Socialt Indblik

Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darlingkigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig.

Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større. 

”Det er meget sjældent jeg møder nogen, hvor jeg tænker: ’Det er ikke i psykiatrien, du hører til.’ Men jeg tænker, meget godt kunne godt have været forebygget. De kommer måske med kompleks skolevægring, selvskade eller svær angst. Det, jeg vil kalde for overbelastningssymptomer,” siger Pernille Juul Darling.

Pernille Juul Darling mener, at vi som samfund bør kigge på, hvordan vi kan skabe et samfund med højere trivsel og dermed forebygge, at så mange børn og unge ryger ud over kanten.

”Hvis vi på sigt ønsker et samfund, hvor det kun er de allersværest ramte, der har brug for støtte, så må vi gå i gang med at skabe et samfund, hvor man kan trives, selvom man ikke er 100 procent gennemsnitlig,” siger hun og peger på, at der mange ting i nutidens børne- og ungdomsliv, der udfordrer særligt den neurodivergente hjerne.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Pernille Darling og fortsætter vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om. 

Det menerSebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet og blandt andet har forsket i udbredelsen af ​​autisme og ADHD i befolkningen.  

Sebastian Lundström anerkender, at der er behov for diagnoserne, og det at flere får diagnoser kan være med til at afstigmatisere diagnoser. Men det betyder også, at diagnoserne mister deres tyngde, advarer han.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Sebastian Lundström, og hun taler i de kommende uger med en række eksperter om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik

”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til Socialt Indblik Live. 

Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.

I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen

Redigering: Ida Frisk Carstensen

Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen?

Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. 

Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "Blikke fra dem du skriver om".

”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen

”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”  

Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet. 

Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.  

Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.

Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”  

Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen

Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det.

Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?

”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske.

”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström.

Foto: Claus Bech

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.”

Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser.

I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen.

”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen.

Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation.”

Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug.

Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter.

Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi.

Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år.

Foto: Sara Galbiati

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.”

Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser.

I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spiseforstyrrelser. Det handler både om skammen over selve spiseforstyrrelsen. Men det kan også handle om, at skammen kan være med til at drive spiseforstyrrelsen. At spiseforstyrrelsen kan være et forsøg på at regulere skam, fortæller Carsten René Jørgensen.

Han fortæller i podcasten, hvilke udfordringer det kan give i behandlingen, når skammen driver spiseforstyrrelsen.

”Så det vil sige, at patienten holder skammen på afstand ved at sulte sig selv og have et utrolig stramt mad- og motionsregime. Hvis man så møder en behandler, hvor det vigtigste mål er, at vedkommende skal spise, og vedkommende skal tage på, så har vi en konflikt. Fordi det, som behandleren arbejder hen imod, er voldsomt i konflikt med det, der er den spiseforstyrredes overlevelsesstrategi. Så vi er nødt til at mødes omkring en forståelse af, hvad spiseforstyrrelsen handler om, så vi ikke skal mødes i en magtkamp om, at du skal spise, og du skal tage på.”

I podcasten fortæller Carsten René Jørgensen mere om sammenhængen mellem skam og spiseforstyrrelser, og hvad det betyder for behandlingen.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i Joannahuset.”

Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset som krisecentrets jurist.

Joannahuset har udviklet nye former for underretninger. De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Marie Skovgaard og Joannahusets leder Jette Wilhelmsen om, hvordan man i højere grad får de unges ønsker, drømme, oplevelser, viden og perspektiver i spil i journalskrivningen i børnesager.

Lyt til artiklen.

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Hvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv?

Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden for Kvindehjemmet på Sprogø, der eksisterede helt frem til 1961.

For i datiden så man Kvindehjemmet som både progressivt og humant.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med de to forfattere om deres arbejde med bogen, og hvordan vi kan trække paralleller fra datidens historie frem til i dag.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virkeligheden er,” siger Carsten René Jørgensen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet.

Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, og han har siden 2001 været tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Skejby.

Det er her i hans terapeutiske arbejde, at Carsten René Jørgensen særlig er stødt på skammen. Carsten René Jørgensen mener, at skammen fylder langt mere i psykiatriske diagnoser, end vi tidligere har erkendt. Og mere end han selv tidligere har været opmærksom på.

”Der er en række psykiske lidelser, hvor skam er et meget centralt element eller en central drivkraft. Det ser ud, som om den destruktive skam er et vigtigt element og ligger som sådan en understrøm, der driver en række af de symptomer på psykiske lidelser, som man så kan observere,” siger Carsten René Jørgensen og fortsætter:

”Det andet er, at man også kan være skamfuld over, at man har en psykisk lidelse. Man er skamfuld over, at man ikke fungerer så optimalt som andre mennesker, og det er jo ekstraordinært problematisk i vores kultur, hvor man hele tiden skal være så optimal på alle mulige parametre. Så der er også et kulturelt element i, at psykiske lidelser måske bliver mere forbundet med skam nu, end de gjorde tidligere, fordi der er så høje forventninger til, hvordanman skal fungere”.

Skammens betydning for de psykiatriske diagnoser fortæller Carsten René Jørgensen mere om i podcasten. Og næste uge fortsætter vi med yderligere to programmer, hvor vi sætter fokus på skam og spiseforstyrrelser og skam og diagnosen borderline.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Mette Borup er frivillig arkitekt i Røde Kors’ indsats Fra Bolig til Hjem, hvor hun sammen med andre frivillige arkitekter hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter til egen bolig, med at skabe et hjem.

”Min indsats handler derfor meget om at hjælpe dem med at mærke, hvad der er vigtigt: Hvad er et hjem for dig? Har du en yndlingsfarve? I begyndelsen svarer de fleste: Bare mine børn får et værelse, så er jeg glad. Men langsomt begynder de at fornemme, hvad der betyder noget,” fortæller Mette Borup.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Mette Borup om de kvinder, hun hjælper, og om hjælpens betydning, samt om hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem.

Og hun har talt med Anna, der er en af de få kvinder, der – på trods af, at hun var udsat for økonomisk vold – havde penge til selv at købe en lejlighed. Men hun følte sig rådvild og alene, da hun skulle skabe en base for sig selv og sin datter. Derfor fik hun hjælp af Mette Borup.

Mød både Anna og arkitekt Mette Borup i artiklen.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. For hjælpen efter krisecentret er ikke lovpligtig for kommunerne, og derfor er hjælpen til kvinderne tilfældig.

Men indsatser baseret på frivillighed gør en stor forskel for kvinderne. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe de voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter.

Journalist Eva Frydensberg Holm har set nærmere på de frivillige indsatser, og hvilken forskel de gør for kvinderne, når de efter ophold på et krisecenter skal skabe en ny tilværelse.

For Vilja blev Q-net afgørende for hendes nye liv. I dag kalder hun mødet med Kirsten, den frivillige hun blev matchet med, for det bedste, der er sket.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler påwww.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket”.

Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom

Men skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.

For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.

”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Naturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed.

Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge.

Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006.

Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organisationer: TUBA, der laver terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, og Askovhus, der hjælper unge med spiseforstyrrelser. Desuden fire kommuner, der har indsatser som specialskoletilbud, bosteder og foranstaltningsenheder.

”Naturen rummer et potentiale for, at unge kan flytte sig, men det sker ikke bare af sig selv. Det kræver, at der sker en facilitering. At vi har gennemtænkt mødet, og at der er en overførbarhed til dens unges øvrige liv – og at det kan bruges struktureret i det videre arbejde med den unge,” siger leder Caroline-Marie Vandt Madsen.

Tag med, når Caroline-Marie Vandt Madsen viser journalist Eva Frydensberg Holm naturens potentialer i de grønne bakker.

Foto: Casper og Karina Tybjerg

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien.

