Radio Information

De israelske vælgere fratog i denne uge partierne i Netanyahus regering deres flertal. Det er i sig selv opmuntrende. Nedslående er det til gengæld, at der lige nu ikke tegner sig noget klart alternativ. Anton Geist og Viktor Gaïni udlægger teksten efter det første valg i Israel siden terrorangrebet den 7. oktober 2023. Og så skal vi naturligvis også omkring det amerikanske midtvejsvalg, for det er jo på tirsdag. Alt peger i retning af et sviende nederlag til republikanerne, men vi gør nok klogt i at begynde at forberede os på efterspillet: For hvordan vil Donald Trump reagere på det? Vores USA-korrespondent, Martin Burcharth, har nogle bud ovre i Boston, så ham ringer jeg til. Og så slutter vi af med endnu et valg: Det, vi står med hver dag, når vi skal putte ting i gryden. For grøntsager er gode i vores maver, men vi har alt for få af dem på de danske landbrugsarealer. I Moderne Tider kan man hver uge læse en anmeldelse af en grøntsag – i denne uge en halloweenrelevant superstjerne: Græskar! Redaktør Lærke Cramon fortæller om serien.

I ugens Radio Information tager Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg den store snak op til midtvejsvalget, Tore Keller fortæller om det politiske efterdønninger oven på weekendes uroligheder i Paris og Natalie Barrington Rosendahl fortæller om den nye gennemgang af indvandrere på førtidspension.  Er du klædt på til midtvejsvalget i USA? Det skal du nok blive her i afsnittet. Hvordan har Demokraterne egentlig klaret valgkampen? Hvad er de sandsynlige scenarier for henholdsvis Repræsentanternes hus og Senatet? Hvilke delstater bliver ekstra spændende? Og begynder vi at se konturerne af, hvem der kunne blive kørt i stilling som Demokraternes præsidentkandidat? Det svarer de to herrer Lykkeberg og Sindberg på. Det skal også handle om protesterne i Frankrig. Lørdag gik mindst 550.000 franskmænd på gaden, og ødelæggelserne i de franske byer var overvældende. Så ugen har budt på udgangsforbud og oprydning, men også på et politisk efterspil, hvor alle forsøger at skyde skylden på deres politiske modstandere. Alt imens kan Marine Le Pen læne sig tilbage og nyde balladen, for protesterne øger kun hendes chance for at blive Frankrigs næste præsident, siger Tore Keller fra Paris.   Og så skal det handle om en politisk aftale om at pålægge kommunerne at gennemgå tusindvis af tilkendte førtidspensioner, hvor målgruppen er indvandrere. Det har til formål at afsløre snyd og ultimativt fratage de uretmæssigt tildelte den ellers livslange ydelse. Men det er diskrimination, siger en række organisationer. Og der er faktisk rigtig gode grunde til, at der er procentvis flere indvandrere på netop den ydelse. Natalie Barrington Rosendahl forklarer.

Ugens Radio Information handler om de gigantiske datacentre, der til manges overraskelse er blevet midtvejsvalgets helt store tema. Og så om god reality-tv og mindre god brug af kulturlivet i den danske forsvarspolitik. Det »måske største gruppearbejde i kulturministeriets historie« . Sådan betegnede daværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) Rådet for Kulturel Modstandskraft, som han nedsatte februar i år. Problemet er bare, at rådet ikke har holdt et eneste møde. Faktisk er medlemmerne i tvivl om, hvorvidt det stadig eksisterer. Niels Malmos har undersøgt sagen.   Mathias Sindberg og fotograf Sigrid Nygaard har besøgt den lille by i Culpeper i Virginia, hvor indbyggerne på tværs af politiske skel kæmper mod datecentrene: De store, brummende betonstrukturer, der skal understøtte fremtidens AI-revolution, men som får elpriserne til at stige, huspriserne til at falde, og som forurener miljøet. Datacentrene er blevet symbol på en følelse, der kan samle en splittet nation: Alle hader tech. Lone Nikolajsen har set 12. sæson af Gift ved første blik. Det var en god sæson, der understreger hvorfor DR skal blive ved med at sende reality-formatet. Vi skal blive ved med at skrive og snakke om det, mener hun.  Og så skal vi tale lidt om os selv. I denne måned udgav Informations Forlag bogen Sådan begår du dig i moderne tider, en samling lettere bearbejdede klummer af Lasse Lavrsen, der har været bragt i avisen det seneste år. I en anmeldelse af bogen kritiserer forfatter og klummist ved Weekendavisen Amalie Langballe tilbøjeligheden til at udgive journalistiske formater i bogform, som blandt andet Rune Lykkebergs Langsomme samtaler, for det bliver »hverken stor eller lille litteratur.« Rune Lykkeberg svarer på kritikken i dagens afsnit.

Ugens Radio Information handler om Folketingets åbning, demokraternes håb i Texas, Lollands borgmester, der er færdig med at sige tak, og om, hvordan man begår sig i moderne tider

Ugens Radio Information handler om ”Aisha”, der søgte hjælp hos et krisecenter, men endte med at blive en god forretning. På kampen mellem Lula og Bolsonaro. Og på den nye dokumentar Naza

Ugens Radio Information vender Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg forholdet mellem USA, Grønland og Danmark efter ugens aftale. Og så skal det handle om stop for svin. Og måske for rim i popmusik

I ugens Radio Information taler Rune Lykkeberg om perspektiverne for Canada og EU. Lone Nikolajsen set TV 2’s nye dramaserie ’Rivalerne’. Og vores klimahold har søgt eksperter, der støtter landbrugets modstand mod sprøjteforbudet

Ugen har om noget stået i PISA-undersøgelsens tegn, og diskussionerne kulminerede torsdag eftermiddag, da regeringen kaldte til pressemøde om, hvad de vil stille op med den dalende kurve for de danske skolebørns færdigheder. Her annoncerede de blandt andet planerne om en skole-trepartsaftale. Louise Drivsholm har fulgt debatten og er gæst.  Det er også Mathias Sindberg. Han betvivler ikke, at de danske skolebørn er blevet dårligere læsere, men han anfægter vores tilbøjelighed til at gøre modernitetens uheldige konsekvenser til børnenes problem. For vi har efterhånden alle sammen udfordringer med at koncentrere os om tekster. Og det i et sådan omfang, at man kan tale om et såkaldt post-alfabetisk samfund. Hør, hvad det er, og hvorfor han mener, at han, jeg og du, kære lytter, er en del af problemet.  I dag er det 25-året for terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. I den anledning gør Moderne Tider status på internetalderens urkonspiration: at angrebet på World Trade Center og Pentagon var et inside job. For de konspirationer blev til i en helt særlig kontekst. Internettet var i sin vorden, samtidig med at de efterfølgende krige og indskrænkningen i amerikanerenes frihedsrettigheder gav grobund for dyb mistillid til den etablerede sandhed. Men hvad skete med dem? Mikkel Vuorela fortæller.  Og så kigger filmredaktør Christian Monggaard forbi med en begejstret anmeldelse af den nye film ’Coyote vs. Acme’. Dave Greens længe ventede komedie, der blander ’live action’ og animation og endelig giver Looney Tunes-helten Grimm E. Ulv den oprejsning, han har ventet på siden 1940’erne.  Og så har vi da lige et tilbud til dig, der endnu ikke får Information Weekend leveret til døren. Lige nu kan du få den i 10 uger for 100 kroner. Du skal bare besøge information.dk/weekend

Ugens Radio Information handler om landmandsprotesterne, om Venstre i krise og om tre virkelig gode tv-serier Ugens landbrugsprotester og den interne spild i Venstre har sat det gamle landbrugspartis formand i en svær situation, men han holdt fast på den grønne linje. »Vi tror ikke, at Troels Lund Poulsen skulle være blevet grøn idealist. Men hans motiver er underordnede,« skriver Rune Lykkeberg i en klumme i fredagsavisen. » Vi må hjælpe Troels Lund Poulsen.« Hør hvorfor i ugens Radio Information.  En episode der i det hele taget står i bondeoprørets tegn. Jørgen Steen Nielsen fortæller hvorfor landbrugsorganisationerne bør stå til ansvar overfor dem, de er sat i verden for. Landbrug & Fødevarer har gennem mere end 15 år ført en siksakkurs og forsinket havmiljøindsatsen så meget, at kvælstofhammeren nu falder så hårdt over organisationens medlemmer.  Han besøger studiet i selskab med klimakollega Marie Sæhl, som har været i Odense og talt med nogle de bønder, der bestrider det faktuelle grundlag for den opdaterede gødskningslov.  Og så skal du da også lige, i anledning af efterårets komme, have et par anbefalinger til gode tv-serier. Hør hvorfor Bodil Skovgård Nielsen mener at i skal fordrive regn og snigende mørke med Furious på Disney+,  DTF St. Louis og Tiptoe på HBO.

Det svenske valgflæsk får fødevarechecken til at ligne en skive bacon, mener Lasse Skou Andersen, der i denne uge ser nærmere på en svensk valgkamp præget af gaver på gaver – for lånte penge. Benzin til godt en tier, seks procent i madmoms og rabat på pendlerkort. Valgkampen i Sverige har udviklet sig til et kapløb om at sænke svenskernes leveomkostninger mest. Hør, hvordan vores mand i Sverige selv kan mærke på bankkontoen, at der er valgkamp i Sverige. Og hvad der er grunden til, at den siddende regering er så desperat. Det skal også handle om den britiske stjerneforfatter Rachel Cusk, der er aktuel med romanen 'M's liv', som har skabt stor debat i USA, fordi dens hovedkarakter ligner den celebre Hollywood-skuespiller Natalie Portman overordentlig meget. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder, hvad hun betegner som »et mesterværk«. Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en... tada: optur! Denne gang over, at det på det seneste må have dæmret for verdens stormagter, at der er grænser for deres rå magt og indflydelse. Men betyder det nu også, at der er håb for den regelbaserede verdensorden?

Ugens Radio Information får besøg af Marie Sæhl til en snak om, hvordan vi skal lære at leve med Danmarks ulv. Mathias Sindberg giver et portræt af Englands Nigel Farages. Og Matthias Dressler-Bredsdorff har set den nye film om Frankrigs Charles de Gaulle   Problemulven fra Nørre Nebel er død – i hvert fald hvis vi går ud fra, at det var den rigtige ulv, der torsdag blev skudt og dræbt. Men det er kun begyndelsen på en helt nødvendig debat om, hvordan vi helt praktisk lever med ulven. Det kræver nemlig, at både den og vi  kommer på genopdragelse, skriver Marie Sæhl. I de 200 år, hvor den gråpelsede jæger har været fraværende på dansk jord, har vi nemlig aflært 300.000 års viden om, hvordan man lever sammen med rovdyr. Hør, hvad det kræver af os, hvis vi ikke bare vil overlade det til dem i Indien, Kina og Canada at sikre, at der også i fremtiden vil være store rovdyr på vores klode. Det skal også handle om den nye spillefilm De Gaulle – Modstandens pris, der netop har fået premiere i de danske biografer efter at have gået sin sejrsgang i Frankrig. Den handler om generalen og statsmanden, som vores Matthias Dressler-Bredsdorff kalder: »En politisk sfinks totalt opfyldt af sin mission.« Hør, hvorfor filmen er tog til tiden i et rådvildt Frankrig på jagt efter sig selv. Og så handler programmet om den europæiske højrefløjs konge af de politiske cirkusnumre, Reform UK’s Nigel Farage. For ikke længe siden talte man om ham som Storbritanniens kommende premierminister, men hans forsøg på at aflede opmærksomheden fra en omfattende korruptionssag – altså, vi taler om en gave på små 44 millioner kroner fra en kryptomilliardær – endte som en pinlig forestilling. Populismen kan blive for skamløs – selv for Farage, konstaterer Mathias Sindberg.

Ugens Radio Information handler om DF, der har momentum herhjemme, mens det er den demokratiske venstrefløj, der har fat i den lange ende i USA. Og så skal vi se Lucien Freud på Louisiana med Bodil Skovgaard Nielsen Det er Dansk Folkeparti, der ’har den’ i dansk politik lige nu. I denne uge skød de den politiske sæson i gang med – som det første parti – at afholde det første sommergruppemøde. Moderne Tiders Villads Andersen var med og fortæller om det, der kan kaldes Messerschmidt-metoden. Vi skal naturligvis også vende den amerikanske venstrefløj, der går fra sejr til sejr og, bevares, et par nederlag, ved de primærvalg, der lige nu afholdes rundt omkring i de amerikanske stater og storbyer. Men vil effekten holde til midtvejsvalget? Og hvad med præsidentvalget? Kan vi komme til at se en Alexandria Ocasio-Cortez som demokratisk præsidentkandidat? Mathias Sindberg giver et kvalificeret bud.  Kunst har vi også. Bodil Skovgaard Nielsen har set udstillingen med den britiske kunstsuperstjerne (og, ja, Sigmunds barnebarn) Lucien Freud. Den gjorde hende irriteret helt ind til benet, men det ser hun faktisk som en god ting. Hør hvorfor.

Ugens Radio Information handler om efterspillet oven på migrantkrisen i Ceuta. Om udfordringerne med AI i gymnasierne. Og om klitoris, der endelig er blevet kortlagt med alle sine nerver - 30 år efter penis. Vi befinder os lige nu midt i en klitorisrenæssance, efter at et hollandsk forskerhold endelig har kortlagt alle nerverne i klitoris – tre årtier efter, det skete med penis. Siden oldtiden er klitoris blevet opdaget og glemt og skrevet ind og ud af anatomibøgerne, men nu står den frem i sit fulde fabelagtige omfang og er, skriver Johanne Pontoppidan Tuxen i ugens Moderne Tider, ikke til at ignorere. Hun fortæller klittens bumlede historie.  Landets gymnasier byder mandag velkommen til et nyt hold elever og de havner lige midt i en rådvild teknologisk frontlinje. For det er svært at finde andre steder herhjemme, hvor den kunstige intelligens har skabt så akutte udfordringer som på de danske gymnasier, og nu har undervisningsminister Magnus Heunicke lanceret en strakspakke mod »AI-snyd«. Louise Drivsholm fortæller om en situation, der har givet de danske gymnasielærere anledning til at tale om »faglig sorg«.  Og så skal det handle om det politiske efterspil oven på begivenheder i den spanske eksklave Ceuta. Der gik som bekendt ikke længe, før langt de fleste migranter forlod Europa igen, og den frygtede folkevandring er afblæst. Men det er svært at se på den danske debat. Har de hårde og usolidariske reaktioner fra bl.a. Danmark skabt alvorlige kløfter i det europæiske sammenhold? Mathias Sindberg og Anton Geist diskuterer.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Anton Geist med Inger Støjberg om den nye regering og om fremtiden for blå blok – og hun forklarer, hvorfor Danmarksdemokraternes eksistens ifølge hende i høj grad skyldes Information.   Valget gik ikke, som Inger Støjberg havde håbet. Hendes parti gik tilbage, og der kom ingen blå regering. Hvad gik galt? Og hvad er nu vejen frem for det borgerlige Danmark? Det spørger Anton Geist Inger Støjberg om i denne samtale, som er optaget på Informations scene på Folkemødet tidligere på sommeren.  I samtalen diskuterer de, om det var debatten om drikkevandet og grisene, der ødelagde det hele for de borgerlige partier. Og om Inger Støjberg, der normalt har en udpræget sans for at vejre folkestemningen, denne gang gik fejl af, hvad danskerne ønsker sig. De taler også om, hvorfor Troels Lund Poulsen i hendes øjne har gjort meget for at reparere på de skader, Venstre påførte den borgerlige blok, da partiet blev en del af SVM-regeringen. Og hvordan Lars Løkke Rasmussen har svigtet det borgerlige Danmark så fatalt, at en fremtidig blå regering ikke kan inkludere Moderaterne. Og hvorfor er det så lige, at Inger Støjberg er så taknemmelig over for Information?  Ja, det hænger paradoksalt nok sammen med, at Anton Geist og hans kollega Ulrik Dahlin – sammen med gode folk fra Politiken – i sin tid afdækkede den sag, der førte til, at Inger Støjberg forlod Venstre og senere blev idømt 60 dages fængsel i Rigsretten. Dengang virkede hun ikke begejstret for deres arbejde, men som hun forklarer i samtalen her, blev sagen forudsætningen for det næste kapitel i hendes politiske liv.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med Alex Vanopslagh (LA) om fodbold, fællesskaber og den voksende politiske kløft mellem unge mænd og kvinder.   Den voksende politiske forskel på unge mænd og unge kvinder er en af de tendenser, der kommer til at forme vores samfund de kommende år. Kvinderne søger mod venstrefløjen og bliver meget venstreorienterede, mens mændene i høj grad søger mod højrefløjen. Men hvis samspillet mellem kønnene bliver til en ren politisk kamp, taber vi alle sammen. Feministerne taber, hvis mændene står samlet imod dem, og mændene taber, hvis de ikke kan bygge bro til kvinderne. Frigørelse, sammenhold og social retfærdighed er noget, vi skal lave sammen. Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har et helt særligt greb på de unge mænd. Han er god til at tale til dem, så de retter ryggen, og han får dem til at tage sig sammen uden at virke som en træls faderskikkelse. I modsætning til mange politikere i udlandet bruger han ikke sin platform til at sprede foragt og splitte samfundet ad. Han taler til de unge mænd uden at være antifeminist eller anti-woke. Han har skabt en position, der kan blive et mødepunkt, og derfor vil Rune Lykkeberg gerne tale med ham om både mændenes og kvindernes problematikker – og hvad venstrefløjen kan lære af højrefløjen. Men der er også en anden historie bag mødet, som skal med: Rune Lykkeberg er ambassadør for fodboldklubben AGF, og Alex Vanopslagh er glødende fan af FC Midtjylland. De to klubber kæmpede indædt om mesterskabet i sæsonen 2025-2026, og i foråret mødte Lykkeberg og Vanopslagh faktisk hinanden som fodboldfans, da førstnævnte holdt et oplæg for FCM’s gæster i Aarhus. Her blev de enige om at lave et lille show på scenen til Folkemødet for at vise, at selv om man repræsenterer hver sit hold, så kan man godt mødes på den samme bane. Det er det lille show, der indleder samtalen. Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie i juli, og i stedet overlader vi pladsen til en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard om, hvad der skabte den længste fredsperiode i historien, og hvad vi kan gøre for at forlænge den.   Det har været en tradition, siden Rune Lykkeberg blev chefredaktør på Information for 10 år siden, at han hver sommer henvender sig til sin gamle ven, mentor og forhenværende chef, Bo Lidegaard. Han har været rådgiver for statsministre og siddet med ved det helt store forhandlingsbord ude i verden. Han har set magtudøvelsen helt tæt på, og han er det, man kalder for forsker i praktisk magtudøvelse. Men han er også historiker, og han har den kæmpe fordel, at han kender både nutidens og fortidens magtudøvelse. I år mødtes Lykkeberg og Lidegaard på Folkemødet i Allinge, hvor de tog den store snak hele jorden rundt foran et entusiastisk og nysgerrigt Informations-publikum. Udgangspunktet for deres samtale er en artikel i Foreign Affairs af den amerikanske kinaekspert og historiker Graham Allison med titlen The End of the Longest Peace? Artiklen indledes med en sætning om, at de seneste 80 år har været den længste periode i moderne historie, hvor der ikke har været krig mellem stormagter. Nu, hvor den fred ser ud til at være forbi, må vi spørge os selv: Hvorfor falder den fra hinanden, hvordan kan vi forlænge den, og hvad kan vi lære af dem, der skabte den?  Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

I ugens Radio Information skal det handle om USA’s 250-års jubilæum, der fejres midt i en splittet nations rasende kulturkamp. Men vi skal også høre om evighedskemikalier i vores kroppe og to nye bøger, der på hver sin måde udstiller den udskældte millenniumgeneration.   Den 4. juli fejrer USA 250-års jubilæum, men neden under alle festlighederne raser en intens kulturkamp om, hvordan de første 250 år overhovedet skal fortælles. Skal fokus være på patriotisk stolthed eller på landets mørkere kapitler med racisme og ulighed? Gennem fem nøglebegivenheder fra den amerikanske revolution fortæller Mikkel Vuorela om det forrygende sammenstød mellem store idealer og mageløst hykleri, som ikke bare kendetegner nationens fødselshistorie, men også nutidens splittede Amerika.  Et evighedskemikalium har taget bolig i os. Det stiger op fra køleanlæg og falder ned som regn. Det udgår fra landmændenes sprøjter og siver ned i grundvandet, og i sidste ende lander det i vores kroppe. Nu viser det sig, at stoffet tilmed kan være skadeligt for fostre og evnen til at få børn. EU’s kemikalieagentur har netop kategoriseret TFA som reproduktionstoksisk, og den nye vurdering vækker bl.a. dyb bekymring hos miljøminister Maria Reumert Gjerding, som lover hurtig handling. Men det er desværre langt fra så enkelt. Lasse Skou Andersen gør os klogere på problemet. Og endelig kaster vi os over millenniumgenerationen, der ofte kritiseres for at være forkælede, avocadospisende børnevoksne. Den italienske forfatter Vincenzo Latronico og den amerikanske seriskaber Lena Dunham er lige nu aktuelle med bøger, der på hver sin måde – både frivilligt og ufrivilligt – tegner et portræt af deres egen udskældte generation. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder de to udgivelser, Famesick og Perfektioner – samt den millenniumgeneration, hun selv lige akkurat står udenfor. Ugens Radio Information er samtidig det sidste ordinære program inden sommerferien. Fra på fredag og hele juli vil Rune Lykkeberg og Anton Geist i stedet vikariere med en række tankevækkende sommersamtaler.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Labours nye håb og Storbritanniens mulige næste premierminister, Andy Burnham. Vi dykker også ned i den svære debat om aktiv dødshjælp efter Preisler-sagen, og så fælder vi dom over finalesæsonen af ’The Bear’.   Keir Starmer er fortid, Storbritannien skal have sin syvende premierminister på bare ti år, og alt tyder lige nu på, at det bliver Manchesters borgmester, Andy Burnham, også kendt som King of the North. Håbet er, at han kan vinde de tabte arbejderklassevælgere tilbage for Labour og dæmme op for protestbølgen fra Nigel Farage og hans højrefløjsparti, UK Reform. Men hvem er den 56-årige Burnham, der ifølge The Independent klæder sig som en »far, der styrer grillen« og slår sig op som folkets mand? Hvad er det, han politisk kan tilbyde briterne, som Starmer ikke kunne? Og hvad er det for et Storbritannien, han arver? Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der skal forsøge at redde Labour og samle et splittet Storbritannien. Har man pligt til at forhindre et andet menneske i at tage sit eget liv? Det er spørgsmålet, som står tilbage, efter at ni familiemedlemmer til filmproducent Ebbe Preisler er blevet sigtet for ikke at gribe ind, da han i 2025 valgte at dø for egen hånd. Samtidig har sagen genåbnet en større, principiel debat om aktiv dødshjælp: Et flertal af danskerne er for, men eksperterne advarer mod en glidebane, og internt i regeringen er der også uenighed. Sammen med Louise Schou Drivsholm dykker vi ned i den svære debat set i lyset af Preisler-sagen. Har du selvmordstanker? Kontakt Livslinien på livslinien.dk eller telefon 70 201 201, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Og endelig får vi også tid til at tale om den femte og sidste sæson af det komiske kokkedrama The Bear, som ifølge vores anmelder heldigvis slutter på samme høje niveau, som serien startede. Nok har kvaliteten været svingende undervejs, men som seer bliver man belønnet for at have holdt fast. Hør Lone Nikolajsen levere et animeret forsvar for »den ikke helt vildt gode fortsættelse af noget rigtig godt«.

I ugens Radio Information analyserer Rune Lykkeberg og Anton Geist fredsaftalen mellem Iran og USA. Men vi dykker også ned i psykiatriens årtier lange medicinske dødvande, og så anmelder vi det nye MeToo-drama ’Vores løfte’. --- Efter knap fire måneders krig har Iran og USA underskrevet en 14-punkts rammeaftale for fred. Dermed er konflikten – måske – på vej mod sin afslutning. Men hvordan vil den gå over i historien? Hvem står tilbage som vinderne og taberne? Og hvor efterlader det resten af Mellemøsten? Anton Geist og Rune Lykkeberg analyserer fredsaftalen og fælder dom over en dum og dårligt gennemtænkt krig. Men Donald Trump får samtidig ros for at vælge ydmygelsens tilbagetog frem for – som tidligere amerikanske præsidenter – at eskalere krigen og forstørre tragedien. Vi taler mere og mere om psykiske sygdomme, men de medicinske fremskridt er til at overse. De piller, vi har på hylderne i dag, virker ikke meget bedre end dem, man opfandt i 1950’erne. Store medicinalfirmaer har i stigende grad trukket sig fra feltet – og det sker, selvom mange patienter ikke hjælpes af den eksisterende medicin. Niklas Hessel dykker ned i psykiatriens medicinske dødvande og spørger, hvorfor udviklingen af psykofarmaka har ramt en blindgyde, når nu behovet er så åbenlyst. En mand rammes af en offentlig anklage om grooming, og med ét kastes hans hustru ud i et moralsk dilemma om kærlighed, svigt og loyalitet. Det er sådan nogenlunde udgangspunktet for filminstruktør Pernille Fischer Christensens nye drama Vores løfte, der frem for at rette fokus på krænkeren og offeret, stiller ind på kvinden midt imellem. Filmanmelder Lone Nikolajsen analyserer, hvilken forskel dét gør – og hvorforVores løfte i det hele taget er et »solidt bud på en MeToo-film til tiden«.

I ugens Radio Information tager vi med den yderste højrefløj til remigrationstopmøde i Portugal, vi taler om lobbyisternes betydning i dansk politik, og så debatterer vi, om man skal censurere eller bevare film med problematisk indhold. --- Det er ikke mange år siden, at den identitære højrefløj fristede en randtilværelse i europæisk politik. I dag er dens rabiate ideer om remigration og befolkningsudskiftning flyttet helt tæt på den etablerede midte. Mathias Sindberg har været til Remigation Summit i Porto og aflægger rapport fra en bevægelse, der kan fejre, at tingene bevæger sig i deres retning. Hurtigt. Ansatte i embedsværket skifter i stor stil til private lobbyvirksomheder, hvor de kan bruge deres insiderviden til at påvirke dansk politik. Danmark er blevet et lobbyland – men er det også et demokratisk problem? Og bør vi regulere svingdøren mellem politik og lobbyisme bedre? Natalie Barrington Rosendahl fortæller om Magtudredningens seneste udgivelse. Filminstruktør Wim Wenders har besluttet at gøre sin 50 år gamle film – ’Forkert bevægelse’ – utilgængelig. Det sker efter, at skuespilleren Nastassja Kinski har kritiseret ham for ikke at passe godt nok på hende under optagelserne. Hun var blot 13 år gammel, da filmen blev lavet, og i en scene får hun både en lussing af en voksen mand og optræder topløs. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til gamle film med problematisk indhold? Skal de fjernes helt, censureres, eller bevares med kontekst? Informations filmkritikere Christian Monggaard og Lone Nikolajsen tager debatten.

