Podcasts by Category

GIFT I TV

GIFT I TV

Damn Podcast

GIFT I TV er din go-to podcast om "Gift ved første blik" på DR 1 - men i foråret 2026 tager vi lige en dans med Hotel Romantik! 

Modsat alle de andre podcasts om programmet skruer vi helt op for den analyserende kommentatorboks og nørder, undrer os over det hele og krummer tær sammen med dig når de 5 par møder hinanden, bliver uvenner, tager på bryllupsrejse og når det bliver bizart, tåkrummende, akavet og måske helt igennem romantisk og Disney-agtigt. 

DIne værter er Freia Marie Sands og Martin Martensen-Larsen hhv. sprudlende journalist og tør jurist. Martin laver også noget kunst. 

Ja, vi drikker lidt alkohol undervejs - og vi bander og disser og elsker GVFB helt forfærdeligt. 

Har du kommentarer til programmet eller vil du bare lige komme med din egen analyse? Er du tidligere deltager og vil være gæstevært med alt din insiderviden? Skriv til os! På IG: @giftitv_podcast 
Vi vil rigtig gerne høre fra jer allesammen!

81 - S5: EP6 - What in the Bubbi is going on?!
0:00 / 0:00
1x
  • 81 - S5: EP6 - What in the Bubbi is going on?!

    Freia er tilbage! Men nok om hende. For der er folk, der skal flytte sammen og det er seriøus.

    Line har ryddet en hylde til Jesper. Hele 40 × 60 centimeter. Stort. Til gengæld er der ingen opvaskemaskine, så han kan frit vælge, om han vil vaske op eller tørre af. Til gengæld smelter vi over Line og Max. Det er freaking cute! 

    Christina og Frederik leger kærester. Men I skal egentlig lege at I er gift.. Anyhow.. Frederik åbner op, Christina siger, at alt er åbent og den sætning er god på en campingplads i Harzen i industriferien, knap så fed i et forhold. 

    And what in the biospand is going on in Randers. For i Randers dukker Michael og Bubbi uanmeldt op til fødselsdag, og Michael giver værtinden sit Dior-armbånd direkte fra håndleddet. Senere er der fest, servering og vi får et meget presserende behov for at ringe til den rigtige psykolog. Please ring til Bønne, Bubbi. 

    Og hos Markus og Cecilie flytter der både kommode og et fjernsyn på størrelse med en mindre biograf ind. De får også talt om deres usikkerheder på en måde, der faktisk er ret fin. Men så afslører Markus, at hans træner åbenbart kan følge med i nattens aktivitet via pulsuret. Undskyld, HVORFOR? 

    Vi trækker også en quizvinder op af en meget fin frysepose og stiller et nyt spørgsmål. Denne gang er præmien totalt vanvittig. Mere vanvittig end de forrige.

    Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen
    Optagelse, klip og mix: Freia Sands 

    Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast.
    Vi vil herregerne høre fra dig.

    Thu, 01 Oct 2026
  • 80 - S5: EP5 - Jesper, du skal sige nej til den hat

    Freia er væk for en stund, de pløkker bleger jo ikke sig selv i Dubai, så vi har hevet Grazielle ind som vikar. Kommunikationsdame, filmmanusforfatter og kæmpe fan af Gift ved første blik. 

    Vi er stadig på bryllupsrejse i hver sin del af Europa. Nogen har det varmt, andre har det mere frossent. 

    I Dublin bliver en glemt jakke til en tilbagevendende joke, og en parøvelse får temperaturen til at falde til minus. Men hvad fanden skal man stille op, når ens kærlighedssprog er tavshed? Det er noget værre bæ.

    Til gengæld går det strygende på Sicilien hvor instawife & hubby har det lykkeligt, så længe Jesper siger ja til Lines planer.

    Og i Madrid er der far, mor, børn og skineskærerdate når Markus og Cecilie taler fremtiden helt op i hårgrænsen. Tag det lugnt, som de siger i Malmø. Eller bare bas ned, som vi siger på Frederiksberg. I skal ik ned i Babysam lige med det samme. 

    Nå ja.. Michael og Bubbi.. Ej men.. 

    Alt i alt 4 sindsyge bryllupsrejser, og så har vi tilmed lavet om i quizzen. 

    Dine værter er Grazielle Aaholm og Martin Martensen-Larsen
    Optagelse, klip og mix: Freia Sands 

    Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast.
    Vi vil herregerne høre fra dig.

    Thu, 24 Sep 2026
  • 79 - S5: EP4 - Can I have the cock, please?

    Bryllupperne er overstået, og nu kan vi endelig komme ind til det, Martin har ventet på: konfliktkødet.

    I denne uge drager parrene på bryllupsrejse, og vi kommer vidt omkring: fra franske hotdogs, flæskesteg og fuglepanik til østers i lufthavnen, fælles familiekalendere og et ægteskab, der allerede er ved at udvikle sig til en fælles Instagram-profil?!

    Vi diskuterer også, hvorfor DR tilsyneladende sender alle med højdeskræk direkte op i højderne, om “Can I have the cock?” er en brugbar sætning og hvor hurtigt, man egentlig må begynde at tale om fælles børn med et menneske, man mødte for fire dage siden.

    Freia fortæller desuden om dengang en tudse overtog hendes badeværelse, Martin uddeler endnu en absurd fan-præmie, og vi justerer selvfølgelig procenterne på alle fire par.

    Velkommen til bryllupsrejsen. Alt er romantisk. Lidt for romantisk.

    Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen
    Optagelse, klip og mix: Freia Sands 

    Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast.
    Vi vil herregerne høre fra dig.

    Thu, 17 Sep 2026
  • 78 - S5: EP3 - Det' ik love

    Vi møder sæsonens sidste 2 par med DisneyLÅVE i øjnene og Freia er tilbage i sit vaniljefarvede kærlighedsparadis, mens Martin igen deler procenter ud fra podcastens mørkeste afkrog. Men er 4  Hornsleth 4 for meget? Og hvordan kan man føde 9 børn uden at få en medalje? Kan man sove med sin mor uden at hejse et red flag og hvem er Seed?! Det ormer vi os igennem og taler selvfølgelig også om en pikant åbningsscene i sæsonen og hvorvidt slimhinder kan sammenlignes med køleskabe og internetforbindelser. 

    Og så vender Danmarks mest fejlbehæftede quiz tilbage. Denne gang med et spørgsmål, som Martin påstår er korrekt.

    Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen
    Optagelse, klip og mix: Freia Sands 

    Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast.
    Vi vil herregerne høre fra dig.

    Thu, 10 Sep 2026
  • 77 - S5: EP2 - Vino, det skal dø nu!

    Martin er stadig lettere traumatiseret over det klip, Freia lagde på Instagram. Men hey. Det var ligeså traumatiserende at være tredje hjul i. Nå men.
    Vi er for alvor i gang med Gift ved første blik, og to nye par skal under lup: 

    Torben-Bubbi og Michael ligner på papiret et ret oplagt match. De har overraskende meget til fælles, måske faktisk lidt for meget. Der er sen coming out, store vægttab, ekstrem orden i hjemmet og en meget modig fortolkning af Løvernes Konge. Martin er optimistisk. Freia er betydeligt mere bekymret – især på grund af puderne.

    Og så møder Line og Jesper hinanden. To ambitiøse Frederiksberg-mennesker med jakkesætbonding, karrierer og tilsyneladende masser af kemi. Men kan man antage sig til et godt ægteskab? Og hvad sker der, når et kontrolmenneske møder en mand med barn, psycho antal køleskabsmagneter og højt humør?

    Vi taler også om bryllupssange, deodorantmisbrug, ordet “vino”, råsnaveri, Martins meget optimistiske procenter wtf?!

    Og så lancerer vi noget så eksklusivt som en vaskeægte Gift i TV-quiz med præmier.

    Dine værter er Freia Sands og Martin Martensen-Larsen
    Optagelse, klip og mix: Freia Sands 

    Vil du skælde os ud, heppe eller spørge.. Skriv til vores instagram på @giftitv_podcast. Vi vil herregerne høre fra dig. 

    Thu, 03 Sep 2026
Show More Episodes