Filtra per genere
Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

I podcasten ‘Vores Mentale Sundhed’ undersøger jeg, hvordan vi mon trives bedst i det moderne, travle liv. I den forbindelse undersøger jeg også, hvordan vi lykkes med at være professionelt ambitiøse, samtidig med at vi passer på os selv og vores mentale sundhed. Formålet med podcasten er at dele vide, erfaring og konkrete redskaber til, hvordan du bliver gladest, friest og sundest muligt i det liv, du har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående. Det skal - og kan - vi ændre. Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) - men også med privatpersoner -, der deler deres viden og erfaring. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, jeg trækker på mit kendskab til livet i overhalingsbanen med stress-symptomer og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, nervesystem, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, forskellige terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere. 'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Følg med på @Mindcarecollective på Instagram, hvor jeg altid deler viden, erfaringer og redskaber relateret til, hvordan du mon trives bedst i livet.
- 241 - Speciallæge Alexander Omel om sundhed, sandhed og myter – hvis du vil leve sundt og længe
I dette afsnit (#194) har jeg speciallæge Alexander Omel i studiet. Alexander går privat og professionelt op i at hjælpe folk med at leve sundt – helt fra bunden, som han kalder det. Alexander er på grund af sin egen sygdomsrejse dykket ned i en hel række sundhedsemner, som han i dag bruger tid på at formidle. Og meget af det, han deler, rækker ud over det konventionelle lægepensum. Det gør, at nogle kalder hans holdninger for en tand kontroversielle. Andre – og han selv – kalder dem nuancerede, informerede og faktabaserede. I afsnittet taler vi om, hvad sundhed er, hvilke myter og misvisende råd, Alexander mener, findes derude, og vi taler om, hvilke regler vi bør leve efter, hvis vi vil være sunde og sygdomsfri – ikke bare i dag, men også når vi bliver gamle.
Tue, 15 Sep 2026 - 1h 04min - 240 - Om nydelse, intimitet og kommunikation i parforholdet. Med sexolog og parterapeut Amanda Lagoni
I dette afsnit (#193) har jeg parterapeut og sexolog Amanda Lagoni i studiet til en snak om intimitet, nydelse, sex og kommunikation i parforholdet. Vi taler nemlig om, hvordan disse emner spiller en rolle i parforholdet – og dermed påvirker vores trivsel i livet. Hvorfor er kvinders sexlyst dalende med alderen? Hvorfor er det svært at bibeholde et rigt sexliv i et langt parforhold? Og hvilke kønsforskelle er der i forhold til emnet lyst? Det – og meget mere – taler jeg med Amanda Lagoni om i dette afsnit.
Tue, 8 Sep 2026 - 52min - 239 - Louise Sparf om regenerativ ledelse: hvad, hvorfor, hvordan!
I dette afsnit (#192) har jeg ekspert i regenerativ ledelse, Louise Sparf, i studiet – som i øvrigt er direktør i tech-virksomheden Atlas Group. I afsnittet taler vi om et fælles hjertebarn. Vi taler nemlig om regenerativ ledelse. Vi taler om, hvad det er, hvordan vi lykkes med det, hvad der står i vejen for, at vi lykkes, og hvad vi kan opnå – både i forhold til trivsel og præstationer – når vi leder os selv og andre mere regenerativt. Vi tror begge på, at der er behov for et skifte mod det regenerative i nutiden og i fremtiden, hvis vi skal nedbringe stressraterne og få trivsel og præstationer til at gå bedre hånd i hånd.
Tue, 1 Sep 2026 - 50min - 238 - Carla Mickelborg om gamle mønstre, ego, intuition, frygt og selvværd
I dette afsnit (#191) har jeg Carla Mickelborg i studiet, som i mange år har interesseret sig for selvudvikling og som selv har været på en selvudviklingsrejse – som hun tør tale åbent og ærligt om. I afsnittet her taler vi om ego vs. intuition, ydre anerkendes vs. indre kærlighed, om selvværd og om at ’finde hjem til sig selv’. Hør hvad Carla har lært på sin rejse, hvad der har gjort mærkbar forskel i hendes liv, og hvad der har været svært – i rejsen mod at have det rarest muligt i livet med så meget glæde som muligt.
Tue, 25 Aug 2026 - 1h 00min - 237 - Hjerneforsker Troels W. Kjær om, hvad du skal give din hjerne for at den trives.
I dette afsnit (#190) har jeg forsker, professor og forfatter, Troels W. Kjær, i studiet. Vi taler om det, Troels har forsket i og arbejdet med i mange år – nemlig om de essentielle betingelser hjernen har brug for, for at trives og præstere bedst muligt i et moderne, digitaliseret, stilsiddende og travlt liv. Troels forklarer, hvorfor din hjerne er udfordret i dagens samfund, om hvad du og din hjerne især bør prioritere i hverdagen og om, hvordan du kan få disse ting ind i dit liv – til fordel for dine kognitive evner, din trivsel og din livskvalitet.
Tue, 18 Aug 2026 - 48min - 236 - Christel Ladegaard om at tage ordet, sige din mening og pakke din indre kritiker væk! Det gavner din trivsel – og mere til.
I dette afsnit (#189) har jeg Christel Ladegaard i studiet, der er ekspert i præsentationsteknik og som desuden er forfatter til bogen ’Stemmeret – Tag ordet, fyld rummet og bliv hørt’. Og det er indholdet i denne bog, afsnittet handler om. For hvorfor er kvinder ikke bedre til højt og tydeligt at sige deres mening? Hvorfor bliver mange kvinder usikre på sig selv, når de skal give deres mening til kende og dele deres ideer i forsamlinger? Og hvorfor kan de have svært ved at pakke deres indre kritiker væk? Det taler vi om i afsnittet her, hvor Christel også kommer med sine råd og tips til, hvordan du står stærkere i dig selv med ro i maven – hvilket gavner din trivsel, men også for ligestilling og virksomheders bundlinjer.
Tue, 11 Aug 2026 - 49min - 235 - Om hvorfor CEO og iværksætter, Pernille Lotus, i dag er åndedræts- og meditationslærer (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af tidligere CEO, Pernille Lotus. I dag har Pernille udskiftet CEO-hatten med åndedræt og meditation på fuld tid. Jeg har Pernille Lotus på besøg for at høre hende om, hvad hun har lært af sin rejse. Som ung var Pernille stofmisbruger. Senere solgte hun en virksomhed for 55 millioner, og i dag bruger hun sin tid på at være åndedræts- og meditationslærer. I afsnittet deler Pernille Lotus sine ærlige erfaringer og perspektiver på sit eget liv – men også på det moderne, ofte travle, liv mere generelt.
Sat, 8 Aug 2026 - 1h 00min - 234 - Maj My Humaidan om hvorfor vi og verden har brug for mere blødhed (genudsendelse)
I det her afsnit har jeg besøg af forfatter, journalist og normkritiker, Maj My Humaidan. Du kan måske huske, at jeg også havde hende med i afsnit 94, hvor hun sammen med sin mand, Kristian Humaidan, fortalte om deres flytning til Ærø, om at hjemmeskole og om generelt at gøre op med samfundets normer, strukturer og kasser. I dette afsnit fortsætter vi snakken med afsæt i hendes nyeste bog, BLØDT, og vi taler om, hvorfor vi, ifølge Maj, kan lykkes med at trives bedre i livet og også passe bedre på verden omkring os, hvis vi tør bringe meget mere blødhed ind i vores liv – et liv der ofte er mere hårdt, mere lineært, mere hastigt, mere målbart, end det er blødt.
Tue, 4 Aug 2026 - 1h 00min - 233 - Susanna Søberg om vinterbadningens vilde videnskabelige effekter på sundhed (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg Susanna Søberg i studiet. Du er formentlig stødt på hendes navn før, hvis du har fulgt med i sundhedstrenden om vinterbadning. Susanna Søberg har en Ph.d. i metabolisme og har forsket i emnet og er internationalt anerkendt for at dele viden og videnskab om, hvad kulde, i kombination med varme og åndedræt, kan gøre for både din fysiske og mentale sundhed.
Sat, 1 Aug 2026 - 1h 04min - 232 - Jesper Westmark om absolut tilstedeværelse i nuet og om hvordan vi ’finder hjem til os selv’ (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg meditationsekspert og traumeterapeut, Jesper Westmark, i studiet. Mange har nok hørt Jesper Westmarks navn i forbindelse med emnet meditation. Og det skal vi også tale om i dette afsnit; meditation. Men vi skal især tale om, hvordan vi kan bruge meditation til at deale med traumer i livet, til at opnå absolut tilstedeværelse i nuet og om hvordan vi kan bruge det til at lykkes med at ’komme hjem til os selv’. Vi taler om, hvad disse forskellige elementer betyder og især om, hvad det kan gøre for vores liv og trivsel, hvis vi arbejder med dem i livet.
Tue, 28 Jul 2026 - 1h 06min - 231 - Thomas Breinholt: Kan man tænke sig rask? Placebo, tankens kraft og trivsel (genudsendelse)
I det her afsnit har jeg journalist, forfatter og ansvarshavende for undersøgende journalistisk på TV, Thomas Breinholt, i studiet. Han har skrevet den populære bog: ’Kan man tænke sig rask’, og netop dét spørgsmål handler dette afsnit om. Vi taler om, hvor afgørende tankens kraft er for vores fysiske sundhed og mentale trivsel, og om hvad vi helt lavpraktisk kan gøre for at drage fordel af tankens kraft.
Sat, 25 Jul 2026 - 1h 03min - 230 - Mikkel Severin om hvorfor Emotionel Intelligens (EQ), og herunder selvindsigt, er afgørende for toppræstation og trivsel (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af Mind Control-ekspert, Mikkel Severin, der netop har skrevet en bog om emotionel intelligens (EQ), som er det emne, han beskæftiger sig med til hverdag. Emotionel intelligens er en disciplin, der især handler om menneskelig selvindsigt, altså om at kende sine egne styrker men især sine egne begrænsninger. Det handler også om selvkontrol og om empati. Vi taler i afsnittet om, hvorfor emotionel intelligens er afgørende, hvis vi vil præstere bedst muligt og om hvorfor emotionel intelligens hænger tæt sammen med mental trivsel. Mikkel baserer sin viden på studier, research og erfaring fra at arbejde med emnet til daglig.
Tue, 21 Jul 2026 - 1h 00min - 229 - Niels Overgaard om hvorfor mere aldrig er nok (genudsendelse)
I det her afsnit har jeg besøg af forfatter, Niels Overgaard, som desuden er strategi- og kommunikationschef i Gyldendal, i studiet. Niels var faktisk også med i afsnit 11 af Vores Mentale Sundhed, hvor vi talte om hans første bog ’Det hele handler ikke om dig’ og om Niels’ fem stoiske livsprincipper. I dette afsnit taler vi om Niels’ bog ’Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv’. Med afsæt i den stoiske filosofi og antikkens store tænkere taler vi altså om, hvordan vi mon opnår et lykkeligt liv i den moderne, forhastede verden.
Sat, 18 Jul 2026 - 1h 04min - 228 - Dine tanker afgør dit liv – med bevidsthedsekspert, Jeanette Oxlund (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg mentaltræner og biohacker, Jeanette Oxlund, i studiet. Måske nogle af jer kan huske hende helt tilbage fra afsnit 38, hvor jeg havde hende og Nickolai Damgaard i studiet sammen til en snak om fysisk og mental biohacking. I dag zoomer vi ind på de mentale lifehacks, vi kan udnytte for at leve et liv, hvor vi trives bedst muligt. Vi skal nemlig tale om, hvor fantastisk meget power, der er i vores tanker og i vores bevidsthed. Det er et emne, jeg er enormt optaget af, for hvis vi virkelig forstår det og formår at være i livet på en mere bevidst måde, kan vi rent faktisk opnå mere glæde, nærvær, frihed og trivsel. Og det er jeg ret sikker på, at vi alle sammen gerne vil have mest muligt af i vores liv.
Tue, 14 Jul 2026 - 1h 08min - 227 - Krop, nervesystem, vagusnerve og trivsel – forstå koblingen. Med fysioterapeut og osteopat, Jens Gram (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg Jens Gram i studiet. Jens ved enormt meget om kroppen i kombination med vores nervesystem, vores vagusnerve og vores mentale trivsel, og koblingen mellem de ting, som ikke altid er helt synlige, men altid er enormt vigtige.
Sat, 11 Jul 2026 - 58min - 226 - Moneymum, Pernille Oldgaard, om koblingen mellem din økonomi, bekymringer, frihed og trivsel (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af Pernille Oldgaard, bedre kendt som ’Moneymum’. Hun er finansøkonom og beskæftiger sig til hverdag med hverdagsøkonomi. Økonomi er en del af vores alles liv, og den kan helt afgørende påvirke, hvordan vi går og har det. Vi kan være pressede over den og den kan skabe bekymringer. Omvendt kan den også skabe drømme. I dag taler jeg med Pernille om, hvordan vores hverdagsøkonomi kan påvirke vores trivsel. Vi taler især om, hvordan vi får et sundt og bæredygtigt forhold til vores økonomi og om, hvilke helt lavpraktiske ting vi kan gøre i vores hverdag for, at vores økonomi ikke påvirker vores liv og trivsel negativt.
Tue, 7 Jul 2026 - 1h 01min - 225 - Jesper Nøddesbo om tanker, trivsel og top-præstationer
I dette afsnit (#188) har jeg tidligere professionel håndboldspiller, Jesper Nøddesbo, i studiet. Vi taler både om Jesper erfaring med, hvilken rolle tanker, mindset og følelser spiller for top-præstationer, men vi taler også om, hvordan det føles, når man forlader noget, man har bundet en del af sin identitet op på. For hvad er meningen med livet egentlig så? Og hvad er man værd? Det er tydeligt, at der kan trækkes mange paralleller mellem Jespers liv med elitesport og dét at præstere i (arbejds)livet helt generelt.
Tue, 30 Jun 2026 - 48min - 224 - Psykolog Karen Wichmann om at sætte sunde grænser – til gavn for din trivsel
I dette afsnit (#187) har jeg psykolog og forfatter, Karen Wichmann, i studiet. Vi taler om ’sunde grænser’. Rigtig mange mennesker er nemlig ikke særlig gode til at sætte sunde grænser, og det er relevant at være bevidst om, for hvis vi ikke sætter sunde grænser, er der risiko for, at vi dræner os selv, bliver stressede eller bare triste. I afsnittet taler vi om, hvordan man som voksen sætter sunde grænser til andre voksne mennesker.
Tue, 23 Jun 2026 - 59min - 223 - Din indre kritiker! Derfor og sådan skal du håndtere din indre kritiske stemme. Om selvkritik med psykolog Nina Werner
I dette afsnit (#186) har jeg Nina Werner i studiet, som er autoriseret psykolog med ekspertise i selvkritik og compassion. Og det er netop de emner, vi stiller skarpt på i snakken her. Vi taler om, hvorfor ’den indre kritiske stemme’ overhovedet fylder i os, vi taler om, hvorfor den er ret naturlig, men – vigtigste af alt – om, hvad vi kan gøre for at reducere den for at opnå mere glæde, nærvær og trivsel i livet.
Tue, 16 Jun 2026 - 55min - 222 - Djøf-formand Sara Gundelach Vergo om hvordan vi skaber bæredygtige (arbejds)liv
I dette afsnit (#185) har jeg formand for DJØF, Sara Vergo, i studiet. Sara har i mange år beskæftiget sig med det bæredygtige arbejdsliv – eller måske rettere det bæredygtige liv, hvor arbejde spiller en rolle. Vi taler i afsnittet om, hvad der skal til for at lykkes med, at mennesker ikke bliver syge af at gå på arbejde, men i stedet trives (helst rigtig godt) både på arbejde og privat. Sara er optaget af, at ansvaret ikke ligger hos det enkelte menneske, men i stedet skal placeres hos strukturer, rammer og ledelsesformer. Men hvilke ændringer er der behov for, for at vi lykkes med at få trivsel og præstation til at gå hånd i hånd? Det taler vi om i afsnittet her.
Tue, 9 Jun 2026 - 48min - 221 - Ph.d. Christian Groes om neurodiversitet og inkluderende arbejdsmiljøer – fordi vi ikke alle er ens
I dette afsnit (#184) char jeg forfatter, foredragsholder og ph.d. Christian Groes i studiet. Han er selv far til en dreng med autisme og ADHD og er desuden forfatter til bogen ’Vi er alle anderledes’, men også til bogen ’Gid min chef var høvding’. I afsnittet her taler vi om, hvorfor det er både en udfordring og ærgerligt, at virksomheder og andre institutioner i samfundet ikke er bedre indrettet til at favne forskellige typer af mennesker. Samfundet er indrettet på en måde, der ikke passer (særlig godt) til mennesker, der er neurodivergente – det vil sige mennesker med fx ADHD og autisme. Og det er en skam; for dermed misser vi et stort potentiale. Vi misser et potentiale, der vedrører individets trivsel, men også et, der vedrører samfundets ve og vel.
Tue, 2 Jun 2026 - 51min - 220 - Psykologisk tryghed – hvad, hvorfor og hvordan? Med erhvervspsykolog Sarah Ambs
I dette afsnit (#183) har jeg erhvervspsykolog, rådgiver og forfatter, Sarah Ambs, i studiet til en snak om psykologisk tryghed. Mange taler om psykologisk tryghed, men det er stadig ikke alle, der ved, præcist hvad det er, eller hvordan man i grunden lykkes med at skabe det. I afsnittet her dobbeltklikker vi på, hvad psykologisk tryghed er, hvorfor det er afgørende for både vores trivsel og vores evne til at præstere, og hvordan vi skaber det i teams og virksomheder - og måske egentlig bare i hvilke som helst fællesskaber.
Tue, 26 May 2026 - 47min - 219 - Karen Pallisgaard om hvordan vi alle kan komme gennem livskriser – inklusiv egne ærlige beretninger
I dette afsnit (#182) har jeg forfatter, Karen Pallisgaard, i studiet til en snak om livskriser. Karen har i løbet af de sidste par år oplevet en skilsmisse, stress, depression, sorg og en fyring – blandt andet. I afsnittet i dag fortæller Karen ærligt om, hvordan kriserne har fyldt i hendes liv, men vi taler især om, hvordan man kan rejse sig igen, når man først er faldet. I sin seneste bog ’Det her kan vi godt klare’, skriver Karen Pallisgaard nemlig om, hvordan vi kommer gennem livskriser – ved at bruge yogafilosofiens principper og teknikker.
Tue, 19 May 2026 - 47min - 218 - Politiker Jacob Mark om at rejse sig fra stress – og om ikke at falde igen
I dette afsnit (#181) har jeg politiker, Jacob Mark, i studiet. Jacob har oplevet stress, der næsten har gjort ham blind, hvilken han for nogle år tilbage skrev bogen ’Fartblind om’, som jeg talte med ham om i afsnit 60 af podcasten. I dette afsnit taler vi om indholdet i hans seneste bog ’Signalfejl’, hvor han fortæller om sine erfaringer om at rejse sig fra stress igen og komme tilbage til livet. Et liv der stadig indeholder stræben efter succes, højt tempo og ambitioner.
Tue, 12 May 2026 - 47min - 217 - ’The missing link’ til trivsel. Hvorfor vi bliver ved med at lede efter vejen til bedre trivsel - og hvad vi skal gøre i stedet? Med Peter Kristiansen
I det her afsnit (#180) har jeg Peter Kristiansen i studiet. Som ung arvede han en formue, som medførte, at han begav sig på en rejse for at undersøge, hvad der bragte ægte glæde og lykke i livet. Peter fandt frem til det, han i dag kalder the ultimate life skill og the missing link til trivsel, som han i dag arbejder på at formidle. Peter er optaget af, hvad det er, vi mennesker ikke forstår, siden så mange objektivt succesfulde mennesker bliver ved med at søge efter bedre værktøjer, vaner og mindsets, der kan få dem til at få endnu mere ro og glæde i livet - selvom vi er enormt privilegerede og egentlig burde have det virkelig godt. Peter har fundet den grundingrediens, han mener, at vi skal bruge - i stedet for at blive ved med at lede.
Tue, 5 May 2026 - 53min - 216 - Fridykker, verdensmester og ph.d. Stig Åvall Severinsen om hvordan din vejrtrækning påvirker din trivsel
I det her afsnit (#179) har jeg firdobbelte verdensmester i fridykning, åndedrætsekspert og ph.d. i medicin, Stig Åvall Severinsen, på besøg. Vi taler i afsnittet om vejrtrækningens potentiale, som er noget, mange travle mennesker glemmer i deres ræs i livet, eller som de slet ikke kender til. Jeg taler med Stig om, hvad vejrtrækningen kan, hvorfor og hvordan man gør.
Tue, 28 Apr 2026 - 54min - 215 - Kvinderne bag Ditto, Rikke og Naja, om køn og ligestilling - i relation til trivsel og livskvalitet
I dette afsnit (#178) taler jeg med antropolog og diversitetskonsulent Naja Lind Rasmussen og kommunikationsrådgiver Rikke Kristine Østergaard, der tilsammen er stifterne bag Dittoog hele tre podcasts om ligestilling og feminisme. De to kvinder har nemlig i en årrække beskæftiget sig med emnerne køn, ligestilling, diversitet og muligheder. Og det er netop disse emner, vitaler om i afsnittet her – i relation til trivselsemnet. Hvordan står det egentlig til med ligestillingen, hvorfor, og hvad kan vi gøre for at ændre det? Men vigtigst af alt: Hvordan hænger ligestilling - eller mangel på samme - sammen med mental trivsel? Er der overhovedet en sammenhæng? Det undersøger vi i afsnittet her.
Tue, 21 Apr 2026 - 1h 00min - 214 - Katrine Axholm om parforhold, kærlighed og trivsel
I dette afsnit (#177) har besøg af parterapeut og forfatter, Katrine Axholm til en snak om parforholdet. Vi taler i afsnittet om, hvordan parforholdet påvirker vores trivsel i hverdagen, om hvordan den moderne livsstil på nogle områder udfordrer parforholdet, vi taler om jalousi og mere til.
Tue, 14 Apr 2026 - 53min - 213 - Kan det digitale liv kobles til stress, angst, ADHD og mental load? Med psykolog Rasmus Lund-Nielsen
I dette har afsnit (#176) har jeg besøg af psykolog og politiker, Rasmus Lund-Nielsen. Vi taler om indholdet i hans bog, Tetriseffekten, som handler om koblingen mellem det digitale liv og vores hjerne og trivsel. I sin bog stiller Rasmus spørgsmålet, om den digitale livsstil mon kan kobles til stress, angst, ADHD og skoleværing? Svaret diskuterer vi i afsnittet her. Vi taler desuden om, hvordan vi indretter vores private liv og vores institutioner mere ’hjernevenligt’, så vi øger betingelserne for at realisere gode liv.
Tue, 7 Apr 2026 - 51min - 212 - Betina Nygaard Bæk om den usynlige overgang til overgangsalderen - og om hvordan du lever bedst med den
I dette afsnit (#175) har jeg hormonekspert, Betina Nygaard Bæk i studiet til en samtale om et emne, der berører langt flere kvinder, end vi taler højt om – nemlig perimenopausen, også kaldet ’den usynlige overgang’. Perimenopausen er årene op til selve overgangsalderen, og den kan starte længe før, de fleste forbinder sig selv med hormonelle forandringer. For mange kvinder er det en periode præget af diffuse og snigende symptomer, som ofte bliver misforstået, fejlfortolket eller affejet. Perimenopausen kan påvirke både krop, hjerne og trivsel – og derfor er det selvfølgelig relevant at tale højt om emnet. Afsnittet er relevant, uanset om du selv er kvinde i 30’erne eller 40’erne, eller om du er partner, kollega, leder eller familiemedlem til en kvinde, der pludselig ikke helt føler sig som sig selv længere.
Tue, 31 Mar 2026 - 48min - 211 - Camilla Miehe-Renard om et voldsomt (og helt almindeligt) sammenbrud. Og om at rejse sig igen.
I dette afsnit (#174) har jeg besøg af TV-producent, Camilla Miehe-Renard, som for nyligt udgav bogen: ’LETTET – historien om et helt almindeligt sammenbrud’. I afsnittet taler vi om e nylig fase i Camillas liv, hvor hun oplevede et sammenbrud – et som hun har rejst sig fra igen. Og i dag, er hun lettet. Camilla er undervejs i sin rejse blevet skilt efter mange års ægteskab, hun arbejder i dag mindre end før, hun bruger færre penge og hun føler sig mere glad og fri end nogensinde.
Tue, 24 Mar 2026 - 55min - 210 - Miild-stifter, Tanja Largré, om iværksætteri, udbrændthed, grænsesætning og heling
I dette afsnit (#173) har jeg besøg af Tanja Largré, som i sin tid stiftede brandet Miild og i dag driver Flourish. Afsnittet er en personlig beretning, hvor Tanja på ærlig vis fortæller om, hvordan Miild-succeen udadtil var kamp og kaos indadtil. Hun fortæller om udfordringen ved at blive iværksætter med sin gode veninde, om at slå op med sin far, om grænsesætning, om udbrændthed og om at finde hjem til sin krop, sin intuition og sit nervesystem.
Tue, 17 Mar 2026 - 48min - 209 - Casper Kirketerp-Møller om fremtidens nødvendige, bæredygtige ledelse
I dette afsnit (#172) har jeg medstifter af Clever og nuværende direktør i Andel, Casper Kirketerp-Møller, i studiet til en snak om fremtidens nødvendige, mærkbare og mere bæredygtige ledelsesform. Vi taler først om, hvad der fik Casper ud af et dybt arbejdshul, hvilket fik ham til at ændre på den måde, han ledede sig selv og andre på. Derefter taler vi om, hvad Casper mener, at der er behov for, at vi gør anderledes som ledere i virksomheder for at lykkes med at skabe arbejdspladser, der favner hele mennesker – så vi kan få trivsel og performance til at gå hånd i hånd.
Tue, 10 Mar 2026 - 1h 06min - 208 - Du er giftig! Om hvordan du, ufrivilligt, påvirkes af gift som PFAS, kviksølv og bly – og hvad du kan gøre ved det. Med forsker Philippe Grandjean.
I dette afsnit (#171) har jeg læge, Philippe Grandjean i studiet, som i øvrigt er en af verdens mest indflydelsesrige miljøforskere. Vi tager i afsnittet afsæt i Philippes bog ’Du er giftig – og nogle vil skjule det’, når vi taler om, hvorfor du (og jeg) som moderne menneske – ufrivilligt – påvirkes af gift via kost, makeup, tøj, vand og luft mv. Vi taler om, hvordan giftstoffer som PFAS, kviksølv og bly, der er gemt i vores miljø, påvirker din sundhed, vi taler om, hvordan vi mon er nået hertil, og vigtigst af alt, hvad du selv kan gøre for at blive mindst muligt forgiftede i din hverdag.
Tue, 3 Mar 2026 - 53min - 207 - Michelle Kristensen om mad og mental (og fysisk) sundhed
I det her afsnit (#170) har jeg ernæringsekspert og sundhedsformilder, Michelle Kristensen, i studiet. Vi taler om, hvordan kost, tanker og trivsel hænger sammen. Michelle deler sine egne ærlige erfaringer i relation til tidligere at have haft et forvrænget syn på sundhed, men hun deler især sin faglige viden om, hvordan du spiser sundt i en usund verden – hvilket faktisk ikke kun handler om, hvad du putter på din tallerken.
Tue, 24 Feb 2026 - 53min - 206 - Hakon Mosbech om hvordan vi revolutionerer arbejdslivet – hvis vi vil undgå stress og sikre både trivsel og performance
I det her afsnit (#169) har jeg besøg af Zetland-stifter og journalist, Hakon Mosbech, som jeg i høj grad deler interesser med. Han beskæftiger sig nemlig især med, hvordan vi mon optimerer vores arbejdsliv, så vi kan lykkes med at få trivsel og performance til at gå hånd i hånd. Det har han netop skrevet en bog om, nemlig bogen ’Vågne timer – sådan revolutionerer vi vores arbejdsliv’, som afsnittet i dag tager afsæt i. For hvad peger forskningen, succesfulde virksomheder og tidens store tænkere egentlig på, at vi skal gøre for, at præstationer ikke bliver på bekostning af trivsel?
Tue, 17 Feb 2026 - 1h 05min - 205 - The tarm of your life. Om tarmens kobling til trivsel med tarmekspert, Tine Jørgensen
I dette afsnit (#168) har jeg indehaver af Gut Life Clinic, Tine Jørgensen, i studiet. Tine er ekspert i emnerne ’tarm’ og ’mave-tarm-problemer’, og vi taler om netop disse emner i afsnittet her. Vores tarm er nemlig tæt koblet med vores både fysiske og mentale sundhed, men fordi vi ikke kan se og røre ved tarmen, kan det være svært at forstå – og at huske i hverdagen. I afsnittet taler vi om, hvad tarmen er for en størrelse, hvordan den påvirker vores fysiske og mentale sundhed, og hvad vi kan gøre i livet for at passe på vores tarms (og dermed vores) trivsel.
Tue, 10 Feb 2026 - 1h 00min - 204 - Simon Krohn om hvad yogafilosofien kan lære os om stress, modgang og om at trives i livet
I dette afsnit (#167) har jeg Simon Krohn i studiet, som er en af landets mest efterspurgte yogalærere. Han har i 25 år undervist i yoga, meditation og vejrtrækning, og han har netop skrevet en bog om, hvad yogafilosofien kan lære os om at trives i livet. Et emne der er relevant for de fleste – hvis ikke alle – moderne, travle, helt almindelige mennesker – og dermed også dig.
Tue, 3 Feb 2026 - 57min - 203 - Om hvordan du lever længst! Med international forsker, Morten Scheibye Knudsen
I dette afsnit (#166) har jeg besøg af Morten Scheibye-Knudsen, der forsker i aldring. Han forsker i, hvordan vi holder os ungdommelige og sygdomsfrie længst muligt - og dermed hvordan vi lever længst muligt og har det godt imens. I afsnittet dykker vi ned i, hvad vi ifølge forskningen selv kan gøre for at passe på vores sundhed og aldring.
Tue, 27 Jan 2026 - 58min - 202 - Om hvordan Matas sænkede sygefraværet med 37%. En virksomhedscase med HR-direktør i Matas, Rikke Wolff
I dette afsnit (#165) har jeg Rikke Wolff i studiet, der til dagligt arbejder som HR-direktør i Matas – faktisk er hun Senior Vice President for People og ESG. Hun er i studiet til at fortælle om, de trivsels-initiativer virksomheden har kørt de sidste par år. Matas har nemlig gjort en hel del internt med fokus på at styrke medarbejdernes mentale sundhed og reducere risikoen for stress. Vi taler i afsnittet om, hvad de har gjort, hvordan og med hvilken effekt – hvilket forhåbentlig kan inspirere andre virksomheder derude.
Tue, 20 Jan 2026 - 48min - 201 - Nicklas Brendborg om vanedyr, superstimuli, sundhed og trivsel
I det her afsnit (#163) har jeg Nicklas Brendborg i studiet, der har skrevet de to bestseller-bøger ’Gopler ældes bagfra’ og ’Vanedyr’, som begge er bøger, der er udgivet på et hav af sprog. Det er de, fordi det Nicklas formidler i sine bøger, er godt skrevet, det er klogt og det er vildt spændende - og så er noget af det også lidt skræmmende. I afsnittet her taler vi om indholdet i hans bog, Vanedyr. Det handler om hvilke kræfter, der er på spil i samfundet, der er med til at udfordre vores sundhed – og hvad vi kan gøre ved det.
Tue, 13 Jan 2026 - 1h 00min - 200 - Mads og Martin fra HjerneRo om færre bekymringer, mindre tvivl, mere ro, glæde og performance (genudsendelse)
I dette afsnit havde jeg besøg af psykologerne Mads og Martin fra MindCamp. De har skrevet bogen HjerneRo og de beskæftiger sig netop med det emne; nemlig med hvordan vi lykkes med at give vores hjerne ro - og dermed give den en pause fra bl.a. bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, indre kritiske stemmer og stress - elementer der sjældent gavner vores glæde og trivsel. Det med at kunne håndtere vores tanker og at kunne skabe hjernero er relevant for mere eller mindre alle mennesker i det moderne forhastede samfund, og netop derfor delte Mads og Martin ud af deres viden, erfaringer og redskaber i relation til at skabere hjerneRO i afsnittet her.
Tue, 6 Jan 2026 - 1h 16min - 199 - Nervesystemet! Om hvorfor og hvordan dit nervesystem betyder alt for din mentale trivsel med Annemarie Clement (genudsendelse)
I dette afsnit havde jeg ekspert i nervesystemet, Annemarie Clement, i studiet, og det havde jeg virkelig glædet mig til. For jeg har personligt, gennem de seneste par år, fået en kæmpe øjenåbner i forhold til, hvor meget nervesystemet betyder for vores sundhed. Og netop det, talte vi om i afsnittet her. Annemarie gør os klogere på, hvorfor og hvordan nervesystemet går hånd i hånd med vores sundhed og trivsel, hun fortalte om, hvad vi bør være opmærksomme på i forhold til vores eget nervesystem og om, hvordan vi bør behandle vores nervesystem for at trives bedst muligt i et moderne, ofte travlt, liv.
Sat, 27 Dec 2025 - 1h 04min - 198 - NYTÅRSAFSNIT: 11 ting der gavner din mentale sundhed (som jeg selv tager med mig i 2026)
I dette bonus-nytårs-afsnit (#163) har jeg samlet 11 remindere/punkter, jeg (især) tager med mig ind i 2026 - til fordel for min mentale sundhed og trivsel. Måske det kan inspirere dig til at lave dine egne nytårsforsæt for året.
Mon, 22 Dec 2025 - 36min - 197 - Om at komme ud af hovedet og ned i kroppen – via naturen. Med Julie Pio Kragelund (Trailmom)
I dette afsnit (#162) har jeg besøg af Julie Pio Kragelund, som nogle af jer måske kender under navnet Trailmom. Julie har en baggrund som både dyrlæge og major i Forsvaret og som fagjournalist, men hun arbejder i dag med at formilde og rådgive om, hvordan vi kan bruge naturen bedre i livet - alene, med vores familie og også professionelt - for at trives bedst muligt. I afsnittet i dag taler vi om, hvad tid og bevægelse i naturen rent faktisk gør ved vores trivsel og Julie deler ud af sine tips og tricks til, hvordan vi helt lavpraktisk lykkes med at implementere naturen i både privatlivet og arbejdslivet.
Tue, 16 Dec 2025 - 57min - 196 - Prudence Davis om sundhed som livsstrategi. Reformer, matcha, ritualer og samvittighedsfuld sundhed
I dette afsnit (#161) har jeg besøg af Prudence Davis i studiet. Prudence udstråler gennem sit arbejde og sin personlighed, synes jeg, sundhed og balance. I afsnittet her taler vi om, hvordan hun tilgår livet og passer på sin trivsel i den. Prudence kender til alvorlig sygdom i livet. Prudence er i år blevet mor til et sæt tvillinger. Og så er hun i øvrigt moderne menneske i en travl verden, ligesom alle os andre. I afsnittet her deler Prudence ud af sine erfaringer og redskaber relateret til at leve et liv i trivsel og balance.
Tue, 9 Dec 2025 - 59min - 195 - Astrologien kan bruges som karrierevejviser! Med ledelsesrådgiver og erhvervsastrolog, Pernille Bøge
I dette afsnit (#160) har jeg ledelsesrådgiver og erhvervsastrolog, Pernille Bøge, i studiet. Pernille arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, karriererådgivning og strategiarbejde - og i nogle tilfælde gør hun det med afsæt i astrologien, hvilket hun oplever en stigende efterspørgsel efter. Jeg er ret fascineret af den måde hun, med sin akademiske baggrund, kobler emnerne business og karriere med noget mere uhåndgribeligt, som mange er lidt kritiske overfor - nemlig astrologi.
Tue, 2 Dec 2025 - 1h 06min - 194 - Performancepsykolog, Melissa Elveberg, om hvordan vi (high) performer bedst uden at brænde ud
I dette afsnit (#159) har jeg besøg af psykolog med speciale i high performance, Melissa Elveberg. Melissa har arbejdet med forskellige typer af highperformers (iværksættere, andre folk fra erhvervslivet, sportsfolk, musikere, folk fra politiet mv.) og hjulpet dem med, hvordan de lykkes med at præstere deres bedste – uden at det bliver på bekostning af deres mentale trivsel. I afsnittet i dag deler Melissa ud af sin viden om, hvad der skal til for, at vi skaber bæredygtig high performance, og den viden tror jeg mange af os, der lever i det moderne, forhastede liv, kan bruge noget fra.
Tue, 25 Nov 2025 - 55min - 193 - Fra træthed til overskud med læge og ekspert i holistisk sundhed, Nanna Kirkebjerg
I dette afsnit (#158) har jeg læge med speciale i holistisk sundhed, Nanna Kirkebjerg, i studiet. Vi taler i afsnittet om, hvorfor så mange danskere er udbrændte, trætte og udmattede og selvfølgelig også om, hvad vi helt konkret kan gøre for at vende træthed til overskud. I den forbindelse taler vi også om, hvad holistisk sundhed er for en størrelse, og hvorfor vi kan trives bedre i livet, hvis vi lever mere holistisk sundt.
Tue, 18 Nov 2025 - 56min - 192 - Hvordan du kan skabe dit eget liv med dine tanker og følelser – med afsæt i kvantefysikken med Henning Jensen
I dette afsnit (#157) har jeg Henning Jensen i studiet, som både er civilingeniør og ekspert i kvantefysik. I afsnittet taler vi om noget, der både er banalt og komplekst. Det handler om, at alting - inklusiv os mennesker - er energi. Det kan lyde abstrakt, men faktisk er det videnskabeligt bevist. Henning forklarer, hvordan tingene hænger sammen og han lader os forstå, hvordan vi af den grund kan skabe det liv, vi ønsker os, via vores tanker, følelser og livsstil. Med disse elementer kan vi nemlig påvirke bl.a. vores DNA, vores immunforsvar, vores trivsel og hvad vi opnår i livet. Lyt med når Henning fortæller, hvad kvantefysikken er, og hvordan vi bruger den til vores fordel - hver dag.
Tue, 11 Nov 2025 - 56min - 191 - Speciallæge og Ph.d., Dorte Snejbjerg, om overgangsalderen: Hvordan vi bedst kommer igennem den?
I dette afsnit (#156) har jeg ph.d., gynækolog og speciallæge, Dorte Snejbjerg, i studiet til en snak om et emne, der vedrører alle kvinder – nemlig overgangsalder. Overgangsalderen kan fylde meget i en kvindes liv, både fysisk og mentalt, og for nogle kan perioden endda være invaderende. I alle tilfælde hænger emnet tæt sammen med trivselsemnet, hvorfor afsnittet her er relevant i denne podcast. Jeg er sikker på, at du som kvinde eller som familiemedlem til, kollega til eller leder for en kvinde, kan bruge afsnittet til noget.
Tue, 4 Nov 2025 - 47min - 190 - Psykolog og adfærdsekspert, Henrik Tingleff, om hvorfor du er et egodyr og et flokdyr
I dette afsnit (#155) har jeg psykolog, Henrik Tingleff i studiet, som i bund og grund beskæftiger sig med, hvorfor mennesker – også kloge mennesker – gør så mange ukloge (med Henriks egne ord: dumme) ting. Mennesker er, af evolutionære årsager, flokdyr og egodyr, som Henrik forklarer det, og det betyder, at vi, ofte ubevidst, tager ukloge beslutninger og handler uhensigtsmæssigt. Men det kan vi ændre – hvis vi ved, hvordan mennesket psykologisk og grundlæggende fungerer. Netop dette taler vi om i afsnittet her.
Tue, 28 Oct 2025 - 59min - 189 - Emil Thorup om longevity – og lidt til
I det her afsnit (#154) har jeg besøg af Emil Thorup, der beskæftiger sig med biohacking og longevity. Jeg har længe været nysgerrig på Emil og har glædet mig til at kunne stille spørgsmål til ham og hans perspektiv på sundhed. I afsnittet taler vi om Emils holdning til mental og fysisk sundhed, om longevity og generelt om at trives i et moderne, forhastet liv.
Tue, 21 Oct 2025 - 1h 03min - 188 - Psykolog, Camilla Karmark, om hjernerystelser – baseret på både personlig og faglig erfaring
I dette afsnit (#153) har jeg besøg af Camilla Karmark, der er autoriseret psykolog. I sommeren 2023 var Camilla med i et alvorligt trafikuheld, der gav hende en slem hjernerystelse. Og det er netop emnet ’hjernerystelser’, vi taler om i afsnittet her. Camilla var, et halvt år efter trafikuheldet, tilbage på arbejde på fuld tid, og I afsnittet her deler hun sine perspektiver på emnet 'hjernerystelser'. Hun mener nemlig, at der findes en mulighed for, at flere folk kan undgå at bruge år på at kæmpe med mén fra en hjernerystelse. Camilla deler sin personlige erfaring med emnet. Hun trækker undervejs tråde til sin erfaring som psykolog.
Tue, 14 Oct 2025 - 38min - 187 - Ernæringsekspert, Ninni Kjær, om sunde (kost)vaner, der skaber overskud og trivsel
I dette afsnit (#152) har jeg Ninni Kjær i studiet, der til hverdag arbejder med ernæring og sundhed. Vi taler i afsnittet både om forvrængede syn på sundhed, om Ninnis egen og ærlige erfaring med at leve med en spiseforstyrrelse, vi taler om, hvorfor det kan være svært for mange at have simple sunde kostvaner og især om, hvilke essentielle kostvaner Nini anbefaler – og om hvordan vi så lykkes med at få disse vaner ind i vores hverdag.
Tue, 7 Oct 2025 - 1h 05min - 186 - Tina Lykkegaard og Kåre Kjærsgård om stress, hud og holistisk ledelse
I dette afsnit (#151) har jeg Tina Lykkegaard og Kåre Kjærsgård i studiet. Tina er stifter af hudplejevirksomheden, Ren Lykke, som udvikler naturlige og økologiske hudplejeprodukter, og Kåre er direktør i virksomheden, og i afsnittet her kommer vi vidt omkring. Vi taler om Tinas meget ærlige erfaring med stress, som er noget, der stadig fylder i Tinas liv. Vi taler også om at følge sin mavefornemmelse og om koblingen mellem mental trivsel og hud. Men vi taler især om, hvordan Tina og Kåre driver deres virksomhed – hvilket de gør med holistisk ledelse. For de gør nemlig hvad de kan, for at de selv og deres medarbejdere trives fysisk og mentalt, når de går på arbejde. Og den mission tror jeg, at mange kan inspireres af.
Tue, 30 Sep 2025 - 52min - 185 - Louise Bruun om det naturlige liv
I dette afsnit (#150) har jeg besøg af livstilsekspert, Louise Bruun, til en snak om det naturlige liv. Vi har som mennesker i det moderne samfund bevæget os langt væk fra det, der, helt biologisk og psykologisk, er naturligt for os og mange eksperter peger på, at denne frakobling er en primær årsag til vores både fysiske og mentale mistrivsel. I afsnittet her taler vi om denne problematik og Louise Bruun deler i sin årelange erfaring, sine råd og redskaber relateret til, hvordan vi lykkes med at leve et mere naturligt liv.
Tue, 23 Sep 2025 - 57min - 184 - Pernille Ehlers-Hansen om håb og håbløshed i fertilitetsbehandling
I dette afsnit (#149) er det tid til en personlig beretning, forjeg har forfatter, Pernille Ehlers-Hansen i studiet. Hun har skrevet romanen ’Understrøm’, der tager afsæt i det lange fertilitetsforløb, hun selv har oplevet, inden det lykkedes hende at få et barn. Pernille fortæller ærligt og sårbart om håb, håbløshed, om mening og meningsløshed, om hvordan fertilitetsbehandling kan få én til at føle, at man lever et dobbeltliv, og i øvrigt om, hvordan fertilitetsbehandling generelt kan påvirke ens liv og mentale trivsel – foruden at påvirke parforholdet. Pernilles beretning er ærlig og fin, og hendes eget håb er, at andre kan spejle sig i hendes historie og føle sig mindre alene.
Tue, 16 Sep 2025 - 57min - 183 - Om ABC for mental sundhed med KU-professor, Vibeke Koushede
I dette afsnit (#148) har jeg professor i mental sundhedsfremme og dekan på Københavns Universitet, Vibeke Koushede, i studiet. Vibeke har i mange år arbejdet med mental sundhed og trivsel - med et afsæt i videnskaben. Vibeke udgav tidligere i år bogen ’ABC for mental sundhed’, og ABC-principperne er nogle, hun har beskæftiget sig med i mange år - og som i øvrigt er internationalt anerkendte. Det er disse principper, vi taler om i dag. Hvad er ABC-principperne, hvad kan vi bruge dem til og hvordan lever vi dem?
Tue, 9 Sep 2025 - 1h 00min - 182 - Adfærdsekspert, Morten Münster, om hvorfor middelmådighed påvirker din trivsel, adfærd og succes positivt
I dette afsnit (#147) har jeg adfærdsekspert, Morten Münster, i studiet. Du kan formentlig huske ham som forfatter til bogen: ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’, men afsnittet i dag skal handle om Mortens nyeste bog: ’Afdelingen for magisk tænkning – og potentialet i middelmådighed’. Bogens indehold er i høj grad relateret til, hvordan vi kan trives – eller modsat mistrives – i livet. I afsnittet taler vi om, hvorfor vi faktisk kan forbedre vores trivsel, performance og succes, hvis vi i højere grad omfavner middelmådigheden i livet.
Tue, 2 Sep 2025 - 1h 05min - 181 - Chef for strategisk sundhed i PFA, Rikke Haaber, om (mis)trivsel på arbejdspladser
I dette afsnit (#146) har jeg besøg af Rikke Haaber i studiet, der har arbejdet med medarbejdertrivsel i 20 år og strategisk sundhed. Til daglig er hun chef for strategisk sundhed i PFA, og hun har derfor erfaring med at hjælpe virksomheder med at identificere årsager til mistrivsel, men også løsninger til, hvordan virksomheder rent faktisk kan øge trivslen blandt deres medarbejdere. Hvordan vi trives, når vi går på arbejde, påvirker både vores livskvalitet og vores evne til at præstere - og derfor er emnet medarbejdertrivsel af flere årsager relevant at tale højt om.
Tue, 26 Aug 2025 - 54min - 180 - Rasmus Lythckes personlige beretning om et særligt bæredygtigt arbejdsliv
I denne personlige beretning (#145), har jeg besøg af indehaver af The Travel Book, Rasmus Lythcke i studiet, der har valgt at have et lidt mere alternativt arbejdsliv. Han er selvstændig og lever af at rejse rundt i verden og dele viden og tips til, hvordan man kan rejse på en bæredygtig måde – uden at gå på kompromis med sine rejseoplevelser. Men bæredygtighed spiller en rolle på flere måder i Rasmus’ liv. For udover at inspirere til bæredygtige rejseformer, går han også meget op i, hvordan han kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv: et liv hvor han arbejder og tjener penge, men hvor han samtidig passer på sin egen trivsel og får tid til de ting, der interesserer ham. Afsnittet handler altså om Rasmus’ historie, viden og erfaring relateret til at rejse, leve og arbejde bæredygtigt.
Tue, 19 Aug 2025 - 51min - 179 - Pause Power med Pia Hauge. Hvorfor er pausen både svær at tage og samtidig fuldstændig afgørende for vores performance og trivsel?
I dette afsnit (#144) har jeg ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter, Pia Hauge, i studiet, som har dedikeret en masse tid til at undersøge emnet ’pauser’. Dem af jer, der har lyttet med før, eller som følger med mig på min @Mindcarecollective-profil, ved, at emnet pauser er lidt af et hjertebarn for mig. For pauser er fuldstændigt afgørende for vores mentale trivsel, men fordi vi lever i et hurtigt samfund, hvor vi har travlt, hvor vi konstant stimuleres og underholdes af teknologi og algoritmer, bliver det sværere og sværere for os at huske at tage pauser - rigtige pauser.
Tue, 12 Aug 2025 - 57min - 178 - Emma Holten om værdien af omsorg i et målbart samfund (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af debattør, Emma Holten, forfatter af ’Underskud’ (som hun udkom med i forsommeren 2024, og det er allerede planlagt, at den skal udgives på hele 9 sprog). Emma beskæftiger sig med økonomisk feminisme. Hun beskæftiger sig med, hvorfor det er et problem – også for vores mentale trivsel – at verden opererer ud fra de ting i samfundet, vi nemt kan værdisætte, såsom varer, arbejdskraft mv. For hvad med alt det, der også spiller en afgørende rolle for, at vi hænger sammen som mennesker og som samfund, men som ikke kan værdisættes? Hvad betyder det, at vi i samfundet ikke kan værdisætte bl.a. relationer, fællesskab, omsorg og husligt arbejde? Alt det som spiller en afgørende rolle ift. at vi trives som mennesker – men som i samfundet sjældent anerkendes som værende vigtigt – alene fordi, vi ikke kan sætte en værdi på det.
Sat, 9 Aug 2025 - 1h 04min - 177 - Psykolog Birgitte Sølvstein om hvordan vi undgår stress i et moderne, travlt liv (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Birgitte Sølvstein. Birgitte beskæftiger sig især med stress, men mere overordnet beskæftiger hun sig med, hvordan vi opnår et godt liv, hvor vi trives, når vi lever i et moderne, hastigt samfund – hvor flere og flere rammes af netop stress, men også af angst, ADHD mv. Ligesom mig er hun optaget af, hvordan vi gør psykologiske redskaber og viden om mental sundhed mere relaterbare og almene. Som hun selv beskriver det, forsøger hun at tage psykologien ud af klinikken og at give folk hjælp til at bryde nogle af de normer og samfundsstrukturer, der gør, at vi ikke trives. Birgittes viden og erfaring er både spændende og virkelig relevant for det moderne menneske, som ofte har travlt. Hun deler egne erfaringer, nyttig viden og brugbare redskaber i relation til at undgå stress i livet.
Tue, 5 Aug 2025 - 1h 07min - 176 - Emilie Lilja om at mærke mere, acceptere mere og frygte mindre (genudsendelse)
I denne uges afsnit har jeg Emilie Lilja i studiet. Vi taler overordnet om mental trivsel i livet i 30erne – i Emilies liv i 30erne. Vi taler om at være drevet af frygt, om at være en pleaser, vi taler om at mærke – og om ikke at mærke – efter i sig selv og i sin krop, vi taler om at acceptere tingenes tilstand, om selvkærlighed, og om tilstedeværelse i nuet. Det er alle emner, der fylder hos Emilie, og jeg er overbevist om, at mange derude kæmper med nogle af de samme ting, som Emilie gør. Lyt med når Emilie på ærlig, sårbar og reflekteret vis fortæller om hendes erfaringer med mental trivsel i 30’erne.
Sat, 2 Aug 2025 - 1h 12min - 175 - Om hvordan vi bevarer kærligheden, intimiteten og vores egne grænser i parforholdet med psykolog og parterapeut Frej Prahl (genudsendelse)
I dette afsnit har besøg af psykolog og parterapeut, Frej Prahl, til en snak om parforholdet. Mange ønsker sig – af gode grunde – et varmt, intimt parforhold der er kærlighedsfuldt hele livet. Men forhold bliver udfordret. Vi udfordrer hinanden med vores behov (eller med vores mangel på at kommunikere dem), vi udfordrer hinanden med vores særheder, og mange parforhold udfordres især i småbørnsårene, hvor skilsmisseraterne desværre eksploderer. Simpelthen fordi vi ikke har det samme overskud til og fokus på forholdet, som vi havde inden vi fik børn. I afsnittet her taler jeg med Frej om, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet og på kærligheden og intimiteten på kort og på lang sigt. Det gør jeg fordi, der selvfølgelig ikke er tvivl om, at vi trives mentalt bedre, når vi har det godt i vores parforhold. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor moderne forhold ofte udfordres (af bl.a. perfekthedskultur, travlhed, selvrealisering mv.).Konkrete eksempler på og redskaber relateret til, hvordan vi passer på os selv, vores egne grænser og hinanden i parforholdet.Hvorfor det er en god idé at forstå, hvad der rent faktisk ligger ”bagved”, når vi bliver sure på hinanden, stiller konstante krav og kaster med mudder.Hvorfor kommunikation og sårbarhed er altafgørende i et forhold.Hvorfor det er relevant at kende til sine sår fra barndommen, hvis man vil trives godt i sine tætte relationer.Hvorfor sexlivet – især med småbørn – ofte udfordres, og hvad vi kan gøre, for at holde det ved live.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 29 Jul 2025 - 1h 21min - 174 - Sofia Manning om hvordan du definerer dine livsværdier og navigerer i dine ambitioner (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg coach, Sofia Manning, på besøg i studiet. Vi taler grundlæggende om to emner; nemlig om ’livsværdier’ og om at ’navigere i ambitioner i livet’. Vi taler altså først og fremmest om, hvorfor det kan være en god idé at definere de værdier, vi gerne vil leve efter i livet. Det hjælper os nemlig med at leve det liv, vi rent faktisk ønsker os. I den forbindelse taler vi også om, hvordan vil rent lavpraktisk udfører værdiarbejdet og hvordan vi reelt lykkes med at leve efter vores definerede værdier. Og så taler vi altså desuden om ambitioner; om hvordan vi lykkes med at vælge, hvilke ambitioner i livet vi bør (eller ikke bør) løbe efter. Sofia deler virkelig mange brugbare perspektiver og konkrete redskaber du kan bruge til refleksion og egen selvudvikling. Og så deler hun desuden også personlige erfaringer fra sit eget liv.
Sat, 26 Jul 2025 - 1h 19min - 173 - Mad, myter og mental sundhed med Morten Elsøe (genudsendelse)
Kan vi spise os mentalt sunde? I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten. Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier.
Tue, 22 Jul 2025 - 1h 17min - 172 - Andrea Elisabeth Rudolph om sundhed, naturens kræfter og ærlige læringer fra et kræftforløb (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af Andrea Elisabeth Rudolph. Andrea fik i 2021 konstateret brystkræft og hendes kræftforløb er udgangspunktet for afsnittet. Jeg taler med Andrea om, hvad hendes sygdomsforløb især har lært hende om livet; hvad har det medført af tanker og refleksioner om livet, og hvordan har det påvirket Andreas prioriterer i hverdagen.Derudover taler vi også om, hvordan sundhed mere generelt – både fysisk og mental sundhed – fylder i Andreas liv. Vi kommer omkring mange emner, som jeg ved, er relevante for det moderne menneske, der har fuld gang i karrieren og fart på i livet. Andrea deler så fint, ærligt, sårbart og reflekteret ud af sine erfaringer med livet, og jeg har glædet mig helt vildt til at dele afsnittet med jer.
Sat, 19 Jul 2025 - 1h 18min - 171 - Positiv Psykologi: Hvad er det egentlig? Med forsker og professor Hans Henrik Knoop (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med ekspert i positiv psykologi, nemlig forsker og professor i emnet, Hans Henrik Knoop. Mange taler om positiv psykologi og jeg må indrømme, at jeg selv synes, at emnet er enormt spændende. For hvis vi virkelig kan påvirke vores trivsel og glæde – og dermed vores liv - med vores mindset, så har vi en stor magt i vores hænder. Hans Henrik sætter os i dette afsnit ind i emnet, og trækker på sin årelange faglige og forskningsbaserede viden, når han fortæller om, hvorvidt vi reelt kan tænke os glade. Vi taler om, hvad positiv psykologi helt præcist er, vi taler om hvad studier peger på, om misforståelser og om hvad vi selv kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad positiv psykologi rent faktisk er - og hvilke misforståelser emnet indeholder.Hvorfor og hvordan vi kan påvirke vores liv, trivsel og sundhed med positiv psykologi.Hvorfor positiv psykologi og optimisme ikke er det samme, og hvorfor vi faktisk godt kan være for over-optimistiske.Hvad vi rent lavpraktisk kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen.Hvorvidt positiv psykologi kan bruges til noget, når vi er i dyb sorg.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 15 Jul 2025 - 1h 16min - 170 - Carla Mickelborg om at vende frygt til kærlighed (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med skuespiller og forfatter, Carla Mickelborg.Carla er selv enormt interesseret i, hvordan vi lykkes med at leve med mest mulig frihed og glæde - og med mindst mulig smerte. I afsnittet fortæller Carla om, hvordan traumer fra fortiden, særligt i relation til sine forældre, har påvirket hendes voksne liv og mentale trivsel, og hun fortæller om, hvordan hun har arbejdet med at bearbejde og anerkende sine oplevelser, så hun i dag kan leve bedst muligt med dem.
Sat, 12 Jul 2025 - 1h 08min - 169 - Når det “perfekte” forældreskab påvirker vores mentale trivsel - med Maria Akselvoll (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med sociolog og forfatter, Maria Ørskov Akselvoll. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan det kan være mentalt udmattende at leve op til 'Det Nye Børnsesyn' og opdrage sine børn på den "rigtige" måde. Maria har forsket i emnet, og hendes (og andre internationale) undersøgelser peger på, at forældre, herunder især mødre, i stigende grad rammes af forældreudbrændthed. Vi taler om, hvorfor idealet om den "perfekte opdragelse" ser ud, som det gør, og om hvorfor denne opdragelse for mange afføder en konstant og enormt uhensigtsmæssig dårlig samvittighed og frygt for ikke at gøre det godt nok som forældre. Maria fortæller både om årsager og konsekvenser, og så diskuterer vi selvfølgelig, hvad vi som forældre rent faktisk kan gøre, for at passe bedre på os selv og på vores mentale sundhed, samtidig med at vi tager os godt af vores børn.
Tue, 8 Jul 2025 - 1h 17min - 168 - MIN HISTORIE: Fra managementkonsulent til selvstændig stifter af Mind Care Collective
I dette afsnit (#143) har jeg valgt at dele min egen historie. Jeg er flere gange blevet spurgt af jer derude, om jeg ikke vil dele lidt om min rejse fra managementkonsulentbranchen til at være selvstændig og starte Mind Care Collective. Det er en rejse, der havde en årsag og som er drevet af passion. Lyt med - og skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål på bagkant.
Sun, 6 Jul 2025 - 43min - 167 - MEDITATION: En kropsscanning til dig (10 min)
I anledning af sommerferien, deler jeg en gratis meditation med dig i dette afsnit (#142). Brug den endelig, hvis du har brug for en lille (hjerne)pause. Ifølge forskning har meditation talrige positive effekter på din hjerne og din trivsel. Så hvorfor ikke tage en 10-minutters pause lige nu? Og husk - du kan altid komme tilbage til denne meditation igen og igen. God fornøjelse.
Tue, 1 Jul 2025 - 11min - 166 - Erhvervspsykolog, Maike Glue, om hvordan fremtidens ledelse bør have plads til det hele menneske
I det her afsnit (#141) har jeg Maike Glue i studiet. Hun er erhvervspsykolog og beskæftiger sig med, hvordan vi skaber livsbalance, som Maike mener, er relevant for, at vi bevæger os ud af trivselskrisen. Maike er optaget af, at ’ledelse’ i dag bør ændre (og heldigvis er i gang med at ændre) form. Ifølge Maike, handler ledelse i dag om at gøre plads til det hele menneske. Vi taler om, hvorfor dette nye ledelsesparadigme er vigtigt og frem for alt, hvordan vi – som medarbejdere, ledere og virksomheder – lykkes med det nye, nødvendige ledelsesparadigme.
Tue, 24 Jun 2025 - 54min - 165 - Mikkel Severin om hvorfor Emotionel Intelligens (EQ), og herunder selvindsigt, er afgørende for toppræstation og trivsel
I dette afsnit (#140) har jeg besøg af Mind Control-ekspert, Mikkel Severin, der netop har skrevet en bog om emotionel intelligens (EQ), som er det emne, han beskæftiger sig med til hverdag. Emotionel intelligens er en disciplin, der især handler om menneskelig selvindsigt, altså om at kende sine egne styrker men især sine egne begrænsninger. Det handler også om selvkontrol og om empati. Vi taler i afsnittet om, hvorfor emotionel intelligens er afgørende, hvis vi vil præstere bedst muligt og om hvorfor emotionel intelligens hænger tæt sammen med mental trivsel. Mikkel baserer sin viden på studier, research og erfaring fra at arbejde med emnet til daglig.
Tue, 17 Jun 2025 - 1h 00min - 164 - Det autentiske lederskab med Elise Brøchner - om hvorfor sårbarhed og selvindsigt er afgørende for god ledelse
I dette afsnit (#139) har jeg ledelsesrådgiver, Elise Brøchner, i studiet. Elise har tidligere været konsulent hos McKinsey og topleder, men i de sidste 10 år har hun beskæftiget sig med det autentiske lederskab. I sit arbejde kombinerer hun altså sin kommercielle erfaring med sin ledelseserfaring og sin viden indenfor psykologi for at hjælpe mennesker med det autentiske lederskab. Elise ser autentisk ledelse som værende afgørende for, at vi selv og vores kollegaer kan både performe og trives bedst muligt i den forhastede, foranderlige verden, vi lever i.
Tue, 10 Jun 2025 - 1h 05min - 163 - Tidligere buddhistisk munk om lykke, venlighed og mening i det travle, moderne liv – med Ulrik Johnsen
I dette afsnit (#138) har jeg en 30-årig buddhistisk munk i studiet. Nemlig Ulrik Johnsen, der efter gymnasiet tilbragte en årrække på forskellige buddhistiske klostre og meditationscentre rundt omkring i verden, men som i dag arbejder som direktør i en velgørenhedsorganisation i Danmark. I afsnittet deler Ulrik ud om sin rejse: han fortæller om, hvorfor han valgte at drage til Nepal i sin tid, om hvilke åbenbaringer han fik på sin mangeårige rejse og om, hvorfor han valgte at blive buddhistisk munk. Men vi taler også om, hvordan vi (ikke) opnår glæde og lykke i et moderne, travlt liv. Vi taler om, hvordan sindet er skruet sammen, om hvad moderne mennesker med fordel kan tage med sig fra buddhismen og om, hvilken rolle ’gode gerninger’ spiller i relation til lykke, mening og trivsel. Samtalen baserer sig på Ulriks personlige erfaringer, men også, og især, til videnskaben bag ovenstående emner.
Tue, 3 Jun 2025 - 1h 01min - 162 - Cyklus! Med Ayoe Ramati og Emma Libner. Om hvorfor vi bør være bedre til at forstå og indrette os efter vores cyklus (genudsendelse)
I dette afsnit har jeg besøg af cyklus-eksperterne, Ayoe Westh, som netop har udgivet bogen "Superkraft", og Emma Libner (aka Kh Underlivet), i studiet til en snak om vores cyklus. Godt og vel halvdelen af alle mennesker har en menstruationscyklus, hvorfor cyklus og menstruation burde være helt almindelige emner og begreber at kende til og tale højt om. Men det er endnu ikke tilfældet. I afsnittet her taler jeg med Ayoe og Emma om, hvilken gave der – både for individer, for virksomheder og for samfundet, ligger i 1) at forstå vores menstruationscyklus bedre og 2) at være bedre til at lytte til og indrette os efter den. Jeg lover, at det er en snak, der er relevant i relation til mental sundhed, trivsel og tempo i livet.
Tue, 27 May 2025 - 1h 36min - 161 - Hormonel (u)balance med Caroline Fibæk (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet.
Tue, 27 May 2025 - 1h 12min - 160 - Psykolog, Camilla Karmark, om angst: hvorfor, hvad, hvordan og misforståelser om emnet
I dette afsnit (#137) har jeg besøg af Camilla Karmark. Udover at være autoriseret psykolog og klinikejer, har hun speciale i angst, som afsnittet her handler om. Vi taler om, hvad angst er i sin essens, om hvordan angst kan fylde i vores liv, gøre os syge og reducere vores livskvalitet. Men især taler vi om, hvordan vi kan leve bedst muligt med angst - og også blive fri af den. Især hvis vi forstår, at angst i høj grad er en naturlig del af at være menneske.
Tue, 20 May 2025 - 55min - 159 - Topchef i Novo Nordisk, Katrine Sperling, om det bæredygtige arbejdsliv – baseret på viden og ærlig erfaring
I dette afsnit (#136) har jeg besøg af Global kommunikationschef i Novo Nordisk, Katrine Sperling. Personligt har hun prøvet at være ramt af stress – sådan rigtig ramt. For nogle år siden var Katrine stresssygemeldt i et år, og hendes sygemelding lærte hende nogle vigtige ting om hendes arbejdsliv og arbejdsvaner; læringer hun i dag tager meget alvorligt, som hun lever efter, og som hun også forsøger at inspirere andre med gennem sit arbejde. I afsnittet taler vi kort om, hvorfor Katrine blev ramt af stress, men især taler vi om, hvad hun har lært af sin stresssygemelding og om, hvad hun i dag mener, at vi alle børe huske på og også praktisere i vores ofte travle arbejdsliv for både at kunne præstere og passe på os selv på samme tid.
Tue, 13 May 2025 - 1h 03min - 158 - TV2-chef, Tina Haahr, om at nedskalere sin families hjem til 46 m2 og opskalere glæde og frihed
I det her afsnit (#135) har jeg Tina Haahr i studiet, der til dagligt arbejder som chef på TV2. På mange måder er Tina Haahr en ret almindelig 51-årig dansk kvinde, men hun og hendes mand har gjort noget i livet, der ikke er særlig almindeligt. De nedskalerede for flere år siden deres Københavnske Kartoffelrækkehus til en 46 kvadratmeters Københavnerlejlighed, hvor de har boet siden – også med deres to teenagebørn. Samtalen i dag handler om, hvordan vi kan gøre op med de normer, der findes for, hvordan vi lever bedst, for at skabe mere økonomi, frihed og glæde i vores eget liv. Afsnittet handler altså om minimalisme, om trivsel, og om at gøre op med de overbevisninger og strukturer, der ofte dikterer vores tilværelse – både på arbejdet og i privatlivet.
Tue, 6 May 2025 - 46min - 157 - Thomas Breinholt: Kan man tænke sig rask? Placebo, tankens kraft og trivsel
I det her afsnit (#134) har jeg journalist, forfatter og ansvarshavende for undersøgende journalistisk på TV, Thomas Breinholt, i studiet. Han har skrevet den populære bog: ’Kan man tænke sig rask’, og netop dét spørgsmål handler dette afsnit om. Vi taler om, hvor afgørende tankens kraft er for vores fysiske sundhed og mentale trivsel, og om hvad vi helt lavpraktisk kan gøre for at drage fordel af tankens kraft.
Tue, 29 Apr 2025 - 1h 03min - 156 - Lola Jensen – sådan taler du med børn om svære emner, og derfor bør du sænke skuldrene som forælder
I det her afsnit (#133) har jeg ekspert i opdragelse og familievejleder, Lola Jensen, i studiet. Du har helt sikkert hørt eller set Lola udtale sig om forældreskab og opdragelse i løbet af de sidste mange år, for hun har været i faget i 40 år. I det her afsnit kommer vi rundt omkring i forhold til emnet ’opdragelse’, men afsnittet har især fokus på to emner. Først og fremmest diskuterer vi, hvordan vi taler bedst med børn om svære ting, når vi lever i en verden, der er fyldt med svære ting – såsom krig, klimakrise og skilsmisser. Derudover taler vi også om, hvorfor opdragelse for mange forældre skaber usikkerhed og dårlig samvittighed. Lola fortæller om, hvordan vi skaber sikkerhed i forældreskabet, hvilket gavner både børn og voksne.
Tue, 22 Apr 2025 - 59min - 155 - Imran Rashid om hvordan skærme påvirker vores (og vores børns) mentale sundhed (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med læge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid. Vi taler om et emne, der er mere diskuteret end nogensinde. Vi taler nemlig om, hvordan skærme (i sig selv og det der foregår på skærmene især via sociale medier og algoritmer) påvirker vores mentale sundhed. Hvor slemt er det egentlig med de skærme og indholdet på dem? Hvordan påvirker det os hjernemæssigt, kognitivt og socialt? Skærmene og indholdet bag skærmene er kommet for at blive, og vi taler om, hvilke konsekvenser de har for os som voksne og for vores børn, og så taler vi selvfølgelig om, hvordan vi kan være bedst muligt i verden med skærme samtidig med, at vi passer på os selv og vores mentale sundhed.
Tue, 15 Apr 2025 - 1h 06min - 154 - Imran Rashid om hvorfor vi har glemt at mærke os selv i en målbar verden (genudsendelse)
I dette afsnit taler jeg med læge og forfatter, Imran Rashid. Afsnittet tager udgangspunkt i Imrans seneste bog, 'Mærkbarhed' og afsnittet handler om, hvorfor vi har glemt (men bør huske) at mærke os selv i en målbar verden. Imran peger på, at en af de primære årsager til at vi går ned med stress, brænder ud, er ensomme mv. skyldes, at vi har glemt vores evne til at mærke efter, hvad vi egentlig selv føler. Det har vi primært, fordi vi lever i en verden, hvor vi og vores præstationer konstant måles og vejes.
Tue, 15 Apr 2025 - 1h 11min - 153 - Mette Louise Holland om hvorfor du kan blive fri ved at forstå, at du er født i målet (og om de 3 principper)
I dette afsnit (#132) har jeg besøg af psykolog, Mette Louise Holland. Hun var også med i afsnit 56, som gennem tiden har været et af podcastens allermest afspillede afsnit. Og det forstår jeg godt, for det Mette Louise arbejder med, tror på og lever efter, er noget, der giver et kæmpe potentiale for frihed, trivsel og glæde i livet. Jeg har taget hende med i et vol 2 afsnit i forhold til emnerne ’De 3 principper’ og ’det selvhelbredende sind’, fordi jeg gerne vil høre lidt mere om, hvordan vi lykkes med rent faktisk at leve efter det, Mette Louise beskæftiger sig med. Hvordan gør vi helt lavpraktisk?
Tue, 8 Apr 2025 - 1h 12min - 152 - Christian Ørsted om psykologisk tryghed og livsfarlig ledelse
I det her afsnit (#131) har jeg besøg af ledelsesekspert, Christian Ørsted. Christian har arbejdet med ledelse i virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Coca Cola og i talrige kommuner, ministerier og mere til, og han er forfatter til bestseller-bogen ’Livsfarlig Ledelse’ – blandt andre. Der er ingen tvivl om, at vi som individer har et ansvar for at passe på vores mentale sundhed og trivsel, men der hviler også et ansvar på de virksomheder, vi arbejder i og de ledere, vi arbejder under, for de fleste af os er på arbejde mange timer hver dag. I afsnittet i dag skal vi tale om, hvordan virksomheder og ledere skaber de bedte vilkår for, at vi som medarbejdere kan både performe godt og trives godt på samme tid. Vi taler om livsfarlig ledelse og psykologisk tryghed.
Tue, 1 Apr 2025 - 1h 08min - 151 - Mik Strøyberg om at flytte med familien til Sri Lanka, om at se indad, om sårbarhed, forsømmelse, nuet og sundhed
I det her afsnit (#130), er det tid til en personlig beretning. Jeg har besøg af Mik Strøyberg, der er københavner, familiefar og iværksætter. I vinteren 2023 tog han afsked med sit velkendte (arbejds)liv i Danmark og tog med sin kone og sine børn til Sri Lanka, hvor de i dag bor på ubestemt tid. Mik har siden da kigget indad, ændret rigtig mange vaner – koblet til både hans fysiske og mentale sundhed – og han har, ifølge ham selv, fået et nyt perspektiv på livet. Vi taler i afsnittet om, dybe kriser og udfordringer i Miks liv, om hvad et liv på Sri Lanka kan og om, hvad hans nye livsstil har lært ham om trivsel og om livet, og Mik deler ud om det hele på ærlig og sårbar vis.
Tue, 25 Mar 2025 - 1h 00min - 150 - Rikke Hertz om hvad vi kan bruge clairvoyance til i det moderne liv – inkl. ”on-air” clairvoyance-session
I dette afsnit (#129) har jeg en af de mest anerkendte clairvoyanter i Danmark i studiet, nemlig Rikke Hertz. Hvis du har lyttet til podcasten før, ved du godt, at jeg især undersøger, hvordan vi kan lykkes med at være professionelt ambitiøse, samtidig med, at vi passer på os selv, men som du også ved, undersøger jeg også bredere, hvordan vi mon trives bedst muligt i det liv, vi lever. Derfor undersøger jeg forskellige tilgange til glæde, trivsel og udvikling, og jeg synes, at det er virkelig spændende, med de forskellige ”briller”, vi kan se livet med. I det her afsnit går jeg en smule mere alternativt til værks end normalt. Jeg har nemlig inviteret Rikke Hertz i studiet til at gøre os klogere på, hvad vi kan bruge clairvoyance til i det moderne liv. Det taler vi om i første del af afsnittet, hvor jeg også får lov at stille nogle kritiske spørgsmål til clairvoyance. I anden del laver Rikke en lille session med mig – uden at vi har talt sammen forinden.
Tue, 18 Mar 2025 - 1h 01min - 149 - Maj My Humaidan om hvorfor vi og verden har brug for mere blødhed
I det her afsnit (#128) har jeg besøg af forfatter, journalist og normkritiker, Maj My Humaidan. Du kan måske huske, at jeg også havde hende med i afsnit 94, hvor hun sammen med sin mand, Kristian Humaidan, fortalte om deres flytning til Ærø, om at hjemmeskole og om generelt at gøre op med samfundets normer, strukturer og kasser. I dette afsnit fortsætter vi snakken med afsæt i hendes nyeste bog, BLØDT, og vi taler om, hvorfor vi, ifølge Maj, kan lykkes med at trives bedre i livet og også passe bedre på verden omkring os, hvis vi tør bringe meget mere blødhed ind i vores liv – et liv der ofte er mere hårdt, mere lineært, mere hastigt, mere målbart, end det er blødt.
Tue, 11 Mar 2025 - 1h 00min - 148 - Pernille Sandberg Bech, en tidligere HR-direktørs ærlige erfaringer om det bæredygtige (arbejds)liv
I dette afsnit (#127) har jeg Pernille Sandberg Bech i studiet. Hun har tidligere været HR-direktør for både Falck og Aleris Hamlet, men i dag driver hun Goodtalks, som er en platform med fokus på mental sundhed og diversitet, der henvender sig til virksomheder og deres medarbejdere. I afsnittet i dag deler Pernille ud af sine faglige, men også – og især - af sine personlige og meget ærlige erfaringer om at trives i det moderne, forhastede liv.
Tue, 4 Mar 2025 - 45min - 147 - Drømmeforsker, Michael Rohde, om dine drømmes betydning - og om deres kobling til din trivsel
I det her afsnit (#126) har jeg drømmeforsker og forfatter, Michael Rohde, i studiet. Michael er desuden bestsellerforfatter på en bog om drømme, og jeg kan afsløre, at han ved utrolig meget om emnet. Afsnittet her handler derfor ikke så overraskende om vores drømme. Hvad er drømme egentlig? Hvad betyder drømme og hvad fortæller de os om vores liv? Hvor ofte skal vi forsøge at afkode vores drømme? Hvad kan vi helt konkret bruge vores drømme til i relation til trivsel i livet? Og hvad gør vi for at bruge vores drømme aktivt?Det taler jeg med Michael Rohde om i dette afsnit.
Tue, 25 Feb 2025 - 1h 00min - 146 - Laura Storm om regenerativ ledelse og om behovet for balance mellem vores indre og ydre økosystemer
I det her afsnit (#125) har jeg ekspert i regenerativ ledelse, Laura Storm, i studiet. Laura Storm har afholdt ufattelig mange foredrag, foruden Ted Talks, rundt om i verden om emnet. Hun er Thought Leader, hun er forfatter, hun har stiftet virksomheder, der centrerer sig om naturens og menneskets bæredygtighed – og så er hun virkelig, virkelig inspirerende. Afsnittet her handler om, hvad vi som mennesker og virksomheder må indse, og hvad vi er nødt til at gøre anderledes for at komme ud af både trivselskrisen og klimakrisen, vi befinder os i.
Tue, 18 Feb 2025 - 1h 05min - 145 - Susanna Søberg om vinterbadningens vilde videnskabelige effekter på sundhed
I dette afsnit (#124) har jeg Susanna Søberg i studiet. Du er formentlig stødt på hendes navn før, hvis du har fulgt med i sundhedstrenden om vinterbadning. Susanna Søberg har en Ph.d. i metabolisme og har forsket i emnet og er internationalt anerkendt for at dele viden og videnskab om, hvad kulde, i kombination med varme og åndedræt, kan gøre for både din fysiske og mentale sundhed.
Tue, 11 Feb 2025 - 1h 04min - 144 - Niels Overgaard om hvorfor mere aldrig er nok
I det her afsnit (#123) har jeg besøg af forfatter, Niels Overgaard, som desuden er strategi- og kommunikationschef i Gyldendal, i studiet. Niels var faktisk også med i afsnit 11 af Vores Mentale Sundhed, hvor vi talte om hans første bog ’Det hele handler ikke om dig’ og om Niels’ fem stoiske livsprincipper. I dette afsnit taler vi om Niels’ bog ’Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv’. Med afsæt i den stoiske filosofi og antikkens store tænkere taler vi altså om, hvordan vi mon opnår et lykkeligt liv i den moderne, forhastede verden.
Tue, 4 Feb 2025 - 1h 04min - 143 - Kan du og tør du lytte til din intuition? Om det autentiske lederskab med Mikael Kyneb
I dette afsnit (#122) har jeg besøg af den tidligere professionelle cykelrytter, Mikael Kyneb. Han er i dag bl.a. kropsterapeut og er derfor meget optaget af forbindelsen mellem vores krop, vores hjerne og sind. Men han er også forfatter, coach og alt muligt andet. Vi kommer ikke udenom at tale om forbindelsen mellem krop og sind i afsnittet, men det der egentlig er i centrum for samtalen er, hvor svært det er for mange at lytte til sig selv. Hvorfor har vi så svært ved at lytte til vores egen intuition og vores egen krops signaler? Hvad kan det betyde for vores trivsel og liv, når vi ikke lytter, og hvad kan det omvendt give os, når vi faktisk lytter efter og endda handler på de signaler, vi får?
Tue, 28 Jan 2025 - 1h 10min - 142 - Fremtidsforsker, Anne Skare, om hvad vi kan lære af fremtiden – og om hvordan vi skaber den
I dette afsnit (#121) har jeg besøg af fremtidsforsker, Anne Skare. Vi taler i afsnittet om, hvordan vi kan ruste os bedst muligt til fremtiden, og hvordan vi kan være med til at forme den fremtid, vi ønsker os. Hvilke spørgsmål skal vi stille os selv og andre? Hvordan skal vi håndtere vores egen frygt? Og hvad skal vi stille op med alt fra vores mavefornemmelse til vores stressede hverdage, hvis vi vil skabe den bedst mulige fremtid for os selv? Alt det taler jeg med Anne Skare om i dette afsnit af podcasten.
Tue, 21 Jan 2025 - 56min
Podcast simili a <nome>
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
La Linterna COPE
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Au Coeur du Crime Europe1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Enquêtes criminelles RTL
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
Parlons-nous RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Todo Concostrina SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
HISTORIAS DE LA HISTORIA VIVA RADIO