De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Hver dag henvender 15-30 migranter sig til rådgivningstjenesten Kompasset for at få hjælp til alt fra at finde et sted at sove, oprette en bankkonto eller registrere sig i Danmark. De fleste af dem har været her i kort tid og bor på gaden.

Silvia Fontana har arbejdet i Kompasset siden første åbningsdag i 2013. Hun peger blandt andet på, at vi i Danmark har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat.

”Er du psykisk syg eller misbruger, er du udsat, men ellers er du ikke. Står du som fattig migrant uden andre muligheder end at søge mod gaden, er du uden for målgruppen. Selv ikke romaerne, som hører til blandt de mest udsatte i Europa, betragter vi som udsatte,” siger Silvia Fontana.

Hun fortæller også, at man på mange af herbergernes natcaféer spørger efter det gule sundhedskort og fortæller migranterne, at retten til ydelser som et ophold på herberg kræver et cpr-nummer.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt nogle af dem, vi kender som de udenlandske hjemløse.

I artiklen kan læse om deres snørklede vej gennem systemet og få svaret på, om det kan lykkes dem at finde et fast job og tag over hovedet.

Iartiklen på hjemmesiden finder du desuden illustrationer af Sille Jensen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold.

Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?

”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.

Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.

Illustration: Sille Jensen

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Når man i stedet for at skrive om de unge, vælger at skrive med og til de unge, åbner det en uvurderlig mulighed for at komme tættere på børnene og de unge og få indsigt i deres værdifulde viden og bruge den til at tegne et mere nuanceret billede af deres sag.”

Sådan siger antropolog Mette Larsen, der har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen.

Med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” gav hun i 2022 et nyt og unikt indblik i, hvordan det for de tidligere anbragte ofte var både hårdt og nogle gange endda traumatiserende at møde sig selv i de skriftlige journalbeskrivelser af deres liv.

Siden bogen udkom, har Mette Larsen fået adskillige henvendelser fra organisationer, uddannelser og kommuner, der har fået øje på problemet og ønsker at styrke medinddragelsen af børnene i journalskrivningen.

”De, som henvender sig, har fået blik for det magtforhold, der ligger i journalskrivningen, og den betydning, det har for hele sagsforløbet, at børnene får medindflydelse. Og socialrådgiverne har oplevet, hvordan det kan være med til at skabe tillid og mod på at samarbejde og styrke relationen, når de unge oplever, at de bliver inddraget i selve journalskrivningen,” forklarer Mette Larsen

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Mette Larsen om hendes arbejde med at udbrede mere viden om at skrive til og med børn og unge. Og om hendes ni skriftlighedsprincipper.''

Link til artiklen

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

En ung kvinde henvender sig til akutmodtagelsen med voldsomme mavesmerter. Hun er psykotisk, og hun er forvirret: For er de voldsomme smerter fysiske eller psykiske? Hun ved det ikke.

Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på psykiatrisk afdeling. Mavesmerterne fortsætter, og da kvindens mor et par dage senere kommer på besøg og insisterer på, at datteren skal undersøges, viser det sig, at blindtarmen er sprunget.

Kvinden er en af 16 personer med svær psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, som senioranalytiker på VIVE, Iben Emilie Christensen, fulgte i 16 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling for at undersøge, hvordan mennesker med svær psykisk sygdom lever med og håndterer fysisk sygdom.

”Det gik op for mig, at der meget sjældent var fysisk berøring – hverken den omsorgsfulde og betryggende som fx en hånd på skulderen eller den berøring, der er relateret til undersøgelse af kroppen. Lægerne rørte simpelthen ikke ved dem. De lavede ikke en somatisk undersøgelse, selvom patienten gav udtryk for fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.

Iben Emilie Christensen oplevede, at den måde, vi har opdelt vores sundhedssystem i krop og psyke, bliver sat på spidsen, når man lever med en svær psykisk sygdom.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Iben Emilie Christensen om, hvorfor det er så svært for lægerne at se de fysiske symptomer bag de psykiske, hvad det betyder for patienterne, og hvad der skal til for at ændre det. Hun læser her artiklenhøjt.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens.

Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

”Selvom al forskning viser, at hjernen er helt afhængig af resten af kroppen for at lære, har vi dyrket og opprioriteret den boglige viden på bekostning af de kropsligt kreativt udøvende fag. Der er alt for meget hoved, alt for lidt krop i den skole, vi har skabt, som den er i dag,” siger Kjeld Fredens.

En genindførsel af de æstetisk kreative fag kunne også hjælpe på de udfordringer, vi oplever med mistrivsel i folkeskolen, lyder vurderingen fra Kjeld Fredens.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Kjeld Fredens. Lyt til artiklen som Anne her læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Tænk, hvis der lå et personligt brev fra en tidligere pædagog eller køkkenmedhjælper i sagsakterne, når en ung eller voksen åbner sin sagsmappe fra en tidligere anbringelse.

Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i tredje afsnit af vores minipodcastserie med Rikke, hvor hun fortæller om omsorgssvigt, udviklende øjeblikke og børnebevidning.

Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup, hvordan det at se sin egen journal fra en anbringelse i barne- og ungdomsårene kan give et helt skævt billede af deres liv og hverdag som anbragt på en institution eller i en plejefamilie.

”Vi ved fra anbringelsesområdet, at det er her, når de tidligere anbragte åbner deres socialsag og læser alle de deres statusbeskrivelser, så fyrer de hele samfundet. Så krakelerer mange års behandlingsarbejde. Fordi nu hamres de tilbage i den indre negative arbejdsmodel,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der fortæller om, hvordan man kan anvende børnebreve, som de fagprofessionelle omkring barnet skriver til barnet.

Brevene kan man læse op for børnene, og man kan lægge dem ind i barnets sag.

Rikke Yde Tordrup har sammen med kolleger arbejdet med en række skabeloner til brevene, og hun opfordrer til at bruge dem. For ifølge Rikke Yde Tordrup skal personalet ikke bruge for meget tid på brevene. Tiden skal bruges med børnene og de unge.

Hvad børnebrevene kan, og hvordan man arbejder med dem, fortæller Rikke Yde Tordrup mere om i podcasten.

Som omtalt i programmer kan du finde skabeloner til breve på Rikke Yde Tordrups hjemmeside.

Se desuden mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.

”Det er stadig svært for mig at forstå, at han har det ok nu. Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke troede, han ville overleve,” siger Mette, der er mor til Mark, der først som 18-årig fik en diagnose inden for autismespektret.

Mette og Mark har mødt mange ’forkerte døre’ i både psykiatrien og rusmiddelbehandlingen. Til sidst var hun nødt til at lade sig fyre fra sit arbejde, både for at kunne passe på sin søn derhjemme, og for at kunne håndtere hans sag.

”Ingen i hjælpesystemet tog ansvar, når det stod klart, at den hjælp, han var blevet tilbudt, ikke virkede. Det er skræmmende, at systemet er så rigidt og ikke sadler om. Især når det handler om børn og unge, hvor konsekvenserne af manglende eller forkert hjælp er så alvorlige,” siger Mette.

Hun fortæller, at hun hele vejen op gennem Marks barndom og ungdom både har skullet kæmpe for, at Mark kunne få de støtte- og behandlingstilbud, han havde brug for. Og for at forsøge at rette op på fejl, hjælpesystemerne begik undervejs i hans forløb.

Undervejs er hun selv blevet mistænkt for manglende forældreevne, og hun har været indkaldt til møde i kommunen for at lære at samarbejde.

Hør Mettes kamp for hjælp til Mark, og hvilket budskab hun nu har til systemet.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer.”

Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Hun måtte igennem et omfattende misbrug, før hun som 27-årig fik den rette diagnose.

Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.

Cirka hver femte ung, der opsøger rusmiddelbehandling, har autisme eller autistiske træk. Det viser amerikanske tal, som genkendes af rusmiddelbehandlere herhjemme, og som refereres i rapporten.

”Alligevel er der ingen eller kun lidt viden om, hvordan rusmiddelbehandling kan tilpasses mennesker med autisme. Det fører til misforståelser og fejlbehandling, der kan få store negative konsekvenser for de unges voksenliv. Fx at de unge ikke får job og bolig, at de isolerer sig og i værste fald bliver suicidale,” siger Helle Høgh, der i rapporten både afdækker international forskning på området og indsamler viden fra unge, pårørende og behandlere, der har erfaring med dobbeltproblematikker.

I artiklen kan du høre mere om, hvordan og hvorfor unge med autisme bliver både overset og misforstået i både psykiatri og rusmiddelbehandling.

Og så kan du møde nogle af dem, der kæmper med konsekvenserne af at være blevet misforstået og som konsekvens har misbrugt både alkohol, hash og svampe siden barndommen.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Emma var 12 år, da hun opdagede, at hash kunne dulme den angst og de svære følelser, hun bar på. Hun er bare én af de tusindvis af børn og unge, der falder mellem stolene, fordi de ikke gribes af hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen.

Da selvmordstanker tog til i styrke, søgte hun hjælp i psykiatrien, hvor hun efter måneders ventetid fik en samtale hos en psykiater. Efter en kort samtale fik hun diagnosen borderline.

Men psykiateren ville ikke indlægge hende til behandling: Hun blev afvist på grund af sit misbrug.

”Så kunne jeg gå hjem og google, hvad borderline personlighedsforstyrrelse var for noget. Jeg fik indtryk af, at der ikke var udsigt til at blive rask nogensinde, slet ikke uden behandling. Det var fucking hårdt at stå helt alene i, og det eneste, jeg kunne gøre, var at tage endnu flere stoffer for at prøve undgå at mærke noget.”

Psykolog Silas Houlberg møder mange, der som Emma bruger vigtige ungdomsår på at slås med misbrug og psykiske problemer. For Emma blev mødet med Silas et vendepunkt.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op her.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Når jeg snakker med børnene, og de fortæller, hvordan deres kontaktpersoner eller plejefamilier har gjort sig umage, så er det sindssygt stort inde i dem. Og det er det, der er med til at give dem denne tillærte indre positive arbejdsmodel,” siger klinisk børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i andet afsnit af en lille miniserie, hvor hun fortæller om arbejdet med omsorgssvigtede børn.

Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”. Og netop viden og opmærksomhed på de udviklende øjeblikke er ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende, når man arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

”Jo, flere udviklende øjeblikke, man har, jo mere er det med til at fortælle barnet, at det kan godt være, at jeg er okay, og det kan godt være, at verden kan være okay at være i sammen med mig. Og så kan barnet få nogle af disse gode og trygge oplevelser og få et tillært trygt tilknytningsmønster,” fortæller Rikke Yde Tordrup, der superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har selv tidligere erfaring som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup om, hvad de udviklende øjeblikke er, hvordan man bliver bevidst om dem, får flere af dem og fastholder dem, når de er der. Og hun fortæller, hvorfor de udviklende øjeblikke har så stor effekt på børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.

Tjek Socialt Jobforum på www.socialtjobforum.dk og se efter nye jobs i socialsektoren eller inden for pædagogik. Eller slå en stilling op.

Fordommene om ADHD lever fortsat. At det er urolige og vilde drenge, der kravler på væggene. At man ikke kan koncentrere sig. De fordomme vil et nyt fortællerkorps være med til at nedbryde.

Det er ADHD-foreningen, der står bag projektet, hvor en række mennesker med ADHD har meldt sig til frivilligt at rejse rundt til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og virksomheder for at udbrede kendskabet til, hvordan livet med ADHD er, og hvor forskelligt symptomerne kan komme til udtryk.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med et par af kvinderne fra fortællekorpset om, hvad de håber at opnå ved at dele deres historier. Lyt til Annes artikel, som hun her læser op.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Alt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Og ofte føler de sig også misforstået.

En ny bog beskriver de udfordringer, voksne med ADHD typisk oplever i arbejdslivet, og leverer en række gode råd til, hvilke strategier man kan vælge for at overvinde den modstand, mange med ADHD oplever, og den støtte, arbejdspladsen kan give.

Forfatterne til bogen er Lotta Borg Skoglund, overlæge i almen medicin og psykiatri, og Martina Nelson, chefpsykolog hos Smart Psykiatri i Sverige, der begge har specialiseret sig i ADHD.

De møder i deres psykologpraksisser stadigt oftere voksne med ADHD, der kæmper med de udfordringer, de møder i deres arbejdsliv som følge af ADHD.

Arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger har brug for både viden og konkrete redskaber til at lave tilpasninger og rammer, der skaber de bedste arbejdsbetingelser for mennesker med ADHD, mener forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og interviewet de to forfattere. Her læser hun sin artikelop.

Foto: Eva Lindberg

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Vi skal sørge for at få fortalt barnet, at vi havde alle sammen ageret som dig, hvis vi havde haft dine forudsætninger. Man skal jo huske, at barnet udspiller noget, som nogle andre har ansvaret for. De har ansvaret for, at barnet har fået disse levede erfaringer,” siger Rikke Yde Tordrup, der er klinisk børnepsykolog med egen praksis.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

Rikke Yde Tordrup har skrevet flere bøger om tilknytning, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

I bogen deler hun særligt viden om tilknytningsteorien og udviklende øjeblikke. Og det er en viden, der ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende at have med i bagagen, når man som professionel arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt. For det er et arbejde, der slider. Og et arbejde, der paradoksalt nok for alvor slider, når man begynder at blive en betydningsfuld voksen for barnet.

”Det er en meget stærk oplevelse, når man begynder at åbne for samspil med børn, som har været udsat for omsorgssvigt. I starten er det ikke vanskeligt, men hvis du begynder at få betydning for barnet, så begynder barnet at udleve de mønstre, som det tidligere har oplevet med betydningsfulde voksne. Det er ret smertefuldt at oplevelse,” siger Rikke Yde Tordrup og fortsætter:

”Jeg har ofte oplevet – og det er helt almindeligt – at når man mødet et udsat barn, kan der meget hurtigt opstå en tid, hvor alt er godt. Barnet spiller med, og alt er fint. Hvis man, forinden man møder barnet, har fået en beskrivelse af barnets vanskeligheder, så kan man tænke, at det må være det forkerte barn, der er kommet, fordi det jo går fuldstændig fantastisk. Men i virkeligheden så er det, fordi du endnu ikke har fået betydning for barnet."

"Men så går der et stykke tid, og så begynder du at få betydning, og barnet begynder at se dig som én, der betyder noget i barnets liv. Og så kommer de mønstre, som barnet tidligere har haft med betydningsfulde voksne, frem igen,” siger Rikke Yde Tordrup, der betegner netop den periode som en meget sårbar periode på fx opholdssteder, der arbejder med børn i udsatte positioner.

”Der kan komme nogle narrativer, som ikke kommer børnene til gode. Ofte er det narrativer som at ’det gik godt i starten, men så viste han sit ’sande jeg’.’ Og det er virkelig misforstået. Fordi det gik godt i den første tid, hvor jeg ikke var betydningsfuld, og så begyndte jeg at få betydning, og så viste barnet mig, hvad andre betydningsfulde voksne har gjort ved barnet. Det giver en helt anden måde at arbejde på, end hvis man tager den første fortælling.”

