Psykologen i Øret

I denne uge sender en podcastepisode til dig som et postkort fra Zürich, hvor jeg er på sommerkursus på Jung-Instituttet. Her er folk fra hele verden, der har en fælles interesse i Jung, og jeg har det som om, jeg er kommet hjem, selvom jeg ikke har været her før, og selvom jeg egentligt ikke føler mig helt på linje med en stor del af Jungs psykologi. Ikke desto mindre nyder jeg det i fulde drag, og det er længe siden, jeg har haft det så sjovt på den arbejdsmæssige måde.

 Lyt med her, hvor jeg bla. kommer ind på:

lidt om, hvad jeg laver her i Zürich, og hvilke seminarer, jeg deltager ihvad der sker, når vi undgår ting pga. angsthvordan du tackler katastrofetanker relateret til rejsenomkostningerne ved ikke at overvinde rejseangstom angst, spænding og forvetning

>>> Husk, der er tilmelding til SommerRO på torsdag d. 4. juli. Sidste chance i år for at komme med til den lave pris (210 kr.). Klik her for at se, hvad det går ud på og tilmelding

I denne episode deler jeg, hvordan det står til, og hvad der er sket i mit liv fornyligt. Der er både meget spændende ting i vente, og så har det været nogle usædvanligt krævende uger, der betød, at jeg sidste uge var tæt på at kaste håndklædet i ringen og tage pause fra podcasten. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:

Hvorfor de seneste par uger har givet søvnløse nætter og kæmpe bekymringerEt spændende sommerkursus, jeg snart er på vej til i ZürichDe to sætninger, der har hjulpet mig igennem en følelse af at sidde fast og store beslutninger: "Der er hjælp af hente" samt "Der er en vej"Sindsrobønnen og hvad, den kan bruges tilEn drøm, jeg havde i sidste uge og hvad, den lærte migNår bekymringer vil os noget og sidder i kroppen til, vi har taget stilling til demHvorfor vi alle har brug for en god ferie i år efter nogle år med store ting, der har belastet os alleHvordan du gearer ned efter lang tids stress og hvordan, du giver slip på tanker og bliver nærværende

Link til bogen, jeg nævner i episoden af James Hollis: A Life of Meaning

Jeg er på det seneste begyndt at skrive dagbog igen og er blevet mindet om, hvor stor en forskel det kan gøre løbende at skrive tanker og følelser ned. Det at skrive er et terapeutisk værktøj, der er gratis, fleksibelt og tilgængeligt for alle, og jeg er kæmpe fan af af at skrive for at passe på vores mentale helbred (og mit eget). Derfor har jeg lavet en podcastepisode om, hvordan du kan komme i gang.

I dagens episode taler jeg om:

7 grunde til du får det bedre af at skrive om dine tanker og følelser inkl. mindre stress, integrering af indtryk og af forskellige dele af hjernen, kreative indsigter og andet (se listen længere nede her på siden).Hvordan du får dagbogsskrivning ind i hverdagen, selvom du ikke har så meget tid eller er træt sidst på dagenHvilke faldgruber du skal undgå inkl. at lade din indre kritiker eller selvmedlidenhed få overtaget2 specifikke metoder inkl. dialogøvelsen mellem "frygt" og "ro"En struktureret tilgang til det at skrive dagbog og en mere fri metodeEn tilståelse - hvorfor jeg har haft krise over podcasten på det seneste og hvad, der hjalp på det

7 grunde til du får det bedre af at skrive dine tanker og følelser ned 

Integration - at give udtryk for det, der har gjort indtryk integrerer flere dele af hjernen og forbinder følelser og tankerMindre stress - at forskning peger på, at ekspressiv skrivning nedbringer vores stressniveau og gør vores immunforsvar stærkereFølelsesmæssig afklaring - vi finder ud af hvordan vi har det og bliver mere nærværende, når følelser falder på pladsAfhjælper tankemylder - når vi skriver tanker ned, får vi mere plads i hovedet og kan sove bedreKlog handlekraft - når vi får styr på tanker og følelser ser vi ting mere klar og bliver i stand til at handle og tackle udfordringer på en klog måde.Give slip på fortiden - når vi får mærket følelser omkring ting, der er sket, kan vi ofte forstå dem bedre og give slip på demNye indsigter - vi får adgang til kreative løsninger på problemer og nye indsigter.

Tjek også følgende ud... Her er et par bøger og artikler, jeg kan anbefale om terapeutisk skrivning

Writing Works. Red. Gillie Bolton m.fk.Expressive Writing; Words That Heal. James W. PennebakerWriting Down the Bones. Nathalie GoldbergSkriveterapi. Anette Aggerbeck.Artikel: Emotional and physical health benefits of expressive writingArtikel: Expressive Writing in Psychological Science
Tjek også følgende ud:

Skriveterapeutisk øvelseDagbogsøvelse til din morgenDagbogsøvelsen til din aftenMorgensider – skriveøvelsen der ændrede mit livsSkriveøvelse til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit livOm skrivemeditation

Har du stået i en situation, hvor du kunne mærke, hvad der var det rigtige at gøre, men hvor det var svært. Måske fordi en autoritet ikke levede op til deres ansvar eller, hvor du måtte sige din mening, selvom den var upopulær. 

Lyt med i dagens episode, som I lyttere har været med til at lave! Jeg spurgte ud på Instagram for et par uger siden efter eksempler fra jeres eget liv om at finde mod til at gøre det rigtige. Mange kommenterede eller skrev mig beskeder. Tak for jeres hjælp! Du kan se opslaget og følge mig på Instgram her. Lyt med herunder, hvor du kan lære:

At mod ikke er en følelse.Hvorfor det kan være svært at sige fra overfor autoriteter og andre med magt.At vi har brug for støtte fra andre for at finde mod til at gøre det rigtige.Jeres vildt imponerende eksempler på tidspunkter, hvor I har gjort noget, der krævede mod.Hvordan min far var et eksempel på mod til at gøre det rigtige i hans hverv som tillidsmand.Hvad vi kan lære af Rosa Parks om ikke at være bange for at gøre det rigtige og om den eneste fejl, vi kan begå.

Jeg har været på besøg hos den dygtige Nadja Vienberg, og jeg har glædet mig til at dele dette interview med jer derude. Nadja Vienberg er klinisk diætist, underviser, podcaster og forfatter, og hun arbejder især med tanker og vaner omkring mad, som hæmmer os i at have et afslappet og naturligt forhold til mad og til kroppen.

Mange kæmper med et forstyrret forhold til spisning og lavt selvværd omkring krop og udseende. Selvom det er relativt få, der lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, er der mange, der kæmper med vores forhold til mad og dermed forholdet til os selv. Og hvad gør vi, når vi kæmper med vægten? Dropper vi kampen og accepter kroppen, som den er, eller er det ok at ville smide de ekstra kilo? Lyt med til denne snak, hvor vi kommer ind på:

Nadjas rejse hen mod at beskæftige sig med mad og spisning, og hvordan vigtige voksnes udtalelser om hendes krop som barn havde alvorlige konsekvenser.Om en brystoperation og om at få fjernet implantaterne igen - og hvad Nadja lovede sin krop efter det - og om at tilgive sig selv ikke at have behandlet kroppen kærligt.Hvordan stress og spisning hører sammen, og hvorfor slankekure ikke virker.Hvorfor det ikke kan anbefales, at man vejer sig hver morgen og hvad der skete, da Nadja nåede sit mål på 47 kg.Om det vægtcentrerede paradigme vs. vægtneutral sundhed, hvor vi respekterer kroppen, som den er. Og hvad man gør, hvis man stadig gerne vil tabe sig.Birgittes kamp med de relativt få men ikke desto mindre genstridige ekstra kilo og behovet for en ny tilgang til vægttabHvad man gør, hvis man gerne vil tabe sig men på en sund og selvkærlig mådeOg andre spændende ting.

Jeg kan i høj grad anbefale dig at lytte til Nadjas podcast "Du Burde ingenting", som jeg selv også gæstede for nylig. Du finder den her. Du kan læse mere om Nadja og hendes arbejde her på hendes hjemmeside, og du finder hende også på Instagram. Håber du blev inspireret og at du hørte noget her, du kan bruge!

Dagens podcastepisode er en hjælp til dig, der også kæmper med to-do-listen, som synes, at fortsætte i det uendelige. Og som aldrig rigtigt giver dig selv lov til at slappe af, for du når aldrig dertil, hvor der er tid til blot at være.

Jeg giver dig en reminder, og det er denne: der vil altid være mere at nå. Når du engang skal herfra, vil der være ting, du ikke har nået. Derfor kan du ikke lade din to-do-liste og følelse af travlhed afgøre, om der er tid til at stoppe og tage en pause.

 Lyt til denne episode, hvor jeg dykker ned i:

Effektivitetsfælden og samlebåndsmetaforenHvad der fik mig til at stoppe op trods travlhedAt pointen med at slappe af ikke blot er at slappe af men at finde den dybere mening med dit livJungs forståelse af livsfaser i voksenlivet og livsenergien, og hvorfor du bliver udrændt, hvis du fortsætter med travlhed baseret på frygt og egoets interesserHvorfor vi ofte skal hen midt i livet eller rammes af en alvorlig krise, før vi vågner opVigtigheden af balancen mellem at gøre og være, og hvorfor konstant effektivitet er overvurdetDe 3 ting du konkret kan gøre for at kunne lægge travlhed til side og slappe af, selvom der er meget, du ikke har nået.

Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud:
SommerRO - et mindfulnessbaseret sommerferieforløb, der hjælper dig helt ned i gearLær at slappe af - 4 nøgler til stressramteSådan holder du op med at stresse over hus og have

Hvis jeg skulle bestemme, skulle begrebet "positiv psykologi" nedlægges, og vi skulle ganske enkelt kalde de felter, man beskæfter sig med inden for positiv psykologi, for "psykologi" på linje med alle andre felter.

Man kan se psykologien som en have, og hvis vi udelukkende fokuserer på psykologiske problemer og manifestering af symptomer, så svarer det til kun at vide noget om myrebekæmpelse, rydning af ukrudt og andre uønskede ting i haven.

Men hvad med det, vi gerne vil have til at gro i haven? Hvordan får vi planter og dyr til at trives og indretter haven, så vi elsker den. Det er de ting, vi arbejder med i den positive psykologi. I min optik er det sådan, at for hver gang, vi forsker i angst, skal der også forskes i tryghed. For hver gang, der forskes i depression, skal der også forskes i, hvordan vi kultiverer glæde og håbefuldhed. 


Gavmildhedens psykologi - hvorfor det at give fra hjertet er sundt og kan gøre dig gladere 

Der er mange spændende emner at lære noget om på feltet, men et emne, jeg faldt over for nylig var gavmildhed og forskningen i "generosity".  I dagens podcastepisode dykker vi ned i: 

Hvordan den positive psykologi altid har eksisteret men især kom på banen for godt 20 år sidenHvad der skete den anden dag, der gav mig lyst til at sætte spot på især gavmildhedSammenhængen mellem gavmildhed og lykkeAt gavmildhed er en medfødt impuls, vi har som mennesker, men som vi aflærerAt stress mindsker gavmildhed og hvorforHvorfor det ikke virker, hvis vi giver noget for at gå anerkendelse eller for at føle os gode nokHvorfor det omvendt er umuligt at give noget uden at få noget igenHvorfor vi bliver mistænkelige og finder negative sider ved andres store gavmildhed og i det hele taget er bange for at være ukritiske og for naive og for gavmildeMin oldemors gavmilde indstilling og andre kvinder, der har inspireret migAt gavmildhed ikke altid føles godt eller nemt - og at vi ikke behøver at føle os overskudsagtige for at være gavmilde.Eksempler på, hvordan du kan være gavmild på forskellige måder (der er mange flere end blot at give penge væk)
Ting nævnt i episoden og andet, du måske vil blive inspireret af:

Abanis verden på Instagram; gavmildhed på hækleform5 grunde til at regn gør dig lykkeligVæk glæden i dit liv - 3 ting du allerede kan gøre i dag

Link til hjemmesiden

Hvis du har det som de fleste, så har du det sådan, at du ikke kan forestille dig et liv uden din smartphone og bruger den meget. Men du kan også mærke, at den ikke nødvendigvis bidrager med noget positivt til dit mentale velvære og din evne til at fordybe dig. Smartphonen er et fantastisk værktøj men også et tveægget sværd. Den giver frihed men fanger os.

Lige nu kæmper mange af os med en adfærdsmæssig afhængighed, der får os til konstant at tjekke vores smartphone. Vi ved det godt, men selvom vi prøver at styre vores brug af smartphonen, er det ikke så nemt, som man skulle tro. Spørgsmålet er, hvem der kontroller vores brug af vores smartphone. Os selv eller de aktører, der har en interesse i, at vi bruger den så meget som muligt.

