Teknisk set

Vært
Henrik Heide
Mie Stage

Medvirkende
Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech

I denne uges Teknisk set
»Det handler om at blive komfortabel med det ukomfortable.«

Nogenlunde sådan lyder det overordnede budskab, når vildmarksekspert Kristian Jersing går i gang med at fortælle om, hvordan han både mentalt og praktisk har indrettet sig, så han og familien både kan klare sig 72 timer, 14 dage eller endda mange uger uden dagligdagens luksus. Selvom han er manden, der har gjort prepping til en ekstremsport, så kan hans betragtninger og gode råd bruges af alle. Vær med, når vi pakker hans preppertaske ud.

Hør også om den store rummission til Merkur samt en ny genvej til droneovervågning, der dribler uden om Starlink og afhængigheden af Elon Musk.

Links:

Vært Henrik Heide

Medvirkende
Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer
Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt
Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren
Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren

I denne uges Teknisk set
Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende.

Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet:

»Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set.

Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet:

»Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.«

»Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren
Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
Morten Andersen, journalist Ingeniøren
Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech

I denne uges Teknisk set
Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det.

Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien.

Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars.

Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs.

Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Mads Oddershede, journalist Ingeniøren

Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren

Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech

I denne uges Teknisk set
Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til.

Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året.

Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen.

Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Louise Olifent, journalist Ingeniøren

Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren

Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

Luna Thomsen, Journalist ingeniøren

I denne uges Teknisk set
AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens.

Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende.

Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre.

Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Kasper Riising, fotograf Ingeniøren
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator)

Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for.

Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen.

Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set.

Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
»Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.«

Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen.

Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår.

Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige.

Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den.

Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik.

Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Andreas Okholm, CEO KiteX
Frederik Skovgaard, COO KiteX
Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Det gik hårdt for sig under torsdagens afsluttende debat i Folketinget op til vedtagelsen af den nye gødskningslov, der skal bremse landbrugets udledning af kvælstof. Både inde i salen og udenfor på slotspladsen, hvor landmænd ankom i traktorkonvoj og grønne kasketter med påskriften FYRET AF STATEN.

Egentligt er landspolitikernes sommerferie slet ikke slut. Men her var de indkaldt til den ekstraordinære og højlydte debat, fordi det juridiske fundament skulle på plads for at kunne vedtage loven med virkning fra 1. januar.

Mange skarpe ord er faldet. Men mange falske eller bare fordrejede fakta er også drejet gennem spinmaskinerne. I denne uges Transformator samler vi lige op på, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor meget forurener landbruget egentligt? Får vi nu rumænske indholdsfortegnelser på vores madvarer i køleskabet? Er det slut med danske gulerødder? Hvorfor kan landmændene ikke bare tage prøver på deres egen mark? Og hvad så nu?

Vi skal også se på en meget lovende husstandsvindmølle, der lige nu står og snurrer DTU Risø Campus, og som snart kommer på markedet. For 165.000 kr. vil det være muligt indenfor en dag at købe og opstille en vindmølle på egen grund, der leverer 15.000 kWt årligt.

Endelig introducerer vi et nyt element i Transformator. Vi skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning. Pletskud går til en god løsning på et reelt problem. Kortslutning går til en løsning, en dims eller et projekt, der bare er skudt helt ved siden af. Hør de første modtagere af de ædle priser.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
Jeppe Findalen, journalist Ingeniøren
Louise Olifent, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
I Disneys version af Pinocchio er det Den blå Fe, der gør trædukken uafhængig af dukkeføreren. Nu kunne han bevæge sig helt uden kontrol eller hjælp. Hvis de selvkørende biler skal opnå det samme inden for bare en overskuelig årrække, skal producenterne finde frem til feen. For selvom de fremviser biler, der kører omkring i diverse hovedstæder uden chauffør, så sidder der faktisk en skyggechauffør et eller andet sted i verden. Måske en teenager med rat og pedaler i Filippinerne.

Selvom OpenAI’s topchef, Sam Altman, hævder at hade reklamer, så har han lige hældt dem ind i ChatGPT herhjemme. Firmaet påstår, at det ikke påvirker de svar, vi får. Men tør vi stole på algoritmens black box, mens vi sidder og fører personlige samtaler og prompts med sprogmodellerne?

Fingeraftryk er ofte politiets vigtigste kriminaltekniske redskab, men de har svært ved at anvende dem, fordi det er lykkedes at slette koderne til titusindvis af fingeraftryk. Så nu kan mordere og voldtægtsforbrydere gå frit omkring, fordi en migrering af data ikke lige gik som planlagt.

I denne uges Transformator ryster vi på hovedet af biler, advarer mod ChatGPT og undres over politiets hemmeligholdelse af egne fejl.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Mats Magnussen, it-journalist Ingeniøren
Lucas Heide Brodersen, gymnasieelev

I denne uges Transformator
Sjældent har et nyt stykke elektronik mødt så heftig modvind fra start. Meta brillen blev ellers introduceret af firmaets topchef Mark Zuckerberg som den gadget, der skal overtage vores online liv, hvor mobiltelefonen i hans øjne er utilstrækkelig. I flere interviews fortæller han, at mobilen i fremtiden bliver i lommen eller derhjemme.

Men nu bliver det sværere og sværere for Zuckerberg at holde armene i vejret, fordi brillen bredt set kritiseres for at udgøre en voldsom trussel mod privatlivets fred. Herhjemme er en reklamekampagne for brillerne hos Euroman og Eurowoman stoppet, mens influencerne Sus Wilkens og Cecilie Haugaard har valgt at slette deres reklameopslag på Instagram, betalt af Synoptik.

Snart blev den bedre kendt som krænkerbrillen, stalkerbrillen, pervert glasses.

En lang række britiske pubs, spillesteder og biografer har nu meldt ud, at de vil formene dem adgang, mens det norske datatilsyn overvejer helt at forbyde dem.

Dette er kun starten på et nyt teknologikapløb, der for alvor skydes i gang når Apple og Google til efteråret planlægger at gå i markedet med deres smartglasses, der ligesom næste generation af Meta brillen vil være udstyret med display i brillen.

Spørgsmålet er blot, om lovgivning og folkelig modstand vil begrave de nye gadgets, som det skete med Google første forsøg med en smartbrille, der blev trukket tilbage i 2015 efter en lignende modstand mod produktet, der dog også led af et klodset udseende og en alt for høj pris til almindelig konsum.

Transformator har i denne uge taget brillen på næsen, testet mulighederne og sendt et kritisk blik igennem dem.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Allan Pedersen, ejer af Panzermuseum East

I denne uges Transformator
Det her er tungt, sovjetisk panser. I1967 var det østblokkens teknologiske spydspids. Et BMP-1 køretøj, der med en 73 mm-kanon på toppen kunne transportere otte infanterister til og fra frontlinjen, hver med sit eget lille periskop. Kampvognen kom heldigvis aldrig i kamp, fordi den kolde krig som bekendt tøede op. Men i dag er den i kamp ved den ukrainske front efter årtiers liv som museumsgenstand ved Panzermuseum East på Sydsjælland.

Man skulle tro, at moderne kampvogne med radar, satellitforbindelse, nye kanoner og al den udvikling, vi har gennemført siden den kolde krig, nemt skulle kunne sætte et 60 år gammelt bæltekøretøj ud af spillet. Men i virkeligheden forholder det sig anderledes. Gammelt, analogt udstyr, der nemt lader sig reparere har vist sig at have et forspring, når først kampen er i gang, og tingene begynder at gå i stykker.