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup mere om børns reaktionsmønstre i forbindelse med omsorgssvigt, og hvordan man som professionel kan hjælpe barnet til en tryg tilknytning.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering Niels Svanborg.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Belastende traumer fra barndommen som svigt og overgreb sætter sig i kroppen og kan give fysiske sygdomme.

I bogen ”Hvordan krænkede børn bliver syge voksne”, dokumenterer norske læger og forskere, hvordan lægernes behandling i langt højere grad bør have blik for traumers sundhedsskadelige konsekvenser.

De to forfattere dokumenterer, hvordan traumatiserende oplevelser lagrer sig i kroppen og kan udvikle sig til sygdom.

Den viden, bogen fremlægger, kalder på en grundlæggende revolution af den måde, vi har valgt at indrette sundhedsvæsnet på, mener de to forfattere. Alene opdelingen af sundhedsvæsnet i somatik og psykiatri er uhensigtsmæssig, mener forfatterne. For den gør, at mange patienter falder mellem to stole, og at der ikke er et fælles begrebsapparat til at forstå og løse sundhedsproblemer i samarbejde mellem psykiatri og somatikken.

Problemet er, at vi har adskilt krop fra sind, argumenterer forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med forfatterne. Her får du artiklen oplæst af Anne Anthon Andersen.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Siden barndommen har journalist og forfatter Olav Hergel været plaget af OCD.

Først som 43-årig læste han om diagnosen i en kronik, hvor psykiateren Tom Bolvig beskrev den dengang forholdsvis nye diagnose OCD.

Olav Hergel følte sig genkendt og søgte behandling. I dag er det godt 24 år siden, at Olav Hergel læste kronikken. Det var det, der skulle vise sig at blive vendepunktet efter årtier i de til tider invaliderende tvangstankers greb.

Men først skulle Olav Hergel helt ned på bunden af sig selv.

”Når skylden og skammen og den dårlige samvittighed har hobet sig op over tid, udløser det en depression. Og dengang for godt 20 år siden var det alvor. Det var det dybeste mørke, jeg nogensinde har følt,” fortæller han.

I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Olav Hergel til en samtale om tvangstankerne, om en barndom, hvor moderen syv gange var tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, om at blive genkendt i diagnosen og om at skrive historien om sig selv.

”Jeg er rask nu. Derfor har jeg ikke noget imod at fortælle. Men hvis jeg fik tvangstanker igen, ville jeg nok heller ikke fortælle andre end mine allernærmeste om det, som plagede mig lige nu. For tankerne er stadig skamfulde, når de er der. Det er først, når de er fortid, at jeg har kunnet fortælle, fordi jeg så kan se, hvor langt ude de er,” siger Olav Hergel.

Her får du artiklen oplæst af journalist Anne Anthon Andersen.

Foto: Hanne Loop

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Familieplejeanbringelserne skaber ikke den kontinuitet og tryghed for anbragte børn og unge, som anbringelserne er tiltænkt. Denne mangel på stabilitet gør, at de anbragte børn og unge får et liv, hvor de skal sige farvel og starte forfra helt nye steder hele tiden. De mister tilliden til de voksne omkring sig og til systemet. På sigt mister de også tilliden til samfundet, og det er en alvorlig bagage at gå ind i livet med”.

Sådan siger Inge Marie Bryderup.

Hun står bag en række forskningsprojekter, der gransker anbringelsesområdet og har blandt andet bidraget til bøgerne ”Anbragte Børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder”, som udkom sidste år og ”Familiepleje i Danmark”, der udkom i 2017 og kortlægger familieplejens historie.

Journalist Anne Anthon Andersen har været tilbage i historien for at se på, hvordan plejefamilien blev den foretrukne anbringelsesform, og om det er en tilgang, der er til for børnene eller kommunens økonomi.

Lige nu kører Socialstyrelsen kampagnen ”Små Liv Søger Store Hjerter”, der skal få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Lyt til artiklen.

Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen
Illustration: Sille Jensen

Læs også debatindlæg af Fransiska Mannerup, kandidatstuderende i politisk kommunikation og ledelse og tidligere anbragt

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Jeg har erfaret ved at være ude mange steder, at man som pædagog meget let kommer til at hænge fast i den metode, man er gået i gang med at bruge, selvom den ikke virker efter hensigten. Og det fører meget let til konfliktoptrapning,” siger Lars Rasborg, der både er uddannet pædagog og psykolog.

Han arbejder i dag som børnepsykolog og underviser på blandt andet opholdssteder, hvor han bemærker, at der ikke altid er den nødvendige bevidsthed om, hvilke metoder man som pædagog anvender, og hvornår man skal overveje at skifte metode.

Derfor har Lars Rasborg skrevet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”, der netop handler om det. Bogen indeholder en særlig model, som kaldes ’Enhedsmodellen’. Det er en model, som man som pædagog eller forælder kan benytte til at blive opmærksom på, om den pædagogiske metode virker efter hensigten og herefter skifte til andre metoder – i stedet for at gøre mere af det, der ikke virker.

Det fortæller han om i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”, hvor han også fortæller om nødvendigheden af et omvendt perspektiv på opdragelsen.

”Måske prøver børnene nogle gange, om de kan opdrage os. Og opfatter os forældre eller pædagoger som de vanskelige, selvom de ikke siger det direkte. Det, som barnet måske prøver at opdrage os til, er: ”Så tænk dog over, hvad det er, jeg siger og gør, og tænk over, hvordan det, du siger, måske kan forstås. I stedet for bare at blive ved med at kræve det af mig, som du kræver”.

Lars Rasborg ser desuden en stigende tendens til, at det biologiske perspektiv på barnet fylder for meget og skygger for pædagogikken.

”Jeg ser det både ved, at man meget hurtigt tænker, om barnets adfærd mon skyldes ADHD eller autisme, og ved når et barn allerede har én eller flere diagnoser. For så betyder diagnosen ofte, at man får sådan en standardmodel for, hvordan man skal behandle et barn, fordi det eksempelvis har ADHD. Eller man siger, at når dette barn gør sådan, så er det fordi, at det har ADHD. Men når jeg hører det, så prøver jeg at spørge, hvilke muligheder der kunne være for at forstå barnets adfærd som reaktioner på noget, der sker for barnet,” siger Lars Rasborg.

Det fortæller Lars Rasborg mere om i podcasten, hvor han også forklarer Enhedsmodellen og metoderne bag den.

Medvirkende: Lars Rasborg

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Forfatteren Trisse Gejl var fire år, da hendes mor sprang ud ad vinduet. Tog sit eget liv. Måske mens hun vaskede vinduer. Måske var spanden bare et skalkeskjul.

Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle moderens ting, tændte et stort bål og brændte dem. Moderen blev unævnelig. Og mange spørgsmål forblev ubesvarede.

Det er blevet til den selvbiografiske roman ”De Unævnelige”, der er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.

I samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortæller Trisse Gejl om romanen, baggrunden for romanen, og hvordan og hvorfor hun sætter ord på psykisk sygdom. Og om Trisse Gejls erfaringer i sit arbejde som forfatter ved Center for Kunst og Mental Sundhed.

Samtalen er optaget på Folkemødet på Bornholm.

Interview og tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp?Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Patienter i psykiatrien dør, fordi der ikke er tid til at tale med patienterne og give dem den omsorg og behandling, der kunne forhindre et selvmord. Og fordi de udskrives for tidligt.

Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring.

I vores samtalerække ”Samtaler om selvmord” på årets folkemøde talte journalist Anne Anthon Andersen med Nina Tejs Jørring om, hvordan vi skaber en psykiatri, der ser det hele menneske og faktisk forebygger selvmord – og hvor medicinsk behandling ikke står alene.

Du kan lytte til hele samtalen som podcast.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Hvordan skaber vi et samfund, hvor mennesker med psykiske lidelser får den hjælp, de har behov for? Og hvordan bliver vi bedre til at tale om selvmord?

Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet med skyld og skam. Og med at finde mening i det meningsløse.

Det fortalte Esther Nørregaard-Nielsen om i foråret i et interview med journalist Eva Frydensberg Holm. Og på Folkemødet fortsatte de samtalen i samtalerækken ”Samtaler om selvmord”.

I denne samtale, som nu er udgivet som podcast, deler Esther sin personlige historie. Og hun peger på, hvad vi bør ændre i samfundet – og i psykiatrien – hvis færre mennesker med psykiske lidelser skal miste livet til selvmord.

Esther Nørregaard-Nielsen mener, at vi skal blive bedre til at tale om selvmord, og at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom.

Tilrettelæggelse og interview: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt.

Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Hvordan og hvorfor kan diagnoser være livsændrende? Hvad der skal til, for at mennesker med diagnoser kan få et bæredygtigt liv? Og hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse for diagnoser og et mere rummeligt arbejdsmarked?

Det skal du høre om i en samtalen optaget på Folkemødet, hvor journalist Anne Anthon Andersen havde tre gæster, der fortalte, hvordan og hvorfor diagnosen har været livsændrende for dem.

Med i samtalen er:

Fie Vesterled, der først som 40-årig diagnosen ADHD og med afsæt i sine egne erfaringer har dedikeret sit virke til at skabe bedre forståelse for diagnoser på arbejdsmarkedet og på uddannelser.

Charlotte Branner, der også først som 44-årig fik stillet diagnosen og siden har valgt at stoppe sit arbejde som journalist på Politiken og efteruddanne sig til ADHD-coach.

Marie Dam Heebøll, der med sit dobbelte blik som bipolar og læge har udarbejdet en guide til arbejdspladser, sundhedsfaglige og kommunale jobcentre, der forklarer, hvordan man kan sikre optimale og trygge arbejdsbetingelser for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Børns læring, udvikling, glæde og grundlæggende trivsel vokser, når de får frihed til at fordybe sig legende og kreativt skabende i aktiviteter og leg, der optager dem på tværs af alder og uden afbrydelser i kreative miljøer, der stimulerer og beroliger nervesystemet.

Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning har identificeret seks grundlæggende behov, som er forudsætning for trivsel og læring. Vi har alt at vinde ved at slippe skolen fri, mener hun.

I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen på Folkemødet på Bornholm fortæller hun om, hvordan det at bygge et hønsehus eller opsætte en teaterforestilling kan være en gylden vej til glædesfyldt læring.

Om hvorfor skoleledelsen er nødt til at bakke op om at sætte lærere og pædagoger fri. Og om de to forsøgsskoler, der skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

”Lige nu er der en kæmpe udfordring i, at vi stuver børn sammen i kasser – 1,7 kvadratmeter pr barn. De rum, som stakkels lærere og pædagoger skal lykkes i hver dag, inviterer til ’sæt dig ned og ti stille’. Der er simpelthen ikke plads. Det er fuldstændig gennemgående i de interviews, jeg har lavet med børnene, at de ønsker sig mere tid udendørs, og dyr på skolen”, siger Louise Klinge blandt andet og fortæller om, hvordan en ny og mere fri tilrettelæggelse af skolen kan skabe bedre forudsætninger for trivsel og glædesfyldt læring.

”Rigtig mange lærere og pædagoger er frustrerede over konstant at blive afbrudt af de mange skift mellem fag i den klassiske skemastruktur. De kan kun lige nå at finde materialerne frem, før timen slutter. At det er svært at fordybe sig med børnene. Den der klokke, der ringer. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, for hvis skyld den ringer.”

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

"Humor er ikke oregano, man stryger hen over en halvdårlig bolognese for at få den til at glide nemmere ned. Humor er selve fonden i bolognesen. Humor er den prisme, jeg ser verden igennem. Og humor gør mig i stand til at eksistere her på planeten jorden," siger forfatteren Anna Juul i en samtale optaget hos Socialt Indblik på Folkemødet.

Forfatter og satiriker Anna Juul har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene og kender psykiatrien indefra. Og i samtalen med journalist Anne Anthon Andersen fortæller hun om, hvorfor hun har valgt at bruge satire som våben i psykiatridebatten – ved at skrive sig selv frem som antiheltinde i den autofiktive roman Superskurk, som hun også læser højt fra.

Anna Juul har i flere år deltaget i psykiatridebatten og modtog i juni måned Danske Regioners nyindstiftede pris som Årets Sundhedsdebattør. Hun har ofte oplevet, hvordan hun er blevet trukket ind i debatten som offercase og "den glade krøbling, der er lykkedes med at bruge sin psykiske sygdom som en slags superkraft".

"Man kan godt blive træt af at blive trukket ind i debatten som det menneskelige ansigt på det, ’de voksne’ diskuterer, siger Anna blandt andet og efterlyser debatter, som er mere og andet end en konkurrence og absurd teater.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

”Da jeg var yngre, vidste jeg godt, at jeg skulle blive til nogen. For jeg gad ikke altid være den, der trådte ind i rummet og altid blev set på i kraft af min krop. Jeg blev aldrig set på som en person. Derfor skulle jeg blive til nogen. Og det blev jeg også,” siger digteren Caspar Eric, der på Folkemødet var i samtale med handicapforsker Emil Falster.

Caspar Eric er forfatter til syv digtsamlinger, hvor den seneste er ”Nye balancer”, som blandt andet handler om samfundets stigmatisering og diskrimination af mennesker med handicap. Han har senest fået Prins Henrik Prisen og sidste år Helene Elsass Prisen.

De to taler særligt om blikket på handicappet og på mennesker med handicap, og de taler blandt andet om handicappet, der alt for ofte italesættes som en tragediehistorie.

”Mange af os siger, at ”han er ramt af et handicap”. Men det er vedkommende jo ikke nødvendigvis. Vedkommende er født med et handicap. De forstår det ikke som en tragedie. Det er bare en del af deres krop,” siger Emil Falster blandt andet i samtalen.

Du kan desuden høre Caspar Eric læse op af ”Nye balancer”.

Medvirkende: Caspar Eric, digter, forfatter til digtsamlingen ”Nye balancer”
Emil Falster, ph.d., post.doc ved Universal Design Hub/Bevica Fonden og Aalborg Universitet

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

For to år siden tog sociolog Esther Nørregård-Nielsens 21-årige søn Kristian sit eget liv. Kristian var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet for at finde mening i det meningsløse. Og hun har igen og igen spekuleret på, om hun kunne have hjulpet ham bedre tidligere i livet.

”Det er jo frygteligt for alle, der mister deres børn. Men der kommer noget oveni, når det er selvmord. Når man får et barn, lover man sig selv, at på min vagt sker der ikke noget. Og så tager han sit eget liv. Jeg føler en kæmpe skyld og skam.”

Esther mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom. Det kunne måske have betydet, at Kristian var levende i dag.

”Så længe man overhovedet kalder det sygdom og dermed antyder, at der noget, der hedder rask, vil vi gå efter at kurere. Derfor mener jeg, at vi skal finde nogle andre ord – måske forpint kontra det at være i balance.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Esther om både meningsløshed, skyld og skam – og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at rumme og hjælpe mennesker med psykiske diagnoser.

Historien er fortalt i fire kapitler, som du her kan lytte til. Du kan også læse historien og se illustrationerne her.

Artiklen er skrevet og oplæst af Eva Frydensberg Holm. Illustrationer af Sille Jensen.

