Filtrar por género

Udsatte Samtaler

Udsatte Samtaler

AskovFonden

I denne podcast taler vi om de ting, der kan være svære at tale om. Ting som vold i nære relationer, spiseforstyrrelser, ensomhed, arbejdsløshed og diagnoser. Vi hører fra de mennesker, der bedst forstår, hvad det vil sige at være sårbar og udsat i Danmark. Og det gør vi, fordi deres historier fortjener at blive fortalt, så du og jeg bedre kan forstå, hvordan vi sammen løser, vores fælles udfordringer.Fordi alle vinder, når ingen taber.

"Udsatte Samtaler" er en podcast præsenteret af AskovFonden.

8 - INDENFOR: Fra indlæggelse og botilbud til eget hjem og ny trivsel
0:00 / 0:00
1x
  • 8 - INDENFOR: Fra indlæggelse og botilbud til eget hjem og ny trivsel

    Thomas har erfaringer med indlæggelse på psykiatrisk afdeling og flere år i botilbud, før han igen fik fodfæste. I dag bor han i egen bolig, arbejder i fleksjob og bruger WeekendFællesskabet i ASPA.
    Hør Thomas fortælle om sin udvikling, hvordan ASPA har støttet ham, og hvordan han i dag står et helt andet sted end for få år siden.

    Thu, 04 Dec 2025
  • 7 - INDENFOR: Vejen gennem psykiatrien – og videre mod et meningsfuldt liv

    Sofie har i mange år haft kontakt til psykiatrien med depression, angst, autismediagnose og perioder med indlæggelse. Efter otte år som bruger i ASPA trives hun i dag og arbejder som relations- og peer-medarbejder.
    Hør Sofie fortælle om sin vej gennem systemet, hvad der hjalp hende til at få det bedre, og hvordan hun i dag bruger sine egne erfaringer til at give andre håb.

    Thu, 04 Dec 2025
  • 6 - MIR: "Accepter at folkeskolen ikke passer til alle"

    Bjørn og Finleys skoletid har været en kamp med mistrivsel, skoleskift og ufrivilligt skolefravær.
    Først da de fik en diagnose, blev døren til den rigtige hjælp åbnet. 
    Hør dem fortælle om store følelser, om at føle sig forkert og om at se voksne med panik i øjnene, når man sætter ord på sine tanker. Men også om endelig at passe ind, når rammerne tilpasses barnet, i stedet for at barnet skal tilpasse sig rammerne.

    Thu, 04 Dec 2025
  • 5 - MIR: Barn i mistrivsel – forælder i alarmberedskab

    Føler du dig som dit barns socialrådgiver? Det gjorde Lene, da hendes barn mistrivedes i folkeskolen, og det er hun ikke alene om. Mange forældre til børn i mistrivsel har oplevet systemstress, hvor nervesystemet reagerer og hjertet banker, når en besked tikker ind på e-boks eller Aula.
    Hør Lene åbne op om kampen og de personlige omkostninger ved at have et barn i mistrivsel.

    Thu, 04 Dec 2025
  • 4 - Askovhus: Vi bliver bedt om at være vores barns behandler

    Begge Pernilles døtre udvikler en spiseforstyrrelse, men da den ene bliver rigtig syg, begynder magtesløsheden for alvor.

    Hjælpen udebliver, og ansvaret lander hos Pernille. Hun bliver hjemme i to år uden at arbejde og skal ikke bare være mor, men også behandler.

    Lyt med, når Pernille fortæller om at stå alene med en opgave, ingen forælder bør stå med, og om hvordan familien fik hjælp.

    Tue, 13 May 2025
Mostrar más episodios