Uden min datter

Måske husker du Jan fra TV2-udsendelsen Spillet om børnene? Den blev sendt i 2025, og dengang havde han ikke kontakt til sine børn. Siden da har hans sag taget en overraskende drejning. Det skyldes dog ikke, at han og børnene har fået hjælp i Familieretshuset. Tværtimod. Hør, hvordan det går i dag.

Samværsordningen fungerede egentlig fint i flere år på trods af konflikter, beskyldninger og diverse sager i systemet. For Pers datter var på skift hos sin mor og far, efter de gik fra hinanden for ti år siden. Men da datteren en dag sagde, at hun var mest knyttet til mor, frygtede han det værste. I dag er det et halvt år siden, han sidst har set hende. Han er frustreret over, at systemet ikke gør mere for at hjælpe hende.

Flere gange har folk spurgt, hvordan det er gået deltagerne i tidligere afsnit af min podcast. Derfor har jeg ringet for at få en status fra Carsten, der var med i afsnit #4 i foråret 2020. Dengang havde han ikke haft kontakt til sine to døtre i 10 år.

Frederik Waage er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Jeg har bedt ham forklare, hvorfor man ikke lægger vægt på skyld i familieretssager med samværschikane. Vi kommer også ind på udfordringer i systemet, og han fortæller om sit igangværende forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhold i Tyskland, skal inspirere danske politikere til at gøre familieretssystemet bedre for forældre og børn.

Måske husker du Martin, der talte ved en høring om det familieretslige system på Christiansborg? Det er godt fem år siden, han offentligt fortalte om sin kamp for samvær med sin datter. Hør, hvordan det er gået siden – bl.a. om to helt forskellige domme i byret og landsret samt en afvisning fra Højesteret. Med i samtalen er også hans hustru Caroline, der som bonusmor har kæmpet med fra sidelinjen.

Mette Christensen er privat socialrådgiver og fungerer som partsrepræsentant for forældre, der er i konflikt om deres børn. Hun mener, at sagsbehandlingen kan gøres meget bedre, og at den til tider er for tilfældig i forhold til, hvilken sagsbehandler, man får. Hør hende forklare om forskellen på at hyre en advokat og en privat socialrådgiver, og om hvilken type forældre hun siger nej til. Lyt også til hendes erfaringer fra møder i familieretshuset og få hendes bud på, hvordan systemet i stedet bør tackle sagerne for at beskytte børnene bedre.

Jan Lindell arbejdede i mere end 14 år i Mandecentret med at rådgive mænd i krise efter skilsmisse. Han deltager stadig i debatten om børn, der mister forbindelsen til den ene forælder på grund af falske beskyldninger fra den anden forælder. Hør om hans erfaringer som bisidder i statsforvaltningen og i familieretshuset og få hans bud på, hvordan systemet kan gøres bedre.

Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år. Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.

Hvad vil du helst foretrække? At I selv kommer frem til en løsning? Eller at andre bestemmer hvornår og hvor meget, du skal se dine børn? Mange har dårlige oplevelser i Familieretshuset og venter i lang tid på at andre træffer en afgørelse. Med en konfliktmæglers hjælp, er det muligt selv at finde en løsning på nogle få dage og lave mere nuancerede aftaler. Susie Krogh er konfliktmægler og kommer med sin opskrift på, hvordan man opnår samarbejde og undgår opslidende og ødelæggende magtkampe i Familieretshuset.

I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag? I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien. Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.

Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre. I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn.

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far. Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor.

Kirstine kunne med det samme mærke på børnene, hvis der var noget galt derhjemme. Hun har indtil for nylig været børnehaveklasseleder med mange års erfaring med skolebørn. Er der konflikt mellem forældre ved en skilsmisse, vil den ofte forplante sig til børnene, der bliver stille eller udadreagerende. Hør hende fortælle om sine oplevelser med børn af forældre i konflikt, og hvordan skolen forholder sig til de problemer, der opstår. Bemærk, at der er lidt problemer med lyden i dette afsnit pga. dårlig optagelse.

