Dorthe Chakravarty

Indsatte i danske fængsler har i århundreder været beskæftiget med forskellige former for arbejde. Skiftende tider og konger har haft indflydelse på, hvilke typer beskæftigelse: strafarbejde, arbejde som et middel til forbedring eller meningsfuld beskæftigelse. Torben Rasmussen fortæller om beskæftigelse udført for kongen, private virksomheder og staten. Medvirkende: Torben Rasmussen Oplæsning: Steen Egholm Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk

De Hvide Busser hentede norske og danske fanger fra de tyske koncentrationslejre i slutningen af Anden Verdenskrig. De skulle tilbage til deres hjemlande, og operationen blev ledet af svenske Folke Bernadotte. Historien er velkendt, men den rummer en særlig dansk vinkel, der har tråde til Møgelkær, den tidligere herregård uden for Horsens. Vagn Nedergaard fortæller om De Hvide Busser, som han har skrevet en artikel om i Fængselshistorisk Tidsskrift. Se mere på: faengselshistorie.dk Medvirkende: Frivillig på Møgelkær Museum, Vagn Nedergaard Læs mere om museet på Møgelkær: https://faengselshistorie.dk/faengselshistoriske-samlinger-og-museer/moegelkaer-museum Fængselshistorier er tilrettelagt i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab og produceret af Dorthe Chakravarty.

Fra 1998 til 2012 var William Rentzmann direktør i Kriminalforsorgen. Han fortæller om sine arbejdsår i det danske fængselsvæsen. Fra dengang de fleste indsatte var småkriminelle - og frem til en virkelighed præget af narkotika, rockere og bander. Rentzmann var direktør i de år, hvor der blev bygget nye store fængsler. Det var ham og hans kollegaer, der skaffede celler, da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet i 2007. Og i alle årene har Rentzmann arbejdet ud fra princippet om, at indsatte skal behandles som mennesker. Medvirkende: Tidligere direktør i Kriminalforsorgen William Rentzmann Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: https://faengselshistorie.dk/

Passion for mad og skjult kærlighed er blandt ingredienserne i Pernille Juhls roman “En knivspids Kærlighed”, som handler om Frøken Jensen - hende med kogebøgerne. Det er en fortælling om kvinden bag navnet, hendes tid og liv. Og så er det en historie med relevans i dag, for Frøken Jensens udfoldelser i køkkenet var, hvad vi vil kalde, bæredygtige - og hun arbejdede med det, hun elskede allermest: nemlig at lave god mad.

I 1973 udgav Kirsten Hofstätter sin første bog om hønsestrik. Hun ville frigøre kvinder og strik fra tidens normer gennem sit mønstrede manifest, som siden blev en klassiker. Nu har strikkedesigner Hanne Rimmen nyfortolket hønsestrikken og hun har taget et dyk ned i strikhistorien for at genoplivende den enestående kvindefortælling. Strik, lyt og sæt maskerne fri. Og lyt i øvrigt også til denne podcast, hvor Hanne Rimmen fortæller om Mønsterstrik: https://soundcloud.com/dorthechakravarty/tekstil-omtanke-e4-strik-i-monster-farver-og-med-et-langt-liv

Johanne udvandrer til Amerika i slutningen af 1800-tallet, og lander i et drama af udfordringer, uopdyrket land, besynderligt sprog og nye mennesker, blandt andet Buffalo Bill. Forfatter Jesper Bugge Kold fortæller om sine to seneste romaner, Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder, der handler om en kvinde og hendes familie, der med stort mod forsøger at skabe et bedre liv i Amerika. Forfatteren fortæller om sine romaner, research og fascination af historie.

Olga Eggers gik fra at være feminist til at være nazist i mellemkrigstidens Danmark. Historiker Sofie Lene Bak har skrevet en biografi om forfatteren og kvindesagskæmperen Olga Eggers og hendes dramatiske liv, som kulminerer med rolle som en af besættelsestidens mest ekstreme nazister.

Vidunderlige farver og fabulerende mønstre hænger i løbende metermål på Designmuseum Danmark, der med udstillingen Trykkraft sætter fokus på dansk stoftryk i 100 år. Museumsinspektør Kirsten Toftegaard fortæller om pionererne og alle de andre, som har været med til at sætte farver og mønstre på dansk boligkultur i årtier. Det er en fascinerende fortælling om håndværk, kunst, design og tekstiler, som bærer på beretninger om traditioner, kvindearbejde og stoftrykkets frihed og poesi. Læs mere om udstillingen: https://designmuseum.dk/udstilling/trykkraft/

Salomon Sumbel er begravet på Den Jødiske Begravelsesplads på Nørrebro. Historiker og forfatter Bent Blüdnikow fortæller om de danske-marrokanske forbindelser, der i 1700-tallet involverede jødiske personligheder, blandt andet familien Sumbel. Det er en kulørt historie om pirater, en brændende fregat, kærlighed i gældsfængslet og alt muligt andet, som ikke bare er en god historie men også er et forrygende indblik i fortidens skæbneberetninger trukket ud af alverdens arkiver og endt i Blüdnikows anmelderroste bog "Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet."

Få ingredienser og gode råvarer er nøgleordene for gastronomisk iværksætter Povl Lønberg Rasmussen. Han fortæller om sin kulinariske arv og køkkenkompetencer, som han har arvet fra sin mor, husholdningslærerinden. Hør ham fortælle, hvorfor og hvordan vi skal og kan lære en hel masse fra fortidens køkkenliv. Povls IG-profil hedder Den Tabte Smag: https://www.instagram.com/dentabtesmag/

Jesper Zeihlund ejer det kulinariske rådgivningsfirma Local Foodmind, hvor han arbejder for at få Danmarks mange lokale fødevarer solidt placeret i et større samfundssystem, så alle – ikke kun en lille lukket kreds af madglade storbyborgere - kan få glæde af alt det grønne og spiselige, der bliver dyrket i hele landet. Hør ham fortælle om dansk madkultur, madborgerhuse og hvorfor madlavning bør være et talentspor på linje med naturfag og sport for børn og unge. Læs mere om Zeilunds arbejde, Fortiden i fremtidens mad og Lammefjordens Spisekammer: https://localfoodmind.dk/ https://fvm.dk/arbejdsomraader/foedevarer/fortiden-i-fremtidens-mad https://www.madensfolkemode.dk/events-2024/ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/lancering-af-projekt-fortiden-i-fremtidens-mad/ https://lammefjordens-spisekammer.dk/ (ikke reklame, bare info)

Københavns Universitet og Medicinsk Museion rejser snart en statue af Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Sarah von Essen og jeg taler om Nielsine Nielsen og det stykke danmarkshistorie, vi har rullet ud i vores bog om skipperdatteren fra Svendborg, der brød det patriarkalske murværk på Københavns Universitet og banede vejen for kvindelige studerende. Og så taler vi også om hvorfor – eller hvorfor ikke – vi skal have statuer af historiens kvinder i det offentlige rum.