Vi har brug for at tage kontrollen tilbage. Det har jeg også mærket i mit eget liv. Jeg har tidligere talt om, hvad der skete, da jeg droppede Instagram i 6 uger, og for nylig blev jeg interviewet til DR om emnet.

Hvordan du tager kontrollen tilbage over din smartphone og får tid og fokus tilbage til de vigtige ting

I dagens podcastepisode giver jeg dig vigtig viden om, hvilke biologiske mekanismer, der driver vores smartphonebrug og hvorfor, det er så vigtigt at få digtal ro, så vi kan få vores tid og fokus tilbage. Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:

Hvorfor mange af os har en adfærdsmæssig afhængighed af vores smartphone, og hvad det vil sige at være afhængig af nogetHvad der styrer din brug af din smartphone - om dopaminøkonomi, den mørke side af kapitalismen og, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at tage kontrollen tilbageHvorfor det ikke kun er tiden brugt på din smartphone, der er problemet, men hvad nogle af de afledte alvorlige konsekvenser er ved mange timers skærmbrug dagligt.Tak på, hvor meget vi typisk bruger vores smartphone dagligt og regnestykket, der fik mig til at stoppe og tage mine egen smartphonebrug op til grundig overvejelseUdvalgte Spørgsmål fra The Smartphone Compulsion Test, så du kan tjekke din egen grad af afhængighedHjernens dopaminerge mekanismer, tolerans og vippe-reaktionen, der gør, at der altid vil komme en modreaktion på ting, der hurtigt sender dopamin i vejret i hjernenHvorfor løsningen er at have en plan og lidt om guiden "Digital Ro", som udkommer 1. juni i forløbet Daglig Ro.Hvorfor det paradoksalt nok kan øge dit dopaminniveau at gøre ting, der er ubehagelige, kedelige, skræmmende eller svære.>>> Tilmeldingsfrist til Daglig Ro i morgen d. 8. maj kl. 20.00, hvis du vil have forløbet til intropris og spare 40% : Læs mere om Daglig Ro her

I denne episode fortæller jeg om, hvad der i virkeligheden fik mig til at lave årsforløbet Daglig Ro. Den officielle forklaring er, at jeg ville lave et forløb til de mange af jer, der har efterspurgt et årsforløb i forlængelse af nogle af mine andre forløb. Og det ville jeg også, og I har ventet længe, og nu ser årsforløbet endeligt dagens lys! Men den mere oprindelige årsag ligger længere tilbage i mit liv, og den deler jeg med jer i dag. 

Lyt til podcast-episoden herunder, hvor jeg kommer ind på:

Hvorfor 1% forandring til det bedre på jævnlig basis kan forandre dit liv totalt over tidHvad der skete, da jeg flyttede til Købehavn for at læse og havde så mange bekymringer, jeg ikke kunne koncentrere mig om mit studieBogen jeg tog ned fra hylden og læste på stående fod (bogstaveligt talt) fra den ene ende til den andenHvorfor jeg havde det lidt stramt med ordet "Gud" i sin tid, og hvordan jeg i dag ser "noget større" som en nødvendighed for personlig udviklingJeg fortæller mere om Daglig Ro og også om de ekstra ting, du får adgang til, som jeg håber, mange vil opleve som en stor hjælpOg andet godt:) Læs mere om det nye årsforløb Daglig Ro her >>> Hop over og tjek Daglig Ro ud - spar 40% lige nu

>>> Nyt forløb: “Daglig Ro”
Læs mere om årsforløbet her og spar 40% lige nu og frem til 8. maj.


I dagens podcastepisode giver jeg en form for “life update” og tager forskellige emner op, som har fyldt for mig i mit eget liv, men som jeg også får spørgsmål om.Jeg kommer ind på:

travlhed, og hvad der alligevel holder mig på jorden, og gør at jeg ikke bliver for stressetkonfirmationen i kirken i weekenden, jeg for to år siden ikke vidste, hvordan vi nogensinde skulle få gennemførtdiskussionen om “the mental load” og hvad jeg – efter 20 års diskussioner med den samme mand om de samme ting – er kommet frem til, er løsningenprovinskrise, og hvorfor jeg både har provinskrise og alligevel tror på, at jeg er det rigtige steddet nye årsforløb Daglig Ro, som åbner for tilmelding i dag

Jeg føler mig drænet, når jeg har besøgt min familie, men jeg har skyldfølelse over ikke at besøge dem nok
Mange kender følelsen af at være drænet efter familiebesøg, og der er faktisk et ord for det fænomen; familiejetlag. 
Ét er, at vi efter et langt familiebesøg måske er kommet ud af vores vante rutiner og bare generelt er trætte. Noget andet er når vi føler os følelsesmæssigt udmattede. Hvorfor sker det? Og hvad kan vi gøre, så vi ikke ender med at udmatte os selv med pligtbesøg hos familien, men på den anden side heller ikke glemmer betydningen af familie og af at samles til højtider og mærkedage? 
Lyt med herunder, hvor jeg svarer på Jannies spørgsmål (som du kan læse længere nede) og kommer omkring følgende:
Jungs begreb "individuation" og hvad det vil sige at blive os selvHvorfor det ikke er meningen, vi skal gøre præcis det samme som vores forældreHvorfor familiebesøg drives af pligt og ikke af lyst, når der mangler frihedAt vi ikke kan forvente, at vores børn skal udfylde vores behov for besøg og for selskab - især ikke når de er ungeAt 20'erne og 30'erne er et naturligt tidspunkt at løsrive sig fra familien, og at føle, at "man" bør besøge familien hele tiden kan stå i vejen for ens eget livAt det at blive os selv ikke handler om at blive egoistiske, men netop betyder, at vi bliver den bedste version af os selv og beskytter vores familierelationer i det lange løbSpørgsmål du kan stille dig selv om din familie, som giver et praj om, om der er plads til at være dig selvJeg fortæller lidt om, da jeg var til Diamantbryllup for nylig og om slægtens betydning og om, at jeg har nemmere ved at være mig selv i familiesammenhænge som nu 45-årigEt citat fra en følger på Instagram: "Man skal give sine børn frihed - så kommer de af sig selv".Og andet....

Læs spørgsmålet fra Jannie her:Jeg har svært ved at hvile i min beslutning om at skrue ned for familiebesøg



Blev du inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud:
Hvad du kan gøre, når en familiesituation holder dig vågen om nattenFrej Prahl om den sunde vrede i familien10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere åbne, glade og robuste børn

Man skulle tro, at det at være sig selv ville være det nemmeste i verden, men det har du sikkert opdaget, at det ikke altid er. Mange af os bruger uanede mængder af tid og ressourcer på at være alt muligt andet end os selv, og det er mildest talt udmattende. For os selv men faktisk også for andre.

Hvorfor er det egentligt så svært? Lyt til dagens episode, som var en fantastisk snak, jeg havde med Kisser Paludan om hvordan vi finder modet til at være os selv, hvorfor det er vigtigt og meget mere.  Kisser Paludan er psykolog, og så er hun forfatter til flere bøger, kursusleder og foredragsholder, og så har hun endda også en podcast, der hedder Soultalk, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Kisser kombinerer psykologien med et spirituelt livssyn og hun har senest skrevet bogen MOD til at være dig, som vi kommer til at tale om i dag. Kisser bor desuden i Hellerup sammen med sin mand og 2 børn.

Lyt til denne episode hvor vi kommer ind på: 

Hvad der har krævet mest mod af Kisser selv som psykolog og som menneskeHvorfor hun har valgt at dele af egne personlige erfaringer i bogenDe særlige mennesker, der har givet Kisser mod i hendes eget livAt det at kunne se hvilke psykologiske mønstre, der forhindrer én i nærvær og kærlighed er vejen hjemForskellen på egoisme og sund selvudviklingOm at sætte grænser, når det gælder salater og flyverdragterAt vi sætter andre mennesker på overarbejde, når vi ikke er i stand til at tage ansvar for os selv (!)En øvelse, du kan bruge til at skabe kærlig kontakt med dig selvHvordan spiritualitet kan bruges som flugtstrategi fra det, der gør ondt og er sværtOg mange andre spændende ting

I dag handler det om indre stilhed, og jeg gør noget, jeg ikke har gjort før - jeg har lavet et af mine blogindlæg om til en podcastepisode! Jeg har tilføjet en hel del, men et langt stykke hen ad vejen er det de samme idéer om indre stilhed, som jeg skrev om i det blogindlæg, du finder på soelvstein.dk/stilhed og i det blogindlæg samt længere nede på denne side finder du den guidede øvelse, jeg nævner i episoden.

Stilhed - hvorfor er det vigtigt? Det får du svar på her. Jeg sad ved havet et stykke inde i klitterne og indtalte episoden. Det blev efterhånden helt mørkt og temmelig koldt, men jeg synes alligvel den stilhed, der er i naturen, og som jeg gerne ville have med i episoden på en eller anden måde er kommet med.

Lyt til introen, hvor jeg og min podcastassistent AKA min mand forbereder optagelserne (jeg beordrer ham bla. til at tage det "silhouetagtige" billede, du ser foroven...) og lær om:

Hvad Jung skrev i et brev til en ven om stilhed og unges vaner i 1957Hvad jeg lavede på retræte med Eckhart TolleAt indre stilhed ikke er det samme som ingenting eller tomhedHvor skadelig (og ligefrem livsfarlig) støj kan være og hvor mange europæere der dør og bliver syge pga. støj hvert årHvorfor indre stilhed er vigtigt og hvorfor vi hele tiden undgår denOm fælles stilhed og hvorfor den nogle gange er den størsteHvad der ofte skal til, før vi opnår dyb psykologisk forandringOg meget mere...

Jeg anbefaler altid kropsterapi mod stress - hvad det så end er en gåtur, yoga, qi gong eller decideret kropsterapeutisk behandling. Hvis din krop er ramt af stress er det oplagt at starte netop der - med kroppen.

I dag skal det netop handle om kropsterapi mod stress - om åndedrættet, bindevæv, muskler og alt muligt andet spændende, der har en direkte indvirkning på dit psykologiske velvære.  Jeg har haft besøg af en helt særlig gæst, som kan nogen ting når det kommer til sammenhængen mellem krop og sind. Jeg vil virkeligt anbefale dig at lytte med - jeg tror, de fleste vil lære noget nyt i dag. 

Annbrit Olsen er fysioterapeut og har en master i coaching. Hun har mange års erfaring med idrætsskader og ortopædkirurgirske problemstillinger og arbejder til daglig i Parkens Fysioterapi på Østerbro. Hun driver ved siden af sin kliniske praksis virksomheden ”Krop og Kommunikation, hvor hun underviser i kroppens betydning for kommunikation. Derudover laver hun individuelle behandlinger med kombineret fokus på krop og samtale. 

 I denne episode taler vi om:

Hvorfor åndedrættet er så centralt og hvordan det binder den fysiske og den mentale krop sammenDiafragma og hvorfor vi ikke trækker vejret ordentligtAt det er altafgørende at trække vejret ordentligt og om nøjagtigt hvad der sker, når vi trækker vejret dybtDen hektiske og den rolige del af nervesystemetHvad en overfladisk vejrtrækning betyder for din måde at kommunikere medHvorfor det ikke altid nytter at prøve at tænke sig ud af nervøsitet og hvad man kan gøre i stedetBindevævets vigtige rolle, når det gælder dine følelser (så fascinerende!)Hvilke former for bevægelse, der smører bindevævetTriggerpunkter som en noget anderledes tilgang til kroppen end den klassiske fysioterapiOm kroppens zoner og hvorfor man ikke skal løbe en marathon på en "0-krop"Hvordan du selv kan aktivere dine triggerpunkter for at befri din vejrtrækning og få mere jordforbindelseAt fibrene i vejlrtrækningsmusklen vokser direkte over i hoftebøjeren/psoas!Hvad Annbrit mener om idéen om, at psoas har en tendens til at være stram (ps. Hun mener noget andet end de fleste yogalærere)Hvorfor hun alligevel sender folk til yogaOm den lidt mystiske sammenhæng mellem ballen og kæbemusklerne!Og meget mere...

Vil du vide mere om Annbrit, så tjek hendes hjemmeside ud her.

Klar til noget kropsterapi - hop over og snup en gratis yogavideo i mit blogindlæg 4 afslappende yogasessioner, der bringer dig helt ned i gear eller snup en åndedrætøvelse her: Video med åndedrætsøvelser, der beroliger dit nervesystem. Du kan også blive klogere på nervesystemet i blogindlægget Den polyvagale teori og stress – om dit sociale nervesystem + 5 ting du kan gøre for at regulere det, som jeg har skrevet sammen med Annbrit Olsen.

I denne episode giver jeg min erfaring videre hvad angår stresssymptomer, der kan betyde,at  du skal sygemeldes med stress. Jeg kommer ind på spørgsmålet om, hvor vidt det overhovedet er en god ide at blive sygemeldt med stress og om, hvad du skal være særligt opmærksom på. For det er jo lidt paradoksalt.

Der hvor vi måske har allermest brug for vores sunde fornuft og gode dømmekraft - når vi er ramt af stress og har brug for at stoppe op for ikke at ryge helt ud over kanten - er der, hvor vi ikke rigtigt har adgang til den. Det er der gode grunde til - blandt andet er den del af din hjerne, der tænker rationelt, delvist sat ud af spillet, når du er overbelastet.  Ikke særligt godt, og det er derfor vi ofte har brug for at læne op os ad andres sunde fornuft, når vi selv er ramt.

Der kan selvfølgelig ikke siges noget generelt om, hvor vidt og hvornår man skal sygemeldes med stress, og jeg ved ikke, hvad der er bedst for netop dig, men her får du mine generelle anbefalinger.  I denne episode kan du høre om:

Hvorfor vores trang til at få enkle svar på, hvornår man skal sygemeldes med stress er problematiskHvad jeg mener, når jeg siger stress, og hvad jeg ikke menerHvad jeg har erfaring for næsten altid skal til, hvis man er alvorligt ramt af stressHvorfor man ikke altid automatisk får det bedre af at blive sygemeldtHvorfor vi ikke altid bruger vores sygemelding rigtigtHvordan jeg oplevede det at arbejde som psykolog i jobcenterregi, og hvorfor et forløb i jobcenteret nogle gange kan stresse mere end det gavnerHvorfor en sygemelding ikke er en nem løsningHvad det mest enkle, jeg vil anbefale, du gør, hvis du skal afgøre, om du skal sygemeldes med stressHvorfor det er svært for os selv at stoppe op i tide9 tegn der kan betyde, at du skal sygemeldes med stress


Se guiden til stresssygemeldte lige her: Sygemeldt med stress? En miniguide

Traumer og symptomer på traumer kommer i mange afskygninger. Ingen af os går gennem livet uden små traumer, og på godt og ondt mærkes vi af de ting, vi er igennem. Nogle af os oplever dog at traumatiske oplevelser og følgerne af dem slår os helt ud af kurs, og i dagens episode taler jeg med psykolog Anne Agerbo om, hvordan man på trods af traumatisering kan leve et godt og et helt liv.

Anne Agerbo er privatpraktiserende psykolog og er indehaver er firmaet Actinlife, der tilbyder terapi, undervisning og supervision. Anne arbejder især med mindfulness og ACT, som vi taler mere om i interviewet herunder. Anne har en særlig viden om traumer og heling af traumer. Hun er ophavskvinde til vidensfællesskabet traumeviden.dk, og senest har Anne udgivet bogen Fra Offer til Overlever - Act med traumer.

I interviewet kommer vi ind på: 
 

Hvorfor det var udfordrende for Anne at skrive en fagbog med en personlig historieHvad et traume er - hvad er symptomerne og hvorfor opstår traumer?Hvorfor det er vigtigt at åbne op for en bred forståelse af, hvad traumer erHvad der gør os modstandsdygtige mod traumatiseringOm 2 slags hukommelse og hvorfor vi ikke altid kan forstå vores symptomer eller kroppens måde at reagere påHvordan vi kan blive hele mennesker, selvom vi føler os ødelagteHvordan man arbejder med traumer i ACT, og hvorfor man ikke udelukkende stiler mod at fjerne symptomerHvorfor "fix-it-tankegangen" ikke altid er hensigtsmæssigHvad "psykologisk fleksibilitet" vil sige, og hvad man selv kan gøre for at øge denOm man kan arve traumer, og hvad jeg hørte en australsk indfødt sige til en journalist..

Lyt med her:  Hvis du vil vide mere om Anne Agerbo kan du finde hende lige  her, og du kan læse mere om traumer på traumeviden.dk

Lyt til mit interview med Anita Hansen, hvor vi taler om selvomsorg i praksis: mindful self-compassion (MSC). 

Anita Hansen er uddannet psykolog og afspændingspædagog. Hendes speciale er krop-psyke forbindelsen og fagligt og professionelt nærvær,  hun er erhvervspsykologog har privat praksis i Bagsværd. Anita har undervist i blandt andet mindfulness gennem de sidste 11 år, og så er hun uddannet MSC-underviser hos Kristin Neff og Christopher Germer. Så er Anita også mor til 3, hun bor i Bagsværd sammen med sin mand psykoterapeut Jens Peter Hansen.

Har du lyst til selv at prøve en MSC-øvelse, så lyt til øvelsen "Kærligt åndedræt" længere nede  I vores samtale kan du høre mere om:

Min egen proces med træning i MSC - hvad der skete da jeg blev rasende på mit barn og gik ned i kælderen og lavede en MSC-øvelseDe tre ben i MSCHvordan mindfulness køler og compassion varmerBetydningen af at huske på det fælles menneskeligeHvorfor vi har brug for at kultivere evnen til at være i svære følelser, så vi ikke mister følelsen af forbundethedHvorfor det er vigtigt at kende til hjernens negativitetsbiasHvordan det at lære at møde os selv med venlighed og omsorg styrker vores relationer udadtilHvilket spørgsmål vi stiller os selv, når vi praktiserer MSCHvordan man konkret motiverer sig selv med omsorgForskellen på self-compassion og selvmedlidenhedHvad "backdraft" betyder, og hvorfor MSC ikke altid bare er lige ud af landevejenOg meget mere!

Lyt til episoden her: Har du lyst til selv at prøve en MSC-øvelse, så lyt til øvelsen "Kærligt åndedræt" ved Anita Hansen lige her. Håber du blev inspireret - del gerne episoden

Velkommen til denne episode af Psykologen i Øret, der handler om naturen og hvordan naturen kan hele og gavne både krop og sjæl.

  Dagens episode er optaget i Thy, og hvis du lytter godt efter kan du høre Vesterhavets bølger og lidt fuglesang i baggrunden. Fuglesangen i begyndelsen af episoden er desuden optaget en tidlig morgen på min cykeltur gennem Vandet Klitpantage. I dag skal det handle om, hvordan naturen kan hjælpe dig til et liv med mere ro, mening og glæde - et liv med mere liv i! I episoden kommer jeg ind på:

Hvorfor du skal overveje at tage til Thy, hvis du har brug for ro og åbne vidderHvorfor det er vigtigt med videnskabelig evidens for naturterapiHvad biofili-tesen er for nogetOm naturen også har en gavnlig effekt på bymenneskerEn række specifikke måder naturen hjælper os på - fx hvordan den vækker dine sanser og hjælper dig med at løse problemerSidst men ikke mindst deler jeg et af mine ynglingscitater nogensinde af den amerikanske filosof Henry David Thoreau

Velkommen til introepisoden til denne sæson af min podcast "Psykologen i Øret".

Næste uges episode er optager i Thy og handler om naturterapi. Den får du også i dag, og den finder du lige her.  Denne efterårssæson af podcasten består af 10 episoder, som du kan lytte til i dag og de kommende uger.

Der kommer en ny episode hver tirsdag, og du kan finde den enten her på bloggen eller abonnere i iTunes eller i Stitcher.  Denne episode er en introduktion, og her taler jeg om:

Hvad du kan forvente af denne podcastHvem jeg erHvorfor jeg har lavet podcastenHvad jeg lavede i Canada under mit psykologstudie (Psst. det involverer kulturpsykologi, buddhister, tai chi og storslået natur) og hvad det betyder for mit arbejde med stressHvordan det her med podcasts overhovedet fungerer i praksis

I denne business Q&A podcastepisode, svarer jeg på jeres spørgsmål om min virksomhed og mit arbejde generelt. Jeg er på ingen måde business coach og bliver det aldrig. Men jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg gør med hensyn til forskellige ting i min virksomhed og med min podcast. Derfor har jeg samlet en stak gode spørgsmål fra jer, jeg svarer på i dagens episode:

Hvordan tjener du penge på din podcast?Hvordan sælger du dine online kurser?Hvordan har du opbygget så stort et nyhedsbrev?Uddelegerer du opgaver ift. din virksomhed eller har du alle hattene på selv? Og hvor meget tid om ugen bruger du gerne på de forskellige opgaver?Nogle fif og insight om al det tekniske online eller inspiration hertilHvordan tager du dig dit mod til at stå frem – også med sårbare emner?Hvad du tænker om salg? Når man har gået på universitetet, som jeg selv har, og aldrig lært det mindste om salg og kommerciel tankegang, men tværtimod er blevet skolet ret meget i at være forsigtig, præcis osv., så kan det være svært at sælge.Hvorfor har du ikke individuelle klienter?Hvordan ser din arbejdsdag ud?Hvordan prioriterer du din tid til familie, privatliv og huslige pligter?Vil du være businessmentor for andre, der gerne vil opbygge en lignende forretning?Hvordan bruger du din podcast kommercielt?Hvordan starter man en podcast?Hvordan får du nye lyttere til din podcast?Savner du dit almindelige psykologarbejde, og hvad gør du for at vedligeholde dine kompetencer?

Du kan også finde inspiration i følgende episoder
Jeres feedback i lytterundersøgelsen efter 300 episoder af “Psykologen i Øret”Birgitte Sølvstein om, hvad 200 podcastepisoder har givet hende personligtLider du af impostor-syndromet? 4 ting du skal vide, hvis du er usikker i dit arbejdsliv.
Kærlig hilsen Birgitte

Angst er udbredt både hos børn, unge og voksne. Jeg taler som regel om angst hos voksne, da stress og angst hos voksne er mit eget speciale. Jeg bliver dog ofte spurgt om angst hos børn og unge. Derfor har jeg inviteret en erfaren og dygtig kollega til en snak om, hvordan man som forælder kan forholde sig, hvis man har et barn eller en ung med angst.Jeg har længe kendt Marie Tolstrup på afstand og har fulgt hendes arbejde på sidelinjen. Det er ofte Marie og hendes psykologpraksis, jeg henviser til, når jeg bliver spurgt om god psykologbehandling til børn med angst. Det var en stor fornøjelse endelig at møde Marie. Jeg oplevede, at det jeg mærker på afstand – at Marie er en varm, kompetent og skøn psykolog – også viste sig at være tilfældet i virkeligheden.

Lyt med her, hvor Marie Tolstrup fortæller om de forskellige typer af angst, og hvordan vi kan arbejde med dem både som forældre og i klinikkenMarie Tolstrup er uddannet cand.psych. i 2004. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og er specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge. Maries fokus er især angstlidelser og OCD hos børn og unge. Marie var en del af Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel, og er også en del af Dansk Psykolog Forenings Ukraine Beredskabspanel. Marie er medforfatter på flere forskningsartikler og bøger. Hun er stifter og medejer af forskningsenheden MODIG, som pt. har fokus på forældreudbrændthed i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, så er hun indehaver af Psykolog Marie Tolstrup – Børne- og Ungepsykologisk Praksis i København.Lyt til samtalen herunder, hvor vi bla. kommer ind på:

Maries vej til psykologfaget, en særligt inspirerende gymnasielærer og hvordan hendes uddannelse og arbejde i udlandet har givet et særligt perspektiv på psykologien.Hvor udbredt er angst, relaterede lidelser og mistrivsel generelt og hvad Marie ser som hovedårsagen.Hvordan angst kommer til udtryk hos børn og unge (vi gennemgår generaliseret angst, separationsangst, social angst og fobisk angst).Hvordan angst nogle gange kan være tegn på underliggende autisme eller ADHD.Hvorfor OCD adskiller sig fra de andre angstlidelser (og snart ikke hører under samme kategori i diagnosemanualen).Vi taler om forskellen på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, og hvornår disse tilgange er relevante eller ikke er relevante.Frygten forældre kan have for at være besværlige, og at vi derfor ofte forsøger at klare tingene på egen hånd alt for længe.Hvad du som forælder kan gøre, når du har et barn med angst, og hvorfor det vigtigste er at bede om hjælp.Og andre gode ting!
Tjek også disse episoder ud, som måske kan inspirerede





Sorg i det særlige forældreskab – hvordan regulering af følelser kan mindske stressKis Laursen om stress pga. børn, der kræver noget særligtCharlotte Runge om at give dit barn indre ro
Kærlig hilsen Bigitte 

Sidste år var vi på den vildeste rejse, og her genudsender jeg episoden, hvor jeg fortalte om vores slow travel eksperiment (som dog til tider var ret stressende), hvor vi kørte til Paris og derned til Sydengland, hvor vi havde fantastiske oplevelser.Lyt med herunder, hvor jeg fortæller, hvordan jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path i flere år men tænkte, det var umuligt, fordi vi har et barn med epilepsi og en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Men vi kom afsted, og her kan du høre om, hvordan det gik.Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om:

Frygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi opdagede i EnglandEn kæmpe forskrækkelse og verdens mest hyggelige rejseomgivelserAt det er vigtigt at lytte til dine længsler – også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende 😊

Klik her for at hoppe over til den oprindelige episode, hvor du kan se billeder fra turen, og hvor du også finder de andre slow travel-episoder, jeg udgav sidste sommer: Slow travel på the South West Coast Path i England

Kærlig hilsen Birgitte 

I denne podcastepisode taler jeg om det særlige forældreskab, og jeg guider dig i en morgenmeditation, der hedder “En god dag”, som sporer dit sind ind på glæde, taknemmelighed og realistisk optimisme. Meditationen kan bruges af alle (hvad end, du har et særligt forældreskab eller ej), og du kan lytte til den, mens du sidder, ligger, går eller står.Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på:

Realistisk optimisme vs. overfladisk positivitetHvorfor et forældreskab både kan være fantastisk og umuligt på én og samme tidOm “the wisdom of no escape” og posttraumatisk vækstHvorfor jeg er frustreret over Bali-versionen af spiritualitetJeg fortæller om min masterclass “Hjælp til det særlige forældreskab” og de øvelser og meditationer, denne masterclass indeholderDu kan lytte til hele meditationen, som kan bruges fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis du gerne vil sende din dag i en god retning
Links til episoder og andet nævnt i episoden:











5 ting du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskabSorg i det særlige forældreskabAnette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par til et barn med et handicapKis Laursen om stress pga. børn der kræver noget særligt

Kærlig hilsen Birgitte 

Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet – Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet.

Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København. Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu.Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem.


Camilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier. Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på

Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel.Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude.Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt.Hvad “opmærksomhedsøkonomi” og “kasinokapitalisme” er.Hvad begrebet “teknoferens” i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have.Vi kommer omkring ting som “skærmskam”, “kaninhuller” og “ond optimisme”, når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd.Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes.Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv.Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft.Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene.Og andre spændende ting..
Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet – Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nu

Lær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/


Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud
Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordan
Kærlig hilsen Birgitte 

I denne episode svarer jeg på nogle af de spørgsmål, I har givet mig løbende. Jeg kommer omkring en række meget forskellige emner. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål:

Jeg kan ikke komme videre efter en dårlig karakter på min bacheloropgave. Jeg plejer at klare mig godt, men nu er jeg fuld af skam. (7:10)Jeg har været sygemeldt med stress gennem længere tid og har fået nyt job. Skal jeg fortælle min nye arbejdsgiver, jeg har været ramt af stress? (18:40)Jeg er mor til en søn, der tog sit liv som 22-årig. Efter 6 år står jeg i stampe i min sorg. Hvordan kommer jeg videre? (25:20)Efter at have været alvorligt syg har jeg ændret mig meget. Hvordan undgår jeg at miste mit tilhørsforhold til venner og familie, når livserfaringen pludseligt skiller os ad? (33:20)Kommer du til at tage individuelle klienter igen? (38:40)Hvornår kommer dit nye selvhjælpsforløb til angst? (39:30)Jeg har læst dit blogindlæg om at bearbejde sin sorg med skriveterapi, hvor der bl.a. står at man skal stoppe med at skrive videre, hvis man bliver overvældet. Hvad mener du præcist med det?(41:00)Jeg vil så gerne trappe ud af min antidepressive medicin. Men er det værd at stræbe efter? Hvad er din holdning til antidepressiv medicin? (44:35)
Jeg nævner desuden TV-udsendelsen fra DR med Poul Nyrup, hvor han fortæller om livet med sin psykisk syge datter og hendes selvmord. Du kan se den her: Nyrup – Signes far

På baggrund af spørgsmålene og svarene i dagens episode, kan disse episoder være relevante for dig at lytte til, hvis du ønsker at høre mere om disse emner:
Simple living: SammenligningerSådan bearbejder du sorg med skriveterapiDagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energEn dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dagSelvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livetMai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livetSådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraft
Har du et spørgsmål? Du er altid velkommen til at stille mig et spørgsmål, og det kan du gøre her: Spørg Birgitte, og så kan det være, jeg tager dit spørgsmål op i en fremtidig Q&A-episode.

Kærlig hilsen Birgitte 

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse.Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på:

Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvnJeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede)De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel5 gode grunde til at sove godt og sove nok8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhviletTjekliste til det søvnfremmende soveværelse
8 vigtige trin til at sove godt (begynd med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed)
Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn.

De 8 trin
I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn. Du kan læse dem og mere om det søvnfremmende soveværelser her.

Værktøjskasse til en bedre søvn
Svært ved at sove: Få en søvnskilsmisse + 3 andre alternative råd til en bedre søvnNaturmedicin mod søvnløshed – 8 enkle og effektive midlerYoga for bedre søvn – 4 videoer til dig

Kærlig hilsen Birgitte 

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du lytte til en podcastepisode om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken.

Der er behov for bedre stressforebyggelse – stress koster os alt for meget
Tallene taler deres tydelige sprog – stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress.

Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker.Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress.
Jeg kommer i episoden ind på:

At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress.Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø.Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person.Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde.“Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset” og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv.Du kan også læse hele indlægget på min hjememside.  

Kærlig hilsen Birgitte

Her deler jeg en øvelse med dig, som jeg oprindeligt lavede til deltagerne i på mit forløb RO i en livesession i efteråret 2023. Øvelsen hedder “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”.
ROer et 8 ugers forløb til stressramte til dig, der gerne vil have mere ro i krop og sind, og forløbet er en unik måde at få hjælp af en psykolog på. Du guides ved hjælp af korte videolektioner og øvelser, du kan bruge i din hverdag. Vi har også fælles livesessioner med øvelser og mulighed for at stille spørgsmål, for dem der har lyst til at deltage. Forløbet kan dog også tages helt på egen hånd.Deltagerne var så glade for denne særlige øvelse, at jeg indspillede den som meditation og lagde den ind i mind/body biblioteket, så den er blevet en fast del af RO. Mind/body biblioteket er en samling af øvelser og meditationer samt videoer med yoga og qi gong, der alle hjælper dig med at gå fra stress til nærvær og ro.

Prøv øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”
I podcasten herunder giver jeg dig en introduktion til, hvad øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator” går ud på, og så kan du lytte til selve øvelsen og mærke, hvordan den virker. Selve øvelsen tager 7 minutter, og selvom den måske har et lidt mystisk navn, så er den ganske enkel. 

Selvom øvelsen enkel, er den dog ikke nødvendigvis nem. Det kan være, du skal prøve den et par gange, før du oplever et skift i bevidsthed. (Du kan sidde, stå eller endda gå, mens du laver øvelsen.)
Lyt med i dagen episode, hvor jeg kommer ind på:
Nervesystemet og hvordan det fungerer – hvordan tilstanden i dit nervesystem smitter af på dine tankerHvornår du kan bruge øvelsen til at gå fra fravær til nærværAt du kan bevæge dig fra stress til ro øjeblikkeligt (og alligevel tager det tid)Hvad deltagerne på RO siger om øvelsenAndre typer af “bevidsthedselevatorer”Hvorfor din tilstand og grad af bevidsthed skal ændres, før du går i gang med at løse konkrete problemerDa jeg havde en mental diskussion på vej til et møde og manglede min ro, og hvad jeg gjorde for at finde den igenJeg guider dig i selve øvelsen “Den øjeblikkelige bevidsthedselevator”Jeg håber, du blev inspireret og kan bruge dette princip om at bevæge dig fra fravær til nærvær, og mærker effekten af den bevægelse i dit liv. Tjek også følgende ud:
ROSygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre?Jeg er her nu – et mantra mod stress
Kærlig hilsen Birgitte 

Savner du glæde i dit liv? Jeg har haft en periode hen over vinteren, hvor jeg har manglet energi og glæde. Det har ikke været slemt i en grad, så jeg har haft det dårligt eller følt mig deprimeret. Mere bare generel træthed, dårligt humør og mangel på glæde. Jeg har tænkt, at det måske skyldes en længere influenza og generel lav vinterenergi. Desuden er det naturligt at energien og humøret svinger. Alligevel var det nok til, at jeg for nogle uger siden stoppede op og konstaterede, at glæden ikke fyldte ret meget i mine dage. Først tænkte jeg, at sådan måtte det bare være, fordi der ikke er så meget plads til, at jeg kunne fokusere på ting, der gør mig glad. Men så indså jeg, at det er en uholdbar strategi at tænke på den måde. Jeg besluttede mig for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg kan kultivere mere glæde i mine dage og få den tilbage.

3 ting du kan gøre på daglig basis for at kultivere mere glæde
Vil du også gerne have mere glæde ind i din hverdag, så lyt med til episoden i dag. Jeg deler nogle af mine egne erfaringer og min viden som psykolog i forhold til, hvordan du kan kultivere glæde i dit liv uanset dine omstændigheder.Lyt med herunder, hvor jeg bla. kommer ind på:

Forskellen på lykke, glæde og tilfredshed med livetDefinition af glæde både som følelse men også som praksisEn anden definition, end den gængse, af glæde som det at praktisere din forbindelse til andre, til verden og til livet (og dig selv) og glæde som opmærksomhedspraksisHvorfor glæde og svære følelser som smerte og frygt hænger sammen, og hvorfor du skal være villig til at mærke alle følelser, hvis du vil vække glædenAt vi ikke kan sidde og vente på, at glæden indfinder sig i vores livAt du ikke kan fremtvinge glæde, men du kan forberede, at den dukker opSammenhængen mellem taknemmelighed og glæde i forskningenEksempler på, hvad jeg selv har opdaget, giver mig glædeDe 3 ting, du kan gøre i din dagligdag for at vække glæden
Du kan finde links til bøger nævnt i episoden her. 

Hvis du kunne lide denne podcastepisode, så tjek også følgende ud:
10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu på en langtidsholdbar mådeImran Rashid om mærkbarhed og om hvordan du undgår at gå glip af selve livetSidder du fast i dit liv? 3 vigtige ting, du kan gøre her og nu for at komme videre.Kærlig hilsen Birgitte 

Efter en periode med isvinter, som forvandlede skoven, hvor vi bor, til det rene Narnia-landskab, er vi tilbage til noget, der ligner klassisk dansk vinter. Knap så spændende men ikke desto mindre, er det stadig vinter, og det var et stykke tid, før foråret er her.Januar og februar kan nogle gange føles som måneder, der skal overstås, så vi kan komme videre til forår og lyse tider. Det er naturligt at glæde sig til foråret, men vinteren er også en tid, vi kan nyde og sætte pris på med de særlige kvaliteter, denne årstid har at byde på.


I stedet for bare at længes efter forår vil jeg invitere dig til at opholde dig ved vinteren. Når den nu alligevel er her. Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg guider dig i en guidet vintermeditation (som også blev sendt ud i vinteren 2021), og du kan lære om vinterens psykologiske betydning.Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg fortæller om:

Hvad det betyder for din psykologiske trivsel at følge naturens årstider og også at tage vinterens særlige egenskaber til digHvad vinteren og mørket har at tilbyde os, og hvorfor det er naturligt og en god ting, at vi har ikke så megen energiAt jeg tror, mange problemer ville blive løst, hvis vi lod børnene (og os selv) sove lidt længere her midt i den mørke vinterEvnen til at “vintre” og hvorfor det at stå igennem en hård vinter ikke kun handler om kalenderåret men også kan handle om en livsfaseAt “vintertrivsel” er et begreb, jeg godt kunne tænke mig, vi fokuserer mere på at blive gode tilJeg inviterer dig til at overveje, hvad din krop og sjæl egentligt har brug for på denne årstidJeg guider dig gennem vintermeditationen, der giver dig klarhed og ro og tilladelse til at lave absolut ingenting
Links til ting nævnt i episoden:
Bogen “Wintering” af Kathrine May (Den er oversat til dansk og hedder “Overvintring” på dansk).Du finder de andre årstidsmeditationer her: Forårsmeditation, Sommermeditation & EfterårsmeditationPodcastepisoden om 10 typer af hvileMit blogindlæg (og podcastepisode) om vinterdepression: Gruer du også for den mørke tid?
Få den gratis vintermeditation her. 

Kærlig hilsen Birgitte

I denne særlige episode af podcasten samler jeg op på resultaterne af lytterundersøgelsen, jeg netop har lavet i anledning af, at podcasten har rundet 300 episoder. Mere end 600 af jer svarede på de 15 spørgsmål, jeg stillede. Tusind tak for jeres feedback og fordi, I brugte tiden! Jeg kan fortælle, at podcasten Psykologen i Øret (som så dagens lys første gang i 2017) har rundet mere end 4 millioner downloads!Jeg har ikke de præcise tal, da jeg aldrig har tracket dem, og der er mange måder at opgøre lyttertal på. Jeg skal ikke bruge tallene, da det er min egen uafhængige podcast, og jeg ikke har sponsorer og heller ikke har planer om at få det. Men alligevel – vi snakker ret vilde tal. Især set i lyset af, at jeg hele tiden har forsøgt at bilde mig selv ind, at jeg ikke rigtigt har en podcast. Mere om det i episoden, du kan lytte til herunder.

Resultaterne fra lytterundersøgelsen
Der er mange tusind, der lytter med fast hver uge, og det er noget, jeg absolut ikke tager for givet, og som også har givet mig en øget følelse af ansvar omkring, hvad jeg deler med jer på podcasten. I podcastepisoden herunder deler jeg resultaterne fra lytterundersøgelsen, og der er mange interessante ting at dykke ned i. Jeg håber, du derude, der lytter til podcasten vil synes, det er sjovt og givende at høre om:

Hvordan kønsfordelingen ser ud i lytterskarenHvor mange af jer er helt faste lyttereHvilke typer episoder, I bedst kan lideHvad I lyttere især synes, kan blive bedre ved podcastenHvad jeg gør mig af tanker omkring podcastens fremtid og det at skabe et fællesskab omkring podcastenHvad der i virkeligheden er meningen med podcastenOg andet spændende…
Lyt med her: Hvis du lige er faldet over podcasten og gerne vil lytte med, så er her et par forslag til 5 måder, du kan komme i gang (eller videre) med at lytte til Psykologen i Øret

Begynd forfra og lytte til episode 1 her og læg mærke til forskellen på kvaliteten fra episode 1 og 301! Link til episode 1: Velkommen til min podcast!Tjek de forskellige emner ud i denne oversigt: Oversigt over emnerSøg i søgefeltet (øverst i højre hjørne) på et emne, du gerne vil høre noget omFind podcasten og abonnér på Psykologen i Øret. Øverst på denne side finder du links direkte til podcast-apps.Skriv dig op til tirsdagsmailen, hvis du vil have en mail hver tirsdag med nyt om nye podcastepisoder

Kærlig hilsen Birgitte 

Vi har lige taget hul på det nye år, og nogle af os må sande at vores ambitioner om at træne mere, spise sundere eller være knap så meget på sociale medier allerede er kuldsejlet. Hvorfor sker det? Er det fordi vi mangler selvdisciplin? Eller hvorfor er det så svært for nogle af os at ændre vaner?

Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg dykker ned i ting, der virker, når du skal ændre vaner, og som handler om noget helt andet end viljestyrke og motivation, som ellers ofte bliver fremhævet som det, der skal til, når vi vil ændre noget.Jeg kommer ind på:
Hvilket mål jeg satte mig, da jeg opdagede, jeg ikke kunne passe mine skibukserHvorfor vi ikke kan forandre os, når vi er stressedeIndlært hjælpeløshed og hvordan du får en realistisk tro på dig selvBetydningen af mikroskopiske daglige mål, der kan give dig en succesoplevelseDe 3 ting der virker, når du gerne vil forandre noget grundlæggende i dit liv og holde fastJeg fortæller om nytårsforløbet Momentum
Links til gratis træningsapps nævnt i episoden:
NikeSevenYoga With Kassandra (gratis Youtube-kanal)
Læs mere om Momentum og hvad tidligere deltagere siger om forløbet her.



Kærlig hilsen Birgitte 

Godt nytår!

I årets første episode fortæller jeg om det første princip i mit enkle forandringsforløb Momentum. Nemlig; princippet om personligt ansvar. Dette princip er det første af de 10 principper, du lærer på de 10 dage, forløbet varer. Der er tale om et helt enkelt forløb, som blot kræver 10 minutter af din tid 10 dage i træk. Du kan læse mere om Momentum her.

Hvad ønsker du dig af 2024?
Lyt med i dagens podcastepisode. Jeg kommer ind på:
Hvad der er vores eget ansvar her i livet, og hvad der ikke erHvorfor vi ikke kan kontrollere vores egne tanker og følelser (i første omgang)Hvordan det gik med de rejseplaner, jeg delte i sidste års nytårsepisodeHvorfor vi skal passe på med at ønske os noget konkret men hellere skal ønske os den følelse, vi ønsker osAt der er forskel på, hvad den stressede og frygtsomme del af dig ønsker, og på hvad dit dybere selv i virkeligheden ønsker sigEn enkel skriveøvelse du kan bruge for at finde ud af, hvad du ønsker dig i 2024Hvad der står på min ønskeliste for i år
Kærlig hilsen Birgitte

Så gik der endnu et år. Jeg ved ikke med dig og tidens gang, men jeg bliver altid lidt nostalgisk her sidst på året. Det er en blandet nytårsfølelse af at have lyst til at holde stor fest og alligevel mest bare en trang til at sidde alene med en god kop te og et stearinlys.

I årets sidste podcastepisode siger jeg tak til 2023 og inviterer til en gratis nytårsworkshop.
I denne episode kommer jeg ind på:

Hvad jeg selv gerne vil sige tak til 2023 forHvorfor det er vigtigt at sige tak til det gamle år, uanset hvordan det har væretAt tingene bliver bedre, selvom det kan være svært at tro påHvorfor jeg tror på nytårsritualer og lidt om “the fresh start effect”Lidt om den gratis nytårsworkshop, der varer en time, og som du kan tage på egen hånd eller sammen med andre
Kærlig hilsen Birgitte

Så er det næsten jul. Jeg håber, du går højtiden i møde med nogenlunde ro og uden al for megen stress. I denne episode ønsker jeg dig en glædelig jul, og tillader mig at ønske mig en julegave af dig.
Jeg rammer snart podcastepisode nr. 300. I den anledning vil jeg vil meget gerne have din feedback på podcasten, så jeg fremadrettet kan gøre den så god som muligt.Du kan give mig din feedback via dette link: Giv feedback her
Det er anonymt og tager 5-7 minutter.På forhånd tusind tak – din feedback er guld værd.
Vil du give mig feedback på podcasten?
Lyt med til denne uges podcastepisode, hvor jeg kommer ind på:

Mine planer i juleferienAt jeg forsøger at glæde mig lige så meget til vores skiferie som min mandHvorfor din feedback på podcasten er guld værdHvorfor denne podcast er kommet for at blive (selvom det ikke var meningen)Den gradvise forandring, jeg har oplevet over tid i mit forældreskabAt vi kan have sorg og glæde i hjertet på samme tid op til jul (og på andre tidspunkter)Mit ønske for dig denne jul
Kærlig hilsen Birgitte 

Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde – lad os bare kalde hende “Karen fra Kerteminde”, selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er.

Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det.

Hvor god er du til at håndtere kritik – eller undgår du den helt?
Lyt med til dagen podcastepisode, hvor du kan lære om følgende:

Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritikDen glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritikHvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster osForsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!)
Du kan også læse blogindlægget, som har mere eller mindre samme indhold. 

Kærlig hilsen Birgitte 

Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som – når vi kender dens spilleregler – kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her.

Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen
Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske – Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber.I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på:
Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt udAnettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholderHvordan du kan bruge “Genbrugstanker”, når du har givet en præsentationHvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammenHvordan vi tramper nye stier i hjernen – og hvorfor det kræver øvelseOm at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og meningKorsang og andet godt:)
Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud:
Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angstenØget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode rådHvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis
Kærlig hilsen Birgitte 

De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden.Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at “spilde” tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.)

Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter. Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul. Jeg kommer ind på:

Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukketAt vi har solgt vores jul til travlhedHvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom2 slag tid – kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tidenEn alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i decemberAlternativ to-do-liste der giver dig ro i decemberHerunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december:

Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden.Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom.Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer… Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid.Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid.Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt – det giver en særlig ro.Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid.Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. “Jeg tager den med ro”.

Kærlig hilsen Birgitte 

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. “Børn i dag har jo alt”. siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let – på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles.


Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre “rigtigt”.Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20’erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden.


Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på:

Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet “kvalitetstid”Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børnOm det at betyde noget og “the psychology og mattering”Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos osAt den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologenHvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde)De 10 gode råd til børneopdragelse10 gode råd til børneopdragelse
Her er listen over de 10 gode råd:

Brug tid med dine børn i hverdagenVis dit barn, at det betyder nogetAnerkend indsats frem for præstationSæt klare grænser og sig nejLær børnene gode manerer og sociale evnerLær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der skerLad børnene være så selvstændige som muligtVær ærlig omkring voksenlivetFokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemerEngagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene

Find links til ting nævnt i episoden her. 


Kærlig hilsen Birgitte 

Her kan du lytte til en låge fra min julekalender DecemberRO ganske gratis for at få en smagsprøve på, hvad DecemberRO går ud på. Den meditation, du kan lytte til, hedder “God nok – godt nok”, der hjælper dig med at føle, du gør det godt nok – også selvom du ikke er perfekt.I podcastepisoden fortæller jeg lidt om, hvad der skal til for at få et sundt selvværd. Det handler ikke kun om at sige til os selv, vi er gode nok men også om at forbedre os på de områder, vi ved, skal ændres. Du lærer også et mantra, du kan sige til dig selv; “Jeg er god nok, og jeg kan blive bedre”.Lyt med her, hvor jeg først giver dig en introduktion til meditationen, og derefter kan du lytte til selve meditationen i slutningen af podcastepisoden.

Kunne du også tænke dig ro og en følelse af at gøre det godt nok i December?
Kunne du tænke dig små daglige stille stunder guidet af autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, der hjælper dig til mere:

nærvær, hvile og roenkelhed og mere tidoverskud og energifokus på taknemmelighed og glædeSå er DecemberRO skabt præcis til dig!
DecemberRO koster blot 240 kr., og en del af overskuddet går til Red Barnet

Kærlig hilsen Birgitte

Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude.

Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder “den eneste ene”. De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats.
Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre.

Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforhold
Jeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde. Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret:

Du kan få ret, eller du kan være giftVi er forskellige, og derfor passer vi sammenKonflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielleDer skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores livJeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikationParforholdet ændrer sig over tid – vi må give slip på vores oprindelige forventningerI podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her:Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden:
Bog: “Profeten” af Kahlil GibranParterapi: Center for FamilieudviklingPodcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdetPodcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationer
I episoden læser jeg et citat op fra bogen “Profeten” af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. Du kan læse hele indlægget og citatet her. 


Kærlig hilsen Birgitte 

Forældreskabet kan være overvældende. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. Især i vores tid, har forældreskabet udviklet sig til en noget nær umulig opgave at løse, hvis vi skal leve op til de krav, der stilles fra alle sider. Jeg har det selv blandet med forældreskabet. Det er vigtigt og meningsfuldt for mig at gøre mig umage som mor. Jeg elsker fx. at lave god mad til børnene, involvere mig i forældrearbejdet på skolen, og jeg vil gerne være til stede i deres hverdag. På den anden side kan jeg på jævnlig basis se, at jeg bliver udmattet og frustreret, og jeg kommer til at stille urealistiske krav til mig selv. Så jeg har haft kæmpestor glæde af at reflektere over, hvor grænsen går med mine ambitioner og ønsker for mit forældreskab, og jeg håber, du derude føler, du kan tage noget med fra samtalen.


Her kan du lytte til et interview med sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. Hun har skrevet bogen Det Grænseløse Forældreskab (med bidrag af psykolog Marie Tolstrup), hvor hun studerer nutidens forældreskab med sociologiske briller. Bogen er tankevækkende og nuanceret, og jeg kan anbefale den til alle forældre, der gerne vil dykke ned i forskning og perspektiver på de samfundsstrukturer, vi er en del af.Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på:

Hvorfor Maria skiftede spor fra psykologi til sociologi.Marias eget forældreskab, og hvad hun oplevede, da hun flyttede hjem til Danmark med en lille datter.Hvad forældredeterminisme er, og hvordan udbredelsen af Freuds idéer har haft en enorm betydning for, hvordan vi i Vesten ser forældrenes rolle i børns udvikling.Sociologiens tiltrængte blik på følelser, som noget der mærkes indeni, men som også dannes af samfundstrukturer, og hvad det betyder for forældreskabets idealer.Hvad Maria selv ville have gjort anderledes i sit forældreskab, når hun ser tilbage.Hvorfor det kan være svært at afgøre, hvad vi rent faktisk selv vil, og hvad det kræver at kunne begynde at sætte gode grænser.Og andet godt!
Links til ting nævnt i episoden:
Marias hjemmesideMaria InstagramMarias bog “Det Grænseløse Forældreskab”
Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også andre episoder ud af “Psykologen i Øret.”. Her på siden finder du flere hundrede blogindlæg og podcastepisoder om følgende emner:
Angst og traumerArbejdsliv, fokus og kreativitetDepressionHeling af krop og sindKærlighed og kommunikaitonLykke og velværeMeditation og øvelserSelvkritik og usikkerhed

Er du god til at sige undskyld? Både når det gælder små men også store ting. Er du i stand til at reparere efter konflikter eller misforståelser i dine nære relationer? Det kan være parforhold, venskaber, dit forhold til dine børn eller til din øvrige familie eller kolleger.Det at vide, hvordan du skal sige undskyld, er muligvis den vigtigste evne, du kan have i dine relationer. Jeg ved, at for mig har det at lære at sige undskyld noget, der har ændret kvaliteten i mine relationer. Jeg måtte lære det helt fra bunden, da jeg var ung, og det har tjent mig godt. Videnskabelige undersøgelser, fra bla. The Gottmann Institute, peger også på, at evnen til at reparere er nøglen til et følelsesmæssigt velfungerende parforhold.


Det er ikke altid så enkelt. Det kan være svært, når man er vred, og man føler sig forurettet. Og man skal ikke altid sige undskyld. Det er en livskunst at navigere i undskyldninger, tilgivelse og det at give slip på nag og vrede, og her kan du lære mere om denne vigtige evne.Lyt med i podcastepisoden herunder, hvor du kan lære vigtige ting, og du kan minde dig selv om, hvornår en undskyldning er på sin plads, og hvordan du giver den. Jeg kommer bl.a. ind på følgende:

Hvorfor det at sige undskyld og reparere efter konflikt er nøglen til en sund relation.At det er enkelt at sige undskyld, og det ikke behøver at blive overkompliceret af terapeutiske teknikker.Hvorfor det at sige undskyld ikke handler om at give den anden ret, men om at hvile i sig selv.At det at give undskyldninger fungerer lidt som at vande en plante.Hvorfor det kan tage tid at blive klar og få klarhed og ro nok til at give en undskyldning.At “Undskyld” efterfulgt af et “men…” sjældent er en undskyldning, der reparerer, samt andre undskyldninger, der ikke er ægte undskyldninger.Hvorfor en undskyldning ikke altid behøver at blive formuleret med ord for at reparere relationen.
Jeg håber, du lærte noget, du kan bruge til noget. Tjek også følgende ud:
Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (For din egen skyld)Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneskeSådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold
Kærlig hilsen Birgitte 

Sådan får du ro i sindet under en stresssygemelding. 5 ting du kan gøre


Det er nemmere sagt end gjort at finde ægte ro under en stress-sygemelding. Det sagde jeg noget om i dag i Hjernekassen, hvor jeg var inviteret med som ekspert. Jeg fik lyst til at uddybe emnet her på podcasten, fordi paradoksalt nok kan selve dét at være sygemeldt med stress være stressende, og det kan være svært at få det bedre. Når du bliver sygemeldt med stress, er den største kunst at skabe mental ro, som til gengæld giver ro i kroppen og giver hjernen ro til at komme sig, og her giver jeg dig input til, hvad du kan gøre.Lyt til podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:
Hvorfor det er en udfordring at finde ro.De typiske bekymringer, man kan have under en stress-sygemelding.Hvorfor jobcentret kan være en hjælp, men hvordan det også kan stresse.Hvorfor tid i sig selv ikke altid er nok.De 5 ting du kan gøre for at finde mere ro under din sygemelding.Og længere nede kan du læse om de 5 ting du kan gøre og se en liste over relaterede podcastepisoder.

Læs hele guiden til 5 ting du kan gøre for at finde ro under en stress-sygemelding her. 

Tjek også følgende ud:
Sygemeldt med stress. Det går for langsomt – hvordan får jeg det bedre?6 grunde til, at det er svært at stoppe op, før vi rammer stressmuren77 almindelige stresssymptomer20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stressMotion mod stress og andre do’s and don’tsSe en liste over alle episoder og indlæg om stress
Kærlig hilsen Birgitte 

“The mental load” er et begreb, jeg stødte på for en del år siden. Det gav mig ord for det, jeg kunne mærke, fyldte meget i hverdagen som mor til to dengang små børn, hus, have, fritidsinteresser og ja – det hele. Og det fylder ikke mindre i dag, selvom mine børn nu er 10 og 14, og som mor til et barn med et handicap føler jeg især, at “projekt familie” er et fuldtidsjob i sig selv.Det er efterhånden blevet tydeligt for mig, at jeg nemt kan køre både mig selv og mit parforhold i sænk, hvis jeg ikke stopper op og tager stilling til, hvordanjeg skal håndtere den uendelige mængde af opgaver og løse ender. Derfor har jeg inviteret en ekspert i podcaststudiet til en snak om det emne.


Her kan du lytte til vores samtale, men først lige en kort introduktion til Cathrine Katzmann; Cathrine Katzmann er sexolog og parterapeut, og hun har haft egen praksis siden 2012. Hun er ekspert, debattør og foredragsholder om “the mental load” og om parforhold og især sexlyst. Cathrine optræder ofte i diverse medier, og hun har også en populær Instagramprofil, der hedder parterapeutens_dagbog, hvor hun deler om disse emner.Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på følgende:

Cathrines vej fra militæret til at blive parterapeut, og hvorfor man godt kan blive ekspert, selvom man ikke har en lang vidergående uddannelse.Hvad “the mental load” er for noget – og hvilken pris et stort mentalt load kan have for den enkelte og for parforholdet.Hvad SPU står for (Stillingtagen, Planlægning og Udførelse).Vi kaster historisk og kulturelt blik på kønsroller for at forstå, hvorfor, den skæve arbejdsfordeling i hjemmet er opstået.Hvad child penalty er, når det kommer til løn og pension, og et forslag til, hvordan vi kan opnå økonomisk lighed i hjemmet, hvis kvinden tager barsel og arbejder mindre, eller hun tjener mindre end manden.Hvordan sexlyst og huslige pligter hænger sammenHvad vi kan gøre, når vi vil tackle the mental load på en hensigtsmæssig måde. Hvor begynder vi?Hvad gør vi, når vi har en partner, der ikke er villig til at tale om en mere ligelige fordeling af den mentale arbejdsbyrde?
Links til ting nævnt i episoden:
Cahtrines hjemmesideCathrines InstagramOnlinekursus om The Mental Load
Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud:
Overvældet af din to do-liste?Sådan håndterer I konflikter i det langvarige parforholdSådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid
Kærlig hilsen Birgitte 

Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig.Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel.Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om.


For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails!

Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på:

Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne.Hvorfor vi bærer nag – hvad sætter sig fast som nag og vrede?Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen).Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt – og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have.Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen.Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen.At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men også handler om at lære at hive nag op ved roden.Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri.
Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud:
Når vrede bliver til angst – se her, hvordan du håndterer din vredeVærdsæt dig selv og få en god slutning på dagenSkriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selvBekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trin
Kærlig hilsen Birgitte 

Er du usikker på dine egne evner, når det kommer til dit arbejdsliv? Bliver du i tvivl, om du er god nok, og om du overhovedet kan leve op til din rolle og/eller andres forventninger? Så kan det være, du lider af det såkaldte “impostor-syndrom”, og denne podcastepisode er derfor lavet til dig.

Impostor-syndrom: når vi er bange for at blive gennemskuet og ikke være dygtige nok
Du kan lytte med herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:

Hvad “impostor-syndromet” er, og hvem der normalt er plaget af det.Hvad mennesker, der tvivler på sig selv, ofte har tilfælles.Hvad min første nære psykologkollega lærte mig, som hjalp mig over min usikkerhed i mit første job.Om mit studiejob i Undervisningsministeriet, hvor min chef sagde noget til mig, der lærte mig, at man ikke kan være god til alt.Da min veninde og psykologkollega overbeviste mig om, at jeg ikke skal droppe mit arbejde ved at minde mig om, hvad der gør os særligt egnede til noget.
Jeg håber, du blev inspireret af denne episode. 

Lyt også til disse:
Har du et psykisk krævende arbejde? 4 måder, du kan beskytte dig selv påBeskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdslivMiniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livs
Kærlig hilsen Birgitte 

Når jeg ser mig omkring som psykolog, virker det som om, at der mangler stærke stemmer, der taler til mænd om trivsel, mænds håndtering af kriser, mening, familieliv, arbejdsliv og alt muligt andet vigtigt. Der er langt flere kvindelige psykologer og terapeuter, end der er mandlige, og det kan nemt blive en ond cirkel, hvor vi taler om livets udfordringer fra et traditionelt kvindeligt perspektiv, og det kan mænd ikke altid genkende sig selv i. Derfor blev jeg glad for at se, at Manu Sareen har skrevet en bog til mænd. I august 2023 udgav han bogen “Overgangen mænd ikke taler om”. Bogen handler om de udfordringer, mænd kan støde på midt i livet i forbindelse med overgangsalderen, men den handler også om, at mænd generelt mangler sprog for forandringer i de forskellige faser af livet.


Jeg har haft den fornøjelse at have en samtale med Manu Sareen, og den kan du lytte til herunder. Det var en åben og ærlig snak, som jeg er sikker på, mange mænd og kvinder vil have glæde af at lytte til, fordi Manu tør tale om ting, som mænd ofte ikke taler om, og kvinder ikke forstår. Men først lige lidt om Manu Sareen:Manu Sareen er tidligere minister, forfatter, foredragsholder, coach, foredragsholder, coach og podcastvært. Han har skrevet 28 bøger, hvor en stor del af dem er børnebøger. Mange kender hans populære serie om Iqbal Farroq fra Nørrebro, som også er filmatiseret. Manu er desuden formand for ADHD Foreningen og ambassadør i Gadens Børn, der hjælper fattige børn i Indien.

Du kan lytte med her, hvor vi kommer ind på:

Manus omfattende forfatterskab, og hvordan han får skrevet så mange bøger (og om hans rullende kontor!).Hvorfor denne bog skulle skrives nu, og hvorfor den også er skrevet til kvinder.At mange mænd fortryder skilsmisser, når de ser tilbage.Hvilke forandringer mange mænd er chokerede over at opleve midt i livet.Hvordan mænds seksualitet udvikler sig, og hvad der skal til for at holde kroppen sund og energisk, når man rammer de 50 år.Hvilke fødevarer forskningen peger på er gode at få vs. at undgå for at mindske gener ved overgangsalderen som mand.Hvorfor stress er så skadeligt, og hvorfor det er svært at stoppe op, når man er ung og har masser af drive.At vi godt må tale om sundhed, sund kost og vægttab, når det bunder i meningsfulde værdier.Og andet…OBS! I denne episode taler vi om kvinder og mænd, og vi er bevidste om, at der er flere kønsidentiteter, og at vi generaliserer en hel del. Alle kvinder, mænd og andre kønsidentiteter er forskellige og oplever forskellige udfordringer.

Du kan læse hele blogindlægget og finde relevante links her. 

Kærlig hilsen Birgitte 

Jeg har dyrket yoga i mange år. Både som motionsform, til at komme mig over alvorlig stress, som en måde at passe på min krop ved stillesiddende arbejde og som en uundværlig del af min hverdag. Derfor er det også naturligt for mig at bruge yoga i mit stressforløb RO, som du kan læse mere om her.



Jeg er faldet ind og ud af rutinen, og de senere år har jeg mest dyrket yoga derhjemme på egen hånd. Når jeg dyrker yoga, har jeg det bare bedre i krop og sind. Lige her deler jeg mine erfaringer med yoga mod stress fra et personligt synspunkt og som psykolog, og nederst i blogindlægget har jeg samlet 8 af mine yndlings-yogasekvenser, som er gratis.I podcastepisoden nævner jeg også et par yoga-apps, jeg selv bruger til daglig. Jeg har over tid brugt forskellige, men lige pt. bruger jeg især:

Kassandra Reinhardts yoga-appPocket Yoga
Så tænd et stearinlys, find yogamåtten frem, find en stille stund og klik play.

Læs hele blogindlægget om yoga mod stress her.

Kærlig hilsen Birgitte

I dagens episode viser jeg dig en teknik til stresshåndtering, der kan hjælpe dig med at nedbringe stress både her og nu og i det lange løb. Jeg fik selv brug for den i denne uge, da opgaverne tårnede sig op, og jeg kunne mærke, jeg var ved at blive kapret af stress og knap kunne overskue min kalender.Vi går desuden i dybden med øvelsen i mit 8 ugers forløb RO, som jeg kører to gange på et år, i henholdsvis efteråret og foråret : Læs mere om RO.Problemet er, at vi ofte kommer til at bruge kortsigtede strategier, når vi skal håndtere stress. Vi afleder os selv med sociale medier, springer rundt i arbejdsopgaverne, drikker for meget vin eller tror, vi kan bekæmpe stress og for lang arbejdstid men endnu mere arbejde og endnu mere stress. Og det giver bagslag i længden.Spørg dit fremtidsselv – en teknik til stresshåndtering, der holder i længdenDet kan være svært at stoppe op og få perspektiv på situationen, når man først er grebet af stress. Stress avler stress og kan meget nemt gå hen og blive en ond cirkel. Den øvelse, jeg fortæller dig om her, hjælper dig med at træde et skridt tilbage. Du får kontakt til den del af dig, der ved, hvad du skal gøre for at nedbringe stress her og nu. Selvom det selvfølgeligt kan tage tid at få bugt med alvorlig stress, så kan denne øvelse gøre en øjeblikkelig og stor forskel.Lyt med herunder, hvor du kan høre om:

Hvorfor det omvendte af stress er fleksibilitet (og ikke ro eller afslapning)Da jeg selv for nylig fik brug for at spørge mit fremtidsselvProblemet med kortsigtede teknikker til stresshåndtering og hvorfor, vi bruger demLodret tænkning og hvorfor rationel tænkning ikke er nokHvordan denne øvelse sniger sig uden om din stressede hjerne og dit intellektJeg guider dig i øvelsen (der kun tager 2 minutter)
>>> Se optagelsen af den gratis miniworkshop her (mandag formiddag) eller her (mandag aften).


>>> Læs mere om forløbet RO her: RO – 8 ugers forløb til stressramte.

Kærlig hilsen Birgitte 

Hvile er et ord, vi alle er bekendt med, men hvad betyder det egentligt, og hvordan giver vi os selv dyb og ægte hvile? Som psykolog med speciale i stress, er det et emne, jeg har arbejdet med og reflekteret over i årevis. Og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev ned, hvilke typer hvile vi mennesker har brug for.

Husk desuden, at mit forløb RO er tilgængeligt to gange om året i henholdsvis foråret og efteråret.
Læs mere om RO her.

De 10 typer af hvile, du kan læse om her eller høre om i podcastepisoden, er baseret på min viden om stress, om psykologi og især om, hvad der skal til for at skabe ro i nervesystemet og nære os i krop pg sjæl. Hvile er nemlig ikke blot én ting, men består af forskellige typer alt efter, hvilken del af os selv vi har brug for at lade op.

10 typer af hvile – det hjælper ikke at sove, hvis det er din sjæl, der er træt
Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg kommer ind på:

hvorfor hvile er totalt undervurderet i vores samfundhvorfor dét at stoppe op og lade op kræver selvdisciplin og modhvorfor dét at hvile er som at vågne op og træde ind i en anden dimensionat jeg er dybt inspireret af teolog og digter Tricia Hersey og hendes bog “Rest is Resistance”at hvile er meget enkelt og alligevel sværtde 10 typer af hvile, alle mennesker har brug forRO: mit 8 ugers forløb til stressramte. Læs mere her.Læs hele blogindlægget om hvile her.

Kærlig hilsen Birgitte 

Jeg rundede 45 år i sommers, og det føltes som et ret skarpt hjørne. Er der mon andre derude, der har det på samme måde? Det gik op for mig, at jeg er omkring halvvejs i mit liv (hvis jeg er heldig at leve længe). Jeg fik lyst til at gøre en form for status og tænkte over, hvad jeg har lært indtil videre. Og på podcasten deler jeg nogle af de ting, jeg kom frem til – forhåbentlig er der ting her, du kan genkende eller bruge til noget.Hvad jeg har lært indtil videre efter 45 årMin oplevelse er, at livet på nogle måder bliver bedre og dybere, og at jeg har mere øje for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Omvendt er der også mere sorg, store udfordringer og en følelse af, at jeg stadig er i tvivl om mange ting.Der er genstridige mønstre, jeg stadig kæmper med, og der er mange ting, jeg ikke føler, jeg har styr på. Jeg troede nok, jeg ville have styr på mere som 45-årig, men der er mange brikker, der ikke er faldet på plads, og måske er det en del af livet – at de svar, vi troede, vi ville finde, i virkeligheden ikke findes.Omvendt har jeg lært meget, og det er nogle af de ting, jeg deler på podcasten i dag.Lyt med her, hvor jeg deler om 25 ting, jeg har lært efter 45 år. Jeg kommer bl.a. ind på

at det er en misforståelse at tro, at et nemt liv er et godt livhvad, jeg har lært, gør en ekstremt stor forskel for min kropat penge kan give glæde, tryghed og friheden essentiel psykologisk evneat venskaber er undervurderede, og at psykologien på nogle måder er helt galt afmarcheretog andre ting… Du kan læse alle 25 ting i blogindlægget her. 

Kærlig hilsen Birgitte

Jeg ved godt, det er sommer, og måske er du slet ikke i stemning til at drikke te lige nu. Personligt drikker jeg te året rundt, men du kan også bruge en kold drik, hvis det giver mening lige nu eller noget helt andet.Her genudsender jeg en episode fra 2022, som mange af jer var glade for. Du lærer om, hvordan du kan bruge te (eller andet) som en meditativ praksis, men episoden handler om meget mere end det.

Lyt til den oprindelige podcastepisode her.

Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud:

Meditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det godeTil dig: Guidet meditation mod stress på 10 minutterSådan finder du styrke og robusthed i dit ophav, når du gennemlever noget svært
Kærlig hilsen Birgitte

Jeg elsker at have gæster på min podcast, og Frank Poulsen var ingen undtagelse. Til trods for, at hans hund gøede så meget af mig, at vi nær ikke havde fået optagelsen i hus, så var det utroligt hyggeligt og inspirerende at være på besøg i Franks Yoga- og meditationsstudie. Her genudsender jeg vores samtale, hvor vi kom vidt omkring.

Frank er indehaver af virksomheden Zenbusiness og Center for Yoga og Mindfulness i Skørping. Han arbejder med afsæt i zenbuddhismen og mindfulness, og vi kommer bl.a. ind på:

Franks historie og rejsen fra indre mission over til det vilde musikerliv og til lærer og nu ejer af et yogastudie og Zenbusiness.Hvordan Frank fandt Thich Nhat Hanh, og hvorfor det enkle budskab i Zenbuddhisme tiltalte ham.Hvorfor zen er relevant i alles hverdag og ikke kræver stor viden eller særlige ritualer.Om Frank mener, det er nødvendigt at meditere jævnligt for at finde mere nærvær og ro.Hvordan vi finder naturligt glæde, og hvorfor det ikke har noget med positiv tænkning at gøre.Hvordan du holder dig orienteret uden at blive opslugt at negative nyheder dagen lang.At du kan opleve svære ting og stadig skabe plads til det gode i dit sind.Og andre gode ting…

Lyt til den oprindelige episode og se diverse nævnte links her:Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid

Jeg håber, du blev inspireret og tog noget med dig, du kan bruge. Tjek også følgende ud:Selvudvikling eller selvaccept? Sådan forbedrer du dig uden at være for hård ved dig selvFind din sande passion ved at stille dig selv disse 5 spørgsmålMeditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det gode
Kærlig hilsen Birgitte 

I dag genudsender jeg endnu en populær episode fra 2022 – nemlig en episode, der handler om, at. hvis vi har svært ved at sige fra, er det ikke altid vores selvtillid men andres respekt, der mangler.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

Hvorfor selvtillid er et flydende begreb og afhænger af den situation, du befinder dig iHvorfor vi ikke skal individualisere selvværd og andre psykologiske træk for megetDa jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vakledeHvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk trækHvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre for følelsesmæssigt ubehag, når de ikke opfører sig ordentligtOg andet godt…Links:Link til den oprindelige episode 214 fra maj 2022Links til andre podcastepisoder om selvkritik og usikkerhed

Kærlig hilsen Birgitte

Er du lige nu sygemeldt med stress, eller overvejer du, om du skal sygemeldes?

Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene, bl.a. gennem mit forløb RO, som er udviklet til dig, der ønsker mindre stress og mere ro, nærvær og glæde.

Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning.

I denne guide har jeg samlet viden og tips til dig, der er sygemeldt med stress, så du ved, hvordan du skal forholde dig – og så du kan tage næste skridt i den rigtige retning.

Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner.

Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? (05:00)Grader af stress (05:49)Om symptomer på stress (08:24)Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43)Hvornår bør du sygemelde dig med stress? (13:16)Hvor lang tid kan man være sygemeldt med stress? (17:43)Hvorfor det at være sygemeldt kan være stressende (23:17)Stresssygemelding og jobcenter – hvad gør du? (25:49)Sådan får du ro under din sygemelding (29:51)Næste skridt… (40:18)Læs hele miniguiden her.  

Kærlig hilsen Birgitte 

“Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere” er efter min mening et ubrugeligt udsagn.
Hvad skal man så gøre, hvis man har været igennem noget svært og bare føler sig jævnet med jorden og ikke spor meget stærkere? Hvilket mange af os gør her i livet!

Hvis der er et gennemgående tema i mit arbejde, så er det nok idéen om, at vi ikke altid bliver stærkere af modgang. Eller i hvert fald, at vi må se lidt mere nuanceret på, hvad det vil sige at blive stærkere af modgang, gennemleve kriser og komme ud på den anden side af noget svært. Vi bliver uden tvivl klogere af modgang, men vi får også angst, bliver ramt af stress, får hjertet knust og kan i det hele taget bare føle os slået helt ud af kurs.

Det lavede jeg en podcastepisode om i maj 2022, og den genudsender jeg her, da den var én af de mest populære episoder sidste år.
Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:·     

Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad “overlevelsesbias” er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomen  Hvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebHvorfor sand og ægte indre succes ikke altid kan ses udefraAt vi er i gang med at lære vigtige ting, når vi er kørt af sporetOg andet godt…Kærlig hilsen Birgitte 

Her giver jeg dig en sommermeditation ganske gratis.
Meditationen er én ud af 21 korte sommermeditationer fra forløbet SommerRO, som kører hver sommer.

Titlen på denne korte meditation er: "Du skal nyde, før du kan yde".

I podcastepisoden vil jeg ganske enkelt minde dig om, at du skal huske at slappe af og nyde ferien. Jeg minder dig om, at du skal lades op, før du virker. Præcis som en mobiltelefon. Du kan ikke først bruge alt strømmen og så lade den op - det er omvendt!

Lyt med i podcasten, hvor jeg kommer ind på:

Hvad der gør, at det er svært for os at slappe af og nyde nogle øjeblikkes ro - selv i ferienRisikoen ved ikke at give slip og holde fri i ferienHvad du går glip af, når du ikke sænker tempoet og giver dig tid til at nydeFejlen vi begår, når vi tror, vi sparer tid ved at gøre en hel masseAt dybe øjeblikke med nydelse kan ændre dit liv og give dig nye perspektiverDu kan lytte til sommermeditationen "Du skal nyde for at kunne yde" i den fulde længde i slutningen af episoden 

Hvis du har fulgt med på podcasten de seneste uger, har du nok opdaget, at vi har været ude at rejse.

 Jeg har fortalt om vores dage i Paris, og vores vandring på The South West Coast Path i Sydengland, og i denne episode fortæller jeg om den sidste del af turen, hvor vi var i London, Ramsgate, Sandwich og Canterbury.

Denne episode er primært mine svar på jeres spørgsmål om bla.:

Hvordan man tager den bedste beslutning, når man står ved en skillevejHvordan vi skabte ro undervejs på vores rejse til et barn med særlige behovOm vores datter er et “skyggebarn”Hvad gør man, når man er meget påvirkelig ift. en partners humørsvingningerHvordan kan man håndtere sorg ift. et nyligt diagnosticeret barn på 18Om det til tider er svært for mig at være så tæt med familien, når vi rejser i længere tidHvor meget vi har planlagt på forhånd, før vi tog afstedHvad gør man, når man gik ned med stress og angst i lufthavnen sidste sommerferie og er bange for, at det sker igen Kærlig hilsen Birgitte 

Det kan gøre en meget stor forskel for din dag, hvordan du begynder den. Det er som om, der står et vindue åbent hver morgen. Et tidspunkt lige når du vågner, hvor du har mulighed for at finde klarhed og nærhed på en måde. Den ro kan være svær at finde resten af dagen, hvis du først bliver grebet af travlhed og dagligdagens tanker.

At have en god morgenrutine, der fremmer ro og nærvær, skal ikke være indviklet eller tidskrævende. Det handler ikke om kvantitet men om kvalitet.

Det er vigtigt, du holder det enkelt og finder din helt egen vej til daglig morgenro. Det kan ændre dit liv, og her får du inspiration til, hvordan du kan gøre.

I denne podcastepisode taler jeg om:

Det vindue, der fysiologisk, psykologisk og åndeligt åbner sig i den tidlige morgenstundAt en god morgenrutine ofte handler om at fjerne det, der stjæler din roJeg lærer dig et morgenmantra, som vi arbejder med i mit 8 ugers stressforløb ROForskellen på planlægning og dét at sætte en intentionGavnlige elementer, du kan overveje at gøre til en del af din morgenstundNogle af jeres mange gode input til en god morgenstund fra Facebook og InstagramOg andet godt…. Kærlig hilsen Birgitte 

Jeg har glædet mig helt vildt til at fortælle jer om næste del af vores slow travel-eksperiment! 
Vi begyndte med nogle få dage i Paris, og nu er vi nået til Sydengland. Her har vi brugt godt 2 uger på at vandre en del af den spektakulære South West Coast Path. Det er Englands længste nationalrute, og i alt er den godt 1000 km lang. Vores mål var ganske enkelt bare at komme derover og gå en lille smule af den, og det har været fantastisk.

Men tingene gik ikke helt efter planen (som de jo aldrig gør), og også det kan du høre om i dag.

Lyt med i dag, hvor jeg fortæller om:

Hvordan jeg i årevis var misundelig på Raynor Winn, Cheryl Strayed og Gitte Holze, som har vandret de vildeste ruterFrygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi har været i SydenglandEn kæmpe forskrækkelseAt det er vigtigt at lytte til dine længsler - også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende..Kærlig hilsen Birgitte 

Har du oplevet, at din tid forsvinder mellem hænderne på dig? Mange ting tager tid, men det gik op for mig, at én af tidsrøverne var sociale medier.
Lige for tiden diskuteres børn og unges brug af skærm meget. Men hvad med de voksne? På et tidspunkt i foråret måtte jeg indse, at jeg ikke havde tid og evne til at fokusere på et projekt, jeg i teorien burde kunne finde plads til.  
Jeg tog konsekvensen og droppede Instagram helt (eller næsten helt) i 6 uger. Og her deler jeg min erfaring med jer derude. Jeg vidste godt, det ville give mig mere tid, men jeg blev ærligt talt overrasket over, HVOR stor betydning denne ændring i min digitale dagligdag har haft.

Lyt med her, hvor du kan høre om:

Hvorfor jeg følte, det var nødvendigt at droppe Instagram, og hvordan jeg gjorde i praksisOm det var svært - og om at ubevidste vaner er svære at ændreOm Cooleys "spejlselv", og hvorfor Instagram forstørrer det i usund gradHvorfor det er sværere, end vi tror, at droppe skadelige digitale vaner (om det dopaminerge system i hjernen)At vi er nået til et punkt, hvor vi på en måde altid er på InstagramHvad jeg savnede, men hvorfor ulemperne langt overstiger fordelene både arbejdsmæssigt og privatHvad affektregulering og Instagramvaner har med hinanden at gøre, og hvordan jeg er kommet godt igennem 2 følelsesmæssige storme, fordi jeg har været mere nærværendeNæste del af Insta-eksperimentet for mit vedkommende..Kærlig hilsen Birgitte 

Velkommen til den første slow travel podcastepisode af flere, du kan opleve her på kanalen de kommende uger.
Vi er taget afsted på en godt 7 uger lang rejse med familien. Og du kommer med!

Jeg er enormt spændt på, hvad de kommende uger på tur vil bringe. Vi har ikke rejst så længe med børnene før – men vi har længe gerne villet afsted.
Her kommer første episode, der er indspillet netop, som vi var på vej videre fra første del af rejsen; nogle dage i Paris.
Vi har tilbragt de skønneste dage i Paris.
I dag fortæller jeg bla. om:

Hvad vores tur går ud på, hvorfor vi er taget afsted, og hvorfor vi begynder i Paris.Hvad slow travel er for os, og hvordan og hvorfor vi tager ud at rejse med et barn med et handicap, der gør, at han har svært ved at overskue ukendte ting og stederHvordan vi sørger for, at der bliver rolige dage, hvor vi tilgodeser to meget forskellige børns behovOm “Paris-syndromet”, og hvorfor det minder mig om forældreskabetAt det at lytte til frygt kan gøre verden meget lille – at trodse frygten gør den større og giver flere oplevelserHvorfor man godt kan nyde ting, selvom de ikke er ideelle, og vi delvist er på vagtOg andet godt… Kærlig hilsen Birgitte 

Her kan du lytte til en podcastepisode, hvor jeg svarer på de spørgsmål, som jeg løbende får fra jer derude.
Hvis du sidder med et spørgsmål, som du gerne vil have, jeg svarer på, så kan du stille det her: Stil Psykolog Birgitte Sølvstein et spørgsmål. Jeg kan ikke garantere, jeg når dem alle, men tak fordi I stiller dem!
Lyt med til episoden, hvor jeg idag kommer ind på følgende spørgsmål og emner:

Empty-nest-syndromet: Min datter flytter hjemmefra. Hun glæder sig til sit nye hjem og min mand glæder sig til tosomhed. Jeg reflekterer over, hvem vi nu er, da vi ikke har en fortid sammen uden børn.Hvordan kommer man i gang med terapi, når livet føles for uoverskueligt til det?Hvordan er jeg den bedste støtte for min teenagedatter, der er introvert?Hvordan finder jeg den rigtige terapeut, som jeg kan søge hjælp hos?Jeg har kæmpet med lavt eller intet selvværd altid – findes der ikke en vej til bedre selvværd, uden at jeg skal opgive mine materielle drømme + er psykologien ikke værdineutral?Hvordan lever man videre efter tabet af ens spædbarn? Kærlig hilsen Birgitte 

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt.

Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst.

OBS! På hjemmesiden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis!

Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende:

Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Kærlig hilsen Birgitte 

Er selvudvikling overhovedet nødvendigt, eller er det mest noget, coaches og psykologer har fundet på?
Er det værd at stræbe efter, eller skal vi lægge alle ambitioner om at forbedre os selv på hylden? Og hvis vi gerne vil forbedre os, hvordan gør vi så? Er det selvkritik eller selvaccept, der er vejen frem?

I dagens podcastepisode kommer jeg ind på:

at selvaccept og selvudvikling er to sider af samme sagat det måske kun er de privilegerede, der kan tillade sig at droppe selvudviklinghvorfor det ikke virker at motivere os selv med selvkritikat vi kun kan se os selv i et realistisk lys, hvis vi ser på os selv med kærlighedhvorfor det ikke er selvaccept bare at lade stå til med destruktive vanereksempler på ting, der er værd at ændre, og hvornår vi farer vild i idealer, der ikke er gavnligehvorfor kærlighed får os til at gro og forandre os, og hvad du kan sige til dig selv, når du gerne vil forbedre nogetog andet godt..Kærlig hilsen Birgitte 

Hvis du har kæmpet med intens angst, så ved du, hvor svært, det er at håndtere angst. Det virker enkelt i teorien, men kan være overordentligt svært i praksis. Derfor har jeg lavet et gratis minikursus til håndtering af angst.

I denne podcastepisode lærer jeg dig en øvelse, du kan bruge i alle situationer, hvor du har brug for at dæmpe angst, og den virker også, når der er tale om meget intens angst.
Du kanogså få adgang til det gratis minikursus i håndtering af angst, og du kan også læse mere om mit forløb “Selvhjælp til Angst”.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

den gode og den dårlige nyhed, når det kommer til håndtering af angsthvordan angst typisk oplevesrevisormødet og det mærkelige ved angst, når den forsvinderhvad jeg lærte af mere end 1000 af jer, der fortalte mig om jeres angst, om hvornår I oplever angsthvorfor visse øvelser ikke er specielt velegnede til angsthåndtering, når du fx. er på arbejdehvilke konkrete situationer, jeg selv har brug øvelsen, jeg lærer dig herhvorfor dine sanser er en genvej ud af overvældende angst i krop og sind5-4-3-2-1-øvelsen trin for trinKærlig hilsen Birgitte 

“Find din passion” er ikke et råd, jeg plejer at give til folk. Jeg tror egentligt ikke på det. Ikke hvis det skal forstås på den måde, at vi skal finde vores passion og leve af vores passion. Det er der måske nogen, der gør, men jeg tror ikke, det er nødvendigt eller endda klogt at ville leve af vores passion.

Og hvad betyder “passion” egentlig, og hvorfor er det alligevel vigtigt at finde den? Det siger jeg mere om i denne podcastepisode, hvor jeg kommer ind på:

Hvad dét at finde din passion betyder, og hvorfor det er vigtigtHvordan mening, kreativitet og livsformål er lige så vigtigt et behov som vand, mad og frisk luftAt din sande passion ikke er styret af frygt, holdninger, stærke følelser eller ydre anerkendelseAt forskellige passioner kan træde i forgrunden i forskellige livsfaser, og hvilken passion jeg genfandt, da jeg var sygemeldt med stressEksempler på sande passioner, jeg har observeret hos folk, jeg kenderDa min mand gik helt agurk til Tour De France, og jeg blev starstruck og bevæget på bogmesseDe 5 spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde din egen sande passionPraktiske skridt til at give din passion plads i dit liv.Download en PDF her med de 5 spørgsmål, som du kan stille dig selv for at finde din passion. 

Kærlig hilsen Birgitte 

Her kan du lære om et værktøj, der kan hjælpe dig med at få det bedre på en dårlig dag. Jeg kalder det "Få-det-bedre-siden". 

I denne podcastepisode, kan du også lære:

Om videnskaben bag, hvorfor bullet journal-metoden kan gøre en seriøs forskel i dit liv og give dig mindre stress og mere modstandskraftOm begrebet "tilstandafhængig hukommelse", som forklarer, hvorfor vi kan sidde ubehjælpeligt fast i nedtrykthed på svære dageHvordan du laver din egen "Få-det-bedre-side" og inspiration til, hvad du kan skrive på din liste.Kærlig hilsen Birgitte 
 

I dagens episode fortæller jeg om, hvordan vi kan sidde fast i et problem og fx konstant kæmpe med mangel på tålmodighed og en alt for kort lunte.

Det sker ofte, fordi vi kun ser overfladen og ikke dykker bagom problemet og kigger på den egentlige årsag. Det er jo en større psykologisk diskussion, om vi altid skal kende årsagen for at kunne løse et problem (og det skal vi ikke altid), men her giver jeg et eksempel på, hvordan det godt kan betale sig at kigge på årsagen til et problem, hvis vi skal videre med det.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

Forskellen på vandret og lodret forandringHvad du kan have brug for, hvis du har en kort lunteHvorfor overspisning, manglende sexlyst, angst og andre symptomer måske ikke er det egentlige problemHvordan jeg selv droppede idéen om at arbejde med min utålmodighed, og hvad jeg gjorde i stedet.Jeg håber, du blev inspireret. Måske vil du også have glæde af at lytte til følgende:
Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske
Når vrede bliver til angst og uro – og hvordan du kanaliserer din vrede på en sund måde
Svært ved at stole på andre? 3 spørgsmål, du kan stille dig selv

Kærlig hilsen Birgitte 

I dag genudsender jeg én af de episoder, der var mest populære sidste år: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør på et langtidsholdbar måde. 

Den var der mange af jer, der lyttede til, delte og responderede på, så derfor udsender jeg den igen her.

Podcasten “Psykologen i Øret” fungerer som regel sådan, at der kommer en ny episode om ugen på nær i skoleferier. Men i år (2023) kommer der også podcastepisoder i ferier, og det vil som regel være genudsendelser af de mest populære episoder fra tidligere.

Hvis du gerne vil se listen over de 10 ting, så hop over i noterne til den oprindelige episode: 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør på en langtidsholdbar måde.

Og tjek også hele den komplette samling af podcastepisoder og blodindlæg ud her, hvor du finder viden og brugbare værktøjer inden for følgende emner:

Angst og traumerArbejdsliv, fokus og kreativitetDepressionHeling af krop og sindKærlighed og kommunikationLykke og velværeMeditationer og øvelserSelvkritik og usikkerhedSorg og kriseStressKærlig hilsen Birgitte 

Denne meditation er en meditation, der egner sig særligt godt til din morgenkøretur. Måske kører du på arbejde, eller måske afleverer du dine børn.
Denne meditation giver dig mere nærvær og glæde, både mens du lytter til meditationen og resten af dagen. Du kan lytte til den, mens du kører bil, eller hvis du er passagér, og du kan desuden bruge den som almindelig meditation til enhver anden lejlighed.

I podcastepisoden her giver jeg en kort introduktion til denne 15 minutters meditation til køreturen.
Her du få gratis adgang til meditationen uden introduktionen, så du kan bruge den på din daglige køretur.
Derudover kommer jeg ind på følgende i episoden:

Hvorfor det kan være en god ide med en meditation til køreturen.Hvad du skal være opmærksom på for at sikre dig, du har din fulde opmærksomhed på trafikken.Hvordan denne meditation kan hjælpe dig til en dag med mindre stress, mere glæde og mere nærvær og forbindelse med mennesker omkring dig.Jeg guider dig i en 15 minutters meditation til din køretur. 
Kærlig hilsen Birgitte 

Ligesom vi kan nedarve traumer, nedarver vi også styrke, visdom og erfaring fra tidligere generationer. Med et fint ord, kan vi kalde det epigenetisk og psykologisk arv, men der er flere måder at anskue det på.

Hvis du er et sted i dit liv, hvor du har brug for ekstraordinær styrke og hjælp til at klare noget svært, kan du trække på ikke bare den familie, du har i dit liv nu men også på tidligere generationer.
Lyder det mystisk? Lyt med her og lær, hvordan du kan gøre det i praksis, og hvorfor det er naturligt også at trække på dit ophav, når du har brug for hjælp.
Du hører om:

Hvad der fik mig til at tænke på, at jeg selv har brug for tidligere generationers styrkeForskellen på almindelige udfordringer og livsomvæltende begivenhederLandskaber, slægtsled tilbage i tiden, steder og hvorfor, de sidder i dine generAt du kan tænke på, hvad du er rundet af og hvilken styrke, du har i digEpigenetisk arv og intergenerationel psykologiDet smukke i, at udvikling kan løbe hen over flere generationerHvordan du i praksis trækker på dine forfædres styrkeOg andre gode ting..Kærlig hilsen Birgitte