På museet står en dublet til fremvisning, fuldt funktionsdygtigt, hvis vi lige ser bort fra kanonen, der er gjort ukampdygtig med en rille i løbet og en svejsning i bundstykket. Kom med ombord i BMP-1 i denne uges Transformator og kom med tilbage til den kolde krig, hvor atommissiler var rettet mod alle større danske byer, og hvor panser blev bygget til at holde.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Michael Rothenborg, redaktør WaterTech
Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Radar
Morten Andersen, journalist Ingeniøren
Gemini og Notebook AI skabt indledning

I denne uges Transformator
I første episode af Transformator efter sommerferien, ser vi på, hvordan vi i fremtiden løser de problemer, der stod øverst i sommerens hede. Skovbrande, larver, togkaos og en af de oversete - tæt på total vandmangel i København.

Endelig skal vi lige have afsøgt grænserne for EUs nye lovgivning, der pålægger indholdsproducenter som Ingeniøren at deklarere, hvornår der anvendes AI til publikationerne.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Ingeniøren

I denne uges Transformator
Han tror ikke på demokratiet, men på bystater styret af teknologifirmaer.

Han er dybt religiøs, men går efter at leve evigt her på jorden.

Han mener, at Greta Thunberg kan være antikrist.

Han har fingrene dybt nede i de vestlige efterretningstjenester, og han optræder flittigt i Epstein-filerne.

Han har mere end 20 mia. USD på kontoen.

Han er Peter Thiel. Tysk-amerikansk tech-investor, iværksætter og politisk aktivist med direkte adgang til Trump og JD Vance. En mand med en kollossal indflydelse og - for de fleste demokratisk sindede mennesker - outrerede holdninger, der kan påvirke store beslutninger i regeringskontorerne.

I den forløbne uge kom det ved et datalæk frem, at han sidder midt i et hemmeligt netværk med navnet Dialog, hvor repræsentanter for den globale politiske og teknologiske elite diskuterer globale udfordringer og opsigtsvækkende emner. For eksempel hvordan man starter en kult. Tre af navnene er danske.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jesper Abildgaard Nielsen, vicepresident, Digitale produkter og Forretningsudvikling, Energinet
Irene Livia Kruse, forsker i vejrmodeller, phd, DMI

I denne uges Transformator
I gamle dage havde vi store tunge turbiner på kraftværkerne, der kunne holde elnettet i balance, hvis forbruget pludseligt steg eller faldt. Men idag får vi størstedelen af vores el fra sol og vind - og her er der ingen hjælp at hente, hvis en sky pludseligt tager solen fra en stor solcellepark. Men hvis man nu kunne forudse alle skyer flere timer frem, så ville det være meget nemmere. Hør om fremtidens meterologi, hvor man med satellitter og AI kan forudse solens stråler med 10 minutters intervaller.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse

I denne uges Transformator
Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved basale færdigheder i regning og skrivning. De føler sig mere ensomme. De har sværere ved at føre en almindelig samtale med øjenkontakt. Det kan i det hele taget virke som om, at vores yngste generationer er gået i bakgear, når det handler om at beherske de fundementale vilkår i et dansk ungdomsliv.

Vi taler om de to seneste generationer, generation Z og generation Alpha. Z er født mellem 1995 og 2010. Generationen der er konstant online i web 2.0, onlinegaming og sociale medier. Alpha er født mellem 2010 og 2025. Generationen der ikke kender til en verden uden skærme overalt og hele tiden. Næste generation, født mellem 2025 og 2039, hedder Alpha. Og selv om de dårligt har lært at gå endnu, så kan vi være forvissede om, at AI og stemmestyring vil være absolut definerende for deres dannelse.

Hvis ikke vi skal videreføre og sandsynligvis forstærke de kognitive vanskeligheder, Z og Alpha står med i dag, kræver det en helt anden indretning af det kompas til livet, vi tilbyder dem i dag. Det kræver, at vi underviser dem i kompetencer, vi indtil skærmenes altdominerende invasion tog for givet: Koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet, karakterdannelse.

De syv K'er kommer fra ekspert i digital dannelse, Camilla Mehlers, der er gæst i denne uges Transformator. Med sin bog Homo Futura slår hun til lyd for en ekstraordinær indsats, når det gælder digital dannelse hos de tre yngste generationer. Men vel også hos os alle, der i mere eller mindre grad kender til vigende evne til at koncentrere sig eller tænke ud af boksen.

Syv K'er der meget vel kunne finde sin naturlige plads i næste uddannelses- og foleskolereform.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science
Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center

I denne uges Transformator
For godt et år siden gennemførte Trump den vildeste diplomatiske nedsmeltning i nyere tid lige midt i Det ovale Værelse. I direkte tv skældte han Zelenskyj hæder og ære fra. En af de ting, den amerikanske præsident vendte tilbage til et par gange, var en analogi om kortspil.

»Du har ikke kortene på hånden,« lød det.

Nu kommer det rolige gensvar. Ikke fra Zelenskyj selv, men fra hans ambassadør i Ukraine, Olga Stefanishyna. I CNN blev hun i den forløbne uge spurgt, om Ukraine i dag har nogen kort på hånden.

»We print them,« lød svaret.

Det er den kølige konstatering af, at Ukraine på USA’s anmodning i dag har en hel række firmaer til at hjælpe og rådgive den amerikanske hær, flåde og luftvåben i dronekamp og droneforsvar i den igangværende krig i Mellemøsten. Ukraine er lige nu den eneste, der kan kontrollere fremtidens krigsførelse. Kortene har skiftet hænder.

En af forklaringerne skal søges i de første måneder af krigen mod de invaderende russiske tropper. Bryllupsfotografer og landmænd havde taget deres små droner med til fronten, og meget hurtigt viste de sig at udgøre et uvurderligt værktøj til indhentning af informationer om russiske troppebevægelser.

I dag foregår udviklingen af droner i et tempo, hvor en ny generation af droner bliver forældet i løbet af få uger. Vi taler om innovation, der kun lader sig gøre under et kolossalt pres. I denne uges Transformator skal vi høre, hvordan det er gået så stærkt, og hvilke droner, der lige nu dominerer den ukrainske front. Og vi skal på besøg i det værksted, hvor de første danske droneoperatører lærer at bygge deres egne droner af krydsfiner, søm og skruer. For det handler ikke om at kunne styre dronen. Det handler om at forstå dronens enkeltdele og software for løbende at kunne tilpasse dem situationen.

I denne uges Transformator
Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste sammenkomster:
»Hvad skal jeg vælge - der er efterhånden så mange modeller at vælge imellem?«
Læg dertil ugentlige kampagner med konstant priskrig mellem producenterne og kravet om, at man som ny elbilkøber skal sætte sig ind i en lang række nye begreber.
Gustav Riegels er sådan en med forstand på biler. Ikke af profession. Bare som nørd. Da han var blevet mødt med spørgsmålet gennem flere år, fik han en ide: Hvorfor bygger vi ikke bare en kandidattest, hvor man vælger mellem de forskellige behov, man har til en ny bil?
Som tænkt, således gjort. Sammen med sin makker Balder Seland har han bygget bilmo.dk hvor man guides til sit køb af elbil gennem en række valg. Sammen med resultatet får man præsenteret anmeldelser af de anbefalede køb fra Youtubekanalen Kuffert og Kørehandsker.
Men det særlige er, at de to unge 20-årige iværksættere ikke var udstyret med noget forkundskab til it eller web. Men kan man prompte, kan AI gøre al arbejdet. Hør hvordan og hvorfor i Transformator, hvor vi også tester bilmo.dk.

Der bliver også plads til lige at stoppe op og give en status på, hvor Natos strategi er på vej hen, efter at to isolerede episoder sætter alliancen under maksimalt pres. For det første en klar melding fra USA ved et lukket møde. For det andet en Nato-øvelse, hvor 10 ukrainske dronepiloter stoppede 2000 kampklare Nato soldater.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Balder Seland, stifter af Bilmo.dk
Daniel Bergsagel, programchef Ingeniøren
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune
Per Hylle, adm. direktør Nord Energi

I denne uges Transformator
Rundt omkring i Aarhus by står der lige omkring 22.000 træer. Det kræver sin gartner eller to at holde øje med dem alle. Får de nok vand? Tager de skade af vejsalt? Risikerer vi, at en cyklist får en gren i hovedet, hvis ikke den der gren bliver klippet? Faktisk er opgaven umulig. Med mindre man er en AI.

Med en scanning af alle byens træer, skilte og anden inventar med millioner af datapunkter på hver enkelt lille del, har kommunen skabt digitale tvillinger af det hele. Nu får gartnerne af kød og blod så besked, når et træ trænger til omsorg eller beskæring. I Transformator fortæller byens digitalchef om projektet og de uforudsete fordele, der fulgte med, når hele byen ligger hos AIen.

Normalt er det jo kilometer frem for minutter, elbilejere følger på deres bilapp og bilens skærm. Men Per Hylle har sat sit hus i den nordlige del af Hjørring til bilens batteri. Så nu tæller han minutterne og er klar til en dag, hvor strømmen og vandet forsvinder. I Transformator besøger vi Per Hylle for at få gode tips til alle andre, der heller ikke kan vente på, at reglerne giver elbilejere mulighed for at lade deres elbil indgå i preppingen. Og lige nu har han ved hjælp af bilen lys i stuerne og kold mælk i køleskabet de næste 120 timer.

Links:

Vært
Mie Stage
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce

I denne uges Transformator
Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en lille del af befolkningen omkring en mindre by i det nordvestlige Sjælland. En af dem er Thomas, der har brugt talrige nætter på at jagte kilden. For om natten er alle andre lyde væk.

Lyden ligger på 47 Hz. Vi er dernede hvor der er syv meter mellem toppene i lydbølgen, og det derfor er umuligt at retningsbestemme lyden. Med mindre man er Thomas, der arbejder med høreapparater og er meget stædig. Med hjælp fra sin mobil og AI gik han systematisk i gang med sin lydjagt.

I denne uges Transformator er vi taget til Odsherred for at følge Thomas i jagten på de 47 Hz og for retten til stilhed. Den stilhed han flyttede på landet for at finde.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen

I denne uges Transformator
Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på, hvad der skete for Mærsk for ni år siden, da en malware angreb, og hvor store dele af dens globale IT-infrastruktur skulle genopbygges fra bunden. Havneterminaler måtte lukke midlertidigt, og containere kunne ikke spores eller håndteres normalt. Medarbejdere gik over til manuelle processer med papir og telefoner.

Erfaringerne herfra har Mærsk delt med resten af erhvervslivet. Så her bør de fleste sidde klar på kanten af stolen.

Men når det handler om en anden trussel, der kan få lige så alvorlige konsekvenser, er alarmtilstanden noget mere lunken. Det handler ikke om IT-sikkerhed. Det handler om OT-sikkerhed - Operational Technology. Hele den fysiske del af enhver virksomhed med bygninger, maskiner, kraner, trucks. Alt der der går i stå, hvis forsyningen af el, vand og tele pludseligt hører op.

Et sted har man imidlertid tænkt den værst tænkelig situation helt til ende. Den situation, hvor hele maskineriet går i stå, hvor ingen kan komme i kontakt med hinanden og hvor lyset går ud. I Bestseller koncernen er der detaljerede instrukser, hvor alle ved, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, hvis - eller når - det sker. Koncernen, der har 15.000 medarbejdere i 15 lande, skal holdes i gang. Ikke bare på hovedkvarteret i Brande.

I denne uges Transformator fortæller sikkerhedsarkitekt i Bestseller, Thomas Janke, hvordan scenariet er tænkt ned i detaljen. Hvordan medarbejdernes familier er involveret, og hvordan de har deres eget soldrevne mesh-netværk klar.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
To helt konkrete opgaver venter den kommende regering. Opgaver som har afgørende betydning for landets sikkerhed og energiforsyning. Hør også om en mystisk tsunami, der opstår uden jordskælv.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende
Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

I denne uges Transformator
Forskere har i årtier undret sig over, hvordan og hvorfor ålen finder vej på en 6000 km lang rejse frem og tilbage mellem vores vandløb og Sargossahavet. Med sensorer og data kan ålen nu spores. Men det åbner også nye spørgsmål. For eksempel hvorfor ålene søger ned i 1100 meters dybde om natten, når de når ud til kontinentalsoklen i Atlanterhavet. Hør Danmarks førende åleforsker afsløre ålens hemmeligheder - og de nye mysterier, der åbenbarer sig.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
I otte minutter havde alle i Mission Control siddet og ventet på at høre netop de fire ord fra mission specialist Christina Koch, mens hun med de tre øvrige astronauter fra Artemis 2-missionen drønede gennem atmosfæren med 40.000 km/t i en rumkapsel, hvor ydersiden var lige så varm som solens overflade.

Efter 10 dages flyby-mission omkring Månen ramte de således Stillehavet 10. april i år, uskadte og rige på erfaringer. Men det betyder ikke, at selve turen var uden problemer. Mange talte om toilettet, der i begyndelsen ikke ville fungere, fordi rørene frøs til. Men der var andre udfordringer undervejs, som vi gennemgår i denne uges Transformator. Ventiler, der ikke holdt tæt og lukkede helium ind i kabinen. Og så var der hele diskussionen om varmeskjoldet, der tidligere havde vist sig at være usikkert.

Vi analyserer på det, Nasa fortalt indtil nu. Og samlet set kan man vist plædere for, at Nasa kan sætte sig tilbage med armene over kors og sige: »Med en stribe rettelser efter den her tur, er vi klar til at flyve til Månen og tilbage.«

Der mangler bare noget.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi

I denne uges Transformator
På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor.

Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
Louise Olifent, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist forgæves forsøgt at øge mængden i laboratoriet frem for i minen. Det skal graves op, stykke for stykke. Men en dag slutter det. Ifølge eksperter vil vi om et par årtier have udvundet den mængde guld, vi kan med kendte teknologier.
Ædelmetallet har nummer 79 i det periodiske system, som fortæller os, at der er præcis 79 protoner i kernen af guldatomet. Men det forætller os ikke, hvor det kommer fra. Eksperter er ikke helt enige. Men vi ved så meget, at vi skal lede i dramatiske hændelser, langt langt ude i Universet.
Transformator tager os med derud. Men vi serverer også praktiske tip til, hvordan du som privatperson kan indrette dit digitale liv, så du bliver fri af amerikansk tech og datatyveri.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren

I denne uges Transformator
Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret.

Tilhører man den lidt ældre del af befolkningen har mange også på et eller andet tidspunkt brølet med, når Peter A.G. sang »Sig Nej, Sig Nej - på dine børns og børnebørns vegne.«

Men det er 50 år siden. Det var en anden tid. En tid uden energikrise, storskalakrig og risikabel afhængighed af både Rusland og USA. Nu står vi med en elektrificering af hele samfundet, som stiller nye krav til energiforsyningen, og atomkraft er igen kommet i toppen af dagsordenen.

Men har teknologien virkeligt udviklet sig så meget, at vi kan omgøre vores modstand mod teknologien. Eller er den en anden vej? Vi kommer med et bud.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Michael Rothenborg, redaktør Watertech
Thomas Djursing, journalist Igeniøren

I denne uges Transformator
Statsministeren havde nok luret, at drikkevandet kunne gå hen og blive en af valgkampens temaer, da hun gik på Folketingets talerstol og udskrev valget.

En af forklaringerne er uden tvivl, at hendes eget parti sammen med SF, Radikale og Alternativet havde lovet et sprøjteforbud. Det skulle være »en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster« mod sprøjtning med pesticider. Altså dengang under valgkampen i 2022. Siden da er der kun taget usynlige skridt i retning af at få beskyttet drikkevandet. Det er ikke undersøgelser eller dokumentation, vi mangler. Det er vilje og en enighed om konsekvenserne for landbruget.

I Transformator leverer vi analysen, og forklaringen på, hvorfor det er så svært at få fikset noget, der vedgår os alle, hvor vi kender synderen og prisen - og hvor ikke mindre end 91 procent af danskere går ind for et totalt sprøjteforbud.

Men vi skal også forbi en anden sag, der er plaget af forsinkelser. Dog i en noget anden boldgade. Vi skal nørde raketter, fordi det åbenbart er blevet så svært for amerikanerne at få gjort deres raket klar til den lovede månelanding, at Nasa har valgt at lave om på hele udviklingsforløbet af SLS raketten. Den nye chef for Nasa har kigget tilbage på Apollo raketterne og siger nu: De gjorde det rigtigt dengang. Lad os gøre det igen.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Morten Hansen, Head of Land Development & Project Services, Innargi A/S

I denne uges Transformator
I årtier har vi hentet olie og gas op af undergrunden, selv om der gemmer sig en mere klimavenlig energikilde dernede. I 2500 meters dybde holder vandet konstant 75 grader, opvarmet af det glohede flydende jern i mere end 3000 kilometers dybde. Efter flere mislykkede forsøg er det lykkedes et dansk firma af tidligere oliearbejdere og geologer at få et geotermianlæg til at køre og levere varme til tusindvis af huse i Skejby. Kom med underjorden og rundt i anlægget, der snart kører ubemandet og leverer 20 procent af fjernvarmen i Aarhus.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Sune With, ph.d-stipendiat, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet

I denne uges Transformator
I starten løb vi rundt og slog hinanden i hovedet med køller. Men med tiden blev vi mere udspekulerede, udviklede nye materialer og fik lavet både sværd og lanse. På få hundrede år blev det sværd til både gevær, pistol, raketter og atombomber. Styrken og destruktionen er blevet større - men principielt er det alt sammen et våben.

Alt sammen er det på linje med sværdet en forlængelse af den menneskelige arm, og det er menneskets beslutning, hvornår sværdet skal svinges, og hvornår knappen skal trykkes. Men det nyeste trin på udviklingen ændrer denne grundlæggende præmis. Med AI og autonomi til våbnene har vi lagt ansvaret hos algoritmen.

Hør i ugens Transformator, hvordan civile data, vi forærer techgiganterne, kan være med til at træne autonome våben. Og hør hvad der sker, når ansvarskløften vokser ved fronten. Hvordan AI forkorter afstanden mellem krig og fred.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Danial Saroneh-Davani, Product owner Novo Nordisk

I denne uges Transformator
Det iranske præstestyre har i de seneste 20 år bygget, hvad der i dag kaldes Halal netværket. Det er landets eget internet bygget i tre lag, og som teknisk set fungerer som et lukket netværk med adgang til godkendte tjenester, banker, myndigheder og lokale apps – men uden fri adgang til hele det globale internet, såfremt styret vælger det. Befolkning indenfor og udenfor landet prøver med alle kneb og Starlink at omgå den digitale mur omkring Iran. Hør hvordan det virker, og hvordan en herboende iraner erfarer, at et familiemedlem er dræbt i demonstrationerne.

Vært
Bjørn Godske
Henrik Heide

Medvirkende
En tesla Model 3

I denne uges Transformator
Vi tog en tur i en Tesla 3 gennem Københavns snævre gader. På trods af et par svipsere, der kandiderede til bøder, var det en imponerende oplevelse, der bekræftede, at selvkørende biler er tæt på at blive en realitet. Hør alt om selvkørende fra niveau 0 til 5.

Links:

Vært
Henrik Heide
Bjørn Godske

Medvirkende
Maj Høysholdt, projektleder, DAO
Stefan Sommer, professor ved Datalogisk institut under Københavns Universitet og stifter af Component AI
Frederik Fabricius-Bjerre, AI ingeniør

I denne uges Transformator
Vi har talt om sprogmodeller, om at prompte og i det hele taget om alt det, AI bringer ind i videnarbejderes arbejdsliv. Men vi har endnu ikke hørt meget om, hvordan AI vil påvirke vores arbejde i den fysiske verden, i produktion og design. Men lige netop den indflyelse, AI kan have på optimering og udvikling af produktion er det hotteste lige nu. Jeff Bezos er allerede i fuld gang.

Vi besøger en professor, der har startet et firma herhjemme, hvor han hjælper andre med at lægge et AI lag ind over produktionen. Nu kan designerne gøre alt på samme tid og få maskinerne til at være langt mere præcise.

Og så skal vi lige forbi den robot, der har overtaget sorteringen af alle vores breve.

Vært Henrik Heide

Medvirkende
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Mængden af analyser, spekulyser og gætterier har stået i kø overalt i medierne. Hvad er måske Trumps næste træk? Hvordan vil han tage Grønland? I Transformator holder vi os ikke tilbage. Vi overvejede ganske vist at gøre ugens episode til Trumpfri zone. Men nogle ting er så vigtige, at vi må gøre os ekstra umage for at forstå dem, selv om sandheden kan være ubehagelig.

Og det virker den til at være, når vi ser gennem al krudtrøgen og misinformationerne omkring Grønlandgate. Vores bud er, at det ikke bare handler om sikkerhed og mineraler. Der er større ting på spil. Og det er ikke Trump, der flytter brikkerne.

Vi kommer også med et bud på, hvorfor EU pludseligt har opgivet sit forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Det sender os forbi priser på elbiler, trafik i Sydeuropa, blodbad blandt kinesiske elbilproducenter - og så et begreb der må lyde som sød musik i ørerne på en enhver elbilejer: Rækkeviddeforlænger.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Nord-Larsen, professor Skov og Bioressourcer ved Københavns Universitet

I denne uges Transformator

Vi skal have plantet en millard træer på 20 år. Det er mere end 5000 træer i timen dagen lang. Og når de så har slået rod og skabt skygge til glæde for vores børnebørn, skulle de gerne tilsammen have hjulpet os med nutidens fire store miljøproblemer.

Men hvilke træer kan overleve fremtidens klimaforandringer, og hvordan får man træerne til at arbejde sammen og hjælpe hianden til at vokse sig store og stærke?

Kom med på vandretur i skoven i selskab med Danmarks førende skovprofessor og lær om fortidens og fremtidens træarter.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Marcello Francati, Brandteknisk rådgiver hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Liv Bjerg-Lillevang, journalist Ingeniørens EcoTech

I denne uges Transformator
Da 40 mennesker omkom under en brand nytårsaften i en natklub i Schweiz, kunne forklaringen fremlægges så snart de første videoer dukkede op på Youtube. Ejerne havde forsøgt at lyddæmpe rummet med PU-skum i loftet. Så da bartendere holdt champagneflasker med fontæner i vejret, antændte skummet. I Transformator prøver vi at sætte ild på PU-skum for at se, hvordan det udvikler sig.
Vi ser også på den olie, amerikanerne vil hente op af undergrunden i Venezuela. Det bliver ikke nemt, kan vi godt love.
Endelig skal vi have et forklaring på, hvorfor det bliver så svært at få plantet den milliard træer i Danmark, som man har aftalt i Den grønne Trepart.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Det er blevet tid for den traditionsrige kåring af de største videnskabelige bedrifter i året der gik. Hør om slædehundenes vandring, vinduer der kan holde varmen ude, kvantefordelen, holografisk 3D og Microflora Danica. Der er masser at være stolt af på vegne af dansk forskning. Og vi har kåret en vinder.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende
Flemming Marxen, platformchef
Christian Marker, helikopterpilot
Michael Pihl Larsen, Tyra Taske Force Lead, Field Operations
Henrik Smedgaard Jensen, tekniker Tyra2

I denne uges Transformator
Da Rusland invaderede Ukraine for snart fire år siden, fik EU 45 procent af sin gas fra Rusland. Krigen kører som bekendt med uformindsket kraft, og i dag importerer vi fortsat 13 procent af gassen fra Rusland. Nu skal det være slut inden udgangen af 2027, har EU besluttet. En af de store brikker i omstillingen er det gigantiske danske gasfelt Tyra2, 225 kilometer ude i Nordsøen. Feltet har været lukket for renovering siden 2019.

Men nu er det ved at starte op igen og skal producerer det dobbelte af Danmarks eget gasforbrug. Kom med ud på platformen, hør om livet derude og mød de mennesker, der styrede danmarkshistorien største energiprojekt.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Et skoleskib er noget særligt her i Danmark. Det repræsenterer på sin helt egen måde vores historie som søfartsnation – og for de unge, der kommer verden rundt under sejl er det en oplevelse for livet.
Derfor står historien om skoleskibet København og dets gådefulde forlis tilbage som et åbent sår. Det forsvandt bare, og man har aldrig fundet den mindste rest af skibet. Rundt omkring i landet står der mindesten for de unge, der aldrig kom hjem.
Men nu er der dukket ting frem, som meget vel kan føre til en opklaring. Hør historien om beboere ved verdens mest fjerne ø, om en redningsbåd i den namibiske ørkenen og dykkere, der er på vej med beviset på Københavns sidste rejse.
Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor det skal tage op til et år for de operatører, der opsætter ladestationer til elbiler, bare at indhente en tilladelse til at stille lynladere op.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Titti Meling Berge, velfærdsteknologisk konsulent i Vesthimmerlands Kommune
Pia Skønning, teamleder Sundhed, Vesthimmerlands Kommune
Dora, beboer på plejecenteret Højgaarden i Farsø

I denne uges Transformator
Mikrofoner med AI har lært at skelne mellem hverdagens trivielle lyde og afvigelser i lydmønstre, der signalerer behov for hjælp. Det giver personalet arbejdsro på plejehjemmet og beboerne en god nats søvn. Overvågning? Ikke længere, siger brugerne.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jakob Ammitzbøll Andersen, ingeniørstuderende AAU, mekanik og produktion
Therese Moreau, redaktør, DataTech

I denne uges Transformator
Mød studerende, der har bygget deres egen elracerbil og nu er klar til konkurrencen mod 150 andre universiteter.

I denne uges Transformator skal vi også møde den AI-skabte kollega til podcastværten i kød og blod. Det amerikanske firma Inceptionpoint.ai producerer ugentligt 3000 episoder af diverse podcasts, hvor det hele er skabt af AI. Også værterne, der tilmed har et liv på sociale medier. Firmaet er ved at være klar med videopodcast og bøger fra de digitale værter. AI-personer, som firmaet ser som fremtidens influencere.

Forretningsmodellen? Den kræver blot 20 lytninger til en episode, så er pengene hjemme. Mød AI-værterne, og hør andre AI værter diskutere forskellen på dem selv og de levende værter.

Endelig kommer Therese Moreau, redaktør af DataTech, med sit bud på den AI-boble alle taler om for tiden.

Links:

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Gitte Olrik, Head of Ecommerce, Fitness Engross

I denne uges Transformator
Da Fisker Ocean gik konkurs, stod 8000 ejere af firmaets elbiler tilbage uden hjælp, service, garanti - eller software til deres biler. Det er historien om, at elbiler er blevet rullende computere, og at det meste hardware i dag er afhængigt af techfirmaer. Men det er også historien om, hvordan et globalt fællesskab af entusister kan skabe overraskende resultater. I dag kører elbilerne over et hele uden hjælp fra andre.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ulrik Korsholm, vicedirektør DMI
Morten Henneberg, Head of Innovation & Validation. Ph.D. ved C.C.JENSEN A/S
Christoffer Norn, PhD, Molecular Biophysics, CEO Skape Bio

I denne uges Transformator
AI strukturerer data og finder ny mønstre. AI finder løsninger, vores hjerner ikke får øje på. Lige nu er man indenfor en lang række felter ved at bruger AI til forudsigelser. Hør om de kollossale spring, AI giver indenfor meterologi, proteindesign og vedligeholdelse af skibsmotorer.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Rikke Gade, lektor it og elektronik på Aalborg Universitet med phd i computervision

I denne uges Transformator
Dyr sender signaler, vi mennesker ikke kan se. Men med computervision og en algoritme vil forskerne forstå dyrets følelser. Kom med på hestebesøg hos Rikke Gade, der afkoder dyrenes hemmelige sprog.

Vært:
Henrik Heide
Laurids Hovgaard

Medvirkende:
Claus Lind, elektriker og elektromekaniker

I denne uges Transformator
Fire år efter at Bornholm blev mørkelagt og mobilnetværket svigtede, har en række øboere med interesse i elektronik etableret deres eget mesh-netværk til næste gang, krisen rammer. Mesh er et open source, off-grid, decentraliseret netværk, hvor alle tilknyttede enheder er forbundet direkte med hinanden i et net frem for at være organiseret via en central router. Mesh-netværkets fordele er derfor tilgængeligheden, den robuste struktur og enkle opbygning. Hør om perspektiverne og om fremtidens førerløse S-tog.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Nicolai Sehested, driver på Danmarks båd ved SailGP
Tangy Carriou, CEO for det danske SailGP team
Jonno Turner, Teamleder dansk SailGP
Mirella Vitale, senior vice president i Rockwool

I denne uges Transformator
GPSail er sejlsportens svar på Formel 1. Højteknologiske både, der flyver over vandet med 100 km/t, og hvor marginalerne defineres af rå datakraft og mod fra besætningens side. Kom med til kapsejlads og forstå den intense teknologiske innovation, der har gjort SailGP til et verdensfænomen, der tiltrækker store sponsorer og verdensstjerner.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Mads Lorenzen, journalist Ingeniøren
Lasse Egeris, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Det har været en vanvittig uge.

Alt hvad vi ligger inde med af grej og beredskab er brugt på jagten efter ukendte droner over danske lufthavne og militærbaser. Alle river sig i håret over, at vi tilsyneladende enten ikke kan eller vil gøre noget ved en åbenlys fjendtlig indtrængen. Og nu er de forsvundet ud over horisonten.

Mens politikere udenfor regeringen og politiske kommentatorer er ved at falde over hinanden for at skose de ansvarlige, spærres Slotsholmen af til gæstebud for alle EUs regeringschefer. Topmøde i et højspændt klima, mens - må vi formode - politikere i Rusland har fundet popcornene frem.

Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Ukraine, Finland er kommet os til undsætning med droneforsvar og politi. En tysk specialfregat har lagt til kaj i Københavns Havn. Det har bare været en usædvanlig uge, der efterlader mange spørgsmål.

I Transformator giver vi bud på svar. Hvorfor får vi ikke mere at vide fra myndighedernes side? Hvorfor er vi tæt på rødt beredskab? Hvilke data har efterforskerne at arbejde med, når de skal genskabe dronernes færden?

Og så skal vi lige se nærmere på den tyske luftforsvarsfregat Hamburg og dens avancerede udstyr til dronejagt. Det kunne vi godt have brugt for en uge siden.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Michael Lundgaard Thomsen, direktør Aalborg Portland
Søren Kostmann Lausen, sustainability project manager Aalborg Portland

I denne uges Transformator
Det er Danmarks suverænt største udleder af CO2. Lige i den østlige udkant af Aalborg ned mod Limfjorden ligger cementfabrikken Aalborg Portland med sine kæmpeovne, der udleder lige så meget CO2 som flytrafikken herhjemme.
Men inden 2030 er det målet, at fabrikken slet ikke udleder CO2 længere. Det hele skal hives ud af røgen og pumpes ned i undergrunden. Det er godt for klimaet. Men det kræver lige så meget el, som 40 store vindmøller kan levere. Hør om livet som klimaskurk, og hvordan man slipper af med den igen.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Jens Ramskov, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Tysk bilindustri har sat alle sejl til for at stå imod trykket fra de kinesiske konkurrenter, der vælter ind på markedet med nye modeller i en lind strøm. Midlet hedder en genvunden tro på europæisk design og ikke mindst en genoplivning af de gamle bilnavne. Velkommen tilbage til Polo og Golf. I denne episode skal vi også søge en forklaring på statisk elektricitet. Den er nemlig ikke så nem at forklare, som de fleste bilder sig ind.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Vagn Bender, opfinder og tidligere direktør i Danfoss
Vera Bender

I denne uges Transformator
Vagn Bender er 96 år gammel. Han har dermed været pensionist i mere end 30 år. Men han har ikke spildt tiden med avislæsning eller kortspil. Han har lavet opfindelser og fået det ene patent efter det andet. Det seneste er netop sat i produktion. At løse problemer er en besættelse for Vagn. Det er en velsignelse for ham men er ikke altid nemt for hans hustru, Vera. Kom med til Nordborg, hvor Vagn kommer på de ideer, der får os andre til at tænke: Hvorfor har jeg ikke tænkt på det?

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Jens Ramskov, journalist Ingeniøren
Lonni Park Lynge, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Trump hader vindmøller, og nu skal Ørsted betale prisen. Men hvordan kan firmaet slippe ud af kniben uden at miste milliarder?
Et gigantisk objekt er på vej ind i vores solsystem med 60 km i sekundet i en overraskende vinkel. Forkserne er forvirrede. Vi ser på, om det er en almindelig sten fra det uendelige univers eller noget kunstigt skabt.
Og så skal vi have forklaringen på, hvad lyn er skabt af. Og her viser det sig, at forklaringen faktisk ikke er rigtigt kendt.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør WaterTech
Frederik Marcher-Hansen, journalist Ingeniøren
Zoran Gojkovic, Director of brewing science and technology ved Carlsberg

I denne uges Transformator
Skybrud og oversvømmelser er efterhånden kendt af de fleste herhjemme. Overalt i landet bygges der diger, kystsikring og skybrudstuneller. Så det dér med overskud af vand får vi håndteret.

Det gør de også i London med en af verdens største skybrudstunneller. Men byens snart 10 millioner indbyggere har et dobbeltproblem med vand. Mens Themsen ugentligt går over sine bredder og bliver dybt forurenet ved skybrud, så er byens græsplæner brune og vandhanerne jævnligt tomme.

Problemet er et nedslidt rørsystem og en kontrol, der ikke måler den enkelte husstands forbrug. Så når englænderne har en vane med lange brusebade, får byen problemer med manglende vand.

Nu skal problemerne løses, og englænderne kigger i retning af Danmark. Hør om de tørlagte og utilfredse briter i ugens Transformator, hvor vi dykker ned i, hvad den kraftigt reducerede elafgift kommer til at betyde for den enkelte og den grønne omstilling generelt.

Og til sidst skal vi lige høre landets førende brygmester, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Daniel Juhász Vigild, ph.d. studerende
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
Laurids Hovgaard, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Det gik helt galt, da et tog ramte en gyldetransport i Sønderjylland. Men ulykken - og mange før den - kunne have været undgået. Det kan gå helt galt, hvis kunstig intelligens skal finde 30.000 årsværk i det offentlige. Det står skidt til i Ukraine, hvor Rusland lige nu har et teknologisk forspring med deres missilsystem.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
Mads Lorenzen, journalist Ingeniøren
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
En god gammel regel siger, at hvis noget er for god til at være sandt – så er det nok også for godt til at være sandt. En huskeregel der især er gavnlig, når det handler om investeringer. Men desværre er det også lige dér, de fleste glemmer at bruge den.

Det har gjort sig gældende for tusindvis af danskere, der lod sig lokke af afkast på to procent om dagen for deres investeringer. Platformen SpaceAI ville handle kryptovaluta for dem med en algoritme, der ikke kunne tage fejl.

Hør hele historien om det massive pyramidespil, der nåede at brede sig på arbejdspladser overalt i landet, inden det hele pludseligt forsvandt og efterlod ofrene med opsagte pensionsopsparinger investeret i en platform, der forstår at ramme enhver ludomans blødeste punkt.

Vi har også været til Copenhagen Historic Gran Prix på Bellahøj i København, hvor ejerne af nye og gamle muskelbiler sætter hinanden i stævne for at køre ræs. Men også for at nyde lyden af stempler og udstødninger.

Det er lyden af jagten på motorkraft og udvikling. Men det er også lyden af ineffektiv energiudnyttelse og CO2. I fremtiden vil vi alle køre elbiler. Spørgsmålet er så bare, om vi gider tage til motorløb, når brølet afløses af en svag spinnen. Vi skal sparke dæk, gætte motorer og spå om fremtidens el-væddeløb.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
Torben Toldam-Andersen, lektor i afgrødevidenskab på Københavns Universitet
Kim Hebelstrup, forsker ved Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet

I denne uges Transformator
Det blev en sommer med rekord i antal timer med negative elpriser. Men samtidigt har vindmøllerne ikke produceret så lidt strøm i flere år. Få et overblik over en grøn elproduktion, der ikke er lykkedes, og hvor Norge er blevet godt og grundigt træt af Danmark. Og lær hvordan en kvantecomputer virker. For nu får Danmark den største af slagsen til 600 mio kroner.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Casper Brix, journalist Ingeniøren
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

I denne uges Transformator
Det var det store guldkort, forsvarschefen fik med i byen, da han i marts fik ordre om at købe ind for 50 mia blandet slik hos våbenproducenterne. Halvdelen er allerede brugt på et landbaseret luftforsvar, der skal afløse de Hawk missiler, Danmark for mere end par årtier siden pillede ned.

Dengang stod fremtiden på samhandel og globalisering. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få paraderne op igen. Eller som Mette Frederiksen formulerede det:

»Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun een ting, der tæller nu - og det er hastighed.«

Og nu har man så revet ned af hylderne for 25 mia. Det bekymrer Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker:

»Det svarer lidt til at gå til købmanden med 500 kr., og så komme hjem og erkende, at man har glemt at købe ind til aftensmad, fordi man har købt slik og nye sokker i stedet. Det er træls, hvis vi når dertil.«

I denne uges Transformator skal vi se nærmere på, hvad det så er for nogen sokker, forsvarschefen har købt, og om de er store nok.

Og vi skal se på, hvor Danmark står, når det handler om den ultimative gamechanger i moderne krigsførelse: Dronerne. I Ukraine foregår udviklingen i realtid, hvor droneudviklerne er underlagt de kæmpende enheder. På den måde er udviklingshastigheden af nye dronemodeller ned på to til seks uger.

Det stiller dansk droneudvikling i en meget svær situation, når ethvert skridt fremad i teknologien skal vendes med et par runder omkring embedsmænd i ministerierne og en langsommelig udbudsrunde.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
Ulrik Andersen, redaktør, Building Tech
Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet

I denne uges Transformator
Om ganske få år behøver vi ikke at diskutere solceller eller ej. For så skal der solceller på alle bygninger, når EUs nye bygningsdirektiv træder i kraft. I samme periode skal vi omstille hele elnettet fra gamle, centrale kraftværker til millioner af store og små solcelleenheder. Det bliver noget af en omvæltning, og eksperterne slynger om sig med elmarkedets nye begreber - microgrid, virtuelle kraftværker, grid flexibility, demand response. Transformator ser på udfordringerne ved den store overgang, hvor frekvensen skal holdes, og hvor truslerne udefra vokser.

Eske Willerslev fortæller

Og så besøger vi manden, der er pelsjæger, eventyrer, professor ved både Københavns og Cambridge universiteter for slet ikke at tale om hans plads i indianerstammen Crow under navnet Well-Known Wolf. Rent fagligt er Eske Willerslev nok mest kendt for at være den første, der lavede den fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes DNA.

Lige nu er han i gang med et nyt, omfattende dna projekt til 585 millioner kroner, hvor målet er at kortlægge økosystemers og afgrøders tilpasningsevne gennem millioner af år. Vanen tro har han besøgt alle afkroge af verden for at samle sedimentprøver ind - fra den koldeste Arktis til den dybeste jungle. Tilsammen skal den historiske viden omsættes til at udvikle mere klimaresistente afgrøder til fremtiden.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Journalist og forfatter Christina Boutrup. Efter 20 års ophold i Kina som TV2 korrespondent og medlem af regeringens ekspertpanel med fokus på Kina, er hun vendt hjem og har udgivet bogen Den grønne supermagt - sådan farver Kina vores fremtid.

I denne uges Transformator
Når Lars Løkke Rasmussen i sin nye udenrigspolitiske strategi præsenterer begrebet 'pragmatisk idealisme', bereder han Danmark på en ny tilgang til en verdensorden, der ændrer sig hurtigere og mere uforudsigeligt end noget nulevende menneske har oplevet. Den hurtigste ændring sker i Kina, der lige nu har sat fart på en grøn omstilling, der giver hele den vestlige verden baghjul.
Journalist, kinaekspert og forfatter til flere bøger om Kina Christina Boutrup fortæller om det, der venter os, hvis ikke vi kommer landet i øst mere i møde.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
Jens Ramskov, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Ingen har nogen sinde været i tvivl om Elon Musks ambition om at sende mennesker til Mars for at etablere en koloni. Førende eksperter tvivler på både realismen og fornuften i det projekt. Men ikke præsident Trump, der vil have sat Stars and Stribes i det røde sand inden udgangen af hans sidste valgperiode. Siger han.
Men hvad nu hvis, der ligger en helt anden masterplan bag, som ikke sigter efter ekspansion i Solsystemet men efter militær overlegenhed? Så bliver der i hvert fald flittigt brug for løfteraketterne fra SpaceX og den udvidede version af Starlink.
Mistanken næres af en række nedskæringer, fyringer og ansættelser i Nasa, der efterlader forskningsdelen som en planlagt fuser og ligefrem skærer forbindelsen til igangværende missioner til Pluto og Jupiter.
I denne uges Transformator tillader vi os derfor at tage sølvpapirshatten på og lede efter et mønster, der tegner en space masterplan i magtrummet mellem verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand.
Men vi tager også stråhatten på og bevæger os ud i sommerlandet, hvor forskere nu med hjælp fra fototeknik og AI har afdækket hemmeligheden bag sommerfuglens elegante flaksen omkring blomsterne.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:

I denne uges Transformator
Christiansø ligger alene i havet i farvandet mellem Bornholm og Rusland. Oprindeligt en flådebase i 1600 tallet, der står intakt tilbage. Alt er fredet. Hver en sten og hver en plante. Så der skal findes utraditionelle løsninger frem, når øen skal omsluttes af en digitaliseret, grøn omstilling. Kom med på den store rundtur med de eksperter og ildsjæle, der holder tingene og naturen kørende på den yderstet kant af Danmark.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:

I denne uges Transformator
Det er et erklæret mål for præsident Trump at annektere Grønland. Det har han gentaget igen og igen. Men om han er parat til at bruge amerikansk tech som murbrækker, har ingen indtil nu turdet gætte på. Indtil nu, hvor eksperter direkte advarer om, at det kan ske, efter at Microsoft af præsidenten er blevet beordret til at lukke for adgangen til Microsoft hos chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol, ICC.
Microsoft havde ganske vist garanteret, at firmaet vil slås med næb og kløer for at beskytte firmaets europæiske kunder mod den type indgreb. Men imod et præsidentielt dekret nytter intet, og dermed er porten pivåben for at styre europæisk forvaltning og erhverv gennem adgangen til services fra bigtech.
I Transformator ser vi på motiver og mulige konsekvenser, når nettet på den måde bliver et våben i hånden på en uforudsigelig allieret.
I den noget blødere ende af spekteret skal vi se på, hvad vores bevidsthed egentlig er for en størrelse, og hvor i hjernen den bor. 200 forskere har kastet sig over spørgsmålet, hvorom der allerede eksisterer næsten 40 forskellige teorier. Det kan virke som nicheforskning uden reel betydning. Men i en tid med debat om abort og stamcelleforskning, får begrebet pludselig en central betydning: Hvornår er det tilstrækkelig med bevidsthed til, at man må tildele et foster rettigheder?
Vi udlægger forskningen. Men vi beder også en ny AI tjeneste, der kan producere podcast på dansk, gøre os kunsten efter. Få begge bud på en diskussion, når henholdsvis to mennesker og to dataskabte stemmer diskuterer, hvad bevidstheden er for en størrelse.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Therese Moreau, redaktør for Ingeniørens Datatech
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør for Ingeniørens Radar

I denne uges Transformator
Vi bryster os af at være verdens mest digitaliserede samfund. Men skal vi med Trump og Maga ved roret rettere se os selv som en abonnent med premium-pakke på amerikansk tech - hvor nogen vist lige glemte at læse terms and conditions?
Hør techjournalisternes bud på følgende:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren
Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren
Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Ugens Transformator går i dybden med tre sager.

For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre.

Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling.

Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen.

For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt.

Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Vibe Termansen, østeuropaekspert og forfatter til blandt andet bogen "I skyggen af Rusland"
Bill, ingeniør og stifter af hjælpeorganisationen UAID.DK
Maiken Larsen, sygeplejerske og stifter af Freesky.dk

I denne uges Transformator
Transformator er nået frem til den Ukrainske grænse. I første afsnit af denne roadmovie nåede seks brugte biler i tæt konvoj de 1300 kilometer hertil. Bill, der er ung ingeniør, har styret konvojen og fikset aftalen med de soldaterne fra den ukrainske drone specialenhed, der venter på at modtage bilerne i Lviv. Biler der betyder forskel på liv eller død, fordi bevægelighed betyder alt ved fronten.

På den videre tur ind i Ukraine fortæller østeuropaekspert Vibe Termansen, der blandt andet har skrevet bogen "I skyggen af Rusland", videre om de omstændigheder fra vores fælles europæiske fortid, der har sat den vante verdensorden over styr.

Vi får svar på, hvorfor Ukraine aldrig kom med i Nato. Om Putin har ret i, at Nato lovede ikke at udvide mod øst. Hvor Ukraine ikke har atomvåben. Og ikke mindst, om den nuværende ubalance på kontinentet kan sammenlignes med situationen i 1939, hvor man gav Adolf Hitler et stykke af Tjekkoslovakiet i håbet om at undgå en større krig.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Bilsælger
Bill, ingeniør
Dmitri, klassisk musiker og chauffør på turen
Vibe Termansen, journalist og forfatter til blandt andet "I skyggen af Rusland"

I denne uges Transformator
Seks biler i konvoj mod Ukraine. Afgang tidligt fredag morgen. Målet er at nå grænsen inden klokken 23 for at få ordnet den første af en lang række polske og ukrainske toldpapirer.
For at kunne holde sammen på konvojen med 140 i timen er hver chauffør udstyret med en walkie-talkie og bagruden med det ukrainske flag.
Transformator er med hele vejen, og mens vi kører, er der god tid til fortællingen om, hvorfor Ukraine ikke har atomvåben og aldrig blev medlem af Nato. Hvorfor Ukraine er så vigtig for Rusland, og hvordan situationen i dag kan sammenlignes med Europa 1939. Historikeren med speciale i Østeuropa er nemlig med i passagersædet.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak

I denne uges Transformator
Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang.
Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet.
Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen.
Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere.
Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter.
Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af.
Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven - og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Jeppe Have Rasmussen, forsker i biodiversitet ved Københavns Universitets sektion for økologi og evolution

I denne uges Transformator
Forskere har indsamlet lyde lige fra oceanernes dyb til de mørkeste skove og fodret dem til en AI. Det giver detaljeret viden om, hvor mange dyr, der egentligt er derude, og hvordan bestandene klarer sig.

Det er uvurderligt viden midt i den sjette store masseudryddelse, hvor 28 procent af alle plante- og dyrearter ifølge forskerne nu er i risiko for at uddø. Algoritmen kan finde mønstre i mørket, hvor selv den mest rutinerede kratlusker må give fortabt. Mønstre, der kan fortælle, om menneskets forsøg på at genoprette biodiversiteten overhovedet har nogen virkning.

Hør om...

..at dyr har langt mere bevidsthed, end vi troede.

.. en af verdens mest truede sælarter, der ikke bare kommunikerer med enkelte ord, men konstruerer sætninger.

..hvorfor delfinen slet ikke er så klog, som vi går og forestiller os

..hvordan hvalerne holder sammen på flokken

..hvordan hunde visualiserer ord på samme måde som mennesker.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Morten Munk Andersen, journalist Ingeniøren
Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet

I denne uges Transformator
Engang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen.

Og nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.

Man kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd.

Det sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne.

Men vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.

Og endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Kristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S
John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet

I denne uges Transformator
En dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel
Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager

I denne uges Transformator
På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske.

Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.

Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.

I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.

I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.

Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:

I denne uges Transformator
Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....

Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.

Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?

Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?

Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.

Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.

Links:

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.

I denne uges Transformator
I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.
Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.
Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet.

Links

Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død

Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps

I denne uges Transformator
I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.

Links

Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv

Se video med Edd China, der skiller elbil ad

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Anders Lemke-Holstein, civilingeniør

I denne uges Transformator
Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.
Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.

Links

Oase appen

Mere podcast fra Ingeniøren

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar

I denne uges Transformator
Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.
Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.
DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?
Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.
Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej.
Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.

Links

Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt

Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud

DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker

I denne uges Transformator
En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.
Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.
Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.
Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.
Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder.
Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.

Links

Se fotos af Mikkel og bilens motor

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech
Morten Madsen, redaktør GridTech
Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech

I denne uges Transformator
Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.

Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.

Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.

Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.

Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.

Links

Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år

Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter

Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med

Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav

Vært:
Henrik Heide
Bjørn Godske

Medvirkende:
Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots

I denne uges Transformator
Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.
Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.

Links

Se alle episoder af Transformator

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.
Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.
Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.
Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.
Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.

Links

Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater

Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne

DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer

Tsunami satte kloden i svingning i ni dage

I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns

Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør Watertech
Therese Moreau, redaktør DataTech
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech

I denne uges Transformator
Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:

De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.

Links

Første afsnit af Radar podcast om bandetelefonen

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain

I denne uges Transformator
Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.

Det vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.

Links

Morten Sommers bog 'Er mit liv bæredygtigt?'

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Mats Magnusson, journalist
Jens Ramskov, videnskabsjournalist
Bjørn Godske, journalist

I denne uges Transformator
Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:

Links

Se og hør lyden af Jordens magnetfelt

Kriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner

Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor

Nye batterier skal fordoble energien i en elbil

Hvad er klokken på Månen?

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Laurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Udover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting.

Nummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.

Nummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.

Nummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.

Links

Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle

Millioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky

Se testflyvning af Super Heavy

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn
Jens Raarup, teknisk chef

I denne uges Transformator
I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.

Links

Se billeder af Gridturns kommende ellager

Gridturn hjemmeside

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Sebastian Aristotelis

I denne uges Transformator
Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.
Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen.
Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.
I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.

Links

Se fotos af de to rumhabitater

Se video af undervandstesten

SAGA Space Architects

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Hanne Leth Andersen, rektor RUC
Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København
Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer
Betina Langemark, CEO Ward 24/7
Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU

I denne uges Transformator
Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?

Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.

Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.

Links

Tilmelding til Digital Tech Summit 2025

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger

I denne uges Transformator
I denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625.

Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.

Links

Se alle billederne fra rundturen

Sådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ

Tilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Morten Munk Andersen, journalist
Agnes Rønberg, journalist
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist

I denne uges Transformator
Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.

Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den.

Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.

Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.

Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.

Links

Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark

Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud

Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«

Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«

Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«

Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist
Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist

I denne uges Transformator
Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.

Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.

Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.

I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.

Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.

Links

Ny podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co.

Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert

Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina

Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi

Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring

Her er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor

I denne uges Transformator
I denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.

Links

Ødelæggende oversvømmelser kan nemt undgås

København installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser

Drivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber

Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator
I usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.

I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.
Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER

Links

Kinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser

Forsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko

Private virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?

Vært:
Christoffer Elmann Ranhauge

Medvirkende
Søren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.
Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme
Christian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.

I denne uges Transformator
Natten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes
Flyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.

Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.
En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.

Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.
For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.

Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge

Links

Se dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?

Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned

Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

Sikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland
Therese Moreau, journalist
Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator
Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.

Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.

Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.

Links

I ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima

Ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager

AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Massiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«

(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked

Apple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ditte Vinterberg Weng
Jens Ramskov

I denne uges Transformator
I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.

Links

Grin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner

Hør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer

Få overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer

Mystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her

Starliner planlægger hjemtur fredag

NASA har fundet årsag til den mystiske lyd

Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.

Vært:
Bjørn Godske
Henrik Heide

Medvirkende:
Lene Dahlquist, pressechef Ford Danmark

Links

Ford siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage

Tilmelding til Digital Tech Summit

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Ingeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak

I denne uges Transformator
Nogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.

Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten.

»Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«

»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«

Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.

Links

DROPLA TECH

Dansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker

Version2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet

Værter
Peter Christian Bech-Nielsen
Henrik Heide

Medvirkende:
Advokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.

I denne episode af Transformators 2. sektion:

Der er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.
Den erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.

Links

Skoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste

Regeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation

Faktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen

Chromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik

Kan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget

Prosa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Martin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole

I denne uges Transformator
Vi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?

Det ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.

Det meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.

Links

Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider

Intelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm

Sådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø

Vært

Henrik Heide

Medvirkende

Liv Bjerg Lillevang, journalist

Laurids Hovgaard, journalist

Ditte Vinterberg Weng, journalist

Christoffer Ranhauge, journalist

Indhold

Det blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.

Transformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?

Det svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den "Aftale om et grønt Danmark" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.

Og benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.

Endelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .

Links

Danske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder

Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«

Analyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien

Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned

Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:
Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren
Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet Tænk
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

Links

En solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren

Ingeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø

Grøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar

Fisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050