Udgivet af Socialt Indblik

”Vi kan se, at tidligere anbragte er en gruppe, der er overrepræsenteret i hjemløsestatistikken, i misbrugsbehandlingen og at mange kun har folkeskolens som senest afsluttede uddannelse. Så det er en gruppe, vi ikke får løftet godt nok. Og det er en gruppe, vi som samfund har besluttet skulle anbringes, samt at samfundet bedre kunne tage sige bedre af børnene, end forældrene kunne. Og så lader vi dem så klare sig selv, når de bliver 18 år.”

Sådan siger projektchef i VIVE, Katrine Iversen, i en samtale mellem journalist Anne Anthon Andersen og Sine Egede Eskesen, direktør i Bikubenfonden og repræsentant for Policy Lab, som er en række organisationer, der er gået sammen for at sikre tidligere anbragte unge en tryg bro til voksenlivet i form af efterværn.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

I samtalen fortæller Sine Egede Eskesen blandt andet om et nyt investeringsprogram på 50 millioner kroner, som fonden sammen med Den Sociale Investeringsfond er ved at stable på benene til at afprøve nye tilgange til efterværn ude i kommunerne.


Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk

”Mange anbragte unge går op til deres 18-års fødselsdag og er bekymrede for, om der er nogen voksne, der også har deres ryg ind i voksenlivet, når anbringelsen slutter. Vi anbringer syv børn om dagen, og vi har alligevel endnu ikke sikret børnene en tryg bro ind i voksenlivet. Det er jo helt skørt, at der ikke er taget beslutning om det endnu.”

Det fortæller formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, om i journalist Anne Anthon Andersens samtale med David Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen, der er tidligere anbragt og frivillig i De Anbragtes Vilkår.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

De taler om overgangen fra børnelivet som anbragt til ungdomslivet uden for en anbringelse. Hvordan oplever de støtten i form af efterværn? Og hvad mener de anbragte selv, at der er brug for, hvis overgangen til ungdomslivet skal blive bedre og sikre den unge et stabilt ungdomsliv med uddannelse, bolig og netværk?

Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk

Sanselige og æstetiske aktiviteter er vigtige for børns følelsesmæssige erfaringsdannelse og udvikling. Det mener forskeren Thomas Gitz-Johansen, der satte sig for at dokumentere, hvilken værdi dramaturgi, sang og teater har i det pædagogiske omsorgsarbejde.

Hvordan Thomas Gitz-Johansen fandt nøglen, og hvad de sanselige fortællinger kan, kan du høre mere om i den oplæste udgave af journalist Anne Andersens artikel.

Den tager dig blandt andet med til ’Mutter Gribs’ fortælleværksted i kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød, hvor en række tidligere daginstitutionsledere gik sammen om at lave teaterfortællinger til daginstitutioner, som ønskede at integrere teater og fortællinger i hverdagen.

Artikel: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

”Anne, du var den voksne, jeg gik over til, men du gik bare rundt med mig. Det gav ingen venner, og ingen gjorde noget, heller ikke dig, Anne.”

Sådan stod der i et brev, som pædagog Anne Søgaard modtog for mange år siden. Brevet var fra en pige, som Anne Søgaard havde været pædagog for i en institution.

Anne Søgaards første indskydelse dengang var, at pigen også selv havde et ansvar for, at hun havde været ensom. Men det satte alligevel noget i gang i hende.

Hvad det satte i gang, kan du høre i dette afsnit af podcastenserien ”PERSPEKTIV”. Det handler om Anne Søgaards bog ”Vensomhed” og hendes arbejde med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge.

For Anne Søgaard er ensomhed ikke den enkeltes ansvar. Det er nemlig ifølge hende fællesskabet, der skal yde en indsats for at komme ensomheden til livs.

Lyt med og hør om vensomhed og om de værdier, der skaber det, Anne Søgaard kalder en vensom kultur i skole, dagtilbud, på arbejdspladsen og i resten af samfundet.

Links:
https://www.facebook.com/groups/1449740411905295
http://annesogaard.dk

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

De er blevet anbragt uden for hjemmet af systemet som børn. Men når de fylder 18 år, slipper systemet dem, og de er overladt til sig selv. For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse slutter.

Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte.

Formanden for De Anbragtes Vilkår David Adrian Pedersen møder ofte unge, der allerede længe inden deres 18-års fødselsdag er tynget af mørke tanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse udløber, og som fra den ene dag til den anden ikke længere har nogen, der hjælper dem i hverdagen.

”Det giver de anbragte unge en grundlæggende følelse af utryghed: Er jeg købt eller solgt? Vi oplever, at de unge går rundt med angsttanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse slutter på deres 18-års fødselsdag. De frygter tanken om, at de skal sidde i en lejlighed helt alene,” forklarer David Adrian Pedersen.

Lyt til artiklen af Journalist Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Tidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt styrket efterværn er en langtidsinvestering, samfundet ikke har råd til at overse.

Sådan lyder vurderingen fra analytikere og organisationer. Og tallene taler da også et tydeligt sprog. Halvdelen af alle tidligere anbragte står uden job og uddannelse, når de er 30 år. Ti procent bliver hjemløse, når de fylder 18. 25 procent af tidligere anbragte mænd får i løbet af livet en dom for kriminalitet. 20 procent havner på førtidspension, og lige så mange på kontanthjælp.

Journalist Anne Anthon Andersen fortsætter vores artikelserie om efterværn. Hun har set nærmere på gevinsterne ved at sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet.

Flere undersøgelser viser nemlig, at investering i efterværn er en investering, som det bliver meget dyrt ikke at foretage.

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk

Den pædagogiske leder skal være barnets advokat, siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i tredje og sidste afsnit af miniserien om børnesyn og konflikthåndtering.  
 
I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få rodfæstet et nyt børnesyn, der bygger på sætningen om at ”børn gør det så godt de kan”, og hvor skæld ud ikke er en metode, der anvendes. Hun er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik.
 
Anjas centrale råd er, at lederen skal gå foran og passe på med at være konfliktsky og have det hun kalde ”hensynsbetændelse”. 
 
”Når konfliktskyhed sniger sig ind i pædagogikken, så er det at vi ser, at børnene bliver tabere i det. For lederne står jo på, at de skal beskytte medarbejderne, så lederne står i et spændingsfelt mellem børnene og loyaliteten over for medarbejderne,” siger Anja, der ser lederen som en karavanefører, der skal have alle med i arbejdet med det nye børnesyn.
 
Bare én medarbejder stadig bruger skæld ud, så kan det lynhurtigt sprede sig, advarer hun.
 
”Det er præcis lige så skadeligt at skælde ud som det er at slå. Det er der lavet forskning på. Det er bare ikke anerkendt i vores kultur, så vi tænker at vi frit kan gøre det. Det er gratis at gøre. Børn stopper ikke nødvendigvis op og går hjem og fortæller det til deres forældre. Den demente borger går ikke til sin familie, for det er glemt, men kroppen har husket det. Vi husker, når vi bliver underkendt,” siger hun og fortsætter: 
 
”Så her må lederne til hver en tid være karavanefører, og tage de samtaler og sætte en retning, så det bliver indiskutabelt, at i vores institution skælder vi ikke ud. For hvis ledelsen i en institution er usynlig, så får forråelsen hurtigere plads, og så vil de nye medarbejdere der kommer til lure, at det er sådan vi gør i denne her kontekst. Der skælder vi ud, vi udskammer børnene og vi optrapper konflikter, og det er gratis,” siger Anja, der er medforfatter til bogen En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte Meo og Low arousal. 
 
I programmet møder du også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Hun fortæller om, hvordan hun arbejder med at hele personalegruppen arbejder efter et børnesyn, hvor medarbejderne ikke skælder ud, og hvor troen på at børnene gør det godt, hvis de kan, hele tiden er central for det pædagogiske arbejde.
 
