Podcasts by Category
Hva så?! forklarer alt

Hver ONSDAG udkommer “Hva så?! forklarer alt”, hvor jeg, som titlen antyder har kastet mig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad. Podcasten kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
- 139 - Hva så?! forklarer alt - Verden efter Tenochtitlán
Afsnit 131 Tenochtitlán faldt i 1521. Men hvad skete der dagen efter? Byens indbyggere, deres sprog og deres måde at leve på forsvandt jo ikke, bare fordi Cortés havde vundet. Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, er tilbage. Vi begynder med de mesoamerikanske folk, der havde hjulpet spanierne med at indtage byen. Hvad troede de selv, at de havde vundet? Og hvordan fik Cortés overhovedet etableret et styre, når spanierne stadig var så få? Vi snakker om munkene, der byggede kirker på og af de gamle templer, og om hvorfor det ikke nødvendigvis betød, at folk holdt op med at dyrke deres egne traditioner. Vi taler om de sprog og skikke, der stadig lever i Mexico i dag, og om hvor meget af den verden, der fandtes før spaniernes ankomst, der egentlig overlevede. Og så vender vi spørgsmålet om, hvem der »opdagede« hvem, da spanierne kom til et sted, hvor mennesker allerede havde boet i tusinder af år. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 23 Sep 2026 - 31min - 138 - Hva så?! forklarer alt - Den falske honning
Afsnit 130 Honning er et produkt, vi har spist i flere tusinde år. Vi ved, hvor det kommer fra, hvordan det bliver lavet, og hvordan det skal smage. Eller det tror vi i hvert fald. I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, der forklarer, hvordan man kan fremstille falsk honning, som både ligner og smager fuldstændig som den ægte vare. Det er faktisk så enkelt, at man næsten kan gøre det derhjemme og hvis forfalskningen er lavet ordentligt, kan selv kemiske analyser have svært ved at afsløre den. Vi går helt ned i honningens forskellige sukkertyper og ser på, hvorfor man kan blive nødt til at adskille dem og måle forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 for måske at opdage, om honningen nogensinde har været i nærheden af en bi. Problemet er blevet så stort, at mesterskabet i honning i 2025 blev aflyst, fordi man ikke længere kunne være sikker på, hvad der var ægte. Så hvordan laver man falsk honning? Og hvad gør vi, når hverken vores sanser eller videnskaben med sikkerhed kan fortælle os, hvad vi står med? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 16 Sep 2026 - 31min - 137 - Hva så?! forklarer alt - Når antibiotika holder op med at virke
Afsnit 129 Dette er anden del af vores snak om penicillin og antibiotika. Jeg har igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. I første del snakkede vi om opdagelsen af penicillin og det store skifte, der skete, da infektioner, som tidligere kunne koste mennesker livet, pludselig kunne behandles. Denne gang fortsætter vi med vaccinerne, kirurgien og hospitalernes udvikling. Vi snakker om, hvordan bedøvelse gav kirurgerne tid til at foretage langt mere komplicerede operationer, hvordan verdenskrigene satte fart på blandt andet plastikkirurgi og blodtransfusioner, og hvordan hospitalet blev samlet med laboratoriet til det system, vi kender i dag. Men medicinens succes skabte også en ny forventning: Hvis noget er galt, må lægen kunne gøre noget ved det. Samtidig risikerer et af medicinens største gennembrud at miste sin virkning. Bakterierne tilpasser sig vores antibiotika, og allerede i 1945 advarede Alexander Fleming om resistens. Vi snakker om, hvordan resistens opstår, hvilken rolle vores brug af antibiotika spiller, og om vi kan ende i en fremtid, hvor en lungebetændelse, en operation eller en rift fra en rosenbusk igen kan blive farlig. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk
Wed, 9 Sep 2026 - 28min - 136 - Hva så?! forklarer alt - Da penicillinen ændrede medicinen
Afsnit 128 Dette er første del af to afsnit om penicillin og antibiotika. Jeg har besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion, til en snak om en af de opdagelser, der for alvor ændrede medicinen. Omkring år 1900 var lægerne blevet langt bedre til at forstå, hvad der gjorde os syge. Men fik man lungebetændelse, blodforgiftning eller en alvorlig infektion, var der stadig ikke meget, de kunne stille op. Hospitalet kunne lindre og pleje, men ikke nødvendigvis gøre én rask. Det ændrede sig med penicillinen. Vi snakker om Alexander Flemings berømte petriskål, muggen, der slog bakterier ihjel, og det lange arbejde, der fulgte, før opdagelsen kunne blive til egentlig medicin. Vi hører også om den første patient, der fik penicillin: Behandlingen virkede, men lægerne havde kun nok til én dosis, og infektionen vendte derfor tilbage. Anden Verdenskrig satte for alvor gang i masseproduktionen, og sygdomme, der før kunne være en dødsdom, kunne pludselig behandles. Vi snakker om, hvordan antibiotika ændrede hospitalerne, lægernes rolle og vores forventninger til, hvad man egentlig behøver at dø af. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk
Wed, 2 Sep 2026 - 28min - 135 - Hva så?! forklarer alt - Erobringen af aztekerriget
Afsnit 127 Jeg har besøg af Jesper Nielsen, der er lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, til en snak om den spanske erobring af aztekerriget. Vi begynder i 1519, da Hernán Cortés og hans mænd går i land ved Mexicos kyst. Længe før spanierne når frem til hovedstaden Tenochtitlan, har aztekiske spioner allerede undersøgt, hvor mange de er, hvilke våben de har med, og hvad det egentlig er for nogle fremmede mennesker, der er dukket op. En afgørende person i historien er Malintzin. Hun var ikke azteker, men en nahua-kvinde fra området ved den Mexicanske Golf, som blev solgt eller bortført ind i slaveri og senere endte som Cortés’ tolk og mellemled til den mesoamerikanske verden. I mange år blev hun fremstillet som en kulturel forræder, men nyere forskning har givet et mere nuanceret billede af hendes muligheder, motiver og rolle i erobringen. Vi snakker også om Moctezumas første møde med spanierne, årene hvor Cortés opholdt sig i Tenochtitlan, og den skæbnesvangre aften, hvor forholdet udviklede sig til åben krig. Hvad ved vi egentlig om Moctezumas omstridte død? Og hvor tæt var mexicaerne på at drive spanierne ud, før Cortés og hans allierede vendte tilbage? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 26 Aug 2026 - 30min - 134 - Hva så?! forklarer alt - Allergiens historie
Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau? I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma. De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener. Afsnit 126 Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi.
