Ugeskrift for læger

De officielle kostråd opfordrer os alle til i højere grad at vælge en plantebaseret, fiberrig kost - og særligt de tæt på 350.000 danskere, der lever med type 2-diabetes. Men hvor meget kan det rykke ved symptomer og følgesygdomme, hvis man fjerner kød fra kosten eller helt undgår animalske produkter og hvordan taler man bedst med patienterne om at skrue op for fuldkorn og bælgfrugter Gæst: Astrid Aveland, hoveduddannelseslæge i almen praksis Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Unge møder i dag nikotin i flere former end tidligere – fra cigaretter til e-cigaretter og nikotinposer. Men hvad gør nikotin ved den unge hjerne, og øger brugen af ét produkt risikoen for at begynde på andre? Det ser vi nærmere på sammen med neurobiolog og lektor Jesper Tobias Andreasen fra Københavns Universitet. Medvirkende: Jesper Tobias Andreasen, lektor i translationel og klinisk farmakologi ved Københavns Universitet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs

Hvordan hænger kunst og sundhed sammen? I denne anden udgave af Bibliotek for Lægers podcast undersøger vi, hvordan kunst gennem historien har spillet en rolle i helbredelse – og hvilken betydning den har for trivsel, mening og recovery i dag. Medvirkede: Birgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager, stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Hvorfor kan to 80-årige leve vidt forskellige liv? Den ene med fysisk aktivitet, masser af oplevelser og et rigt socialt liv. Den anden med en alenlang medicinliste, lavt funktionsniveau og et stort behov for pleje. Skrøbelighed er et begreb, der i stigende grad bruges til at beskrive funktionsniveauet hos den ældre patient - ikke bare på de geriatriske afdelinger. Nye vejledninger og indsatser kan både identificere udsatte patienter, styrke behandling på tværs af specialer og forebygge skrøbelighed. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast taler vi med Mikkel Erik Juul Jensen, geriater og speciallæge på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt smerter i lænden. Lænderygsmerter er en af de hyppigste årsager til nedsat funktionsevne og livskvalitet på verdensplan. Denne episode af Ugeskriftets podcast taler vi med professor Jan Hartvigsen, Center for Sundhed i muskler og led, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU handler om lænderygsmerter – en folkesygdom, der rammer op mod en million danskere.

Stress er for længst blevet udråbt til at være en decideret folkesygdom, og rapporter om danskernes sundhedstilstand viser da også, at knap en tredjedel af os oplever at have et højt niveau af stress. Hvor man tidligere har haft en tendens til at se på belastningsreaktioner og stress som noget, der primært hørte arbejdslivet til, bør vi i højere grad brede den forståelse ud, og sikre flere tilbud og tidligere indsatser i det nære sundhedsvæsen Gæst: Rikke Hinge Carlsson, speciallæge i samfundsmedicin, ledende overlæge ved center for komplekse symptomer på Frederiksberg Hospital og ph.d. med fokus på fysiologisk stressrespons og interventioner Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Høfeber Et blomstrende kirsebær- eller birketræ varsler for mange forår og sol – men for andre betyder det kløende øjne og løbende næse. Høfeber, eller allergisk rhinoconjunctivitis, rammer op mod en million danskere. Tilstanden udløses blandt andet af pollen og er tæt forbundet med andre allergiske lidelser som astma og eksem. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast sætter vi fokus på høfeber. Medvirkende: Howraman Meteran, ph.d og hoveduddannelseslæge i lungemedicin på Hvidovre Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs

Læger og sundhedspersonale, der bliver trænet i rygestopinterventioner, er mere tilbøjelige til at tilbyde patienter information, følge op og henvise til f.eks. kommunale rygestopkurser. Og det har stor indflydelse på sandsynligheden for, at patienterne stadig er røgfri seks måneder senere, viser et stort internationalt Cochrane-review. Det kan du høre om i denne udgave af Ugeskriftets podcast Gæst: Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Tema: Frederik Ludwigs

Senfølger efter kræft skal tages alvorligt I Danmark lever over 400.000 mennesker med eller efter kræft – og for omkring hver femte stopper sygdommen ikke, når behandlingen er slut. Senfølger kan påvirke både krop og sind i lang tid efter. Bobby Zachariae har forsket på området i mange år og har været med til at forme retningslinjerne for håndtering af senfølger. Han er gæst i Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Bobby Zachariae, professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs

Patienttilfredsheden efter kønsbekræftende kirurgi er generelt høj, og indgrebene er forbundet med forbedret livskvalitet og fysisk og psykisk velbefindende. Studier om patienttilfredshed varierer dog i størrelse og design, men nye målemetoder skulle gerne være med til at sikre ensartethed i forskning fremover. Det kan være med til at sikre, at spørgsmål om behandling og resultater bliver skræddersyet til målgruppen, hvilket tidligere har været en udfordring, også for patienterne Gæst: Erik Gadsbøll hoveduddannelseslæge ved Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Interview: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

På få år er indtoget af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet og forskning eksploderet; til at analysere scanningsbilleder, skræddersy behandling, screene samtaler med 1813 og hjælpe med at skrive journaler og forfatte henvendelser til patienterne. Men skal AI også skrive artikler, drage konklusioner, bistå med fagfællebedømmelser eller supplere de etiske komiteer? Det er nogle af de spørgsmål vi tager op i denne første udgave af Bibliotek for Lægers podcast Gæst: Sebastian Porsdam Mann, adjunkt ved Center for Avancerede Studier i Biovidenskabelig Innovationsret (CeBIL) Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs og ArtList

Flere børn og unge dyrker i dag idræt på højt niveau. Træningen er blevet mere intens, og kravene større – både fysisk og mentalt. Idrætsskader er i stigning. Denne gang handler Ugeskrift for Lægers podcast om vækstrelaterede skader blandt børne- og ungdomsfodboldspillere. Medvirkende: Diplomlæge i idrætsmedicin, praktiserende læge Torsten Rudbæk, Lægerne Fruens Bøge, Odense Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs

Kvalme på bagsædet eller svimmelhed til søs? Transportsyge rammer mange – men hvorfor reagerer kroppen som den gør. Ugeskriftets podcast handler denne gang om transportsyge. Medvirkende: Asher Lou Isenberg, hoveduddannelseslæge i neurologi og phd- studerende ved Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

For 40 år siden nåede næsten halvdelen af danskerne ikke at fylde 75 år, i dag gælder det knap en tredjedel. Samtidig er den gennemsnitlige levealder steget med syv år. På trods af, at middellevetiden har taget et solidt spring fremad, er udviklingen skævt fordelt, og der er fortsat en markant social ulighed i sundhed. Paradoksalt nok er både sygdomsbyrde, risikofaktorer og metoder til forebyggelse kendte, men vejen derhen er alt andet end let. Gæst: Finn Diderichsen, professor emeritus i socialmedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Temamusik: Frederik Ludwigs

Over halvdelen af patienter over 75 år er i behandling med mindst fem lægemidler, og blandt de +90-årige gælder det to tredjedele. Det øger risikoen for uhensigtsmæssig polyfarmaci, og omkring 10% af indlæggelserne blandt ældre patienter skal findes i lægemiddelrelaterede problemer. Men medicingennemgang og afmedicinering er fyldt med barrierer for både lægen, patienten og de pårørende. Derfor har Dansk Selskab for Almen Medicin lavet en vejledning om afmedicinering, der netop er udkommet. Gæster: Carina Lundby og Anton Pottegaard, Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Sarkomer er en sjælden og alvorlig kræftform, der rammer ca. 300 patienter om året. Tumorerne opstår typisk i knogler og blødt væv og adskiller sig derfor fra andre kræftformer. Behandlingen er kompleks, men i rivende udvikling bl.a. ved hjælp af 3D-print. Ugeskriftets podcast handler denne gang om sarkomer i bevægeapparatet. Medvirkende: Ahmet Abood, speciallæge i tumor- og sarkomkirurgi på Aarhus Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Tvangsoverspisning, kaldet binge eating disorder eller BED fører ofte både fysiske og psykiske følgesygdomme med sig. Men på trods af at forekomsten er mindst lige så hyppig som anoreksi og bulimi, er BED underbelyst både forskningsmæssigt, i klinikken og blandt patienterne. I ICD-11 vil BED fremover blive anerkendt som en selvstændig sygdom, og et nyt screeningsværktøj til almen praksis kan være med til at øge kendskabet til BED og sikre bedre opsporing og udredning. Gæster: Marie Kjeldbjerg, psykolog og ph.d.-studerende og Loa Clausen, psykolog og professor, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Journalist og tilrettelægger: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

I mange år har probiotika været betragtet som en enkel måde at forbedre tarmfloraen på. Nyere forskning sætter dog spørgsmålstegn ved denne antagelse og peger på, at effekten ofte er begrænset – og måske endda kan forsinke tarmens egen helingsproces efter f eks antibiotikabehandling. Medvirkende: Christian Lodberg Hvass, der er overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Funktionel testosteronmangel kan opstå, hvis kroppens energiindtag er for lavt over længere tid, hvor kroppen nedregulerer hormonproduktionen som en beskyttelsesmekanisme. Konsekvenserne kan være træthed, nedsat koncentrationsevne og tristhed og kan påvirke knoglesundheden. Funktionel testosteronmangel er derfor et vigtigt, men ofte overset, signal om, at kroppen mangler brændstof. Tilstanden er reversibel, men kræver fokus på energiindtaget og ikke behandling med testosteron. Gæst: Loa Nordkap, speciallæge i endokrinologi ved Amager og Hvidovre Hospital Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

En hudcelle, der bliver til en hjertecelle, som kan dyrkes og blive til milliarder – og blive sprøjtet direkte ind i kroppen for at genopbygge ødelagt hjertevæv. Det kan være fremtidens behandling af hjertesygdom, og det kan du høre om i dette sidste afsnit af »Hjertets veje«. Måske vil det en dag blive muligt at dyrke hjertelapper eller ligefrem hele hjerter i et laboratorie, og måske vil det en dag blive muligt at gå fra at behandle symptomer på hjertesygdom til helt at kurere sygdommen. Og her spiller en lillebitte fisk en ret central rolle. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Ditte Caroline Andersen, professor i Regenerativ Medicin og leder af stamcellecentret på Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se referenceliste på ugeskriftet.dk.

Vi mennesker kan ikke tåle at ligge stille alt for lang tid ad gangen, uden at vores kredsløb bliver påvirket. Men det kan brunbjørnen. Faktisk er dens krop og fysiologi fintunet til at kunne gå i dvale i mange måneder, og det er en ret utrolig evne. I denne udgave af »Hjertets veje« kan du høre, hvad store forædte bjørne i vinterhi kan lære os om sygdom og sundhed hos mennesker. Og om de en dag kan hjælpe os af sted på lange rumrejser til fjerne planeter. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Tak til Universitetet i Innlandet for lån af feltoptagelser. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut , Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet«. Gæst: Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør, Zoologisk Have København Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se litteraturliste til afsnittet på Ugeskriftet.dk

For 35 år siden blev den første hjertetransplantation gennemført i Danmark. Levetiden for transplanterede er siden da blevet mangedoblet, og man forsøger hele tiden at rykke forskning i nye hjerter og mulige alternativer. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du høre om hjertetransplantationer fra den allerførste til de nutidige, om hjertevævets fingeraftryk og en helt særlig kuffert, der kan vise sig at rykke mulighederne for transplantationer med syvmileskridt Vi kigger også ud i fremtiden. For var det noget med et grisehjerte eller hvad med et fuldt mekanisk hjerte? Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut (KU) og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Christian Møller, hjertekirurg og overlæge på Thoraxkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se referencer på ugeskriftet.dk.

Smerter i nakke, skuldre og ryg er hyppige blandt kirurger og skyldes klassiske faktorer som manglende ergonomiske hjælpemidler og statiske arbejdsstillinger. Det er særligt den minimale invasive kirurgi, der giver problemer. For hvor de moderne kirurgiske metoder skulle være mere skånsomme for patienterne, medfører det et mere udsat fysisk arbejdsmiljø for kirurgerne. Men det er muligt at lette arbejdsbyrden og mindske risikoen for muskelsmerter på operationsstuerne. Gæst: Claus Kjærgaard, ph.d-studerende ved Klinisk Institut, Health and Exercise Science, Aalborg Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Temamusik: Frederik Ludwigs

Menneskekroppen indeholder flere milliarder celler, og når man skal forstå, hvordan forandringer i hjertet opstår, må man kigge på de allermindste dele. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på nogle af stoppene på vejen i grundforskningen. Fra celler og molekyler set gennem et mikroskop til det hele bankende hjerte – og hvad det kan lære os om udvikling og behandling af hjertesygdom. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Arnela Saljic, adjunkt, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC Sounds archive Se referenceliste på Ugeskriftet.dk.

For ældre, sårbare og transplanterede patienter er vaccination afgørende for at forebygge alvorlige sygdomsforløb og dermed reducere risikoen for indlæggelser. Men hvordan skal det foregå, og hvilke sygdomme skal man vaccinere mod? Det handler Ugeskriftets podcast om denne gang. Overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital Carsten Schade Larsen er gæst. Medvirkende: Carsten Schade Larsen, overlæge på Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

I godt og vel 350 år troede man, at hjertet blot var en trofast og hårdfør pumpe. Men det viste sig, at hjertet bar rundt på en hemmelighed. Det er også en hormonfabrik. I denne udgave af »Hjertets Veje« kan du høre om opdagelsen af hjertehormoner, der sænker blodtrykket og hjælper dig på toilettet. Du kan også høre om biologiske sladderhanke, og at noget tyder på, at mænd og kvinders hjertesygdom er forskellig. »Hjertets Veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive

Uanset om du sprinter afsted, alt hvad du kan, eller du sover din dybeste søvn, arbejder dit hjertet helt af sig selv. Det tilpasser sig til vores tempo, også når det bliver lidt ekstremt. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på en tur fra hjertet og ud i de allermindste blodkar og høre om hjertet, der vokser og skrumper. Vi skal også ca. 400 kilometer ud i rummet, hvor du kan høre om tyngdekraftbukser og den ultimative form for inaktivitet. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæster: Ylva Hellsten, professor og sektionsleder, August Krogh Instituttet, Københavns Universitet. Lonnie Petersen, læge og ph.d. i rummedicin, MIT, og Københavns Universitet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sounds archive Se den fulde referenceliste på ugeskriftet.dk.

Vores tanker og følelser er tæt forbundet med resten af kroppen, og her spiller hjertet en vigtig rolle. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du høre om sammenhængen mellem vores mentale og fysiske helbred. For når du bliver nervøs, bekymret eller bange, er der nogle ældgamle urinstinkter på spil. Du kan også høre om en tilstand, hvor en ekstremt stor følelsesmæssig påvirkning kan få hjertet til at ændre form, og hvorfor det måske kan være godt for os at blive en lille smule skræmte. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Ugeskrift for Læger og Københavns Universitet. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæster: Selina Kikkenborg Berg, seniorforsker og professor i kardiologi, Hjertecentret, Rigshospitalet, og Københavns Universitet. Marc Anders og Mathias Clasen, ledere af Recreational Fear Lab, Aarhus Universitet Interviews, tilrettelægning og redigering: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC Sounds archive

Vejrtrækning er en af kroppens mest grundlæggende funktioner, og respiratorisk svigt kan have stor betydning for både livskvalitet og overlevelse. Tidlig diagnostik og målrettet behandling er afgørende for patienter med neurologiske sygdom som f.eks. ALS og også overvægtsrelateret hyperventilation. Medvirkende: Anne Kathrine Staehr-Rye, forskningsansvarlig overlæge på afdeling for bedøvelse, smerte og respirationsstøtte på Rigshospitalet - Glostrup. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Hjertet bliver dannet i det allertidligste fosterstadie, og det skal helst se ud på en ganske særlig måde – i hvert fald uden ret store udsving. I dette afsnit kan du høre om, hvordan en lillebitte celle bliver til en dobbeltsidet pumpe, hvad der sker, når dannelsen af hjertet går galt, og hvad det kan lære os om det hele, raske hjerte. »Hjertets Veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og læge og forskningsformidler og Lisa Gottlieb, læge og post.doc ved Biomedicinsk Institut (KU) og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Peter Agger, læge og lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Interviews, tilrettelægning og redigering: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive

Næsen er stoppet, vejrtrækningen besværlig, og hovedet føles tungt. Forkølelsessæsonen er over os, men for nogle er tilstanden kronisk. Næse- og bihulesystemet er vigtigt for vejrtrækning og velbefindende, da det fugter, varmer og filtrerer luften. Akut næse- og bihulebetændelse er som regel virusbetinget og går over af sig selv, mens kronisk sygdom ofte kræver målrettet behandling. Medvirkende: Elizabeth Stevens, ph.d.-studerende ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologi på Rigshospitalet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Hvert eneste sekund hver dag år efter år arbejder hjertet utrætteligt for at sikre, at blodet strømmer rundt i hele kroppen. Fra hjernens krinkelkroge til det yderste af lilletåen. I dette afsnit kan du høre om verdens bedste pumpe, om et meget avanceret sugerør, der kan redde liv, og om dengang man troede, at blodet simpelthen fordampede ud af kroppen. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler, og Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Jacob Møller, overlæge på Rigshospitalet og professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Interviews, tilrettelægning og redigering: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList og BBC Sounds archive

Sundhed er ikke længere kun hospitaler og behandling – det er blevet en sikkerhedspolitisk ressource. De seneste uger har vist os, hvor tydeligt nye hybride trusler kan ramme, da droner fløj over lufthavne og militære faciliteter. Spørgsmålet er: Er vi klar? Et tættere samarbejde mellem sundhedsvæsen og forsvar kan styrke Danmarks robusthed, når krisen rammer. Medvirkende: Søren Bruno Elmgreen, neurolog og tidligere ansat i forsvarets sanitetskommandostab Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Gennem et helt liv slår hjertet ikke bare millioner, men milliarder af gange, uden at vi tænker over det: et enestående stykke finmekanik! I dette første afsnit sætter vi strøm til hjertet! Eller det gør det faktisk helt af sig selv. Du kan høre om dirigenten for hjertets symfoniorkester, om yndlingsionkanaler og mutationer og komme med en tur i Zoologisk Have, når kænguruen hvid/blå får taget et hjertekardiogram af gæsten i dette afsnit. Hun forsker i det sindrige elektriske system, der får hjertet til at slå, og hvorfor det ser forskelligt ud os pattedyr imellem. »Hjertets Veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler og Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Kirstine Callø, ph.d, dr.vet.sci. og lektor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Interviews, tilrettelægning, redigering og lyddesign: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast. Temamusik: Frederik Ludwigs. Musik: Artlist. SFX: Artlist og BBC sound archive

Hvad sker der med hjertet under en rummission, hvordan påvirker vores følelser hjertets rytme, og kan vi engang i fremtiden gro hjerter i et laboratorie? Det er nogle af de spørgsmål, du kan blive klogere på i »Hjertets Veje« – en videnskabelig podcastserie om kroppens vigtigste organ i 10 episoder. Her vil læge og hjerteforsker Lisa Gottlieb og journalist Mie Brandstrup tage lytterne med på en fascinerende tur ind i hjertets anatomi, funktioner og mysterier sammen med en række dedikerede forskere, der alle arbejder med at skabe banebrydende viden og løse hjertets gåder. Første episode udkommer torsdag d. 2. okt. Vi taler med Kirstine Callø, der er ph.d, dr.vet.sci. og lektor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. I første episode kan du høre om dirigenten for hjertets symfoniorkester, om yndlingsionkanaler og mutationer og komme med en tur i Zoologisk Have, når kænguruen hvid/blå får taget et hjertekardiogram af gæsten i dette afsnit. Hun forsker i det sindrige elektriske system, der får hjertet til at slå, og hvorfor det ser forskelligt ud os pattedyr imellem. »Hjertets Veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Interviews, tilrettelægning, redigering og lyddesign: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast. Temamusik og mastering: Frederik Ludwigs. Musik: Artlist. SFX: Artlist og BBC Sounds archive.

Hen over et helt liv vil op imod 80% af befolkningen på et eller andet tidspunkt få medicin mod en psykisk lidelse. Det kan have stor påvirkning på den enkeltes autonomi og livsmuligheder, hvis man ikke længere må køre bil som følge af den medicinske behandling. Der er dog stor forskel på, hvilke typer psykofarmaka der er forenelig med at køre bil. En ny statusartikel gennemgår en række psykofarmakas påvirkning af køreegenskaber. Gæster: Michelle Illum Heesche, introlæge på Holbæk Sygehus, og Poul Videbech, overlæge og professor på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup Interview og redigering: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Stigende arbejdstempo, manglende fleksibilitet og krav om dokumentation har skabt udbrændthed blandt klinkere i det danske sundhedsvæsen i mange år. Både medarbejdere og faglige organisationer har råbt op, men hvordan kommer man tættere på en løsning? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne episode. Vi taler med Søren Valgreen Knudsen, der er læge og forsker i samfundsmedicin. Han har i mange år forsket i udbrændthed – og han har udviklet en model, der skal gøre det lettere for både ledelse og klinikere at identificere problemerne i den kliniske hverdag. Medvirkende: Søren Valgreen Knudsen, læge og forsker i samfundsmedicin Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Lydwigs

Opioider og særligt unges forbrug og misbrug af dem har trukket mange overskrifter de senere år. De smertestillende lægemidler, der har en høj risiko for afhængighed og overdosis, er blevet mere tilgængelige og er blandt nogle unge et udbredt rusmiddel. To nye artikler i Danish Medical Journal (DMJ) har undersøgt kendskabet til og brugen af opioider blandt unge samt omfanget af tramadol-inducerede kramper. Og samtidig ser man hos Giftlinjen en stigning i antallet af forgiftninger. Gæst: Kim Dalhoff, professor og overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Tularæmi eller harepest er en infektion, der kan smitte til mennesker gennem myg og flåter. Sygdommen er stadig ret sjælden herhjemme, men er i stigning i landene omkring os, og kan potentielt være alvorlig. Derfor er det godt at kende de mest almindelige tegn på sygdommen. Gæst: Anne-Mette Lebech, professor og overlæge, Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet Interview: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Du har måske lige købt en stor vaffelis, og så sætter den sig, den lille hveps eller bi. Alt imens isen smelter, kæmper du en brav kamp om, hvis is det er. Tiden for hvepse- og bistik er over os. For nogle personer kan et stik udvikle sig til en livstruende situation. I dag er det ikke muligt at forudse, hvem der udvikler en alvorlig allergisk reaktion, men behandlingen er der. Denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast handler om insektgiftsallergi. Medvirkende: Hans Jørgen Malling, overlæge i allergologi Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Akutte neurologiske bivirkninger ved medicin er sjældne, men findes i mange varianter, og de optræder hos patienter fra den intensive afdeling til almen praksis. Symptomerne er mangfoldige og dækker både det det centrale og det perifere nervesystem, og det er særligt centralnervesystemslægemidler og onkologisk medicin, man skal være opmærksom på. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast taler vi med overlæge Daniel Kondziella om akutte neurologiske bivirkninger ved almindelig medicin. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Om få år kan patienter med alvorlige immundefekter sansynligvis blive kureret med såkaldt CRISPR/Cas-genterapi. Men selv om behandlingerne er meget tæt på at kunne blive frigivet, rejser spørgsmålet om genterapi en række etiske dilemmaer. I denne episode af Ugeskriftets podcast taler vi med overlæge Trine Mogensen om CRISPR/Cas-genterapi. Medvirkende: Trine Mogensen, overlæge i infektionsmedicin, Aarhus Universitetshospital, og professor i infektionsimmunologi ved Aarhus Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

De seneste 10-20 år er ADHD i stigende grad rykket ind i voksenpsykiatrien. Men ADHD hos voksne er en kompleks størrelse, hvor man både skal kunne udelukke en lang række andre psykiske eller fysiske forklaringer og afdække, hvordan den enkelte har fungeret mange år tilbage i både skole- og arbejdssammenhæng. Gæst: Simon Hjerrild, psykiater og overlæge hos Team for ADHD på Aarhus Universitetshospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Det giver god mening at opspore den gruppe af gravide, der udvikler tidlig præeklampsi, da det er en alvorlig tilstand for både mor og barn. En ny screeningsmetode kan identificere op til tre gange så mange kvinder, der vil udvikle præeklampsi, sammenlignet med tidligere metoder. Charlotte Ekelund, overlæge i føtalmedicin på Rigshospitalet, er gæst i Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Charlotte Ekelund, overlæge i føtalmedicin på Rigshospitalet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

På 50 år har livmoderhalskræft gået fra at være en ret almindelig og ret alvorlig kræftform hos kvinder til en sygdom, som meget få får. I løbet af et par årtier har ny teknologi og tværfaglige forskningsmæssige resultater gjort det muligt at lave vacciner og screeningsprogrammer, der betyder, at man næsten kan eliminere sygdommen i fremtiden. Medvirkende: Susanne Krüger Kjær, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Nye retningslinjer skal forbedre behandlingen af svangerskabsforgiftning og graviditetsrelaterede kramper, som primært handler om blodtryksbehandling, væskebehandling, smertebehandling og anæstesi. Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital, har været med til at skrive den nye vejledning. Medvirkende: Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Alle kender det der med ikke at kunne sove. For flere og flere mennesker bliver den tilstand kronisk og udvikler sig til en kronisk søvnforstyrrelse. Forskningen viser nu, at kognitiv adfærdsterapi mod kronisk insomni har en god effekt. Medvirkende: Marie Kim Wium-Andersen, overlæge i psykiatri , Psykiatrisk Center Glostrup Tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Med 2.500 sygdomsartikler er Lægehåndbogen Danmarks største sygdomsleksikon. Håndbogen indeholder tegninger, fotos, animationer og er for mange læger et vigtigt opslagsværk. Men hvad er det for et arbejde, der ligger bag artiklerne, og hvordan vægter man indholdet som redaktør? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne udgave. Medvirkende Lotte Usinger, overlæge på Geriatrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og redaktør af Lægehåndbogen. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Opdagelsen af et lillebitte molekyle i en lillebitte orm for 30 år siden skulle vise sig at blive banebrydende. Victor Ambros og Gary Ruvkun er dette års modtagere af Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af mikroRNA, der har stor betydning for regulering af vores gener og spiller bl.a. en væsentlig rolle i kroppens udvikling og bekæmpelse af sygdomme. På Aarhus Universitet forsker man bl.a. i, om man kan bruge mikroRNA til helt at slukke for gener, der udvikler særlige øjensygdomme. Gæst: Lars Aagaard, ph.d. i molekylærbiologi og lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

PFAS er den samlede betegnelse for tusindvis af miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer. Selv om den enkeltes risiko for at blive syg af PFAS er relativt lille, så er fokus på opsporing og regulering af grænseværdier stadig en vigtig samfundsmæssig opgave. Sådan lyder budskabet i den nyeste udgave af Ugeskriftets podcast, hvor vi taler med læge og klinisk toksikolog Paula Hammer. Gæst: Paula Hammer, læge og klinisk toksikolog på Giftlinjen og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Produceret af: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Koronararteriesygdom eller åreforkalkning i kranspulsåren er en ret almindelig problemstilling. 165.000 danskere menes at være i behandling for sygdommen, der enten opleves som en kronisk stabil tilstand eller en akut ustabil tilstand. I denne episode kigger vi nærmere på den kroniske tilstand, og hvilke anbefalinger der ligger for behandlingen. Medvirkende: Manan Pareek, 1. reservelæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs

Behandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90’erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser. Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets regioner, og samtidig har man i forskningssammenhæng fulgt de unges liv sidenhen. Ugeskrift for Lægers podcast handler i denne uge om 20-årsopfølgningen af OPUS. Gæst: Marie Starzer, læge og postdoc, forskningsenheden Core Psykiatrisk Center København og OPUS Young. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Reglerne for, hvornår man kan kalde en patient for hjernedød, er ikke fulgt med tiden. Med både den forskningsmæssige og teknologiske udvikling kan man ved ret få undersøgelser sikkert bestemme, hvornår en person er afgået ved hjernedøden. Problemet er dog, at de retningslinjer, der er forbundet med diagnosticeringen, kræver en række ekstra undersøgelser, som i dag er unødvendige, og som i sidste ende kan betyde, at de organer, man ønsker at transplantere, går tabt. Medvirkende Jesper Kelsen, speciallæge i neurokirurgi på Rigshospitalet Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

Rugemoderskab er et politisk sprængfarligt emne. Lige nu ligger der et lovforslag i høring i Folketinget, der blandt andet tager stilling til, hvem der kan blive rugemødre, og hvordan man sikrer, at ikkeintenderede forældre til børn, der er kommet til verden via rugemoderskab ude i verden, hurtigere kan blive barnets juridiske forældre. Problemet er bare, at ingen læger er blevet hørt. Medvirkende: Malene Tanderup Sørensen, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin Fertilitetsklinikken i Skive Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen

Det er ikke ligefrem det sjoveste at skulle rense eller sy et sår eller få lagt gips på en brækket arm. Særligt ikke når man er barn og måske synes, at en tur på skadestuen eller besøg hos lægen er overvældende. Vi taler med Alexander Møller-San Pedro om at behandle de yngste patienter. Gæst: Alexander Møller-San Pedro, læge, KBU hos Lægerne i Gellerup Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hvert år rammes omkring 4.500 danskere af kolorektalcancer, og tallet er stigende. Kirurgi og kemoterapi er stadig hjørnestenen i den kurative behandling. Men for en lille gruppe af patienter viser immunterapien virkelig lovende resultater. Vi taler med Adile Orhan, ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital. Interview og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Hvordan står det til med de medicinstuderendes trivsel, arbejdsvilkår og muligheder for at publicere artikler i forbindelse med deres forskningssemester? Det har tre nuværende og tidligere medlemmer af Panums UngdomsForsker Forening (PUFF) sat sig for at undersøge. Det er især, når det kommer til rammer og forventninger til forskningsforløbet, at de studerende oplever udfordringer. Gæster: Ditte Zhang, læge, ph.d.-studerende på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og tidligere bestyrelsesmedlem i PUFF & Jawad Ahmad Zahid, KBU-læge, ph.d.-studerende ved Centre for Surgical Science, Sjællands Universitetshospital og tidligere formand for PUFF. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

Som ingen anden har professor Torben Hansen rykket ved vigtigheden af præcisionsmedicin. Med sine mange genetiske studier af den grønlandske befolkning har han fundet frem til en lang række specifikke mutationer i den grønlandske arvemasse, der har stor betydning for den måde, man skal behandle f.eks. diabetes på. Medvirkende: Torben Hansen, professor ved Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Men betyder det, at endnu flere skal vente endnu længere for at komme i behandling for infertilitet – og er det offentlige overhovedet parat til at løfte opgaven? Vi snakker med Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Medvirkende: Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Produktion Karen Sigrid Jacobsen.

Der venter mange unge læger et regulært praksischok, når de skifter fra medicinstudiet til klinisk basisuddannelse. Akutte situationer, samarbejdet med kolleger og tyngden af ansvaret for egen faglighed er nogle af faktorerne. Hvis overgangen skal blive bedre bør blikket både rettes mod universiteterne og klinikken, lyder det fra gæsterne i dennes uges udgave af Ugeskriftets podcast. Gæster: Susanne Nøhr, overlæge og lektor emerita på Aalborg Universitet og Doris Østergaard, overlæge og professor i medicinsk uddannelse og simulation. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Knuder på halsen hos børn optræder hyppigt og kan dække over mange forskellige sygdomme og kan se voldsomt ud. Knuder på halsen hos børn er ret almindeligt, og man kan næsten ikke komme igennem et lægeliv uden at have stødt på en knude på halsen hos et barn. Derfor er det relevant for alle læger at vide, hvad man skal stille op, og hvornår det er alvorligt. I denne episode af snakker vi med afdelingslæge, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet og assisterende videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger Christian Grønhøj. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

20% af befolkningen i den vestlige verden lider af kroniske smerter. Selvom der findes mange forskellige smertestillende midler, er det svært at behandle kroniske smerter. Medicinen er ofte forbundet med svære bivirkninger, og effekten kan aftage over tid. Vi taler med professor i neurovidenskabelig psykologi Lene Vase. Gæst: Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Det kan være svært at stoppe med at ryge, og det er faktisk også forbundet med en række alvorlige bivirkninger, hvis patienten er på bestemte typer medicin. Klinikere har haft en formodning om, at en række lægemidler påvirkes af rygning, rygestop og rygestopmidler. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de få typer medicin, der påvirkes af dette. Vi snakker med overlæge i klinisk farmakologi, Maija Bruun Haastrup. Gæst: Maija Bruun Haastrup, overlæge i klinisk farmakologi, Odense Universitetshospital Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Tab af lugte-og smagssans fik en særlig bevågenhed under Corona-pandemien, men årsager kan være mange og fælles for patienterne er, at det ofte påvirker deres livskvalitet betydeligt. Alligevel skiller patienter med senfølger efter Covid sig ud ved både at opleve fantomlugte og voldsomme forvrængninger i deres lugtesans. Kom med på besøg på Flavour Klinikken og hør hvordan man kan genoptræne sin lugtesans i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Gæst: Therese Ovesen, professor og overlæge på Flavour Klinikken ved øre, næse, hals-afdelingen på Gødstrup Hospital Tilrettelagt og produceret af Mie Brandstrup

I denne episode besøger Ugeskriftet afdelingslæge og børneortopædkirurg på Sjællands Universitetshospital i Køge Peter Buxbom. Som børnelæge tager han sig meget af de elektive ting, som børn kan fejle. Det kan være problemstillinger fra knoglebrud til hjulben og ledskred i hoften. »Der er rigtig mange børn, der oplever håndledsbrud. Det er der, man oftest har et brud som barn, men de kan få det alle steder. Børneknogler adskiller sig lidt fra voksenknogler, de er mere porøse og hullede, fordi de er mere karrige. De har mange elastiske kollagene fibre, som gør, at bruddene bare er anderledes end hos voksne«. Medvirkende Peter Buxbom, afdelingslæge og børneortopædkirug på Sjællands Universitetshospital i Køge. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

En række studier tyder på, at især alvorligere sygdomsforløb med COVID-19 kan give kognitive funktionsnedsættelser. Men symptomerne kender man også fra andre infektioner. De store spørgsmål er, om COVID-19 adskiller sig fra andre typer af infektioner, og om patienter med COVID-19-kan gøres os klogere på generelle sammenhænge mellem infektioner og kognitive eller mentale senfølger. Gæst: Michael Eriksen Benros, professor og overlæge på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Patienter med epilepsi har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til almen befolkning. En væsentlig del af mortaliteten ved epilepsi er pludselige og uventede dødfald hos ellers raske personer. Det viser en omfattende kortlægning af dødelighed og dødsårsager fra Epilepsiklinikken på Rigshospitalet. Du kan møde forfatteren bag i den sidste udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast inden sommerferien. Gæst: Marius Kløvgaard, ph.d. og læge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Op mod 358 millioner mennesker på verdensplan lider af astma – i Danmark anslås det, at astmatiske lidelser rammer omkring ti procent af befolkningen. Det spænder fra det milde og periodiske til det invaliderende. Nyere anbefalinger af, at den mest effektive behandling også tager højde for den inflammation, der forårsager astmasymptomer. Ugeskrift for Læger snakker i denne episode med Charlotte Suppli Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun er medforfatter på to nye statusartikler om behandling af astma i almen praksis og rationel anvendelse af kortikosteroid i behandling af KOL, astma og allergisk rinitis. Gæst: Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Hovedpine kan skyldes mange ting og dække over vidt forskellige tilstande. Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er på få årtier gået fra at være yderst sjælden til hyppigere at ses i venteværelset hos både øjenlæger og praktiserende læger. Gæst: Rigmor Jensen, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

På få årtier har kirurgien flyttet sig med syvmileskridt med væsentligt kortere indlæggelser og mere skånsomme indgreb. Som chefkirurg, overlæge og professor har Henrik Kehlet spillet en hovedrolle for udviklingen af accelererede patientforløb. I denne udgave af Ugeskriftets videnskabspodcast reflekterer han over de kvantespring inden for kirurgien, som han selv har stået fadder til. Medvirkende: Henrik Kehlet, professor og overlæge. Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Mere end en halv million danskere er plaget af hyppig hovedpine og migræne. Et nyt studie giver et indblik i præcist, hvor meget patienternes sociale liv og arbejdsliv bliver påvirket. Langt størstedelen af patienter, der plages af hovedpine, bliver behandlet med præparater, der er udviklet til andre sygdomme. Den særlige hovedpinemedicin bliver lige nu betragtet som værende for dyr at tilbyde patienterne bredt set. Gæst: Agneta Snoer, neurolog ved Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik i Glostrup. Tilrettelagt af Mie Brandstrup

Mange tror at tiden før og efter en fødsel er en af de lykkeligste tidspunkter i en kvindes liv. Men for mange er det samtidig et af de hårdeste perioder- og for nogen bliver presset så stort at de udvikler en depression. Ugeskriftets videnskabelige podcast handler i denne gang om depression i forbindelse med graviditet og fødsel. Medvirkende: professor i psykiatri Poul Videbech, psykiatrisk center Glostrup klippet tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Inden for de sidste 10-15 år er antallet af koloskopier nærmest eksploderet. Ny teknologi er med til at finde flere forstadier til kræft, men det rejser også spørgsmålet: Er vi nået så langt i diagnosticeringen af tarmkræft, at vi nu skal til at se på, hvem der faktisk har mest gavn af de koloskopier, der bliver lavet? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang. Medvirkende: Gunnar Baatrup, professor, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I disse uger lægger tusindvis af danskere overarm til et lille, men længe ventet, stik. Vaccinationsprogrammet mod COVID-19 er i fuld gang efter et år, hvor incidenstal, podepind og spikeprotein er blevet en del af vores hverdagssprog. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kigger vi på det arbejde, som COVID-19-vaccinerne står på skuldrene af, og perspektiverne i de nye vacciner.

Ph.d.-studerende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter har et højt fagligt niveau, og deres forskning får ofte international opmærksomhed. Men vi kan blive endnu bedre til at udnytte ph.d.ernes kompetencer, for en stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden. Det vil kræve en særlig indsats at skabe tid og mulighed for at kombinere forskning og klinisk arbejde. Det mener Helene Nørrelund, overlæge og leder af ph.d.-skolen på Health på Aarhus Universitet, som vi taler med i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men det vil kræve en national strategi. Vi har besøgt Nina Weis, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og nyudnævnt klinisk professor. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Kunstig intelligens og big data er allerede en del af sundhedsvæsenet. Men vi kommer til at lægge endnu mere arbejde i hænderne på maskinerne i de kommende år. Det stiller krav til både det lægefaglige personale og dem, der fodrer computerne med algoritmer og sundhedsdata. Det er derfor helt nødvendigt, at de to faggrupper skal arbejde endnu tættere sammen. I denne episode kan du møde læge og ph.d. Carla Kruse samt it-ingeniør Brian Bell, når vi taler om fremtiden for kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen set fra to forskellige fagligheder. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Kritisk syge COVID-19-patienter ser ud til at have en øget risiko for blodpropper, også selvom de modtager forebyggende behandling. Det viser en række internationale studier, som er samlet i en ny statusartikel fra Dansk Selskab for trombose og hæmostase. Men studierne er små og lever ikke op til de normale forskningsmæssige standarder. Så hvordan navigerer man i det, når der samtidig er et stort behov for viden om konsekvenserne af COVID-19? Det taler vi med Maja Hellfritzsch Poulsen, læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, om i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast.

Grønland har over de seneste 6 årtier gennemgået en voldsom udvikling, socialt, politisk og kulturelt. Men hvad har det betydet for folkesundheden. Det kigger vi nærmere på i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige Podcast. Medvirkende: Anders Koch, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut Henrik Hansen, landslæge i Grønland Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem laterale bækkenlymfeknuder og tilbagefald af endetarmskræft. Det er blandt andet størrelsen på lymfeknuderne, der kan give et fingerpeg, om de med tiden vil udvikle sygdom. Herhjemme har der traditionelt set ikke været fokus på at operere bækkenlymfeknuder, men med inspiration fra især Japan er det ved at ændre sig. Blandt andet på Sjællands Universitetshospital. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du møde overlæge Jens Ravn Eriksen, der fortæller om suspekte bækkenlymfeknuder og lægger op til, om man i en dansk kontekst skal undersøge positive effekter af bækkenlymfeknudedissektion.

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge med OCD med at udsætte eller helt undgå deres tvangshandlinger, og langtidsudbyttet af behandlingen er bedre, end man hidtil har troet. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast kan du møde professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Per Hove Thomsen, der fortæller om symptomer, involvering af forældre samt terapeutisk og medicinsk behandling af børn og unge med OCD. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Professor Ulrik Schiøler Kesmodel fortæller i denne podcast om, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at ryge, når man er gravid. For de fleste ved nok godt, at det ikke er sundt, men hvordan får man denne gruppe til at holde op? Medvirkende Ulrik Schiøler Kesmodel, professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Dysfagi eller synkebesvær kan være en konsekvens af eller et symptom på alvorligere sygdom, men dysfagi kan også opstå, uden at det er muligt at finde den egentlige grund til problemerne. Selvom dysfagi er en udbredt lidelse, så mangler der viden om symptomer, udredning og behandling. Det mener læge Hanna Rahbek Mortensen og Dorte Melgaard, ergoterapeut og formand for Dansk Selskab for Dysfagi, som du kan møde i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.

Sprogbarrierer mellem læger og patienter kan spænde ben for en tryg og fri dialog. En ny undersøgelse blandt læger på to børneafdelinger sætter fokus på omfanget af sprogbarrierer og nogle af de konsekvenser, det kan have. Og så lægger forfatterne op til debat om brugen af professionelle tolke. For ikke en eneste gang, mens studiet stod på, blev der anvendt uddannede tolke på de to afdelinger. Ugeskrift for Læger har talt med Kia Dungu, reservelæge på Neonatalklinikken på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

I denne uges udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kan du høre om frossen skulder – en lidelse, der rammer omkring to procent af befolkningen og kan give store smerter og ubehag. Hos nogle går problemerne i sig selv, mens andre må gennem en operation for at blive smerterne kvit. Men frossen skulder er en noget diffus lidelse, og det er stadig lidt af et mysterium, hvorfor den opstår. Ugeskriftet har talt med speciallæge i ortopædkirurgi Klaus Bak. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigst forekommende hormonforstyrrelse hos kvinder i den fertile alder og rammer mellem 10 og 17 procent. Men på trods af den relativt høje forekomst, så kan PCOS være svær at diagnosticere. Nu skal nye retningslinjer sikre en bedre diagnosticering og mindske risikoen for at unge kvinder fejlagtigt får konstateret PCOS. I denne udgave af Ugeskiftets Videnskabspodcast taler vi med gynækolog og ph.d. Mette Petri Lauritsen om PCOS, de nye kriterier og hvorfor der fortsat er så store usikkerheder omkring diagnosen.

I fremtidens sundhedsvæsen vil der i endnu højere grad end i dag være patienter med mere end én sygdom. Mens nogle udelukkende vil have en række somatiske lidelser, så vil flere have både fysiske og psykiske sygdomme. Og her kan der være tale om tunge psykiatriske diagnoser og folkesygdommene stress, angst og depression. I denne uges udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du høre mere om mental-fysisk multisygdom og hvilke udfordringer det giver for både den enkelte patient og sundhedsvæsnet. Vi har talt med Anders Prior, Post doc ved Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis. Podcasten er redigeret af Mie Brandstrup.

Reernæringssyndrom (RFS) er en alvorlig tilstand, der der kan opstå, når man efter længere tids sult eller faste begynder at indtage føde igen. Patienter med anorexia nervosa er særligt udsatte, men somatiske patienter med kroniske lidelser er også i risikogruppen. Og der er stadig en række ubesvarede spørgsmål omkring RFS, det kan du høre mere om i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast, hvor vi har snakket med Jan Magnus Sjögren.

I denne udgave af Ugeskriftes videnskabelige podcast handler det om hjertesvigt der er en lidelse som 50-60 tusinde dansker lever med. Men selvom man i dag kan nå rigtig langt med medicinsk behandling, så er det netop hjertesvigtpatienterne, der fylder på de medicinske afdelinger. Så hvordan kan man forhindre dyre genindlæggelser og skal kardiologerne være bedre til at stoppe behandlingen og henvise til de palliative afdelinger? Det kan du høre mere om her. Medvirkende: Hans Eiskjær, professor, overlæge, dr. med på Århus Universitets Hospital med særligt kendskab til hjertesvigt og hjertetransplantation Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Efter flere markante fald i antallet af selvmord fra 1980-2000 er den positive udvikling stort set i stå. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du høre, om nogle af de nye indsatser omkring selvmordsforebyggelse, der både fokuserer på udsatte grupper og sikring af såkaldte hot spots. Merete Nordentoft er speciallæge i psykiatri og arbejder på Psykiatrisk Center København, hvor hun også leder forskningsenheden på Danish Research Institute for Suicide Prevention. Udsendelsen er redigeret af Mie Brandstrup

Thomas Emil Christensen er læge og har lavet en ph.d.-afhandling om takotsubo også kendt som ”broken heart syndrome”. Lidt mere specifikt er Thomas dykket ned i den nuklearmedicinske billeddiagnostik af fænomenet, såkaldt ”nuklear kardiologi”. De fleste af os kender Thomas som den yngre læge med de skarpe vendinger i medierne, men vært og læge, Sedrah Butt, har inviteret ham ind til Ugeskriftet for at tale mere om sin forskning.

Fødselslægen, der selv mistede et barn by Ugeskriftets podcast

Den videnskabelige podcast har i den omgang fokus på immunterapi. Nemlig tumorceller, der opsnuser og ødelægges af immunsystemet – en form for »endogen cancerbekæmpelse«. Forskere arbejder ihærdigt på at udvikle nye former for immunterapi for at styrke og mobilisere immunsystemets eget respons mod maligne celler. Vært og læge Sedrah Butt har inviteret Staffan Holmberg, som er læge og ph.d.-studerende på Hæmatologisk Afdeling, Herlev Hospital, for at gøre os klogere på emnet. Han er i gang med et klinisk forsøg med en vaccine og laboratorieforsøg, hvor han undersøger overfladeproteiner på immunceller.

#2 - Pluripotente stamceller og SPECT by Ugeskriftets podcast

Op imod 100.000 danskere menes at have en demensdiagnose. Men det er svært helt tidligt i forløbet præcist at diagnosticere, hvilken type demens der er tale om. Biomarkører kan være et godt redskab. Vi taler med professor Steen Gregers Hasselbalch. Medvirkende: Steen Gregers Hasselbalch, professor på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Lydwigs.

Læger skal blive meget bedre til at finde ud af, hvordan rødme på en meget mørk hud ser ud, og hvordan gulsot på en baby, der ikke er lyserød, fremstår. Der mangler både undervisning og forskning i, hvordan man diagnosticerer forskellige hudproblematikker i forbindelse med patienter med mørk hud. Og så skal vi ikke være så bange for at tale om det, siger Michelle Mistry Igbokwe, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Medvirkende: Michelle Mistry Igbokwe, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Patienter med livstruende leversygdom har sjældent adgang til en struktureret palliativ behandling, som man kender det fra kræftområdet. Ofte er det meget længe afhængigt af, hvilket tilbud man får, og måske får man først adgang til den egentlige palliative behandling, når det er for sent. Det vil en gruppe af speciallæger gerne gøre bedre. Medvirkende: Mette Munk Lauridsen, klinisk lektor og speciallæge i leversygdomme på Esbjerg Sygehus Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Skærme og unges digitale liv bliver debatteret flittigt, bølgerne går ofte højt – og holdningerne er mindst lige så mange, som der er skærme i en gennemsnitlig dansk husstand. Udviklingen er på mange områder løbet hurtigere end forskningen, men der begynder alligevel at tegne sig nogle overordnede tendenser omkring, hvornår skærme og særligt sociale medier kan påvirke unges mentale trivsel. En ny statusartikel samler op på de senere års forskningslitteratur om mobilbrug, sociale medier og børn og unges mentale sundhed. Gæst: Louise Fugl Madelaire, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri – Forskningsenheden, Psykiatrien Region Sjælland. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup. Lyddesign: Frederik Ludwigs.