Programmet er det sidste i miniserien på tre programmer, der handler om børnesyn og konflikthåndtering. Første program handler om det nye børnesyn og hvad det betyder, anden del handler om Marte Meo som en metode til at arbejde med et nyt børnesyn, og sidste del handler altså om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 

Serien er en del af vores podcastserie PERSPEKTIV

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Børn med udfordringer og særlig sårbarhed kan have stor gavn af metoden Marte Meo, hvor pædagogerne bruger videoklip af deres samspil med børnene til at få fokus på, hvad der virker.

Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om i del 2 af vores miniserie om Børnesyn og konflikthåndtering.

”Hvis vi sætter samspillet med de børn, hvor der måske er mange konflikter, og hvor vi har negative forventninger, under lup, så vil vi kunne se, at det barn får nærmest ikke noget positiv feedback,” siger Anja, der i podcasten fortæller om metoden og de særlige principper, som man anvender i analysen af videoklippene.

”Det, vi viser til pædagogen, det vil være det nanosekund ud af en 10 minutter lang videooptagelse, hvor pædagogen positivt bekræfter det barn, der så sjælden fik en positiv bekræftelse. Og når pædagogen ser det klip, så vil hun blive sin egen rollemodel. Hun vil se, det er noget, jeg har adgang til, det er noget jeg gør. Jeg skal bare gøre mere af det i forhold til det, som barnet har brug for,” sige Anja.

Du møder også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution. Hun er ved at uddanne sig til Marte Meo terapeut og bruger allerede metoden i institutionen.

Det er personalet selv, der vælger om de vil filmes og i hvilke typer af samspil med børnene. Men Jette oplever lige som Anja, at det særligt er de udfordrede børn, der profiterer af metoden.

”De børn, som kan have svært ved at indgå i fællesskaber og som kan have svært ved at regulere sig selv og deres følelser i forhold til de andre børn, har størst gavn af den tilgang. Men de børn, der kan regulere sig selv, og som er gode til at indgå i børnefællesskaber, de profiterer også af en tilgang, som er fokuseret på en positiv tilgang og lyser på det gode. Og jeg ynder at sige, at ingen vokser af kritik – det gør de voksne heller ikke,” siger Jette.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik:Johannes Elslo

Alt for mange børn går rundt med stress. Alt for mange børn får skæld ud og får ikke den hjælp og støtte de har brug for. Derfor er der brug for et perspektivskifte i skoler, daginstitutioner, opholdssteder, når det handler om, hvordan vi ser børnene og håndterer konflikter og udadreagerende adfærd. 
 
Det mener Anja Krisitine Hvidberg Olsen, der er gæst i PERSPEKTIV. Kogt helt ned så handler det om børnesynet. Om det er de voksne eller børnene, der har ansvaret for, hvordan børnene opfører sig, uanset om de kaster med stolen eller råber grimme ord til de andre børn eller de voksne.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte MEo og Low arousal". Hun er cand. pæd. i pædagogisk psykologi, professionbachelor i pædagogik og certificeret Marte Meo- terapeut og supervisor. Og så er hun indehaver af Relationsformidlerne.

I programmet fortæller hun om, hvorfor det er så vigtigt for den enkelte institution at arbejde med børnesynet, og hvad det betyder for børnene.
 
Det første program i miniserien på tre programmer handler om børnesyn og konflikthåndtering. Anden del handler om metoden Marte Meo og sidste del handler om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 
 
I alle tre programmer kommer du også til at møde Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Gennem Jette Agger får vi nogle erfaringer og refleksioner om hendes arbejde.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Stress er ikke et individuelt problem. Det skyldes ikke chefen, arbejdsmiljøet, samfundet eller kollegerne. Årsagerne er filtret ind i hinanden. Det handler om forholdet til os selv, om forholdet mellem mennesker, og om magt. Og derfor kan filosofi være et værn mod stress.

I dette afsnit af Perspektiv er vi er på besøg hos Ole Fogh Kirkeby, der sammen med Ole S. Rasmussen har skrevet bogen ”Velvilje – ledelse og filosofi mod stress”.

Ole Fogh Kirkeby er filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS).

Ole S. Rasmussen er arbejdsmiljøchef i televirksomheden Nuuday. Han begyndte sit arbejdsliv og lederkarriere i velfærdssektoren og har en sundhedsfaglig og terapeutisk uddannelse.

Vi skal ifølge de to gå nye filosofiske veje for at forebygge stress. På trods af årtiers indsats har vi nemlig ikke formået at sænke stressen – snarere tværtimod.

Stress omhandler menneskets forhold til sig selv på den ene side og dets forhold til andre på den anden side. Hvis vi skal forbygge stress, så er vi derfor nødt til at have selvindsigt, mener de to forfattere. Og lederen skal være i stand til at udvise velvilje, generøsitet og kærlighed.

I programmet giver de deres bud på, hvordan lederen med filosofien kan gå nye veje for at forebygge stress. Og så taler vi om, hvad stress er, hvad der skaber stress og hvorfor stress kan føre til forråelse.

Bogen Velvilje - Ledelse og filosofi mod stress er udgivet af ContentPublishing

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk

Hvordan er det at blive udsat for magtanvendelse, når man bor på et botilbud? Hvordan er det at blive fastholdt? Hvordan ser borgerne selv forløbet op til magtanvendelsen? Og hvad betyder det for deres identitet og selvbillede at blive udsat for magtanvendelse?

Det fortæller antropolog Stine Grønbæk Jensen om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Hun har skrevet bogen Erfaret magt, og den bygger på interviews med borgere, der på deres botilbud har været udsat for fastholdelse. Stine har med vedholdende arbejde fået en fortrolighed med borgerne og giver i sin bog – og i interviewet her – et unikt indblik i, hvad det egentlig betyder at bo et sted, hvor magten over tilværelsen delvist er lagt i hænderne på andre.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Hvad gør du, når du står over for et barn, en ung eller en voksen, hvor følelser og aggression er på vej ud af kontrol? Hvad gør du før, det kommer ud af kontrol? Og hvordan bruger du din empati og medfølelse i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Det fortæller Anne-Mette Sohn Jensen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi om i dette program. Hun har skrevet bogen Arousal og Compassion, som er udgangspunktet for programmets samtale.

Foruden at tale om, hvordan du eksempelvis som pædagog eller sagsbehandler møder børn, unge og voksne med compassion, så taler vi om, hvordan du kan passe på dig selv og håndtere de følelser, der uundgåeligt følger med, når man bruger sin empati og medfølelse på arbejdet.

Og så får du sidst i programmet de fem værdier, som Anne Mette mener er centrale for at alt dette lykkes.

I programmet omtaler vi et udviklingsskema, som findes i bogen samt på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside www.annemettesohn.dk

Journalist og tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder for Socialt Indblik.

Står systemet klar til at hjælpe dig, hvis du en dag pludselig ikke længere kan arbejde? Nej, mener Marianne Stein. Hun er privat socialrådgiver i fleksjob. Efter en trafikulykke bliver Marianne Stein i 2012 sygemeldt fra sit job som socialrådgiver på børne- og familieområdet. Hun sidder pludselig på den anden side af socialrådgiverens skrivebord oplever et system, der er mere optaget af systemets mål end at hjælpe hende tilbage på arbejdsmarkedet. Den oplevelse sætter tanker i gang hos Marianne Stein om hendes egen tidligere praksis som socialrådgiver, og i dag erkender Marianne Stein, at hun også selv har siddet i den rolle, hvor det mere var systemet end klienten, det handlede om. Hvorfor sker det, og hvad gør vi ved det?

Som privat socialrådgiver rådgiver Marianne Stein i dag mennesker i samme situation, som den hun selv stod i, da hun blev sygemeldt. Og så er hun en ivrig debattør og har skrevet bogen ”Sådan en er jeg jo ikke”.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Gæst: Marianne Stein, privat socialrådgiver og forfatter https://mariannestein.dk

Som samfund er vi i en kollektiv identitetskrise, mener Carsten René Jørgensen, professor i psykologi, ekspert i identitet og identitetskriser og forfatter til bogen Identitetskriser.

Jo mere udtalt en kultur bliver individualiseret, jo mere er det op til den enkelte at skabe en velfungerende identitet, mener han.

"Solsiden er, at det er op til os selv at beslutte, hvad der er et godt liv for mig og så gøre, hvad jeg kan for at realisere det. Skyggesiden er, at det kræver en del ressourcer psykologisk, socialt og økonomisk at realisere den forestilling om, hvad et godt liv er. Og det er ikke alle mennesker, der har det. Det kræver mange psykologiske ressourcer at finde ud af, hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være og så holde fast i det."

Skal vi så være bekymrede? Ja og nej. Carsten René Jørgensen mener, at vi skal skelne mellem en normal og en alvorlig identitetskrise. Vi skal ikke være så nervøse, når unge mennesker er i en identitetskrise. Det er helt normalt. Men vi skal som samfund være bedre til at hjælpe mennesker i alvorlige identitetskriser.

Hvad der så er en normal og en alvorlig identitetskrise, hvordan man hjælper mennesker i en identitetskrise, hvordan samfundet er i en identitetskrise - og hvad der måske er vejen ud af den, det taler vi om i programmet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør Socialt Indblik

www.socialtindblik.dk

De psykiatriske patienter skulle behandles og udskrives efter kort indlæggelse. Og derfor lukkede man for 20 år siden værksteder og andre aktiviteter på de psykiatriske afdelinger. Nu er de på vej tilbage som en del af behandlingen. Fordi det virker.

Af journalist Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk

Selvom tvangsfjernelser ikke længere var i fokus, da aftalepartierne præsenterede indholdet af aftalen om Børnene Først-reformen, så får det ikke de kritiske eksperter til at klappe i hænderne. De frygter fortsat, at Børnene Først vil føre til, at tvangsanbringelser bruges forebyggende og kalder reformen for et risikabelt eksperiment.

Af Journalist Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk

På Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling har nogle af psykiatriens mest forpinte og syge patienter deres hverdag, mens de er indlagt i uge- eller månedsvis. De lever bag låste døre uden ret meget aktivitet og indhold i hverdagen.

Lykke Pedersen, overlæge på den lukkede psykiatriske afdeling på Rigshospitalet, fortæller om et system, hvor fordomme og tabuer betyder, at patienterne stadig bliver mødt med frygt og afstand fra samfundet. Og om borgere der lever ensomt og forpinte af psykisk sygdom, før de ender på den lukkede psykiatriske afdeling. Mennesker hvor vand og strøm er lukket i deres lejlighed og skidtet flyder. Men hvor ingen har grebet ind.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Plejebørn har brug for relationer, som ikke er betalte. Projekt ”Hobby venner” bringer plejebørn i kontakt med voksne, som deler deres kreative passion. Håbet er, at mødet om kreative projekter kan knytte bånd, der varer ved.

Bag projektet står hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, som inviterer frivillige voksne til at melde sig til som hobby ven for i en aftalt periode at mødes med et barn eller ung mellem 11 og 17 år om en hobby, som begge brænder for.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Kompleks PTSD. Det er navnet på en ny posttraumatisk lidelse, der officielt indføres i Danmark fra næste år. Diagnosen kan skubbe til udviklingen af behandlingsformer, der er rettet mod de hårdest PTSD-ramte.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Ved et knitrende bål, med en snittekniv i hænderne eller på vandring gennem skoven, er det lettere at nå ind til anbragte unge end i det traditionelle terapirum.

Med behandlingsforløbet ”EmpowerMe – Friluftsterapi til unge” har et hold af psykologer, lærere, socialpædagoger og friluftsvejledere hjulpet unge fra en nordsjællandsk kostskole for anbragte unge med at finde ro i naturen og genfinde troen på sig selv.

Anne Anthon Andersen har mødt psykolog Sigrid Reinhard Kølster og friluftsvejleder i Gribskov Kommune Thomas Lindum ved lejrpladsen Kulsvierhytten i Aggebo Hegn ved Græsted i Nordsjælland.

Artikel af journalist Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Hvad er det, der får en social indsats til at gøre en forskel? For den enkelte borger, et socialt projekt, en socialøkonomisk virksomhed eller i samfundet generelt. Det taler vi om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Vi har besøg af Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome – Videnscenter for socialøkonomi. Hun er aktuel med bogen ”Gode løsninger på Svære sociale problemer”.

I arbejdet med bogen er Dorte Bukdahl gået på jagt efter de elementer eller ingredienser - som hun kalder det - der skal være til stede i et vellykket socialt projekt eller intervention. Hvilke ingredienser, det er, hører du mere om i programmet, hvor Dorte Bukdahl også nævner eksempler på sociale projekter, der har gjort en særlig forskel for målgruppen og i samfundet generelt.

I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik – www.socialtindblik.dk

Medvirkende: Dorte Bukdahl, Centerleder Copenhagen Dome
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Håndværk bør spille en langt større rolle i hjælpen til psykisk sårbare, mener Anne Kirketerp. Passioneret fordybelse i håndværk påvirker kemien i hjernen og indbygger dyrebar mening i tilværelsen, viser hendes forskning.

Hør Anne Anthon Andersens fortælling om, hvordan håndværk fik en afgørende betydning for Anne Kirketerps personlige og professionelle liv.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.

Psykiater Cæcilie Böck Buhmann og psykolog Sofie Folke har netop udgivet bogen Traumer i psykiatrien. Her opfordrer de personalet i psykiatrien til at arbejde med en mere traumebevidst tilgang til patienterne. Altså, at behandle dem ud fra en viden om, hvilken indflydelse traumer har på et menneske. Men det er ikke kun i psykiatrien, at det er en god idé at gå mere traumebevidst til værks, fortæller Cecilie Böck Buhmann.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Jord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold.

Eva Frydensberg Holm har mødt psykolog Signe Hoffmann Pedersen i Krisecenteret Danners have. I 2012 besluttede hun sig for at undersøge, hvad det egentlig var, naturen kunne. Det førte til den metode, baseret på traumeteori, voldsteori og naturbaseret terapi. Det danner i dag udgangspunkt for Danners naturterapeutiske arbejde med voldsudsatte kvinder og børn.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk

Du tager dine følelser med på arbejdet - uanset om du vil det eller ej. Derfor skal du kunne håndtere følelserne professionelt, når du bruger din egen person i dit arbejde med socialt og psykisk udsatte børn, unge eller voksne. Det handler det om i denne udgave af PERSPEKTIV.

I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Vi har besøgt psykolog Berit Mus Christensen, der er forfatter til bogen ”Med mig selv som redskab”. Bogen handler om, hvordan vi i jobbet kan blive bedre til at erkende, acceptere og håndtere vores følelser. Berit mener, at følelser på jobbet er et tabu, og derfor har vi svært ved at erkende følelserne både over for os selv og kollegerne. Men du bliver vred, såret, utålmodig eller irriteret i dit arbejde. Og det skal du kunne håndtere både før og efter. Ligesom du skal kunne tale med dine kolleger om det.

Du møder desuden Cecilia Zillo Pedersen, der er uddannet socialrådgiver og arbejder med udsatte unge. Hun fortæller om, hvordan hun bruger sig selv som redskab, og hvordan hun har brugt bogen.

Medvirkende: Berit Mus Christensen, psykolog hos www.actpsykolog.dk
Cecilia Zillo Pedersen, socialrådgiver

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo