Videnskab fra vilde hjerner

Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonikteknologier til ultrahurtig kommunikation ved DTU. Hans forskningsgruppe arbejder med en såkaldt regnbuelaser: Én chip, der skaber mange farver af laserlys, som hver kan bære sin egen strøm af data. Gennem stadig større laboratorieforsøg har de til sidst vist, at én lyskilde kunne bære hele internettets samlede trafik.

Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for. John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på DTU Space. Han bygger instrumenter, der fungerer som forskernes forlængede sanser i rummet.

Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind uden samme afhængighed af blandt andet litium, kobolt og nikkel. En af dem er Dorthe Ravnsbæk, som er professor i materialekemi ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og forebygge mere målrettet. Klinisk professor i neuropsykiatri Vibe Gedsø Frøkjær undersøger den levende hjernes kemi med avancerede scanninger og radioaktive sporstoffer.

Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet tøj, byggematerialer og energi.

Fysisk aktivitet handler langtfra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund-Petersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen. Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For hvad sker der egentlig i kroppen, når vi cykler, løber, går eller træner? Og hvordan kan en muskel påvirke immunsystemet, stofskiftet, leveren, fedtvævet, blodkarrene, tarmen og hjernen?

Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?

Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation.

Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.

Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan.

Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.

Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik.

Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en kompleks politisk verden, og politolog Rune Slothuus’ forskning viser, at vælgernes holdning til et forslag ofte afhænger af, hvilket parti der står bag.

Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.

Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin.

“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter.

Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører.

Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.

Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der har potentiale til at ændre vaccineprogrammer verden over.

Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati.

Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren.

Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel.

Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet? ’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.

Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastørt, så vent til du hører denne episode.

Pernille Bjørns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at få en dybere forståelse for de måder, mennesker samarbejder på – fx på skadestuer, havvindmølleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik på at designe digitale teknologier, der understøtter det samarbejde bedst muligt.

På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima. For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden af.

Hey LinkedIn, informationsteknologien har fået nyt job! I årtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepræget arbejde, og dét felt er derfor velundersøgt. Men vi kan ikke leve af at være effektive, vi skal også være kreative, og derfor har vi også udviklet interfaces og computersystemer til at understøtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der så virker og hvorfor, den har også skullet sadle om og op i fart. I Aarhus sidder én af de forskere, som har taget føringen i feltet, og han er gæst i dagens episode.

Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år.

Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?

Det tager normalt 20 år at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter! Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.

‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.

”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende  – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme.

Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag.

Blødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand.

Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen.Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn på liv – computermodeller så avancerede, at han stadig venter på færdigudviklingen af det teleskop, som kan lave målinger med så høj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro.

Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang.

Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.

Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet livets molekylære byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rådighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fødslen af, er liv muligt … overalt.

Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?

Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie? Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin kontekst, fortæller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode.

Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, såmænd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nærmere betegnet algoritmik, som er læren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, sætninger og beviser, og forskningen foregår foran kridttavlen med tænkehatten skruet op på max. Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle værktøjer, som – når det går godt – andre kan bruge til at løse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske spørgsmål, når han har ’oversat’ det til algebra, og ser sig ikke tilbage.

Kun 1/3 af de piger, der vælger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsætter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i køn, men også i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet, og for den enkeltes dannelse. Unges valg, overgange og møde med naturvidenskab er fokus for Henriette Tolstrup Holmegaards arbejde, mere konkret in- og eksklusionspraksisser. Altså hvad der konkret foregår i undervisningslokalet, som får nogen til at føle, at de ’hører til’ og andre til at tjekke ud.

Han er med egne ord halv håndværker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregår på mildest talt svært fremkommelige gletsjere i bl.a. Grønland og Sydamerika under forhold, der ville være en James Bond-film værdig. Forestil dig pigsko, en basecamp på is, en toppresset tidsplan og helikoptere, der fragter forskerne derop, hvor de ikke selv kan gå, for at lave målinger af is, sne og smeltevand. Andre dage bygger han klimamodeller på et veltempereret kontor på SDU og kan tage cyklen frem og tilbage.

“Hvad er det egentlig, jeg laver?” Det måtte dyrlæge Liza Rosenbaum Nielsen spørge sig selv om, da hun pludselig så sit forskningsfelt gennem en antropologs øjne og indså, at spørgsmålet om, hvordan vi undgår salmonella i køer i morgen, blev overtrumfet af: ”Hvordan sikrer vi en bæredygtig fødevareproduktion for fremtiden?”

Vi konstruerer fortællingen om os selv gennem de fotos, vi deler. Og ikke kun på sociale medier: Det samme gælder for de knitrende albums med sort-hvide familiefotos og ringbind med plastiklommer fuld af charterminder og konfirmationsgæster, de fleste har i familien. Samtid og selvopfattelse skinner igennem i ethvert til- og fravalg på disse hverdagsfotos, forklarer Mette Sandbye i denne episode. Og med det rette blik samler de små historier i private samlinger sig til en større, kulturhistorisk fortælling.

Det var magtfulde mænd, der bestilte og betalte flotte gravportrætter, og det var mænd, der finansierede og udkæmpede krige. Så da arkæolog Rubina Rajas fund viste, at produktionen af gravportrætter i Palmyra begyndte at stagnere i år 240, fortalte det hende, at bysamfundets økonomi var presset af angreb udefra: Pengene – og mændene – skulle bruges ved fronten. Under sand og jord finder Rajas forskningsgruppe arkæologisk evidens for, hvordan mennesker levede med hinanden i antikken – og det i en detaljegrad, der nok vil overraske de fleste.

Verden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet.

’Vis mig dit medicinforbrug i 2013, og jeg skal fortælle dig, om du udvikler kronisk tarmbetændelse i år.’ Det ér at stramme den. Men overlæge Tine Jess går på opdagelse i danskernes sygdomshistorik gennem 50 år for at finde sammenhænge, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi udvikler bestemte sygdomme i bestemte familier, hvor tidligt de kan forudsiges og hvordan de bedst behandles.

Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise pilråddent kød uden at blive forgiftet – den påvirker også værtens udseende, helbred og adfærd. Men hvor meget?

Vidste du, at partnerdrab mod kvinder er den største enkeltkategori af drab i Danmark? De kalder det for ’det skandinaviske paradoks’: Vi har velfærd, er veluddannede og ser os selv som et samfund med høj grad af ligestilling – samtidig oplever vi mere vold mod og drab på kvinder i hjemmet, end vi ’burde ’ i et samfund på vores niveau. Jurist Trine Baumbach forsøger at finde ud af hvorfor.

Lone Gram forsker i, hvordan bakterier i komplekse, mikrobiologiske samfund – de såkaldte mikrobiomer – interagerer og udvikler sig, både i de store oceaner og i Jyllinge havn. Følg med på en tur gennem de fascinerende og ofte uforudsigelige processer, der foregår i samspillet mellem bakterier, og det enorme potentiale, der ligger i at forstå deres adfærd endnu bedre.

Hvem holder øje med, om de klimaløfter, nationalstater og virksomheder afgiver i disse år, er realistiske og i overensstemmelse med, hvad der er muligt både teknologisk og ressourcemæssigt? Mød én af dem, der gør: Politisk økolog Jens Friis Lund forsker i den politiske økonomi omkring klimaomstilling og negative emissionsteknologier og den måde, vi taler om det på – et felt, der udspringer fra hans baggrund i naturressourceforvaltning i udviklingslande.

I 30 år har han undret sig over, hvorfor fysikere ikke arbejder med en mere præcis beskrivelse for, hvordan et atom udsender lyspartikler, og under coronapandemien gik han i gang med at knække dén nød. Kvantefysiker Klaus Mølmer har med sine beregninger af fotoners langstrakte vekselvirkninger rykket menneskeheden et skridt nærmere at kunne udvikle en fejlfri kvantecomputer.

”Jeg har været evolutionært interesseret fra barn af, fordi alting er så … smukt.” Kemiker Morten Meldal kombinerer fysik, kemi og biologi, når han – nærmest som med Lego – bygger molekyler i laboratoriet. Set gennem hans øjne fremstår hele verden som tredimensionel kemi: Bordpladen, sildemaden, dig og mig, er molekyler, der interagerer.   Hør også Morten Meldal – der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og modtager af Nobelprisen i kemi i 2022 – fortælle om selvreparerende flymaling, raketbyggeri i kælderen og hvorfor børn burde blive undervist i visualiseret, oplevet kemi fra første klasse.  * Morten Meldal er leder af Center of Evolutionary Chemical Biology ved Københavns Universitet. Han modtog i 2022 Nobelprisen i kemi – sammen med to amerikanske kemikere – for tilbage i 2002 at opdage en ny form for funktionel kemi: klik-kemi. En kemisk reaktion, der gør det muligt at sætte molekylære byggesten sammen på effektiv måde. Klik-kemi bruges til at danne nye molekyler og har bl.a. stor betydning for udviklingen af medicin, kortlægning af DNA, kræftbehandling og produktion af meget stabile materialer. Morten Meldal har grundlagt og er formand for Society of Combinatorial Sciences, modtager af en lang række priser og indehaver af 19 patenter. Medlem af Videnskabernes Selskab. Nysgerrig på mere klik-kemi? Lyt til Lone Franks interview med Morten Meldal i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ fra december 2022, hvor han netop var vendt hjem fra Stockholm med sin nobelmedalje.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Morten Meldal Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vil multinationale virksomheder, vaccineproducenter, tech-mastodonter – ja, også forskere i Lyngby – dig og menneskeheden det godt? Eller er de bad guys, der primært opfinder for at hytte deres eget skind? Det er vi langtfra enige om, og derfor kan bølgerne gå højt. Med en baggrund i samfundsvidenskab og forskningskommunikation undersøger Maja Horst, hvad det er for underliggende værdier og forestillinger, der påvirker samfundsfortællingerne om teknologi og videnskab. For ny teknologi skal ikke kun virke og være rentabelt – det skal også opfattes som legitimt af samfundet.     Hør også Maja Horst – der er professor i ansvarlig teknologi ved DTU – forklare, hvordan hendes egne grundværdier har udviklet sig, og hvorfor det er essentielt for både forskere og politikere at forstå hvilken logik, der driver værket, når befolkningsgrupper modsætter sig fx vindmølleparker, genmodificerede fødevarer eller AI-teknologi. Skal beslutninger baseres på viden – eller skal flertallet bestemme? Det afhænger af, hvad du tror på.  *  Maja Horst er professor og divisionsleder for Responsible Innovation and Design på DTU Management – Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, og før da var hun professor i forskningskommunikation og leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU. Maja Horst er bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond og præsident for EASST, European Association for the Study of Science. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Medforfatter til ’Hvad skal vi med universiteterne?’ (Informations Forlag, 2018) om universitetet som forandringskraft i samfundet. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Maja Horst Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Var regeringens håndfaste corona-ledelse lige så velegnet til afskaffelse af en national helligdag som til inddæmning af en pandemi? Holder vi fast i værnepligten, fordi vi have det mest professionelle militær – eller fordi det skaber sammenhængskraft, at alle bidrager? Politik handler om prioriteringer, og politolog Mikkel Vedby Rasmussen forsker i, hvordan politikerne tager beslutninger, og hvordan vi taler om og reagerer på den politik, der skabes. Særligt i krige og kriser møder vi magten, og derfor har de sammenstød hans største fokus – både store bededags endeligt og den russiske invasion.      Hør også Mikkel Vedby Rasmussen – der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet – fortælle om, hvorfor han jævnligt tager fejl, når han prøver at forudsige et udfald af en politisk krise, og hvor stort held han har med at bruge rationelle argumenter i politiske diskussioner (gæt selv). NB. Udsendelsen er optaget, da diskussionen om store bededag bulderkogte.  *  Mikkel Vedby Rasmussen er dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, var stifter og leder af Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) og senere leder for Center for Militære Studier (CMS). Han har været kontorchef i Forsvarsministeriets udviklingssekretariat og er initiativtager til Kronprinsesse Mary Centret på KU, som bringer humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere sammen for at for at løse konkrete samfundsproblemer. Mikkel Vedby Rasmussen forfatter til en række bøger om krig, konflikt og fredsskabelse, senest ’Krisesamfundet’ (Informations Forlag, 2021). * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Mikkel Vedby Rasmussen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Har en badering og en kaffekop noget tilfælles? Hvordan går du lige ud på et rundt objekt – eller flyver hurtigst til New York? Matematiker Nathalie Wahl er internationalt anerkendt for sin forskning i topologi, som er den gren af matematikken, der beskriver former og rum, som forbliver det samme, selvom man strækker, bøjer eller drejer dem – tænk på … en elastik. Eller en badering. (Anja: ”Eller universet!”). For en topolog er en cirkel og en elipse derfor ens objekter.   Topologernes arbejde med at afdække de underliggende strukturer i forskellige former og rum kan virke ubegribelig for almindelige dødelige, men bruges i et væld af processer, f.eks. når arkitekter skal designe bygninger, der skal kunne holde til forskellige vægt og påvirkninger, når ingeniører skal designe kredsløb i elektronik, når strikdesignere skal skabe komplicerede mønstre med garn eller i robotteknologi, hvor topologi bruges til at analysere og designe bevægelsesmønstre. Hør også Nathalie Wahl – der er professor ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet – forklare, hvorfor løkker er i centrum for hendes aktuelle forskning, hvordan håndtegningen kommer før computeren, og hvordan matematikernes abstrakte analyse kan inspirere andre fagligheder, fx fysikere, til at tænke endnu vildere tanker. Spænd hjelmen og hold tungen lige i munden den næste halve time! *  Nathalie Wahl er ph.d.  i matematik fra Oxford og centerleder på grundforskningscentret Copenhagen Centre for Geometry and Topology. Hun har bl.a. modtaget det prestigefyldte Marie Curie European Fellowship, Ung Eliteforsker-prisen og var inviteret til at tale på International Congress of Mathematicians i 2022. Medlem af Videnskabernes Selskab.  Klar på et dyk ned i Wahls spændende verden, denne gang med tegninger? Så se hendes Einstein Chair Mathematics Seminar ‘What does string topology know about the manifold it lives on?’ på YouTube her: https://youtu.be/yVVPpvQD3lA  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Nathalie Wahl Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Ved du, hvorfor du bevæger dig til groovy musik – nogle gange helt automatisk? Og at vi hellere vil hjælpe folk, vi lige har spillet i takt med end ham, der var lidt ude af sync? Hjerneforsker Peter Vuust kombinerer mange fagligheder og metoder, når han undersøger forholdet mellem biologi og musik. Mennesket har taget musik med sig op gennem evolutionen, sandsynligvis fordi det stimulerer følelsen af samhørighed, og når vi forstår, hvordan musik virker på os, forstår vi også vores hjerne bedre.  Hør også Peter Vuust – der er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet – fortælle om ISIS-rekrutteringsvideo-musik, ufødte børns musikopdragelse, hvad rytme og takt kan afsløre, og hvad hørelse egentlig er.  Og til dig, der har spekuleret over netop dét: Rytmesans bliver forankret, før du starter i skole. Herefter bliver det, som nogle af os har erfaret, sværere og sværere … * Peter Vuust leder grundforskningscentret Center for Music in the Brain, hvor hans forskergruppe undersøger, hvordan musik behandles i hjernen, og hvordan dette kan bidrage til vores forståelse af de grundlæggende principper for hvordan hjernen fungerer i al almindelighed. Han er en sjælden kombination af internationalt anerkendt forsker og prisvindende jazzmusiker og er forfatter til over 100 forskningsartikler i højtrangerende internationale tidsskrifter.  Peter Vuust har som bassist og komponist medvirket på flere end 100 albums og er forfatter til flere bøger, senest ’Fra solo til samspil – en hjerneforskers guide til mere musikalsk ledelse’ (Grønningen 1, 2021). * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Peter Vuust Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Naturen i bl.a. Andesbjergene er datakilden, når Carsten Rahbek undersøger, hvad der bestemmer mangfoldigheden i livet på jorden, og hans nuværende forskning er et godt eksempel på, hvordan videnskabelige hypoteser bliver udfordret og siden opdateret, når forskere får bedre data til rådighed.  Mennesket har påvirket 70% af Jordens økosystemer, og vores aktivitet er den direkte årsag til den 6. masseuddøen. Alligevel er Carsten Rahbek – der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Instituttet på Københavns Universitet – optimistisk. Selvom han klarere end de fleste kan se, hvor radikalt forandret en klode menneskeheden skal finde sig til rette på.  *  Carsten Rahbek er blandt de 1‰ mest citerede forskere i verden. Han har udgivet flere end 400 videnskabelige publikationer, heraf mere end 25 i toptidsskrifterne Nature og Science. Den danske professor var en nøgleperson i etableringen af FN’s Biodiversitets-panel, IPBES, og han er leder af IPBES i Danmark. Han rådgiver skiftende danske regeringer, EU-præsidenter, EU-Kommissionen og Verdensbanken og FN i spørgsmål om biodiversitet. For sit arbejde har Carsten Rahbek bl.a. modtaget EliteForsk-prisen, DM’s Forskningspris og Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. Ridder af Dannebrogordenen. Medlem af Videnskabernes Selskab.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Carsten Rahbek Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er Twitter gennemsyret af misinformation, og får Facebook det værste op i ikke kun din onkel Torben, men os alle? Forsvinder problemerne, når vi får reguleret techgiganterne, eller det mere komplekst end som så?  Michael Bang Petersen forsker i politisk psykologi og bruger massive datasæt fra sociale medier, spørgeskemaundersøgelser, psykologiske og politiske profileringer og sprogmodel-algoritmer (bl.a. en, der kan måle ’politisk had’) til at undersøge, om politiske diskussioner på sociale medier er så hadefulde som deres ry. Hvem det er, der skaber så dårlig stemning, at det tavse flertal stempler ud af de vigtige debatter, der gør det ud for vor tids vælgermøder?    Hør også Michael Bang Petersen – der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet – fortælle om, hvorfor han er drevet af at ønske om at forstå menneskets mørke: Igennem hundredetusinde års naturlig selektion har vi lært at leve i grupper og kæmpe om ressourcer med hinanden – hvordan agerer dén hjerne i moderne politik? *  Michael Bang Petersen leder forskningsprojekterne ROPH (Research on Online Political Hostility) og HOPE (How Democracies Cope with COVID-19). Han har modtaget Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris for sin forskning under coronakrisen, og blev slået til Ridder af Dannebrog for indsatsen under pandemien, hvor han i perioder blev citeret otte gange om dagen i danske medier. Har skrevet om mennesket som politisk dyr i et tværdisciplinært perspektiv i den populære Tænkepause-serie (’Politik’, Aarhus Universitetsforlag, 2015). * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Michael Bang Petersen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Din dømmekraft bliver da ikke påvirket af køn, alder eller etnicitet, vel? Jo, den gør. Selvom du burde vide bedre og har læst avis og … Det gør ledelsesforsker Sara Louise Muhrs også. For vi kan næsten ikke undslippe vores egne fordomme om andre mennesker, heller ikke selvom vi rationelt ved, vi har dem. Dét var et lavpunkt i Muhrs forskning i bias. Men også en erkendelse, der bragte hende til det, hun nu eksperimenterer med i sin interventionsbaserede forskning i danske virksomheder: At aktivere følelserne i stedet for fornuften. Og dét virker.  Hør også Sara Louise Muhr – der er professor i ledelse og diversitet på Institut for Organisation på CBS – forklare, hvorfor vi skal opsøge dem, der er uenige med os, og hvordan en kvalitativ forsker egentlig arbejder. Naturvidenskabs-Anja kommer ikke så langt med sin længsel efter ’datapunkter’, kan vi afsløre … Som Muhr siger: ”Vi forsker i, hvordan mennesker skaber mening. […] det er aldrig one-size fits all.” * Sara Louise Muhr sidder i CBS’ ’Council for Diversity and Inclusion’ og er leder af CBS’s strategiske initiative ‘Business in Society Platform: Diversity and Difference’ og af CBS’ nyetablerede Leadership Center. Hun har skrevet mere end 70 bøger, artikler og bogkapitler om diversitet og inklusion og om stress og work/life balance, blandt andre ’Ledelse af køn’ (DJØFs Forlag 2019) og ’Biasbevidst ledelse’ (med Christina Lundsgaard Ottsen, DJØFs Forlag, 2021). Sara Louise Muhr er medlem af CBS’ bestyrelse.  Hør også podcasten ’Ledelse af køn’, hvor Sara Louise Muhr over 6 afsnit ser på barrierer for kvinder i ledelse gennem forskellige prismer med input fra andre forskere, forfattere og ledere.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Sara Louise Muhr Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hold 10 minutters pause fra skærmarbejdet tre gange om ugen. Brug tiden på at træne ryg, skuldre og arme med en stor elastik – måske sammen med de andre på kontoret. Det er den enkle kur mod kroniske smerter fra stillesiddende arbejde.  Arbejdsmiljøforsker Lars Louis Andersen undersøger, hvordan vores kroppe bliver påvirket af vores arbejde, og han leder efter svar alle steder: I biopsier fra overanstrengte nakkemuskler og i afrapporteringer fra 70.000 forsøgspersoners hverdag. Hans forskning viser, at 13% af sygefraværet i Danmark kunne undgås med de 30 minutters ugentlige småøvelser. Selv hvis halvdelen snød på vægten, kunne systematisk småtræning på arbejdet spare samfundet for 3 mia. kr. om året (eller finansiere store bededag).   Hør også Lars Louis Andersen – der er professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – forklare, hvorfor træning på jobbet giver bedre samarbejde og bedre opgaveløsning, og hvordan kroppen (i modsætning til en maskine) bliver bygget op af at blive brugt.   * Lars Louis Andersen er forfatter til 300+ videnskabelige artikler om arbejdsmiljø og udforsker emnet fra mange forskellige vinkler, blandt andet i forskningsprojekter om hvad skal der til for at vi kan holde til at arbejde, til vi bliver 70, unges arbejdsmiljø, voldsomme hændelsers indvirkning på politibetjentes mentale helbred og brug af exoskeletter på byggepladser og lagre.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Lars Louis Andersen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Om 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder.   Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er blevet aktualiseret af den grønne omstilling. For når vi ved, hvorfor et materiale bliver bevaret, ved vi også, hvordan vi kan nedbryde det igen.  * Marie-Louise Bech Nosch er præsident for Videnskabernes Selskab, og var i perioden 2005-2016 leder af grundforskningscentret Center for Textile Research. Modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris og senest ’Den lille Nobelpris’, Gad Rausings pris, for ‘eminent humanistisk forskergerning’. Prisen uddeles af det svenske Kungl. Vitterhetsakademien.  Hendes seneste bogudgivelse – om kulturel udveksling langs Silkevejen – er ’Textiles and Dress cultures along the Silk Roads’ (UNESCO, 2022).  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Marie-Louise Bech Nosch Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvad sker der med ytringsfriheden, når den globale samtale bliver kontrolleret af Facebook – en techgigant, der underkaster sig ikke-demokratiske landes censurlovgivning for at kunne drive forretning der? Det og andre principielle spørgsmål om frihedsrettigheder vs. religion forsker Heini í Skorini i, lige nu med fokus på, hvordan den værdikamp udspiller sig i FN-systemet og blandt medlemslandene her. Vi er nemlig langt fra enige om, hvad der er blasfemi, og om det skal straffes, og det bliver ekstra spændende, når den offentlige samtale pludselig ikke længere er et anliggende mellem borger og stat, men noget, der reguleres (og censureres) af en global, privatejet virksomhed. For hvad gør ’community standards’ ved dine menneskerettigheder?  Hør også Heini í Skorini – der er ph.d. og lektor i international politik ved Fakultet for Samfundsvidenskab og Historie på Færøernes Universitet – fortælle om perspektiverne i for alvor at forstå, hvilken funktion religion har. For hvad nu, hvis det at være religiøs er et evolutionspsykologisk fænomen, altså en nedarvet egenskab, som homo sapiens stadig bærer med sig, fordi religion øger overlevelsen? Vilde perspektiver, tag et lyt.  *  Heini í Skorini er forfatter til ‘Free Speech, Religion and the United Nations - The Political Struggle to Define International Free Speech Norms’ (Routledge, 2021) og til april udkommer en populærvidenskabelig, opdateret bog om samme forskningsfelt: ’Kampen om ytringsfriheden’ (Gads forlag, 2023).  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Ph.d. og lektor Heini í Skorini. Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Der er skønlitteratur, erindringer og lyrik på skemaet for de medicinstuderende på Odense Universitetshospital. For litteraturhistoriker Anne Marie Mai forsker i, hvordan sundhedspersonale som jordemødre, fysioterapeuter og farmaceuter kan komme til at forstå deres patienter bedre ved at læse og diskutere litterære værker om at være syg, bange eller indlagt. En amerikansk-inspireret forskning i, hvordan kunst kan gøres brugbar, i dette tilfælde som ’narrativ medicin’.  Hør også Anne Marie Mai – der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet – fortælle hvilken slags tekster, der gør størst indtryk på de kommende læger, hvilke der ikke fungerer, og hvorfor hun helst så gymnasiets litteraturkanon lavet helt om.  * Anne Marie Mai har ledet en række større litterære forskningsprojekter, bl.a. ’Uses of Literature’ med Danmarks Grundforskningsfond, og publiceret antologier og monografier om dansk litteraturhistorie. Hun er Chair of Danish Institute for Advanced Studie ved SDU, medlem af Det Danske Akademi, modtager af Ridderkorset og desuden medlem af bestyrelsen for Institut for Bob Dylan-studier ved University of Tulsa, Oklahoma. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Anne Marie Mai Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system.  Hør også Minik Rosing – der er professor i geologi ved det interdisciplinære Globe Institute på Københavns Universitet – forklare, hvorfor fotosyntesen i et lille, grønt blad er så meget mere blæret end både vulkaner og jordskælv, og hvorfor han ikke er det mindste bekymret for livet på Jorden.  * Minik Rosing er verdensberømt for sin forskning i Grønlands undergrund, der førte til, at vi i 1999 måtte flytte vores idé om, hvornår livet på Jorden opstod, små 200 millioner år tilbage. Minik Rosing er medlem af Videnskabernes Selskab og har modtaget en lang række hædersbevisninger, bl.a. Rosenkjær-prisen, H.C. Ørsted Prisen og Rungstedlundprisen. Hans seneste bog, ’Rejsen til tidernes morgen’ (Gyldendal, 2018) beskriver, hvordan livet har påvirket landjorden, havet og atmosfæren, og er et glimrende afsæt for lyttere, der vil vide mere.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Minik Rosing Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.  Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk.  Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at undgå ubevidste bias hos dommerne og sikre, at den samme forbrydelse giver den samme straf. Hør også Jesper Ryberg – der er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet – forklare, hvordan man overhovedet kan forske videnskabeligt i noget så ’fluffy’ som i ”hvordan virkeligheden bør være indrettet, og hvordan vi bør handle” – og hvorfor nogle argumenter faktisk ér bedre end andre (uanset hvad din onkel Poul måtte påstå til påskefrokosten).  * Jesper Ryberg er leder af forskningsgruppen ’Research Group for Criminal Justice Ethics’. Han har udgivet 27 bøger, senest ’Sentencing and Artificial Intelligence’ (Oxford University Press, 2022). Jesper Ryberg har modtaget mange anerkendelser for sit arbejde, blandt andet EliteForsk-prisen, der gives til ”fremragende yngre forskere i international særklasse”, Carlsbergfondets Forksningspris, Magisterforeningens Forskningspris og Forskningskommunikationsprisen. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Jesper Ryberg Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene på planeten vil udvikle sig.  Hør også Katherine Richardson – der er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor Island er det perfekte laboratorium for en forsker, der leder efter ’nøglen til biologiens grundlov’, og hvor meget af klodens historie, en jordprøve fra bunden af en sø kan fortælle os.  * Katherine Richardson har været med til at udvikle et helt nyt videnskabeligt domæne – Earth System Science – som undersøger interaktionerne mellem klima, natur og mennesker, og hun leder det dansk-islandske forskningscenter ’Dronning Margrethes og Vigdís Finnbogadóttirs tværfaglige Forskningscenter for Hav, Klima og Samfund’ (ROCS). Hun er modtager af en lang række anerkendelser, bl.a. Ebbe Munchs Hæderspris og Dannebrogordenen, og er æresdoktor ved Det Arktiske Universitet i Tromsø.  Vil du vide mere? Hør Richardson fortælle om sin passion for havet og sin forskning her: https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Kathrine-Richardson * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Katherine Richardson Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk.  Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvorfor flyder kaffe hurtigt, mens honning flyder langsomt? Eksperimentalfysiker Kristine Niss forsker i væskers flydeevne, og hvad der styrer, hvornår en væske størkner uden at krystallisere. Hun arbejder især med væsker under deres smeltepunkt – for eksempel vand, som skal fryse ved 0 grader, men faktisk godt kan køles længere ned og stadig være vand – som isslag, hvor vandet, der lander, er under frysepunktet, men ikke er krystalliseret, før det rammer.  Hør også Kristine Niss – der er professor i eksperimental fysik på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet – forklare, hvordan den frie energi styrer, at noget krystalliserer. Hun siger selv, at det er bøvlet at forstå, men forklarer, at potentialet er enormt især i forhold til ioner, der er molekyler, der har så store ladninger, at man kan få dem til ikke at krystallisere, så man kan have dem på væskeform. De fordamper ikke, de eksploderer ikke og kan ikke brænde. Buckle up og hold tungen lige i munden, nu bliver det nørdet! * Kristine Niss er ph.d. og professor på forskningscenteret Glas og Tid på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun har modtaget Dansk Magisterforenings Forskningspris i 2018. eksperimentalfysikken? Hør Kristine Niss forklare mere om sin forskning her: https://www.youtube.com/watch?v=oAynTfIoI0 * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Kristine Niss Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk.  Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Du kan få hjælp af kunstige intelligenssystemer, men reel interaktion? Nej, ikke endnu. For mennesket er en kompliceret fætter, der ikke altid siger, hvad vi mener, og som tolker på den andens hensigt, mens vi lytter. Thomas Bolander forsker i, hvordan AI kan blive socialt intelligent, og det kræver, at vi får vores komplicerede kognitive adfærd oversat til en formel, vi kan fodre en computer med. For hvad er tænkning i sin allermest præcise form? Hvad vil det sige at have en plan?  Hør også Thomas Bolander – der er professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan tankerne fra Aristoteles ligger til grund for den ’automatiske planlægning’, som en robot skal kodes med for at kunne følge en opskrift på spaghetti bolognese, og om hvorfor børn er forskere fra fødslen af. * Thomas Bolander har modtaget H.C. Ørsteds sølvmedalje for sine fremragende formidlingsevner og optræder jævnligt i mediedækningen af kunstig intelligens. Vil du have en hurtig introduktion til emnet, så læs Bolanders bidrag til Moderne Idéer-serien, ’Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?’ (Informations Forlag, 2019).   * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Thomas Bolander Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Du har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at blive tortureret virker vigtigere end retten til videnskab. Men de kulturelle rettigheder er altafgørende, siger Porsdam – de befordrer den forskning og kreativitet, samfundet har brug for at tackle konsekvenserne af klimaforandringerne. Hør også Helle Porsdam, der er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, forklare, hvorfor retten til videnskab for eksempel også betyder, at du har ret til, at politikere tager evidensbaserede beslutninger på dine vegne. Skal vi så hive vores politikere for Menneskerettighedsdomstolen, når de fører klimapolitik, der strider mod videnskabens anbefalinger? Lyt med, det er en samtale, der vedrører alle omkring kaffeautomaten! * Helle Porsdam er Ph.d, Dr.phil og professor i historie og kulturelle rettigheder på Københavns Universitets juridiske fakultet. Hun blev i 2017 udnævnt til Danmarks første ’UNESCO Chair’ og dermed en del af et internationalt vidensdelingsnetværk af universiteter, som samarbejder om at løse verdens mest presserende udfordringer. Porsdams seneste bog er Science as a Cultural Human Right (University of Pennsylvania Press, 2022). * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Helle Porsdam Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor. Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskyttet mod de belastninger, tilværelsen byder på.    * Vibeke Koushede leder forskningsindsatsen ’ABC for mental sundhed’, som er et større tværfagligt og tværsektionelt partnerskab, der sammen med en række andre forskere og kommuner og store organisationer arbejder på at fremme mental sundhed og trivsel. Dyk ned i projektet her: https://psy.ku.dk/abc/ * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Vibeke Koushede Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Det ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark. Hør også Nina Smith – der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission – forklare, hvorfor økonomerne har lagt det neoklassiske, nyttemaksimerende menneske på hylden. For vi er ikke så rationelle, som vi engang troede, og forskerne skal have fat i bl.a. socialpsykologi og antropologi for at forstå, hvad der egentligt driver arbejdsstyrken og påvirker kønnenes karrieremuligheder.  * Nina Smith været udpeget til i en lang række kommissioner og råd, bl.a. som formand for Dagpengekommissionen og medlem af Velfærdskommissionen, Socialkommissionen og Globaliseringsrådet. Derudover er hun tidligere vismand i De Økonomiske Råd og Formand for bestyrelsen af Det Frie Forskningsråd. Hun har også en omfattende bestyrelseskarriere, bl.a. for Carlsberg, NIRAS, PFA og Forenet Kredit. Er aktuelt bestyrelsesformand for VIVE. Medlem af Videnskabernes Selskab.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Nina Smith Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres. Hør Johan Olsen, der er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet, forklare, hvorfor nogle proteiner ikke er fint foldede i en tredimensionel struktur, men derimod opfører sig som kogt spaghetti i en jacuzzi. De ufoldede proteiner er centrale for store dele af de levende cellers kommunikationsnetværk, men vi forstår dem ikke endnu. Til gengæld er der store muligheder for at forstå og på sigt afhjælpe en række alvorlige sygdomme, hvis vi får tjek på de uordnedes modus operandi. * Johan Olsen er forsanger i Magtens Korridorer, forsker og formidler af videnskabelige emner, som man bl.a. har kunnet se i DR’s serie Store danske videnskabsmænd på DR. Johan Olsen er børnebogsforfatter og har skrevet Bogen om verden og Hvad er et æg? Han har også skrevet Kompasnålen, der bevægede sig, der er et bidrag til fejringen af 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Post doc Johan Olsen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i?

Hør Svend Brinkmann – der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor kroppen og det miljø, vi udsætter den for, er så afgørende for, hvordan vi oplever verden og os selv i den.

Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. For et sagsanlæg fra en peruviansk bonde, der har mistet sit job som turistguide, fordi en gletsjer er afsmeltet, handler ikke bare om bonden Saúl, men om os allesammen. For hvem kan vi holde ansvarlig for skader på naturen?   Hør også Kristian Cedervall Lauta – der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og prorektor for uddannelse samme sted – forklare, hvorfor han mener, vi står i en ny slags oplysningstid, hvor vi skal gentænke grundlæggende begreber som retfærdighed og ansvar for at kunne sameksistere i en tiltagende ustabil verden.  * Kristian Cedervall Lauta er formand for det interinstitutionelle forskningscenter COPE,  Copenhagen Center for Disaster Research, og udgør en del af ledelsen af Københavns Universitets Center for Bæredygtighedsforskning. Han har skrevet ’Disaster Law’ (Routledge, 2014) og ’Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv’ (People’s, 2021).  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Kristian Cedervall Lauta Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene.  Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer.  *  Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed.  Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’. Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Noemi Katznelson Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen   En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor det egentlig efterlader vores frie vilje og dermed demokratiet? Hør også Vincent F. Hendricks – der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet og stifter og leder af ’Center for Information og Boblestudier’ på Institut for Kommunikation samme sted – udlægge ’princippet om varierende belønninger’, som virker lige effektivt på laboratorierotter, casinogæster og Instagram-brugere. Dit scroll bliver aldrig det samme igen.  * Vincent F. Hendricks er forfatter til en lang række bøger, senest ’Sandhedsministeriet – techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger’ (Informations forlag, 2021), og modtager af flere priser for sit arbejde, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og DRs formidlingspris, Rosenkjærprisen.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Vincent F. Hendricks Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel. Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudier på Københavns Universitet – fortælle om sin aktuelle forskning i dansk-norsk kolonihistorie og hvordan det at forstå dynamikkerne mellem magt og kunst klæder os bedre på til at debattere globalisering og kulturmøder. * Mathias Danbolt står lige nu spidsen for tre større forskningsprojekter, der fra hver sin vinkel undersøger nordisk kolonialismehistorie. Han er medlem af Det Unge Akademi, som er en uafhængig platform for unge, talentfulde forskere under Videnskabernes Selskab. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Mathias Danbolt Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser. Hør også Merete Nordentoft – der er professor i psykiatri ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor psykiske sygdomme er folkesygdomme, som vi skal holde op med at skamme os over, for det går ud over, hvor højt samfundet prioriterer behandlingen. * Merete Nordentoft er desuden overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun etablerede landets første behandlingstilbud til unge med psykoser, OPUS, og var med til at åbne Center for Selvmordsforebyggelse og er en af initiativtagerne til iPSYCH – en tværfaglig forskergruppe, som siden 2012 har modtaget mere end 240 mio. kr. fra Lundbeck Fonden til forskning i årsagerne til psykisk sygdom. Siden starten har gruppen publiceret over 200 videnskabelige artikler.  Merete Nordentoft har modtaget en lang række priser og udmærkelser for sin forskning og er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Merete Nordentoft Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra?  Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan nanoteknologi kan bruges til fx at skabe kemiske forbindelser, der før var umulige, og hvordan 2-årige tænker som forskere, når de sorterer legetøj eller sko.  * IDUN er det korte navn for ’Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics’, som er det grundforskningscenter, som Anja Boisen leder. Her arbejder de på at udvikle beholdere på få mikrometer til oral medicinering, altså bittesmå værktøjskasser med indvendige rum til medicin, som patienten sluger. Se hvordan her: https://youtu.be/aagyg1AGaFc Anja Boisen er medlem af Videnskabernes Selskab og modtager af en række priser for sin forskning, blandt andet Villum Kann Rasmussen-prisen og EliteForsk-prisen. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Anja Boisen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på, næste gang den dukker op.  Hør også Lone Simonsen – der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter PandemiX – forklare, hvordan en gammel, japansk model for sprogudvikling blev nøglen til at opdage COVID-19’s superspreder-egenskaber. En indsigt, der lukkede arbejdspladser, skoler, koncertsale og alles hverdag ned, men også bremsede pandemien.  * PandemiX, der formelt hedder ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures’, har i 2022 fået status af grundforskningscenter efter en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere om Lone Simonsens arbejde i hendes bog ’Hvordan forudsiger vi fremtidens pandemier?’ (Informations Forlag, 2022).  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Lone Simonsen Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring. Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Eske Willerslev  Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen   En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/ Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22 Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu?  Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/ Se masser af nørderi til alle aldre på  https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22 Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.