Lis Ahrenkiel er håndarbejdslærer og har det meste af sit liv været optaget af og arbejdet med håndarbejde, som for hende er langt mere end æstetik. Det er håndværk, teknik og ikke mindst kulturbærende. Hun fortæller om hedebobsyning, schweizerklude, og hvordan broderiet har ændret sig gennem tider og generationer. Elev Carmen Brockstedt Burer viser broderier, hun har lavet, mens hun er på Skals. Det er ikke hedebo, men perlebroderi og mønstre efter inspiration fra både en tatovering og hendes mors kolonihave. Medvirkende: Lis Ahrenkiel Carmen Brockstedt Burer Links: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:106 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

Strikdesigner Hanne Rimmen ved alt om strik og strikhistorie. Hun deler ud af sin viden; at lade mønstre og farver løbe over pindene har nemlig en lang kulturhistorie, som handler om geografi, stjernehimmel og søfolks kendetegn. Få også gode råd til at komme i gang med mønsterstrik og mød elev Rose Rasch Bøtcher, der lapper og passer godt på sine striktrøjer, som er fulde af fortællinger og minder. Medvirkende: Hanne Rimmen Rose Rasch Bøtcher Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden Læs mere: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:105

Habitten er en flydende ide, der lever omkring kroppen, fortæller modehistoriker Kjerstin Vedel, når hun sætter fokus på habittens lange liv. For det perfekte snit – og den helt rigtige vinterfrakke, som en af skolens kursister er ved at sy – skriver sig ind i en tradition af frakker, jakker og klædedragt, som handler om, hvordan vi vil vise os frem i verden. Se de omtalte billeder her: https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:104 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden. Medvirkende: Kjerstin Vedel Björk Ottósdóttir Henriette Roed Nielsen

På Højskolen i Skals er tekstilhaven ikke kun til pryd og pragt, den er til nytte, for mange af planterne kan bruges til at farve garn. Louise Schelde Frederiksen fortæller om gode planter til farvning og om plantefarvningens historie, hvor sort og rød trækker kulørte spor over verdenskortet. Mød også elev Sara Husted Kristensen, der væver klude til sig selv og sin familie og efterstræber, at farverne passer til de personer, der skal bruge de håndvævede klude. Medvirkende: Louise Schelde Frederiksen Sara Husted Kristensen Se mere på https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:103 Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

E1: Tekstil omtanke - introduktion Forstander Helle Mogensen fortæller om "Tekstil Omtanke", et ambitiøst og omfattende projekt fra Skals – Højskolen for håndarbejde og design, hvor der sættes fokus på håndværk, teknik og materialer. I podcasten kan du møde elever og lærere, der deler ud af deres enorme viden om strik, broderi, farver, teknik, dragthistorie og tekstilernes anvendelighed i en moderne verden med stærke rødder til fortiden. Medvirkende: Frida Julia Loges Helle Mogensen Nordea-fonden støtter Tekstil Omtanke

Justine Mitchell er daglig leder på værestedet Hugs & Food, som alle hverdage året rundt bespiser godt og vel 50 af byens mest udsatte personer, nemlig hjemløse gadesovere med dobbeltdiagnoser. For nogle af brugerne er det døgnets eneste måltid, og med servering af god og hjemmelavet mad som afsæt skaber medarbejderne hyggelige og trygge rammer, hvor vask af tøj, samtaler, kontakt til læger og myndigheder og et spil ludo er med til at skabe en fornemmelse af værdighed. Hugs & Food blev ved indgangen til 2025 en selvejende forening, og jeg har talt med Justine om hendes arbejde, tro og arbejdsglæde og om hvordan man driver et sted, hvor det ikke handler om at tjene penge, men skabe små forandringer for hjemløse.

Jeg besøgte i sidste uge zoolog Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, for at interviewe hende om forskning i pindsvin. Da jeg kom, var hun med egne ord ”skidesur”. Årsagen var en netop udgivet liste over de mest citerede forskere i Danmark, hvor hun ikke figurerer på trods af en lang oversigt over medier, hun har udtalt sig til i 2024. Hør hende fortælle, hvorfor hun er vred og hvorfor hun elsker at formidle og fortælle om sin forskning i Danmark og på Oxford University, hvor hun er ansat. Og hør hende tale om pindsvinet og historiens første kys – et stykke forskning, der gik viralt.

Ingen undgår sorg – desværre heller ikke børn. Tina Hofman Wolff er en vidunderlig lærer (det ved jeg, fordi hun har været lærer for mine børn) og har skrevet bogen ”Børn i skyggen af sorg”, som netop er udkommet. Det er en bog fuld af viden, konkrete råd og fortællinger, blandt andet om hendes egne oplevelser med sygdom i den nærmeste familie. Hun fortæller om sorgen i sin barndom og om hvordan hun i dag privat og professionelt arbejder med børn og deres vej gennem sygdom, tab og livets smertefulde forandringer. Følg Tina Hofman Wolff på hendes LinkedIn-profil og læs mere om bogen her: https://muusmann-forlag.dk/boern-i-skyggen-af-sorg/

Bushra Hanif er ved at skrive de sidste sider i sin ph.d., der handler om vold mod kvinder. Et pionerarbejde hvor hun viser, at kvinder i voldsramte forhold gør modstand. Ikke med mere vold, men i deres respons på volden og i mange af dagligdagens små handlinger. Hendes arbejde viser også, at systemet ofte knytter voldudsatte minoritetsetniske kvinder og den vold, de oplever, med religiøse og kulturelle årsager. Nogle gange er der tale om social kontrol og ære, men ofte er vold simpelthen bare vold. Og nogle gange er tro og religion vejen væk fra volden. Vigtige pointer, som viser nye veje i arbejdet med vold mod kvinder, men som også provokerer og vækker vrede. Ikke mindst når de bliver fremsat af en, som Bushra Hanif omtaler sig selv, brun forsker og feminist. Læs mere om Bushra og hendes arbejde på Instagram og LinkedIn: https://www.instagram.com/bushrahanifphd/

Nan Rostock læste en bog og blev inspireret til at lave et firma, hvor hun producerer og sælger den sidste skjorte – også kaldet en ligskjorte. Hør hende fortælle, hvorfor hun besluttede at lave virksomheden Within Life, som er et fint og poetisk univers, hvor hun ønsker at skabe nye samtaler om begravelsesritualer. Nan Rostock har skabt en kollektion af smukke skjorter, og i etableringen af virksomheden stiftede hun bekendtskab med bedemandsbranchen, fik bistand fra et erhvervshus og har gjort sig mange erfaringer og overvejelser om det at sælge en skjorte, der kræver en snak om døden. Se mere på https://www.withinlife.dk/ og følg også Nan på LinkedIn, hvor jeg lærte hende og hendes forretning af kende.

Kom med journalist Karen Dich ind i Det Feministiske Bibliotek, hvor hun sætter fokus på litteratur og feminisme. Efter år som fastansat journalist med fokus på ligestilling, er Karen Dich nu blevet selvstændig og arbejder blandt andet med litteraturformidling på Instagram-profilen Den Feministiske Bibliotek, hvor hun generøst deler ud af viden og analyser af spændende litteratur. Hør hende fortælle om vejen ind til ligestillingsfeltet, som ofte er en kampplads – hun er drevet af mod og indignation. Karen Dich fortæller også, hvordan hun har bygget sin virksomhed op og kommer med gode læsetips om skøn- og faglitteratur. Læs mere om Det Feministiske Bibliotek: https://www.instagram.com/feministisk_bibliotek/ Følg også Karen Dich på LinkedIn hvor hun skriver om op- og nedture som selvstændig.

I en tid hvor trykte aviser og blade langsomt men sikkert forsvinder fra mediebilledet, har Rigetta Klint lanceret et bookazine om håndværk. En smuk og stilsikker udgivelse, der to gange om året sætter fokus på godt håndværk og ressourcernes værdi. For Rigetta Klint, der har en fortid som designer, er det vigtigt, at bladets indhold påvirker læserne, så ord, billeder og de mange reportager sætter spor i de samtaler, vi har med hinanden. Bladet skal gøre en forskel. Hør Rigetta Klint fortælle om sin tid som designer, om håndværkets værdi og om at leve højt på bladets gode modtagelse i hele verdenen. Læs mere om Rigetta Klint og Håndværk på: https://www.haandvaerkbookazine.com/

William Rentzmann er tidligere direktør i Kriminalforsorgen og tidligere formand for Fængselshistoriske Selskab. Han fortæller om dengang, fanger kunne opnå privilegier, der gjorde livet nemmere under afsoningen. Det ændrede sig i 1970’erne under Lars Norskov Nielsen, der var direktør i Fængselsvæsnet. Her blev William Rentzmann ansat som ung jurist, og han oplevede, hvordan rettighedsbegrebet blev afgørende. Siden blev han vicedirektør og direktør i Kriminalforsorgen, hvor normalisering og humanisme var blandt de vigtige ledetråde i hans arbejde. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Alfred er en velvoksen golden retriever, der sammen med Klaus Schelander har arbejdet på udslusningenspensionen Skejby ved Aarhus. Klaus Schelander var ansat som enhedschef, og sammen med sine kollegaer og Alfred arbejdede han med at bringe kriminelle beboere tilbage til et liv udenfor fængslet. Det skete ved at lade de dømte bo sammen med ikke-kriminelle personer og anvende det pædagogiske begreb ”det fælles tredje”, hvor en hund som Alfred var vigtig. Schelander fortæller om stedets historie, som begyndte i 1970’erne, hvor synet på udslusning var helt anderledes end i dag. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Emil er tidligere straffet og frivillig i Cafe Exit, hvor han står for caféens madklub og laver pædagogisk gældsrådgivning. Han fortæller om sin fortid som kriminel stofmisbruger, og hvordan mødet med fængselspræst Erik Adrian blev hans vej ud af fængslet og ind i cafeens arbejde og aktiviteter. Cafe Exit er et samlingssted for nuværende og tidligere indsatte, og organisationsleder Peter Dexters fortæller om caféen, som ligger i København, Aarhus og Odense. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

En tidlig morgen i november 1892 blev fange Jens Nielsen henrettet i Horsens Strafanstalt. Det var den sidste danske henrettelse i fredstid, og det var en dramatisk dag i både fængslets og Danmarks historie. Dengang var strafanstalten et moderne fængsel med et formål: at forbedre fangerne, ikke slå dem ihjel. Hør museumsinspektør Anne Cathrine Nagel Christensen fortælle historien om Jens Nielsen. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Det er sjældent, at betjente og fængselsledelse hjælper fanger med at flygte, men det skete under besættelsen i Danmark. Signe Vase er historiker, ansat i Rigspolitiet, frivillig i Fængselshistorisk Selskab, og hun fortæller om de modstandsfolk, der mellem 1944-1945 blev befriet fra danske fængsler i farefulde befrielsesaktioner. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: https://faengselshistorie.dk/

Bess Nielsen er tekstildesigner og bor i Paris, hvor hun i mange år har drevet forretningen Khadi&Co Hun er født i 1943 og i hendes liv har hun været vidt omkring, men der har altid været en rød tråd, nemlig Indien og politikeren Mahatma Gandhi, der førte landet frem til selvstændighed. En del af hans kamp for uafhængighed var at spinde og væve klæde til sit eget tøj, nemlig khadi i hvid bomuld. Bess Nielsen har været i Danmark, og hun fortæller om Indien, khadi, musik i tekstiler og om, hvorfor hun ikke vil sælge hverken sin sjæl eller arbejde til djævelen. Læs mere på https://khadiandco.com/

Fængselshistorier I midten af 1990'erne indledte Vridsløselille Fængsel et projekt, som skulle bringe indsatte ud af det misbrug, der skabte problemer før, under og, også ofte, efter afsoning. Det blev begyndelsen på et unikt samarbejde mellem fængslet, Kriminalforsorgen og behandlingsstedet Kongens Ø, hvor nye metoder med succes blev taget i brug. Medvirkende: Michael Bjerregård, enhedschef i Horserød Fængsel Morten Egeskov, Kongens Ø Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier Der dufter af lune retter i Storstrøm Fængsel, hvor indsatte og ansatte laver mad i det store produktionskøkken. Køkkenet i det lukkede fængsel er blevet et uddannelsessted, hvor indsatte kan få et eksamensbevis, der øger mulighederne for resocialisering. Kokkeliv bag tremmer er ikke nyt i dansk fængselshistorie. I 2012 gik madentreprenør Claus Meyer i gang et projekt, hvor indsatte i Vridsløselille skulle lave en gourmetmiddag. Det var ambitiøst og viste, at mad kan noget særligt - også i et lukket fængsel. Medvirkende: Lasse Præstegaard, enhedsleder for produktionskøkkenet i Storstrøm Fængsel Kim Tobberup Andersen, tdl. fængselsinspektør, nu chefkonsulent i kriminalforsorgen Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 1970'erne skabte organist Ingeborg Lomholt noget nyt i Danmark, nemlig et fangekor. Indsatte i Horsens Statsfængsel fik mulighed for at være med i koret, der sang til de ugentlige gudstjenester. Det var ikke nogen nem begyndelse, men siden de første toner lød for snart 50 år siden, er der kommet flere kor. Louise Adrian leder i dag Fangekoret, hvor der bliver sunget egne numre, for musik og sang løfter sindet og giver glæde i en hverdag, som kan være tung. Medvirkende: Pensioneret organist og korleder Ingeborg Lomholt Korleder Louise Adrian Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 2023 er det 75 år siden Danmark fik de første kvindelige præster. En af dem var Ruth Vermehren, som også blev Danmarks første kvindelige fængselspræst. Vermehren vidste fra sit frivillige arbejde på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel, at det var nødvendigt med kvindelige præster for at skabe fortrolighed til de udsatte fanger. Hun arbejdede livslangt for de indsattes rettigheder, og hendes virke var båret af hendes utrættelige opmærksomhed på det foragtede menneske. Vermehren var en stor inspiration for den nu pensionerede fængselspræst Carl Lomholt, der fortæller om Danmarks første kvindelige fængselspræst. Medvirkende: Pensioneret fængselspræst Carl Lomholt Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I kælderen under administrationsbygningen på Herstedvester Fængsel står en lille håndsyet dukke. Den forestiller en læge udstyret med en stor sav. Lægen er Georg K. Stürup, der i 1942 blev ansat som overlæge ved det, der dengang hed: Psykopatanstalten i Herstedvester. Som noget helt nyt arbejdede Stürup tværfagligt og han benyttede kirurgisk kastration i behandlingen af seksualforbrydere. Stürups arbejde fik international anerkendelse i sin samtid, og hans arbejde har haft stor betydning for udviklingen i retspsykiatrien. Medvirkende: Jacob Rong Bentsen, første reservelæge i psykiatri, Herstedvester Fængsel. Jesper Vaczy Kragh, seniorforsker ved Afdelingen for Medicinsk Sundhedsforskning Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Sidste år udkom en undervisningsbog, som satte overskrifter i brand og fik statsministeren til at udtale sig i kritiske vendinger. Bogen hedder "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten - fra vikingetiden til krigen mod terror", og er skrevet af gymnasielærer i historie og engelsk, Iman Hassani. Efter meget høje bølger er bogen nu i brug i danske gymnasier og eleverne går til eksamen. Iman Hassani fortæller om de postkoloniale teorier, der ligger bag bogen og hun taler om de bøger, hun selv læser og gerne vil anbefale til andre. Læs mere om Iman Hassani på www.denandenhistorie.dk

24. maj 2023 er det 50 år siden, Danmark fik loven om fri abort. Tidligere var illegale aborter og spædbørnsdrab en sort skygge over det det danske samfund. I 1940'erne blev 59 kvinder dømt for at have slået deres børn ihjel. Camilla Stockmann følger i sin nye bog, Når du strammer garnet, sporene efter en af de kvinder, der dræbte sit barn og bagefter skilte sig af med den nyfødte i en opgang, som i dag ligger tæt på Stockmanns egen bolig på Frederiksberg. Camilla Stockmann fortæller om stedet, historien og om Medea og den litteratur, som hun har læst og som har inspireret hende som journalist og forfatter.

Marie Holm er madskribent og kogebogsforfatter, og hun er aktuel med bogen Kager, du bager igen. Hendes bøger er fulde af driftssikre opskrifter, men Marie Holm elsker også det gode sprog og de sjove madhistorier, som løfter oplysningerne om gram og bagetider til nye højder. I Læselyst fortæller hun om farmors håndskrevne samling af opskrifter, gode madskribenter, drømmekagens udvandringshistorie og om at være en loyal skønlitterær læser, som aldrig dropper en kedelig bog. Musik: Stringerbell: Bird’s Yard.

Betty Frank Simonsen er aktuel med romanen København, Sommer hvor den 20 årige Cleo fra Kolding flytter til København og i løbet af en magisk sommer oplever byen, litteraturen, mennesker og kærlighed, blandt andet til den 50-årige June. Jeg har besøgt Betty Frank Simonsen til en snak om hendes roman, om lesbisk litteratur og de bøger, hun vil anbefale en 20 årig og 50 årig at læse.

Episode 9: 1973 Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse. Tilhængere og messende præster i fuldt ornat sad side om side på tilskuerrækkerne, da 96 folketingsmedlemmer stemte for. Der var bekymring for, om hospitalerne kunne klare antallet af aborter, og hvad skulle Mødrehjælpen stille op, indtil loven trådte i kraft 1. oktober? I dag - 50 år efter - er vi stadig præget af de bevægelser og modbevægelser, der opstod omkring den frie abort og nye seksualmoral, og Sarah og Dorthe fortæller om deres oplevelser med muligheden for abort. Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/letf%C3%A6rdige-quindfolk-som/ https://www.danmarkpaafilm.dk/film/praevention-metoder Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 8: Den tredje seksuelle revolution Bjørn Selden var formand for Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Katalin Tersztyansksy var gift med Bjørn Selden og også aktiv i Ungdomskredsen. Hun fortæller om abortrejser til Polen og London og om Ungdomskredsen, der blev til Individ og Samfund. De unges aktivisme var båret af en generationskamp, hvor det handlede om kvinders økonomiske og seksuelle frigørelse - og om at sætte mændene fri. Medvirkende: Katalin Tersztyansksy Litteratur: Charlotte Strandgaard: https://www.etik.dk/debat/husk-nu-virkeligheden-fra-f%C3%B8r-1973 Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Et ungdomsoprør Grethe Fenger Møller var som ung jurastuderende aktiv i Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i begyndelsen af 1960'erne. Ungdomskredsen gik, modsat moderforeningen, ind for fri abort. Det skabte enorm splittelse og generationskløften var dyb. Tiden var dog med de unge. 1969 kom loven om fri pornografi, året efter blev abort-lovgivningen lempet og seksualundervisning blev obligatorisk i skolerne. Alt sammen skete det under en konservativ justitsminister. Grethe Fenger Møller fortæller, hvordan hun oplevede årtiet og ungdomskredsens arbejde. Medvirkende: Grethe Fenger Møller Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/dansk-kvindesamfund-om-abort-og-ligestilling/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 6: Sønderjyllands abortlæge Mogens Holst Knudsen (1913-1982) var afholdt praktiserende læge i den sønderjyske by, Toftlund. Han var også modstandsmand og abortlæge. To gange, i 1951 og 1964, blev han dømt og fængslet for at udføre illegale aborter. Han tog aldrig penge for indgrebene, byen vidste, hvad der foregik og bakkede ham op med bl.a. pengeindsamlinger. Vi har besøgt Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund, hvor formand Anne-Grethe Petersen og sekretær Lis Mikkelsen fortæller om den læge, mange i byen stadig husker. Medvirkende: Anne-Grethe Petersen og Lis Mikkelsen, Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv Litteratur: Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/familiespejlet-efter-abortloven/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 5: Illegale aborter er en folkesygdom Vi tænker måske på efterkrigsårene som en stille, grå tid uden revolutionære bølgeskvulp. Men: danskerne fortsatte med at have sex, og danske kvinder blev fortsat gravide og fik illegale aborter. Den statslige Mødrehjælp blev etableret i 1939 for at hjælpe gifte og ugifte mødre med læge- og jordemoderhjælp , og Mødrehjælpen havde også ansvar for abort- og faderskabssager. Mødrehjælpen hjalp dog ikke med oplysning eller adgang til prævention. Den opgave tog Kvindelige Lægers Klub på sig i samarbejde med Københavns Kommune i 1947. Forkvinden for Kvindelige Lægers Klub, Agnete Bræstrup, var optaget af at begrænse de mange illegale aborter, som hun kaldte 'en folkesygdom.' Litteratur: Agnete Bræstrup: Kampen for ret til familieplanlægning (1986) Hanne Reintoft: Et liv, manges liv. Erindringer (1998) Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer (1983) Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/klip-fra-de-uønskede-børn/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Episode 4: Den anden seksuelle revolution Personer som lægen Jonathan Leunbach og forfatteren Thit Jensen kæmper i 1920’erne og 1930’erne for seksualoplysning og øget brug af prævention. Mellemkrigsperioden er kendetegnet ved mange progressive gruppering, som vil ændre samfundet til det bedre. For Leunbach og Jensen er et liv et liv med børnebegrænsning og frivilligt moderskab. Det er også en tid med fokus på gode og dårlige borgere og i hvilket omfang ikke mindst samfundets dårlige individer skal have lov til at formere sig. Eugenik og racehygiejne er populært hos Thit Jensen og den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke, og det tankesæt bliver en del af den første danske svangerskabslovgivning. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Thit Jensen: Børnebegrænsning. Hvorfor? Og hvordan? Jonathan Leunbach: En kvinde i nød. Harald Bergstedt: Berlinerrejsen. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 3: Arbejderkvinderne og den fri abort I 1920’erne begynder en gruppe kvinder at tale om retten til fri abort. Det er arbejderkvinderne, som hver dag mærker, hvad det vil sige både at passe deres arbejde og de mange børn i hjemmet. De ønsker prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter. Museumsinspektør Rikke Lie Halberg fra Arbejdermuseet fortæller om kvindernes stormøde, som fandt sted i den store festsal i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade. Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Lie Halberg, Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Tove Ditlevsen: Barndommens gade. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 2: Alt for mange børn I begyndelsen af 1900-tallet bliver børnebegrænsning et emne i den offentlige debat. Der er alt for mange børn, som vokser op i fattige familier og under kummerlige forhold, og kvinder som er bange for uønskede graviditeter. Den politiske aktivist Christian Christensen udgiver i 1911 en populær bog om, hvordan og hvorfor arbejderklassen bør begrænse deres børneflok for at styrke kampen mod undertrykkelse og kapitalisme, og for at få et trygt og lystfyldt sexliv. 10 år senere dræber Dagmar Overby adskillige af de børn, hun har taget i pleje. Den frygtelige drabssag afspejler tidens overskud af børn og får betydning for lovgivningen for adoptivbørn og enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op. Christian Christensen: Arbejderne og børneflokken. Rudolf Broby-Johansen: Blod. Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 1: Den første seksuelle revolution Sex er hemmeligt og ikke noget, der bliver talt om, før progressive personer i 1880’ernes København begynder at tale om seksuel lighed mellem kønnene. Den vilde debat, som får navnet sædelighedsfejden, handler om, hvorvidt mænd skal og bør have ret til sex før ægteskab - og om kvinder skal have samme ret som mændene. Ingen taler om prævention eller fri abort, men som helt nyt begynder kvinder at tale offentligt om seksualitet, seksuelle rettigheder og kvinders lyst. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Henrik Ibsen: Gengangerne Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

I "Retten til abort - en frihedskamp" tager Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty, der begge er journalister og historikere, på strejftog gennem seksualitetshistorien fra slutningen af 1800-tallet og frem til lovgivningen om fri abort i 1973. Det er en serie på ni afsnit, som sætter spot på forkæmperne for seksuelle rettigheder og fri abort, og det handler om seksuel lighed, prævention, illegale aborter, lyst, frygt for uønskede graviditeter og skamfulde enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Fængselshistorisk Selskab arbejder for at passe på den danske fængselshistorie. Bag murene ind til Nytorvs Fængsel i København står en samling genstande fra danske fængsler. Den gamle pryglebænk og dårekiste er ikke længere i brug, men vidner om fortidens form for straf og afsoning. Medvirkende: William Rentzmann og Jens Tolstrup Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I slutningen af 1870’erne søgte Christiane skilsmisse fra sin fordrukne mand for at redde sit og sine børns liv og eksistens. Et af børnene, Herman, endte flere gang i sit voksenliv på Fattiggården i Svendborg. Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen viser rundt i Danmarks Forsorgsmuseum, som i dag ligger i den gamle fattiggård. Her kan publikum se udstillingen Syv fattig børn, som ikke kun er er historien om Christianes børn, der voksede op på samfundets bund, det er også en fortælling om, hvordan mange indsatte har haft en baggrund svarende til de syv fattige børn. Medvirkende: Jeppe Wichmann Rasmussen Producent: Dorthe Chakravarty Læs om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Læs om Danmarks Forsorgsmuseum: https://www.svendborgmuseum.dk/danmarksforsorgsmuseum Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I Fængselshistorisk Selskabs lokaler ved Nytorvs Fængsel i København står en unik samling af legetøj fremstillet af indsatte. Det er færger, store og små bondegårde og borge - alt sammen fremstillet i træ. Legetøjet er håndlavet og er i dag samleobjekter af høj værdi. Denne type beskæftigelse fandt særligt sted i arresthusene, mens beskæftigelsen på fængslerne var mere bredspektret. Dion Christensen og John Wassar fortæller om dengang, der blev lavet legetøj i fængslerne. Medvirkende: Dion Christensen og John Wassar Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ralph Jessen er pensioneret arrestforvarer. I 1979 blev han ansat i Tønder Arresthus. Fra sit hjem i Gram i Sønderjylland fortæller han om hverdagen i dette lille arresthus, som han beskriver som ren Morten Korch-idyl. Arbejdslivet ændrede sig en del i løbet af årtierne frem til han blev pensioneret i 2016. Medvirkende: Ralph Jessen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I de senere år har Danmark fået en række nybyggede fængsler, som skal erstatte gamle og umoderne bygninger og tankegange om, hvad fængselsstraf skal gøre ved de indsatte. Straffuldbyrdelse og fængselsarkitektur hænger sammen, og det hvad enten fængslet ligger i Horsens eller Grønland. Tidligere straffuldbyrdelsesdirektør Annette Esdorf fortæller om fortidens fængsler og om arbejdet med at opføre nye fængsler, så de passer til nutiden og kan tilpasses fremtiden. Medvirkende: Annette Esdorf Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ole Hansen er tidligere fængselsinspektør. I 1977 blev han ansat i Vridsløselille, som med hans ansættelse og tidernes skiften gik ind i en ny tid for ansatte og indsatte. Ole Hansen satte fokus på ansvarliggørelse og var med til at indføre, hvad han selv kalder, selvforvaltning, så de daglige gøremål i størst muligt omfang kom til at minde om hverdagen uden for murerne. Ole Hansen fortæller om sine 20 år i Vridsløselille. Medvirkende: Ole Hansen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I 1977 inseminerede Ninna Arbo sig selv med sæd, hun havde fået fra en fremmed mand. Det blev begyndelsen på en pionerhistorie, hvor Arbo i adskillige år hjalp kvinder med at blive mødre uden fædre. Historiker Birgitte Possing fortæller om Ninna Arbos gerning, som hun har skrevet om i bogen Mod Sædvane, der netop er udkommet.

Angelica voksede op i slutningen af 1800-tallet som plejebarn og hun endte som Grevinden af Bagsværd. Forfatter Henriette Rostrup fortæller om sin nye roman, Grevinden, der er baseret på historien om virkelighedens Angelica Pierri, hvis liv blev levet på flere kontinenter og var farvet af rigdom og fattigdom. Rostrup fortæller om bogen og sit arbejde med at skabe et fiktivt univers på baggrund af en faktuel person.

Vandet er i bevægelse, som det altid har været. Det bevæger sig over landskaber og gennem historien. Videnskabsjournalist Tine Eiby fortæller om vandets historie og dets betydning i fortiden og i nutiden.

Hanne Fabricius har skrevet en sprudlende bog om Københavns Historie fra oldtiden og frem til i dag. Hun fortæller om "Københavns Forunderlige Historie" og om, hvordan hun skriver og fortæller på baggrund af facts og gode historier, hun opsnapper, når hun bevæger sig rundt i den by, hun elsker. Læs mere om Hanne Fabricius på www.tyra.dk

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns jødiske ghetto. Sådan indleder professor i kultur og sprogmødestuder, Garbi Schmidt, sin nye bog, Den første ghetto, som udkommer i denne uge. Schmidt fortæller om danmarkshistoriens indvandrere og de steder, hvor de har bosat sig. Det er en fortælling om ghettoer, parallelsamfund og danskhed.

Annette Holdensen er født i 1934. Hun er væver og har brugt uld, skæg og plastik til at skabe sine vægtæpper. Hun har også malet, broderet og arbejdet med grafik og pileflet formet til fantastiske værker, der kan ses rundt om i landet. Sammen med sit barnebarn, billedkunstner Sophia Luna Portra, fortæller hun om sit kunstneriske univers, der strækker sig over årtier og er tæt forbundet med natur, historie og bondekultur. Det er sidste afsnit i Håndens arbejdere, som er en serie podcasts om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Karen-Hanne Stærmose Nielsen er væver og født i 1933. Rosita kær er født i 1992. Hun er billedkunstner og barnebarn til Karen-Hanne Stærmose Nielsen, som siden 1970’erne har arbejdet med vævning og tekstil på sin helt egen måde. Først med rekonstruktion af oldtidstøj, hvor hendes arbejde har været af enorm betydning for forståelsen af Skrydstrupkvindens mere end 3000 år gamle dragt. Og siden med vævninger og indsamling af tekstiler, der fortæller og bidrager til historien. Rosita Kær fortæller om Karen-Hanne Stærmose Nielsen og om hvordan hun selv arbejder videre med sin bedstemors arbejde. Læs mere om de to generationers arbejde: http://rositakaer.com/ Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

I 1972 lejede Jette Thyssen to sale i Den frie Udstillingsbygning til en stor udstilling med egne værker. Det blev hendes gennembrud. I slutningen af 70’erne blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og var i seks år eneste kvindelige medlem. Jette Thyssen er født i 1933. Hendes værker er kendetegnet ved de grafiske linjer og få farver: rød, sort, blå, hvid - og det er alt sammen forankret i indtryk fra den gård, hvor Jette Thyssen voksede op. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Væver Ruth Malinowski er født i 1928 i Wien. Siden hun tog sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i Danmark i slutningen af 1940’erne, har hendes arbejde været efterspurgt i Danmark og udlandet. Ikke mindst har der været efterspørgsel efter hendes unikatæpper, der har et enkelt grafisk udtryk og er holdt i farver som sort, hvid, rød, blå - og måske en grå tone til at give dybde og understøtte helheden. I Håndens Arbejdere fortæller hun om sine mange år bag væven og om hendes motiver, der handler om retfærdighed. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Margrete 1. er kongerækkens stærke dronning. Hun blev født i 1353 og døde i 1412. I løbet af sit liv oplevede hun store personlige tab og store politiske og dynastiske sejre. Historiker, seniorforsker og museumsinspektør Vivian Etting fortæller om dronningen.

Væver Inge Bjørn er født i 1925 og har gennem det meste af sit voksenliv arbejdet med tekstil. Hun har været cyklende sylærer. Hun har i 40 år arbejdet som tekstillærer på Askov Højskole og hendes tid på skolen betragtes som en epoke. Hun har arbejdet sammen med Asger Jorn og hun har skrevet en bog, der næsten er en bibel for alle, der interessere sig for tekstilarbejde og -historie. Og så har hun vævet billedtæpper til udstillingerne og udsmykning rundt om i Danmark. I 2019 købte Statens Museum for Kunst nogle af hendes værker, for hendes plantefarvede garner, smukke kompositioner og inspiration fra natur og historie er ikke kun vidnesbyrd om fortiden. Det er kunst, der taler til nutiden. I podcastenserien Håndens arbejdere fortæller Inge Bjørn om sit arbejde, opvæksten i Himmerland, Jorn og årene på Askov, hvor hun var underviser og kunstner. Kunsthistoriker Ida Schyum fortæller om Bjørns aktualitet i 2021. Medvirkende: Væver Inge Bjørn. Kurator og kunsthistoriker Ida Schyum Post produktion: Henrik Pahlke Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

Hanne Vedel er født i 1933 og har siden midten af 1950’erne vævet i eget navn. Hun har skabt tekstiler til utallige danske og udenlandske institutioner og virksomheder og bidraget til udsmykningen af mere end 200 danske kirker. Siden 1970’erne har hendes virksomhed, Spindegården, ligget i Aabenraa, hvor hun gjort sit håndværk til en forretning, der stadig er efterspørgsel efter. Alt fra Vedels hånd er kendetegnet ved høj kvalitet, smukke farver og enkle mønstre. I podcastserien Håndens arbejdere fortæller Hanne Vedel om de tilfældigheder, der bragte hende ind på vævens veje og hun fortæller, hvorfor hun ind imellem kan blive træt af de høje krav, hun stiller til sig selv og sit arbejde, men alligevel bliver hun ved. Medvirkende: Væver Hanne Vedel. www.spindegaarden.com Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

1700-tallets politik og politiske spil blev drevet af mænd - og kvinder. Historiker Kristine Dyrmann fortæller om sin phd, der handler om periodens salondiplomati, hvor adelige hustruer som Charlotte Schimmelmann og Sybille Reventlow blev politiske aktører i ind- og udenlandske sammenhænge.

Antallet af danskere der er medlem af et politisk partier er faldet gennem de sidste årtier. Det betyder ikke, at vi ikke er interesserede i politik og samfund, engagementet kommer i stedet til udtryk i aktivisme, som dækker alt fra demonstrationer til likes på Facebook. Arbejdermuseet har netop åbnet en ny udstilling, "Aktivist", der viser mere end 60 års aktivisme i Danmark og sætter fokus på, hvad aktivisme betyder for demokratiet Museumsinspektør Kristine Møller Gårdhus fortæller om "Aktivist". Læs mere om udstillingen: https://www.arbejdermuseet.dk/aktivist/

For 100 år siden blev den forhadte tyendelov afskaffet og erstattet af medarbejderloven. En begivenhed, der ikke fyldte meget i aviserne i maj 1921, men som var af stor betydning for de tusindvis af tjenestefolk, der arbejdede hårdt på land og by. Fra Søndermarken i København fortæller Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley om deres bog ”Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie” og om begivenheden for 100 år siden. Billedet er fra bogen.

En stak breve på Aarhus Stadsarkiv viser vejen ind til et overset kapitel i danmarkshistorien. Det er breve skrevet af personer, der i 1800-tallet modtog socialhjælp. Brevene viser, at fortidens fattige kunne være aktører i egen ret og på den måde være med til at forme den fattigforsorg, de var en del af. Historiker Leonora Lottrup Rasmussen fortæller om sin phd ”De fattiges ret – forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849 – 1892.”

Sofie Schiødt er egyptolog og hun har oversat en helt unik tekst fra 1550 før vor tidsregning. Det er en egyptisk lægebog, der blandt andet indeholder opskrifter på processen omkring mumificering. Schiødt fortæller om sit arbejde med at oversætte teksten og om manualens indhold, som giver ny viden til livet i det gamle Egypten.

Efter en rejse til Amerika i 1922 bragte Marie og August Krogh opskriften på insulin til Danmark. Med en kuffert fuld af viden kunne ægteparret arbejde videre i laboratoriet med opskriften, der kom til at danne grundlag for det, der blev til imponerende dansk medicinalhistorie. Forfatter Hanne Sindbæk fortæller om ægteparret Krogh og sin bog De Renfærdige. Fortællingen om Novo Nordisk. Fotografiet af Marie og August Krogh, der ankommer til Danmark i 1922 er fra Hanne Sindbæks bog.

Ragna Grubb tegnede Kvindernes Bygning i indre København. Anne Marie Rubin lavede sommerhuse, der ikke ødelagde den danske kystlinje - og arbejdede i øvrigt for Josephine Baker. De danske kvindelige arkitekter er skrevet ind med små bogstaver i den store arkitekturhistorie, men uden fortællingerne om dem og deres arbejde mangler diversiteten og det faktum, at bygninger og byplanlægning opstår i fællesskab og samarbejde. Forskningsprojektet ”Kvinder i dansk arkitektur” sætter fokus på den historie og i anledning af 8. marts fortæller arkitekturhistorikere Svava Riesto og Henriette Steiner om projektet og arkitekterne. Læs mere på https://www.womenindanisharchitecture.dk/

Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig ansvaret for at fjerne børn fra hjem, hvor familielivet gik galt. Historiker Cecilie Bjerre fortæller om sin nye bog Når Staten bliver far og mor, hvor hun sætter fokus på børneværnets arbejde og de børn, der blev anbragt frem til 1975. Børneværnet hører i dag til fortiden, alligevel er det historie, der taler ind i nutidens anbringelser af børn og unge. Når staten er far og mor udkommer 26. februar 2021 på Syddansk Universitetsforlag.

Forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold har sammen skrevet en roman om stærke kvinder og Danmarks humanitære bidrag til Koreakrigen i 1951, hospitalsskibet Jutlandia. Bogen hedder Pigen fra det store hvide skib og udkommer den 23. januar, hvor det er 70 år siden, Jutlandia sejlede fra København med Korea som mål. Forfatterne fortæller om bogen og krigen, og om hvorfor det er langt mere oplagt at gøre skrive om kvindelige sygeplejersker end mandlige læger. Endnu engang er lyden præget af coronarestriktioner, og interviewet er optaget på Zoom. Beklager den til tider uldne lyd.

Tove og Lilly blev anbragt på Vejstrup Pigehjem - med datidens sprog en opdragelsesanstalt – for at blive opdraget, så de kunne blive ordentlige mennesker. Det er en historie om pædagogik, IQ-tests, skam og tvangssterilisation. Historiker Bolette Frydendahl Larsen fra Kønsforskning på Lunds Universitet fortæller om sin phd, hvor hun har undersøgt behandlingen af de piger, der blev betragtet som landets meste vanskelige børn og unge. Læs phd'en om Vejstrup Pigehjem: https://portal.research.lu.se/portal/en/publications/opdragelse-og-diagnosticering(a7969519-b85f-4d7d-b4f4-dfe3df382800).html Billedet af køkkenpigerne fra Vejstrup Pigehjem er fra Frydendal Larsens afhandling. Tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty. Og jeg beklager Zoom-lyden, men på grund af restriktioner er det desværre ikke muligt at lave interviews på anden måde.