I ugens Radio Information analyserer vi den nye regerings planlagte omkalfatring af det danske landbrug. Vi går også i dybden med finansieringen af regeringsgrundlaget, og så ser vi nærmere på det interne magtopgør i Socialdemokratiet. --- Efter 71 dages ventetid har Danmark endelig fået en ny regering, og selv om de færreste kan finde ud af, hvad de skal kalde den, kan de fleste dog blive enige om, at det er en bedrift, at den overhovedet er blevet til.  Sammen med et panel af avisens skarpeste hoveder tager vi i denne særudgave af Radio Information et dybdedyk ned i det 76 sider lange regeringsgrundlag og ministerholdet bag. Journalistisk chefredaktør Anton Geist og indlandsredaktør Jette Aagaard tegner en broget ideologisk profil af den nye flerfarvede kompromisregering og analyserer det interne magtopgør i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen har forfremmet Peter Hummelgaard til ny finansminister. Et spektakulært træk, der allerede har skabt stor uro i de socialdemokratiske kaffeklubber. Men vi skal også se nærmere på, hvor pengene til de mange planer om gratis tandlæge, halvering af fødevaremomsen, flere penge til pensionisterne og adskillige skattelettelser skal komme fra. Graverjournalist Sebastian Gjerding har set finansieringen efter i sømmene og udlægger ræsonnementet bag de mange sindrige regnestykker. Trækker regeringens økonomiske politik samlet set i retning af mere eller mindre ulighed? Og så skal det selvfølgelig også handle om den historiske omkalfatring af dansk landbrug, som den nye regering lægger op til. For første gang i 130 år har landbruget nu ikke længere sin egen minister; i stedet oprettes det nye Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, hvor fokus skal være på dyrenes velbefindende, rent drikkevand og naturgenopretning. Men hvilke slagsmål og kampe med landbrugslobbyen på Axelborg forestår, før de grønne visioner kan blive til virkelighed? Klimajournalist Marie Sæhl lægger vejen forbi panelet.  Og så finder vi da også lige tid til at vende regeringens udlændingepolitik, oppositionens første dage og et spektakulært facebookopslag, der – måske – sætter tonen for de næste fire års politiske debat.

I ugens Radio Information analyserer vi de historisk lange regeringsforhandlinger, der nu omsider synes at nærme sig en afslutning. Vi diskuterer Tysklands kontroversielle EU-forslag til Ukraine om et ’halvt’ medlemskab. Og så diskuterer vi kritikken af kvindesynet i seriesuccesen ’Euphoria’. --- Da Lars Løkke Rasmussen på valgaftenen ankom til Moderaternes valgfest, blev han tiljublet med et hujende kampråb: »Midten, midten, midten. Lars, han går til den.« Men nu tyder meget på, at Lars Løkke alligevel ikke går til midten, men i stedet går til venstre i en S-SF-M-R-regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Og det efterlader ham med et forklaringsproblem. For hvorfor har Moderaterne valgt en regering, der er afhængig af den »yderste venstrefløj«, som de ellers advarede imod? Og hvorfor gik de ikke til blå blok, som lagde op til en mere liberal økonomisk politik? Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang analyserer situationen og de alenlange regeringsforhandlinger, som nu omsider synes at nærme sig en afslutning. Kan man være lidt medlem af EU? Det er et af de store spørgsmål i europæisk politik netop nu. Tysklands kansler Friedrich Merz har foreslået at udsætte et fuldt medlemskab til Ukraine og i stedet give landet status som ’associeret medlem’. Det indebærer sikkerhedsgarantier og en plads ved bordet – men ingen stemmeret. Ideen har vakt vrede i Kyiv, som frygter at blive holdt hen med et EU-medlemskab light. Er Tysklands forslag en gratis omgang, der har til hensigt at parkere Ukraine i venteværelset – eller snarere en reel, pragmatisk løsning for et land i krig? Tysklandskorrespondent Nina Branner udlægger teksten. På mandag har sidste afsnit af HBO’s på én gang meget populære og meget kontroversielle tv-serie Euphoria premiere. The Guardian har kaldt den for »manosfærens våde drøm«, og Politiken mener, at serien i sin tredje og sidste sæson rammer »den absolutte bund med sin utilsløret nydelsesfulde svælgen i seksualiseret nedværdigelse af kvinder«. Bodil Skovgaard Nielsen forklarer, hvad det er ved Euphoria, der – mere end andre kulturprodukter – kan sætte sindene i kog.

I ugens Radio Information analyserer vi trekantsdramaet mellem Xi, Trump og Putin. Vi udruller den uopklarede sag om Scandinavian Star efter frifindelsen af Søfartsstyrelsen. Og så rapporterer Christian Monggaard direkte fra Cannes med festivalens højdepunkter og skuffelser. --- Der har været travlt på den røde løber i Beijing den seneste uge. Først landede Donald Trump i den kinesiske hovedstad til et to-dages topmøde og en sjælden fremvisning af det kinesiske regeringshovedkvarter, og få dage efter fulgte Vladimir Putin trop med en stor delegation og en næsten identisk koreografi af militærparader, dundrende marchmusik og flagviftende, hujende børn.  Signalværdien er svær at tage fejl af: Verdens mægtigste ledere valfarter til Riget i Midten for at søge indflydelse. Men hvad fik de tre ledere hver især ud af deres besøg? Og hvad fortæller ugens begivenheder os om Kinas nye plads i verden? Udlandsredaktør Lene Winther og journalist Niklas Hessel analyserer det storpolitiske trekantsdrama mellem Beijing, Moskva og Washington, og de skjulte signaler, der gemmer sig bag de officielle håndtryk. 36 år efter katastrofen på Scandinavian Star står overlevende og efterladte stadig tilbage uden svar. Ingen er dømt for mordbranden, der kostede 159 mennesker livet, og onsdag i denne uge frifandt retten i Næstved så tilmed Søfartsstyrelsen, der stod anklaget for at have svigtet sin kontrolpligt med skibet. Men dermed er sidste punktum næppe sat i sagen. Journalist Ulrik Dahlin, der har dækket historien i årevis, udruller det uforløste mysterium – fra flammerne i 1990 til ugens dom. Og endelig er filmredaktør Christian Monggaard med på en forbindelse fra Cannes, hvor årets festival lakker mod enden. Han sætter ord på årets bedste filmoplevelse, årets største skuffelse, og hvem der bør vinde guldpalmen, der bliver uddelt lørdag aften. Og nå ja, så samler vi også lige op på et potentielt livsforandrende hængeparti, fra sidst han var med i programmet.

I ugens Radio Information ser vi nærmere på en britisk premierminister i krise, en ny sportsturnering, der tillader doping, og anden sæson af Netflix-serien Beef, der folder både samfundskritik og menneskekundskab ind i en katastrofalt eskalerende konflikt. --- I Storbritannien kæmper Keir Starmer for sit politiske liv, efter at flere af hans egne partifæller og ministre har vendt ham ryggen. Det katastrofale lokalvalg i sidste uge har udløst et åbent oprør mod den historisk upopulære premierminister, der står veg og vag tilbage på en midte, der er ved at kollapse. Mens briterne bliver fattigere og kræver radikale forandringer, taler Starmer som de små ideers mand til en vælgerbefolkning, der i stigende grad løber ud mod fløjene til både højre og venstre. Mathias Sindberg analyserer, hvordan det er gået så galt på så kort tid for Labour og Starmer – og om der overhovedet er nogen vej tilbage. I næste weekend finder den kontroversielle sportsturnering Enhanced Games sted for første gang. Ved at tillade doping vil mændene bag slå nye rekorder og udfordre grænserne for det menneskeligt mulige. Arrangørerne kalder selv begivenheden for en moderne ’Apollomission’, mens kritikere advarer om et farligt eksperiment og en salgsplatform for medicinalindustrien. Kristian Villesen fortæller om jagten på det optimerede menneske. En eskalerende konflikt i en golfklub i Californien er udgangspunktet for den nye sæson af Netflix-serien Beef. I denne anden sæson åbnes der med et billede af en flok myrer, der brutalt trampes ned af en underordnet, som selv trampes på af sine chefer, som igen bliver trampet på af de rige gæster. Alle føler sig snydt, og ingen føler sig værdsat i den amerikanske virkelighed anno 2026. Bodil Skovgaard Nielsen anmelder med begejstring serien, som er alt det The White Lotus ville ønske, at den var – eller var blevet ved med at være.

I ugens Radio Information ser vi nærmere på Novo Nordisks mytiske rivalisering med medicinalgiganten Eli Lilly, den hullede jura i det ydre rum, hvor private aktører udnytter manglen på lovgivning, og en stjernefattig Cannes-festival, hvor Hollywood har valgt at blive hjemme. --- Endnu et kapitel i den 100 år lange og »mytiske rivalisering« mellem Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly bliver skrevet lige nu. De to medicinalgiganter producerer medicin til de samme sygdomme, men har historisk haft forskellige værdier og forskellig risikovillighed. Hvor Novo Nordisk længe holdt fast i de »hvide kitler« og en lægefaglig tilgang til fedme som en sygdom, har Eli Lilly ageret som offensive købmænd med fokus på hurtig markedsføring og direkte onlinesalg.  Men det seneste år har tvunget Novo ud af deres forsigtige konservatisme. Efter store kursfald og leveringsproblemer har de skiftet ledelsen ud og indtaget en markant mere aggressiv stil med Super Bowl-reklamer, der promoverer slankepiller som et livsstilsprodukt. Kristian Villesen fortæller hele historien om de rivaliserende medicinalgiganters mytiske fejde.  I vores serie om den internationale retsorden forlader vi i denne uge jorden til fordel for det ydre rum, hvor både juraen og rumskrottet flyder. Vi ser på, hvordan private aktører som Elon Musk udnytter den hullede lovgivning i rummet, og hvad dét betyder for menneskehedens fælles arv. Journalist William Sass er med i studiet. Og så skal det handle og kunst og kommers. For i næste uge skydes den 79. udgave af Cannes filmfestivalen i gang, men i år bliver det uden de helt store amerikanske film og filmstjerner. Festivalen har valgt at prioritere de smallere kunstfilm – og Hollywood har valgt at blive hjemme. Men er dét mest et problem for Cannes eller for Hollywood? Og hvad siger armlægningen om filmbranchens aktuelle situation? Jeg spørger filmredaktør Christian Monggaard, der i år deltager på festivalen for 26. gang.

I ugens Radio Information følger vi en dansk landsbys kamp mod techgiganternes datacentre. Vi analyserer også forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen efter store bededag, og så anmelder vi Christian Egander Skovs nye bog om behovet for en folkelig oprustning. --- Vi tænker sjældent over det, men hver gang vi sender en mail eller beder en algoritme om at skrive en festsang, lander vores handling et fysisk sted. Vores digitale liv er ikke vægtløst; det kræver jord, beton og enorme mængder strøm – kort sagt: datacentre. Og her er Danmark på kort tid blevet et af techgiganternes foretrukne lande.  Fra Varde til Holbæk er enorme stålhaller på vej, som vil fylde i landskabet og drikke tørstigt af elnettet. Men kritikken ulmer rundt om i landet. Otto Lerche Kristiansen har været på besøg i den lille landsby Langerød, hvor 73-årige Ingrid Baden og landsbyens øvrige beboere nægter at lade deres nabolag forvandle til en anonym industripark for den globale techelite. Ved et symbolsk tilfælde falder Arbejdernes internationale kampdag i år sammen med store bededag – den sløjfede fridag, der for få år siden kastede Socialdemokratiet og fagbevægelsen ud i en dyb krise. Dengang føg ord som ’svinestreg’ og ’tillidsbrud’ gennem luften. I dag er de vrede ord skiftet ud med karbonadediplomati og politiske tilnærmelser. Men hvem har egentlig mest brug for den anden? Jeg taler med Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm om det historiske parløb senere i programmet. Det moderne folkestyre er blevet til et »krati uden demos« – et styre uden et folk. Sådan skriver den borgerlige historiker, forfatter og debattør Christian Egander Skov i sin nye bog, ’Folkeligt skal alt nu være’. Argumentet er, at hvis ikke de moderate kræfter genvinder ’folkeligheden’, vil den autoritære populisme vinde. Men hvad definerer så et folk, og hvem er det danske ’vi’? Ja, det forbliver til gengæld lidt en gåde, siger Matthias Dressler-Bredsdorff, der har anmeldt bogen – som han dog roser for at gøre det, venstrefløjens intellektuelle ikke gør: at skrive til en hjemlig offentlighed.

I ugens Radio Information ser vi på en principiel terrordom mod det højreekstreme Terrorgram, den politiske kamæleon JD Vances historiske deroute i USA og debatten om en ny, nutidig bibeloversættelse uden ’frygt og bæven’. --- For tre år siden sad Ida Nyegård Espersen og passede sit arbejde som journalist her på avisen, da der pludselig tikkede en række voldsomme fotos ind på hendes telefon. Det var billeder af lemlæstede kroppe, halshugninger og en mand med et hagekors ridset direkte ind i huden. Ved første øjekast lignede det ’bare’ en omgang grov digital chikane. Men da truslerne blev anmeldt, kom politiet på sporet af en langt større sag. I mandags kulminerede det hele så i Retten i Glostrup med en opsigtsvækkende terrordom: Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet idømt seks års fængsel og udvisning for at være en helt central stemme i det højreekstreme netværk Terrorgram Collective. Dommen er principiel, fordi den er med til at slå fast, præcis hvor grænsen går mellem at bruge sin ytringsfrihed til at udbrede sine kontroversielle holdninger og til ulovligt at ytre sig på en måde, hvor man fremmer terror. Ida Nyegård Espersen udlægger sagen. Han blev udråbt som MAGA-bevægelsens intellektuelle kronprins, men nu smuldrer tingene for JD Vance. Ikke alene er han sat til at lede fredsforhandlingerne i den Iran-krig, han fra begyndelsen har været imod, nye meningsmålinger viser også, at han er den mest upopulære vicepræsident i historien. Mathias Sindberg tegner et portræt af den politiske kamæleon, der har skiftet holdning, tro og alliancer så mange gange, at han nu – måske – er ved at blive indhentet af sin egen manglende integritet. Og så skal det handle om Bibelen. Bibelselskabet er nemlig i gang med en ny oversættelse af ’bøgernes bog’, og ambitionen er klar: Sproget skal være mere nutidigt, og kvinderne skal skrives mere frem. Avisens mest bibelkyndige medarbejder, Emilie Vium Olesen, har læst de nye prøveoversættelser, og selv om hun som selverklæret feminist og millennial egentlig var klar til at omfavne en mere ’nutidig’ bibel, er hun alligevel vendt tilbage med en bekymring. For risikerer vi, at den teologiske tyngde og vores fælles kulturarv går tabt, når »frygt og bæven« bliver til »ærefrygt og ihærdighed«?

I ugens Radio Information ser vi på den globale trussel fra resistente bakterier, Donald Trumps ordkrig med paven, Orbáns nederlag i Ungarn og det danske nationaldyr, der er forsvundet fra vores blik. --- Thorvalds piller virker ikke længere – og det er et problem, som den 70-årige lungepatient ikke står alene med. Faktisk advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at antibiotikaresistente bakterier kan blive en større dræber end kræft, hvis ikke vi gør noget drastisk. Marie Sæhl og Louise Schou Drivsholm gør os klogere på den stille pandemi, som truer med at sætte os 100 år tilbage i tiden til dengang en simpel infektion var en dødsdom. Det blev endnu en vild uge i international politik. Donald Trump gik i hellig ordkrig med paven, USA indledte en flådeblokade af Irans havne, og Viktor Orbán led et historisk nederlag ved valget i Ungarn. Rune Lykkeberg udlægger ugens begivenheder og finder anledning til noget så sjældent som en europæisk optur. Og endelig skal det handle om det dyr, vi har bygget en hel nation på, men som vi ikke længere kan holde ud at se i øjnene. Grisen er overalt – i vores kølediske, i vores tandpasta og i vores tegnefilm – men det levende væsen bag er forsvundet fra vores fælles bevidsthed. Jeg får besøg af Bodil Skovgaard Nielsen, som har skrevet et længere essay om den danske gris, der fylder så meget i landskabet, at den er blevet usynlig for os.

I ugens Radio Information taler vi om våbenhvilen og Trumps vilde trusler imod Iran. Men vi skal også forbi svinestaldene – for der blev lovet en masse i valgkampen, men bliver det ført ud i livet? Endelig prøver vi at forestille os, hvordan verden bliver, hvis Orbán taber søndagens valg i Ungarn. Din vært i denne uge er Kristian Villesen. --- I denne uge truede Donald Trump med at udslette Iran som civilisation, inden der natten til onsdag dansk tid blev indgået en aftale om våbenhvile. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet, og han ser et vist håb i, at Trump nu viser, at han vil gøre rigtig meget for at få afsluttet krigen – selv om vejen til varig fred er besværlig. Han taler også om de mulige indenrigspolitiske konsekvenser af den vilde trussel om udslettelse.  Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste. På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.

I ugens Radio Information taler Rune Lykkeberg med Bodil Skovgaard Nielsen om cafeen som institution i vores liv og med Jørgen Steen Nielsen om energikrisen, som udstiller vores afhængighed af naturødelæggende energikilder. --- Det er påske i Radio Information, og Rune Lykkeberg er vikar, fordi Rasmus Bo Sørensen er på ferie.  Vi taler om det bedste og det værste i de vestlige samfund. Cafeen som et kunstnerisk sted for modernisterne og det æstetiske sted for intellektuelle og samtalens sted for de moderne demokratier. Og om energikrisen, som afdækker og udstiller vores samfundsundergravende afhængighed af energikilder, der ødelægger vores natur.  Om cafeen som rum i vores liv og kulturinstitution taler vi, fordi Bodil Skovgaard Nielsen har set og anmeldt udstillingen Café Society på Orddrupgaard. Bodil kommer i studiet og fortæller, hvad det er, hun finder på malerierne fra 1800-tallets magiske metropol, Paris, som hun savner i sit liv i dag. Hun fortæller om nostalgien ved at genbesøge den parisiske café, men også om det utopiske løfte, hun finder på udstillingen.  Om energikrisen kommer Jørgen Steen Nielsen og taler, fordi han igen har dækket den for avisen og har det helt store overblik. Vi står nu igen i en akut krise, fordi vi er alt for afhængige af fossil energi. Det ville jo være godt, hvis det fik efterspørgslen på fossil energi og forbruget af den til at falde. Men det ville ikke være godt, hvis det går ud over dem, der har mindst, eller hvis det accelererer økonomisk ulighed og politisk utilfredshed.  Vi tager den store tur gennem energikrisens transformative potentiale og sociale risici. Og så minder vi i anledning af påsken om, at vi er langt mere tilgivende og tolerante over for folk, som har begået fejl i fortiden, end vi normalt antager.

I ugens Radio Information analyserer vi valgets vindere og tabere og taler om, hvorfor drikkevandet løb med opmærksomheden. Samtidig ser vi mod Iran, hvor krigen går ind i sin femte uge, mens Trump leder efter en udvej. --- Bliver de kommende regeringsforhandlinger de længste i danmarkshistorien? Sammen med journalistisk chefredaktør Anton Geist, indlandsredaktør Jette Aagaard og journalist Mathias Sindberg dykker vi ned i det brogede politiske puslespil, som står tilbage efter folketingsvalget tirsdag.  Vi ser blandt andet nærmere på Lars Løkkes rolle som ’kongemager’ og Morten Messerschmidts vilde comeback, men vi dykker også ned i kvindernes rekordhøje repræsentation i det nye Folketing, vælgervandringerne fra Socialdemokratiet, og så giver vi et bud på, hvorfor valget endte med at blive afgjort på drikkevand og mishandlede svin.  Mens regeringsforhandlingerne står på herhjemme, fortsætter den højspændte situation i Iran, hvor krigen er på vej ind i sin femte uge. Donald Trump taler om ’historiske gennembrud’ og ’produktive samtaler’ med iranerne, som de har præsenteret for en fredsplan – men samtidig er flere tusinde amerikanske kamptropper på vej mod regionen. Niklas Hessel og Rune Lykkeberg analyserer situationen og giver deres vurdering af, hvem der lige nu har den strategiske overhånd – og om Trump kan finde en vej ud af krigen, som han kan sælge som en sejr.

Irankrigen er på tredje uge eskaleret til det, Rune Lykkeberg kalder ’en lavintens verdenskrig’, hvilket præger ugens udgave af Radio Information. Vi dykker også ned i 'manosfæren', runder ugen i politik og rapporterer fra hverdagslivet i Grønland i skyggen af det storpolitiske spil. --- Krigen i Iran har nu stået på i tre uger, og intet tyder på, at en deeskalering er undervejs. Sammen med Rune Lykkeberg vender vi den seneste uges begivenheder og taler blandt andet om Irans angreb på olie- og gasanlæg i flere nabolande, situationen i Libanon, der balancerer på kanten af et kollaps og den faldende støtte til krigen i Trumps eget MAGA-bagland. Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie. Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om ’manosfæren’ – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd. Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.

Ugens Radio Information handler om den nye ayatollah i Iran, om stjernekokken René Redzepis fald og om blå blok, der både leder efter et fælles projekt og en samlende figur. --- Mojtaba Khamenei har erstattet Ali Khamenei som Irans nye leder. Sønnen har arvet magten fra faderen som i et kongedømme. Det vidner om et desperat regime, der har forrådt sine egne principper og tror på krig mod alle som dets sidste chance. Rune Lykkeberg udlægger magtsituationen i det vaklende iranske præstestyre og gør status på en planløs krig, der truer med at sprede sig kaotisk til hele Mellemøsten. Han var Nomas mangeårige chef og et af de største navne inden for gastronomiens verden. Men nu har René Redzepi trukket sig som chef for Noma efter at flere tidligere ansatte har fortalt om dårlige arbejdsforhold, vold og ydmygelser på stjernerestauranten. Jeg taler med Rasmus Elmelund og Lærke Cramon om det, der måske kan blive kokkefagets MeToo-øjeblik. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som gør status på valgkampen  for de blå partier, der – efter en noget klodset start – nu mærker en snert af momentum. Men hvad er egentlig det fælles blå projekt, og kan man overhovedet blive enige om, hvem der skal lede det? Det diskuterer Jette Aagaard, Laura Friis Wang og Villads Andersen sammen med Natalie Barrington Rosendal.

I ugens Radio Information udlægger Rune Lykkeberg, hvorfor krigen mod Iran er både dum, ulovlig og farlig. Vi undersøger også fiktionens blik på kvindelige politikere, og så fælder valgpanelet dom over pensionsudspillet fra Socialdemokraterne. --- USA og Israels krig mod Iran er knap en uge gammel. Regimets øverste leder, Ali Khamenei, er død, Irans atomare infrastruktur er mere eller mindre lagt i ruiner, og regimet vakler. Er det en håbefuld begyndelse på et nyt Iran, vi ser konturerne af – eller er det snarere en farefuld start på en storkrig med uforudsigelige konsekvenser? Rune Lykkeberg udlægger situationen for både det iranske styre, amerikanerne, europæerne, russerne og regionens mange nabolande, der nu risikerer at blive trukket ind i en krig, der både er dum, ulovlig og ekstremt farlig. Kvindernes kampdag 8. marts falder i år midt i en folketingsvalgkamp. Og det har fået kulturredaktionen på avisen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser det egentlig ud, når kvindelige politikere portrætteres i tv-serier og billedkunst? Jeg taler med kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen om fiktionens blik på ’kvinder i politik’. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som i dag diskuterer det store pensionsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede torsdag. Udspillet har været på vej i snart flere år, men nu er det her altså. Og så er spørgsmålet bare, om det har været ventetiden værd. Indlandsredaktør Jette Aagaard, journalistisk chefredaktør Anton Geist og journalist Sebastian Gjerding taler med Natalie Barrington Rosendal om udspillet sidst i programmet.   Vil høre hele valgpanelets snak, foregår det i vores valgpodcast ‘Information går til valg’, der udkommer mandag til torsdag på information.dk og i vores app. Det kræver abonnement, , og så er det jo heldigt, at du lige nu kan blive abonnent på Information for 0 kr. og få fuld adgang, ikke bare til valgpodcasten men til hele vores digitale univers samt papiravisen Information Weekend, der bliver leveret direkte til din postkasse. Bestil på information.dk/tilbud.

I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. --- Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen.  Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

I ugens Radio Information skriver vi SVM’s politiske testamente. Vi anmelder også Gisèle Pelicots stærke selvbiografi, og så fortæller vi om en 20-årig kvinde, der har taget kampen op mod verdens største techgiganter. --- Mens valgtrommerne buldrer, rykker slutdatoen for den udskældte midterregering stadig nærmere. Ambitionen var, at midten skulle kunne det, blokkene ikke magtede: tage de upopulære beslutninger. Flytte de tunge brikker, som ingen andre turde røre. Erfaringen har vist noget andet. De vidtgående reformer, som SVM-partierne lovede hinanden ved magtovertagelsen – og som Lars Løkke Rasmussen (M) siden har presset på for – er aldrig blevet til virkelighed. Lars Trier Mogensen skriver nekrolog over midterregeringens ambitioner, der smuldrede undervejs.  Gennem næsten ti år blev Gisèle Pelicot bedøvet og systematisk udsat for brutale seksuelle overgreb i sit eget hjem – alt sammen orkestreret og filmet af hendes mand. Senere, under retssagen i 2024, blev hun et verdenskendt feministisk ikon, da hun insisterede på fuld åbenhed med budskabet: »Skammen skal skifte side.« Nu er hendes selvbiografi udkommet, og Bodil Skovgaard Nielsen har sovet dårligt i tre dage for at kunne anmelde den for os.  Er sociale medier som Instagram og TikTok bevidst designet til at gøre unge brugere afhængige? Og kan de stilles til regnskab for deres psykologiske skadevirkninger? Det er lige nu omdrejningspunktet for en spektakulær retssag i Californien, hvor en 20-årig kvinde har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter. Louise Schou Drivsholm fortæller om retssagen – og hvad vi egentlig ved om sociale mediers påvirkning af børn og unges trivsel.

Hvad skal der til, hvis Europa skal kunne forsvare sig selv uden hjælp fra USA? Det giver vi et bud på i ugens Radio Information, hvor vi også fortæller den utrolige historie om to holocaustoverleveres indflydelse på den internationale retsorden – og så anmelder vi Wuthering Heights. --- Vil USA være der for os, hvis Europa skulle blive angrebet? Og kan vi forsvare os selv, hvis ikke? Det er de ubekvemme spørgsmål, som udgør bagtæppet for weekendens sikkerhedskonference i München. Niklas Hessel har set nærmere på, hvad der konkret skal til, hvis Europa skal vikle sig ud af sin afhængighed af USA og blive i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Det bliver dyrt og besværligt, men det er ikke umuligt, hvis altså viljen og sammenholdet er der.  Har Israel begået folkedrab? Eller forbrydelser mod menneskeheden? Debatten raser for tiden blandt eksperter og lægfolk. Og vil man for alvor forstå diskussionen, er den utrolige historie om ophavsmændene til de to begreber et godt sted at starte. Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin var begge store juridiske begavelser fra det 20. århundrede, de var begge jøder, og de undslap begge Holocaust. Men de kom op med hvert deres forskellige begreb til at indfange grusomhederne – rent juridisk. Anton Geist har været en tur i de historiske arkiver for at fortælle hele historien bag den aktuelle debat. Og efter al den død og ødelæggelse, har vi vist brug for noget kærlighed – og så er det jo heldigt, at Lone Nikolajsen har været i biografen og se Emerald Fennells nye filmatisering af Wuthering Heights – Stormfulde højder – der netop har fået premiere lige op til Valentinsdag. Et tematisk tyndt, men visuelt overvældende drama med silende regn og indestængt liderlighed i lange baner, lyder dommen. Lone uddyber sidst i programmet.

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. --- Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

I ugens Radio Information afslører vi hidtil ukendt viden om Lars Findsen-sagen. Vi tegner også et portræt af hjernen bag de stadig mere brutale deportationer i USA, og så anmelder vi en hjerteskærende dokumentar om den femårige palæstinensiske pige Hind Rajabs alt for korte liv. --- Ved et hidtil mørklagt retsmøde i 2022 erkendte Lars Findsen, at han havde bekræftet kabelsamarbejdet med USA over for to journalister. Det fremgår af en aktindsigt, Information har fået i retsbogen, hvis indhold hidtil har været ukendt for offentligheden, fordi retsmødet foregik bag dobbelt lukkede døre. Anton Geist og Sebastian Gjerding fortæller, hvad den afsløring betyder for vores forståelse af sagen – og så runder vi selve kabelsamarbejdet, der med USA’s nye uforudsigelige kurs fremstår i et noget andet lys nu, end da aftalen blev indgået. Drabene på to tilsyneladende uskyldige mennesker i Minneapolis, USA, har udløst sorg og bølger af vrede protester over metoderne i Trumps immigrationspolitik. Mathias Sindberg udlægger den voksende modstand mod de maskerede ICE-agenter og grænsebetjente og tegner et portræt af hjernen bag den stadig mere brutale udvisningspolitik, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller – eller som Vanity Fair tidligere har omtalt ham: ’Mørkets engel’.  Og endelig skal det handle om hybriddokumentaren Hind Rajabs stemme, der er bygget op om et autentisk opkald til alarmcentralen i Ramallah i januar 2024. På lydklippet hører man den femårige palæstinensiske pige Hind Rajab, fanget i Gaza i en bil under beskydning fra det israelske militær. Bilens seks øvrige passagerer, alle familiemedlemmer, er allerede skudt og dræbt, og mens nødhjælpsarbejderne taler pigen til ro, forsøger de at få en ambulance frem til hende. Men ambulancen når aldrig frem. “Et uomgængeligt mesterværk,” siger vores anmelder Lone Nikolajsen om filmen, som vi taler om sidst i programmet.

Hvordan skal Europa forholde sig til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Det diskuterer vi med Anton Geist, Mathias Sindberg og Laura Friis Wang i denne særudgave af Radio Information. --- Konflikten mellem Europa og USA over Grønland blev tilføjet endnu et dramatisk – og forvirrende kapitel – i ugens løb. Først truede Trump med straftold, hvis ikke han fik Grønland. Siden kunne han i Davos berolige verden om, at straftolden nu var sat på standby, og at han i øvrigt heller ikke ville bruge militærmagt til at erobre ’det store stykke is’, som han konsekvent omtalte Grønland.  "Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt," forsikrede Trump. Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt ’rammeaftale’ om Grønland, der ifølge præsidenten vil være ’god for alle’, men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det. »Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse.  Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag?  Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.

I ugens Radio Information taler vi både om den tilspidsede konflikt med USA, den blodige opstand i Iran, en ny dokumentarfilm om George Orwell – og så er Cavlingprisen igen kommet hjem til Information. --- En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer. I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte.  Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens. Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.

Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Og hvad kan Danmark stille op? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen. --- Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time. I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA«  – og så tilføjede han:  »Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«. Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande.  Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer.  »Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA's vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland. Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.

I denne særlige nytårsudgave af Radio Information gør Rune Lykkeberg status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder --- Det har været et vildt år i verden.  Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som ’bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?’ I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.

Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden --- Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump. I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump. Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for. Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5.  Lyt til hele samtalen her.

I ugens Radio Information sætter vi os om et fiktivt julebord og taler om ytringsfrihedens vilkår i Europa, om Informations nu Cavling-nominerede F-35-serie og om August Strindbergs notoriske kvindehad – ikke mindst til maleren Sofie Holten --- Hvad har den tidligere britiske fodboldspiller Joey Barton til fælles med den folkekære irske forfatter Sally Rooney? Svar: De er begge ramt af de stadigt mere snævre rammer for ytringsfrihed i Storbritannien.  Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed.  Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen. Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt. Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.

I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad --- Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab. Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet. Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt.

I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider --- Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag. Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter. Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

I ugens Radio Information går vi bag om kulisserne på den seneste uges forhandlinger om fred i Ukraine, der har været én stor teaterforestilling til ære for Trump. Men vi skal også nå at runde retssagen mod forfatteren Thomas Boberg og den sande historie om et ikonisk fotografi --- Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere, og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv. Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag. Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren.  Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk

I ugens Radio Information tager vi en tur i afdelingen for kuriøse konstitueringer og lokale valgdramaer. Men vi udlægger også valgets tale og de røde partiers hævn over Socialdemokratiet – og så gør vi status på valgets oversete lillebror --- Kommunalvalget blev ikke et jordskredsvalg, hvor hele landskabet flyttede sig på én gang. Det blev en afskalning, hvor lag for lag løsnede sig og efterlod den politiske midte udhulet.  Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen. Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien. Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?

I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins --- 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet.

I denne valgudgave af Radio Information udlægger Lars Trier Mogensen Socialdemokratiets svindende lokale tilslutning, Mathias Sindberg forklarer Morten Messerschmidts politiske sagsanlæg og Louise Schou Drivsholm giver det oversete regionalvalg en smule oprejsning --- Socialdemokratiet balancerer på kanten af sit svageste kommunalvalg nogensinde. Partiet bliver efter al sandsynlighed stadig størst på landsplan, men kurven hælder nedad mod et historisk lavpunkt i den lokale vælgeropbakning. Tilbageslaget for Mette Frederiksens parti finder sted på to afgørende fronter samtidig: Pludselig siver vælgerne både i storbyerne og ude i provinsen. Lars Trier Mogensen klæder os på til at forstå det mest dramatiske kommunalvalg i mange år. Og vi bliver i det politiske i denne særlige valgspecial af Radio Information. For lige bag det dramatiske kommunalvalg står en lille grå mus ved navn regionalvalget, som også beder om at blive set. Louise Schou Drivsholm har indsamlet fem centrale tal og sat sig for at overbevise os allesammen om, hvorfor valget til regionerne faktisk er det vigtigste af tirsdagens to valg. Og endelig skal vi også nå omkring ugens måske mest opsigtsvækkende politiske begivenhed. Den fandt sted mandag til en partilederdebat i Randers i anledning af ’Demokratiets Dag’. Her meddelte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at han vil lægge sag an mod de Radikales Martin Lidegaard for at »sprede løgne« om, at Dansk Folkeparti vil »deportere udlændinge på baggrund af deres hudfarve«. Mathias Sindberg udlægger sagen – og dens betydning for hele det politiske debatklima – sidst i programmet.

Fra på mandag og 14 dage frem mødes politikere, diplomater, klimaforskere, ngo’er og journalister til COP30 i Belém i Brasilien. Men giver det overhovedet mening med endnu en COP?  Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden. Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat. En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, ’At koge bjørn’. --- Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om ’Obama-vibes’. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

I ugens Radio Information runder vi både retssagen om den tidligere spionchef Lars Findsen, bestyrelsesudrensningen i Novo Nordisk, Guillermo del Toros nye ’Frankenstein’-film og intet mindre end den internationale retsordens historie --- Var det sagligt at orientere politikere om Lars Findsens cykeltyverier og SM-sex? Eller var det en personlig tilsværtning? Det er det grundlæggende spørgsmål, retten i Lyngby skal tage stilling til i retssagen mellem den tidligere spionchef og anklagemyndigheden. Sebastian Gjerding udlægger den komplicerede sag fra begyndelsen – med sans for både de kulørte detaljer og de principielle aspekter. Med en opsigtsvækkende manøvre satte 71-årige Lars Rebien Sørensen sig i denne uge enevældigt på magten i Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der har stor indflydelse på dansk økonomi. Selv vil han helst ikke se bestyrelsesudrensningen »omtalt som et kup«. Det kunne man ellers sagtens argumentere for at gøre, mener Jette Aagaard og Kristian Villesen, der kalder hele manøvren for dybt bekymrende. I tusinder af år har vi mennesker forsøgt at sætte rammerne for, hvordan vi lever side om side på samme planet. Vi har lavet regler om stort set alt – lige fra, hvordan vi handler med hinanden, til hvornår og hvordan vi må gå i krig. Men i dag er det fælles regelsæt kommet under pres, og verdensordenen slår revner. William Sass og Johanne Breum Jacobsen fortæller i ny serie hele den internationale retsordens historie – og i dagens program forklarer de hvorfor. Og som om der ikke var uhygge nok at forholde sig til i den virkelige verden, så er den mexicanske instruktør Guillermo del Toro biografaktuel med en nyindspilning af Mary Shelleys gruopvækkende roman, Frankenstein. Men har verden virkelig brug for endnu en film om den gale videnskabsmand og hans misfoster? Det svarer Christian Monggaard på sidst i programmet.

I ugens Radio Information taler vi om Trumps våbenhvile – og hans nye verdensorden. Vi hører, hvordan Socialdemokratiet selv har været med til at skubbe sine egne vælgere ud af København. Og så går vi bag om det tynde kropsideal i slankemedicinens tidsalder --- Der er meget galt med Trumps våbenhvile. Men den er den eneste vej til at få stoppet massakren i Gaza. Samtidig kan våbenhvilen og måden, den er blevet til på, tjene som billede på Trumps nye verdensorden. Det er en verden, hvor personer står over principper, hvor relationer står over institutioner, og hvor magt står over legitimitet. Rune Lykkeberg udlægger i dagens program både våbenhvilen og den nye verdensorden. I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling. Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Ugens Radio Information handler naturligvis om våbenhvilen i Mellemøsten. Men vi skal også høre, hvorfor remigration tegner til at blive den nye front i udlændingepolitikken. Og så får vi forklaringen på, hvorfor filmaktuelle Anders Thomas Jensen er en moderne Erik Balling --- En egentlig fredsaftale mellem Hamas og Israel er pludselig rykket ind i mulighedernes verden, efter parterne torsdag blev enige om en våbenhvile. Aftalen kommer lige over to år efter Hamas’ angreb mod Israel, der blev startskuddet til den blodige krig, som har raset lige siden med store konsekvenser for civilbefolkningen i Gaza. Chefredaktør Anton Geist udlægger våbenhvilens perspektiver og vejen til fred – og svarer samtidig på spørgsmål som: Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor har der så ikke været større protester over krigen? Et af svarene finder man måske i Eli Sharabis bog Gidsel – 491 dage i mørket, der udkom på toårsdagen for massakren. Hvis man gik og troede, at udlændingespørgsmålet var neutraliseret i dansk politik, så kan man godt tro om. Dansk Folkeparti – og store dele af den europæiske højrefløj – er nemlig hastigt på vej et sted hen, hvor hverken Frederik Vad (S) eller Marine Le Pen kan eller vil være med. Det handler om ’remigration’ – altså, ideen om at sende herboende indvandrere og efterkommere ud af landet i tusindtal. Mathias Sindberg og Sebastian Gjerding fortæller om den højrepopulistiske idé, der tegner til at blive den næste store front i udlændingedebatten.  Og endelig skal vi også tale om Anders Thomas Jensens nye film Den sidste viking, der som sædvanlig har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som voldspsykopatiske revykarakterer med psykologisk dybde. Christian Monggaard, der netop har skrevet en hel bog om den filmaktuelle instruktør, forklarer, hvorfor Anders Thomas Jensen er vor tids Erik Balling – eller måske endda ligefrem Ludvig Holberg.

Ugens Radio Information handler om SF, der har meldt sig ind i kampen om overborgmesterposten i København. Om vores fremtidige drikkevand, der trues af farlige kemikalier fra landbruget. Og så siger vi et sidste farvel til Jørgen Leth --- Siden posten som overborgmester i København blev oprettet i 1938, har titlen tilhørt socialdemokrater. Men står det til SF’s spidskandidat, Sisse Marie Welling, skal magten skifte. Laura Friis Wang og Natalie Barrington Rosendahl udlægger SF’s beslutning om at gå efter overborgmesterposten i København – og hvilke konsekvenser det kan få for valgkampen i hovedstaden. Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, ’Det Giftige Danmark’, har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren. Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

I ugens Radio Information skal det handle om dronerne over Danmark og hybridkrigens anatomi. Vi tegner også et portræt af den amerikanske techfyrste Peter Thiel. Og så slår vi en krølle på tredje og sidste sæson af DR-serien ’Carmen Curlers’   Hvis dronerne over de danske lufthavne var en generalprøve, har de udstillet hvor dårlige vi er til at håndtere den summende trussel fra oven. Spørgsmålene, som nu retter sig mod regering og myndigheder, er: Hvordan kunne det ske? Hvorfor er vi ikke bedre forberedt? Og hvordan får vi et bedre droneforsvar? Men lige bag de åbenlyse spørgsmål, tårner et endnu større sig op. Niklas Hessel og Bo Elkjær udlægger hybridkrigens dilemma: Hvordan svarer vi igen på de vedvarende provokationer, så vi på den ene side ikke står helt tandløse tilbage, men på den anden side heller ikke risikerer en eskalering? Den mest indflydelsesrige intellektuelle på USA’s højrefløj lige nu er den amerikanske tech-investor Peter Thiel. Han har fingrene i alt fra Facebook over PayPal til overvågningsgiganten Palantir. Men hvor stor er hans politiske magt? Og hvilket samfund drømmer han om?  Matthias Dresler-Bredsdorff og Mathias Sindberg tegner sammen et portræt af den mørke techfyrste, som skaber den verden, vi andre lever i. Og så skal det handle om tredje – og sidste! – sæson af DR-serien Carmen Curlers, som gennem et utal af loyalitetskonflikter fortæller den store historie om Danmarks forandring gennem den lille historie om en arbejdsplads i provinsen. Lone Nikolajsen er begejstret. Og endelig er der også store nyheder fra vores egen lille verden. Informations direktør Stine Carsten Kendal fortæller om den kommende avisomlægning, der betyder et farvel til lørdagens printavis og et goddag til én stor samlet fredagsavis: Information Weekend.

Drabet på Charlie Kirk har sat USA i brand, og dem, der skulle slukke flammerne, kaster blot mere benzin på bålet. I hvad der ligner en koordineret indsats, er Trump og resten af MAGA-bevægelsen i fuld gang med at nære hadet og bruge sorgen til at dæmonisere venstrefløjen og retfærdiggøre nye indgreb over for deres politiske modstandere. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg tegner et øjebliksbillede af et splittet amerikansk samfund, hvor alt for få taler konflikten ned, og alt for mange har interesse i at radikalisere katastrofen. Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd. Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.« Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.

Der er uger, hvor alting synes at ske på samme tid. Hvor den ene gule breaking-bjælke afløser den anden, og hvor man dårligt nok tør gå i seng af frygt for, hvad man vågner op til. Sådan en uge har vi netop lagt bag os – og det sætter naturligvis sit præg på ugens Radio Information. Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: ’Salamimetoden’.  Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få? Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas’ hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere. Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder.

I 10-året for flygtningekrisen genfortæller vi historien bag billedet af ’Spyttemanden’. Vi taler også om Højesterets dramatiske opgør med efterretningstjenesterne, og så skal vi til autokratisk topmøde i Beijing   Husker du billedet af Spyttemanden? Ham, som stod på en motorvejsbro i Rødby og spyttede efter de flygtninge, som gik nede på vejen? Billedet blev et af de mest ikoniske billeder på flygtningekrisen i 2015, men det fik også store konsekvenser for den kvinde på billedet, som fejlagtigt blev forvekslet med spyttemandens kone – og det blev skyld i både søvnløse timer og flere års dårlig samvittighed for Informations fotograf Sigrid Nygaard, der stod bag kameraet. I anledning 10-året fortæller hun hele historien om ’Spyttemanden’ – og den mediestorm, som siden fulgte. Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama. Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

I ugens Radio Information runder vi statsministerens undskyldning til de grønlandske kvinder. Vi taler om Israels angreb på pressen i Gaza, og så skal det handle om danskernes passionerede forhold til hakket oksekød --- I 1960’erne og 1970’erne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat spiral mod deres vilje. Det skete på piger helt ned til 12 år, i flere tilfælde uden deres vidende og med store konsekvenser for deres helbred. Alt sammen som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningstilvækst. Onsdag i denne uge kom så endelig den undskyldning fra Mette Frederiksen og den danske stat, som kvinderne har ventet længe og tålmodigt på. Moderne Tider-redaktør Lærke Cramon fortæller historien om Spiralkampagnen og de kvinder, som betalte prisen for en kølig, kolonial kalkule. Mandag i denne uge angreb det israelske militær to gange inden for kort tid Nasser-hospitalet i byen Khan Younis i det sydlige Gaza. 20 personer, herunder fem journalister blev dræbt. Et tragisk uheld, hævder Netanyahu. Men i så fald et tragisk uheld, der bliver ved med at gentage sig. I alt vurderes omkring 200 journalister at være blevet slået ihjel i løbet af krigen. Og hver gang en journalist bliver dræbt, er der én mindre til at fortælle omverdenen om den katastrofe, der udspiller sig. Journalistisk chefredaktør Anton Geist og fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om sagen – og om vanskelighederne ved at dække en konflikt, som vestlige medier ikke har adgang til. Og endelig skal det handle om danskernes forhold til oksekød, ikke mindst til den hakkede af slagsen. Prisen på den populære fars stiger, og det er blevet et politisk problem for Mette Frederiksen, der har lovet danskerne fri og billig adgang til spaghetti med kødsovs. Men hvordan gik det egentlig til, at det hakkede oksekød kom til at indtage en så prominent plads i dansk madkultur, at det betragtes som afgørende vigtigt at kunne servere det flere gange om ugen? Mikkel Vuorela kigger forbi og serverer det hakkede køds kulturhistorie – samt et svar på, hvad oksefarsen har at gøre med at føle sig som et godt menneske.

I ugens Radio Information analyserer vi fredsbestræbelserne mellem Ukraine og Rusland. Vi forsøger også at lære af Finlands dyrekøbte erfaringer med den store nabo mod øst. Og så ser vi nærmere på et stykke hudfarvet velcro, der tjener som et slags relikvie i en skønhedsreligion med influencere som apostle --- Det transatlantiske forhold døde ikke i denne uge. Det er muligvis den bedste – og eneste – konklusion, man kan fremdrage af mandagens bizarre møde i Det Hvide Hus. Men hvad får Europa egentlig ud af at deltage i et teater, hvor Trump er kongen og alle andre det sleske hof? Og findes der overhovedet en realistisk plan for fred, eller er det alt sammen bare et stort show? Rune Lykkeberg og Niklas Hessel analyserer de aktuelle fredsbestræbelser. Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst.  Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Steve Witkoff, der blev venner med Trump over en ostesandwich og nu skal skabe fred i verden. Vi taler også om afviklingen af den internationale udviklingsbistand, og så runder vi en på alle måder idiotisk debat om bukser og gener --- Når Donald Trump og Vladimir Putin mødes i Alaska fredag, skyldes det i høj grad forarbejdet fra en af Trumps nærmeste og ældste venner. Nemlig USA’s særlige udsending Steve Witkoff, der allerede har holdt flere møder med den russiske præsident  – senest i sidste uge. Witkoff har Trumps tillid og er blevet en nøgleperson i præsidentens bestræbelser på at skabe fred mellem Rusland og Ukraine. Men hvem er denne 68-årige tidligere ejendomsmogul, som i sin tid mødte Trump over en osteskinkesandwich i New York? Og er han overhovedet klædt på til jobbet? Ida Nyegård Espersen tegner et portræt. I Sudan er der udbrudt kolera, en fødevarekrise truer i Nigeria, Gaza er sin egen historie, og både Yemen og Congo er på randen af kollaps. De humanitære kriser er uhyggeligt nærværende. Men hjælpen har aldrig været længere væk. Bunden er nemlig gået ud af den internationale udviklingsbistand – senest med Trumps beslutning om helt at nedlægge det store amerikanske hjælpeprogram USAID. Nu er det America First. Men er det overhovedet i USA’s egen interesse at afvikle udviklingsbistanden? Og hvad betyder det for verdens fattigste? Mathias Sindberg kigger forbi. »Sydney Sweeney has great jeans«, hedder det i en af de mest omdiskuterede reklamer i nyere tid. ’Jeans’ med j, altså bukser. Eller var det ’genes’, med g, altså gener? Det er spørgsmålet, som har optaget millioner af mennesker de seneste uger. For var budskabet i tøjreklamen med den amerikanske skuespiller i virkeligheden racistisk? Eller var kritikken af reklamen bare typisk woke? Venstrefløj mod højrefløj, de røde mod de blå, vi har hørt historien før – eller har vi? Hør Matthias Dresler-Bredsdorff udrulle, hvad sagen egentlig handler om, og hvad den kan lære os om det ofte usynlige propagandaarbejde, der former vores debatter – og vores forargelse. Velkommen til.

I ugens Radio Information taler vi om internetporno i børnehøjde og seniordating som reality-tv. Og så runder vi krigen i Gaza, hvor presset stiger på Netanyahu --- Selv om det ifølge straffeloven er forbudt at sælge »utugtige billeder eller genstande« til personer under 16 år, så har der længe været fri adgang til det hele på internettet. Men nu vil EU med Danmark som foregangsland forsøge at begrænse børns adgang til internettet, herunder til pornosider. Det skal ske via en fælleseuropæisk applikation til alderstjek – men er en teknisk løsning overhovedet en løsning? Sebastian Gjerding udlægger dilemmaerne i det nye tiltag, som samtidig er et opgør med hele forestillingen om internettet som et frit og ureguleret helle.  I 22 måneder har Israel ført krig mod Hamas. I 22 måneder har den palæstinensiske civilbefolkning betalt prisen. Og i 22 måneder er Gaza blevet et stadigt mere ubeboeligt sted. Over 60.000 personer er blevet dræbt, herunder 18.500 børn, og 3,3 mio. mennesker har behov for humanitær hjælp. Alligevel planlægger Israel nu at eskalere krigen yderligere med en offensiv ind i det allerede smadrede Gaza. Både internationalt og internt i Israel vokser kritikken og presset imidlertid på Netanyahu for at afslutte krigen, fortæller Anton Geist. Gammel kærlighed ruster ikke, siger man, og tesen bekræftes i DR’s nye datingprogram, Hotel Romantik, hvor 20 gråhårede mænd og kvinder indlogerer sig på et alpehotel i Schweiz for at opsøge en måske ’sidste-chance-for-romance’. Her møder vi blandt andre Hans, der aldrig fik den familie, han drømte om, Lise-Lotte, der mistede et barn i et trafikuheld, og Kirsten, hvis mand tog sit eget liv. På den baggrund – og som vores anmelder Lone Nikolajsen formulerer det – »bliver dét at svinge sig lystigt rundt i en partybus til en respektindgydende handling i al sin hårdt tilkæmpede munterhed«. Hør hende uddybe sidst i programmet. Velkommen til.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med Matthias Dressler-Bredsdorff om hans nye bog ’Efter faldet’ --- En dag i september dør Matthias’ far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig? Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet. Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk.  Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit holder han kritikersalon med Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Sammen har de set tre aktuelle tv-serier, der alle handler om penge og klasse --- Hvad skal man egentlig se i tv? Udbuddet bliver stadigt større, og ingen synes rigtigt at have overblikket længere. Det har vi heller ikke på Information. Men i anledning af sommeren har Rune Lykkeberg inviteret tre af avisens skarpeste kritikere i studiet for at filmsludre om tre tv-serier, der alle har det til fælles, at de handler om penge og klasse.  I ’Information ser fjernsyn’, som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk. Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet.  Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. For niende år i træk mødes han med sin mentor og ven Bo Lidegaard i det vestsjællandske i denne udgave af det, vi har valgt at kalde ’Sommersamtaler’. Her gennemgår de blandt andet, hvordan vi lige nu gennemlever en udvikling, vi aldrig har se mage til i vores levetid, og hvordan verden er ved at forandre sig fundamentalt i kølvandet på Trumps anden præsidentperiode, Kinas voksende magt og krigen i Ukraine. Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid. Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et ’historisk svigt’, at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er. Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha’ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler.

Ugens Radio Information er sæsonens sidste ordinære af slagsen. Men så er det heldigt, at vi både har historien om en ræverød new yorker, en virkelig god tv-serie, man lærer noget af, og et stykke solidt miljø-graverjournalistik --- Zohran Mamdanis sejr ved de demokratiske primærvalg til borgmesterposten i New York er en vaskeægte sensation. I februar lå den erklærede socialist til at få én procent af stemmerne, men så rullede bolden. Måske fordi hans kampagne har været entydigt fokuseret på letforståelige og bredt appellerende løfter som gratis busser, fri børnepasning, loft over huslejerne og højere skat til de rige. Som han sagde: »Det her er den rigeste by i det rigeste land i verdenshistorien, men arbejderklassen, der har bygget den, kan ikke bo her.« Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der for nogle er en helt, og for andre et symptom på, hvor dyb Demokraternes krise er.   Vores fremragende kulturredaktør og historienørd Anita Brask Rasmussen har set TV2’s nye arkæologi-spændingsserie Danefæ, som hun mener udgør en »elegant sammenskrivning af en nutidig ægteskabelig krise og et af de store diskussionspunkter i arkæologien: I hvor høj grad et kønnet blik på fund og kilder har præget vores opfattelse af magtfordelingen på Harald Blåtands tid«. Hun kommer i studiet og uddyber. Og så skal det handle om pesticider. De mest skadelige for mennesker og miljøet, hvis brug ifølge EU-Kommissionen skal halveres frem mod 2030. Men i Danmark er salget tværtimod steget markant, viser beregninger, som Information har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. Lasse Schou Andersen og Bo Elkjær er gæster.

Ugens Radio Information handler om det store Trump-show ved ugens NATO-topmøde, om den lovløse verden som krigen mellem Iran og Israel åbenbarer, og om at cigaretterne tilsyneladende er blevet tilgivet, og nu er tilbage i popkulturen --- »Trumps angreb på Iran og hans allieredes knæfald er et klart signal om, at de ikke bøjer sig for regler eller institutioner, men for overmagtens realitet. Det er et budskab til alle: Velkommen til den lovløse verden.« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder i denne uge – bl.a. med adresse til statsminister Mette Frederiksen. Chefredaktøren uddyber i dagens program. Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller. Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor?

Israels angreb på Iran strider ifølge eksperter mod international ret, men udråbes alligevel som »legitim« af Vestens politikere og medier. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer konflikten og reaktionerne. Og så har Anita Brask Rasmussen set en fremragende eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle --- Den internationale retsorden er i dyb krise, og hidtil har vi givet de andre skylden. Men vi er selv med til at nedbryde den, når vi ignorerer, hvad der er den fremherskende vurdering blandt juridiske eksperter: At Israels angreb på Iran er i strid med international ret. Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren.  Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun.

I ugens Radio Information forklarer Anton Geist, hvorfor der er behov for, at vi ser de lidelser, som Gazas børn gennemlever. Gry Inger Reiter udlægger den nye magtudredning, og Mikkel Vuorela fortæller om, hvordan Epstein-sagen er endt som en hovedpine for Trump-administrationen --- Torsdag udkom Dagbladet Information med en forside, der opfordrede til ikke at se væk fra grusomhederne i Gaza. Med inspiration fra den svenske avis Aftonbladet bragte avisen en række fotografier af de rædselsvækkende realiteter og konfronterede vores politikere med dem. For som chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i torsdagens leder: »Det, du ser på billederne, er de helt forudsigelige konsekvenser af noget, som kun kunne ske, fordi Israels allierede lod det ske.« Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål. Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne.  »Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

I ugens Radio Information samler vi op på de sidste ugers dramaer i og omkring Trumps administration, vi sætter fokus på Israels fremfærd i både Gaza og på Vestbredden, og vi hylder Tessa i TV2’s bundsolide tv-krimi ’Løgnen’ --- I denne pinse-special af Radio Information skal vi en tur i Trump-land med Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg. For der er lidt at samle op på: I forrige uge vedtog et snævert republikansk flertal i Repræsentanternes Hus det, Donald Trump har døbt »The Big Beautiful Bill«, men som, mener Sindberg, er svær at beskrive som andet end »et historisk klasseforræderi«. I sidste uge meldte Trump ud, at det var slut med udenlandske studerende på Harvard Universitet og i denne uge, efter sin afgang fra jobbet som chef for DOGE, skruer Elon Musk op for konflikten med sin gamle bonkammerat Trump. Lyt med og få en klog udlægning af begivenhederne. Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst. Og så skal vi tale om TV2’s hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien ’Løgnen’? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Ugens Radio Information handler om, hvorvidt man kan hævde nødret, når man forsvarer et træ mod fældning. Om hvorfor skattemedarbejdere er gode tv-helte. Og om hvorfor det er godt, at de økonomiske vismænd rejser kritik af Finansministeriets regnemodeller --- »Hvis man som borger ser, at nu bliver der gjort skade på vores fælles levegrundlag, på naturen, så har man ikke bare ret, men måske endda pligt til at gøre fredelig modstand mod det.«  Sådan siger den 33-årige aktivist Ida Nicolaisen fra bevægelsen Extinction Rebellion, efter hun i byretten blev dømt for 11 lovovertrædelser, men kendt straffri for to af dem med henvisning til nødretsparagraffen i straffeloven. Den siger: »En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods.«  Men gælder det også, hvis du forsvarer et træ mod fældning eller en salamander mod at miste sit levested? Jurister er uenige. Niels Malmos har set på sagen.Lone Nikolajsen har set ’Andre folks penge’ på DR, som hun kalder  en »topunderholdende spændingsserie om kontorarbejde«. Det er et fiktionsdrama baseret på virkelige hændelser, altså den såkaldte udbyttesag, der kostede den danske statskasse anslået 12,7 milliarder kroner. Hør, hvorfor skattemedarbejdere faktisk er overraskende gode heltefigurer. Og så skal det handle om Finansministeriet. I vismændenes forårsrapport, der udkom tirsdag, sætter de endnu en gang fingeren på et særdeles ømt punkt i ministeriet, nemlig mangel på empiri til at understøtte deres regnemodeller. Hør, hvorfor det er så vigtigt – og endda temmelig spændende.

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel --- »Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.« Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem?  Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og  præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller.   Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Ugens Radio Information handler om Trumps kleptokrati, om hvorfor atomkraft igen er så populær – men stadig en dårlig ide – og om Per Flys nye Netflix-serie ’Reservatet’ --- Man kan diskutere, hvad trumpisme er, men skamløst kleptokratisk, det er den i hverfald. I ugen, der gik, modtog Trump et Boeing 747-8 fly til den nette sum af 400 millioner amerikanske dollars, svarende til over 2,5 milliarder danske kroner, af Qatars emir. Alt imens han skovler penge ind på sine såkaldte meme-coins, der betyder, at enhver kan kanalisere så mange penge, de orker, direkte til verdens mest magtfulde præsidents private konto. Mathias Sindberg har fulgt sagen, der hæver den traditionsrige amerikanske korruption til et helt nyt niveau.  Og vi bliver ved de hovedrige. I den nye danske Netflix-serie Reservatet, instrueret af Per fly og med manus af Ingeborg Topsøe, udspiller handlingen sig i rigmandsghettoen nord for København, og serien er – ifølge vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen – et forfriskende dansk klassedrama, der ikke beder os om at leve os ind i de rige svins plagede psyker, men syleskarpt rammer den særlige måde, man er rig i Danmark. Og så skal det handle om atomkraft. For efter 40 års forbud mod at lade a-kraft indgå i den danske energiplanlægning har en samlet blå opposition krævet forbuddet ophævet og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har varslet et større analysearbejde, som skal undersøge og afveje potentialer, muligheder og risici ved at benytte atomkraft som supplement til sol- og vindenergi i den fremtidige energiforsyning herhjemme. Jørgen Steen Nielsen tager os tilbage til 1985.   Lyt også til ugens episode af Information forklarer klimaet, hvor William Sass fortæller om atomkraftens historie.

Ugens Radio Information undrer sig over, at Københavns politikere tror, at man kan lave en plan uden konkrete tiltag, at den danske regering kan se relativt passivt til, hvad der sker i Gaza – og så skal vi lidt til Cannes --- Det israelske sikkerhedskabinet godkendte i denne uge en plan om at indkalde titusindvis af reservister for at eskalere offensiven yderligere i enklaven, indtage en endnu større andel af landområdet og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt humanitær zone. FN vurderede for nylig, at situationen er værre end på noget andet tidspunkt i løbet af den halvandet år lange krig, og Røde Kors advarer om, at Gaza »i fraværet af øjeblikkelig handling« vil »synke dybere ned i et kaos, som humanitære indsatser ikke vil kunne afhjælpe«.  Men gør vi i Danmark nok for at bidrage til at forhindre dette civilisatoriske sammenbrud, beskytte civile og opretholde international ret?, spørger Anton Geist i en leder. Han kommer i studiet og udfolder de muligheder, som Danmark ville have – hvis Danmark faktisk ønskede at leve op til skåltalerne om den internationale retsorden.   Og så skal det handle om den københavnske klimaplan. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har meldt sig klar til at gøre noget, som andre politikere ryster i bukserne over: At gøre op med københavnernes tårnhøje klimaaftryk. De har derfor i kommunens nye klimastrategi foreslået et mål om at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug – helst inden 2035. Men da rådhusets politikere blev præsenteret for en konkret plan – udformet af embedsværket – for, hvordan vi skal nå det nye progressive mål, udviklede det sig nærmest til et kapløb om at tage mest muligt afstand fra den. Marie Sæhl fortæller.  Og så skal vi sende Christian Monggaard pænt til Cannes – for 25 gang! Men lige inden han får lov til at dandere i det sydfranske med stråhat og hørsæt, skal han lige anmelde en ny dokumentarfilm om den tyske filmmager (og fascist) Leni Riefenstahl, der var kunstnerisk beundret for foruroligende innovative propagandafilm lavet til Adolf Hitlers ære, men som selv forsvarede sig med, at hun var var politisk naiv og kun interesseret i skønhed.

Ugens Radio Information handler om valget i Canada, om mistanke om svindel på sociale bosteder og så om en dansk cola, der har levet flere årtier i skyggen, men nu (måske) står overfor en ny gylden alder --- Med Trump i Det Hvide Hus er der startet en bølge af forbrugerboykot af amerikanske varer i mange lande, herunder i Danmark – og den tendens mærker man tydeligt i Asens, hvor Jolly Cola brygges. Salget i februar og marts i år har ligget 110 procent højere end de samme måneder sidste år, og interessen ser ikke ud til at aftage. Af og til må bryggeriet endda melde udsolgt, når nye kunder henvender sig, fordi de gerne vil sælge Jolly. Kristian Villesen tegner et portræt af den gamle danske cola-lillebror, der kom til verden i 1959 som en nationalistisk reaktion på netop USA.  Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan.  Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer. 5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage.

I ugens Radio Information taler vi om et kontroversielt amerikansk firma med adgang til følsomme oplysninger i dansk politi. Vi afliver historien om danskernes angiveligt dalende klimaengagement. Og så fortæller Rune Lykkeberg om den korrumperede katolske kirke – og sit eget forhold til Jesus --- En kontroversiel amerikansk virksomhed med tætte forbindelser til USA’ s efterretningstjenester og præsident Trump har som it-leverandør til det danske politi direkte adgang til følsomme oplysninger. Virksomheden er ejet af den ekstremt højreorienterede rigmand Peter Thiel – og i en tid, hvor Danmark bliver stadig mere usikker på sit forhold til USA, vækker det bekymring hos forskere og eksperter i it-sikkerhed. For hvad kan de følsomme oplysninger bruges til, hvis de kommer i de forkerte hænder? Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans’ bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus. Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder?  Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte?

Trump er vred. Rigtig vred. For han havde håbet at bruge forskningsmidler til at få de amerikanske universiteter til at give efter for sindelagskontrol, men i denne uge sagde USA’s rigeste universitet, Harvard, fra. Vores USA-korrespondent, Martin Burcharth, følger balladen på eliteuniversitetet tæt fra sin bopæl i Boston nær campus.  Angrebene på Gaza er intensiveret, og onsdag meldte Israel ud, at de har tænkt sig at blive i de sikkerhedszoner, de har etableret i Gaza – også efter krigen. Samtidig vokser protesterne mod krigen fra blandt andet ansatte i hæren og efterretningsvæsenet. Er Israel ved at gå ind i slutfasen? Og er det Donald Trumps plan for forflyttelse af palæstinenserne, der er ved at tegne sig? Anton Geist giver nogle bud  Og så skal det handle om al den gode kultur, som vi kan bruge påskedagene på at nyde. Kulturskribenterne Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff giver anbefalinger til, hvad du skal læse, se og opleve. Blandt andet kunne man jo vælge at droppe de mange amerikanske tv-serier om selvoptagede, brutale mænd – for måske de har normaliseret den mandetype så meget, at vi ikke opdagede det, da de tog magten.

Ugens Radio Information sætter fokus på Europas svar på Trumps toldslingrekurs, vi fejrer den nye tiårsplan for psykiatrien, og vi samler op på sagen om de dræbte nødhjælpsarbejdere i Gaza --- Jo mere man gennem tiden har kritiseret politikerne for at forsømme at løse velfærdsstatens allervigtigste opgaver, desto højere skal man juble, når de faktisk gør noget – især når der tilmed følger nye penge med.  Sådan et tilfælde er den tiårsplan for psykiatrien som regeringen fremlagde tirsdag. Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm er i studiet for at fejre, at noget tyder på, vi endelig får en psykiatri, vi kan være bekendt.  Vi skal også til Gaza, hvor en massegrav med ligene af 15 redningsfolk fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, og det israelske forsvars vildledning om drabene, bestyrker mistanken om, hvor beskidt en krig Israel fører: At palæstinensere bliver dræbt vilkårligt og på måder, der åbenlyst er i strid med krigens regler. Og at Israel målrettet går efter hospitaler og medicinsk personale, der ellers skulle være beskyttet af international ret. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt sagen.  Det skal selvfølgelig også handle om ugens helt store historie: Den kovending i toldpolitikken, som Trump foretog denne uge, da han udsatte de ekstraordinære toldsatser 90 dage – på alle andre lande end Kina. Hvordan skal vi tolke det pludselig skifte – og hvad betyder det for Europa? Vores Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris om våbenhvilen i toldkrigen.

I ugens Radio Information skal vi høre om omsorgssvigt og vold på det privatdrevne bosted Frisk-Pust, om de europæiske reaktioner på Trumps vilkårlige toldkrig og om Mette Frederiksens besøg på Grønland. Men der bliver også tid til at hylde vinderen af årets udgave af Montanas litteraturpris --- »Kære Socialtilsyn. Jeg skriver for at gøre opmærksom på foruroligende og yderst kritisable forhold i Frisk-Pusts botilbud.« Sådan skriver en tidligere medarbejder i én af mindst 19 advarsler sendt til Socialtilsyn Øst de seneste år om Frisk-Pust. En koncernlignende bostedsvirksomhed, der hvert år modtager millioner af kommunale kroner for at huse sårbare borgere med psykiatriske diagnoser.  Men selv om socialtilsynet altså adskillige gange er blevet advaret om både omsorgssvigt og vold mod beboerne, ja, så er Frisk-Pust endnu ikke blevet sat under skærpet tilsyn. Laura Friis Wang og Jette Aagaard har set nærmere på vilkårene i ’Velfærdsstatens vilde vesten’, hvor udgifterne til private aktører stiger, mens kvaliteten daler, og der for alvor er brug for et friskt pust. Siden debuten Find Holger Danske fra 2006 har forfatteren Maja Lee Langvad beskæftiget sig både rasende og sorgfuldt og af og til humoristisk med adoptionskritik. Onsdag aften vandt hun Montanas Litteraturpris, der er indstiftet af Dagbladet Information, for romanen Tolk, der følger en koreansk adopteret kvinde fra Danmark, som gennem flere år rejser til Sydkorea for at mødes med sin koreanske familie. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er afhængig af sin dansk-koreanske kvindelige tolk, som tilfældigvis også er hendes kæreste. Og hvad sker der, hvis familien finder ud af dét? Lone Nikolajsen udlægger dramaet for os.  Og så skal vi en tur til Nuuk, hvor statsministeren i denne uge har besøgt den kommende grønlandske regering i et forsøg på at styrke rigsfællesskabet og skabe en fælles front mod Donald Trump, der fortsat truer med at tage kontrol over Grønland. Hvad er strategien fra den danske regering nu? Og hvad pønser amerikanerne på? Vi spørger Lars Trier Mogensen. Men vi begynder med den højst aktuelle handelskrig, der blev lanceret fra Rosenhaven i Det Hvide Hus onsdag aften dansk tid, og som blandt andet pålægger 20 procents told på varer fra EU.  Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris.

Denne uges Radio Information handler om at dele krigsplaner på en beskedtjeneste. Om en ny tv-serie, der opfordrer til, at vi taler noget mere med vores børn om deres liv på nettet. Og så om de store, små, smukke, grimme og helt uundværlige danske træer --- Alle taler om den britiske tv-serie Adolescence, der allerede er set af 66 millioner Netflix-brugere – og det skal vi naturligvis også. Serien følger en familie i Yorkshire, hvis liv rystes, da den 13-årige søn Jamie bliver arresteret, mistænkt for at have myrdet Katie, en pige fra hans skole. Den stiller flere svære spørgsmål, end den svarer på, og vores kulturredaktør Anita Brask Rasmussen vil meget gerne tale om netop dem. Hvad er det for eksempel for nogle maskuline forbilleder, vi giver vores drenge? Ved vi, hvad vores børn laver på internettet? Forstår vi overhovedet deres sprog?  Vi skal også til USA, hvor en voldsom skandale ruller over landet, efter at chefredaktør på The Atlantic Jeffrey Goldberg ved en fejl blev tilføjet en chattråd på beskedtjenesten Signal af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, hvor USA’s forsvarsminister Pete Hegseth orienterede om luftangreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen – to timer før, det skete. USA-korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston.   Og så skal det handle om træer. De fineste af dem. For et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal have 250.000 hektar ny skov. Men hvilke træer skal vi plante? Biologer, naturvejledere, og andre trænørder fortæller Informations Otto Lerche Kristiansen om deres yndlingstræer i en ny serie i avisen.

Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA.  Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.   Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Ugens Radio Information handler om dilemmaer: Både dem, der omgiver Danmarks forsvarsaftale med USA. Dem, som fulgte med nedlukningen af Danmark for fem år siden. Og alle dem, som lige nu rejser sig i kølvandet på det grønlandske protestvalg --- Det blev et blåt protestvalg i Grønland. Vælgerne i Grønland har forkastet de to røde, traditionelle regeringspartier, mens det liberale Demokraatit er blevet tredoblet og nu er det største parti. Signalet til både København og Mar-a-Lago er klart, mener Lars Trier Mogensen: Grønlænderne har stemt for historisk forandring, men først og fremmest i form af kontante reformer af den hjemlige, økonomiske politik. Et klart flertal ønsker, at løsrivelse må vente, indtil Grønland står væsentligt stærkere rent økonomisk. Og at Trump skal stikke piben ind. Lars Trier Mogensen er igennem fra Nuuk, hvor han har fulgt valget.  Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt?  I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm  har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller.  Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske.

Denne uges Radio Information handler om Trumps tale til Kongressen. Og om hvorfor kvinder skal lade være med at gå på deltid, når velfærdsstaten svigter. For at passe på den. --- »Her er bogen, der vil få dig til at hente dit barn fem minutter i lukketid med rank ryg og god samvittighed.«  Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder.  Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde?

Ugens Radio Information handler om det tyske valg, om Klimarådets årlige status og om DR’s dramadokumentarserie ’Slave af Danmark’, der allerede før den er udkommet har afstedkommet hed debat --- Holdet bag DR’s dramadokumentar Slave af Danmark, der kan ses på DR fra 2. marts, er blevet opfordret til at læse essayet ’Om kunsten at give op’ af dramatiker og mangfoldighedskonsulent Joan Rang Christensen på en workshop. Det fik DF’s Morten Messerschmidt til at tale om »galskab«, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte forløbet for »fuldstændig vanvittigt«. Men hvordan kan man tage en linje ud af et litterært værk og behandle det som et selvstændigt udsagn? Bodil Skovgaard Nielsen har læst essayet og Lone Nikolajsen har set første afsnit af dokumentaren.     Og så er vi nået til det tidspunkt på året, hvor Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. Og det er umiddelbart gode nyheder. Fem år skulle der gå, før det for første gang lykkedes regeringen at fremlægge en – i hvert fald på papiret – holdbar plan for, hvordan Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030. Det er »en god nyhed«, siger formand for rådet Peter Møllgaard, som dog ikke springer rundt af glæde. »Man kan sige, at det er, ligesom når en cykelrytter får en god mellemtid på en enkeltstart. Vi er ikke i mål endnu.« Miljømedarbejder Marie Sæhl uddyber. Det skal også handle om det tyske valg, som forventeligt blev et strålende et af slagsen for det yderste højre, hvor Alternative für Deutschland fik 20,8 pct. af stemmerne. Men brandmuren holder. Så det mest sandsynlige scenarie er en gammel kending: En koalition mellem det konservative CDU og dets bayerske søsterparti, CSU – der fik 28,5 pct. – og det socialdemokratiske SPD, der fik 16,4 pct. Men vanskelige forhandlinger venter, hvis de to partier skal finde sammen påny. Og det bliver ikke nemmere af udfordringerne fra Trumps nye verdensorden. Journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger udfordringerne.

I ugens Radio Information anmelder vi den nye Dylan-film, vi taler om den politiske retorik omkring de mange milliarder til dansk forsvar, og så minder vores europakorrespondent os om, at Europa har alt det, der skal til --- I denne uge er der premiere på filmen A Complete Unknown, den længe ventede biopic med Timothée Chalamet i rollen som selveste Bob Dylan. Kulturskribenterne Lasse Lavrsen og Bodil Skovgaard Nielsen deler en dyb kærlighed til Dylan, men er ikke helt enige om, hvorvidt det er en god film.  Og så skal det handle om den  nye sikkerhedsituation i Europa, efter at Donald Trump i sidste uge meldte ud, at USA starter fredsforhandlingerne om Ukraine – uden Ukraine og uden Europa. Tore Keller er igennem fra Paris, hvor han ser tilbage på ugen, på mulighederne for nye, stærke europæiske alliancer – og hvordan Europa kan gøre sig selv relevant i fredsprocessen.   Situationen kræver under alle omstændigheder våben. Mange af dem. Det mener i hvert fald den danske regering, der onsdag fremlagde en plan for gigantinvesteringer i dansk forsvar. Louise Drivsholm, der dækkede coronakrisen for Information, overværede pressemødet, og kriseretorikken mindede hende om noget.

Ugens Radio Information handler om Trumps løfter til Putin, og om valget i Grønland. Vi tegner også et portræt af CDU-formand Friedrich Merz, og så når vi lige omkring en fisket sag herhjemme --- Med Trumps beslutning om at forhandle direkte med Putin om en fredsaftale i Ukraine bør sløret endegyldigt være trukket fra øjnene af europæerne: Det transatlantiske forhold er reduceret til et transaktionelt forhold – og Europa er alene hjemme. Eller som USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton onsdag sagde til amerikansk tv: »De drikker vodka direkte fra flasken i Kreml i aften. Det var en stor dag for Moskva«. Vores europakorrespondent Tore Keller udlægger den nye verdensorden, og hvad den betyder for Europas sikkerhed. Og så skal vi til Tyskland, hvor den 69-årige tyske CDU-formand og kanslerkandidat Friedrich Merz er snublende tæt på en sejr ved valget d. 23 februar. Med skattelettelser og en stram asylpolitik vil han forene Tyskland og igen gøre landet til en af verdens førende industrinationer. Men hvem er denne kontroversielle forretningsmand, som har brudt den såkaldte brandmur i tysk politik og lukket det højrenationale parti AfD ind i varmen? Vores tysklandskorrespondent Nina Branner tegner et portræt. Vi skal også på en godt 3.000 kilometer lang rejse til den fjernere del af Rigsfællesskabet, hvor den grønlandske valgkamp – i skyggen af USA’s stigende interesse og en generelt højspændt geopolitisk situation – er i fuld gang. Hvem kæmper om magten? Hvad er på spil? Politisk analytiker Lars Trier Mogensen gør os klogere. Og endelig skal det handle om fisk. For den nye klimaafgift, som danske fiskere har skullet betale siden nytår har – ifølge fiskeriminister Jacob Jensen (V) – ramt fiskeriet så hårdt, at regeringen efter bare en måned har valgt at trække afgiften tilbage. Ifølge ministeren har afgiften medført »en markant nedgang i landinger af fisk i danske havne« – men passer det nu også, eller er det snarere en belejlig fortælling ført frem af fiskerne selv og deres interesseorganisation? Klimamedarbejder Marie Sæhl kigger forbi.

Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst   Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik.  Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag.

Ugens Radio Information handler om den russiske skyggeflåde og hybridkrigen i Østersøen, om konflikten i DR Congo og om den kinesiske chatbot DeepSeek, som Rune Lykkeberg har optur over   Dagen efter sin indsættelse annoncerede USA’s præsident, Donald J. Trump, at der skal investeres op mod 3.576.800.000.000 kroner i kunstig intelligens frem mod 2029. »Kina er en konkurrent, andre er konkurrenter. Jeg vil hjælpe meget gennem nøderklæringer, fordi vi har en nødsituation, vi er nødt til at få bygget den her ting,« sagde han. Men mindre end en uge senere præsenterede det kinesiske startupfirma DeepSeek en chatbot med det fulde navn ’DeepSeek – AI Assistent’, der i chokerende grad har udfordret den etablerede verden inden for kunstig intelligens. Rune Lykkeberg, der af gode grunde har haft svært ved at spotte opture den seneste tid, synes, at dét er optur. Og så skal det handle om konflikten i Den Demokratiske Republik Congo. Det er en konflikt, der rummer det hele. Magtbegærlighed, etniske spændinger, jagten på mineraler, hævn og ikke mindst storpolitik. Faktorer, der før har fået spændingerne til at eksplodere i det enorme centralafrikanske land – og nu truer med at vokse til en krig med nabolandet Rwanda. Vores afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen opruller striden, dens historie og mulighederne for en løsning. Sverige har opbragt et fartøj, der nu efterforskes i forbindelse med bruddet på et kabel i Østersøen. Et andet fartøj blev fulgt af flere flådefartøjer, men sejlede ind i russisk farvand. Der har været travlhed på Østersøen i denne uge, og aktiviteten understreger, at NATO og østersølandene står med enorme udfordringer med at beskytte den undersøiske infrastruktur og efterforske mulig sabotage og hybridangreb på havbunden. Graverjournalist Bo Elkjær har fulgt de mystiske sejladser på Østersøen i årevis. Han er i studiet og giver et overblik.

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, ’Pigen med nålen’   »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.   En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

I ugens Radio Information siger vi farvel til Joe Biden og - forhåbentlig - velkommen til en våbenhvile i Gaza. Men smøgerne, dem må vi endelig ikke kvitte, hvis den danske stat skal have råd til det hele   Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland. Sådan siger den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz i denne uges udgave af Informations klogepodcast Langsomme Samtaler. Og cirka det samme sagde den afgående amerikanske præsident Joe Biden, da han takkede af fra Det Hvide Hus onsdag eftermiddag. Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.) I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber. Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred.

I ugens særudgave af Radio Information vender Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet efter ugens udmeldinger fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump   Kort inden jul skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at »ejerskab og kontrol over Grønland er altafgørende« for USA. Mandag i denne uge skrev han, at det grønlandske folk kommer til at drage stor fordel af at blive en del af USA. »Make Greenland Great Again,« konkluderede han og sendte sin førstefødte på endagsvisit i Nuuk, inden han siden truede  Danmark med straftold og afviste at udelukke, at en militær reaktion kunne komme på tale.   Som Lars Trier Mogensen skrev i en analyse i ugens løb: »I en kædereaktion af begivenheder, som regeringen i København har mistet styringen på, er Grønland på rekordtid rykket ind i Trumps spotlys – og ud af Danmarks skygge.« Ugens Radio Information handler om forholdet mellem Danmark og Grønland – og ja, Trump. Vores politiske analytiker Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om den uge, hvor danskerne blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland, og hvad det faktisk betyder at være en småstat.

Årets første Radio Information handler om statsministerens nytårstale, om Elon Musks støtte til den europæiske højrefløj og om grev Dracula, hans grimme fætter grev Orlok og alle de andre vampyrer i filmhistorien.   »Det udstiller både statsministerens begrænsninger og udfordringernes omfang, at Mette Frederiksen ikke talte om de store trusler mod Danmarks forretningsmodel, forsvarsalliancer, rigsfællesskab og verdensorden,« skriver Rune Lykkeberg i sin analyse af statsministerens nytårstale. Han er i studiet og uddyber. Og giver kongen et (regulært) kærligt ord med på vejen.  Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme. Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance.  Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film.

I denne nytårsudgave af Radio Information ser kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på året og forsøger at uddrage nogle erkendelser, vi kan tage med os ind i det nye   Nytåret er statustid. Og fordi 2024 har været et ekstra udfordrende et af slagsen, har vi fundet det nødvendigt at køre det helt tunge skyts frem. Årets nytårsudgave af Radio Information – den du hører, mens du koger fonden eller bare går en tur – har derfor besøg af både kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og af chefredaktør Rune Lykkeberg. Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød. Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin. Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!

Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger   Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer.  Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med.  Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger. Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller.

Ugens Radio Information handler om enden for en af verdens mest grusomme despoter, Bashar al-Assad. Om drabet på Manhattan, der har pustet til vreden mod et ulige og ineffektivt sundhedssystem i USA. Og om årets tendenser i den danske kunstverden   Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, forklarer Rune Lykkeberg, og sådan gik det også med Syriens diktator Bashar al-Assad. Hvis noget nogensinde skulle give anledning til en optur, er det det.  Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien.