene menneskelig faglighed med moderne teknologi for at forblive en central del af civilsamfundet.Medvirkende:Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, TEKNIQLink:Bogen "Foreningsdanmark 2.0" http://shop.spintype.com/book/forening

Du har måske holdt ferie, men de store sprogmodeller hos OpenAI og Anthropic har arbejdet for fuld tryk.Techtopia besøger AI-ekspert Tim Frank Andersen for at høre hvad, der er sket i løbet af sommeren.Tim Frank Andersen lavet et ugentligt nyhedsbrev om AI-industrien, som skaber overblik for beslutningstagere, der vil vide om brugen af AI i deres virksomhed.Vi kigger nærmere på disse tre historier:AI ekspederer hele opgaverChatGPT Work og andre AI-agenter kan nu levere færdige rapporter, regneark og apps.Skiftet går fra AI som rådgiver til AI som udførende medarbejder – og kræver nye arbejdsgange.Sikkerheden halter bagefterOpenAI, Anthropic og Meta har alle oplevet alvorlige problemer i deres sikkerhedstests.AI-agenter kræver derfor lukkede testmiljøer, klare guardrails og større fokus på menneskelige fejl.AI bliver billigere – men regningen stigerModelpriserne falder kraftigt, men virksomhedernes samlede AI-forbrug vokser endnu hurtigere.Derfor bliver omkostningsstyring og valg af den rette model til den rette opgave en ledelsesopgave.Medvirkende:Tim Frank Andersen, Co-founder, Institute of AILink: Daily AI newsletter: timfrankandersen.com

Forestil dig et direkte demokrati, hvor du ikke bare stemmer hvert fjerde år, men hele tiden er en del af lovgivningsprocessen gennem konstante afsteminger og forslag.Tænk dig politikere med en Trust Pilot score. I stedet for et photoshop manipuleret foto af en politiker, skal politikeren vise sin tillidsscore, der er en illustration af, om vedkommende har gennemført sine løfter eller ført politik til det bedre for samfundet og borgerne. Det hele skal styres fra din smartphone; nærmest som at leje en cykel, bestille et Woltbud eller stemme til Melodi Grand Prix.Techtopia har interviewet forfatteren til bogen“The Next Democracy”.Medvirkende: Erdem Ovacik, forfatter og iværksætterLink: The Next Democracyhttps://www.wiley.com/en-dk/shop/general-introductory-business-management/the-next-democracy-reimagining-how-we-govern-ourselves-through-the-power-of-data-and-markets-p-9781394315390

Den orange scene har i årtier været Roskilde Festivalens vartegn.Det bliver der ikke lavet om på, selvom scenen i 2026 er spritny. Den orange teltdug nærmest skinner selvlysende i solen, og selve scenen er blevet væsentligt større og opgraderet med mere lys og større video projektor for at kunne tilfredsstille vor tids artister og deres imposante sceneshows.Medvirkende:Thomas Sønderby Jepsen, Musikchef, Roskilde Festival

Er AI vores tids digitale atombombe, eller er den en nødvendig løftestang for fremtidens cybersikkerhed? Er et overophedet marked præget af "AI-washing" og aggressive investorer, årsagen til, at AI-virksomheder måske overdriver teknologiens evner. Vi ser nærmere på giganter som OpenAI og Anthropic samt Elon Musks ambitiøse visioner om datacentre i rummet. Hvordan navigerer vi i en verden domineret af amerikanske AI-giganter, og hvad betyder USA’s eksportforbud af de mest avancerede sprogmodeller for den globale udvikling?Kan Europa vinde sin digitale suverænitet tilbage ved at investere i egen forskning og teknologi? Balancen mellem streng regulering og nødvendig innovation er svær, så hvordan vi sikrer en etisk og ansvarligvej for fremtidens AI, fremfor blind afhængighed? Er vi klar til at definerevores egen teknologiske fremtid, eller er vi blot tilskuere til giganternes kamp?Velkommen til en samtale om teknologi, magt, frygt og muligheden for en europæisk vej.Medvirkende:Kaj Grønbæk, Professor, Head of Department, Department of Computer Science, Aarhus University, DenmarkJesper Bove-Nielsen, digital forretningsudvikler og forfatter

Hvis du kigger ind af vinduet i en lukket Føtex eller Netto en sen sommeraften, så får du måske øje på en uventet skikkelse på job i butikken.En robot på størrelse med et ti-tolv årigt barn, der stabler poser med pasta i reolerne. Robotten har en menneskelignende krop med et hoved, to arme og to ben. Og så har den gummisko på.Måske genkender du robotten fra videoer på nettet, hvor kinesiske robotter danser akrobatiske trin eller viser, hvor gode de er til kampsport.Men de selvsamme robotter kan altså også bruges i stedet for ungarbejdere i et dansk supermarked.Deres hjerne er programmeret af den danske start-up HIVE, der som de første i Danmark er begyndt at lave AI til robotters hjerne - læs: styresystem.Techtopia har besøgt HIVE for at hilse på stifteren Jakob Sand og hans robot Danny.Link:HIVEhttps://hiverobots.dk

Krig har ofte drevet teknologiske gennembrud frem. I 1864 blev danskerne og vores allierede mødt af de tyske bagladergeværer, som gav en markant overlegen ildkraft. Under 1. verdenskrig gjorde flyvemaskinen indtog på slagmarken, og luftrummet blev et nyt krigsdomæne. 2. verdenskrig endte med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.Krigen i Ukraine har nu varet længere end 1. verdenskrig, og også her har ny teknologi forandret krigens natur. Droner er blevet et afgørende våben og har ændret måden, man fører krig på.Danmark er i gang med en historisk og dyr oprustning, men opruster vi på den rigtige måde?I tredje og foreløbig sidste afsnit om droner i krig taler Techtopia med professor Jan Damsgaard fra CBS – Copenhagen Business School, som netop har udgivet bogen Digital Suverænitet. Her beskriver han blandt andet, hvordan militær teknologiudvikling forandrer sig, og hvordan Danmark bør gribe sin oprustning an.Link:Jan Damsgaardhttps://www.cbs.dk/research/departments/department-digitalisation/jan-damsgaard

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.Medvirkende: Valeria, Victory DronesLink:Victory Droneshttps://dignitas.fund/victory-drones/

Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder, som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.Medvirkende:Kenneth Geipel, Cofounder, RobottoLink:Robotto:https://robotto.ai

Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.Medvirkende:Kim Bjørn, CEO og stifter af BjooksRasmus Kjærbo, CEO og founder, ComponentalLars Buchholtz JensenCEO Co-founder, Torso ElectronicsMathias KirkegaardCo-Founder at Torso ElectronicsTorso ElectronicsLinks:Superbooth https://www.superbooth.com/de/Bjooks https://bjooks.comComponental https://componental.coTorso Electronics https://torsoelectronics.com

Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.Medvirkende:Jan Damsgaard, professor, CBSLink:“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet

Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået. Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.Techtopia ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".Medvirkende:Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of CommunicationLink:Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.comArtikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/

Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.

Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.Medvirkende:Stefan E. Kristensen, COO, Tekst NodeKris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst NodeLink:https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/

Techtopia 404: Store skiftedag i hele DanmarkStore Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.Medvirkende:Lise Bitsch, initiativtager, Digital StemmeBergliot Christensen, initiativtager, Digital StemmeLukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)Bjarne Oldrup, webudviklerLink:https://www.digitalstemme.dk

I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Du kender frasen: Du er ikke kunden - du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.Techtopia var med.Medvirkende:Mikkeline Thomsen, partner, OsDataMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture PartnersÖzge Sahin, stifter, DyadErik Petri, håndtegnerLink:Rebuild http://www.rebuild.netOs Data https://www.osogdata.dk/enFlorent Venture Partners https://www.florent.vcDyad https://dyad.berlinErik Petri https://www.erikpetri.com

IT og digital teknologi fylder forbavsende lidt i den politiske debat – ingen taler om AI, kryptering, overvågning, cybersikkerhed eller digital suverænitet. Men faktisk findes der i dag et hold politikere på tværs af partierne, som både har indsigt og stærke holdninger til teknologi.I denne udgave af Techtopia bringer vi uddrag fra et IT-politisk valgmøde arrangeret af IDA, Prosa og Dansk IT, hvor otte ordførere diskuterede aktuelle digitale temaer.Du møder Anders Fausbøll (V), Stinus Lindgreen (R), Yildiz Akdogan (S), Alexander Ryle (LA), Emilie Schytte (BP), Noah Sturis (Å), Kim Elmose (SF) og Victor Nordam Suadicani (Ø).Debatten blev styret af Ole Tange, IT-politisk konsulent i Prosa. Vi dykker ned i tre centrale emner: MitID’s begrænsninger på udenlandske mobilplatforme, digital suverænitet og den omdiskuterede chatcontrol.Link:

Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic’s model Claude.Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” - hvordan er man en god forfader.Vi mødte ham på konferencen DLD i München.Medvirkende:Roman Krznaric, filosof og forfatterLinksRoman Krznarichttps://www.romankrznaric.com/aboutDLDhttps://www.dld-conference.com

Fysisk AI er en betegnelse for robotter, der har AI i deres styresystem. De har typisk også “øjne” i form af et kamera og en sprogmodel som “hjerne”.Den type robotter findes allerede hos både danske og internationale virksomheder. Universal Robots i Odense er helt i front med udviklingen af denne type robotter. Større danske virksomheder tager godt imod dem, men når man taler om robotisering i Europa, dukker den samme bekymring hurtigt op: Betyder flere robotter færre arbejdspladser? Ser man på erfaringerne fra Danmark, peger tendensen faktisk i den modsatte retning.Det var budskabet på en halvdagskonference hos Universal Robots i Odense.Dansk Industri, Dansk Metal og vores socialdemokratiske finansminister var enige om, at automatisering gør virksomheder mere konkurrencedygtige, øger kvaliteten og styrker produktiviteten.Automatisering er ikke en trussel mod arbejdspladser. Det er en forudsætning for at bevare dem og skabe nye. Hvis Danmark og Europa skal stå stærkt i de kommende år, kræver det, at vi ser robotisering som en nødvendighed – ikke som en fare. For det handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om velstand, konkurrenceevne og vores evne til at forme fremtidens arbejdsmarked.Medvirkende:Anders Billesø Beck, Vice President for Technology, Universal RobotsLars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DIClaus Jensen, forbundsformand, Dansk MetalNicolai Wammen (S), finansminister

Det er året, hvor din AI er holdt op med bare at svare dig – og i stedet er begyndt at gøre ting for dig.Vi er trådt ind i det, vi kalder den agentiske æra. Glem alt om den passive chatbot, du skriver med, når du keder dig. Vi taler om “robot-butlere”. Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, som har adgang til din computer, og som kan løse komplekse opgaver, mens du ligger og sover. Men… som måske også finder på at ringe til din chef klokken tre om natten, fordi den lige har fundet en “fejl”, den absolut vil rette nu.I dag besøger vi maskinrummet. Vi skal kigge over skulderen på AI-agenter, der handler og pludrer med hinanden på Moltbook – et socialt medie kun for AI-agenter, som mennesker ikke har adgang til. Vi skal møde vores AI butler på OpenClaw, som er eksploderet hurtigere end noget andet i softwarehistorien, og vi skal lige kigge på, hvordan kodning ikke længere går ud på at skrive software. Nu er software noget, man dirigerer – frem for noget, man skriver.Medvirkende:Stephen Schwartz, journalistStephen Wolfram, CEO, WolframClaus Dahl, Director of Machine Learning Assets, VismaLinks:Moltbookhttps://www.moltbook.comOpen Clawhttps://openclaw.ai/blog/introducing-openclawDen smarte stikirenddrenghttps://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:46a8cb68-c9e3-4403-bd4d-fd9264d0c455

Statens It leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. Statens IT leverer it-services til ca. 60.000 medarbejdere i ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.For nylig udrullede de open source hos Færdselsstyrelsen, der som pilotkunde skal være med til at demonstrere, at det sagtens kan lade sig gøre at køre i open source i staten.Men selvom der hermed drosles ned for antallet af Microsoft licenser, betyder pilotprojekt ikke et endegyldigt farvel til Microsoft og andre af de store udbydere.Det handler om øget fleksibilitet og større konkurrence og dermed lavere udgifter til software.Manden bag planen hedder Michael Ørnø. Han er direktør for Statens It, der er den danske stats it-driftsafdeling.Hør ham fortælle i Techtopia.

Et af tidens store emner er, hvordan vi bygger europæiske sociale platforme som alternativ til det amerikanske databetalingsregime af sociale medier.For 20 år siden havde Europa en blomstrende generation af sociale platforme – og de iværksættere, designere og programmører, der byggede dem. En kapacitet og en branche, som er gået tabt.Nu har tidligere EU kommisær Margrethe Vestager og iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal skabt projektet Rebuild, der skal fungere som katalysator for en ny bølge af europæiske platforme ved at samle dem, der kan få det til at ske: iværksættere, pionerer, investorer og digitale ledere.Initiativet er designet til at sætte ting i gang og derefter lukke præcis ét år efter start, så platformene selv kan tage ejerskab over de indsatser, der skal forme branchen det næste årti.I januar fik Rebuild sin europæiske lancering på konferencen DLD i München. Techtopia var med.Medvirkende:Margrethe Vestager, patron, RebuildThomas Madsen-Mygdal, stifter og formand, RebuildLink:https://www.rebuild.net

Hvem der står bag den syndflod af AI slam, som skyller ind over os på de sociale platforme?Det er seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, ekspert i.Han har skrevet en ny bog om kunstig intelligens, og russisk politik med titlen Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?Hør mere i Techtopia med:Flemming Splidsboel,seniorforsker, DIISLinks:Bog:https://butik.information.dk/collections/moderne-ideer/products/hvordan-forsvarer-vi-os-mod-hybridkrigPodcast:https://research.diis.dk/da/publications/de-fcker-med-vores-hjerner-afsnit-1-hvorfor-løgn-føles-bedre-end-/ Foto lavet med AI.

Fra tanke til bevægelse er et fascinerende og banebrydende projekt som den 20-årige Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende ved Aarhus Universitet, har gjort sig bemærket med inden for neurovidenskab. Han udforsker hjernens potentiale til at forudsige frivillige bevægelser og giver et indblik i fremtiden for hjerne-computer-grænseflader, hvor man kan aflæse hjernebølgerne live og fx hjælpe folk, der lider af Parkinsons.Du kan møde Tobias på årets Driving Health Tech konference i IDA onsdag d. 4. februar samt en række andre talere, der gør os klogere på sundhed og teknologi. Driving Health Tech er IDAs store sundhedsteknologiske konference, hvor teknologi, innovation og sundhed mødes. Hvert år samler vi mellem 250-350 deltagere fra hele landet – ingeniører, sundhedsprofessionelle, studerende, iværksættere, forskere og beslutningstagere – for at diskutere og opleve de nyeste teknologier, der former fremtidens sundhedsvæsen.Medvirkende:Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende, AULink:Drivning Health Tech https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program

Hvordan bryder vi afhængigheden af amerikanske tech-giganter - hvis EU-reguleringen ikke går hurtigt nok?I dette afsnit møder vi initiativtagerne bag Digital Stemme til en samtale om digital suverænitet, sunde digitale vaner og hvorfor borgerne skal have en tydeligere plads i den digitale udvikling i Danmark. Med udgangspunkt i konkrete fravalg diskuterer vi netværkseffekter, “adverse interoperability” og de praktiske benspænd, der gør det svært at flytte fællesskaber væk fra Facebook og andre dominerende platforme.Men samtalen handler også om alternativer: europæiske og open source-løsninger, “skiftekits”, og hvordan vi kan gøre det nemmere at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Pointen er ikke at “brænde det hele ned”, men at skabe mere konkurrence, mere kontrol over data - og mere demokrati i de digitale rum.Medvirkende:Bergliot Christensen, medstifter, Foreningen Digital StemmeAstrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medierLinks:Foreningen Digital Stemme: https://www.digitalstemme.dk/

Venezuelas præsident i bikini eller dansende med Trump i lyseblå boxershorts. Mette Frederiksen, der græder over Grønland. To eksempler på videoer på sociale medier i den seneste tid, som begge er relativt nemme at gennemskue som falske, omend en amerikaner uden kendskab til den danske statsminister måske hopper på limpinden.Andre ting kan være mere svære at gennemskue sandhedsværdien af.Professor Peter Dalsgaard (AU) skriver i sin nye bog, at vi i dag bevæger os rundt i en verden af daglige Turingtests. Det vil sige tests, der skal afgøre, om vi udsættes for eller kommunikerer med AI eller mennesker af kød og blod.Peter Dalsgaard mener, at AI forandrer både vores omgivelser og vores måde at være mennesker på.Medvirkende:Peter Dalsgaard, professor I interaktionsdesign, AULinks:Peter Dalsgaard https://www.peterdalsgaard.comBog om AI: https://unipress.dk/udgivelser/a/ai/

404! Den fejlmeddelelse har du sikkert fået en del gange på nettet. Du har klikket på et link, som ender blindt. Indholdet, du søgte, er pist borte.Eller er det nu også forsvundet? Måske er det bare linket, der er dødt, fordi en hjemmesideadministrator har flyttet rundt på nogle ting og ikke orket at reparere alle de døde links, som opstår, når man flytter rundt på sit indhold.Det blev den danske open source programmør Steven Snedker så træt af, at han løste problemet. Med et ganske lille stykke kode fandt han værktøjet, som nu har reddet millioner af websider ud af linkråddenskabens sump til stor fornøjelse for alle os internetbrugere.Medvirkende:Steven Snedker, datalog, vertikal.dkLinks:Stevens historie 1: https://vertikal.dk/linkrot-solved-problemStevens historie 2: https://vertikal.dk/artikler/vertikal-bygger-broer-tanker-uge-302024The Wayback Machine hos the Internet Archive https://web.archive.org

Kan man lave musik, hvis man ikke kan spille en eneste tone? Med de nye AI-værktøjer kan man komme forbløffende langt. Du kan nynne en melodi ind i telefonen, beskrive en stemning, vælge en genre – og få et færdigt nummer tilbage på få minutter. Men hvad sker der egentlig bag kulissen, og hvordan bruger man teknologien på en måde, der stadig føles som ens egen musik?I dette afsnit af Techtopia går Henrik Føhns helt praktisk til værks og viser, hvordan AI kan blive et kreativt værktøj for alle. Vi følger processen fra tilfældig nynnen, over genrevalg, “weirdness”-kontrol og AI-genereret tekst til strygerarrangementer og remix af gamle kassettebånd fra 80’erne. Det handler om at udnytte teknologien kreativt, finde sin egen lyd – og lade AI kaste nye idéer tilbage, som mennesket kan bygge videre på.Links:djay - DJ App AI Mixer: https://apps.apple.com/dk/app/djay-dj-app-ai-mixer/id450527929?l=daMoises: The Musician's App: https://apps.apple.com/dk/app/moises-the-musicians-app/id1515796612?l=daFerrite Recording Studio: https://apps.apple.com/dk/app/ferrite-recording-studio/id1018780185?l=daSuno - AI Songs Music Maker: https://apps.apple.com/dk/app/suno-ai-songs-music-maker/id6480136315?l=daMusic made with assistance from AI (opdateres løbende): https://on.soundcloud.com/U4GQgbxwprFgAGrJ3M

Techtopia 389: AI som kreativt værktøj i musikAI tjenester får på puklen for at krænke komponisters rettigheder og at snuppe jobs fra musikere. Men AI kan også bruges konstruktivt og kreativt, når man arbejder med musik.Musikhistorien er fuld af eksempler på teknologi, som var ildeset ved sin introduktion. Trommemaskiner, synthesizere, samplere og computersoftware i hiphop og popmusik var de seneste eksempler, da generativ AI gjorde sit indtog og ryddede pladen. I dag kan man prompte sig til et hit på sin smartphone uden at have en tone i livet.Men ugens gæst i Techtopia mener, at der er masser af plads til komponister og musikere af kød og blod i fremtidens musikbranche. Der skal nemlig andet og mere til at skabe interessant musik end en prompt.Medvirkende:Troels Abrahamsen, musiker, komponist, IT-udvikler, ContinuousLinks:https://troelsabrahamsen.comFoto er AI genereret med Grok.

Kan man lave musik uden at kunne spille? Ja – i hvert fald gjorde Techtopias vært det, da han som ung lavede punkmusik uden de store færdigheder. Siden har elektroniske instrumenter og software gjort det nemmere for amatører at få et musikalsk udtryk. Men for omkring halvandet år siden skete der noget helt nyt: Generativ AI blev i stand til at skabe musik ud fra en simpel prompt. Man beskriver bare, hvilken slags musik man vil have – og så leverer algoritmen et færdigt nummer.Den mest succesfulde tjeneste er den amerikanske startup Suno, der på knap to år har rundet 100 millioner brugere. Virksomheden er vurderet til omkring 2,5 milliarder dollars (cirka 13 mia. kr.) og har netop rejst yderligere 250 millioner dollars (cirka 1,3 mia. kr.) til at udvide forretningen.Suno hylder kreativitet og giver amatører nye muligheder for at udtrykke sig med tekst og toner gennem en prompt. Men ikke alle ser tjenesten som et fremskridt. Kritikere mener, at Suno fungerer som en gigantisk kopimaskine, der krænker ophavsretten og underminerer musikbranchen.En af dem er den danske rettighedsorganisation KODA, som repræsenterer danske komponister og sangskrivere. KODA har for nylig stævnet Suno for at have brugt dansk musik til at træne deres AI-model uden tilladelse fra kunstnerne.Medvirkende:Nicolai Franck, tech scout, KODALinks:KODAhttps://koda.dk/koda-sagsoeger-suno

Techtopia var på Bogforum i Bellacentret for at tale om, hvordan AI kan skabe værdi på et bæredygtigt grundlag.Forfattersamtale mellem András Acs Pedersen og Thomas Ritter om bøgerne Bæredygtighed i digital praksis og Gunstig intelligens - Sådan skaber din organisation værdi med kunstig intelligens.Medvirkende:Thomas Ritter er professor ved Institut for Strategi og Innovation på Copenhagen Business SchoolAndrás Ács Pedersen er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand. Han underviser og forsker i it-sikkerhed, brugeroplevelser, digital værdiskabelse og bæredygtig it. András er desuden forfatter til lærebøger og holder foredrag inden for det digitale område med fokus på it-sikkerhed og bæredygtighed.Links:Gunstig Intelligens:https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligensBæredygtighed i digital praksis:https://samfundslitteratur.dk/bog/baeredygtighed-i-digital-praksis

AI-assisteret softwareudvikling er rykket fra eksperiment til virkelighed. Men hvad virker – og hvad er bare hype?Kasper Junge og Christian Bech Nørhave tager dig med ind i maskinrummet, hvor AI allerede er en del af udviklingsteamets hverdag. De deler erfaringer med AI i praksis.Det handler ikke om hype, men om hvad der virker i praksis.Hvad AI faktisk kan (og ikke kan) i softwareudviklingFælles sprog og processer: gør AI til en kollega, ikke en gadgetFart kræver retning: klare mål, kodekvalitet og ansvarBrug AI som kraftforstærker – uden at miste kontrollenMedvirkende:Christian Bech Nørhave+20 års erfaring med Digitaliseringsrådgivning+200 foredrag omkring AIBygger nordisk MSP i samarbejde med DevoteamKasper JungeAI Engineer hos DineroVært på Verbos PodcastNordic AI Influencer DAIR Award WinnerLink:vibe-coding.dk

Tænk engang, hvis man kunne bruge hjerneceller fra et menneske til at skabe et neuralt netværk i en computer.Simpelthen bruge naturens egne byggeklodser til at skabe en hurtig, billig og energieffektiv AI.Den vil ikke kunne tænke som os, men dens celler vil sende elektriske signaler, så man kan kommunikere med den, og måske få den til at løse opgaver.Det arbejder forskere alleredes med. De bygger ikke længere computere. De dyrker dem.Små hjerneorganoider, skabt af menneskeceller, der kan kobles op til maskiner og levere energieffektiv regnekraft. De er stadig på forsøgsstadiet, men teknologien bevæger sig.Medvirkende:Fred Jordan, medstifter, Final SparkLink:Final Sparkhttps://finalspark.com

Du har måske selv prøvet det? Chattet lidt med en sprogmodel, når du var i dårligt humør eller havde brug for at få svar på et svært spørgsmål af den personlige slags.Måske har du taget skridtet videre. Du har indledt en samtale. Den har udviklet sig til noget, der ligner en konsultation. Og nu ligger du på briksen og åbner for dine inderste tanker og traumer 24/7.Det hele havner på serverne hos OpenAI i USA. Du burde vide bedre. Men nu har du en, der lytter. Altid. En, der aldrig bliver træt af at lytte til dig.Men det er ikke en god ide. I hvert fald ikke hvis samtalepartneren er en sprogmodel helt uden terapeutisk træning eller viden.Derfor har den danske psykolog og tech-iværksætter Anders Colding-Jørgensen lavet klinikken.ai, hvor uddannede fagfolk kan lave deres egen chatbot til deres patienter. Chatbotten er nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ide indenfor terapi.Hør ham i Techtopia.Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, psykologLink: klinikken.ai

Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.Medvirkende:Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAIKristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAILink:DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.Medvirkende:Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.August Mader, CEO, AirplateLinks:Okapi https://oka.dkAirplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i UkraineFremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.Techtopia 370: Ukraines dronekrigDa Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologiKrigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.Medvirkende:Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.Link:Googles whitepaperhttps://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods - kosmismen - fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.Links:AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHwTsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equationAlexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_BogdanovTranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/Foto genereret med Midjourney

Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.Medvirkende:Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.Tilrettelæggelse og interview: Janni DeneckeRedaktør og vært: Henrik FøhnsLinks:Nanna Iniehttps://www.linkedin.com/in/nannainie/MIT Studiehttps://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/Microsofts studie i AI og kritisk tænkninghttps://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

For nyligt fik vi en ny version af ChatGPT - version 5.0. Og som altid lavede direktøren for OpenAI - firmaet bag ChatGPT - en lang videopræsentation på nettet om fortræffelighederne i den nye version.Direktøren Sam Altmans mission er at skabe en AGI - en artificial general intelligence - altså en kunstig intelligens på højde med eller bedre end den menneskelige intelligens.Nogle AI-forskere hævder, at det ikke kan lade sig gøre med en sprogmodel, der basalt set “bare” er trænet på menneskers kommunikation og derfor laver en slags sandsynlighedsberegning af ords placering i en tekst.Andre AI-forskere, som fx nobelprismodtager og grand old man indenfor AI - Geoffrey Hinton - mener, at vi er ved at skabe en aintelligens, som vil overstige vores, og at konsekvenserne er uoverskuelige og muligvis katastrofale.Har vi fået et værktøj, som rummer menneskehedens og klodens frelse eller er vi på vej mod decideret selvdestruktion? Eller skaber vi måske en alternativ bevidsthed, som vi ikke helt forstår, men som vil indgå i verden i samklang med biologisk skabt bevidsthed? Og hvad er intelligens og bevidsthed egentlig? Og hvordan skaber man sådan det, når vi ikke engang til fulde forstår, hvordan pattedyrs hjerne fungerer?Adjunkt Michal Kosinski fra Stanford University i Californien mener, at vi allerede har skabt en AGI gennem de store sprogmodeller, der ligger bag tjenester som ChatGPT, Gemini og DeepSeek. Hans forskningsinteresser omfatter både menneskelig og kunstig kognition. Hans nuværende arbejde fokuserer på at undersøge de psykologiske processer i store sprogmodeller.Michal var den første, der advarede mod Cambridge Analytica, som førte til skandalen, hvor Facebook blev brugt til at udnytte brugernes data uretmæssigt.Techtopia har mødt ham.Gæst: Mihal Kosinski, assistant professor, Stanford UniversityDesuden et klip fra Instagram med et foredrag af Geoffrey Hinton, AI-udvikler og modtager af Nobelprisen.Link: Mihal Kosinski https://www.michalkosinski.com

Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester.Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.Men måske er det nemmere sagt end gjort.Medvirkende:David Hannemeier Hansson, 37SignalsLone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus KommuneBo Fristed, ITK Aarhus KommuneAmalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data

For nogen lyder det absurd, men for mange er det faktisk almindeligt at have en AI-kæreste. Eller at fortsætte samtalen med en afdød, der er blevet digitaliseret som en avatar. Eller at bruge fx ChatGPT som fortrolig samtalepartner eller terapeut.Techtopia starter efterårssæsonen med en lille serie af podcasts om, hvordan sprogmodeller måske forandrer vores verden og det at være menneske mere, end vi tror.Er det ensom? Er det følgevirkninger af coronanedlukningen? Er det angst for andre menneskers reaktion? Hvorfor bliver vi fortrolige med en sprogmodel i vores mest intime samtaler?Techtopia har mødt etikchefen fra den fransk/amerikanske AI platform Hugging Face. Hun hedder Giada Pistilli og beskæftiger sig med de store sprogmodellers indflydelse på os mennesker. Lige nu skriver hun på en bog om “conversational AI” - kunstig intelligens som samtalepartner.Link:Hugging Face https://huggingface.co

Det meste af nutidens musik skabes eller manipuleres på en computer. Ofte af en enkelt person. Det har gjort mange koncerter til en trist affære, fordi de levende musikere er forsvundet fra scenen. Tilbage er kun en sanger med en computerfil - og måske et par dansere.Derfor var det forfriskende at møde danske Ki! på årets Roskilde Festival. Bandet er et one-man band. Musikken er lavet af én mand i studiet. Men på scenen er Ki! et band med levende musikere, der til gengæld spiller sammen med computerfilerne.Techtopia mødte Ki! backstage til en snak om musikteknologi. Og som bonus hilste vi også på en gæstemusiker med en flot gammel theremin - verdens første elektroniske instrument, hvis historie vi også får.Medvirkende: Ki!Jesper Yebo Reginal, Crunchy FrogDorit Chrysler, thereminkunstner, NY Theremin SocietyLars Varming Jørgensen, Accelerator physicist, CERNLinks:Ki! https://crunchy.dk/collections/ki?srsltid=AfmBOop_4cj4VHYuh6qSFiOQWNLTlL7ylTC78CAmRY4CFpEbpFGAu5VvYebo https://thetremolobeergut.bandcamp.com/album/you-cant-handleDorit Chrysler https://www.doritchrysler.comLars Varming Jørgensen https://indico.cern.ch/event/1395906/sessions/539981/attachments/2822169/4928600/CERN%20–%20Lars%20Jørgensen.pdf

Sparrow Quantum er en dansk startup indenfor kvanteteknologi. I foråret 2025 rejste virksomheden 160 millioner kroner til investering i virksomheden. Avisoverskrifterne udråbte Sparrow Quantum til kvanteteknologiens Nvidia - firmaet hvis chips har revolutioneret AI.Sparrow Quantum har med udgangspunkt i Niels Bohr Instituttet lavet grundforskning om til forretning ved at udvikle en chip, der arbejder med fotonisk kvanteteknologi. Den er slags "lyskanon", der styrer lyset ned på til mindste lyspartikel med meget stor præcision. Det åbner døren til en hel række nye teknologier som for eksempel kvantekommunikation, der er en ny form for sikker kommunikation, som kan sikre mod at kvantecomputere i fremtiden kan bryde vores krypterede koder og information.Det gør Sparrow Quantum til en interessant virksomhed for forsvarsindustrien, og derfor har virksomheden deltaget i Udenrigsministeriets arbejde med kvanteteknologi i regi af NATO.Hør CEO Kurt Stokbro i Sparrow Quantum fortælle historien.Link:https://sparrowquantum.com/

Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst.I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien.Medvirkende:Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhedDitte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, UdenrigsministerietSofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomiEuropas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur.Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa.Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni.Techtopia var med.Medvirkende: Damien Lucas, CEO, ScalewayJensen Huang, CEO, NvidiaEmmanuel Macron, præsident, FrankrigEvan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada

Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.

Siden et af de første videospil - Tennis for Two - tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket?Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer.Medvirkende:Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulentTilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni DeneckeLink til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommerKina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar. Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.I studiet: Henrik Føhns og Albert NyelandMedvirkende:Søren Peter Johansen, robotekspert, DTIChristina Boutrup, journalist med speciale i KinaLinks:Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.Unitree https://www.unitree.com/g1

Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.#techtopiadk #techtopiawashereGæstevært: Albert NyelandMedvirkende:Henrik Føhns, podcastredaktør, TechtopiaAnders Lemke-Holstein, stifter, OaseBjarke Calving Vinding, CEO og stifter, DucklingTue Oxenvad, CEO og udvikler, MeningspunktetKaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus UniversitetHenrik Leschley, direktør og stifter, DigidiAnnemette Broch, direktør og stifter, Data for GoodMikkeline Thomsen, stifter, OsTalEsben Gadsbøll, formand, Danish Tech StartupsLink:Oasehttps://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe

Det er velkendt for de fleste, at forretningsmodellen bag de sociale medier er databetaling. Du får en gratis service, men betaler med dine data, og du er dermed produktet. De færreste tænker måske på, staten har overtaget samme logik i digitaliseringen af velfærdssamfundet. Her er vi også 100 procent transparente, ligesom vi heller ikke har kontrol med brugen af vores egne data.Lige nu indføres nye EU regler, som burde beskytte borgeren bedre, men spørgsmålet er om fremgangsmåden spænder ben for privatlivet? Og samtidig ønsker den danske regering at udvide PETs beføjelser til at overvåge alle danske borgere. Privatlivet i det digitale samfund er med andre ord stærkt presset i 2025.Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har i sit værk “Overvågningskapitalismens Tidsalder” beskrevet, hvordan tech-virksomheder udnytter big data til at forudsige og ændre menneskers adfærd. Datahøst fra smartphones, kameraer og online aktiviteter bruges til at skabe detaljerede profiler af individer. Zuboff introducerer begrebet “Big Other” om et system, der manipulerer menneskers valg for profit. Denne praksis truer ifølge Zuboff demokratiets værdier og individets autonomi.Ifølge Zuboff kan overvågningskapitalismens principper overføres til politik gennem adfærdspsykologien, der hævder, at al menneskelig adfærd er et produkt af målbare eksterne stimuli, som forstås og kontrolleres gennem studier og eksperimenter. Bedre kendt som behaviorisme og populariseret af adfærdspsykologen B.F. Skinner. Sociale medieplatforme er den seneste udgave af det behavioristiske ønske om at styre samfundet gennem videnskabelig observation af sindet via et komplet informationsloop, der skal teste produkter på mennesker, få feedback og redesigne modellen. Man antager, at matematiske datalove gælder for mennesker såvel som for maskiner. Spørgsmålet er, om samme tankesæt har gjort sit indtog i digitaliseringen af den demokratiske velfærdsstat?Gæst er Stephan Engberg fra Priway, der arbejder med beskyttelse af borgerens privatliv.Link: Priway priway.eu

DUCKLING er et nyt medie for unge i alderen 13–19 år – et alternativ til TikTok og Instagram, men med journalistisk substans. Platformen er skabt af journalisterne Bjarke Calvin Vinding og Camilla Gamborg Isaksen samt software-ingeniøren Magnus Stuart Juul. Navnet er inspireret af H.C. Andersens, "Den grimme ælling" – en fortælling om udvikling, potentiale og behovet for lidt hjælp undervejs.Unge fravælger i stigende grad traditionelle medier som aviser og tv. Det ser DUCKLINGs stiftere som et demokratisk problem: Hvis unge aldrig lærer at bruge journalistiske medier, risikerer vi at miste deres perspektiv og deltagelse i samfundsdebatten.Derfor er DUCKLING visuelt og videobaseret med korte, swipebare slides, der kombinerer tekst, billeder og video. Teksten er ikke død – men serveres i små, læsbare bidder, der engagerer unge og motiverer til refleksion. Indholdet tager udgangspunkt i fortællinger: Noget skete, det var svært, jeg løste det – og lærte noget, du måske også kan bruge. 🧠Formatet lægger op til fællesskab og eftertænksomhed frem for overfladisk scrolling. Brugerne kan ikke kun læse – de kan også bidrage og interagere med indholdet. 🌐 Målet er at skabe et digitalt fællesskab, hvor unge bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem – og hvor journalistik bliver relevant for næste generation.Medvirkende:Bjarke Calvin Vinding, stifter, DucklingLinks:Duckling https://www.duckling.co/da

For nyligt lancerede OpenAI en ny kraftfuld version af ChatGPTs evne til at lave fotos. Igen blussede diskussionerne op om krænkelse af ophavsret, og om hvorvidt generativ AI overhovedet kan skabe original kunst.Den danske kunstner Jes Brinch vender diskussionen på hovedet: I stedet for at prompte ChatGPT til at lave kunst, så bad han den kunstige intelligens om at lave en prompt til ham, så han kunne lave det maleri, som ChatGPT gerne ville se. Det blev til en lang samtale om kunst mellem maler og computer.Resultatet kan nu ses i Jes Brinchs atelier, og Techtopia lagde vejen forbi til fernisering.Medvirkende:Jes Brinch, kunstnerChatGPT, idemagerHenrik Føhns, tilfældig forbipasserendeLink:Jes Brinch https://www.brinch-visby-wunderkammer.dk/udstilling/

Utilfredsheden med de amerikanske og kinesiske sociale medieplatforme breder sig. Politiske udvalg skriver rapporter om regulering. EU vedtager love. Meta og X støtter op omkring Trumpregeringen i håbet om at kunne undgå EU-lovgivning. Og debatklimaet på X bliver stadig mere giftigt, mens Facebook tilsyneladende er robotternes foretrukne medie.Midt i det hele er 22.000 danskere i klemme. De administrerer og mødes i 9.000 Facebook grupper, men debatten og den gode tone har trange kår, blandt andet fordi Facebooks ejer Meta arbejder mere imod end med sine brugere.Derfor har vi brug for danske og europæiske platforme, hvor vi kan mødes uden at blive dataobjekter i databetalingstjenesternes annoncemaskiner eller at blive stopfodret med misinformation.I Techtopias serie om alternativer til datakapitalismen har vi i denne uge fundet et nærmest flyvefærdigt projekt lavet af det danske analysekooperativ Analyse og Tal.De vil skabe et digitalt civilsamfund baseret på andelstanken og brugernes ønsker og behov. De har et koncept, en tidsplan og et budget.Medvirkende:Mikkeline Thomsen og Niels Chemitz, Analyse og TalLinks:Analyse og Tal https://www.ogtal.dkMeet-Up i IDA om at bygge en dansk social medieplatform - TILMELD DIG HER: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/sociale-medier-naeste-generation-360376

Digitale stemmesystemer er ikke slået igennem ved Folketingsvalg, men i foreningsdanmark har det danske firma Assembly Voting stor succes med deres kryptografiske valgsystem.I foråret 2025 vælger IDAs medlemmer, hvem der skal sidde i Repræsentantskabet - IDAs svar på Folketinget. Repræsentantskabet består af 65 IDA-medlemmer fra politiske lister (’partier’) med hver deres mærkesager. Sammen sætter de retningen for IDAs arbejde og vælger formand og Hovedbestyrelse.Alle betalende kandidatmedlemmer i IDA, der er indmeldt pr. 1. marts 2025, har stemmeret. Ved IDAvalget vælges de 61 færdiguddannede medlemmer til Repræsentantskabet. De resterende 4 medlemmer vælges blandt studiemedlemmerne i IDA STEM Students.Valget afvikles digitalt og i denne udgave af Techtopia forklarer Jacob Gyllenkærne og Alexander Ibsen fra Assembly Voting, hvordan deres system fungerer med avanceret kryptografi, der sikrer anonymitet og nøjagtighed.Systemet anvender en distribueret tillidsmodel, hvor flere parter sikrer, at ingen enkelt aktør kan manipulere resultaterne. Stemmerne er krypterede og kan kun dekrypteres af flere betroede parter sammen. Zero-knowledge proofs og mixnet-teknologier beskytter vælgernes anonymitet og stemmernes integritet. Fremtidige trusler som kvantecomputere imødegås med "everlasting privacy".Medvirkende:Jacob Gyldenkærne, CEO, Assembly VotingAlexander Ibsen, tech lead, Assembly VotingLinks:Assembly Voting https://assemblyvoting.comIDA VALG https://candidacy1.assembly-voting.com/ida_representantskabsvalg_2025

Generativ AI, såsom Microsoft Copilot og ChatGPT, er blevet et uundværligt værktøj, som mange af os bruger dagligt på arbejdet. Typisk foregår denne interaktion én-til-én, når vi sidder alene foran vores computer. Men forestil dig nu, at du træder ind i et mødelokale, hvor en AI deltager aktivt i mødet. Denne AI kan bidrage med viden fra internettet, dykke ned i virksomhedens eksisterende vidensbase eller huske og genanvende information fra tidligere møder om samme emne. Denne type generativ AI kaldes en agent, og en sådan agent, der deltager i møder og bidrager ved bordet, er præcis, hvad den århusiansk startup Proem er i gang med at udvikle. Medvirkende: Mads Rydahl, CPO, Proem Link: Proem: https://about.proem.ai

Debatten raser om, hvorvidt vil skal vriste os ud af de amerikanske techgiganters dominans. Flere ser løsningen som at bygge vores egne sociale medie platforme i Europa. Men det kræver, at vi er realistiske omkring den nødvendige investering og det er vi ikke altid, hævder professor Kaj Grønbæk, der er leder af Datalogi på Aarhus Universitet. Foranlediget af de mange forslag om at bygge et dansk eller europæisk svar på Facebook med flere, har han lavet regnestykket. Hvad koster det at bygge og drive en europæisk platform i stil med Facebook. Hans konklusion er en meget stor udgift samt en voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft. Techtopia tog til Aarhus for at knække utopiske nødder med Kaj Grønbæk. Hør om regnestykket, hvorfor vi er havnet her - og hvad der skal til at løfte opgaven. Medvirkende: Kaj Grønbæk, professor og institutleder, Datalogi, Aarhus Universitet Links: Kaj Grønbæks beregning https://www.linkedin.com/posts/kgronbak_forslag-til-et-europ%C3%A6isk-socialt-medie-activity-7288831724262764544-hw6d?utm_source=shareutm_medium=member_desktoprcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk Kaj Grønbæks tanker om Digitaliseringsministeriets principper om techgiganter https://www.linkedin.com/posts/kgronbak_tech-giganters-rolle-som-digital-infrastruktur-activity-7300829300163846146-YPkx?utm_source=shareutm_medium=member_desktoprcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk Henrik Føhns’ forslag til et europæisk socialt medie https://www.linkedin.com/posts/henrikfohns_forslag-til-et-europ%C3%A6isk-socialt-medie-activity-7283796134475542528-L9Md?utm_source=shareutm_medium=member_desktoprcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk

Den delvist dansk-ejede ingeniørvirksomhed Quantum Machines har rejst 1,2 milliarder kroner i risikovillig kapital. Firmaet har delvist sin oprindelse i den danske virksomhed QDevil, der startede som et forskningsprojekt på Københavns Universitet, men for ti år siden blev til en virksomhed, der i dag leverer udstyr til næsten alle producenter af kvantecomputere. Det helt unikke ved Quantum Machines er, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark, og derfor vil de mange penge også gå til at sikre danske arbejdspladser indenfor deep-tech. Techtopia har tidligere besøgt Quantum Machines og stifteren Jonatan Kutchinsky. Og nu vender vi tilbage for at høre om firmaets succes. Quantum Machines har efter fusionen i 2022 etableret sig som en førende spiller i udviklingen af kontrolsystemer til kvantecomputere. Virksomheden er på forkant med udviklingen af den næste generation af kvantecomputere med tusindvis af såkaldte qubits, og blandt investorerne er PSG Equity, Intel Capital og Red Dot Capital Partners. Hør hvordan dansk teknologi er med til at drive udviklingen af fremtidens kvantecomputere – og hvorfor Danmark står stærkt i det globale kvantecomputerkapløb. Medvirkende: Jonatan Kutchinsky, medstifter af QDevil og del af ledelsen i Quantum Machines Sofie Lindskov Hansen, Senior Quantum Advisor hos den danske techambassadør Links: Quantum Machineshttps://www.quantum-machines.co/about/ Techambassadørens strategi - herunder kvantecomputerehttps://techamb.um.dk/strategy Techtopias tidligere dækning af kvantecomputere https://funza.wordpress.com/2025/03/02/techtopia-arkiv-kvantecomputere/

Verden investerer massivt i generativ AI – USA, Kina og EU poster milliarder i teknologien, men én ting tales der ikke meget om: energiforbruget. Hvor meget strøm sluger de store sprogmodeller som ChatGPT egentlig? Hvor meget vand kræver det at holde datacentrene kølige? Og hvorfor er det kun techgiganterne selv, der kender de reelle tal? Techtopia dykker ned i AI’s klimaaftryk. Vi tager dig med til Paris, hvor Forum on Sustainable AI fandt sted med deltagelse af OECD, UNESCO, FN, Nvidia, Google og førende forskere. Det blev diskuteret, hvordan vi kan udnytte potentialet i AI uden at gøre teknologien til en ressourcekrævende trussel mod miljøet. Medvirkende: Digitaliseringspolitisk chef i IDA, Grit Munk Links: Coalition for Sustainable AI https://www.sustainableaicoalition.org

EU satser €200 mia. på AI "Plug baby, plug!" – sådan lød det fra den franske præsident Emmanuel Macron på den første dag af AI Action Summit i Paris. Hans budskab var klart: Nu skal den europæiske AI-branche for alvor boostes. Grand Palais var fyldt til bristepunktet med tech-direktører og toppolitikere fra hele verden, og blandt dem var også EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen. Hun kunne afsløre, hvorfor konferencen har skiftet navn fra AI Safety Summit til AI Action Summit – og ja, der var penge med i gaveposen. Macron hælder hele 109 milliarder euro i fransk AI, men han var ikke den eneste, der kom med store beløb. Dagen efter gik von der Leyen på scenen og fulgte trop med europæiske investeringer. Men var det hele bare debat og skåltaler? Hvad skete der egentlig blandt forskerne og virksomhederne? Fik de, hvad de ønskede, eller handlede deres samtaler om helt andre ting end penge og geopolitik? Vi taler med Nikolaj Munch Andersen, in-house AI-specialist i Udenrigsministeriet, som har brugt to dage sammen med forskerne på det franske polytekniske universitet – dér, hvor eliten af den franske tech-industri bliver uddannet. Lyt med i denne episode af Techtopia, hvor vi tager dig med til AI Action Summit i Paris! Medvirkende: Nikolaj Much Andersen, AI-specialist,chefkonsulent, udenrigsministeriet Links: EU launches InvestAI initiative to mobilise €200 billion of investment in artificial intelligence | Shaping Europe’s digital future Artificial Intelligence Action Summit

Hvis du er én af de mange, som gerne vil sige farvel til Zuckerbergs Meta og Musks X, så kan du måske finde ro i din digitale sjæl hos danske Oase. Det er en dansk platform til chat og grupper lavet af en dansk programmør i protest mod, at udenlandske databetalingsplatforme er den eneste mulighed for at organisere sig online, hvis man fx har en sportsklub, en forening eller et arrangement. Interviewet med manden bag Oase er det første af en række podcasts, hvor Techtopia tager pulsen på alternativer til overvågningskapitalismen. Alternativer som ikke misbruger borgernes data, og som er skabt helt eller delvist i Europa. Ideen udspringer af en klumme, som Techtopias vært Henrik Føhns skrev i dagbladet Politiken i 2018, og som fornyligt fik en renæssance på LinkedIn. Hør mere i Techtopia. Medvirkende: Anders Lembke-Holstein Oase - Tech til fællesskab. Founder. Initiativtager til skærmsundbarndom.dk. Tidligere arkitekt og teknisk lead på Zetland. Links: Oase: https://oase.app Henrik Føhns’ forslag på LinkedIn: https://www.linkedin.com/posts/henrikfohns_forslag-til-et-europ%C3%A6isk-socialt-medie-activity-7283796134475542528-L9Md?utm_source=shareutm_medium=member_desktoprcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk

Den største tech-nyhed den sidste uges tid er fremkomsten af den kinesiske generative AI DeepSeek. Ikke alene har den vist sig at være lige så effektiv og god som markedslederen ChatGPT fra amerikanske OpenAI. Den er også open source og gratis. Og så har den torpederet verdens mest værdifulde selskab, Nvidia, der har fået barberet 600 milliarder dollars af sin børsværdi takket være den kinesiske opkomling. Nvidia har næsten monopol på at lave de chips, som bruges til at lave generativ AI. På trods af amerikansk handelsblokade af Kina har DeepSeek disrupted disrupterne i Silicon Valley. Er det en forbigående trend eller er vi vidner til en ny teknologisk verdensorden? (Episode foto er lavet med Grok AI) Medvirkende: Rolf Ask Clausen, senior konsulent, IDA Jesper Bove-Nielsen, forfatter og CEO Spintype Links: Gpt torsdag med Rolf Ask Clausen https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/gpt-torsdag-vidensdeling-om-chatgpt-og-andre-ai-vaerktojer-9-359157 Jesper Bove-Nielsen https://www.linkedin.com/in/bovenielsen/?originalSubdomain=dk Wired Magazine om Deep Seeks safety guardrails https://www.wired.com/story/deepseeks-ai-jailbreak-prompt-injection-attacks/ The Economist The story of Liang Wenfeng, the model-maker’s mysterious founder https://www.economist.com/business/2025/01/29/deepseek-poses-a-challenge-to-beijing-as-much-as-to-silicon-valley

Romerne brugte angiveligt en elektrisk rokke til at kurere hovedpine. De lagde simpelthen fisken på patientens pande. Asterix sagde altid, at romerne var skøre, men i det her tilfælde er der noget om snakken. Ideen om at sende elektriske signaler ind i hjernen som medicin er i hvert fald omdrejningspunkt for et svensk forskningsprojekt. Man har i en del år benyttet sig af såkaldt deep brain stimulation - DBS - blandt andet til at dæmpe rysten hos Parkinson patienter. Man borer to huller i kraniet på patienten. To elektroder placeres i hjernen. Det kaldes dyb hjernestimulation og sætter lægevidenskaben i stand til at korrigere vores humør, påvirke vores lyster og ændre på vores personlighed. Teknologien bruges også til at helbrede epilepsi. Men metoden er ikke uden problemer. Elektroderne sidder på en meget tynd ståltråd som skubbes ind i hjernen, hvilket kan give forskellige bivirkninger. Og det er her, at molekylærbiolog og ekspert i elektrisk medicin Hanne Biesmans fra Linkøbing Universitetet i Sverige kommer ind i billedet. Hun forsker i at lave en gele, som er elektrisk ledede, men i stand til at smelte sammen med hjernevævet. Den størkner til en fleksibel elektrode, der tilpasser sig hjernens naturlige form og struktur. Denne metode sigter mod at reducere vævsskader og forbedre nøjagtigheden og effektiviteten af hjernestimulation, hvilket gør behandlingen sikrere og mere tilpasningsdygtig for patienter. Udover at høre Hanne Biesmans her i Techtopia, så kan du møde hende på IDAs konference Driving Health Tech i Aalborg d. 4. februar sammen med en masse andre frontløbere på sundhedsteknologi. Du kommer blandt andet til at høre om den nye AI supercomputer Gefion og om teknologi, der kan hjælpe patienter, som går rundt og falder. Og så er Henrik Føhns fra Techtopia ordstyrer på konferencen. Medvirkende: Hanne Biesmans, biomedicinsk forsker med specialisering i molekylærbiologi og bioelektronik. Skriver ph.d. på Laboratoriet for Organisk Elektronik på eNeuroPharma-projektet. Links: Driving Health Tech: https://ida.dk/media/16271/dht25_program.pdf Hanne Biesmans: https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program/hanne-biesmans

Deler du dine fotos med andre på nettet? Har du oplevet, at dine måske meget personlige og private fotos dukker op i sammenhænge og på websteder, som du ikke har forestillet dig? Det skete for en af Thomas‘ veninder, som bad om hjælp. Det resulterede i, at Thomas startede en virksomhed, der laver avanceret kryptering til beskyttelse af fotos. Men det er dyrt at starte en teknologitung virksomhed fra bunden. Ikke mindst når den ligger i Odense, og kunderne er de store, tunge sociale netværk i Silicon Valley og investorerne samme sted. Techtopia mødte iværksætteren Thomas Eriksson til til den globale techbranches årlige fætter-kusine fest i München. Den hedder DLD og er en eksklusiv klub, hvor man kun kommer, hvis man er inviteret. Og det var Thomas med sin virksomhed Sasha, der betyder “safe share”. Link: Sashahttps://www.sasha.eu

Stormflod, epidemier, cyberangreb, Putins hackere og atommissiler. Truslerne mod vores smørhul vokser i disse år. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedt til at ride stormen af. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA konkluderer, at vi står til en halvlunken mellemkarakter. Ifølge et panel af 1500 IDA-eksperter indenfor et bredt felt, så er det danske kriseberedskab hverken katastrofalt dårligt eller fremragende. Og det er et problem, som skal løses. Derfor afholdt IDA en stor konference, som Techtopia tog pulsen på. Hvad siger undersøgelsen? Hvem truer os? Hvorfor er cybersikkerheden ikke i top? Og hvad er digital prepping? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS Anders Overvad, cheføkonom, IDA Jacob Herbst, CTO, Dubex Mikael Ekman, politisk chef, Microsoft Links: IDA Kritisk Infrastruktur https://ida.dk/kritisk-infrastruktur

Krigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi. Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber. Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi. Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass. Links: DarkStarhttps://darkstar.ee

Er du også X-et ud af X? Træt af Elon Musk og pøblen på det tidligere Twitter. Det sociale medie, hvor politikere, akademikere, konsulenter, mediefolk og tech-geeks tidligere slog deres folder med 140 anslag, som var de deltagere i en evighedsudgave af æggehovedsnakken på DR2s debatprogram Deadline, indtil Elon Musk ødelagde festen. Frelsen er kommet i form af BlueSky, der til forveksling ligner det gamle Twitter, og de gamle tweeps startede deres Exodus i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg. I slutningen af november var BlueSky vokset fra ingenting til at have over 23 millioner brugere inklusive 40.000 danskere. Hvad skete der? Er BlueSky et reelt alternativ til X? Og hvordan kommer du til at flyve på den blå himmel? Techtopia har spurgt en lille håndfuld Twitterveteraner, der nu er pionerer på BlueSky. Medvirkende: Anders Høeg Nissen; tech-formidler og podcaster Bjarne Tveskov; tech-specialist og forretningsudvikler Didde Elnif; lektor i journalistik på SDU Ernst Poulsen; techjournalist og fotograf Link: BlueSky https://bsky.app/

Briller med indbygget computerskærm, telefon og AI gør sig nu for alvor gældende i udbuddet af gadgets. Metas Raybans med indbygget kamera og internetadgang har været på markedet i et stykke tid, omend brillens AI funktioner ikke er tilgængelige i EU. Og nu er der kommet en ny brille i butikkerne. Den er produceret af firmaet Even Realities, som involverer både kinesiske, tyske og danske udviklere. Den har ikke kamera, men den har til gengæld en computerskærm indbygget i brilleglasset. Metaverse-eksperten Therkel Sand Therkelsen har begge briller med i studiet til en snak med Techtopias vært Henrik Føhns. De diskuterer, hvordan briller kan bringe kontekstuelle AI-assistenter ind i din hverdag. Fordelene og udfordringerne ved teknologi, der gør verden "gennemsigtig". De etiske og sociale dilemmaer ved at integrere kameraer og AI i almindelige briller. Hvad fremtiden byder på for wearable tech – fra superkræfter til privatlivets grænser. Kan brillerne guide os til bedre produktivitet og effektivitet, eller risikerer vi at ofre vores privatliv? Og hvad med kreativitet og fordybelse – kan vi stadig finde plads til det i en digitaliseret hverdag med always-online briller på næsen? Medvirkende: Therkel Sand Therkelsen - stifter af Realitet.io Links: Realities Konference https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/realities-vr-and-wearable-technology-357091 Meta Raybans https://www.ray-ban.com/denmark/ray-ban-meta-smart-glasses Even Realities https://www.evenrealities.com/en-DK/

Sundhedsdata er et af de hotteste emner lige nu. Data, der kan hjælpe os med at forstå kroppens funktioner, diagnosticere sygdomme og finde nye måder at håndtere kroniske lidelser på. Men når det kommer til sundhed, er der en vigtig forskel: Vi mennesker er ikke ens. Kvinders biologi bringer unikke behov og udfordringer med sig, som kræver specifikke teknologiske løsninger. I denne episode dykker vi ned i den spirende femtech-industri – en verden af innovation, der spænder fra apps og wearables til medicinsk udstyr og forbrugerprodukter, der fokuserer på kvinders sundhed. Vi udforsker, hvordan teknologi bruges til at samle og analysere data om alt fra menstruation og fertilitet til graviditet og menopause. Men det er ikke uden udfordringer. Femtech-branchen står over for barrierer som manglende adgang til data, begrænset forskning og vanskeligheder med at tiltrække investeringer i en finansverden, der ofte er præget af mænd. Vi får indblik fra to spændende interviews: Først med Kathrin Folkendt, grundlæggeren af nyhedsbrevet Femtech Insider, som vi mødte på TechBBQ. Dernæst taler vi med CEO Colleen Acosta fra femtechvirksomheden Freya, der arbejder med teknologi indenfor kvindelig fysiologi. Links: Femtech Insiderhttps://femtechinsider.com Freya:https://freyabiosciences.com

Verdens rigeste mand, Elon Musk, er den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trumps nyeste og bedste ven. Musk støttede Trumps kampagne med millioner af dollars og spillede en meget aktiv rolle i vælgermøderne, især i svingstaterne. Nu er valget overstået, og spørgsmålet er, hvad Elon Musk får til gengæld for sin indsats? Hvilken indflydelse vil hans nære forhold til Donald Trump have på hans forretninger? Hvordan kommer det til at påvirke Tesla, og hvordan vil det påvirke SpaceX som leverandør til NASA? Vil Elon Musk få en formel plads i Det Hvide Hus? Techtopia har kontaktet Brad Templeton, der er ekspert i selvkørende biler og en mangeårig aktør i den amerikanske tech-branche i Silicon Valley for at høre hans vurdering, som han netop har beskrevet i en klumme i Forbes Magazine. Medvirkende: Brad Templeton - Software ingeniør, IT ekspert og foredragsholder Link: Brad Templetons klumme https://www.forbes.com/sites/bradtempleton/2024/11/07/musks-political-efforts-paid-off-what-about-for-tesla-robotaxis/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1Y-tiZPMbn4T9xCCUDCVx_HSadVyqqQndG15h_dLwLAMSGzowM-0W_rYs_aem_d9II_8BJ0rQH1G3hh-UdHg Brad Templetons hjemmeside: https://www.templetons.com/brad/

I dagens episode dykker vi ned i lydteknologiens kreative verden med Dubby – en ny danskudviklet lydeffektenhed fra Componental. Dubby kombinerer hardware og software og giver brugerne mulighed for at eksperimentere og skabe deres eget lydunivers gennem et innovativt og brugervenligt værktøj, inspireret af musikgenren dub. Medstifter af Componental, Rasmus Kjærbo, fortæller om virksomhedens rejse fra idé til Kickstarter-succes og ambitionerne om at gøre lydteknologi tilgængelig for musikere, producere og kreative sjæle. Hør historien om, hvordan Dubby kan forandre din lydoplevelse, og om fremtidsplanerne for dansk lydteknologi. Medvirkende: Rasmus Kjærbo – medstifter og leder af Componental Links: Dubby - The Flexible Music Multi-Tool for Producers and DJs by Componental — Kickstarter Componental | Exciting Open Audio Hardware

3D print er meget mere end plasticdimser og reservedele. Nu kan man også printe mad. Vi har længe talte om kunstigt kød, men det er blevet overhalet af laksen. Den østrigske startup Revo-Foods har bygget sit eget produktionsapparat, hvor de printer vegansk mad. Og laks er den hidtige krone på værket. Techtopia smagte den 3D printede laks på årets AMSummit, hvor man også kunne høre om 3D printede kantsten, rev til havbiologi og et kommende 3D printet kollegie i Holstebro. Medvirkende: Lasse Olesen, co-founder, Erle Tek Mikkel Birch, co-founder og CEO, Stone Reefs Manuel Lachmayr, CTO og co-founder, Revo-Foods Links: Erle Tek: https://www.linkedin.com/posts/erle-tek_erletek-newconstructionera-activity-7177245241261912065-P3vq/ Stone Reefs www.stonereefs.dk Revo-Foods revo-foods.com

For 15 år siden var 3D-print, hvor printere fremstiller fysiske genstande frem for tekst, en af de mest hypede teknologier – ligesom generativ AI er i dag. Dengang blev 3D-printere spået at blive den næste store IT-revolution, og vi forventede snart at have en stående derhjemme. Det skete dog ikke helt som forudset, men i industrien har 3D-print taget store skridt og bruges nu til alt fra skibsmotordele til briller og raketkomponenter. I denne episode møder vi modedesigneren Brigitte Kock, der printer sit eget tøj hjemme i stuen og drømmer om, at vi alle kan gøre det samme i fremtiden. Vi tager også et kig tilbage på den første skrivebords-3D-printer fra 2009 og udforsker, hvordan 3D-print fungerer i hjemmet. Du kan møde Brigitte Kock og hendes 3D-printede fashion til AM Summit i Øksnehallen i København, torsdag den 24. oktober, hvor der også er spændende talere fra store industrivirksomheder. Medvirkende: Brigitte Kock – Modular 3D designer Links: AM-Summithttps://amsummit.dk Brigitte Kockhttps://variableseams.com

Vi fortsætter debatten om, hvordan generativ AI forandrer musikbranchen. I sidste uge undersøgte vi de nyeste AI-værktøjer, der gør det muligt for amatører at skabe musik uden at kunne synge, spille eller læse noder. Denne gang stiller vi spørgsmålet: Er det kreativitet eller plagiat, når AI giver os muligheden for at skabe popmusik på nye måder? Den britiske journalist og rådgiver i musikbranchen, Chris Cooke, beskæftiger sig indgående med AI i forbindelse med musikproduktion og jura. Herefter får vi selskab af Morten Wagner, CTO hos Trifork, der udvikler digitale løsninger til blandt andet det offentlige. Morten er også en passioneret hobbymusiker og komponist, der bruger AI som en del af sin musikskabelse. Der er mange udfordringer, når det gælder AI's indflydelse på kunstnere, komponister og pladeselskaber. Men én ting er sikkert: Juristerne står klar til at forme fremtiden for musikproduktion. Medvirkende: Chris Cooke, journalist for CMUMorten Wagner, CTO hos Trifork Links: Chris Cooke:https://mynameischriscooke.com MortenWagner/Popgoblin:https://open.spotify.com/artist/2isY5cmtn3XYzQuDOyyAZ3?si=lU5qEZDESdSPhUbUHLvO0w Henrik Føhns' personlige AI pophits playliste: https://soundcloud.com/funzafunza/sets/ai-music-songs-partially-or

I denne episode af Techtopia tager vi et nærmere kig på AI-genereret musik og de udfordringer det skaber for musikbranchen. Tech-scout Nicolai Franck fra Koda forklarer, hvordan tjenester som Suno og Udio bruger generativ AI til at skabe musik ud fra ophavsretligt beskyttede værker – uden tilladelse. Vi taler om, hvordan AI-teknologi både kan åbne for nye kreative muligheder, men også true de mennesker, der lever af at lave musik. Vi undersøger, hvordan AI kan forandre måden, vi skaber og lytter til musik på, og hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser det har for komponister og musikere. Medvirkende: Nicolai Franck, Techscout hos Koda Links: Koda Suno Udio Playliste: Henrik Føhns’ personlige AI pophits https://soundcloud.com/funzafunza/sets/ai-music-songs-partially-or

Dansk programmør har skrevet kode til en AI, der både kan lave podcast, lydfortællinger og skrive bøger - tager den jobs fra mennesker eller er den det ultimative kreative værktøj? I episode 340 hørte vi om Googles NotebookLM, der kan lave podcast med AI-værter. Kæben hang nede på brystet, men en dansk programmør demonstrerede det samme på en Demo-Dag for et år siden. Og han har taget flere skridt videre end Google, idet hans AI nu både kan skabe lydfortællinger med musik, reallyd og dramaturgi samt skrive bøger, som han sælger på Amazon. Han besøger Techtopia og fortæller om sit arbejde og sine visioner, mens hans AI koger en podcast sammen på hans bærbare computer. Vi slutter af med at høre den. Det er lidt ligesom tv-køkkenet, vi snyder bare ikke; det er live. Medvirkende: Rune Vendler, programmør Links: Rune Vendlerhttps://www.anypod.io Demo Daghttp://demodag.org/demodag-37-ey-ey-my-my-demodag-will-never-die/

De to værter er nærmest overgearet friske. De vælter ud af mine høretelefoner i en voldsomt energisk samtale, der får mig til at glemme, at de slet ikke er rigtige mennesker. Manden og kvinden, der diskuterer AI i min podcast-app, er nemlig selv AI. Udviklet af Google. Med den nye opdatering af Googles AI NotebookLM er der sket noget uventet: en funktion, der tilfældigt blev lanceret, har potentialet til at revolutionere podcast-verdenen. NotebookLM er primært designet som et avanceret noteværktøj, men med den seneste opdatering kan den nu automatisk skabe samtaler mellem to virtuelle værter ud fra ethvert skriftligt indhold. Resultatet er en forbløffende realistisk og livlig podcastoplevelse, der hurtigt kan omdanne nyhedsbreve, rapporter eller andre tekster til levende samtaler. Flere ser dette som et spændende eksperiment, hvor det er muligt at få hurtige, koncentrerede lydversioner af komplekse tekster. Selvom kvaliteten er høj, er der dog også udfordringer og etiske overvejelser, da indholdet er skabt af AI uden menneskelig redigering eller kontrol. Teknologien rejser spørgsmål om autenticitet og troværdighed, og hvordan AI vil påvirke det traditionelle medielandskab. Vil vi fremover lytte til podcasts skabt af mennesker eller maskiner? I studiet hos Henrik Føhns: Tim Frank Andersen, Institute of AI Jan Birkemose, Medietrends Links: NotebookLM https://notebooklm.google.com Institute of AI https://instituteof.ai/ Medietrends https://www.medietrends.dk/ Spamsongs https://digidi.net/spamsongs

Kyiv Independent is an independent digital media outlet that delivers news from Ukraine in English to millions of readers globally via platforms such as X and Telegram. Here, the war between Russia and Ukraine is covered closely. As the name suggests, journalists at the media take pride in being independent. The Kyiv Independent is also partly owned by the employees. In November 2021, all journalists at the Ukrainian newspaper Kyiv Post were fired by the owner, who was dissatisfied with their critical coverage of the Ukrainian authorities. The journalists would not let their news coverage be controlled by the owner, who then chose to fire them all. Instead of giving up, the fired team founded a new media outlet that they called the Kyiv Independent. Jnomics, an international media consultancy with Ukrainian roots, co-founded the publication and just three months after the Kyiv Independent was launched, Russia invaded Ukraine. The Kyiv Independent is published in English and has become an important source of news from Ukraine for millions of people around the world during the war against Russia. The general manager Zakhar Protsiuk visited Copenhagen, where he participated in the TechBBQ conference, and he also had room for a chat with Techtopia. Participants: Zakhar Protsiuk, COO - Chief Operating Officer

Kyiv Independent er et uafhængigt digitalt medie, der på engelsk formidler nyheder fra Ukraine til millioner af læsere over hele verden. Især X og Telegram er vigtige kanaler til at sprede indholdet. Kyiv Independent dækker krigen mellem Rusland og Ukraine tæt. Som navnet antyder, så sætter journalisterne på mediet en ære i at være uafhængige. Kyiv Independent er også delvist ejet af medarbejderne. I november 2021 blev alle journalister på den ukrainske avis Kyiv Post fyret af ejeren, som var utilfreds med deres kritiske dækning af de ukrainske myndigheder. Journalisterne ville ikke lade deres nyhedsdækning styre af ejeren, som så valgte at fyre dem alle sammen. I stedet for at give op grundlagde det fyrede team et nyt medie, som de kaldte Kyiv Independent. Jnomics, en international mediekonsulentvirksomhed med ukrainske rødder, var med til at stifte udgivelsen og kun tre måneder efter Kyiv Independent blev lanceret, invaderede Rusland Ukraine. Kyiv Independent udkommer på engelsk og er blevet en vigtig nyhedskilde fra Ukraine for millioner af mennesker verden over under krigen mod Rusland. Den daglige leder Zakhar Protsiuk besøgte i denne uge København, hvor han deltog i konferencen TechBBQ, og han havde også lige plads til en snak med Techtopia. Link til Kyiv Independent https://kyivindependent.com

Er Telegrams ejer skyld i børneporno og narkohandel, som brugere af platformen svælger sig i? Ja, siger fransk anklagemyndighed. Nej, siger Elon Musk. Beskedplatformen Telegram er en usædvanlig størrelse. Den er det mest brugte kommunikationsmiddel i både Rusland og Ukraine fra top til bund af samfundet. Men den har også hele 900 millioner brugere globalt. De tæller både politiske dissidenter og folk, der udveksler børneporno, sælger narko, arbejder med kryptovaluta og planlægger terror. Ejer og stifter den 39 årige russiskfødte iværksætter og milliardær Pavel Durov er en meget kraftig fortaler for total ytringsfrihed online. Og det har nu bragt ham i fedtefadet. I weekenden den 24.-25. august mellemlande hans privat jet i Paris, hvor han straks blev anholdt. de franske myndigheder anklager ham for en række forbrydelser relateret til ulovlig aktivitet på appen. Vi har at gøre med en speget sag om ytringsfrihed, alvorlig kriminalitet på tværs af grænser, kryptering af information, geopolitik og hybridkrig. For at kaste lys over historien søger Techtopia hjælp hos adjunkt ved Center for War Studies på SDU, André Ken Jakobsson og seniorforsker Flemming Spliidsboel fra DIIS.

Vores digitale kulturhistorie forsvinder dag for dag. Tekst, fotos, lyd og video, som vi skabte i 1990erne, er dårligere bevaret end kultur, skabt for århundreder siden. Årsagen er, at indholdet er skabt med computere og software, som ikke findes længere. Indholdet er med andre ord låst inde på døde platforme. De fleste danske hjemmesider fra 90erne er forsvundet, og dermed er starten på danskernes indtog på nettet ikke dokumenteret. Derfor har professor Niels Brügger fra afdelingen for medier og journalistik på Aarhus Universitet gået i gang med at dokumentere denne periode i dansk kulturhistorie. Det har vist sig at være en større arkæologisk opgave. Link: Dansk Webhistorie i 90erne http://webhistorie.dk/?fbclid=IwY2xjawE9I4FleHRuA2FlbQIxMAABHeGOF6fMgQ6qxVcsDv_FPv-N79_5QNiIJ7cM3fIGKut287YxOlNaa3dFkA_aem_kiPHrrOv7fQn3AAl2oe4Wg

Har p0rno på nettet ødelagt vores sexuelle relationer? Skal vi genopdrages? Og er kuren at kigge med i naboens soveværelse? MakeLoveNotPorn er et website, hvor helt almindelige mennesker deler video med deres helt almindelige s3xliv. Stifteren af websitet ser det som sexualundervisning og et kursus i s3x med samtykke for mænd, der skal skrue ned for deres giftige maskulinitet. Sitet drives af en håndfuld kuratorer, der personligt har set alle 3000 videoer igennem samt driver et community for de såkaldte MakeLoveNotPorn-stars. Mød stifteren og kuratoren samt den danske s3xolog, der finder websitet charmerende men tvivler på, at det kan lære folk bedre sexvaner. Medvirkende: Cindy Gallop, CEO og stifter, makelovenotporn.tv Ariel Martinez, chief curator, makelovenotporn.tv Daisy Løvendahl, s3xolog og parterapeutLinks:makelovenotpornhttps://makelovenotporn.tv/Daisy Løvendahlhttps://daisylovendahl.dk/

Kunstig intelligens er blevet en afgørende faktor på den geopolitiske dagsorden. Chips, GPU’er, kvanteteknologi og el-biler er en del af det danske tech-diplomati og vil i de næste år spille en afgørende rolle i forholdet mellem USA, Europa og Kina. Vi bliver opdateret på verdenssituationen fra et tech-perspektiv med Ditte Bjerregård, deputy tech ambassadør i Udenrigsministeriet og Rebecca Adler-Nissen, professor på KU samt Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA.

Selvom man har boet næsten hele sit liv i København, så kan der stadig være steder, man ikke kender til. Der ligger et hus i Frederiksholms Kanal i Københavns Indre By. Det er et kæmpestort rødt murstenshus med et meget mærkeligt formet tag. De færreste ved, hvad huset gemmer, men det er Christian IVs Bryghus, og det er faktisk et sted, der rummer et væld af gamle statuer fra de kongelige haver og parker – i sig selv en vildt fascinerende udstilling. Men lige nu er der også en anden udstilling, som hedder Techno Mythologies, skab den svenske kunstner duo Wang og Söderström. Denne udstilling kaster et nyt blik på, hvordan teknologi påvirker os og vores samfund. Det sker i samspil med de gamle statuer, hvilket gør det til en virkelig fascinerende udstilling. Techtopia mødtes med kuratoren af udstillingen, Majken Overgaard, inde i det tidligere Bryghus. Da Henrik Føhns kiggede rundt, først på statuerne, som i sig selv er imponerende, og derefter på lyset, installationerne, lyden, skærmene og duftene, kom han til at bruge udtrykket "en multimedieudstilling". Og så var der gang i snakken. LINKS: Christian IVs Bryghus http://christiansborgslot.dk/udstillinger Wang og Söderström http://wangsoderstrom.com Majken Overgaard http://majkenovergaard.net

“Tech Won’t Save Us” is an immensely popular podcast among people who have a critical view of the American tech industry. The podcast is a one-person show hosted by Canadian Paris Marx, who, within a few years, has become a hero among technology critics. In the spring of 2024, Paris Marx visited Copenhagen and gave several lectures and interviews, and they also paid a visit to the renowned Danish podcast Techtopia whose host and editor Henrik Fohns has been covering tech and Silicon Valley for more than three decades. Paris Marx is also author of the book “Road to Nowhere” about Silicon Valley’s ideas about driverless cars. Henrik Fohns is the author of the book “The Global Pulse” focused on exponential tech and the idea of the singularity. They have a conversation about self-driving cars as a utopia, the tech industry’s attempts to make us dependent on its business models – and Henrik Fohns’ quietly questions whether Paris Marx exaggerate their criticism? Links: Techtopia http://www.techtopia.dk Paris Marx https://disconnect.blog/about/

“Tech Won’t Save Us” er en podcast, som er uhyre populær blandt folk, der har et kritisk blik på den amerikanske techindustri.Podcasten er et one-person show med canadieren Paris Marx, der på få år er blevet en helt blandt teknologikritikere.Paris Marx præsenterer sig selv som en kilde til et kritisk perspektiv på, hvad der sker i Silicon Valley:“I næsten et årti har jeg undersøgt og udfordret teknologiindustrien, dens slangeolie-milliardærer, og de skadelige realiteter, de gemmer bag de utopiske fremtidsvisioner, som måske aldrig bliver til virkelighed. Som deres magt og indflydelse vokser, er det mere vigtigt end nogensinde at gennemskue deres vildledende fortællinger og bagvedliggende agendaer”, kan man læse på Marx’s hjemmeside.I foråret 2024 besøgte Paris Marx København og gav flere foredrag og interviews, men Techtopia valgte at gemme samtalen med den canadiske podcaster og forfatter til bogen “Road to Nowhere” til støvet havde lagt sig.I denne podcast taler Henrik Føhns med Paris Marx om selvkørende biler som utopi, techbranchens forsøg på at gøre os afhængige af dens forretningsmodeller - og stiller stilfærdigt spørgsmålstegn ved om Paris Marx overdriver sin kritik?Link:Paris Marx https://disconnect.blog/about/

Måske går du rundt og tror, at Teslas el-biler skal frelse verdens storbyer fra et forurenende trafikkaos? Men du tager fejl. Det rigtige svar er din gamle cykel. Måske suppleret med et batteri, så du nemt kan køre længere ture. Og på sigt lave din cykel om til en rullende mobiltelefon. Manden bag tankerne om mikromobilitet hedder Horace Dediu, og han er dataanalytiker med en fortid hos Nokia. Det har ført til indgående analyser af Apple og deres dominans på smartphones. Horace Dediu har også studeret hos Clayton Christensen på Harvard University, manden der har udformet teorien om disruption. Blandt andet derfor er der grund til lytte, når Horace Dediu siger, at cyklen er den ægte disruption i storbyen - ikke en Tesla. På Techfestivalen i København i 2017kørte Horace Dediu et otte timer langt summit om mikromobiliet - dvs. fremtidens trafik i storbyen. Samme aften lavede Techtopia et live-interview med ham foran et publikum på cirka 100 mennesker på Space 10 i Kødbyen. Medvirkende: Horace Dediu, dataanalytiker, Asymco Links: Asymco http://www.asymco.com/ Micromobilty Summit http://techfestival.co/event/micromobility-summit/ Techfestival http://techfestival.co/