Psykologen i Øret

Jeg føler mig drænet, når jeg har besøgt min familie, men jeg har skyldfølelse over ikke at besøge dem nok
Mange kender følelsen af at være drænet efter familiebesøg, og der er faktisk et ord for det fænomen; familiejetlag. 
Ét er, at vi efter et langt familiebesøg måske er kommet ud af vores vante rutiner og bare generelt er trætte. Noget andet er når vi føler os følelsesmæssigt udmattede. Hvorfor sker det? Og hvad kan vi gøre, så vi ikke ender med at udmatte os selv med pligtbesøg hos familien, men på den anden side heller ikke glemmer betydningen af familie og af at samles til højtider og mærkedage? 
Lyt med herunder, hvor jeg svarer på Jannies spørgsmål (som du kan læse længere nede) og kommer omkring følgende:
Jungs begreb "individuation" og hvad det vil sige at blive os selvHvorfor det ikke er meningen, vi skal gøre præcis det samme som vores forældreHvorfor familiebesøg drives af pligt og ikke af lyst, når der mangler frihedAt vi ikke kan forvente, at vores børn skal udfylde vores behov for besøg og for selskab - især ikke når de er ungeAt 20'erne og 30'erne er et naturligt tidspunkt at løsrive sig fra familien, og at føle, at "man" bør besøge familien hele tiden kan stå i vejen for ens eget livAt det at blive os selv ikke handler om at blive egoistiske, men netop betyder, at vi bliver den bedste version af os selv og beskytter vores familierelationer i det lange løbSpørgsmål du kan stille dig selv om din familie, som giver et praj om, om der er plads til at være dig selvJeg fortæller lidt om, da jeg var til Diamantbryllup for nylig og om slægtens betydning og om, at jeg har nemmere ved at være mig selv i familiesammenhænge som nu 45-årigEt citat fra en følger på Instagram: "Man skal give sine børn frihed - så kommer de af sig selv".Og andet....

Læs spørgsmålet fra Jannie her: Jeg har svært ved at hvile i min beslutning om at skrue ned for familiebesøg

Hej Birgitte

I forbindelse med en øvelse i RO om min ideelle hverdag, er det blevet tydeligt for mig, at jeg bebrejder mig selv omkring min familiesituation. Jeg er flyttet fra den ene ende af Jylland og næsten til den anden for 7 år siden, og har derfor nu langt hjem til min familie, når de skal besøges. Jeg er 31, bor med min mand, jeg har kendt en del år, vi har ikke børn, men det planlægger vi at få på et tidspunkt.

Jeg er glad for mit job, og jeg nyder ikke længere at bo i samme område, hvor jeg voksede op. Under mit stressforløb blev jeg klar over, at jeg besøgte dem for meget ift. mine egne behov og energiniveau og gik glip af andre ting, som jeg hellere ville . Det er som om, jeg under mit stressforløb er vågnet op og har erkendt, jeg ikke har levet efter mine egne værdier men mere efter min families. Min måde at tænke på har flyttet sig noget fra mine forældres og øvrige families mindset. Derfor har jeg det seneste 1,5 år taget mindre hjem til dem, men jeg har svært ved at "affinde" mig med beslutningen. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at det er det rigtige for mig. Men fordi mine forældre stadig ønsker, at jeg kommer mere hjem og er der til alle fødselsdage, helligdags-sammenkomster og "vigtige/store" begivenheder, fordi det er noget, de synes man skal prioritere.

Ofte er jeg meget drænet, når vi har været hjemme på weekend og det har ikke givet mig energi, men været en pligt og jeg har haft en følelse af ikke at passe ind. Alligevel er det svært at skrue ned for besøgene, og jeg har svært ved at hvile i min beslutning. Så jeg går og bebrejder mig selv med skam og et ønske om, at jeg burde have lyst til at tage mere hjem og "burde lave om på mig selv". Har du et godt råd eller værktøj til, at få mig selv til at acceptere/hvile i min beslutning, uden at gå med...

Business Q & A: Hvordan ser din arbejdsdag ud, hvordan starter man en podcast + 13 andre spørgsmål, I har stillet


I denne business Q&A podcastepisode, svarer jeg på jeres spørgsmål om min virksomhed og mit arbejde generelt. Jeg er på ingen måde business coach og bliver det aldrig. Men jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg gør med hensyn til forskellige ting i min virksomhed og med min podcast. Derfor har jeg samlet en stak gode spørgsmål fra jer, jeg svarer på i dagens episode:

Hvordan tjener du penge på din podcast?Hvordan sælger du dine online kurser?Hvordan har du opbygget så stort et nyhedsbrev?Uddelegerer du opgaver ift. din virksomhed eller har du alle hattene på selv? Og hvor meget tid om ugen bruger du gerne på de forskellige opgaver?Nogle fif og insight om al det tekniske online eller inspiration hertilHvordan tager du dig dit mod til at stå frem – også med sårbare emner?Hvad du tænker om salg? Når man har gået på universitetet, som jeg selv har, og aldrig lært det mindste om salg og kommerciel tankegang, men tværtimod er blevet skolet ret meget i at være forsigtig, præcis osv., så kan det være svært at sælge.Hvorfor har du ikke individuelle klienter?Hvordan ser din arbejdsdag ud?Hvordan prioriterer du din tid til familie, privatliv og huslige pligter?Vil du være businessmentor for andre, der gerne vil opbygge en lignende forretning?Hvordan bruger du din podcast kommercielt?Hvordan starter man en podcast?Hvordan får du nye lyttere til din podcast?Savner du dit almindelige psykologarbejde, og hvad gør du for at vedligeholde dine kompetencer?

Du kan også finde inspiration i følgende episoder
Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret”Birgitte Sølvstein om, hvad 200 podcastepisoder har givet hende personligtLider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv.Kærlig h

Business Q & A: Hvordan ser din arbejdsdag ud, hvordan starter man en podcast + 13 andre spørgsmål, I har stillet


I denne business Q&A podcastepisode, svarer jeg på jeres spørgsmål om min virksomhed og mit arbejde generelt. Jeg er på ingen måde business coach og bliver det aldrig. Men jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg gør med hensyn til forskellige ting i min virksomhed og med min podcast. Derfor har jeg samlet en stak gode spørgsmål fra jer, jeg svarer på i dagens episode:

Hvordan tjener du penge på din podcast?Hvordan sælger du dine online kurser?Hvordan har du opbygget så stort et nyhedsbrev?Uddelegerer du opgaver ift. din virksomhed eller har du alle hattene på selv? Og hvor meget tid om ugen bruger du gerne på de forskellige opgaver?Nogle fif og insight om al det tekniske online eller inspiration hertilHvordan tager du dig dit mod til at stå frem – også med sårbare emner?Hvad du tænker om salg? Når man har gået på universitetet, som jeg selv har, og aldrig lært det mindste om salg og kommerciel tankegang, men tværtimod er blevet skolet ret meget i at være forsigtig, præcis osv., så kan det være svært at sælge.Hvorfor har du ikke individuelle klienter?Hvordan ser din arbejdsdag ud?Hvordan prioriterer du din tid til familie, privatliv og huslige pligter?Vil du være businessmentor for andre, der gerne vil opbygge en lignende forretning?Hvordan bruger du din podcast kommercielt?Hvordan starter man en podcast?Hvordan får du nye lyttere til din podcast?Savner du dit almindelige psykologarbejde, og hvad gør du for at vedligeholde dine kompetencer?