Wed, 19 Aug 2026 - 29min - 133 - Hva så?! forklarer alt - Ritonavir-mysteriet
Afsnit 125 I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, og sammen skal vi forsøge at løse et mysterium. I 1990'erne kom HIV-lægemidlet ritonavir på markedet og blev en vigtig del af behandlingen af HIV. Men så begyndte der at ske noget mærkeligt. Noget var anderledes, medicinen opførte sig ikke længere, som den skulle, og pludselig stod man med et problem, man ikke umiddelbart kunne forklare. Så hvad var der sket? Vi følger historien fra de første tegn på, at noget var galt, gennem undersøgelserne og de forskellige forklaringer, man arbejdede med undervejs. Hvad vidste man på det tidspunkt? Hvad ledte man efter? Og hvordan finder man overhovedet fejlen, når et lægemiddel, man troede man kendte, pludselig ikke opfører sig som forventet? Undervejs bliver vi klogere på krystallisering, og på hvorfor krystaller ikke bare er diamanter, salt og ting, man stiller i vindueskarmen, men noget vi møder konstant i vores hverdag – også steder, hvor man måske ikke lige tænker over det. Og så prøver vi selvfølgelig at finde ud af, hvad der egentlig skete med ritonavir. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 12 Aug 2026 - 28min - 132 - Hva så?! forklarer alt - Solformørkelsen over Danmark
Afsnit 124 I dagens afsnit har jeg igen besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Den 12. august 2026 kan vi opleve en stor delvis solformørkelse i Danmark, hvor mere end 85 procent af Solen bliver dækket. Derfor dykker vi ned i et af himlens mest fascinerende fænomener. Vi snakker om hvorfor Månen, der er omkring 400 gange mindre end Solen, alligevel kan dække den næsten perfekt set fra Jorden. Hvorfor bliver himlen mørkere? Hvorfor ændrer dyrene adfærd? Og hvorfor rejser mennesker verden rundt for at opleve få minutters mørke midt på dagen? Vi kommer også omkring en af videnskabshistoriens mest berømte observationer, hvor en solformørkelse var med til at bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori og ændrede vores forståelse af universet. Og hvis du selv vil opleve solformørkelsen, snakker vi selvfølgelig også om, hvordan du gør det bedst og vigtigst af alt: hvordan du gør det sikkert. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 5 Aug 2026 - 28min - 131 - Hva så?! forklarer alt - Tabbys Stjerne
Afsnit 123 I dagens afsnit har jeg besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Det her er næsten en true crime-historie... om en stjerne. For da astronomer begyndte at observere Tabbys Stjerne, opdagede de noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Stjernens lys opførte sig helt anderledes end de hundredtusindvis af andre stjerner, vi har målt på, og ingen kunne umiddelbart forklare hvorfor. Vi snakker om, hvordan astronomer normalt finder planeter og undersøger stjerner, hvorfor Tabbys Stjerne skilte sig så markant ud, og hvordan mysteriet satte gang i et væld af teorier. Nogle var jordnære. Andre var... noget større. Var der en naturlig forklaring? Havde astronomerne overset noget? Eller var det virkelig et af de mest usædvanlige objekter, vi nogensinde havde observeret? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 29 Jul 2026 - 29min - 130 - Hva så?! forklarer alt - Da bakterier fik skylden
Afsnit 122 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, læge og museumsdirektør på Medicinsk Museion. Denne gang er vi nået til Louis Pasteur, Robert Koch og den opdagelse, der for alvor ændrede moderne medicin: bakterierne. Vi snakker om germ theory, hvordan man fandt ud af, at usynlige mikroorganismer er overalt omkring os, og hvorfor den erkendelse revolutionerede alt fra kirurgi til vores generelle forståelse af sygdom. Det leder os videre til en snak om dyreforsøg. Mange af de afgørende opdagelser blev kun mulige gennem forsøg på dyr, og derfor diskuterer vi også den svære afvejning mellem lidelse og fremskridt. Hvor meget skade er vi villige til at acceptere, hvis gevinsten er millioner af menneskeliv? Vi vender også Louis Pasteurs næsten mytiske status. Hans enorme indflydelse på medicinen, hans eget institut, det spektakulære gravkammer og hvordan han nærmest blev en videnskabelig superstjerne. Og måske er det i virkeligheden meget passende, at manden, som var med til at forandre moderne medicin, i dag for de fleste er ham, der lagde navn til pasteurisering. Hvis du vil vide mere om Medicinsk Museion, kan du læse mere her: https://www.museion.ku.dk/ Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 22 Jul 2026 - 29min - 129 - Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Historien om historien
Afsnit 121 Dette er andet og sidste afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som kan ses i biograferne fra den 16. juli. I dagens afsnit har jeg igen besøg af Marcel Lech, ph.d. i klassisk græsk ved Københavns Universitet og tidligere lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Denne gang træder vi et skridt tilbage fra selve fortællingen og ser på Odysseen i en større sammenhæng. Hvordan blev den egentlig til? Hvordan kunne en næsten 3.000 år gammel fortælling overleve i generationer, længe før den blev skrevet ned? Og hvorfor mener forskere, at den version vi kender i dag sandsynligvis er én ud af mange fortællinger, som er blevet fortalt, sunget og forfinet gennem århundreder? Vi snakker også om gentagelsernes rolle i Odysseen, både som et litterært greb og som en måde at huske historien på. Vi kommer omkring det græske begreb xenia, gæstfrihedens uskrevne regler, og hvordan myter ikke kun skulle underholde, men også lære mennesker hvordan man burde opføre sig. Til sidst vender vi hjemkomsten. For Odysseus' største udfordring er måske slet ikke rejsen, men spørgsmålet om hvem han er, når den er slut. Kan man vende hjem efter 20 år og være den samme? Eller er både mennesket og hjemmet forandret for altid? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 15 Jul 2026 - 28min - 128 - Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Myten om Odysseus
Afsnit 120 Dette er første af to afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som får premiere i biograferne den 16. juli. I dagens afsnit har jeg besøg af Marcel Lech, PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vi dykker ned i en af de fortællinger, der har præget den vestlige kultur i næsten 3.000 år. Marcel tager os igennem Odysseen fra begyndelsen, og vi følger Odysseus' lange rejse hjem efter Den Trojanske Krig. Vi snakker om Penelope, bejlerne der forsøger at overtage kongemagten, og et kongerige der langsomt er ved at gå i opløsning, mens dets konge er strandet langt hjemmefra. Derfra følger vi Odysseus' møder med guder, monstre og de mange prøvelser, der står mellem ham og hjemkomsten. Men vi snakker også om fortællinger i en bredere forstand. For hvad betyder det egentlig at have en fortælling om sig selv? Hvorfor bliver Odysseus nødt til selv at fortælle sin historie? Og hvorfor kan en næsten 3.000 år gammel fortælling stadig sige noget om os i dag? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 8 Jul 2026 - 27min - 127 - Hva så?! forklarer alt - Aztekerne: Rags to riches
Afsnit 119 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang følger vi aztekernes historie fra begyndelsen. Ifølge deres egen fortælling var de et omvandrende folk, indtil en guddommelig profeti førte dem til stedet, hvor de skulle grundlægge Tenochtitlan. Tegnet var en ørn på en kaktus – et symbol der stadig lever videre på Mexicos flag. Vi snakker om aztekernes egen fortælling om hvordan de gik fra at være et forvist folk, der levede af slanger og kryb, til at opbygge en af datidens største og mest imponerende byer. Derudover dykker vi ned i hverdagen i Tenochtitlan. Vi snakker om de flydende marker, som stadig findes den dag i dag, om kakaobønner som betalingsmiddel, og om hvordan en storby med hundredtusindvis af indbyggere fungerede i praksis. Vi kommer også omkring hvordan arkæologer stadig finder rester af den gamle aztekiske hovedstad under nutidens Mexico City, og hvorfor spaniernes ankomst kom til at ændre Mesoamerika for altid. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 1 Jul 2026 - 31min - 126 - Hva så?! forklarer alt - Da blodet kom i omløb
Afsnit 118 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter historien om medicinens udvikling og er denne gang nået til en periode, hvor synet på menneskekroppen er under voldsom forandring. Den sorte død har rystet Europa, gamle sandheder bliver udfordret, og nye idéer begynder at vinde frem. Vi følger den engelske læge William Harvey og hans mangeårige kamp for at bevise noget, som i dag lyder indlysende: at blodet cirkulerer rundt i kroppen. En idé der mødte massiv modstand, men som langsomt ændrede vores forståelse af mennesket og lagde fundamentet for moderne medicin. Vi snakker også om hvordan tidens filosofi og verdenssyn påvirkede lægevidenskaben. For i takt med at verden blev mere mekanisk i sin forståelse af naturen, begyndte læger også at se kroppen som et system der kunne undersøges, forstås og forklares. Vi er stadig langt fra antibiotika, kemobehandling og hovedpinepiller, men vi begynder for alvor at kunne forklare hvad der foregår inde i kroppen, og det viser sig at blive et afgørende skridt på vejen mod den medicin vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk
Wed, 24 Jun 2026 - 29min - 125 - Hva så?! forklarer alt - Menneskeofringer i Mesoamerika
Afsnit 117 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang dykker vi ned i et af de emner, som de fleste forbinder med Mesoamerika: menneskeofringer. Vi snakker om hvorfor menneskeofringer fylder så meget i vores forestilling om mayaerne og aztekerne, hvor det billede egentlig kommer fra, og om vi måske nogle gange har overset resten af deres kultur til fordel for de mest spektakulære historier. Vi snakker selvfølgelig også om selve menneskeofringerne. Hvorfor man udførte dem, hvilken funktion de havde i samfundet, hvem der blev ofret, og hvordan ritualerne helt praktisk foregik. Vi kommer blandt andet ind på de præster, der stod for ceremonierne, og hvorfor de ofte blev beskrevet som både frygtindgydende og mystiske. Derudover bevæger vi os uden for templerne og ser på den større mesoamerikanske verden. Var der kontakt mellem mayaerne og de folk, der boede længere mod nord i det nuværende USA? Og hvorfor ser vi så lidt kontakt mellem civilisationerne i Mesoamerika og dem i Sydamerika? Til sidst snakker vi om mayabyerne selv. Var de omgivet af den tætte regnskov, vi forbinder med dem i dag, eller så landskabet helt anderledes ud dengang byerne var på deres højeste? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 17 Jun 2026 - 31min - 124 - Hva så?! forklarer alt - Børn, skærme og den digitale skov
Afsnit 116 Dette afsnit er lavet i samarbejde med Meta. I dagens afsnit har jeg besøg af Stine Liv Johansen, lektor ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende forskere i børn, medier og digital dannelse. Vi tager udgangspunkt i et spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv: Hvor farlig er den digitale verden egentlig? Vi snakker om børn og sociale medier, om Roblox, TikTok, algoritmer, skærmtid og alle de bekymringer der følger med, når børn færdes på internettet. Men vi snakker også om hvorfor debatten nogle gange bliver mere præget af frygt end af fakta, og hvordan hver generation tilsyneladende har haft sit eget medie, som blev beskyldt for at ødelægge ungdommen. Derudover dykker vi ned i forskningen omkring trivsel, sociale medier og digital adfærd. Hvad ved vi egentlig? Hvor meget skyldes sociale medier, og hvor meget skyldes forhold som familie, skole og fællesskaber? Og hvordan hjælper man bedst børn med at navigere i en digital verden uden enten at overbeskytte dem eller lade dem klare det hele selv? Det bliver også en snak om techgiganternes ansvar, forældrenes ansvar og om hvorfor digital dannelse måske i virkeligheden bare er en naturlig del af det at være menneske i 2026. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 10 Jun 2026 - 28min - 123 - Hva så?! forklarer alt - Da pesten ramte Europa
Afsnit 115 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter serien om medicinens historie og er denne gang nået til pesten, middelalderen og den lange vej frem mod renæssancen. Vi snakker om pestens indtog i Europa, hvordan man forsøgte at forstå og behandle sygdommen, og om de ikoniske fuglemasker, som pestlægerne bar. Hjalp de egentlig, eller var de mest et symbol på datidens forståelse af sygdom? Derudover følger vi udviklingen frem mod renæssancen og opgøret med århundreders bogviden. For hvad sker der, når det der står i bøgerne ikke stemmer overens med det man ser foran sig på et rigtigt menneske? Vi kommer blandt andet ind på de første offentlige obduktioner og de forelæsninger, hvor læger begyndte at lære af kroppen selv frem for autoriteterne. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk
Wed, 3 Jun 2026 - 29min - 122 - Hva så?! forklarer alt - Popcorn, majs og guder i Mesoamerika
Afsnit 114 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi fortsætter rejsen gennem Mesoamerika, men denne gang handler det om guderne. Vi snakker om deres panteon, hvor religiøse de egentlig var, og hvordan deres religion adskiller sig fra de Abraham-troer vi er så vant til i dag. For hvor vi ofte tænker religion som noget man tror på, så var religion i Mesoamerika i høj grad noget man gjorde. Vi snakker om deres fortællinger, deres guder og hvordan vi overhovedet ved noget om dem i dag. Hvor kommer kilderne fra, og hvad kan vi stole på? Derudover kommer vi ind på hvorfor de havde guder for nærmest alting, hvorfor bjerge kunne opfattes som levende, og om det virkelig kan passe at man både spiste popcorn og have en majs-gud. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 27 May 2026 - 28min - 121 - Hva så?! forklarer alt - Medicinen i den mørke middelalder
Afsnit 113 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi er nået til den mørke middelalder og til en periode hvor medicinen tog et kæmpe dyk. Vi snakker om hvorfor man ikke byggede videre på den viden man allerede havde fra antikken, og hvordan religion, tro og idéen om sjælen kom til at fylde mere end selve kroppen og sygdommen. Vi snakker også om hvad folk egentlig døde af i middelalderen, hvordan forholdet til døden så ud, og hvad det gjorde ved samfundet at medicin i høj grad blev noget religiøst. Derudover kommer vi ind på hvorfor vi i dag kan takke Mellemøsten for at meget af den medicinske viden overlevede og senere fandt tilbage til Europa. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk
Wed, 20 May 2026 - 29min - 120 - Hva så?! forklarer alt - Hvorfor får vi allergi?
Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Foråret er her. Solen skinner. Men for mange betyder det også røde øjne, løbende næse og en krop, der føles, som om den er i konstant modvind. I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt dykker Christian Fuhlendorff ned i pollenallergi sammen med June Kehlet Marthin, som er børnelæge og Ph.d. Med hende ved mikrofonen bliver vi klogere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når noget så almindeligt som pollen får immunforsvaret til at overreagere, og hvordan man genkender symptomerne. Vi taler også om konsekvenserne: børn der må sidde over til sport, løbeture der bliver droppet, og familier der må ændre planer, når pollentallet er højt. For pollenallergi handler ikke kun om symptomer, det handler om livskvalitet. Afsnittet gennemgår de forskellige måder at håndtere allergi på i en balanceret form: At undgå det, man ikke kan tåle, symptombehandling og allergivaccination. Pointen er ikke én løsning, men at der findes muligheder, og at man ikke behøver acceptere at have det dårligt. Undervejs peger vi også på appen Klarify og sitet Pollentjek.dk som værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, få overblik over sine symptomer og finde mere viden. Tag det alvorligt. Der er hjælp at hente.
Wed, 13 May 2026 - 28min - 119 - Hva så?! forklarer alt - Mayaernes verden
Afsnit 111 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi dykker ned i mayaerne og deres samfund. De første storbyer med tusindvis af mennesker, og hvordan de overhovedet kunne opstå og fungere. Vi snakker om deres skriftsystem, som kan ligne piktogrammer, men i virkeligheden er opbygget mere som et stavelsessystem, og om deres imponerende byggestil, især når man tager deres redskaber i betragtning. Derudover kommer vi ind på deres fascination af nattehimlen, deres arbejde med stjernekonstellationer, kalendere og matematik, og hvad det fortæller os om deres forståelse af verden. Vi runder også koloniseringens konsekvenser for området og hvad det betød for den kultur vi i dag forsøger at forstå. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 6 May 2026 - 32min - 118 - Hva så?! forklarer alt - Galen og medicinen i det gamle Rom
Afsnit 110 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter vores serie om medicinhistorien og er denne gang nået til det gamle Rom og Galen, en af de mest indflydelsesrige læger nogensinde. Vi snakker om de hippokratiske idéer og hvordan de blev videreført, om de fire kropsvæsker og rationalet bag dem, og om behandlingsformer som blodladning og andre måder man forsøgte at skabe balance i kroppen på. Vi kommer også ind på hvorfor man ikke åbnede døde mennesker, og hvordan Galen i stedet dissekerede dyr for at forstå den menneskelige anatomi, og hvordan meget af den viden stadig har haft betydning helt op til i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk
Wed, 29 Apr 2026 - 28min - 117 - Hva så?! forklarer alt - Olmekerne og de mystiske kæmpehoveder
Afsnit 109 I dagens afsnit har jeg besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi bevæger os over i en helt anden del af verden og dykker ned i de tidligste civilisationer i Mesoamerika med fokus på olmekerne i området omkring San Lorenzo. Vi snakker om hvordan mennesker overhovedet er kommet til det amerikanske kontinent, hvordan man kunne skabe civilisationer i et tropisk klima uden dyr som kvæg, heste og svin, og hvordan hverdagen har set ud i en af verdens tidligste kulturer. Derudover kommer vi ind på de enorme olmekerhoveder på op til 25 tons, hvorfor de blev lavet, og hvad de fortæller os om samfundet dengang. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 22 Apr 2026 - 30min - 116 - Hva så?! forklarer alt - Efterlivet i det gamle Egypten
Afsnit 108 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Tine Bagh, museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi afslutter vores rejse gennem det gamle Egypten med at dykke ned i efterlivet. Vi følger en farao fra det øjeblik han dør, gennem mumificeringen og videre ind i livet efter døden. Vi snakker om hvordan man mumificerede de døde, hvordan man håndterede og opbevarede de forskellige indvolde, og hvordan kroppen blev gjort klar til efterlivet med datidens løsninger og materialer. Derudover kommer vi ind på myterne, guderne og dødsbogen, og hvad man egentlig troede der ventede på den anden side. Vi runder også Egyptens fald og sætter punktum for hele vores tur gennem en af verdens ældste civilisationer. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 15 Apr 2026 - 27min - 115 - Hva så?! forklarer alt - Medicinens begyndelse
Afsnit 107 I dagens afsnit har jeg besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Det her er første del af en lille miniserie i Hva så?! forklarer alt om medicinhistorien. Vi starter i det gamle Grækenland med Hippokrates og hans banebrydende måde at tænke sygdom, sundhed og lægerollen på. Vi snakker om teorien om de fire kropsvæsker: gul galde, sort galde, blod og slim. Hvordan man mente kroppen fungerede ud fra dem, og hvordan læger forsøgte at behandle sygdom ved at skabe balance mellem væskerne. Ofte gennem samtale, observation og en helt anden tilgang til lægegerningen end den vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk
Wed, 8 Apr 2026 - 31min - 114 - Hva så?! forklarer alt - Faraoens verden
Afsnit 106 I dagens afsnit har vi igen besøg af Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi dykker ned i hverdagen som farao i det gamle Egypten. Hvordan fungerede magten? Hvad var kommandorækken, hvem bestemte i praksis? Og hvor meget havde faraoernes koner at skulle have sagt? Vi snakker også om skarabæernes betydning, interne magtkampe og bureaukratiet rundt om faraoerne. Hvorfor en byggeteknisk svipser gjorde, at vi i dag ved så meget om Tutankhamun og hvordan Ramses II og Donald Trump kan sammenlignes... Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 1 Apr 2026 - 26min - 113 - Hva så?! forklarer alt - Da kemi blev videnskab
Afsnit 105 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet. Vi er stadig i gang med kemiens historie, og denne gang handler det om overgangen fra alkymi til rigtig naturvidenskab. Vi snakker om flogistonteorien, om hvorfor man i lang tid troede at noget slap ud af ting, når de brændte, og om hvordan Antoine Lavoisier var med til at vende op og ned på det hele. Det bliver også en snak om massebevarelse, energibevarelse, om hvorfor de nye idéer ikke bare vinder fra den ene dag til den anden, og om hvordan kemi langsomt begynder at ligne den videnskab, vi kender i dag. Kort sagt er det her afsnittet, hvor vi for alvor nærmer os det periodiske system. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 25 Mar 2026 - 25min - 112 - Hva så?! forklarer alt – Hverdagen i det gamle Egypten
Afsnit 104 I dagens afsnit tager vi igen en tur tilbage til oldtidens Egypten sammen med ægyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket, Tine Bagh, der har ansvaret for den ægyptiske samling. Vi hopper i tidsmaskinen og lander midt i det gamle Egypten og finder ud af hvordan hverdagen egentlig ser ud for et helt almindeligt menneske. Vi snakker om livet langs Nilen og hvorfor flodens oversvømmelser gjorde Egypten til et af verdens mest frugtbare områder. Vi dykker ned i hvad folk spiste, hvordan man lavede brød og øl, hvilke erhverv man kunne have, og hvordan man organiserede samfundet med embedsmænd, håndværkere, fiskere og landmænd. Vi går ind i et gammelt, typisk egyptisk hjem og undersøger hvordan husene var bygget af soltørrede lersten, hvordan man sov på senge med nakkestøtter i stedet for puder, og hvordan man indrettede sig med ildsteder og åbne køkkener. Derudover snakker vi om hverdagsliv, dyr i byerne, musik, fortællinger, markeder og hvad almindelige mennesker egentlig kunne drømme om i et samfund, hvor meget gik i arv fra generation til generation. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 18 Mar 2026 - 29min - 111 - Hva så?! forklarer alt – Det periodiske system
Afsnit 103 I dagens afsnit har jeg igen besøg af professor i kemi ved Københavns Universitet, Thomas Just Sørensen. Vi er stadig i gang med kemiens historie, og i dag når vi til noget af det vigtigste overhovedet: det periodiske system. I Thomas’ egne ord er det det vigtigste i hele verden. Vi taler om opdagelsen af atomet, protonen og neutronen og om hvordan de grundlæggende byggesten i universet faldt på plads. Vi snakker om Niels Bohrs atommodel, hvorfor den egentlig er forkert, og hvorfor vi alligevel stadig bruger den til at forklare atomer i dag. Derudover taler vi om, hvorfor det periodiske system er så smukt et stykke videnskab, at det faktisk fortjener at stå ved siden af ting som Fibonacci-spiralen. Og så dykker vi ned i, hvorfor vi med ret stor sikkerhed kan sige, at det periodiske system ikke bare gælder her på Jorden, men i hele universet.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 11 Mar 2026 - 27min - 110 - Hva så?! forklarer alt – Lægerne i Mesopotamien
Afsnit 102 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet, og vi fortsætter ned i medicinen i det gamle Mesopotamien. Denne gang følger vi den konkrete læge Kisir-Aššur og bruger hans liv og tekster som springbræt til at forstå, hvordan lægegerningen blev ført videre fra far til søn og også kunne læres af børn fra bedre stillede familier. Vi taler om de faktiske praksisser: hvilket udstyr de brugte, hvad de skrev ned og hvorfor, og hvordan medicin, ritual og eksorcisme ikke var adskilte verdener. Hvorfor kunne det give mening at være klædt ud som fisk eller løve, når man skulle helbrede? Hvad var rollefordelingen mellem læge og healer? Vi kommer også omkring epidemier i Mesopotamien og ser på paralleller til vores egen tid. Dengang kunne et digt eller en besværgelse blive opfattet som nøglen til at undgå smitte, på samme måde som vi i nyere tid har søgt svar, forklaringer og kontrol midt i pandemier. Et afsnit om håndværk, tro, sygdom og om hvordan mennesker til alle tider har forsøgt at forstå og bekæmpe det, der truer dem.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 4 Mar 2026 - 28min - 109 - Hva så?! forklarer alt – Medicin i det gamle Mesopotamien
Afsnit 101 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet, og denne gang dykker vi ned i det, som Troels faktisk selv har forsket i, nemlig medicin i det gamle Mesopotamien. Hvordan stillede man en diagnose for 4000 år siden? Hvem havde adgang til behandling, og hvad bestod den egentlig af? Vi taler om forbindelsen mellem sygdom og guder, om ritualer, varsler og astrologi, og om hvordan planeternes placering kunne tolkes som tegn på dit helbred. Vi kommer også omkring de mere håndgribelige behandlinger, fra urter og salver til mere drastiske indgreb, og ja, også idéen om at blæse pulver op i urinrøret mod nyresten. Samtidig undersøger vi, hvor de faktisk ramte noget rigtigt. For midt i ritualer og varsler finder man observationer, systematik og en form for praksis, der ikke er helt ved siden af, når man tænker på den teknologi og viden, de havde til rådighed. Et afsnit om sygdom, tro, videnskab og om hvordan medicin engang var en blanding af præst, læge og astrolog i én og samme person. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 25 Feb 2026 - 30min - 108 - Hva så?! forklarer alt – Livet i Mesopotamien
Afsnit 100 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet, og denne gang dykker vi ned i hverdagslivet i Mesopotamien. Vi taler om byerne, særligt den gamle by Ur og den velbevarede ziggurat, og om de grave, der har givet os indblik i langdistancehandel, magt og konger i området. Samtalen kommer også omkring deres videnskab, deres astronomi og hvordan den hang tæt sammen med astrologi, og hvordan deres måde at forstå verden på adskiller sig fra vores i dag. Vi snakker om de hængende haver i Babylon og deres mulige eksistens, om deres overraskende moderne og detaljerede love, og om hvordan deres retssystem fungerede i praksis. Til sidst taler vi om de ødelæggelser, som ISIS har forårsaget i området, og om de breve, der er blevet fundet fra almindelige mennesker, som viser, at teenagere nok har været nogenlunde de samme til alle tider.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 18 Feb 2026 - 29min - 107 - Hva så?! forklarer alt – Mælkevejen
Afsnit 99 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Tina Ibsen, astrofysiker, videnskabsformidler, astrodronning og podcastvært på podcasten "Rumsnak", og denne gang handler det om vores egen galakse, Mælkevejen. Vi tager rumskibet og ser galaksen udefra. Den flade struktur, det lysende centrum og den enorme skala, som er svær at fatte, når man står her på Jorden. Vi taler om mørkt stof og hvilken rolle det spiller i Mælkevejen, og om hvordan James Webb-teleskopet med infrarødt lys har givet os ny viden om galaksens opbygning. Vi kommer også omkring Hubbles betydning for vores forståelse af universet, vores lokale gruppe af nærliggende galakser og det supermassive sorte hul i centrum af Mælkevejen, som heldigvis ikke er farligt. Vi runder også de galaktiske sammenstød, der venter langt ude i fremtiden, og hvorfor det heller ikke er noget, vi behøver at være nervøse for...
Wed, 11 Feb 2026 - 31min - 106 - Hva så?! forklarer alt – Skriftsproget i det gamle Egypten
Afsnit 98 I dagens afsnit har jeg besøg af Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør med ansvar for den egyptiske samling på Glyptoteket. Denne gang dykker vi ned i skriftsproget i det gamle Egypten. Vi taler om hieroglyffer, det mellemegyptiske sprog og hieratisk skrift, og om hvor og hvorfor der blev skrevet. Hvem kunne læse og skrive, og hvad skrev man egentlig? Samtalen kommer omkring alt fra kongelister og religiøse tekster til kærestebreve, regnskaber over korn og små labels på krukker, der fortalte om indholdet. Vi snakker også om teksterne på templerne, om egypterne lavede stavefejl, hvilken retning hieroglyffer læses i, og hvorfor det måske er et af de mest æstetisk bevidste skriftsprog, der nogensinde har eksisteret.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 4 Feb 2026 - 28min - 105 - Hva så?! forklarer alt – Kemien i dine lommer og ører
Afsnit 97 I dagens afsnit er professor i kemi ved Københavns Universitet, Thomas Just Sørensen, tilbage, og denne gang handler det om, hvad vi faktisk bruger de sjældne jordarter til. Fra de bittesmå neodymmagneter i dine høretelefoner, over vindmøller og elbiler, til avanceret kræftbehandling og MR-scanninger. Vi taler om de kemiske egenskaber, der gør de sjældne jordarter helt uerstattelige, og om hvorfor de både er svære at udvinde, dyre at raffinere og samtidig helt afgørende for vores moderne liv. Samtalen handler også om, hvor langt tilbage vi som civilisation ville blive kastet, hvis vi pludselig stoppede med at bruge dem. Et afsnit om kemiens rolle i vores hverdag, i den grønne omstilling og i både mikro- og makroøkonomi.
Wed, 28 Jan 2026 - 27min - 104 - Hva så?! forklarer alt – Planet 9
Afsnit 96 I dagens afsnit er Tina Ibsen tilbage. Tina er astrofysiker og videnskabsformidler, og sammen dykker vi denne gang ned i mysteriet om Planet 9. Ikke Pluto, men den hypotetiske planet, som måske gemmer sig langt ude i udkanten af vores solsystem. Vi taler om, hvor idéen om Planet 9 kommer fra, og hvorfor forskere mener, at nogle objekters mærkelige baner i Kuiperbæltet kan pege på, at noget stort trækker i dem. Samtalen handler også om sandsynligheden for, at planeten faktisk findes, og hvad man konkret gør forskningsmæssigt for at forsøge at finde den. Og hvis det ikke er en planet, hvad kan det så være. Et lille sort hul, mørkt stof, eller er det vores matematik og forståelse af tyngdekraften, der mangler noget, ligesom da Newtons love engang måtte suppleres. Et afsnit om jagten på noget, vi endnu ikke kan se, men som måske alligevel er der. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 21 Jan 2026 - 27min - 103 - Hva så?! forklarer alt – De første pyramider
Afsnit 95 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør med ansvar for den egyptiske samling på Glyptoteket. Denne gang handler det om pyramiderne og alt det arbejde, der lå bag dem. Vi taler om, hvordan egypterne byggede dem, og hvilket enormt logistisk puslespil det var at få tusindvis af arbejdere til at hænge sammen over mange år. Hvordan fik man mad og vand til alle, hvordan transporterede man granit fra den anden side af Nilen, og hvilke redskaber havde man egentlig til rådighed. Vi snakker også om de første pyramider, hvorfor man overhovedet begyndte at bygge dem, og om de primært var mausoleer, templer eller noget helt tredje. Samtalen kommer omkring hieroglyffer, pyramiderne som symboler og det særlige ved, at de allerede i det gamle Egypten blev betragtet som levn fra en fortid, der lå langt tilbage i tiden.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 14 Jan 2026 - 27min - 102 - Hva så?! forklarer alt – Guder, bystater og Gilgamesh
Afsnit 94 I dagens afsnit er Troels Pank Arbøll tilbage, og denne gang handler det om religionerne i Mesopotamien. Vi taler om de tidlige guder, om den første samling af bystater og om, hvordan religion og magt hang tæt sammen. Samtalen kredser bl.a. om Gilgamesh og de myter, der opstod i området, og vi ser nærmere på, hvordan fortællinger som syndfloden, Noas ark og Moses meget sandsynligt enten er opstået her eller i hvert fald har hentet inspiration fra de mesopotamiske gudefortællinger. Et afsnit om myter, tro og hvordan nogle af verdens ældste historier stadig genlyder i dag. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 24 Dec 2025 - 30min - 101 - Hva så?! forklarer alt – Det tidlige Egypten
Afsnit 93 I dagens afsnit har jeg besøg af Tine Bagh, egyptolog og ph.d. i nærorientalsk arkæologi, som i dag er museumsinspektør med ansvar for den egyptiske samling på Glyptoteket. Vi bevæger os helt tilbage til det tidlige Egypten og taler om, hvordan menneskene samlede sig omkring Nilen på grund af dens frodighed. Samtalen handler om dyrene i området, om religion og tro, og om hvordan egypterne forstod verden og menneskets oprindelse. Vi spørger også, hvornår solguden Ra egentlig kommer i spil, og undervejs finder vi nogle overraskende ligheder mellem egyptiske guder og Power Rangers.
Wed, 17 Dec 2025 - 29min - 100 - Hva så?! forklarer alt – Asteroider og kometer
Afsnit 92 I dagens afsnit er Tina Ibsen tilbage, og denne gang dykker vi ned i asteroider og kometer. Vi taler om, hvad forskellen egentlig er på de to, hvor gamle de er, og om de kan betragtes som restmateriale fra dannelsen af vores klippeplaneter. Vi ser også på, hvad der foregår med 3I/Atlas, og om den stadig er lige så mystisk, som den først lød. Og så kommer vi selvfølgelig omkring det store spørgsmål: var det virkelig en komet, der gjorde det af med dinosaurerne, eller er historien mere kompliceret end som så? Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 10 Dec 2025 - 29min - 99 - Hva så?! forklarer alt - Uordnede proteiner
Afsnit 91 I dagens afsnit bygger vi videre på snakken om proteiner, men denne gang sammen med Johan Olsen. Johan er biolog med en ph.d. i proteinkrystallografi fra Københavns Universitet, og så kender du ham måske også fra Magtens Korridorer. Vi taler om uordnede proteiner og hvorfor de er så langt fra de klassiske modeller, vi normalt ser. De følger ingen regler, skifter form hele tiden og opfører sig kaotiskt i kroppen. Det kaos kan føre til sygdomme, men måske er det også dér, vi finder nogle af de vigtigste nøgler til at forstå, hvordan celler fungerer. Samtalen handler om forskning, om at jagte molekyler der nægter at stå stille og om hvorfor netop det gør dem så spændende. Afsnittet er lavet i samarbejde med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation. Du kan finde mere information på #Science4EU og på http://research-and-innovation.ec.europa.eu Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 3 Dec 2025 - 27min - 98 - Hva så?! forklarer alt - Proteiner og Parkinsons
Afsnit 90 I dagens afsnit har jeg besøg af Estella Newcombe, som forsker i proteiner og deres rolle i neurodegenerative sygdomme som Parkinsons. Vi taler om, hvad der egentlig går galt i hjernen, når proteiner folder forkert, hvordan det kan sprede sig mellem nerveceller, og hvorfor de her sygdomme stadig er så svære at behandle. Estella forklarer også, hvordan man arbejder i laboratoriet med at forstå sygdomsmekanismerne og hvad fremtidens grundforskning kan betyde for både behandling og diagnose. Afsnittet er lavet i samarbejde med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation. Du kan finde mere information på #ScienceForEU og på http://research-and-innovation.ec.europa.eu. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 26 Nov 2025 - 26min - 97 - Hva så?! forklarer alt - Civilisationens vugge
Afsnit 89 I denne uges afsnit dykker vi ned i civilisationens vugge, kulturens arnested og bymenneskenets startpistol. Vi er nemlig i Mesopotamien, mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak, startede verdens første storby Uruk nemlig i omkring år 4000 f.v.t.. Hvordan levede man? Hvorfor og hvordan opfandt de deres skriftsprog kileskrift? Og hvor sikre er vi egentlig på at aliens ikke havde noget med det hele at gøre?
Wed, 19 Nov 2025 - 30min - 96 - Hva så?! forklarer alt – De sjældne jordarters magtspil
Afsnit 88I denne uges afsnit dykker vi igen ned i de sjældne jordarter, men denne gang handler det mindre om kemi og mere om geopolitik. Sammen med Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, taler vi om, hvordan Vesten har sat sig selv i en handelsteknisk kattepine. For mens vi ikke vil have forureningen fra udvindingen, vil vi stadig gerne have fordelene ved de metaller, der driver den grønne omstilling. Derfor køber vi dem fra lande, hvor miljøet betaler prisen. Vi taler også om, hvorfor Donald Trump så store muligheder i Grønland, og hvordan de sjældne jordarter spiller en central rolle i det globale magtspil om ressourcer. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 12 Nov 2025 - 28min - 95 - Hva så?! forklarer alt – Månerne i vores solsystem
Afsnit 87 I dagens afsnit handler det om måner, både vores egen og alle de andre, der kredser om planeterne i solsystemet. Med i studiet er igen Tina Ibsen, astrofysiker og videnskabsformidler, som fortæller om de mange forskellige måner og hvad de kan lære os om universet. Vi taler om missioner som Cassini, om hvordan måner dannes, og hvorfor der måske er størst sandsynlighed for liv netop dér, på de små verdener der kredser om de store planeter.
Wed, 5 Nov 2025 - 29min - 94 - Hva så?! forklarer alt – De sjældne jordarter der ikke er sjældne
Afsnit 86 I dagens afsnit bevæger vi os ned i kælderen på det periodiske system og kigger på de sjældne jordarter. For selvom navnet lyder eksklusivt, er de faktisk ikke særligt sjældne, de er bare svære at udvinde. Sammen med Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, ser vi på, hvordan de her grundstoffer i dag er helt uundværlige. De gemmer sig i alt fra køleskabe og kameraer til telefoner, bilbatterier og magneter, og uden dem ville både vores levestandard og den grønne omstilling se helt anderledes ud.
Wed, 29 Oct 2025 - 27min - 93 - Hva så?! forklarer alt – Dværgplaneterne og Plutos fald fra tronen
Afsnit 85I dagens afsnit handler det om dværgplaneterne og især den mest berømte af dem alle, Pluto. Sammen med Tina Ibsen, astrofysiker, videnskabsformidler og vært på podcasten "Rumsnak", dykker vi ned i historien om, hvordan Pluto gik fra ikke at være opdaget, til at blive kaldt en planet, og senere OMKLASSIFICERET til en dværgplanet. Vi taler om, hvorfor mange stadig føler det som et tab, og hvordan vores folkeskoleundervisning måske har gjort det svært at slippe Plutos planetstatus. Derudover ser vi generelt nærmere på de fem dværgplaneter i vores solsystem; Pluto, Ceres, Haumea, Makemake og Eris, og på hvordan de hver især hjælper os med at forstå solsystemets grænser.
Wed, 22 Oct 2025 - 28min - 92 - Hva så?! forklarer alt - Fra hestevogne til batterier
Endnu en onsdag står i kemiens tegn for "Hva så?! forklarer alt". For vi er næsten ikke engang begyndt... Dog tager vi nogle kæmpe spring i dag; for da vi sidst slap de tidlige mennesker og deres bål, gå vi nu hele vejen op til lige før vi får det periodiske system!
Wed, 19 Jun 2024 - 28min - 91 - Hva så?! forklarer alt - De første alkymisterWed, 12 Jun 2024 - 27min
- 90 - Hva så?! forklarer alt - Universets Legoklodser
Hvordan opstod brint? Hvorfor opstod de andre elementer? Og hvad var menneskets første opfindelse, med denne universets legoklods? Alt det dykker vi ned i i dagens afsnit sammen med Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet.
Wed, 5 Jun 2024 - 27min - 89 - Hva så?! forklarer alt - Live #1: Troels Christian Petersen
Afsnit 81
Dette er et eksperiment, for denne onsdags "Hva så?! forklarer alt"er nemlig indspillet live på Play Teater søndag d. 26. maj 2024! I denne omgang hev jeg Troels Christian Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, ind i den varme stol. Her snakkede vi om Big Bang, planck's konstant og lysets hastighed. Men vigtigst af alt svarer han på spørgsmål fra alle de skønne lyttere der deltog i søndags.
Meld gerne tilbage, hvis i kunne tænke jer, at vi lavede flere af disse live shows!
Gå fornøjelse, Christian.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Wed, 29 May 2024 - 50min - 88 - Hva så?! forklarer alt - Atomvåben og kræftbehandling i kælderenWed, 22 May 2024 - 27min
- 87 - Hva så?! forklarer alt - Homo sapiens 2:2 - Overlevelse, Samarbejde og Kultur
Vi dvæler endnu engang lige ved os selv, homo sapiens! For hvordan fungerede disse udvandringer fra Afrika egentlig i virkeligheden? Hvordan kom vi overhovedet til Nordamerika? Og HVEM kom til Nordamerika? Og hvad var det teoretisk tidlige porno egentlig vi har fundet? Og hvordan opstod tusindårsbåndet mellem menneskets og dets bedste ven?
Wed, 15 May 2024 - 30min - 86 - Hva så?! forklarer alt - Homo sapiens 1:2 - Ud af Afrika
Nu er vi her... Ja, vi - Os - Homo sapiens! Og faktisk så meget, at vi er på vej til at flytte hjemmefra, for i dagens afsnit kortlægger vi ikke kun Homo sapiens som art, men også vores vej ud af Afrika. Vi flytter os rundt, forplanter os, maler i huler og jager kæmpe-fauna, hvor end vi går.
Wed, 8 May 2024 - 27min - 85 - Hva så?! forklarer alt - Fra duer til data
I dagens afsnit skal vi snakke om kommunikation! Hvad betyder det egentlig at kommunikere? Hvilke opfindelser har banet vejen for den måde, vi kommunikerer på i dag? Og hvilken funktion har kommunikation egentlig i en moderne verden?
Wed, 1 May 2024 - 30min - 84 - Hva så?! forklarer alt - Heltene i kælderen
Vi er ved at være ved vejs ende i det periodiske system, for vi er nu ved lantaniderne i kælderen! Det vil sige, at når du kigger på det periodiske system, så er der to linjer i bunden, og det er den øverste af de to, vi snakker om i dag.
Wed, 24 Apr 2024 - 37min - 83 - Hva så?! forklarer alt - Hvor skal vi hen?
Afsnit 75 Som næste skud på stammen af disse specialafsnit med Troels Christian Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, zoomer vi i denne uge ind på "Navigation og GPS". Hvordan gik vi fra papkort og kompas til at have en GPS med indbygget verdenskort i lommen? Hvordan vidste vi overhovedet hvor vi var og hvordan vi skulle bevæge os, før vi havde et kompas? Alt det, og meget mere, gør Troels os klogere på i dette specialafsnit, når vi tager hul på endnu en opdagelse, der lagde grundstene for en af de opfindelser, der har gjort os til de mennesker, vi er i dag. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 17 Apr 2024 - 28min - 82 - Hva så?! forklarer alt - Den Sidste Søjle
Vi er kommet til den allersidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 18, den helt til højre...
Wed, 10 Apr 2024 - 27min - 81 - Hva så?! forklarer alt - Kameraets kemiske arv !
Afsnit 73 Vi er kommet til den andensidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 17! Her har vi fluor, klor, brom, jod, astat og tennessine! Endnu en søjle med et par vi kender fra den virkelige verden; om det så er fra din tandpasta, din svømmehal eller din 3. verdenskrigs-bugout bag... Til at åbenbare for os hvad det egentlig betyder, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte den andensidste søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 3 Apr 2024 - 27min - 80 - Hva så?! forklarer alt - Den "rigtige" tidsmaskine
Afsnit 72 Nu har vi igennem 70 afsnit kigget tilbage på historien og vendt og drejet hvert et fossil - Og med rungende præcision har ekspert på ekspert givet os årstal på hvornår de forskellige epoker startede og sluttede... Men hvordan ved de det? Det gør de ved hjælp af datering. Kort sagt: Når planter og dyr lever, optager de bl.a. kulstof-14. Men når de dør, begynder kulstof-14 at nedbrydes. Ved at måle, hvor meget kulstof-14 der er tilbage, kan vi estimere, hvor gammel prøven er. Til at gøre os meget klogere på det har vi endnu engang Troels Christian Petersen partikelfysiker ved Niels Bohr Instituttet! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 27 Mar 2024 - 26min - 79 - Hva så?! forklarer alt - Gift, ild og stank
Afsnit 71 Vi er kommet til gruppe 16 i det periodiske system. Gruppe 16 er måske et af de vigtigste for liv, for det er nemlig bl.a. her vi finder oxygen - Altså ilt! Men udover det finder vi også det ildelugtende svovl, det reklamevenlige selen, det ubrugelige tellur, det radioaktive polonium og endnu et næsten ikke-eksisterende element; livermorium. Til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 20 Mar 2024 - 27min - 78 - Hva så?! forklarer alt - Kickstart!
ER DU NY TIL HVA' SÅ?! FORKLARER ALT? - Så start her! Afsnit 70. Det her er “Hva så?! Forklarer alt”. Det er en podcast hvor jeg prøver at forklare det hele - Lige fra the Big Bang til at du sidder og lytter til den her podcast. Altså en form for kronologisk tidslinje, der highlighter vigtige begivenheder i, ikke kun menneskets, men også universets historie. På den tidslinje er vi nu kommet til afsnit 70 og vi har lige snakket om menneskeaberne LIGE før vi begynder at snakke om os mennesker. Så dette afsnit er både til dig der har fulgt med fra starten og lige vil have genopfrisket universets historie ELLER til dig der lige er kommet med på vognen og lige vil have en kickstart på “Hvad så?! Forklarer alt”-podcasten. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 6 Mar 2024 - 20min - 77 - Hva så?! forklarer alt - Fandtes hobitter?
Afsnit 69 Dagens afsnit dykker endnu dybere i menneskets historie - Heriblandt også fortidens hobitter; homo floresiensis. Hvem var de? Hvor boede de? Og hvorfor har det, evolutionært, været smart at være 1 meter høj og have store fødder? Derudover åbner vi også en pandoras æske af fagfællebedømmelses-skandaler og kigger på den nylig fundne homo naledi. Var de nu også så avancerede, som bogen og Netflix-dokumentaren siger? Eller er der ulve i mosen? Til at opklare det, har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 28 Feb 2024 - 33min - 76 - Hva så?! forklarer alt - De mystiske danske neandertalere
Afsnit 68 De ligner os. De har været ligesom os. De brugte ild. De har haft tøj. De har syet. De har sminket sig. Nogle af vores stammødre og forfædre parrede sig endda med dem. Vi taler selvfølgelig igen om neandertalerne. Dagens afsnit gør fordomme om at neandertalerne minder mest af alt om Tolkiens orkere til skamme. For de var ekstremt avancerede. For at bevise det kidnapper vi bl.a. et neandertaler-barn fra sin mor og spekulere over hvordan den kunne integreres i det danske samfund. Sidst flyver vi også tilbage i tiden og undersøger hvad vi ved og har vidst om de mystiske danske neandertalere... Til at guide os igennem vores egen historie har vi naturligvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 21 Feb 2024 - 28min - 75 - Hva så?! forklarer alt - Fra bismut til alkymister
Afsnit 67 Vi er kommet til gruppe 15 i det periodiske system. Ud over, selvfølgelig, at nærstudere kvælstof, fosfor, arsenik, antimon og bismut, snakker vi om alt fra gift i skønhedsprodukter til om hvorvidt alkymister var trold- eller videnskabsmænd... Og til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 24 Jan 2024 - 27min - 74 - Hva så?! forklarer alt - Neandertalerne opstår
Afsnit 66 I dagens afsnit krydser vi hurtigt Homo heidelbergensis (neandertalernes forfædre), for så at dykke med drone og rumskib ind i en af vores nærmeste slægtninge. De har en sofistikeret stenkultur, behandler deres døde med respekt og lever et nomadelignende liv - Vi snakker selvfølgelig om neandertalerne! Og til at guide os igennem vores egen historie har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 17 Jan 2024 - 27min - 73 - Hva så?! forklarer alt - Sprogets fødsel
Afsnit 65 Vi er tilbage i universets udvikling, eller rettere sagt; menneskets udvikling. For vi er nået frem til den mest succesfulde menneskeabe i nogensinde - Da den har eksisteret næsten 10 gange længere tid end os... Nemlig homo erectus. I dagens afsnit dykker vi ned i deres bidrag til historien, nemlig sproget. Og selvom der ikke er 100% enighed om at homo erectus opfandt sproget, vil Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, forklare os hvorfor han er overbevist... Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 10 Jan 2024 - 28min - 72 - Hva så?! forklarer alt - Livets byggesten
Afsnit 64 I denne onsdags "Hva så?! forklarer alt" dykker vi ned i gruppe 14 i det periodiske system, hvor vi bl.a. har ét af grundvilkårene for at vi er her i dag - Nemlig; kulstof! Dagens afsnit holder faktisk på en del elementer som vi alle kender, som f.eks. silicium, germanium, tin og bly. Vi gennemgår derfor alt fra mikrochips til underudviklede børn og LED-skærme til superhelte. Alt det og meget mere, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 3 Jan 2024 - 24min - 71 - Hva så?! forklarer alt - Mellem gift og næring
Afsnit 63 I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 13 i det periodiske system. Her har vi Bor, Aluminium, Gallium, Indium, Thallium og det hjemmelavede Nihonium. Vi dykker ned i alt fra Bors livs-givende og -bringende egenskaber, om det er i de største træer i verden eller 2020's største trend på internettet hos piger i aldersgruppen 9-14 år. Hvilket står i skærende kontrast til Thalliums livs-tagende og -ødelæggende effekter, hvilket bl.a. kan bevidnes i 80'ernes true crime dokumentarer. Alt det og meget mere, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 27 Dec 2023 - 28min - 70 - Hva så?! forklarer alt - Vi blev til mennesker...
Afsnit 62 I dag skal vi høre om det første menneske, ikke kun i Hva så?! forklarer alt’s historie, men også i menneskehedens. I dagens afsnit følger vi nemlig vores forfædres linje fra Australopithecus til Homo Habilis og så til slut Homo Erectus. Vi begynder at leve i samfund, vi får løbeballer, vores hofter bliver løbeklare, vores hjerner bliver store og vi bliver dybt, dybt afhængige af hinanden... Alt det kan jeg ikke forklare selv, så jeg har selvfølgelig endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, til at fortælle os hvor vi kommer fra! Gå fornøjelse, Christian!
Wed, 20 Dec 2023 - 28min - 69 - Hva så?! forklarer alt - Lucy & Kontinenternes dans
Afsnit 61 Dagens afsnit går et spadestik dybere i menneskeabens epoke og udforsker nogle af de nyere menneskeaber, som banede vejen for at vi sidder her i dag. Vi belyser datidens kamp mod at mennesker skulle være opstået i Afrika, den lille menneskeabe Lucy's skelet og hvordan kontinentale skift dannede grobund for at menneskeaberne gik fra at være byttedyr til savannens hersker; og ultimativt os... Men det kan jeg alligevel ikke forklare selv, så jeg har endnu engang tilkaldt Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, til at tage os i hånden, når vi dykker videre i vores egen historie. Gå fornøjelse, Christian!
Wed, 13 Dec 2023 - 33min - 68 - Hva så?! forklarer alt - De første menneskeaber
Afsnit 60 Forklarer alt er stærkt tilbage. Vi har været igennem Big Bang, planeternes dannelse, LUCA, livets overtagelse af vandet, landet og luften - Men nu begynder vi så småt selv at komme på banen… For dagens afsnit handler om de arkæologiske fund vi i dag tror binder os til vores tidligste menneskeabe-forfædre. Ikke nok med at det er svært nok at grave så dybt i vores alles familietræ, så har det ikke været en hel ukontroversiel rejse; forskerhold med skjulte agendaer har nemlig ad flere omgange ville tage æren for det historiske fund! Til at forklare det, har vi heldigvis Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian!
Wed, 6 Dec 2023 - 29min - 67 - Hva så?! forklarer alt - Robert Oppenheimer; atombombens fader del 2
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Følg med i fortsættelsen af Robert Oppenheimers episke historie, 'atombombens fader', i anden del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi dykker dybere ned i tiden efter den første prøvesprængning, de politiske konsekvenser, forskernes transformerende rolle i samfundet og selvfølgelig, det dybt personlige og professionelle fald for Oppenheimer selv. Med ekspertinsigt fra lektor Troels Christian Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen og lektor Casper Andersen, ser vi på de dramatiske begivenheder, der formede efterkrigstidens verden og det videnskabelige samfunds nye position. Gå fornøjelse, Christian.
Sun, 23 Jul 2023 - 26min - 66 - Hva så?! forklarer alt - Robert Oppenheimer; atombombens fader del 1
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Dagens afsnit er et dyk ned i Robert Oppenheimers liv, 'atombombens fader', og er første del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi udforsker tiden op til atombombens skabelse, videnskaben bag, 1930'ernes politiske landskab og fænomenet 'Big Science'.Heldigvis har vi i disse afsnit hele tre eksperter, nemlig lektor Troels Christian Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen og lektor Casper Andersen. Tag med os på denne fascinerende rejse ind i en vigtig del af vores historie, som slutter med et brag. Gå fornøjelse, Christian.
Sun, 16 Jul 2023 - 26min - 65 - Hva så?! forklarer alt - Lysende Legering: Kviksølv, Zink og Lysstofrør
Afsnit 59 Velkommen, endnu engang, til det periodiske system. I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 12, altså de sidste af metallerne. Her finder vi Zink, Cadmium, Kviksølv og Copernicium. De to der stikker ud, medmindre du er professor i kemi på Københavns Universitet, er nok Zink og Kviksølv - Hvilket også er de to vi har mest fokus på i dagens afsnit. Hvad er der med de hullede spande, der er blevet moderne de sidste par år? Hvorfor føler man sig så stærk, når man bøjer en tagrende? Og havde den første Qin-kejser af Kina foreviget sit tusindårsrige med flere tusinde terracotta-krigere omgivet af en sø af kviksølv? Alt det, har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, til at gøre os meget, meget klogere på i denne onsdags "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 31 May 2023 - 26min - 64 - Hva så?! forklarer alt - Den Gyldne Trio
Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været en nøglerolle for at vores verden ser ud som den gør i dag. Med disse udmærkninger står det fjerde grundstof i gruppe 11, det hjemmelavede røntgenium, dog lidt i skyggen - Men det invaliderer dog ikke dens eksistens, og specielt ikke i dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt”. - For her har vi heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 24 May 2023 - 27min - 63 - Hva så?! forklarer alt - Matematik, datavidenskab og genomer
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter inden for datalogi, såsom tidskompleksitet og algoritmeanalyse, er baseret på matematiske principper og teknikker. Teorien om beregnelighed, som er en central del af datalogi, blev udviklet af matematikere som Alan Turing og Alonzo Church. Matematikken spiller også en afgørende rolle inden for big data og kunstig intelligens i forhold til udviklingen af avancerede algoritmer og modeller til at behandle og analysere store mængder data.Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Asger Hobolth, som er professor i matematik ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Mon, 22 May 2023 - 24min - 62 - Hva så?! forklarer alt - Platinets mange ansigter
Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. Dagens afsnit dykker derfor ned i hvordan disse ædelmetallers egenskaber gør dem velegnede til at fremme kemiske reaktioner og processer ude i industrien. - Ah, og så introduceres vi selvfølgelig også for endnu et hjemmelavet grundstof... I dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" har vi heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 17 May 2023 - 25min - 61 - Hva så?! forklarer alt - Sikkerhed og kryptografi
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhus Universitet. Faktisk er forskerne fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet i en international ranking placeret på en 2. plads på verdensplan. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Ivan Damgård, som er professor i krypto og sikkerhed ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Mon, 15 May 2023 - 27min - 60 - Hva så?! forklarer alt - Fra smeltende is til moderne dyr
Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age, ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Og da vi er lige i hælene på de tidligste mennesker, brændte en masse spørgsmål i lommen. Derfor er dagens afsnit ekstremt emnerigt og undervejs får Thomas afdækket en håndfuld mysterier - Bl.a. om en anden Ice Age-karakter; Scrat’s eksistens… Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 10 May 2023 - 27min - 59 - Hva så?! forklarer alt - Kunstig intelligens
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære og tænke som mennesker. Men kan de det? Det spørgsmål stiller jeg bl.a. i dagens afsnit. Derudover dykker vi ned i hvordan kunstig intelligens har udviklet sig over tid og hvordan det nylige paradigmeskift i form af AI-teknologi både vil revolutionere vores verden og uden tvivl overtage en masse stillinger, der før var besat af mennesker. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Ira Assent, som er professor i Data-Intensive systemer ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Mon, 8 May 2023 - 30min - 58 - Hva så?! forklarer alt - De sjældneste metaller
Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de praktiske anvendelser af grundstofferne kobolt, rodium, iridium og meitnerium, undersøger dagens afsnit også den sorte side af grøn omstilling, de geopolitiske udfordringer det giver at vi som verdenssamfund er afhængige af ressourcer i form af grundstoffer og hvordan vi har designet vores verden efter de grundstoffer vi har flest af og ikke nødvendigvis dem vi har bedst af. Dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" er dog ikke så tung som det kunne lyde, for vi har heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå hvorfor vi har designet vores verden, som vi har - Fra en kemikers perspektiv. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 3 May 2023 - 25min - 57 - Hva så?! forklarer alt - Algoritmer
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt frem. Helt basalt kan man sige at en algoritme er en slags matematisk opskrift, der beskriver, hvordan computeren eller programmet skal udføre den bestemte opgave for dig, som f.eks. at søge noget frem eller finde en løsning på et problem. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Kasper Green Larsen, som er professor i algoritmer og machine learning ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Mon, 1 May 2023 - 29min - 56 - Hva så?! forklarer alt - Neogen: Rejsen mod mennesket
Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på plads, Megalodon hersker i havene og naturen ligner den vi kender i dag. Men i slutningen af Neogen, sker der noget med menneskets og chimpansens udviklingslinje… Og med til at afdække dette mysterie har vi selvfølgelig Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 26 Apr 2023 - 25min - 55 - Hva så?! forklarer alt - Datalogiens Historie
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev brugt til at sende det første rumfartøj til månen. Men det er ikke bare mængden af regnekraft, der er vigtig, men også hvordan vi designer og udvikler IT-produkter med hensyn til de mennesker, der skal bruge dem. Efterspørgslen efter personer med stærke IT-kompetencer er stor og vokser hele tiden, men der er ikke nok uddannede til at dække behovet. Der er brug for endnu flere dygtige IT-specialister til at følge med i den hurtige udvikling. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Kaj Grønbæk, der er institutleder ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, som skal fortælle os datalogiens historie. Gå fornøjelse, Christian.
Mon, 24 Apr 2023 - 29min - 54 - Hva så?! forklarer alt - Jern: Fra våben til velvære
Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det periodiske system, hvor vi møder jern, ruthenium, osmium og hassium... Men heldigvis har vi i denne emnerige udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå de vekselvirkninger der er imellem valenselektronerne og kemiske bindinger - Eller på menneskesprog: kemi! Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 19 Apr 2023 - 25min - 53 - Hva så?! forklarer alt - Pattedyrenes renæssance
Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park"-franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædre, når vi i dette afsnit tager hul på pattedyrene! Hvem var disse mælkekirtelhavende, pelsede væsener før de blev til blåhvaler, kænguruer, løver, bjørne, din hund og dig og mig? Det forsøger vi bl.a. at besvare i denne uges tilbageblik på vores egen historie i tidsperioden "Palæogen". Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, er endnu engang vores tro følgesvend og vil denne gange fortælle os om vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 12 Apr 2023 - 25min - 52 - Hva så?! forklarer alt - "De fleste gymnasielærere kan lave en Breaking Bad"
Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system", så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilket giver mening efter dagens afsnit hvorfor. Andet der giver mening efter dagens afsnit er bl.a. hvordan de fleste kemilærere vil kunne lave en Breaking Bad, hvilke grundstoffer vi kunne tage på hvis vi skulle svømme i en vulkan og hvem der er rigtige videnskabsmænd og hvem der bare er celebrities. Til at forklare os hvad der er op og ned i denne emnerige udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" har vi heldigvis, endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 5 Apr 2023 - 24min - 51 - Hva så?! forklarer alt - Kridttidens Kæmper
Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura”, og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes faktisk lige her, i kridttiden… Her er varmt og lækkert og her er endnu flere langhalse, T-Rex, kridttidens svar på køer og dem der med den der kuppel oven på hovedet. Som sagt har vi igen Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at guide os igennem denne Cretaceous Park.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 29 Mar 2023 - 27min - 50 - Hva så?! forklarer alt - Krom!
Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom", hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet"? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molybdem, Tungsten og Seaborgium. - Og hey, hvis du troede du vidste alt om rust og glødepærer, så kan du godt tro om igen... I dagens afsnit har vi heldigvis, endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på hovedgruppe 6 og dens beboerer - Når vi i denne graver et spadestik dybere i det periodiske system. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 22 Mar 2023 - 26min - 49 - Hva så?! forklarer alt - Dinosaurens storhedstid
Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park", tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvordan, hvorfor og hvor de levede. Dagens afsnit er én af grundene til at denne podcast begyndte, hvilket du, kære lytter, nok heller ikke er i tvivl om efter dagens afsnit. Endnu engang er Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, vores guide i denne jurassic podcast. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 15 Mar 2023 - 26min - 48 - Hva så?! forklarer alt - Vanadium og andre metaller du ikke kender!
Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanadium. Vanadium er, udover at være opkaldt efter Frej, gud af vaneslægten fra nordisk mytologi, brugt i legeringer i fly, bygninger, værktøjer, biler og meget mere. Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på den lidt oversete gruppe 5 og birollerne i legeringerne i verden omkring os - Når vi i denne uge bladrer videre i det periodiske system.
Wed, 8 Mar 2023 - 23min - 47 - Hva så?! forklarer alt - Dinosaurens første skridt
Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying". Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende. Hvilket du uden tvivl vil blive overbevist om, når vi i denne uge besøger superkontinentet Pangea og dets beboere i tidsperioden trias. Vores Pangeanske tourguide er, endnu engang, Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hjælpe os levende forbi de frygtelige øgler - Dinosaurer.
Wed, 1 Mar 2023 - 27min - 46 - Hva så?! forklarer alt - Titanium-familien
Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld i at alt tandpasta har været anset som kræftfremkaldende indtil for nogle år siden. Men i dagens afsnit miner vi selvfølgelig også de resterende, og næsten lige så vigtige, grundstoffer i søjle 4 af det periodiske system: Zirconium, Hafnium og Rutherfordium. Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på dem - Når vi i denne uge vender endnu en side i det periodiske system.
Wed, 22 Feb 2023 - 27min - 45 - Hva så?! forklarer alt - Insekterne overtager verden!
Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i de landlevenes favør. Men heldigvis har vi endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hjælpe os levende igennem de første skove og de største insekter. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 15 Feb 2023 - 28min - 44 - Hva så?! forklarer alt - 5G: Hvad var der før? Hvor er vi på vej hen?
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad driver netværkets udvikling? Og 6G; hvordan/hvornår/hvorfor? Men selvfølgelig er dette ikke en opgave, der kan udføres egenhændigt - Derfor har vi heldigvis Stefan Ring Støhrmann, Head of Radio Operation, til at lede vores sightseeing igennem netværkets historie. Rigtig gå fornøjelse, Christian. Læs mere om 3's internet til hjemmet her.
Mon, 13 Feb 2023 - 25min - 43 - Hva så?! forklarer alt - Sjældne jordarter
Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egentlig bor i kælderen på det periodiske system.Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på alt dette - Når vi i denne uge går et skridt længere ind i det periodiske system. Rigtig gå fornøjelse, Christian.
Wed, 8 Feb 2023 - 25min - 42 - Hva så?! forklarer alt - Hvirveldyrernes landgang
Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om...Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hive os i land og fortælle om de hvirveldyrenes første skridt på land. Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 1 Feb 2023 - 29min - 41 - Hva så?! forklarer alt - Jordalkalimetallerne
Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at holde bundselbrænderen under den anden vertikale række i det periodiske system og afdække dets mysterier - Når vi i denne uge graver videre i det periodiske system. Rigtig gå fornøjelse, Christian.
Wed, 25 Jan 2023 - 29min - 40 - Hva så?! forklarer alt - Silur & Devon
Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land... Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv, der endelig går på land i perioderne Silur og Devon.Gå fornøjelse, Christian.
Wed, 18 Jan 2023 - 28min
Podcasts similar to Hva så?! forklarer alt
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
Damerne først DR
Flyvende tallerken DR
Vildt Naturligt DR
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
Transformator Ingeniøren
Elefanten i rummet Lasse Rimmer Andreas Bo
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen