Lige på

Line Nijenkamp-Knudsen vejede 140 kilo, da hun vejede allermest. For at tabe sig har hun blandt andet brugt wegovy - og hun genkender den skam, der er forbundet med at tage vægttabsmedicin, som et nyt studie fra SDU belyser.

Men for hende var vægttabsmedicin langt fra den nemme løsning, som nogen tror. I løbet af de seks år, hvor hun har tabt 82 kilo, har hun også været i behandling for en spiseforstyrrelse og gennemgået flere operationer.

Timestamps:

00:00 Da Line første gang tager wegovy

02:16 Skammen over at være tyk og bruge medicin

05:27 Da Line vejede 140 kilo

06:28 To voldtægter ændrede Lines liv

08:03 Maden blev Lines overlevelsesmekanisme

10:07 Da Line opdagede sin spiseforstyrrelse

14:03 Behandlingen krævede, at hun ikke tabte sig

15:02 Maveoperationen gav et vægttab på 40 kilo

18:25 Vægttabsmedicin er ikke en nem løsning

22:36 Kan man tabe sig uden medicin

15-årige Oskar Duevang er ny formand for Odense Fælleselevråd.

Han vil have bedre trivsel og glade børn, mere praktisk og virkelighedsnær undervisning, stærkere fællesskaber og langt mere elevinddragelse.

Men hvor meget bliver elevernes idéer egentlig lyttet til – og hvad kan en 15-årig formand ændre i Odenses folkeskoler?

Timestamps:

00:00 Sådan ser den perfekte skoledag ud

03:25 15-årig bliver formand for alle Odenses skoleelever

06:52 Hvordan repræsenterer man 34 skoler?

08:45 Fra elevråd til indflydelse

11:13 Er elevrådsformanden på vej mod politik?

13:17 To timer om dagen for at ændre skolen

15:01 Tegner de negative historier et forkert billede?

16:06 Mere praktisk og virkelighedsnær undervisning

20:46 Mistrivsel, fravær og stærkere fællesskaber

24:37 Elever skal høres langt mere

Journalist og forfatter Birgitte Wulff står bag bogen Aisha Rebel, der fortæller om en ung kvindes liv med social kontrol, vold, tvangsægteskab og dødstrusler. Hun har brugt et år på at skrive bogen, som er formet af utallige telefonopkald og hemmelige møder, og nu hvor værket er færdig, står hun tilbage med et ønske om bedre hjælp til kvinder, der forsøger at slippe ud af voldelige familier og miljøer.

Timestamps:

00:00 Derfor ville Birgitte Wulff fortælle Aishas historie

01:49 Hvordan er det at fortælle Aishas historie for hende

03:46 Hvem er Aisha?

06:19 Vold, tvangsægteskab og flugt

07:15 Aishas ønske om at hjælpe andre kvinder

08:38 Da systemet ikke greb Aisha

10:09 Eksmanden blev dømt for vold

12:15 Sådan dokumenterede Birgitte historien

18:25 Politiets råd til Aisha

21:28 Kan Aisha få et normalt liv?

Teenagere kører for stærkt på tunede el-løbehjul, fester, drikker og overskrider grænser, selv om de godt ved, at det kan være farligt.

Men hvorfor fylder behovet for at passe ind og få et adrenalinkick mere end forældrenes formaninger? Psykolog Camilla Bechsgaard forklarer, hvorfor teenagere søger grænser – og hvad forældrene faktisk kan gøre for at trænge igennem.

Timestamps:

00:00 Camilla fortæller om dengang, hun selv brød sine forældres regler

01:15 Unge tuner el-løbehjul til over 100 km/t

03:05 Derfor søger teenagere grænser

05:35 Gruppepres og behovet for at høre til

08:10 Hvad sker der egentlig i teenagehjernen?

11:05 Hvorfor drenge oftere tager de største risici

14:20 Forældre bliver også ramt af gruppepres

18:05 Kan man som forælder overhovedet forhindre det?

22:15 Camillas tre råd til forældre

25:10 Findes der overhovedet teenagere, der aldrig bryder reglerne?

Danskerne spiser langt mere kød end kostrådene anbefaler, men mange er ikke klar til at skære ned.

En ny undersøgelse viser, at 23 procent ligefrem bliver vrede ved tanken om en mere plantebaseret frokost på jobbet.

Vi spørger forskeren Davide Giacalone, hvad der skal til for at få danskerne til at vælge mindre kød – uden at give afkald på smag og madglæde.

Timestamps:

00:00 Så meget kød spiser danske mænd

03:03 Derfor skal vi spise mindre kød

04:22 Derfor er danskerne skeptiske over for plantefrokost

06:30 Hvorfor spiser mænd mere kød?

08:00 Er danskerne klar til at ændre madvaner?

11:21 Derfor er plantebaseret mad svært at få til at smage som kød

13:28 Skal planteprodukter overhovedet ligne kød?

16:10 Den dårlige plantebøf kan skræmme forbrugerne væk

17:22 Prisen bliver afgørende for plantebaserede alternativer

21:10 Sådan kan du begynde at spise mere plantebaseret

Hvad er du egentlig værd i løn – og hvordan får du din chef til at betale det?

Ledelsesrådgiver Bjarne Henning Jensen deler sine råd til lønforhandlingen – fra at finde det rigtige beløb og kende sin markedsværdi til at håndtere et nej. Og ifølge ham starter næste lønforhandling allerede, når den nuværende slutter.

Timestamps: 

00:00 Hvad får du egentlig selv i løn?

01:31 Hvorfor er det så svært at tale om løn?

03:14 Den værste lønsamtale: Chefen var ikke forberedt

04:25 Sådan ser den gode lønforhandling ud

06:19 Det værste, du kan gøre, når du beder om mere i løn

08:50 Du skal have et konkret tal klar

10:01 Hvordan finder du ud af, hvad du er værd?

12:16 Når din chef siger nej til lønforhøjelsen

16:14 Kan du få for meget i løn?

22:02 Den næste lønforhandling starter, når den nuværende slutter

For 10 år siden blev en tysk familie ramt af en 30 kilo tung betonflise, der blev kastet ned fra en bro over den fynske motorvej.

Moren døde, faren blev invalideret, og deres femårige søn overværede tragedien. Carsten Bo Assenholt var den første på stedet - han så det hele.

Øjeblikket sidder stadig i ham her 10 år senere, og det samme gør et brændende ønske om at få sagen opklaret.

Timestamps:

00:00 En 30 kilo tung betonsten rammer en tysk families bil

02:00 Carsten tænker stadig på ulykken, når han kører forbi

04:10 Tilbage til den skæbnesvangre morgen i 2016

05:01 Han ser den smadrede bil og vender om

08:34 Et barns gråd afslører, at der er mennesker i bilen

14:00 Opdager den dræbte mor på bagsædet

16:00 Først nu finder de den 30 kilo tunge betonsten

20:26 Dagen efter bryder Carsten sammen foran tv-nyhederne

24:32 Håbet om, at nye tip kan opklare sagen

26:00 Politiet finder DNA-spor – men gerningsmændene er stadig ukendte

Der er ikke mange penge at tjene på kortfilm. Alligevel bruger Odense Kommune og andre aktører millioner på genren. Hvorfor? Og hvad får byen og publikum egentlig ud af satsningen?

Kulturkommentator på TV 2 Fyn, Klaus Knakkergaard, der selv gik fra at hade kortfilm til at blive omvendt, forklarer, hvorfor Odense Film Festival kan være både en træningsbane for nye talenter, et springbræt mod en Oscar og en oplevelse, der kan sætte sig fysisk i kroppen.

Timestamps:

00:00 Kortfilm, kvalme og et nyt syn på verden

02:06 Fra kortfilms-skeptiker til overbevist fan

03:12 Hvorfor er der næsten ingen penge i kortfilm?

05:05 Derfor stiller kendte skuespillere op

06:10 De historier, Hollywood ikke nødvendigvis fortæller

07:41 "Manden, der hader kortfilm"

10:35 Fra Odense Film Festival til Oscar

11:45 Hvorfor bruger Odense millioner på kortfilm?

14:26 Det skal du opleve på årets festival

Da Anette Weber føder sin søn Storm, går noget frygteligt galt. Han dør kort efter fødslen, og familien må tage hjem med deres døde nyfødte søn.

Men tragedien er ikke slut. Annette har haft voldsomme smerter og svært ved at trække vejret. Kort efter bliver hun akut indlagt med svær hjertesvigt. Hun har en hjertefunktion på fem procent, og det var et spørgsmål om timer, før det var gået galt.

Men hvordan overlever man både at miste et barn og næsten miste livet selv?

Timestamps:

00:00 Hun mistede sin nyfødte søn – og blev selv alvorligt syg

01:30 En graviditet uden bekymringer

05:11 Pludselig får Annette voldsomme smerter i hele kroppen

09:00 Fødslen tager en dramatisk drejning

12:00 Storm kommer til verden – men noget er helt galt

14:09 Hun fortæller, at hun har ondt og svært ved at trække vejret

17:55 Familien kommer hjem med Storm i en kølevugge

18:15 Hvordan fortæller man sin syvårige datter, at hendes lillebror er død?

19:53 Kort efter får Annette det dårligt igen

25:00 Var det psykisk – eller var der noget alvorligt galt?

28:40 Den alvorlige diagnose: Akut hjertesvigt

29:00 Hvor tæt var Annette på selv at dø?

32:00 Livet efter Storm – og livet efter sygdommen

37:18 Hun vil have større fokus på kvinders symptomer

38:15 Kvinder risikerer at blive diagnosticeret for sent

Hvem skal have lov til at definere, hvilket tøj andre har på? Den debat er startet, efter Romeo Troelsgaard, medlem af Dansk Folkeparti, er kommet med et opråb til unge danske mænd om at klæde sig mere traditionelt og respektfuldt.

Men hvornår bliver tøj et spørgsmål om respekt – og hvem bestemmer egentlig, hvad der er respektfuldt? Romeo Troelsgaard mener, at samfundet er blevet for sløset, og at vi bør genfinde nogle af fortidens normer.

Men er jakkesæt og slips virkelig universelle symboler på respekt, og hvad sker der med dem, der ikke har råd eller lyst til at følge idealet?

Timestamps:

00:00 Det mest respektløse tøj

02:01 Opråbet til de unge mænd

05:43 Tøj som symbol på respekt

08:26 Jakkesæt, slips og anstændighed

11:52 T-shirt og jeans

15:18 Maskulinitet og ansvar

19:07 Slipset som politisk symbol

22:41 Når økonomien bestemmer påklædningen

26:13 Tilbage til faste normer

29:48 Sagging og gadebilledet

Han er ny mand på en af dansk politiks mest omdiskuterede poster – og allerede nu har Thomas Skriver Jensen skabt debat. Socialdemokratiets nye udlændinge- og integrationsordfører står fast på, at der er for mange muslimer i Danmark, men erkender samtidig, at hans tidligere udtalelse kunne være sagt mere nuanceret.

I dette afsnit er TV 2 Fyns reporter på Christiansborg, Emilie Foxil, vært.

Timestamps:

00:26 Fra fødevarer til udlændinge- og integrationspolitik

01:34 Hans vigtigste mål: Kampen mod social kontrol

02:47 De voldsomme billeder af migranter ved Europas grænse

07:30 Sådan er samarbejdet med regeringspartierne på udlændingeområdet

08:44 Kampen mod Dansk Folkeparti: Hvor står Socialdemokratiet?

12:35 Mogens Lykketoft kritiserer Socialdemokratiets udlændingepolitik

14:19 "Skal der være færre muslimer i Danmark?"

14:52 Thomas Skriver erkender: Udtalelsen kan ramme muslimer

16:20 Han står fast: "Der er for mange muslimer i Danmark"

20:21 Sådan bliver Socialdemokratiets udlændingepolitik besluttet

21:47 Thomas Skriver: "Jeg hører til den stramme fløj"

22:48 Derfor er jobbet som udlændingeordfører så hårdt

24:36 Hvad kan Fyn kunne mærke om fire år

24:55 Planen for Vollsmose og kampen mod social kontrol

26:04 Har Vollsmose stadig status som parallelsamfund om fire år?

En sommerdag i 2023 møder plejefar Lennart Greve op til det, han tror er et almindeligt møde med Nordfyns Kommune. Få minutter senere får han beskeden, der ændrer alt: Hans 1,5-årige plejesøn bliver fjernet med det samme.

Sagen ender i retten, som giver plejefamilien medhold og fastslår, at kommunen brød loven. Lennart Greve fortæller om afskeden, sorgen og hvorfor oplevelsen har fået ham til at stille spørgsmål ved vilkårene for danske plejefamilier.

Timestamps:

00:00 Rettelse fra tidligere udsendelse

00:00:31 Historien om dagen, der ændrede alt

00:02:16 Plejesønnen blev fjernet uden varsel

00:03:03 Derfor er fokus på plejefamilier vigtigt

00:06:35 Sådan blev den lille dreng en del af familien

00:09:37 Bekymringer om drengens udvikling

00:13:38 Telefonopkaldet der kom som et chok

00:16:51 Indkaldelsen til mødet på rådhuset

00:18:03 Noget føltes anderledes

00:20:32 Beskeden: Plejesønnen kommer ikke med hjem

00:24:15 Den umenneskelige afsked

00:26:26 Hvorfor gjorde det så ondt?

00:28:24 Tvivlen på at fortsætte som plejefamilie

00:31:01 Retssagen mod Nordfyns Kommune

00:33:40 Når en "procedurefejl" rammer mennesker

00:35:01 Hvad skal der ændres for plejefamilier?

00:38:09 Hvorfor fortsætter han som plejefar?

00:39:27 Nordfyns Kommunes svar på kritikken

Tinderbox er udsolgt – men kritikken af årets musikprogram er til gengæld alt andet end udsolgt.

Er festivalen blevet et spareprojekt uden de store hovednavne, eller er det ligegyldigt, når festen er god og 40.000 mennesker samles i Odense?

Kulturkommentator Klaus Knakkergaard tager debatten om byfest vs. musikfestival, anmeldere vs. publikum og spørgsmålet om, hvad en festival egentlig skal levere i 2026.

Timestamps:

00:00 Klaus' drømmebookinger: Coldplay, Springsteen og de store ønsker

00:25 Tinderbox er udsolgt – men kritikken af årets program er stor

01:41 Er årets lineup et spareprogram? Diskussion om økonomi og ambitioner

03:21 “Brunsviger uden snask”: Er Tinderbox blevet mere byfest end musikfestival?

05:21 Claus’ forsvar: Festivaloplevelser handler om mere end hovednavne

08:05 Hvem passer egentlig på Tinderbox-plakaten? Drømmebookinger og brede navne

11:25 Hvor svært er det at booke verdensstjerner som Coldplay og Springsteen?

13:57 Magicbox, elektronisk musik og Tinderbox’ særlige identitet

18:23 Er Tinderbox arvtageren til Midtfynsfestivalen? Sammenligning med Roskilde

22:23 Hvordan ser Tinderbox ud om 10 år? Festivalens fremtid og ambitioner

Kondomer, ørepropper og kirkens budskab. Bolbro Kirke vil møde de unge dér, hvor de er – og derfor uddeler kirken goodiebags til Tinderbox-gæster i Odense. Men initiativet har allerede udløst kritik, også fra egne rækker.

Er det en kreativ måde at skabe kontakt til unge på, eller er folkekirken ved at bevæge sig for langt væk fra sit kerneopdrag?

Menighedsrådsformand Karin Wermuth svarer på kritikken og fortæller, hvorfor kirken holder fast i idéen.

Timestamps:

00:00 Kan Jesus gå ind for kirkens kondomer?

01:04 Derfor deler Bolbro Kirke goodybags ud på Tinderbox

03:24 Er kondomer vejen til de unge?

05:39 "Vi skal sælge varen"

08:13 Reaktionerne fra unge og festivalgæster

09:11 Domprovstens kritik: Hvad bliver det næste?

10:52 Folkekirkens udfordring med de unge

13:22 Hvor går grænsen for kirkens stunt?

15:23 Skal kirken forny sig – eller holde fast?

16:46 De unge søger mod kristendommen

20:05 Kan et kondom skabe en relation til kirken?

22:01 Risikerer kirken at støde de ældre væk?

23:23 Derfor holder Bolbro Kirke fast i idéen

24:16 Tak for i dag og flere afsnit om tro og seksualitet

Heartland Festival på Egeskov Slot fejrer 10-års jubilæum, men festivalen er endnu ikke udsolgt. Samtidig får årets musikprogram hård kritik af flere anmeldere.

Har Heartland mistet sin kant og den nicheorienterede stil, de lagde ud med for 10 år siden? Og hvor meget betyder musikprogrammet, der har fået kritik, egentlig, når publikum vælger festival?

TV 2 Fyns kulturkommentator Klaus Knakkergaard går bag om kritikken, festivalens DNA og de svære valg mellem kunstnerisk mod og økonomisk virkelighed.

Timestamps:

00:00 Hvem er den ultimative Heartland-booking?

00:45 Derfor er Heartland ikke udsolgt

01:41 Hård kritik fra anmelderne

02:06 Er gengangere et problem?

03:21 Festival mellem visioner og forretning

04:14 Har Heartland mistet sin niche?

05:11 Er kritikken fair?

06:17 Hvorfor køber folk festivalbilletter?

08:42 Hvor vigtig er musikken egentlig?

10:00 De stærkeste navne på årets plakat

12:36 En kulturkommentators drømmeprogram

14:45 Hvor frit kan festivaler egentlig booke?

16:01 Talks, kultur og oplevelser

17:35 Egeskov Slot som festivalkulisse

18:40 Er Heartland kun for "Politiken Plus"-segmentet?

23:11 Hvordan tiltrækker festivalen et nyt publikum?

25:37 Hvad skal Heartland gøre fremover?

En historisk retssag i Odense kan få betydning for tusindvis af frivillige bestyrelsesmedlemmer over hele landet.

Seks tidligere bestyrelsesmedlemmer i Kansas City og Odense Øvelokaleforening risikerer at hæfte personligt for millionbeløb.

Men hvor går grænsen for dit ansvar, hvis du siger ja til en frivillig post? Det forklarer Rillo Rud, chef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og pointerer, at det faktisk er ret nemt at blive klog på. Timestamps:

00:00 Kan frivilligt arbejde koste dig dyrt?

01:03 Den historiske retssag i Odense

01:48 Hvad handler Kansas City-sagen om?

02:43 Hvor går grænsen for bestyrelsesansvaret?

04:20 Hvilket ansvar følger med en bestyrelsespost?

05:06 Sådan holder bestyrelser styr på økonomien

06:25 Hvad hvis du ikke forstår regnskabet?

07:50 Ved frivillige egentlig, hvad de siger ja til?

10:15 Gør foreningerne nok for at informere?

16:38 Retssagen kan skabe ny retspraksis

18:48 Kan sagen ændre frivilligt arbejde i Danmark?

20:38 Skal man kunne læse et regneark for at sidde i en bestyrelse?

22:44 Det vigtigste, du skal gøre til næste bestyrelsesmøde

Unge med angst, stress og mistrivsel bliver sendt ud i skoven ved Faaborg-Midtfyn for at klatre i bøgetræer, rappellere og finde fællesskab omkring bålet. Men virker adventure-terapi faktisk bedre end klassisk behandling?

SDU-forsker Søren Ankjær fortæller om de foreløbige resultater fra et nyt forskningsprojekt, hvor natur, fællesskab og grænseoverskridelser skal hjælpe unge tilbage til troen på sig selv – og måske tilbage til livet.

Timestamps:

00:00 Intro: Kan naturen hjælpe unge i mistrivsel?

01:08 Hvem er de unge – og hvorfor er de svære at nå?

03:02 Screening: Hvem passer til adventure-terapi?

05:34 Klatring, mountainbike og bålhygge: Sådan foregår terapien

08:31 "Det er ikke fjeldræve” – unge uden naturerfaring bliver presset

10:31 Hvordan forsker man i naturens effekt?

12:39 Danmark vs. New Zealand: To vidt forskellige naturtraditioner

15:18 Søren Ankjærs egne erfaringer med naturens effekt

16:56 De første resultater: Mere selvtillid og tro på egne evner

19:12 Fællesskabet som nøgle til forandring

22:14 Holder effekten efter forløbet?

24:18 Kan natur-terapi blive et alternativ til psykologbehandling?

26:10 Hvorfor naturen gør en forskel

28:02 Det vigtigste ved projektet: At hjælpe sårbare unge

Betændte sår, skjulte optagelser og whistleblowere, der frygtede konsekvenserne ved at stå frem.

TV 2 Fyns journalist Mads Thomasen fortæller historien bag afsløringerne af den omfattende kritik af Dalumgård Rideklub og den tidligere OL-rytter John Pedersen.

Hvordan dokumenterer man en sag, som mange i miljøet har kendt til i årtier? Og hvorfor tog det næsten 30 år, før historien for alvor kom frem?

Timestamps:

00:00 Hvordan gik det op, at materialet viste alvorlig dyremishandling?

02:06 Tip, whistleblowere og de første anklager

04:11 Frygtkulturen i hestemiljøet

08:09 Derfor tør mange ikke stå frem

12:09 Sår, skader og eksperternes vurderinger

13:53 Hvorfor blev sagen ikke afsløret tidligere?

15:31 Eksperterne kalder det dyremishandling

19:00 John Pedersens svar på kritikken

21:07 Dalumgård Rideklubs reaktion

23:18 De samme anklager i 1997

24:53 Reaktionerne efter afsløringerne

28:39 Politikernes reaktion og mulig ny lovgivning

30:24 Kommer der flere afsløringer?

31:22 John Pedersen og bestyrelsens fulde svar på kritikken

Han blev kendt som "selvmordslægen" og siger selv, at han har hjulpet mere end 2.000 mennesker med at dø.

Nu står den tidligere læge Svend Lings i sit mest personlige dilemma nogensinde: Hans hustru er ramt af demens, og han fortæller, at han er klar til at hjælpe hende til at dø, når han ikke længere kan passe hende.

Forfatter og journalist Malte Jørstad har fulgt Lings tæt gennem flere år og fortæller historien om manden bag overskrifterne.

Timestamps:

00:00 Advarsel og hjælp ved selvmordstanker

00:14 Ville du selv vælge aktiv dødshjælp?

00:48 Hvem er Svend Lings?

01:27 Derfor skrev Malte Ørsted en bog om selvmordslægen

04:02 Etiske overvejelser ved at fortælle historien

06:04 Hvor åben var Svend Lings?

08:15 Hvad formede manden bag sagen?

10:23 De oplevelser der ændrede hans syn på døden

13:34 Sådan begyndte han at hjælpe mennesker med at dø

14:43 Hvordan vurderede han, hvem han ville hjælpe?

17:17 Hvorfor blev han kaldt selvmordslægen?

20:15 Hustruens sygdom ændrer alt

22:01 Parrets aftale om aktiv dødshjælp

24:00 Svend Lings vil hjælpe sin hustru til at dø

27:02 Har arbejdet med bogen ændret Malte Ørsteds holdning?

30:43 Kan man forstå det, Svend Lings har gjort?

Næsten 5.000 mennesker er siden 2016 flyttet fra København og Frederiksberg til Svendborg, og særligt børnefamilierne strømmer til. De kommer for naturen, friheden og fællesskabet.

Men hvad sker der med en by, når så mange nye flytter ind? Og er københavnernes store friværdier, brede ladcykler og hang til surdejsbrød og naturvin med til at styrke Svendborg – eller risikerer de at forandre den særlige sydfynske sjæl, der lokkede dem hertil?

Vært Anna Munch Heydorn er selv tilflytter fra Østerbro til Svendborg og nu spørger hun mangeårig svendborgenser Bo Bomuld Hamilton-Wittendorf, hvad problemet egentlig er?

Kilde: Udtræk af tilflytning, Danmarks Statistik

Timestamps:

00:00 Tæpper, gadefest og københavnerspotting i Svendborg

03:35 Derfor flyttede Bo selv til Svendborg

05:55 Hvorfor har Sydfyn altid tiltrukket tilflyttere?

08:20 Fra hippier til hipstere: Historien gentager sig

09:55 Sådan kan man spotte de nye københavnere

12:00 Hvad er den særlige Svendborg-ånd?

16:00 Frygten for at tilflytterne ændrer byen

18:30 Holder københavnerne sig for meget for sig selv?

24:00 Hvad misser man som ny i Svendborg?

29:00 Bo Bomulds råd: Sådan bliver du en del af byen

Kan man planlægge sit liv efter sin cyklus? Det spørgsmål har fået flere kvinder til at se på hormoner med helt nye øjne.

Amalie og Laila Torarenni oplever, at deres energi, selvtillid, behov for fællesskab og lyst til fordybelse følger et mønster gennem måneden.

De fortæller, hvordan de har lært at aflæse kroppens signaler, hvorfor menstruation ikke længere er et tabu for dem – og hvad vi alle kan lære af at forstå de fire hormonelle årstider.

Timestamps:

00:00 Hvilken sæson er du i?

00:20 De 4 sæsoner i kvindecyklussen

01:04 Virksomhed og liv efter cyklus

03:03 Forår: energi og kreativitet

04:20 Sommer: peak, selvtillid og ægløsning

05:05 Efterår: indadvendthed og refleksion

06:33 Vinter: menstruation og restitution

07:41 Forskelle fra person til person

08:18 Manglende viden og læring om cyklus

11:21 Intuition og kropsforståelse

13:12 Livet før og efter cyklus-viden

19:05 Samarbejde mellem mor og datter

26:00 Kritik og reaktioner

31:00 Cyklus på arbejdspladsen

34:55 Forskning eller “hokus pokus”?

37:07 Fremtiden for cyklus-forståelse

Efter en sæson med både optimisme, kulturforandring og skuffelse står OB foran en afgørende sommer. Sammen med TV 2 Fyns OB-reporter Martin Davidsen dykker vi ned i Alexander Zornigers indflydelse på klubben, de unge fynske talenter, jagten på top 6 og spørgsmålet om, hvorvidt OB endelig er klar til at tage det næste store skridt i dansk fodbold.

Kapitler/Timestamps:

00:00 – OB’s næste skridt efter oprykningen

01:12 – Stemningen omkring Zornigers ankomst

02:05 – Kulturændring og identitetsprojekt i OB

03:17 – Zornigers hårde ledelsesstil

05:24 – Risikoen ved at “rive og flå” i klubben

07:01 – Spillernes mentale udvikling under Zorniger

10:00 – Var ottendepladsen en succes eller skuffelse?

12:06 – De defensive problemer og spillestilen

14:54 – Transferstrategi og nye spillerprofiler

18:14 – Talentudvikling, salg og OB’s fremtid

Når kongeskibet Dannebrog lægger til i Odense, bliver byen centrum for hele Danmark. I denne episode taler kulturkommentator Klaus Knakkergaard og vært Sandie Hansen Jensen om kongehusets sommertogter, hvorfor de stadig samler mennesker på tværs af generationer, og hvad både Odense og kongehuset får ud af de royale besøg. Det handler om traditioner, identitet, folkelighed og moderne branding.

Timestamps:

00:00 Derfor samler sommertogtet stadig danskerne

01:35 Sommertogternes historie og kongeskibet Dannebrog

03:05 Derfor betyder et kongebesøg så meget for byerne

05:05 Odense viser historie, kultur og robotteknologi frem

07:20 Hvad får Odense egentlig ud af besøget?

09:10 Koster kongehuset for meget – og er det pengene værd?

12:05 Royal Run, folkelighed og det moderne kongehus

15:00 Traditioner, pomp og pragt – hvorfor er det vigtigt?

18:20 Kongehusets betydning i en splittet verden

21:10 Fremtidens kongehus og sommertogter om 25 år

De seneste år har der været over 30 bombetrusler på Fyn. I dette afsnit fortæller retsreporter Peter Frausing om de mest opsigtsvækkende sager, hvorfor bombetrusler er blevet så udbredte, og hvordan politiet arbejder med at opklare dem. Samtidig ser vi nærmere på de reelle bombeeksplosioner i Odense og forbindelsen til bandekriminalitet og svenske netværk.

Timestamp:

00:00 Bombetrusler mod 20 uddannelsesinstitutioner

01:20 Derfor fylder bombetrusler så meget

02:05 Jensens Barbershop og den mistænkelige kuffert

04:10 Sådan reagerer politiet på en bombetrussel

05:45 Hvordan påvirker det borgerne?

07:00 Status på sagen om de 20 bombetrusler

10:00 Hvorfor ser vi så mange bombetrusler på Fyn?

14:10 Straffe, efterforskning og digitale spor

19:00 Reelle bombeeksplosioner og bandekriminalitet

24:00 Risikoen for en katastrofe og mediernes dilemma

Hvad gør man, når livet har lært én, at kærlighed både kan vare længe – og forsvinde igen? Leif Olsen fra Nordfyn stod midt i et valg mellem to kvinder i tv-programmet Landmand søger kærlighed, da et enkelt kys pludselig ændrede retningen.

Leif Olsen søgte kærligheden igen i en moden alder, for ifølge ham går kærligheden ikke på pension, og han savnede en person at dele livet med i stedet for at sidde i ensomhed. Derfor forstår han godt, at så mange ældre på ny går på kærlighedsjagt - i tv og i virkeligheden.

Timestamps:

00:00 Leif om kysset der afslørede følelserne

00:24 Hvem er Leif Olsen?

01:12 Skilsmissen efter 20 år og vejen tilbage til kærligheden

02:01 Erfaringer med datingsider og datingapps

04:07 Corona, ensomhed og behovet for nærhed

05:30 Hvordan Leif endte i Landmand søger kærlighed

07:21 Reality-tv uden filter – “det var bare mig selv”

08:16 43 breve og stor interesse fra kvinderne

09:43 Hvad Leif faldt for i brevene

11:21 At date som 58-årig vs. 25-årig

13:05 Kærlighed, sex og ærlighed efter 50

14:46 At turde blive såret igen

15:25 Kommunikation og forventningsafstemning i forhold

16:24 Reaktionerne på Leifs direkte stil

17:31 Anne eller Tina – hvem skulle det være?

20:43 Dobbeltkysset der ændrede alt

22:18 Livet med Tina efter programmet

24:49 Hvordan holder man kærligheden levende?

26:16 Leifs bedste råd til singler over 50

Tusinder dansede i regnen til Odense Pride – men samtidig hagler kritikken ned på sociale medier. Er Pride stadig nødvendig i 2026, eller er fokus på køn og seksualitet blevet for meget?

Forperson for Odense Pride, Noah Lykke Knudsen, svarer på kritikken og fortæller om diskrimination, mistrivsel og kampen for synlighed.

Timestamps / kapitler:

00:00 Regn, fællesskab og årets Pride-øjeblik

01:13 Derfor bliver Pride mødt af kritik

01:49 Hvem kæmper Odense Pride egentlig for?

02:27 Noahs historie om at springe ud som transkønnet

05:24 “Jeg troede ikke, jeg kunne få et godt liv”

08:04 Oplevelser med diskrimination og forskelsbehandling

10:50 Derfor blev Odense Pride stiftet

12:05 Er Pride en politisk bevægelse?

14:22 Hvad kæmper Pride konkret for i dag?

16:05 Hvornår er LGBT+-personer ligestillede?

17:03 Debatten om toiletter, omklædning og køn

19:21 Skaber Pride selv et hyperfokus?

20:45 Skal børn undervises i køn og seksualitet?

21:24 “Folk gider ikke høre mere om det”

23:19 Er heteroseksualitet også synlig overalt?

24:42 Har medierne pustet debatten op?

25:24 Striden om regnbueflaget i Odense

26:12 Er Pride venstreorienteret?

28:57 Hvor går grænsen for debatten til Pride?

30:48 Er der plads til folk, der kun tror på to køn?

31:37 Kommer der en dag uden Pride?

En 24-årig mand mistede for nylig livet i en faldskærmsulykke ved Beldringe på Fyn. Det vækker voldsomme minder hos Torben Knudsen. For 30 år siden sprang han selv ud fra et fly – men faldskærmen svigtede undervejs.

I Lige på fortæller han om sekunderne i frit fald, den hårde landing og beskeden fra lægerne: To millimeter mere, og han kunne være blevet lam. En fortælling om frygt, overlevelse og fascinationen af faldskærmssporten.

Timestamps:

00:00 En ny dødsulykke vækker gamle minder

01:08 Derfor sprang Torben i faldskærm

03:29 Oplæringen før det første spring

06:18 Sekunderne i luften: “Det var frihed”

09:21 Da faldskærmen begyndte at svigte

12:09 Hvorfor gik han ikke i panik?

14:49 Den voldsomme landing

17:10 På vej til skadestuen i Odense

18:29 Lægernes alvorlige besked

21:05 Har ulykken sat spor 30 år senere?

23:38 Tankerne efter den nye ulykke i Beldringe

25:43 Ville han gøre det igen?

I 1926 gik frivillige fra Kirkens Korshær rundt på havnens beværtninger i Odense for at missionere blandt sømænd og hjælpe de kvinder, man dengang kaldte “vildfarne”.

I dag arbejder organisationen blandt andet med stofbrugere i byens stofindtagelsesrum i Østergade.

På overfladen har meget ændret sig på 100 år — men behovet for hjælp til mennesker på kanten af samfundet består.

Kirkens Korshær i Odense fylder 100 år den 17. maj, men hvordan har organisationen udviklet sig fra kristent hjælpearbejde til moderne social indsats? Og hvorfor er der stadig brug for en privat hjælpeorganisation i et af verdens største velfærdssamfund?

Det er en fortælling om tro, social nød og mennesker, som resten af samfundet ofte vender blikket væk fra.

Timestamps:

00:00 Nærmeste pårørende

01:05 Behov for hjælp til mange mennesker, der levede på kanten for 100 år siden

06:00 Heinz Wolf fandt en mening i Kirkens Korshær

08:50 Når Heinz oplever at være nærmeste pårørende for en bruger af varmestuen

12:30 Der kan være hårde dage

16:00 Stofindtagelsesrummet er en succes

19:50 Fik varmt kram på gaden fra en fremmede

21:30 Kirkens Korshær har aldrig en handlingsplan for folk - de hjælper bare folk

Statsrevisorerne retter en af de hårdeste kritikker i nyere tid mod politiet og kalder håndteringen af alvorlige straffesager “stærkt foruroligende”. Nye rapporter peger på, at sager om voldtægt, vold og økonomisk kriminalitet kan være blevet henlagt uden tilstrækkelig efterforskning – med risiko for, at gerningsmænd går fri. Retsreporter Peter Frausing gennemgår den opsigtsvækkende kritik, Fyns Politis rolle og konsekvenserne for tilliden til retssystemet.

Fyns Politis svar på kritik:

⁠https://www.tv2fyn.dk/fyn/politiets-praksis-for-henlaeggelser-af-sager-far-kritik-add9b⁠

Timestamps:

00:47 Politiet henlægger for mange alvorlige sager

01:43 “Krumspring” for at lukke sager

02:48 DR’s afsløring om “vaskede sager”

03:31 Fyns Politi og undersøgelsessager

03:56 Hvad er forskellen på en undersøgelsessag og en skarp sag?

04:32 Risiko for tab af beviser i voldtægtssager

05:36 79 procent af fristerne bliver overskredet

06:03 110.000 sager er blevet henlagt

07:07 Har politiet vildledt ofre?

08:14 Konsekvenserne for tilliden til politiet

09:53 Den mest sønderlemmende kritik i nyere tid

11:21 Ny kritik af håndteringen af økonomisk kriminalitet

12:23 Politiet prioriterer hårdt i sagerne

12:56 Interne instrukser om at “rydde op i sagerne”

13:30 Bagatelgrænser og svindelsager

15:01 7.100 sager uden reel efterforskning

15:32 Hvorfor anklagemyndigheden er vigtig

16:19 Gerningsmænd går fri – og tilliden svækkes

17:19 Tidligere kritik og voksende mistillid

17:58 Rigspolitiets svar på kritikken

19:17 Kan politiet løfte opgaven?

20:41 Fyns Politi har endnu ikke svaret

21:13 Hvad sker der nu?

22:14 Fyns Politi svarer efter optagelsen

Hvorfor kan vi ikke bare droppe kondomet? Danske unge er de dårligste i Norden til at bruge kondom. Det viser en ny undersøgelse fra RFSU. Men det kan få alvorlige konsekvenser, advarer læge og TikTok-profilen Basicdoctorshit, Kristian Møller.

I Lige På fortæller han om unge patienter, der er blevet chokerede over følgerne af kønssygdomme – og hvorfor argumentet om, at sex uden kondom “føles bedre”, kan ende med at koste dyrt.

Timestamps:

00:00 Føles det ikke bare bedre uden kondom?

01:30 Kondomer er vigtige i flere sammenhænge

06:10 Kondomer er en mekanisk prævention

07:50 Tre grunde til ikke at bruge kondom - ifølge de unge

10:50 Det er nemt at blive undersøgt for kønssygdomme

13:00 Smitte fra penis til læber

20:30 Det er ikke kun graviditet, der er en konsekvens ved manglende brug - du kan undgå kønssygdomme

Sagen om Flextrafik, FynBus og de kriminelle Al-Badri-brødre er langt fra en enlig svale. Ifølge forsker i økonomisk kriminalitet og lektor på CBS, Kalle Johannes Rose, bliver den danske velfærdsstat hvert år svindlet for mere end 100 milliarder kroner. Et beløb så enormt, at det svarer til hele driften af det danske sygehusvæsen i et år.

I Lige på fortæller han, hvorfor Danmark er blevet et attraktivt marked for velfærdskriminelle – og hvordan kyniske bagmænd udnytter systemets tillid, manglende kontrol og sårbare borgere til at tjene millioner.

For hvordan kan kriminalitet i bosteder, transportordninger og sociale tilbud fortsætte år efter år uden at blive stoppet? Og er velfærdsstaten simpelthen blevet for naiv over for organiseret økonomisk kriminalitet?

Timestamps:

00:00 Snablen i statskassen

01:40 Omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark

05:10 Det offentlige Danmark skal være mere kritiske

09:10 Afsløringer om Flextrafik kommer ikke som overraskelse

12:45 Der skal være mere kontrol - de kriminelle udnytter siloerne i samfundet

20:50 Flere regler betyder, at vi drukner i bureaukrati - flere regler betyder bare flere punkter i en kontrakt

23:40 Vi savner noget, der kigger det offentlige efter i sømmene

33:30 Vær kritisk konsekvent over for alt - konsekvensen af en meget digital verden

Sagen om FynBus og Flextrafik har de seneste uger sendt chokbølger gennem Fyn.

Afsløringer fra TV 2 Fyn har vist, hvordan tre brødre har kunnet score millionkontrakter med det offentlige for at transportere sårbare børn og ældre med Flextrafik – samtidig med, at der er rejst alvorlig kritik af både arbejdsforhold og forretningsmetoder. To af brødrene er sågar dømt for alt fra alvorlig narkokriminalitet, til vanvidskørsel og leasingsvindel.

Vi spørger journalisterne bag, hvad det siger om det samfund, vi lever i, fordi hvordan kan tre brødre – med domme for narkokriminalitet, vanvidskørsel og svindel – få lov til at køre nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund rundt?

Timestamps:

00:00 Dem, der udnytter systemet

01:47 Chauffører oplever dårlige arbejds- og lønvilkår

03:45 Flextrafik er domineret af få selskaber, der sætter grænsen

05:00 FynBus planlægger bus-, flex-, og specialkørsel på hele Fyn og Langeland

10:00 LS Busser skal stå for specialtransporten i Faaborg-Midtfyn Kommune

15:05 Manden bag LS Busser

17:20 Endnu en bror - tiltalt i narkosag

18:50 Den tredje bror - dømt for leasingsvindel

19:40 Mange peger på, det har stået på i mange år

20:10 Brødrenes reaktion på kritikken

23:15 Svært at få modparten til at svare på spørgsmål

25:55 Færdselsstyrelsen går ind i sagen

27:40 Loven skal strammes, mener flere

I mere end fem uger har Mette Frederiksen som kongelig undersøger forsøgt at få partierne til at mødes i et regeringsgrundlag. Fronterne er trukket skarpt op – og flere partiledere har allerede sagt højt, hvem de ikke vil arbejde sammen med.

Men hvad sker der egentlig bag de lukkede døre, når en regering bliver til? Og hvem har det sidste ord - ifølge dagens gæst i Lige på er Lars Løkke Rasmussen manden med magten.

Timestamps:

00:00 "Har du lyst til at blive minister?"

02:35 Alt er på spil lige nu

05:15 Lars Løkke har det rigtig godt med sin rolle - og de afgørende mandater

08:50 Lars Løkke er oven på i forhandlingerne

09:50 Håber på en blå regering - håber muligheden prøves af

14:10 Udmeldinger på tværs af partier gør forhandlingerne svære

15:45 Det spiller en stor rolle ikke at tabe ansigt

19:15 Håber på ny kongelig undersøger i Troels Lund Poulsen

20:05 Lars Løkke er en dygtig strateg

23:35 De er langt fra en aftale

Forældre og elever i 3. klasse på Ørkildskolen Byen i Svendborg måtte den 22. april utålmodigt vente på, om de var en af de otte udvalgte, der skulle tvangsflyttes fra deres skole. På grund af besparelser skulle otte elever flytte til skolens anden afdeling halvanden kilometer væk - og beskeden ville tikke ind telefonisk mellem klokken 16 og 17.

Det forløb har mødt kritik fra flere forældre på Svendborg-skolen - herunder Mads Mellin, der er far til Svend i 3. klasse.

Timestamps:

00:00 Den dag opkaldet kom

01:50 Vi blev ikke lyttet til

07:05 Skolebestyrelsen har forsøgt at gøre en forskel

09:00 Svar på kritik fra Skole- og uddannelseschefen i Svendborg kommune

16:00 Børnenes reaktion på forandringerne

22:00 Mistillid blandt forældre til skoleledelsen

25:45 Tror ikke på en ny og anden beslutning

På anklagebænken i retten i Svendborg mandag sad den prominente og omstridte fynske svineavler Ulrik Bremholm, der med flere topposter i dansk landbrug og en samlet svinebesætning på omkring 85.000 svin er en indflydelsesrig figur. Han er tiltalt for at have sendt en syg gris afsted til slagtning tilbage i 2020 - det kostede ham et bødeforlæg på 40.000 kroner, men han nægter sig skyldig i forholdene. Seks år senere er sagen nu kommet for retten.

Ifølge TV 2 Fyns reporter, Peter Frausing, er der langt mere på spil end blot en bøde. Men hvordan endte én blødende gris i centrum for en seks år lang retssag?

Timestamps:

00:00 Den syge gris

01:45 Tiltalen mod Ulrik Bremholm

03:10 Grisen er halt i en eller anden forstand

05:10 Dem på anklagebænken

06:30 Dyrlægerne i retten var indigneret

09:50 Sagen er trukket i langdrag - Fyns Politi glemte at møde op

12:30 Hvem er Ulrik Bremholm?

13:45 Det handler ikke om bøden, men om noget større end det

18:10 En sag uden et menneskeligt offer

23:00 Det handler mest af alt om skyldsspørgsmål

Lauritz F er en af deltagerne i årets udgave af kærlighedsprogrammet Bachelorette, som bliver sendt på TV 2.

Men hvorfor melder man sig til et tv-program i bedste sendetid, hvor man skal konkurrere med 15 andre om at finde sit livs kærlighed? Kan det overhoved blive til ægte kærlighed?

Lauritz er ikke i tvivl - og faktisk mener han, at programmet kan lære os alle noget om at date og være sammen.

Timestamps:

00:00 Pulsen var meget høj

02:10 Deltagelse i Bachelorette var ikke planlagt

03:50 Mændene mødes før, de ser kvinderne, de skal date

07:50 Spjættende entre på den røde løber

10:00 Den kreative og personlige gave til pigerne

14:20 Caster kontaktede Lauritz på en datingprofil

16:20 Datingkulturen tillader, at man dater flere på en gang

19:40 Nervøs for at blive sendt hjem uden kærligheden

24:50 Det gode råd til andre, der skal på dates

Det var egentligt ment som en kærlig gestus fra omverdenen.

Men de mange blomsterbuketter, der strømmede ind af døren i Jeanette Helmers hjem i Middelfart i dagene efter hendes 18-årige søn Sebastians død, blev til sidst for overvældende.

For hende var det Sebastians død, der fulgte med ind af døren, hver gang der kom en ny buket.

Men hvordan kan man overleve at miste et barn? Og hvordan kommer man videre? Og hvad skal man gøre som pårørende?

Sorgen er så altødelæggende, men alligevel fandt Jeanette Helmer og hendes familie en vej i et nyt og anderledes liv.

Timestamps:

00:00 Havde lyst til at overfalde avisbuddet

02:23 Jeanette Hemler var et sort sted

04:11 Sebastian fik hjertestop

07:55 Stod uden for sin egen krop i lammelse

09:50 Færdiglavet mad er den største hjælp i en sorgperiode

12:40 Kan man overskride den sørgendes grænse?

14:20 Vigtigt at møde andre i samme situation

19:14 Sorg kan ikke fikses, man skal lære at leve med det

23:12 Det nye liv

Drop kaffe, tobak og sex før ægteskabet og læg i stedet dit liv i Jesus’ hænder. Flere og flere unge søger i disse år mod religiøse fællesskaber for at finde retning i deres liv, og et af stederne, de finder det, er på de sociale medier, hvor unge “christfluencers” (kristendomsinfluencere, red.) har vundet indpas.

En af dem, der jubler over den tendens, er 28-årige journalist og nyhedsinfluencer på Fyens Stiftstidende, Kristian Steve Kristensen, der har selv har missioneret fuldtid i to år og i dag er en del af menigheden Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Odense - og kendt som mormonkirken i folkemunde.

Men er det utvetydigt godt? Det mener Børns Vilkår ikke nødvendigvis. De mener nemlig, at TikTok fylder unge med tro, og flere ting ved det bekymrer dem.

Timestamps:

00:00 Afsted som missionær for første gang - væk fra familien i to år

02:40 Bankede på døre og snakkede med fremmede

05:20 Visdomsordet som rettesnor

08:00 Forstående omgangskreds - ingen fordomme

09:20 Unge søger religiøse fællesskaber

11:30 Guds plan er lykke for alle hans børn

12:20 Religiøse budskaber på sociale medier

15:40 Sociale medier er en brøkdel af budskabet

22:20 Børns vilkår deler bekymring om religiøse budskaber på sociale medier

Hendes venner beskriver hende som godtroende, og hun har engang ladet en tyv valse direkte ind på sin arbejdsplads, Boogies i Odense, og stjæle pant - og ønskede ham sågar "god dag" bagefter.

Alligevel er 21-årige Ann Groth Andersen fra Odense altid blevet "vildt provokeret", når hendes venner kalder hende naiv. Selv mener hun, at hun er den perfekte deltager i TV 2-programmet "Forræder".

Timestamps:

00:00 Det er alt, hvad vi er opdraget til ikke at gøre - der er noget spændende ved det forbudte

01:20 Dag 1 på Hvedholm Slot

03:40 Ann stoler på folk, når hun møder dem

07:40 En lyst til det onde

10:40 Man er meget alene på slottet

12:40 Ann regnede med, hun ville være badass på slottet

16.15 Man mister forstanden på slottet

18:45 Udmattet ved hjemkomst

24:40 Hold dig fra dem, der virker mest oprigtige

Det er de samme navne. Igen og igen. Hugorm. The Minds of 99. Soleima. Ekstra Bladets Thomas Treo har rettet kritik i en anmeldelse mod årets festivaler – og mod den fynske festival Heartland Festival. Han kvitterer festvalens lineup med to ud af seks stjerner, fordi "vi har hørt det hele før".

Sara Alvad, programansvarlig for Heartland Festival på Egeskov Slot, synes, det er en forsimplet præmis at anmelde festivaler ud fra og er på ingen måde enig i, at Heartland er det samme år efter år.

Timestamps:

00:00 Kan en retarderet orangutang med bind for øjnene booke et bedre festivalprogram?

01:35 Underholdende kritik af Treo

02:25 Heartland skal være en sanselig festival

06:00 Er der for mange gentagelser på Heartland Festival?

09:40 Profilen for Heartland Festival har ændret sig

14:30 Er den originale Heartland-deltager tabt i det folkelige?

15:30 Kan Heartland Festival blive for folkelig og for stor?

21:55 Vi har alle flere sider - de kan udforskes på Heartland Festival

I påsken blev to odderes parringsleg i Odense Å's udløb til fjorden spottet.

Odderen er total fredet, og derfor kan det få betydning for udvidelsen af Odense Havn ved Lindø i Munkebo - eller kan det?

For hvad er mest værd - er det naturen eller udviklingen i vores samfund?

Direktør i Odense Zoo, Bjarne Klausen, mener i hvert fald, at odderen fortjener sin plads i naturen.

Timestamps:

00:00 "Der er en Odder i Odense Å" - aldrig set før

02:20 Odderen er kommet retur til Danmark de seneste år - efter at have været tæt på udrydet

06:30 Odderen er sød at se på

08:25 Bjarne Klausen er vokset op med dyr og naturen

12:33 Hvad er dyr værd - i forhold til udvikling og byggeprojekter?

14:00 Vi skal gøre mere, end vi nogensinde har gjort før for naturen

18:10 Ulven er som odderen også fredet - men udskældt

21:05 At skyde en ulv svarer til at skyde en panda i Kina

24:00 Hvis ikke vi passer på naturen og dyrene, får vi en fattig natur

I februar jublede hun over Trumps bombning af Iran.

Sammen med andre dansk-iranere har Roya Moore demonstreret uge efter uge på Flakhaven i Odense – for at få verdenssamfundet til at gribe ind over for det, hun beskriver som alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Iran.

Som 16-årig flygtede hun fra præstestyret til Danmark. I dag er hun konservativt byrådsmedlem i Odense Kommune og kriminolog, og så drømmer hun om at se Iran i grønne nuancer.

Timestamp:

00:00 Krigen bør fortsætte, lad bomberne regne, siger Roya More

01:15 Irans befolkning har i mange år levet i undertrykkelse

02:35 Roya Mores teenageår i Iran - dét land hun flygtede fra, fordi hun havde levet i undertrykkelse

09:50 Roya Mores familie og venner lever og bor stadig i Iran i daglig utryghed

11:45 Håbet om, at regimet bliver svækket

12:20 Skuffet over våbenhvile

15:35 Nemt at sidde i tryghed i Odense

19:20 Det er forsøgt med den diplomatiske tilgang

20:20 Vejen frem er at få væltet præstestyret

21:50 "Når jeg taler med min familie i Iran, skal jeg give dem håb."

22:50 "Iran ser grøn ud i mine drømme."

Ole Nielsen nåede som betjent så langt ud på grund af arbejdspres og traumatiserende oplevelser, at han stillede sig yderst på en bro for at springe. En ung kvindeligt cyklist fik ham til at trække sig tilbage.

Dét må ikke ske for andre, og derfor arbejder han nu i Light4blue for, at betjente får langt bedre hjælp efter tjeneste.

Selv er Ole Nielsen førtidspensioneret fra politiet, fordi han blev hårdt ramt af PTSD og depression.

Timestamps:

00:00 Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp

00:15 Konsekvenserne af arbejdet som politibetjent

02:05 Det barske liv som politibetjent på gaden

06:40 Man evaluerede en smule i kaffestuen efter endt opgave

10:15 Det var en kamp med mig selv at komme tilbage

15:05 PTSD-symptomer efter livet som betjent

16:50 Andre skal ikke stå i samme situation som mig - derfor Light4blue

20:04 Færre betjente skal have PTSD

24:05 På den anden side af diagnosen

Seerne var ikke begejstrede for den regionale nyhedsudsendelse i 1989, da første udsendelse rullede over skærmen på TV 2 klokken 19.30.

Men tv-vært, journalist og politisk kommentator og redaktør Jesper Buch fra TV 2 Fyn elskede at lave tv til fynboerne. Faktisk elskede han det så meget, at han blev ved i 37 år. Og det var på trods af, at de 37 år er nogle af mest betydningsfulde år for dansk journalistik - stort set alt har forandret sig gennem de næsten 40 år.

Timestamps:

00:00 Den allerførste tv-udsendelse fra Fyn

02:50 De gode gamle dage

07:30 Politik er en medfødt interesse

09:05 Kritik af TV 2 Fyn de første år

14:16 Blev slået ned af en kilde

17:50 Der var flere penge i mediebranchen i 90'erne

20:25 Digitaliseringen har forandret journalistikken og mediebranchen

23:20 Journalister kan nemt tro, at vi er meget vigtige, men der er også et andet liv

26:10 Nutiden journalister skal følge med udviklingen

Barselsreglerne for kvindelige iværksættere er uigennemskuelige og unfair, mener Kamilla Gamborg - iværksætter og mor til to.

Det er en dagsorden, som TV 2 Fyn har dækket, hvor det er kommet frem, at man som iværksætter - eller såkaldt kombinatør - har dårligere adgang til det barselssystem vi har bygget op i Danmark.

Det drejer sig blandt andet om Cecilie Beck Gordon fra Strynø, som har fået at vide at hun kan forvente at modtage 126 kroner om ugen i barselsdagpengeydelse.

Timestamps:

00:00 Fra lønmodtager til iværksætter midt i en graviditet

02:45 Uretfærdige vilkår som kvindelig iværksætter

07:48 Etablere familie og virksomhed på samme tid

14:20 Systemet bør være lige for alle

19:15 Oplysning skal være bedre

25:00 Ville ikke gøre noget anderledes

Det river lidt i kroppen for Erling Bonnesen (V), når han tænker på, at det er slut med at have sin daglige gang på Christiansborg efter Folketingsvalget den 24. marts 2026, for hvem er han, når han ikke er folketingsmedlem mere?

For første gang i 21 år står hans navn nemlig ikke på stemmesedlen - men for fynboen er det tid til at trække sig og bruge sin energi i lokalpolitik i stedet.

Timestamps:

00:00 Det er valgdag - Erling Bonnesens navn er ikke på stemmesedlen for første gang i 21 år

01:25 Det river i kroppen på en, når man ikke er en del af en valgkamp

02:30 Det stærke fynske fællesskab blandt politikerne - blandt andet ved det tredje spor på motorvejen

04:28 "Turbo på Fyn" - Erlings Bonnesens slogan

08:05 En hyldest fra Lars Christans Lilleholt

12:20 Rent drikkevand - har Erling Bonnesen gjort arbejdet godt nok som Venstre-politiker?

15:45 Læser lovforslag lørdag morgen - Erling Bonnesen uden politik

17:50 Danser på bordene én gang om året på Rio Bravo med Venstres ungdom

20:25 Det hele startede i fodboldklubben i Nørre Broby for mange år siden

24:55 For Erling Bonnesen er livet politik

26:30 Farvel til Christiansborg fra terrassen på Sydfyn

Kritik af egne partifæller og kampen om drikkevandet er bare nogle af valgkampens største dramaer.

Der kan vanke alt fra vælgerlussinger til champagnefejringer til de fynske folketingskandidater, når stemmerne til Folketingsvalget 2026 tirsdag gøres op. Det fortæller politisk reporter på TV 2 Fyn, Emilie Foxil.