Optøjer i Odense. Werner Bests rejse til Hitlers Ulveskansen. Og Simon Kratholm Ankjærgaards mormor, der i København var vidne til nogle af de dramatiske begivenheder, der i august ’43 førte til, at besættelsen ændrede karakter. Alt dette og meget mere er med i Simon Kratholm Ankjærgaards billedrige og velskrevne bog om det dramatiske augustoprør i Danmarks skæbnesommer.

Erik Veistrup har købt kunst og keramik siden 1970’erne. Han har købt med hjertet og fordi han ikke kan lade være. Nu har han – igen – doneret – en stor samling værker til keramikmuseet Clay, som fra 14. november viser værkerne i udstillingen Ler er livet. I denne podcast fortæller Veistrup om sine mange år som kunstsamler, og han fortæller passioneret og kritisk om sin færden i kunstmiljøet. Læs mere om udstillingen Ler er livet på Clay https://claymuseum.dk/udstilling/ler-er-livet/

De hjalp de værdigt trængende I 1866 kom den første organiserede velgørenhed til Danmark i form af Christianshavns Understøttelsesforening. Historiker Karin Cohr Lützen fortæller om 1800-tallets private personer og foreninger, som ville hjælpe værdigt trængende og holde faldne kvinder og søfolk fra druk og prostitution. Historien om velgørenhed trækker tråde op til i dag, hvor private organisationer stadig hjælper socialt udsatte.

En speciel familie flytter til Lolland-Falster, hvor der sker underlig ting, som trækker tråde tilbage til mordet på Erik Klipping. Tvillingerne, Mark og Ivan, er hovedpersonerne i ”Fortidens port”, hvor et gammel kongemord sniger sig ind i nutiden og former en fantastisk fortælling, der kan læses af alle, der er vilde med en god historie. I denne podcast fortæller manuskriptforfatter og skuespiller Trine Appel om sin fascination af fortiden og hun taler om bogen, som er første bind i trilogien, Ildfuglen, der udkommer i løbet af de næste år.

Pernille Ipsen blev født direkte ind i rødstrømpebevægelsen og voksede op med syv mødre. Nu er hun aktuel med bogen ”Et åbent øjeblik” om sin opvækst i 1970’erne. I dagens podcast fortæller hun, på en tur gennem København, om sin aktivistiske familie, som kort efter hendes fødsel byggede en sliske på Nørreport Station for at skabe bedre forhold for mødre med barnevogn.

Fem danske søstre forførte på tærsklen til det 20. århundrede den vestlige verden med dans, sang og forførende benspjæt. Historiker Hans Henrik Appel fortæller om sin nye bog "Barrison-feberen" og en tid, hvor nye medier og forbrugsvaner var med til at skabe succes og skandale omkring Sisters Barrinsons.

Det handler om sørøvere, pirater og slaver i middelalderen, hvor tro og økonomi endte med at bringe en ende på slaveriet. Historiker Thomas Heebøl-Holm fra Syddansk Universitet trækker tråde ud over det europæiske søkort, når han fortæller om sin forskning i netop det emne.

Danmarks sidste henrettelsessted ligger på Christiania, der tidligere var kaserne. Her blev 30 danskere, der blev dømt for samarbejde med værnemagten under besættelsen, henrettet, og en betonplade i jorden er det eneste, der vidner om, hvad der skete netop dér i årene efter krigen. Historiker Sine Maria Vinther fortæller om henrettelserne og om stedet, hun betragter som et glemselssted, der kan være med til at få os til at tale om – og blive klogere på fortidens gerninger.

I 1825 ændrede en stormflod på naturen, fiskeriet og livsbetingelserne i Limfjordsområdet. Historiker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet fortæller om naturkatastrofen og dens konsekvenser, der rækker frem til i dag. Og så giver han en miniguide til gode oplevelser langs fjorden.

På Krigsmuseet i København findes en unik samling af russiske uniformer, der fortæller verdenshistorie. Historiker Jakob Seerup har skrevet en bog om uniformerne og den russiske general, der bragte de militære klædningsstykker til Danmark. Og hold nu godt fast, for det er en historie om krige, storfyrster og pragtvillaer i Cannes. Du kan se billeder af uniformerne på Facebook (Dorthe Chakravarty Podcast). Eller på Krigsmuseet, hvor det kun er en del af samlingen, der er udstillet. Serups bog hedder Den russiske general – Et liv for zaren.

I vikingetiden begyndte luksusvarer at finde vej ind i garderoben, og dygtige håndværkere stod for forarbejdning af tidens tøj. "Velklædt i vikingetiden" er navnet på et stort forskningsprojekt på Nationalmuseet, hvor forskellige aktører er ved at undersøge, hvordan vikingerne gik klædt. Charlotte Rimstad, projektkordinator og post.doc, og Ulla Mannering, seniorforsker og projektleder af Velklædt i vikingetiden, fortæller om projektet Se i øvrigt flere billeder på Instagram: https://www.instagram.com/fashioningthevikingage/?hl=da

"The 49'ers" er navnet på en gruppe af 49 filippinske kvinder, der i 1973 kom til Danmark for at arbejde som stuepiger på københavnske hoteller. De fik sammen med andre filippinske arbejdsmigranter en vigtig - og ofte stærkt overset -betydning på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen. Journalist og historiker Nina Thrige Andersen har forsket i de filippinske kvinders historie i Danmark, og fortæller om en side af danmarkshistorien, som de færreste kender til.

Hjemmegrise. Dyrkning af valmuer for skaffe birkes til brødet. Og husholdningslærerinder, som under 1. Verdenskrig rejste rundt i landet med deres mobile vandrekøkkener. Det er nogle af hovedingredienserne i forskningsprojektet Kampen om Maden, som de arbejder med på Mosede Fort i Greve, hvor de er ved at undersøge den rolle det neutrale landbrugsland, Danmark, spillede nationalt og internationalt under den store krig. Lisbeth Haastrup og Henriette Buus fortæller om projektet og viser rundt på fortet. Se mere https://danmark1914-18.dk

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt. Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Danmarks største vikingeborg, Aggersborg, leverer stadig historier - og giver stadig anledning til mange spørgsmålet om livet på borgen, der kun var i brug i få årtier. Fra Aggersborg Kirke fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Vesthimmerlands Museum om Harald Blåtands borg.

Vil vi i dag være bæredygtige, når vi fremstiller og køber tøj, så er der al mulig grund til at se tilbage på fortidens klædeproduktion og syn på genbrug, fortæller historiker og professor i tekstilhistorie Marie Louise Nosch i dagens podcast, hvor du også kan høre, hvordan immigrantkvinders minder og historier om tøj danner grundlag for en serie podcasts, der snart bliver lancereret. Læs mere på Centre for Textile Research's side på Facebook: https://da-dk.facebook.com/centrefortextileresearch/

Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele? Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918. Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder. Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens. Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.