Du kan også finde inspiration i følgende episoder
Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret”Birgitte Sølvstein om, hvad 200 podcastepisoder har givet hende personligtLider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv.Kærlig hilsen Birgitte 

Marie Tolstrup om hvorfor så mange børn og unge kæmper med angst, og hvad vi som samfund og forældre kan gøre ved det

Angst er udbredt både hos børn, unge og voksne. Jeg taler som regel om angst hos voksne, da stress og angst hos voksne er mit eget speciale. Jeg bliver dog ofte spurgt om angst hos børn og unge. Derfor har jeg inviteret en erfaren og dygtig kollega til en snak om, hvordan man som forælder kan forholde sig, hvis man har et barn eller en ung med angst.Jeg har længe kendt Marie Tolstrup på afstand og har fulgt hendes arbejde på sidelinjen. Det er ofte Marie og hendes psykologpraksis, jeg henviser til, når jeg bliver spurgt om god psykologbehandling til børn med angst. Det var en stor fornøjelse endelig at møde Marie. Jeg oplevede, at det jeg mærker på afstand – at Marie er en varm, kompetent og skøn psykolog – også viste sig at være tilfældet i virkeligheden.Lyt med her, hvor Marie Tolstrup fortæller om de forskellige typer af angst, og hvordan vi kan arbejde med dem både som forældre og i klinikkenMarie Tolstrup er uddannet cand.psych. i 2004. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og er specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge. Maries fokus er især angstlidelser og OCD hos børn og unge. Marie var en del af Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel, og er også en del af Dansk Psykolog Forenings Ukraine Beredskabspanel. Marie er medforfatter på flere forskningsartikler og bøger. Hun er stifter og medejer af forskningsenheden MODIG, som pt. har fokus på forældreudbrændthed i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, så er hun indehaver af Psykolog Marie Tolstrup – Børne- og Ungepsykologisk Praksis i København.Lyt til samtalen herunder, hvor vi bla. kommer ind på:
Maries vej til psykologfaget, en særligt inspirerende gymnasielærer og hvordan hendes uddannelse og arbejde i udlandet har givet et særligt perspektiv på psykologien.Hvor udbredt er angst, relaterede lidelser og mistrivsel generelt og hvad Marie ser som hovedårsagen.Hvordan angst kommer til udtryk hos børn og unge (vi gennemgår generaliseret angst, separationsangst, social angst og fobisk angst).Hvordan angst nogle gange kan være tegn på underliggende autisme eller ADHD.Hvorfor OCD adskiller sig fra de andre angstlidelser (og snart ikke hører under samme kategori i diagnosemanualen).Vi taler om forskellen på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, og hvornår disse tilgange er relevante eller ikke er relevante.Frygten forældre kan have for at være besværlige, og at vi derfor ofte forsøger at klare tingene på egen hånd alt for længe.Hvad du som forælder kan gøre, når du har et barn med angst, og hvorfor det vigtigste er at bede om hjælp.Og andre gode ting!Tjek også disse episoder ud, som måske kan inspirerede
Sorg i det særlige forældreskab – hvordan regulering af følelser kan mindske stressKis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligtCharlotte Runge om at give dit barn indre roKærlig hilsen Bigitte 

Best of: Slow travel med familien i Sydøstengland


Sidste år var vi på den vildeste rejse, og her genudsender jeg episoden, hvor jeg fortalte om vores slow travel eksperiment (som dog til tider var ret stressende), hvor vi kørte til Paris og derned til Sydengland, hvor vi havde fantastiske oplevelser.Lyt med herunder, hvor jeg fortæller, hvordan jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path i flere år men tænkte, det var umuligt, fordi vi har et barn med epilepsi og en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Men vi kom afsted, og her kan du høre om, hvordan det gik.Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om:
Frygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi opdagede i EnglandEn kæmpe forskrækkelse og verdens mest hyggelige rejseomgivelserAt det er vigtigt at lytte til dine længsler – også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende 😊Klik her for at hoppe over til den oprindelige episode, hvor du kan se billeder fra turen, og hvor du også finder de andre slow travel-episoder, jeg udgav sidste sommer: Slow travel på the South West Coast Path i England

Kærlig hilsen Birgitte 

Morgenmeditation til en god dag – særligt til dig med et krævende forældreskab


I denne podcastepisode taler jeg om det særlige forældreskab, og jeg guider dig i en morgenmeditation, der hedder “En god dag”, som sporer dit sind ind på glæde, taknemmelighed og realistisk optimisme. Meditationen kan bruges af alle (hvad end, du har et særligt forældreskab eller ej), og du kan lytte til den, mens du sidder, ligger, går eller står.Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på:
Realistisk optimisme vs. overfladisk positivitetHvorfor et forældreskab både kan være fantastisk og umuligt på én og samme tidOm “the wisdom of no escape” og posttraumatisk vækstHvorfor jeg er frustreret over Bali-versionen af spiritualitetJeg fortæller om min masterclass “Hjælp til det særlige forældreskab” og de øvelser og meditationer, denne masterclass indeholderDu kan lytte til hele meditationen, som kan bruges fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis du gerne vil sende din dag i en god retningLinks til episoder og andet nævnt i episoden:
5 ting du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskabSorg i det særlige forældreskabAnette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par til et barn med et handicapKis Laursen om stress pga. børn der kræver noget særligtLær mere om min masterclass ved at klikke på billedet herunder:
Kærlig hilsen Birgitte 

Opmærksomhedstyveriet: Camilla Mehlsen om hvordan forældre blev kørt over af den digitale udvikling, og hvad vi gør nu


Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet – Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet. Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København. Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu.Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem.Camilla Mehlsen om hvordan vi kan tale med vores børn om digitale medier, og hvilke skridt vi kan tage i fællesskab for at tage kontrollen tilbageCamilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier. Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på
Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel.Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude.Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt.Hvad “opmærksomhedsøkonomi” og “kasinokapitalisme” er.Hvad begrebet “teknoferens” i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have.Vi kommer omkring ting som “skærmskam”, “kaninhuller” og “ond optimisme”, når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd.Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes.Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv.Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft.Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene.Og andre spændende ting..Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet – Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nuLær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud
Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordanKærlig hilsen Birgitte 

Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål om præstationsræs på studiet, antidepressiv medicin, sorg og mere


I denne episode svarer jeg på nogle af de spørgsmål, I har givet mig løbende. Jeg kommer omkring en række meget forskellige emner. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål:
Jeg kan ikke komme videre efter en dårlig karakter på min bacheloropgave. Jeg plejer at klare mig godt, men nu er jeg fuld af skam. (7:10)Jeg har været sygemeldt med stress gennem længere tid og har fået nyt job. Skal jeg fortælle min nye arbejdsgiver, jeg har været ramt af stress? (18:40)Jeg er mor til en søn, der tog sit liv som 22-årig. Efter 6 år står jeg i stampe i min sorg. Hvordan kommer jeg videre? (25:20)Efter at have været alvorligt syg har jeg ændret mig meget. Hvordan undgår jeg at miste mit tilhørsforhold til venner og familie, når livserfaringen pludseligt skiller os ad? (33:20)Kommer du til at tage individuelle klienter igen? (38:40)Hvornår kommer dit nye selvhjælpsforløb til angst? (39:30)Jeg har læst dit blogindlæg om at bearbejde sin sorg med skriveterapi, hvor der bl.a. står at man skal stoppe med at skrive videre, hvis man bliver overvældet. Hvad mener du præcist med det?(41:00)Jeg vil så gerne trappe ud af min antidepressive medicin. Men er det værd at stræbe efter? Hvad er din holdning til antidepressiv medicin? (44:35)Jeg nævner desuden TV-udsendelsen fra DR med Poul Nyrup, hvor han fortæller om livet med sin psykisk syge datter og hendes selvmord. Du kan se den her: Nyrup – Signes farPå baggrund af spørgsmålene og svarene i dagens episode, kan disse episoder være relevante for dig at lytte til, hvis du ønsker at høre mere om disse emner:
Simple living: SammenligningerSådan bearbejder du sorg med skriveterapiDagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energEn dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dagSelvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livetMai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livetSådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraftHar du et spørgsmål? Du er altid velkommen til at stille mig et spørgsmål, og det kan du gøre her: Spørg Birgitte, og så kan det være, jeg tager dit spørgsmål op i en fremtidig Q&A-episode.

Kærlig hilsen Birgitte 

8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet + værktøjskasse til at sove bedre


At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse.Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på:
Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvnJeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede)De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel5 gode grunde til at sove godt og sove nok8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhviletTjekliste til det søvnfremmende soveværelse
8 vigtige trin til at sove godt (begynd med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed)
Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn.
De 8 trin
I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste:

Få et gå-i-seng-ur. Stil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden.Hold en fast døgnrytme. Hjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten.Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timer. Det tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed.4. Gør dit soveværelse søvnfremmende. Se tjeklisten længere nede.5. Gør din aften søvnfremmend. Den sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet, der vækker hjernen for meget. Læsning, samtale, rolig musik, at skrive dagbog, stille yoga eller andet er en god måde at drosle ned på.6. Bevæg dig nok i løbet af dagen. Mange sover dårligt, fordi de er mentalt overstimulerede og fysisk understimulerede. Hvis du ikke naturligt bevæger dig meget i løbet af arbejdsdagen, så er det vigtigt at få en daglig rutine ind med en gåtur eller anden daglig bevægelse og allerhelst udendørs.Undgå koffein og sukker efter frokost og drop alkohol helt. Især den sidste halvdel af dagen er det en god idé at droppeovenstående, og for mange kan det være en god idé at begrænse indtagelse af mad efter kl. 18.00.Få nok sollys i løbet af dagen. Dagslys er essentielt for at din krop kan holde en god døgnrytme. Få en times naturligt sollys om morgenen og så meget som muligt i løbet af dagen. Det hjælper dine celler med at vide, hvornår det er tid til at sove.

Det søvnfremmende soveværelse
Herunder giver jeg dig tjeklisten til et søvnfremmende soveværelse. Det forskelligt, hvordan vi gerne vil indrette vores soveværelse, så vi sover...

Forebyggelse af stress i arbejdslivet – 7 spørgsmål du kan stille dig selv for at undgå at ryge ud over kanten

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du lytte til en podcastepisode om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken.

Der er behov for bedre stressforebyggelse – stress koster os alt for meget
Tallene taler deres tydelige sprog – stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker.Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress.
Jeg kommer i episoden ind på:
At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress.Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø.Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person.Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde.“Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset” og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv.Du kan også læse hele indlægget på min hjememside.  

Kærlig hilsen Birgitte 

Øvelse: Den øjeblikkelige bevidsthedselevator (der tager dig fra stress til nærvær og ro)


Her deler jeg en øvelse med dig, som jeg oprindeligt lavede til deltagerne i på mit forløb RO i en livesession i efteråret 2023. Øvelsen hedder “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”.
ROer et 8 ugers forløb til stressramte til dig, der gerne vil have mere ro i krop og sind, og forløbet er en unik måde at få hjælp af en psykolog på. Du guides ved hjælp af korte videolektioner og øvelser, du kan bruge i din hverdag. Vi har også fælles livesessioner med øvelser og mulighed for at stille spørgsmål, for dem der har lyst til at deltage. Forløbet kan dog også tages helt på egen hånd.Deltagerne var så glade for denne særlige øvelse, at jeg indspillede den som meditation og lagde den ind i mind/body biblioteket, så den er blevet en fast del af RO. Mind/body biblioteket er en samling af øvelser og meditationer samt videoer med yoga og qi gong, der alle hjælper dig med at gå fra stress til nærvær og ro.

Prøv øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”
I podcasten herunder giver jeg dig en introduktion til, hvad øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator” går ud på, og så kan du lytte til selve øvelsen og mærke, hvordan den virker. Selve øvelsen tager 7 minutter, og selvom den måske har et lidt mystisk navn, så er den ganske enkel. 

Selvom øvelsen enkel, er den dog ikke nødvendigvis nem. Det kan være, du skal prøve den et par gange, før du oplever et skift i bevidsthed. (Du kan sidde, stå eller endda gå, mens du laver øvelsen.)
Lyt med i dagen episode, hvor jeg kommer ind på:
Nervesystemet og hvordan det fungerer – hvordan tilstanden i dit nervesystem smitter af på dine tankerHvornår du kan bruge øvelsen til at gå fra fravær til nærværAt du kan bevæge dig fra stress til ro øjeblikkeligt (og alligevel tager det tid)Hvad deltagerne på RO siger om øvelsenAndre typer af “bevidsthedselevatorer”Hvorfor din tilstand og grad af bevidsthed skal ændres, før du går i gang med at løse konkrete problemerDa jeg havde en mental diskussion på vej til et møde og manglede min ro, og hvad jeg gjorde for at finde den igenJeg guider dig i selve øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”Jeg håber, du blev inspireret og kan bruge dette princip om at bevæge dig fra fravær til nærvær, og mærker effekten af den bevægelse i dit liv. Tjek også følgende ud:
ROSygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre?Jeg er her nu – et mantra mod stressKærlig hilsen Birgitte 

Hvordan du vækker glæden i dit liv – 3 ting, du kan gøre allerede i dag


Savner du glæde i dit liv? Jeg har haft en periode hen over vinteren, hvor jeg har manglet energi og glæde. Det har ikke været slemt i en grad, så jeg har haft det dårligt eller følt mig deprimeret. Mere bare generel træthed, dårligt humør og mangel på glæde. Jeg har tænkt, at det måske skyldes en længere influenza og generel lav vinterenergi. Desuden er det naturligt at energien og humøret svinger. Alligevel var det nok til, at jeg for nogle uger siden stoppede op og konstaterede, at glæden ikke fyldte ret meget i mine dage. Først tænkte jeg, at sådan måtte det bare være, fordi der ikke er så meget plads til, at jeg kunne fokusere på ting, der gør mig glad. Men så indså jeg, at det er en uholdbar strategi at tænke på den måde. Jeg besluttede mig for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg kan kultivere mere glæde i mine dage og få den tilbage.

3 ting du kan gøre på daglig basis for at kultivere mere glæde
Vil du også gerne have mere glæde ind i din hverdag, så lyt med til episoden i dag. Jeg deler nogle af mine egne erfaringer og min viden som psykolog i forhold til, hvordan du kan kultivere glæde i dit liv uanset dine omstændigheder.Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:
Forskellen på lykke, glæde og tilfredshed med livetDefinition af glæde både som følelse men også som praksisEn anden definition, end den gængse, af glæde som det at praktisere din forbindelse til andre, til verden og til livet (og dig selv) og glæde som opmærksomhedspraksisHvorfor glæde og svære følelser som smerte og frygt hænger sammen, og hvorfor du skal være villig til at mærke alle følelser, hvis du vil vække glædenAt vi ikke kan sidde og vente på, at glæden indfinder sig i vores livAt du ikke kan fremtvinge glæde, men du kan forberede, at den dukker opSammenhængen mellem taknemmelighed og glæde i forskningenEksempler på, hvad jeg selv har opdaget, giver mig glædeDe 3 ting, du kan gøre i din dagligdag for at vække glædenBøger nævnt i episoden:
Hardwiring Happiness, Rick HanssonHappiness – a guide to developing lifes most important skill, Matthieu RicardThe Good Life: Lessons from the World’s Longest Study on Happiness, Robert Waldinger og Marc SchulzStumbling on happiness, Dan GilbertHvis du kunne lide denne podcastepisode, så tjek også følgende ud:
10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar måde

Hvad vinteren og mørket kan lære dig. Gratis vintermeditation.

Efter en periode med isvinter, som forvandlede skoven, hvor vi bor, til det rene Narnia-landskab, er vi tilbage til noget, der ligner klassisk dansk vinter. Knap så spændende men ikke desto mindre, er det stadig vinter, og det var et stykke tid, før foråret er her.Januar og februar kan nogle gange føles som måneder, der skal overstås, så vi kan komme videre til forår og lyse tider. Det er naturligt at glæde sig til foråret, men vinteren er også en tid, vi kan nyde og sætte pris på med de særlige kvaliteter, denne årstid har at byde på.

Lyt til meditationen og lær om vinterens helende egenskaber her
I stedet for bare at længes efter forår vil jeg invitere dig til at opholde dig ved vinteren. Når den nu alligevel er her. Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg guider dig i en guidet vintermeditation (som også blev sendt ud i vinteren 2021), og du kan lære om vinterens psykologiske betydning.Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg fortæller om:
Hvad det betyder for din psykologiske trivsel at følge naturens årstider og også at tage vinterens særlige egenskaber til digHvad vinteren og mørket har at tilbyde os, og hvorfor det er naturligt og en god ting, at vi har ikke så megen energiAt jeg tror, mange problemer ville blive løst, hvis vi lod børnene (og os selv) sove lidt længere her midt i den mørke vinterEvnen til at “vintre” og hvorfor det at stå igennem en hård vinter ikke kun handler om kalenderåret men også kan handle om en livsfaseAt “vintertrivsel” er et begreb, jeg godt kunne tænke mig, vi fokuserer mere på at blive gode tilJeg inviterer dig til at overveje, hvad din krop og sjæl egentligt har brug for på denne årstidJeg guider dig gennem vintermeditationen, der giver dig klarhed og ro og tilladelse til at lave absolut ingentingLinks til ting nævnt i episoden:
Bogen “Wintering” af Kathrine May (Den er oversat til dansk og hedder “Overvintring” på dansk).Du finder de andre årstidsmeditationer her: Forårsmeditation, Sommermeditation & EfterårsmeditationPodcastepisoden om 10 typer af hvileMit blogindlæg (og podcastepisode) om vinterdepression: Gruer du også for den mørke tid?Få den gratis vintermeditation her. 

Kærlig hilsen Birgitte

Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret”


I denne særlige episode af podcasten samler jeg op på resultaterne af lytterundersøgelsen, jeg netop har lavet i anledning af, at podcasten har rundet 300 episoder. Mere end 600 af jer svarede på de 15 spørgsmål, jeg stillede. Tusind tak for jeres feedback og fordi, I brugte tiden! Jeg kan fortælle, at podcasten Psykologen i Øret (som så dagens lys første gang i 2017) har rundet mere end 4 millioner downloads!Jeg har ikke de præcise tal, da jeg aldrig har tracket dem, og der er mange måder at opgøre lyttertal på. Jeg skal ikke bruge tallene, da det er min egen uafhængige podcast, og jeg ikke har sponsorer og heller ikke har planer om at få det. Men alligevel – vi snakker ret vilde tal. Især set i lyset af, at jeg hele tiden har forsøgt at bilde mig selv ind, at jeg ikke rigtigt har en podcast. Mere om det i episoden, du kan lytte til herunder.

Resultaterne fra lytterundersøgelsen
Der er mange tusind, der lytter med fast hver uge, og det er noget, jeg absolut ikke tager for givet, og som også har givet mig en øget følelse af ansvar omkring, hvad jeg deler med jer på podcasten. I podcastepisoden herunder deler jeg resultaterne fra lytterundersøgelsen, og der er mange interessante ting at dykke ned i. Jeg håber, du derude, der lytter til podcasten vil synes, det er sjovt og givende at høre om:
Hvordan kønsfordelingen ser ud i lytterskarenHvor mange af jer er helt faste lyttereHvilke typer episoder, I bedst kan lideHvad I lyttere især synes, kan blive bedre ved podcastenHvad jeg gør mig af tanker omkring podcastens fremtid og det at skabe et fællesskab omkring podcastenHvad der i virkeligheden er meningen med podcastenOg andet spændende…Lyt med her: Hvis du lige er faldet over podcasten og gerne vil lytte med, så er her et par forslag til 5 måder, du kan komme i gang (eller videre) med at lytte til Psykologen i Øret

Begynd forfra og lytte til episode 1 her og læg mærke til forskellen på kvaliteten fra episode 1 og 301! Link til episode 1: Velkommen til min podcast!Tjek de forskellige emner ud i denne oversigt: Oversigt over emnerSøg i søgefeltet (øverst i højre hjørne) på et emne, du gerne vil høre noget omFind podcasten og abonnér på Psykologen i Øret. Øverst på denne side finder du links direkte til podcast-apps.Skriv dig op til tirsdagsmailen, hvis du vil have en mail hver tirsdag med nyt om nye podcastepisoder

Kærlig hilsen Birgitte 

Hvorfor dine forsøg på forandring kuldsejler og 3 enkle ting, der virker


Vi har lige taget hul på det nye år, og nogle af os må sande at vores ambitioner om at træne mere, spise sundere eller være knap så meget på sociale medier allerede er kuldsejlet. Hvorfor sker det? Er det fordi vi mangler selvdisciplin? Eller hvorfor er det så svært for nogle af os at ændre vaner?

Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg dykker ned i ting, der virker, når du skal ændre vaner, og som handler om noget helt andet end viljestyrke og motivation, som ellers ofte bliver fremhævet som det, der skal til, når vi vil ændre noget.Jeg kommer ind på:
Hvilket mål jeg satte mig, da jeg opdagede, jeg ikke kunne passe mine skibukserHvorfor vi ikke kan forandre os, når vi er stressedeIndlært hjælpeløshed og hvordan du får en realistisk tro på dig selvBetydningen af mikroskopiske daglige mål, der kan give dig en succesoplevelseDe 3 ting der virker, når du gerne vil forandre noget grundlæggende i dit liv og holde fastJeg fortæller om nytårsforløbet MomentumLinks til gratis træningsapps nævnt i episoden:
NikeSevenYoga With Kassandra (gratis Youtube-kanal)Læs mere om Momentum og hvad tidligere deltagere siger om forløbet her.

Kærlig hilsen Birgitte 

Dit år – dit ansvar + et spørgsmål, der forbinder dig med dine dybe ønsker for 2024

Godt nytår!

I årets første episode fortæller jeg om det første princip i mit enkle forandringsforløb Momentum. Nemlig; princippet om personligt ansvar. Dette princip er det første af de 10 principper, du lærer på de 10 dage, forløbet varer. Der er tale om et helt enkelt forløb, som blot kræver 10 minutter af din tid 10 dage i træk. Du kan læse mere om Momentum her.

Hvad ønsker du dig af 2024?
Lyt med i dagens podcastepisode. Jeg kommer ind på:Hvad der er vores eget ansvar her i livet, og hvad der ikke erHvorfor vi ikke kan kontrollere vores egne tanker og følelser (i første omgang)Hvordan det gik med de rejseplaner, jeg delte i sidste års nytårsepisodeHvorfor vi skal passe på med at ønske os noget konkret men hellere skal ønske os den følelse, vi ønsker osAt der er forskel på, hvad den stressede og frygtsomme del af dig ønsker, og på hvad dit dybere selv i virkeligheden ønsker sigEn enkel skriveøvelse du kan bruge for at finde ud af, hvad du ønsker dig i 2024Hvad der står på min ønskeliste for i årKærlig hilsen Birgitte 

Tak til 2023 + gratis nytårsworkshop


Så gik der endnu et år. Jeg ved ikke med dig og tidens gang, men jeg bliver altid lidt nostalgisk her sidst på året. Det er en blandet nytårsfølelse af at have lyst til at holde stor fest og alligevel mest bare en trang til at sidde alene med en god kop te og et stearinlys.

I årets sidste podcastepisode siger jeg tak til 2023 og inviterer til en gratis nytårsworkshop.
I denne episode kommer jeg ind på:Hvad jeg selv gerne vil sige tak til 2023 forHvorfor det er vigtigt at sige tak til det gamle år, uanset hvordan det har væretAt tingene bliver bedre, selvom det kan være svært at tro påHvorfor jeg tror på nytårsritualer og lidt om “the fresh start effect”Lidt om den gratis nytårsworkshop, der varer en time, og som du kan tage på egen hånd eller sammen med andreKærlig hilsen Birgitte 

Din julegave til mig – vil du give mig feedback på podcasten?


Så er det næsten jul. Jeg håber, du går højtiden i møde med nogenlunde ro og uden al for megen stress. I denne episode ønsker jeg dig en glædelig jul, og tillader mig at ønske mig en julegave af dig.
Jeg rammer snart podcastepisode nr. 300. I den anledning vil jeg vil meget gerne have din feedback på podcasten, så jeg fremadrettet kan gøre den så god som muligt.Du kan give mig din feedback via dette link: Giv feedback her
Det er anonymt og tager 5-7 minutter.På forhånd tusind tak – din feedback er guld værd.
Vil du give mig feedback på podcasten?
Lyt med til denne uges podcastepisode, hvor jeg kommer ind på:
Mine planer i juleferienAt jeg forsøger at glæde mig lige så meget til vores skiferie som min mandHvorfor din feedback på podcasten er guld værdHvorfor denne podcast er kommet for at blive (selvom det ikke var meningen)Den gradvise forandring, jeg har oplevet over tid i mit forældreskabAt vi kan have sorg og glæde i hjertet på samme tid op til jul (og på andre tidspunkter)Mit ønske for dig denne julKærlig hilsen Birgitte 

Lynkursus: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livs


Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde – lad os bare kalde hende “Karen fra Kerteminde”, selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er.

Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det.

Hvor god er du til at håndtere kritik – eller undgår du den helt?
Lyt med til dagen podcastepisode, hvor du kan lære om følgende:
Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritikDen glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritikHvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster osForsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!)Du kan også læse blogindlægget, som har mere eller mindre samme indhold. 

Kærlig hilsen Birgitte 

Anette Prehn om at lære hjernens spilleregler at kende, om at overvinde angst og trampe nye hjernestier hen mod forbundethed og trivsel


Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som – når vi kender dens spilleregler – kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her.

Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen
Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske – Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber.I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på:

Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt udAnettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholderHvordan du kan bruge “Genbrugstanker”, når du har givet en præsentationHvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammenHvordan vi tramper nye stier i hjernen – og hvorfor det kræver øvelseOm at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og meningKorsang og andet godt:)Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud:
Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angstenØget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode rådHvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksisKærlig hilsen Birgitte 

Ønsker du dig ro i december? Alternativ to-do-liste, der bringer dig helt ned i gear


De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden.Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at “spilde” tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.)

Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter. Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul. Jeg kommer ind på:
Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukketAt vi har solgt vores jul til travlhedHvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom2 slag tid – kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tidenEn alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i decemberAlternativ to-do-liste der giver dig ro i decemberHerunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december:

Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden.Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom.Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer… Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid.Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid.Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt – det giver en særlig ro.Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid.Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. “Jeg tager den med ro”.

Kærlig hilsen Birgitte 

10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.


Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. “Børn i dag har jo alt”. siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let – på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles.

Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse
Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre “rigtigt”.Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20’erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden.

10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket.
Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på:
Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet “kvalitetstid”Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børnOm det at betyde noget og “the psychology og mattering”Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos osAt den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologenHvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde)De 10 gode råd til børneopdragelse10 gode råd til børneopdragelse
Her er listen over de 10 gode råd:

Brug tid med dine børn i hverdagenVis dit barn, at det betyder nogetAnerkend indsats frem for præstationSæt klare grænser og sig nejLær børnene gode manerer og sociale evnerLær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der skerLad børnene være så selvstændige som muligtVær ærlig omkring voksenlivetFokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemerEngagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene

Links til ting nævnt i episoden:
Per Schultz Jørgensen: VendepunkterDonald Winnicott: Familien og den individuelle udvikling

Sådan får du en følelse af at gøre det godt nok uden at give slip på ønsket om at forbedre dig


Her kan du lytte til en låge fra min julekalender DecemberRO ganske gratis for at få en smagsprøve på, hvad DecemberRO går ud på. Den meditation, du kan lytte til, hedder “God nok – godt nok”, der hjælper dig med at føle, du gør det godt nok – også selvom du ikke er perfekt.I podcastepisoden fortæller jeg lidt om, hvad der skal til for at få et sundt selvværd. Det handler ikke kun om at sige til os selv, vi er gode nok men også om at forbedre os på de områder, vi ved, skal ændres. Du lærer også et mantra, du kan sige til dig selv; “Jeg er god nok, og jeg kan blive bedre”.Lyt med her, hvor jeg først giver dig en introduktion til meditationen, og derefter kan du lytte til selve meditationen i slutningen af podcastepisoden.

Kunne du også tænke dig ro og en følelse af at gøre det godt nok i December?
Kunne du tænke dig små daglige stille stunder guidet af autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, der hjælper dig til mere:
nærvær, hvile og roenkelhed og mere tidoverskud og energifokus på taknemmelighed og glædeSå er DecemberRO skabt præcis til dig!
DecemberRO koster blot 240 kr., og en del af overskuddet går til Red Barnet

Kærlig hilsen Birgitte 

Du kan få ret eller være gift + 5 andre råd til det gode langvarige parforhold


Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude.
Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder “den eneste ene”. De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats.
Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre.

Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforhold
Jeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde. Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret:
Du kan få ret, eller du kan være giftVi er forskellige, og derfor passer vi sammenKonflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielleDer skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores livJeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikationParforholdet ændrer sig over tid – vi må give slip på vores oprindelige forventningerI podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her:Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden:
Bog: “Profeten” af Kahlil GibranParterapi: Center for FamilieudviklingPodcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdetPodcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationerCitat om ægteskab fra bogen “Profeten” af Kahlil Gibran
I episoden læser jeg et citat op fra bogen “Profeten” af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. I bogen taler han om mange forskellige emner som børn, arbejde og kærligheden. Her er et stykke, som min mand og jeg har læst op for hinanden og bærer med os som en vigtig påmindelse og at være to selvstændige individer i forholdet:Da talte Almitra atter og sagde: Og hvad om ægteskab, herre?
Og han svarede:
Sammen blev I født, og sammen skal I forblive.
Når dødens hvide vinge øder jeres dage, skal I forblive...

m stress i det grænseløse forældreskab med sociolog Maria Ørskov Akselvoll


Forældreskabet kan være overvældende. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. Især i vores tid, har forældreskabet udviklet sig til en noget nær umulig opgave at løse, hvis vi skal leve op til de krav, der stilles fra alle sider. Jeg har det selv blandet med forældreskabet. Det er vigtigt og meningsfuldt for mig at gøre mig umage som mor. Jeg elsker fx. at lave god mad til børnene, involvere mig i forældrearbejdet på skolen, og jeg vil gerne være til stede i deres hverdag. På den anden side kan jeg på jævnlig basis se, at jeg bliver udmattet og frustreret, og jeg kommer til at stille urealistiske krav til mig selv. Så jeg har haft kæmpestor glæde af at reflektere over, hvor grænsen går med mine ambitioner og ønsker for mit forældreskab, og jeg håber, du derude føler, du kan tage noget med fra samtalen.

Maria Ørskov Akselvolls diagnose af tidens forældreskabsideal: Det er umuligt at gøre det godt nok.
Her kan du lytte til et interview med sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. Hun har skrevet bogen Det Grænseløse Forældreskab (med bidrag af psykolog Marie Tolstrup), hvor hun studerer nutidens forældreskab med sociologiske briller. Bogen er tankevækkende og nuanceret, og jeg kan anbefale den til alle forældre, der gerne vil dykke ned i forskning og perspektiver på de samfundsstrukturer, vi er en del af.Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på:
Hvorfor Maria skiftede spor fra psykologi til sociologi.Marias eget forældreskab, og hvad hun oplevede, da hun flyttede hjem til Danmark med en lille datter.Hvad forældredeterminisme er, og hvordan udbredelsen af Freuds idéer har haft en enorm betydning for, hvordan vi i Vesten ser forældrenes rolle i børns udvikling.Sociologiens tiltrængte blik på følelser, som noget der mærkes indeni, men som også dannes af samfundstrukturer, og hvad det betyder for forældreskabets idealer.Hvad Maria selv ville have gjort anderledes i sit forældreskab, når hun ser tilbage.Hvorfor det kan være svært at afgøre, hvad vi rent faktisk selv vil, og hvad det kræver at kunne begynde at sætte gode grænser.Og andet godt!Links til ting nævnt i episoden:
Marias hjemmesideMaria InstagramMarias bog “Det Grænseløse Forældreskab”Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også andre episoder ud af “Psykologen i Øret.”. Her på siden finder du flere hundrede blogindlæg og podcastepisoder om følgende emner:
Angst og traumerArbejdsliv, fokus og kreativitetDepressionHeling af krop og sindKærlighed og kommunikaitonLykke og velvære

Hvordan du bliver godt til at sige undskyld og reparere vigtige relationer (og hvornår du ikke skal sige undskyld)

Er du god til at sige undskyld? Både når det gælder små men også store ting. Er du i stand til at reparere efter konflikter eller misforståelser i dine nære relationer? Det kan være parforhold, venskaber, dit forhold til dine børn eller til din øvrige familie eller kolleger.Det at vide, hvordan du skal sige undskyld, er muligvis den vigtigste evne, du kan have i dine relationer. Jeg ved, at for mig har det at lære at sige undskyld noget, der har ændret kvaliteten i mine relationer. Jeg måtte lære det helt fra bunden, da jeg var ung, og det har tjent mig godt. Videnskabelige undersøgelser, fra bla. The Gottmann Institute, peger også på, at evnen til at reparere er nøglen til et følelsesmæssigt velfungerende parforhold.

At sige undskyld sikrer dig, at du bevarer nærhed og tillid i relationer, og det sænker dit stressniveau
Det er ikke altid så enkelt. Det kan være svært, når man er vred, og man føler sig forurettet. Og man skal ikke altid sige undskyld. Det er en livskunst at navigere i undskyldninger, tilgivelse og det at give slip på nag og vrede, og her kan du lære mere om denne vigtige evne.Lyt med i podcastepisoden herunder, hvor du kan lære vigtige ting, og du kan minde dig selv om, hvornår en undskyldning er på sin plads, og hvordan du giver den. Jeg kommer bl.a. ind på følgende:
Hvorfor det at sige undskyld og reparere efter konflikt er nøglen til en sund relation.At det er enkelt at sige undskyld, og det ikke behøver at blive overkompliceret af terapeutiske teknikker.Hvorfor det at sige undskyld ikke handler om at give den anden ret, men om at hvile i sig selv.At det at give undskyldninger fungerer lidt som at vande en plante.Hvorfor det kan tage tid at blive klar og få klarhed og ro nok til at give en undskyldning.At “Undskyld” efterfulgt af et “men…” sjældent er en undskyldning, der reparerer, samt andre undskyldninger, der ikke er ægte undskyldninger.Hvorfor en undskyldning ikke altid behøver at blive formuleret med ord for at reparere relationen.Jeg håber, du lærte noget, du kan bruge til noget. Tjek også følgende ud:
Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (For din egen skyld)Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneskeSådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforholdKærlig hilsen Birgitte 

Sådan får du ro i sindet under en stresssygemelding. 5 ting du kan gøre


Det er nemmere sagt end gjort at finde ægte ro under en stress-sygemelding. Det sagde jeg noget om i dag i Hjernekassen, hvor jeg var inviteret med som ekspert. Jeg fik lyst til at uddybe emnet her på podcasten, fordi paradoksalt nok kan selve dét at være sygemeldt med stress være stressende, og det kan være svært at få det bedre. Når du bliver sygemeldt med stress, er den største kunst at skabe mental ro, som til gengæld giver ro i kroppen og giver hjernen ro til at komme sig, og her giver jeg dig input til, hvad du kan gøre.Lyt til podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:
Hvorfor det er en udfordring at finde ro.De typiske bekymringer, man kan have under en stress-sygemelding.Hvorfor jobcentret kan være en hjælp, men hvordan det også kan stresse.Hvorfor tid i sig selv ikke altid er nok.De 5 ting du kan gøre for at finde mere ro under din sygemelding.Og længere nede kan du læse om de 5 ting du kan gøre og se en liste over relaterede podcastepisoder.

5 ting du kan gøre for at finde ro under en stress-sygemelding

Giv dig selv lov til at være sygemeldt
Mange er plaget af dårlig samvittighed, og mange har svært ved at slippe arbejdsopgaverne helt. Du kan også have en fornemmelse af, at med mindre du er effektiv og i gang med noget, er du ikke god nok. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest giver dig selv lov til at være sygemeldt, og at du give dig selv lov til at tage den med ro.Lær at give slip på dine tanker
Det er under alle omstændigheder en vigtig kunst at kunne give slip på dine tanker, når de skaber uro, men når du er ramt af stress, er det især vigtigt (men også ekstra svært). Med et fint ord kaldes det defusion i psykologien: Evnen til at holde tilpas god afstand til dine tanker, så du ikke bliver opslugt af dem. Det handler ganske enkelt om at lære at lægge mærke til dine tanker og så vælge at give slip på dem. Bemærk at denne evne gør dig i stand til at tænke mere klart, og den får dig til at mærke efter, hvordan du har det. Det handler ikke om at ignorere problemer eller signaler fra kroppen.Få klare rammer omkring din sygemelding
Klare rammer omkring din sygemelding handler om, at du skal have klare aftaler med din arbejdsplads. Hvornår og hvor ofte kontakter de dig? Hvornår har I næste møde? Hvad er forventningen fra deres side? Forhåbentlig tager din arbejdsplads ansvar for denne del. Jo mere klarhed, jo bedre – det giver tryghed. Det samme gælder jobcentret, hvor det også giver ro at vide, hvad du har ret og pligt til. Spørg din sagsbehandler og tag evt. en anden med til samtalerne, hvis du har svært ved at danne dig overblik.  Social støtte beroliger dit nervesystem
Det er vigtigt, at du gør ting på egen hånd, der giver dig ro. Det kan være moderat fysisk aktivitet, meditation eller andet. Men social støtte (samvær i nære og trygge sociale relationer) beskytter dig mod stress, som intet andet gør. Det kan være en snak over telefonen eller en gåtur med én, du kender godt og føler dig godt tilpas med. Når vi er stressede, har vi en tendens til at trække os, og du behøver selvfølgelig ikke være social hele tiden. Men nær og tryg social kontakt er vigtigt, fordi det beroliger nervesystemet i sig selv, men andre kan også bakke dig op og give nye perspektiver på din situation.Brug tid i naturen
Naturen er en stor hjælp til krop og sind, når du er ramt af stress. Den bløde form for opmærksomhed, vi har, når vi opholder os i naturen (også kaldet soft fascination), genoplader hjernen, når den er træt. Naturen har mange gavnlige...

Cathrine Katzmann om hvordan “the mental load” belaster parforholdet og skaber stress + tips til at få nærhed og glæde tilbage


“The mental load” er et begreb, jeg stødte på for en del år siden. Det gav mig ord for det, jeg kunne mærke, fyldte meget i hverdagen som mor til to dengang små børn, hus, have, fritidsinteresser og ja – det hele. Og det fylder ikke mindre i dag, selvom mine børn nu er 10 og 14, og som mor til et barn med et handicap føler jeg især, at “projekt familie” er et fuldtidsjob i sig selv.Det er efterhånden blevet tydeligt for mig, at jeg nemt kan køre både mig selv og mit parforhold i sænk, hvis jeg ikke stopper op og tager stilling til, hvordanjeg skal håndtere den uendelige mængde af opgaver og løse ender. Derfor har jeg inviteret en ekspert i podcaststudiet til en snak om det emne.

Cathrine Katzmann om “The mental load” og nærvær, glæde og lyst i parforholdet
Her kan du lytte til vores samtale, men først lige en kort introduktion til Cathrine Katzmann; Cathrine Katzmann er sexolog og parterapeut, og hun har haft egen praksis siden 2012. Hun er ekspert, debattør og foredragsholder om “the mental load” og om parforhold og især sexlyst. Cathrine optræder ofte i diverse medier, og hun har også en populær Instagramprofil, der hedder parterapeutens_dagbog, hvor hun deler om disse emner.Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på følgende:
Cathrines vej fra militæret til at blive parterapeut, og hvorfor man godt kan blive ekspert, selvom man ikke har en lang vidergående uddannelse.Hvad “the mental load” er for noget – og hvilken pris et stort mentalt load kan have for den enkelte og for parforholdet.Hvad SPU står for (Stillingtagen, Planlægning og Udførelse).Vi kaster historisk og kulturelt blik på kønsroller for at forstå, hvorfor, den skæve arbejdsfordeling i hjemmet er opstået.Hvad child penalty er, når det kommer til løn og pension, og et forslag til, hvordan vi kan opnå økonomisk lighed i hjemmet, hvis kvinden tager barsel og arbejder mindre, eller hun tjener mindre end manden.Hvordan sexlyst og huslige pligter hænger sammenHvad vi kan gøre, når vi vil tackle the mental load på en hensigtsmæssig måde. Hvor begynder vi?Hvad gør vi, når vi har en partner, der ikke er villig til at tale om en mere ligelige fordeling af den mentale arbejdsbyrde?Links til ting nævnt i episoden:
Cahtrines hjemmesideCathrines InstagramOnlinekursus om The Mental LoadHvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud:
Overvældet af din to do-liste?Sådan håndterer I konflikter i det langvarige parforholdSådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tidKærlig hilsen Birgitte 

Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (for din egen skyld)


Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig.Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel.Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om.

En vigtig livsevne: at lære at håndtere nag og gammel vrede
For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails! Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på:
Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne.Hvorfor vi bærer nag – hvad sætter sig fast som nag og vrede?Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen).Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt – og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have.Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen.Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen.At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men også handler om at lære at hive nag op ved roden.Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri.Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud:
Når vrede bliver til angst – se her, hvordan du håndterer din vredeVærdsæt dig selv og få en god slutning på dagenSkriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selvBekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trinKærlig hilsen Birgitte 

Lider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv


Er du usikker på dine egne evner, når det kommer til dit arbejdsliv? Bliver du i tvivl, om du er god nok, og om du overhovedet kan leve op til din rolle og/eller andres forventninger? Så kan det være, du lider af det såkaldte “impostor-syndrom”, og denne podcastepisode er derfor lavet til dig.

Impostor-syndrom: når vi er bange for at blive gennemskuet og ikke være dygtige nok
Du kan lytte med herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:
Hvad “impostor-syndromet” er, og hvem der normalt er plaget af det.Hvad mennesker, der tvivler på sig selv, ofte har tilfælles.Hvad min første nære psykologkollega lærte mig, som hjalp mig over min usikkerhed i mit første job.Om mit studiejob i Undervisningsministeriet, hvor min chef sagde noget til mig, der lærte mig, at man ikke kan være god til alt.Da min veninde og psykologkollega overbeviste mig om, at jeg ikke skal droppe mit arbejde ved at minde mig om, hvad der gør os særligt egnede til noget.Jeg håber, du blev inspireret af denne episode.

Lyt også til disse:
Har du et psykisk krævende arbejde? 4 måder, du kan beskytte dig selv påBeskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdslivMiniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livsKærlig hilsen Birgitte 

Manu Sareen om livsvendepunkter, og hvordan mænd mangler et sprog for at tale om forandringer midt i livet


Når jeg ser mig omkring som psykolog, virker det som om, at der mangler stærke stemmer, der taler til mænd om trivsel, mænds håndtering af kriser, mening, familieliv, arbejdsliv og alt muligt andet vigtigt. Der er langt flere kvindelige psykologer og terapeuter, end der er mandlige, og det kan nemt blive en ond cirkel, hvor vi taler om livets udfordringer fra et traditionelt kvindeligt perspektiv, og det kan mænd ikke altid genkende sig selv i.Derfor blev jeg glad for at se, at Manu Sareen har skrevet en bog til mænd. I august 2023 udgav han bogen “Overgangen mænd ikke taler om”. Bogen handler om de udfordringer, mænd kan støde på midt i livet i forbindelse med overgangsalderen, men den handler også om, at mænd generelt mangler sprog for forandringer i de forskellige faser af livet.

Manu Sareen om at give mænd et sprog for fysiske og mentale forandringer
Jeg har haft den fornøjelse at have en samtale med Manu Sareen, og den kan du lytte til herunder. Det var en åben og ærlig snak, som jeg er sikker på, mange mænd og kvinder vil have glæde af at lytte til, fordi Manu tør tale om ting, som mænd ofte ikke taler om, og kvinder ikke forstår. Men først lige lidt om Manu Sareen:Manu Sareen er tidligere minister, forfatter, foredragsholder, coach, foredragsholder, coach og podcastvært. Han har skrevet 28 bøger, hvor en stor del af dem er børnebøger. Mange kender hans populære serie om Iqbal Farroq fra Nørrebro, som også er filmatiseret. Manu er desuden formand for ADHD Foreningen og ambassadør i Gadens Børn, der hjælper fattige børn i Indien.Du kan lytte med her, hvor vi kommer ind på:
Manus omfattende forfatterskab, og hvordan han får skrevet så mange bøger (og om hans rullende kontor!).Hvorfor denne bog skulle skrives nu, og hvorfor den også er skrevet til kvinder.At mange mænd fortryder skilsmisser, når de ser tilbage.Hvilke forandringer mange mænd er chokerede over at opleve midt i livet.Hvordan mænds seksualitet udvikler sig, og hvad der skal til for at holde kroppen sund og energisk, når man rammer de 50 år.Hvilke fødevarer forskningen peger på er gode at få vs. at undgå for at mindske gener ved overgangsalderen som mand.Hvorfor stress er så skadeligt, og hvorfor det er svært at stoppe op, når man er ung og har masser af drive.At vi godt må tale om sundhed, sund kost og vægttab, når det bunder i meningsfulde værdier.Og andet…Her er links til de ting, vi nævner i episoden:
Bogen “Overgangen mænd ikke taler om. Ærlig snak om de livsforandringer, vi mangler sprog for.”ADHD Podcasten, som Manu er vært påManu Sareens hjemmesideHvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud:
Mænd, angst og depression – 50 strategier til at få det bedre!Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid

Yoga mod stress – 7 måder yoga hjælper dig på


Jeg har dyrket yoga i mange år. Både som motionsform, til at komme mig over alvorlig stress, som en måde at passe på min krop ved stillesiddende arbejde og som en uundværlig del af min hverdag. Derfor er det også naturligt for mig at bruge yoga i mit stressforløb RO, som du kan læse mere om her.

Du kan både lytte til podcastepisoden om emnet hernedenfor samt læse om det som blogindlæg.

Jeg er faldet ind og ud af rutinen, og de senere år har jeg mest dyrket yoga derhjemme på egen hånd. Når jeg dyrker yoga, har jeg det bare bedre i krop og sind. Lige her deler jeg mine erfaringer med yoga mod stress fra et personligt synspunkt og som psykolog, og nederst i blogindlægget har jeg samlet 8 af mine yndlings-yogasekvenser, som er gratis.I podcastepisoden nævner jeg også et par yoga-apps, jeg selv bruger til daglig. Jeg har over tid brugt forskellige, men lige pt. bruger jeg især:
Kassandra Reinhardts yoga-appPocket YogaSå tænd et stearinlys, find yogamåtten frem, find en stille stund og klik play.

Læs hele blogindlægget om yoga mod stress her.

Kærlig hilsen Birgitte  

Teknik til langtidsholdbar stresshåndtering: Spørg dit fremtidsselv

I dagens episode viser jeg dig en teknik til stresshåndtering, der kan hjælpe dig med at nedbringe stress både her og nu og i det lange løb. Jeg fik selv brug for den i denne uge, da opgaverne tårnede sig op, og jeg kunne mærke, jeg var ved at blive kapret af stress og knap kunne overskue min kalender.Vi går desuden i dybden med øvelsen i mit 8 ugers forløb RO, som jeg kører to gange på et år, i henholdsvis efteråret og foråret : Læs mere om RO.Problemet er, at vi ofte kommer til at bruge kortsigtede strategier, når vi skal håndtere stress. Vi afleder os selv med sociale medier, springer rundt i arbejdsopgaverne, drikker for meget vin eller tror, vi kan bekæmpe stress og for lang arbejdstid men endnu mere arbejde og endnu mere stress. Og det giver bagslag i længden.Spørg dit fremtidsselv – en teknik til stresshåndtering, der holder i længdenDet kan være svært at stoppe op og få perspektiv på situationen, når man først er grebet af stress. Stress avler stress og kan meget nemt gå hen og blive en ond cirkel. Den øvelse, jeg fortæller dig om her, hjælper dig med at træde et skridt tilbage. Du får kontakt til den del af dig, der ved, hvad du skal gøre for at nedbringe stress her og nu. Selvom det selvfølgeligt kan tage tid at få bugt med alvorlig stress, så kan denne øvelse gøre en øjeblikkelig og stor forskel.Lyt med herunder, hvor du kan høre om:

Hvorfor det omvendte af stress er fleksibilitet (og ikke ro eller afslapning)Da jeg selv for nylig fik brug for at spørge mit fremtidsselvProblemet med kortsigtede teknikker til stresshåndtering og hvorfor, vi bruger demLodret tænkning og hvorfor rationel tænkning ikke er nokHvordan denne øvelse sniger sig uden om din stressede hjerne og dit intellektJeg guider dig i øvelsen (der kun tager 2 minutter)>>> Se optagelsen af den gratis miniworkshop her (mandag formiddag) eller her (mandag aften).
>>> Læs mere om forløbet RO her: RO – 8 ugers forløb til stressramte.

Kærlig hilsen Birgitte 

10 typer af hvile, vi alle har brug for

Hvile er et ord, vi alle er bekendt med, men hvad betyder det egentligt, og hvordan giver vi os selv dyb og ægte hvile? Som psykolog med speciale i stress, er det et emne, jeg har arbejdet med og reflekteret over i årevis. Og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev ned, hvilke typer hvile vi mennesker har brug for.

Husk desuden, at mit forløb RO er tilgængeligt to gange om året i henholdsvis foråret og efteråret. Læs mere om RO her.

De 10 typer af hvile, du kan læse om her eller høre om i podcastepisoden, er baseret på min viden om stress, om psykologi og især om, hvad der skal til for at skabe ro i nervesystemet og nære os i krop pg sjæl. Hvile er nemlig ikke blot én ting, men består af forskellige typer alt efter, hvilken del af os selv vi har brug for at lade op.

10 typer af hvile – det hjælper ikke at sove, hvis det er din sjæl, der er træt
Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg kommer ind på:
hvorfor hvile er totalt undervurderet i vores samfundhvorfor dét at stoppe op og lade op kræver selvdisciplin og modhvorfor dét at hvile er som at vågne op og træde ind i en anden dimensionat jeg er dybt inspireret af teolog og digter Tricia Hersey og hendes bog “Rest is Resistance”at hvile er meget enkelt og alligevel sværtde 10 typer af hvile, alle mennesker har brug forRO: mit 8 ugers forløb til stressramte. Læs mere her.Læs hele blogindlægget om hvile her.

Kærlig hilsen Birgitte