Timestamps:

00:00 Den dag, valget blev udskrevet

03:15 Kendetegn for valgkampen 2026

04:40 Rent drikkevand har fyldt meget

07:22 Jeppe Bruus har været meget aktiv i valgkampen

11:13 Lars Aagaard har stadig meget på spil

13:40 Storebæltsbroen har været et brandvarmt emne

17:38 Politikerne har haft travlt i valgkampen

19:30 SF ligner nogen, der får et godt valg

22:20 Gør Radikale Venstre comeback på Fyn?

25:12 Valgaftenen bliver spændende for Socialdemokratiet

26:15 TV 2 Fyn dækker valget fra Christiansborg

Hvordan vil politikerne sikre, at skolerne ude i de små lokalsamfund ikke lukker? Og skal borgerne have mere magt, når det skal afgøres om en skole skal lukke?

Nye tal viser, at 339 lokale folkeskoler i hele landet har drejet nøglen om siden 2007 - på Fyn topper Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommune listen med seks skolelukninger hver.

Enhedslisten vil sikre skolernes eksistens med flere penge fra dem, der tjener mest - og Alex Ahrendtsen og DF mener, at den betalte frokostpause i det offentlige skal finansiere udfordringen.

Timestamps:

00:00 Debat om lukningen af lokale folkeskoler

02:12 Politikernes egen skolegang

06:30 Enig eller uenig-quiz

08:12 339 folkeskoler nedlagt de seneste 20 år

13:30 Borgerne skal kunne afgøre, om en skole skal lukkes eller ej

20:57 Øremærket finansiering til skoler

21:53 Hvor skal pengene komme fra?

31:00 Politikernes løfter til vælgerne

Dødstrusler i indbakken og spytklatter på gaden er noget af det, som Romeo Troelsgaard (DF) og Anastasia Milthers (RV) har oplevet under valgkampen ved dette års Folketingsvalg. Og de er ikke de eneste, viser en ny undersøgelse fra TV 2 Fyn. Men er politikerne selv med til at skabe en usund debatkultur - og skal de kunne stå model til lidt af hvert?

Timestamps:

00:00 Anastasia fra Radikale Venstre blev antastet på gaden

01:50 Fynske folketingskandidater oplever trusler i valgkampen

02:44 Blev spyttet efter på gaden

04:40 Har ændret adfærd efter trusler

07:23 Indhold på sociale medier giver trusler

11:26 Ansvarlig for debatkultur

17:30 Sådan kommer vi problemet med trusler til folkevalgte til livs

20:45 Genovervejelse af kandidatur

23:35 Vrede og frustrationer kan forstås, men trusler er ikke forståeligt

SUF er blevet forelagt kritikken af dem og svarer i en mail til TV 2 Fyn: "I SUF, som landsdækkende organisation, støtter vi op om bekæmpelsen af racisme både på gaden og i Folketinget. Dansk Folkepartis formand er dømt racist, og partiet er gået på valg med remigration som en essentiel del af deres valgkampagne. Der burde derfor ikke være noget kontroversielt i at kalde partiet og dets medlemmer racister. Det er i vores alles interesse at konfrontere og bekæmpe den racistiske ideologi, som Dansk Folkeparti har stået i spidsen for at udbrede i Danmark."

I Stenstrup på Sydfyn har over 450 borgere for nylig underskrevet en protesterklæring mod planerne om at opstille flere hektar solcelleparker og to kæmpe vindmøller på over 160 meters højde.

For hvem skal i sidste ende bestemme, hvor der skal bygges nye solcelleparker – er det politikerne på Christiansborg og i byrådene – eller er det naboerne til de nye anlæg?

Det debatterer to fynske folketingskandidater Linda Frølund Hansen (Å) og Allan Holm Nielsen (BP) i dagens debat.

Timestamps:

00:00 Solceller eller natur i baghaven

01:41 Hvem skal bestemme, hvor der skal opstilles solcelleparker

05:18 Enig eller uenig-quiz

08:10 Udsigt til solceller og vindmøller i baghaven i Stenstrup

09:20 Skal borgerne have vetoret?

17:05 Vi ser ind i en fremtid, hvor vi har brug for mere energi

20:48 Meget strøm kræver, at vi er villige til, at den produceres

24:24 Kan vi nå vores klima-mål, hvis borgerne skal bestemme?

26:49 Økonomisk fordel ved solceller i baghaven

28:50 Politikernes løfter til vælgerne

Den kollektive trafik skal ensartes i hele Danmark. Både hvad angår priser og dækning, for lige nu er det ikke fair for fynboerne, der betaler overpris for billetterne. Det mener i hvert fald Danmarksdemokraterne og Moderaterne i dagens debat.

Timestamps:

00:00 Tager I offentlig transport?

01:00 Velkomment til debatten: Skal der bruges flere penge på kollektiv transport?

03:38 Kollektiv trafik på Fyn

08:25 Bedre samarbejde mellem de regionale trafikselskaber

12:19 Forskellige takster i de forskellige regioner

15:02 Skal bilisterne betale regningen?

23:30 Det er en prioritet at gøre billetterne billigere

26:41 Kandidaternes løfter til vælgerne

Hvis Joachim Hoffmann-Petersen, Konservative, havde en knap, som med et tryk kunne tvangsudvise alle ikke-etnisk danske bandemedlemmer, ville han trykke på den. Det vil Jan Werner Mathiasen, Radikale Venstre, til gengæld ikke - han mener, indsatsen mod bander skal ligge i det forebyggende arbejde.

Timestamps:

00:00 Velkommen til Lige på - skal ikke-etnisk danske bandemedlemmer udvises af Danmark?

01:08 Fokus på bandekriminalitet og kriminelle familier på Fyn

02:24 Gæsternes politiske baggrunde

05:21 Enig eller uenig-quiz om bandeindsatsen

07:20 Debat om udvisning af bandemedlemmer

13:29 Forslag om højere straffe og lovændringer

18:55 Politiets beføjelser og sociale tiltag i kriminalitetsforebyggelse

20:24 Overvågning af kriminelle familier og sociale indsatser

24:50 Tvangsfjernelse af børn fra forældre, som oprettes i politiets register over bandemedlemmer

28:45 Kandidaternes minut til at overbevise vælgerne

30:23 Tak for i dag

På sigt skal broen være gratis, siger Jeppe Bruus (A), men om det bliver de næste fire år, kan hverken han eller Marlene Ambo-Rasmussen (V) love vælgerne. Mest af alt fordi de endnu ikke ved, hvor finansieringen af broen skal komme fra.

Timestamps:

00:00 Skal Storebæltsbroen være gratis?

03:30 Enig eller uenig-quiz om Storebæltsbroen

06:30 Storebæltsbroen skal være gratis

09:30 Konsekvenser for danskerne

14:57 Fremtiden for Storebæltsbroen

26:15 Politikernes løfter til vælgerne og afrunding

Hverken Lise Müller (SF) eller Kathrine Daugaard (LA) har lyst til at bade i grumset vand fyldt med fedtemøg i Lillebælt eller i det sydfynske hav, men når de skal finde en løsning på problemet, er Lise Müller ikke bange for at lade landbruget betale, mens Kathrine Daugaard håber, at løsningen kan findes andet steds.

Valgkampen er i gang, om tre uger skal vælgerne sætte deres kryds. De to fynske kandidater og nuværende ministre Lars Aagaard fra Moderaterne og Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet er nogle af dem, der står usikkert, når stemmerne skal tælles op, mener Thomas Funding, direktør på TV 2 Fyn og tidligere politisk redaktør for Jyllands-Posten.

Timestamps:

00:00 Hvem skal kæmpe for ikke at falde på sit glatte ansigt?

01:35 Rygterne om valgudskrivelse

06:08 Lars Aagaards chancer

10:06 Jeppe Bruus skal gøre sig markeret på Fyn

13:27 Fynboernes vigtigste emner ved valget

17:50 Politiske udspil på fynboernes emner

18:24 Partierne har været i valgkamp længe

20:12 Karsten Hønge (SF) står til et fantastisk valg

22:52 Det er et privilegie at arbejde på Christiansborg, siger Thomas Funding

25:52 De største emner, når valget er ovre

29:19 Odds på kommende statsminister