Filtra per genere

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

Podimo Studios

Velkommen til ”ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen.” Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD og autisme. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD og autisme.Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og autisme, og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD og autisme. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD og autisme står over for i hverdagen. Manu Sareen er tidligere Formand for ADHD Foreningen og ADHD coach. Produceret af: Podads Production Klip og Musik: Anders Eske

173 - Episode 167 - Hvilke hacks bruger jeg selv til at finde ro og fokus?
0:00 / 0:00
1x
  • 173 - Episode 167 - Hvilke hacks bruger jeg selv til at finde ro og fokus?

    I har spurgt, hvad jeg selv gør, når tankerne kører, kroppen er urolig, eller hverdagen bliver for overvældende. I denne episode svarer jeg på jeres spørgsmål og fortæller om de greb, jeg bruger i mit eget liv med ADHD. Jeg taler blandt andet om søvn, pauser, bevægelse og om at skabe rammer for både arbejde og afslapning. Nogle gange hjælper det mig at lave noget helt konkret, som at vaske bilen eller reparere noget. Andre gange har jeg brug for færre indtryk eller bare for at stene lidt. Vi kommer også omkring lydbøger, musik og forskellige former for baggrundslyd. Jeg ser nærmere på populære hacks som vinterbadning, sauna, kosttilskud og øvelser for vagusnerven. Hvad kan være rart at prøve, og hvilke påstande skal vi være varsomme med? Det vigtigste spørgsmål er måske, om du lige nu har brug for mindre stimulation, en anden form for stimulation eller ganske enkelt hvile. Det svar kan ændre sig fra dag til dag. Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production

    Tue, 29 Sep 2026 - 38min
  • 172 - Episode 166 - PISA og inklusion!

    De danske PISA resultater viser en markant faglig tilbagegang. Men hvad gemmer der sig bag tallene, og hvordan ser virkeligheden ud i klasselokalet? I denne episode møder vi en folkeskolelærer, som vi skal lytte til. For lærerne står hver dag midt i den virkelighed, som statistikkerne forsøger at beskrive. De oplever elevernes udfordringer, inklusionens dilemmaer og den vanskelige opgave med både at hjælpe det enkelte barn og samtidig skabe læring og tryghed for hele klassen. Vi taler om børn med ADHD og autisme, om uro, støj, skift, uklare forventninger og børn, der har svært ved at komme i gang, selv om de godt forstår det faglige. Vi ser også på de stille børn, som ikke forstyrrer, men som alligevel kan mistrives og blive overset. Hvad står i vejen for elevernes læring? Hvornår fungerer inklusion? Hvornår gør den ikke? Og hvad har lærerne konkret brug for, hvis de skal skabe en skole, hvor flere børn både kan lære, trives og være en del af fællesskabet? Det er let at diskutere skolen på afstand. I denne episode lytter vi til en lærer, der står midt i den. Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Gæst: Jonas Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production

    Tue, 22 Sep 2026 - 35min
  • 171 - Episode 165 - Søvn!

    Hvorfor kan man være helt udmattet og alligevel ligge vågen? Og hvad betyder det egentlig, når søvnuret viser meget lidt dyb søvn? I denne episode taler jeg om søvn, restitution og de særlige udfordringer, mange med ADHD og autisme kender. Du får en forståelig gennemgang af søvnens stadier, døgnrytme, koffein, alkohol, pauser og de forhold, der kan gøre det svært at falde i søvn eller sove igennem. Episoden tager også fat på søvnure, kosttilskud, melatonin og anden medicin. Hvornår kan magnesium eller glycin være relevant? Hvornår bør man være forsigtig? Og hvilke tegn kan pege på søvnapnø, uro i benene eller længerevarende søvnløshed, der kræver faglig hjælp? Du får konkrete og realistiske råd til en hverdag med mere ro, færre belastninger og bedre muligheder for søvn. Målet er ikke at jagte et perfekt tal for dyb søvn, men at få en mere sammenhængende nat og mere overskud om dagen. Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production

    Tue, 15 Sep 2026 - 41min
  • 170 - Episode 164 - Når diagnoser møder intimitet og relationer

    I dette afsnit taler jeg om autisme, ADHD, seksualitet, intimitet og personlighedsforstyrrelser, som er spørgsmål, som lyttere har sendt til mig Hvordan kan man have lyst til nærhed, men mangle overskud til berøring? Hvorfor kan et nej til sex opleves som en afvisning af hele personen? Og hvordan kan sanser, stress, impulsivitet, maskering og hverdagsliv påvirke vores relationer? Jeg deler konkrete eksempler og værktøjer til bedre samtaler om lyst, tryghed, grænser og samtykke. Du får blandt andet fire ord med til samtalen: lyst, mulighed, tryghed og kapacitet. Afsnittet sætter også fokus på, hvorfor ADHD og borderline nogle gange bliver blandet sammen, og hvorfor man aldrig kan forstå et menneske ud fra ét symptom alene. Det handler ikke om at sætte hurtige etiketter på hinanden. Det handler om at blive mere præcis, mere nysgerrig og bedre til at forstå, hvad der ligger bag en reaktion. Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Gæst: Signe Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production

    Tue, 8 Sep 2026 - 49min
  • 169 - Episode 163 - Fra skoleværing til EUX Business

    Skolevægring handler sjældent om et barn, der bare ikke vil i skole. Ofte handler det om et barn, der ikke længere kan. I dette afsnit taler vi om skolevægring, overbelastning og om, hvad der kan ske, når kravene bliver større end barnets evne til at håndtere dem. For skolevægring rammer ikke kun barnet. Det påvirker hele familien. Forældrene, søskende, parforholdet, arbejdslivet og en hverdag, hvor næsten alt efterhånden kan komme til at handle om, hvorvidt barnet kommer ud ad døren om morgenen. Men afsnittet handler også om håb. For der findes løsninger. Nogle gange begynder forandringen med én voksen, der ser barnet og forstår, at vejen tilbage ikke nødvendigvis går gennem flere krav og mere pres. En voksen, der tør bruge tid på relationen, lytter og møder barnet dér, hvor barnet faktisk er. I denne historie bliver netop relationen afgørende. I stedet for at kræve, at barnet først skal kunne komme tilbage til skolen for at få hjælp, kommer hjælpen til barnet. Langsomt bliver der skabt tillid, tryghed og en vej tilbage på barnets egne præmisser. For hvis vi ikke investerer tid, ressourcer og voksne i børnene, risikerer vi at betale en langt større pris senere. Ikke kun menneskeligt, men også som familier og som samfund. Tilmeld dig mit nyhedsbrev:https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Gæst: Signe Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production

    Tue, 1 Sep 2026 - 39min
Mostra altri episodi