Langsomt, men effektivt blev Morten kørt ud på et sidespor og fik mindre og mindre samvær med sin søn. Til sidst ville barnets mor slet ikke samarbejde, og han så ikke sin dreng i mere end to år. I landsretten fik Morten dog fuld forældremyndighed og tildelt langt det meste samvær. Herefter skulle han genskabe relationen til sin indelukkede søn, der ikke havde gået i skole i flere år, og havde skiftet adresse hele 16 gange.

Evita er bopælsforælder, og hun har i en periode tilbageholdt sine tre børn fra at se deres far. Hun gjorde det, fordi han ikke levede op til de aftaler om samvær, som de begge havde indgået. En upålidelig samværsforælder kan ødelægge meget for bopælsforælderen og børnene, mener hun. Der er nemlig ingen konsekvenser, hvis samværsforælderen ikke overholder tidspunkterne eller måske slet ikke henter børnene.

Mie Sønder Koch er advokat og har specialiseret sig i at føre familieretssager. Hun er aktiv på især Instagram og Facebook, hvor hun fortæller om møder og afgørelser i Familieretshuset og Familieretten, så hendes følgere får indsigt i systemets styrker og svagheder. En af svaghederne er bl.a., at sagsbehandlingstiden er alt for lang, så børn og forældre risikerer at miste kontakt i sager med høj konflikt mellem forældrene. Samtidig oplever hun, at sanktioner mod samværschikane ikke benyttes godt nok, og det giver gode betingelser for forældrefremmedgørelse.

Jannich mistede kontakten til sin datter for ti år siden, da hun blot var fem måneder gammel. Han fik siden tildelt samvær flere gange, men moderen ville ikke udlevere deres barn til ham. I sin bearbejdelse af sorgen, uddannede han sig til psykoterapeut, og det hjalp ham med at komme videre i livet. I dag arbejder han bl.a. med at hjælpe andre forældre med at bearbejde det ubærlige, når de har mistet kontakten til deres børn.

Anna blev tidligt i livet centrum for sine forældres konflikt, der blev en stor sag i medierne. Hendes mor valgte nemlig at gå i fængsel i stedet for at udlevere Anna til sin far. To gange blev hun flyttet på børnehjem, og som voksen har hun kæmpet i mange år med følgerne af en traumatisk barndom. Da hun søgte aktindsigt i sin egen sag fandt hun ud af, hvordan det hele hang sammen.

Datterens yndlingsbamse kiggede ofte med fra åbningen af tasken, når hun kom på samvær hos sin far. Hvad han ikke vidste var, at den også lyttede med, fordi barnets mor havde syet en optager ind i hovedet på den. Hør Jesper fortælle om at blive overvåget, modarbejdet, forældrefremmedgjort og beskyldt for incest. Til sidst valgte han selv at droppe samvær for at skåne sin datter, som han ikke har set i over et år.

Ditte er bonusmor og en fast støtte til sin kæreste, der i dag stort set ikke ser sin datter. Barnets mor har modarbejdet og besværliggjort samvær i adskillige år, og den nuværende aftale med meget begrænset samvær er gået i hårdknude. Hør hende fortælle om at stå på sidelinjen og selv blive mor midt i en kamp mellem to forældre. Samtidig er der ikke meget hjælp at hente fra systemet.

Christian har været tvunget i byretten og landsretten tre gange for ikke at miste samvær. Han er flere gange undervejs blevet vurderet til at være den af forældrene, der er bedst egnet til at få en samværsordning til at fungere. Men efter otte år ser han slet ikke sine børn. Han mener selv, han er offer for forældrefremmedgørelse – et emne, han har sat sig meget grundigt ind i. Hør ham fortælle om sin kamp i et system, der flere gange har givet ham ret, men samtidig spænder ben for, at han kan have kontakt til sine børn.

Pia er socialrådgiver og har arbejdet flere år i børne- og familieafdelingen i en kommune. Her har hun haft adskillige sager med forældre i konflikt om samvær med deres børn. Få et indblik i sagsbehandling, manglende forældreevner, skuffesager, omkostninger for børnene og sårede forældre, der med rette kan føle sig snydt. Hør hende også fortælle, hvordan hun indimellem har lyst til at skælde forældre ud, når de ikke sætter børnenes behov først, mens hun også oplever forældre, der slipper deres børn for at skåne dem. Hun er bekymret for de børn, der kommer i klemme – både i kommunen og hjemme hos forældrene. Og hun forstår forældrenes frustrationer over et system, hvor der er plads til forbedringer.

Nicholas er far til fire, men han ser ikke nogen af sine børn. Han er frustreret over, hvor let det er at blive kørt ud på et sidespor som forælder. Det er ved at ske for ham for anden gang. Derfor har han valgt at blive politisk aktiv for at få ændret forholdene for forældre i konflikt og deres børn. Hør hans historie og forslag til at styre familieretssystemet i en bedre retning.

Da Maja bliver skilt, får hun og børnenes far hurtigt en samværsordning på plads, der fungerer uden problemer. Men efter et års tid begynder han at modarbejde, og den ældste pige viser tegn på mistrivsel. Han tilbageholder hende flere gange, og Maja er i dag en mor, der ikke ser den ene af sine to piger. Selv om hun godt må se sin yngste datter, er hun åbenbart ikke ”god nok” til at have samvær med sin ældste. Barnet er blevet udsat for forældrefremmedgørelse, fremgår det af deres sag.

Da Dorthe Kirk Henriksen var barn, blev hendes forældre skilt, og moren flyttede væk fra faren med børnene. Det var en fast aftale, at Dorthe skulle se sin far, men hver gang hun skulle afsted, og når hun kom hjem, var der dårlig stemning. Hendes mor modarbejde samværet, og Dorthe var fanget mellem kravene fra sin mor og lysten til at se sin far. Hør hende fortælle om sin barndom som skilsmissebarn og om, hvordan det efterhånden blev klart for hende, hvilken forælder der ikke ville samarbejde til børnenes bedste. I dag har hun ikke haft kontakt til sin mor i 30 år.

Kan den ene forælder blot tage barnet ud af skolen og flytte det til den anden ende af landet? Tilsyneladende. Andreas oplevede, at det var nytteløst at kæmpe for at få sin datter tilbage til Sjælland, selv om det var her, hun havde boet hele sit liv og havde alle sine venner og det meste af sin familie. En forælder skal give seks ugers varsel i forbindelse med en flytning, men systemet er for langsomt til at reagere og i tide vurdere, om flytningen er hensigtsmæssig for barnet. Selv om Andreas i første omgang fik ændret flytningen, er afstanden mellem ham og datteren i dag 350 km, og de ser kun hinanden hver anden weekend.

Else forstår ikke, hvorfor hendes søn ikke måtte se sin datter i otte måneder. Hun kan heller ikke se det rimelige i, at han i dag kun må se hende hver anden uge. Hun synes også, det er ufatteligt ydmygende, at han skal aflevere en urinprøve forud for hvert samvær, fordi barnets mor siger, at far drikker. Jeg har besøgt en fortvivlet farmor, der har set meget lidt til sit barnebarn det seneste år. Hør hende fortælle om at stå magtesløs på sidelinjen uden at kunne gøre noget ved en situation, der har ramt hele familien. Farmoderen optræder anonymt, og Else er ikke hendes rigtige navn.

Majbrit Oddershede Pedersen er tilrettelægger hos Kompagniet, der står bag dokumentarserien Med børnene som våben, som TV2 har vist i slutningen af april 2022. Jeg er taget til Aarhus for at tale med hende om de to udsendelser, hvor vi følger fire forældre, der er i konflikt med den anden forælder om samvær med deres fælles børn. Nogle af dem har slet ingen kontakt. Samtidig ser vi også voksne børn fortælle om en traumatisk barndom hos forældre, hvor den ene forsøger at holde den anden ude af børnenes liv. Hør Majbrit fortælle om de medvirkende, optagelserne, og hvordan det omfattende projekt har påvirket hende.

Sammen med Kirsten Bratholm fra Barnets Tarv og Jeppe Vingum Jørgensen fra Hvor er far? har jeg fremsat et borgerforslag om at nedsætte en skilsmissekommission for at få et bedre familieretssystem. I afsnittet taler vi om problemerne i systemet, og vi giver vores gode bud på, hvorfor du bør bakke op om borgerforslaget. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan købes, lånes og streames som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn.

Flere medier hoppede på historien om, at Rolf havde været voldelig overfor sin søns mor. Hun gav adskillige interviews om at være en voldsramt kvinde, men journalisterne glemte at få hans version af sagen. Intet af det var sandt. Hun forsøgte at få deres fælles barn for sig selv. Men sagen endte i landsretten, og han har i dag mest samvær med barnet. Familieretten var med til at forhindre, at den ene forælder fik kørt den anden forælder helt ud af barnets liv. En gevinst for deres søn, der stadig ser begge forældre.

"Dumme kælling, luder, vi hader dig, mor!" Da Inger Petri valgte at forlade sin mand, lykkedes det ham at vende deres to sønner imod hende. Han ville ikke samarbejde om at dele børnene, så det blev i stedet til en kamp mellem forældrene, og Inger tabte. I dag er sønnerne ikke en del af hendes liv. Hør hende fortælle om den opslidende kamp for regelmæssigt samvær og om de mange nederlag i processen, hvor hun bliver forældrefremmedgjort. Du kan læse hele hendes historie i bogen ”Alting kan gå itu”. Se også hjemmesiden www.ingerpetri.dk

Indtil for ganske nylig havde Henrik Kollerup ikke set sin søn i 12 år og sin datter i 16 år. Da han sidst så børnene, var de henholdsvis 9 og 11 år. Ved et tilfælde fik han kontakt til sin voksne søn, da han så ham gå på gaden. Hør ham fortælle om gensynet og årene uden kontakt og om, hvordan man genetablerer den efter så lang tid. I de mange år med forsøg på samvær og afsavn har han arbejdet for at ændre og gøre opmærksom på systemets fejl og mangler. Han har bl.a. været formand for foreningen Et barn, to forældre, i de fleste af de år, den var aktiv fra 2000 til 2015. Han har flere bud på, hvordan man kan ændre systemet til gavn for børn af forældre i konflikt.

Hvordan reagerer man, når det hele ser allermest sort ud? Og hvorfor kommer nogle i tanke om, at det ikke er værd at leve mere? Kim Juul Larsen er psykolog med speciale i selvmordsforebyggelse og stifter og partner i Dansk center for selvmordsforebyggelse. Han har talt med mange forældre, der har stået i en håbløs situation, fordi de ikke har kontakt til deres børn. Jeg har talt med ham om, hvordan man kan blive ædt op indvendigt, medmindre man accepterer, at der ikke nødvendigvis er nogen løsninger på at få samvær med sit barn. Og om hvorfor det er vigtigt at holde pauser fra sin sag og søge hjælp for ikke at blive for belastet psykisk og måske ende med ikke at kunne se en fremtid i livet. Du kan læse mere om Kim Juul Larsen og Dansk Center for Selvmordsforebyggelse på hjemmesiden www.center-selvmordsforebyggelse.dk. Går du med tanker om selvmord kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

Hvem står stærkest i en samværssag? Hver uge mødes hundredvis af skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om en samværsordning. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Det er ikke kun, fordi flere bliver skilt, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Men mange fædre føler sig kørt ud på et sidespor i Familieretshusets håndtering af samværssager. Bogen Køn og ulighed i samværssager, der netop er udkommet, undersøger om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. Den ser også på mors og fars adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om adfærden kan påvirke sagens udfald. Uden min datter har talt med den ene forfatter, Mette Bisgaard, der har siddet med ved 50 møder med forældre, der var uenige om samværet med deres børn.

Forældrefremmedgørelse er et relativt nyt begreb, der ofte bliver nævnt, når man taler om problemer med samvær. Men hvad betyder det? Jeg har besøgt psykolog Line Holberg, der selv var offer for forældrefremmedgørelse som barn. Hun følte sig presset til at sige til sin far, at hendes mor slog hende, selv om det var løgn. I dag hjælper hun mødre og fædre, der har mistet kontakten til deres børn, fordi den anden forælder har vendt børnene imod dem. Hør hende fortælle om sin egen historie og om, hvordan forældrefremmedgørelse rammer forældre og deres børn – og ikke mindst hvad, hun mener, vi kan gøre ved det.

Skolerne er for alvor i gang efter sommerferien, og skolelærere og børn skal tilbringe masser af timer sammen i det nye skoleår. Det betyder også kontakt og samtaler mellem skolen og børnenes forældre. De samtaler kan blive komplicerede, hvis forældrene er skilt - og især, hvis deres samarbejde ikke fungerer. Jeg har været på besøg hos psykolog John Aasted Halse, der har skrevet bogen "Børn i skilsmisse - En guide til pædagoger og lærere". Han forklarer, hvordan børnene oplever skilsmissen, hvordan lærere bør tackle forældre i konflikt, og hvad man som forælder kan forvente af skolen. Desuden er det problematisk, at mange skoler ikke har en handleplan ved skilsmisser.

Hvis du på en eller anden måde er involveret i en tvist om samvær med dine børn, eller du er pårørende og vidne til sager om samvær, så kender du måske til situationer, hvor den ene forælder opfører sig urimeligt. Ja måske ligefrem utilstedeligt eller ondskabsfuldt. Fornuften er helt forsvundet, og egoismen har taget over. Jeg er taget til Djursland for at besøge Berith Siegumfeldt, der er psykologisk rådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen "Hjælp barnet ud af narcissistens magt - en guide til forældre og andre voksne". Med udgangspunkt i bogen taler jeg blandt andet med hende om, hvad der får nogle forældre til at holde den anden forælder væk fra deres fælles barn. Hvorfor kan de slet ikke se ud over deres egne behov? Er de klar over, hvad de gør? Er det altid bevidst? Og hvordan tackler man den type forældre, når de er umulige at samarbejde med?

Anette Faye Jacobsen er seniorforsker hos Institut for menneskerettigheder. Hun står bag et notat, der peger på, at de lange sagsbehandlingstider i familieretssystemet kan være et brud på menneskerettighederne. Det er nemlig en menneskeret for både børn og voksne, at systemet støtter op om, at de har kontakt og ser hinanden. Hvis man ikke kan få samvær med sine børn, fordi systemet ligger ned, så har myndighederne et problem, forklarer hun. Lyt til min samtale om notatet med Anette, der også giver sit bud på, hvor lang tid, der skal gå uden samvær, før man kan kalde det et brud på menneskerettighederne.

Det kan ofte være ganske deprimerende at følge med i debatter og sager på de sociale medier, hvor forældre er uenige om deres børn. For der er meget langt mellem de opløftende og lykkelige historier. Derfor blev jeg glad, da jeg læste Allan Schmidts positive opslag. Her skriver han om en episode, hvor han sidder og ser Disney Sjov sammen med sin datter og hendes mor. Noget der ville have været utænkeligt et halvt år forinden. Den glæde, han så hos sin datter, var så meget større, end den nu afsluttede store konflikt mellem forældrene. Efter flere års frustrerende kamp for mere samvær, ser Allan nu sin datter i en 7/7-ordning. Hør hans historie, der er endt lykkeligt for både ham, moderen og ikke mindst deres datter.

Hvordan kommer du videre, når du ikke må se dit eget barn, fordi den anden forælder modarbejder? Kan du overhovedet tilgive den anden forælder? Og bør man tilgive? Er det for ens egen skyld eller for barnets? De spørgsmål taler jeg om med Rikke Juul, der er præst i Frihavnskirken på Østerbro i København. Vi kommer også ind på, at der ikke er nogen reklamationsret i livet. Man må lære at leve med omstændighederne og vælge livet til i stedet for at blive bitter og forsumpe. Desuden opfordrer hun familie og venner til at reagere og hjælpe - især for børnenes skyld.

Thomas Guldberg Madsen flyttede 50 meter væk, da han og børnenes mor gik fra hinanden. Han ville være tæt på sin søn og datter. Men han fik frataget forældremyndigheden og blev reduceret til weekendfar, da Statsforvaltningen gav moderen lov til at flytte fra København til Fyn med børnene. Hans historie indgår i teaterstykket Noget om antihelte, som han har været med til at skrive og også selv medvirker i. Kom med til prøverne på forestillingen, og hør hvordan Thomas fik begrænset adgangen til sine børn.

Jeppe kæmpede hårdt for at få lov til at se sin søn i en 7/7-ordning. Men han havde tabt på forhånd. Det fortalte flere advokater ham undervejs. Og de fik ret. Alligevel kom der hjælp fra en uventet kant, da hans svigerfar kom på banen. Lyt til Jeppes historie og hør bl.a., hvordan han fik en ekstra dags samvær med sin søn.

Far er dum og ond, siger mor – og holder deres børn væk fra ham. Eller omvendt. Men uanset, hvilken forælder, der gør det, så skader det barnet. For når børn er tvunget til at holde med den ene forælder imod den anden, kan det betegnes som et overgreb, forklarer Per Schultz Jørgensen. Samværschikane og forældrefremmedgørelse, der betyder, at barnet ikke ser begge forældre, kan også have store konsekvenser langt ind i voksenlivet. Uden min datter har talt med Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i psykologi. Han har bl.a. har været formand for Børnerådet og har skrevet flere bøger om børns trivsel.

Kan det betale sig at gå til politiet for at holde den anden forælder væk fra sine børn? Og bliver falske anklager i samværssager gennemskuet? Kingo er politimand. I dette afsnit fortæller han om sine mange års erfaringer med at behandle sager, hvor forældre anmelder hinanden og forsøger at misbruge politiet til at fremme deres sag i bl.a. Familieretshuset.

Ida er bonusmor og ser fra sidelinjen, hvordan systemet har svært ved at tackle konflikter mellem hendes kæreste og hans datters mor. Til daglig arbejder hun som jurist og er rystet over, hvordan tingene foregår på familieretsområdet. En del af juraen, som hun ikke har beskæftiget sig med tidligere. Derfor har hun nu startet foreningen Hvor er far? for at sætte fokus på problemerne. Et af tiltagene er en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 19. november på mændenes internationale kampdag. Hør hende fortælle om livet som bonusmor og arbejdet med Hvor er far?

Josefine er et af de børn, der har mærket konsekvensen af, at have en far og mor i konflikt. Da de gik fra hinanden startede deres kamp om deres datter, og moderen anklagede hendes far for incest. Det blev beskrevet i dokumentarudsendelsen Farvel Far, der blev sendt på DR1 i 1999. Den viser bl.a. skjulte optagelser af overvåget samvær mellem far og datter i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse, hvor konklusionen ikke stemmer overens med det, man ser på optagelserne. Undersøgelsen betød, at Josefine fik mindre samvær med sin far i en længere periode. I dag er hun voksen og fortæller her om et system, der fejlede og slet ikke varetog hendes tarv. Hendes far blev kørt ud på et sidespor, og hun mener, at det bør sanktioneres hårdt, når den ene forælder systematisk forhindrer samvær.

Forestil dig at gå hjem fra dit job med ondt i maven næsten hver dag, fordi forholdene er ufleksible, og presset er så stort, at der slet ikke er tid til at forberede sig og til at løse opgaverne ordentligt. Tænk, hvis din nærmeste leder siger til dig, at du skal springe over, hvor gærdet er lavest, fordi sagerne bare skal afsluttes hurtigst muligt. Og forestil dig så, at det er børn og forældres skæbner, du afgør under de forhold. Sådan var arbejdslivet for Ann Lindgård, da hun var ansat i Statsforvaltningen. Hør hende fortælle om lemfældig sagsbehandling, om kolleger, der gik ned med stress og om, hvorfor det er sværere at være far end mor, når man får sin sag behandlet i Familieretshuset.

Når Conny Rytter samler familien i sit hjem i Silkeborg, sidder der ikke så mange omkring spisebordet, som der plejede. To af hendes børnebørn er ikke med, og hun har ikke set dem i halvandet år. Det gør hende både trist og frustreret. Når forældre er i konflikt, rammer det ikke kun børnene og de to forældre. Det rammer hele familien, og mange bedsteforældre må derfor også undvære deres børnebørn. Hør en farmor fortælle sin historie.

Alle fire børn har fået børstet tænder, der er læst godnathistorier, og det er sengetid. Men de er helt oppe at køre og fægter med sværd, og de hører slet ikke efter. Ebbe hæver stemmen flere gange, men ingen af børnene vil i seng. Hvad der efterfølgende sker, fortryder han i dag. Episoden har betydet, at han ikke ser sine to ældste sønner. Hør Ebbes historie, der har fået ham til at miste tiltroen til systemet.

Henrik boede sammen med sine to døtre, indtil de var syv og otte år gamle. Men hans hverdag og liv blev forandret for altid, da Statsforvaltningen suspenderede hans samvær med pigerne. I dag er det tre år siden, han har set dem. Hør Henrik fortælle om sin langstrakte kamp for at få genetableret kontakten med sine døtre. Og om den episode, som den ene datter gik hjem og fortalte om til sin mor. Den episode, der startede det hele.

Minutterne gik, og Palle Ladefoged blev stadig mere nervøs. Hans ældste søn, Vagn, var ikke dukket op i kirken. Barnets mor havde endnu ikke været forbi for at aflevere ham, som de havde aftalt. Palles andet barn, der er også er Vagns lillebror, skulle døbes. Men hvor var Vagn? Hvor blev de af? Hør Palles lange kamp for at se sin søn.

Forestil dig, at din kæreste er gravid. Maven vokser. I skal have et barn sammen. Tror du. For pludselig en dag kommer hun og siger til dig, at hun har fået en anden kæreste. Han skal være far til barnet i stedet for dig, siger hun. Han skriver ovenikøbet under på det, så du ikke får mulighed for at blive registreret som far. Det oplevede Henrik Smit. Han har aldrig mødt sin datter, men han ved, at hun hedder Vigga. Hør ham fortælle den vanvittige historie. Han fortæller også, hvordan han fik ændret lovgivningen, og om sine overvejelser om hvornår og hvordan, han vil forsøge at kontakte sin datter.

Carstens hustru tog børnene fra ham, da de blev skilt. Han havde håbet på hjælp fra Statsforvaltningen, men den kunne ikke gennemføre samvær. Han mistede kontakten til sine to døtre, og i dag kender han dem stort set ikke. Han ved ikke hvordan deres liv har udviklet sig, og hvilke mennesker, de er blevet. Hør ham fortælle om den frustrerende mangel på hjælp, savnet, smerten og håbet om en dag at få et normalt forhold til sine piger.

Hvorfor er det næsten altid manden, der mister kontakten til børnene ved samværskonflikt? Hvordan reagerer mænd i krise? På hvilke måder kan et krisecenter hjælpe? Og hvordan kommer man videre? Christina Kirkegaard fra Mandecentret i København fortæller, hvordan man som forælder - og måske mest som mand - tackler skilsmisser og situationer med konflikt mellem forældre om børnene. Du kan også blive klog på, hvordan man skal stille et spørgsmål til en mand for at få et brugbart svar.

Lige siden jeg så dokumentaren, Børn under jorden på DR1 i 2016, har jeg haft lyst til at møde Rico Markussen. Han har oplevet noget af det mest ekstreme, man kan opleve ved en konflikt mellem to forældre. Derfor er jeg taget til Nordjylland for at tale med manden, der ufrivilligt blev danmarkskendt, da hans hustru bortførte deres tre børn til Brasilien – imens det hele blev filmet. Hør, hvordan Rico ser på hele sagen i dag.

Velkommen til første afsnit, hvor du kan høre om min kamp for at se min datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær. Jeg har endnu aldrig set hende, fordi hendes mor har modsat sig, og fordi myndighederne ikke magter at få barnets mor til at udlevere vores datter til samvær. Lyt og få hele historien. Du kan også købe min bog på saxo.com. Formålet med min podcastserie er at sætte fokus på de konsekvenser, som børn og forældre oplever, fordi myndighederne ikke kan hjælpe, når den ene forælder holder den anden væk i kampen om børnene. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at forandre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Velkommen til podcastserien Uden min datter.