Podcasts by Category

Stærk & Smertefri

Stærk & Smertefri

Jacob Beermann

Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.

171 - Special #11: Fra 300+ kg squat til hybrid far-træning, løb og mit exit fra eliten
0:00 / 0:00
1x
  • 171 - Special #11: Fra 300+ kg squat til hybrid far-træning, løb og mit exit fra eliten

    I denne specialepisode fra august 2026 er jeg gæst hos Jonas Germann i hans podcast "Hybrid Træning & Livsstil" til en snak om hvordan min træning har set ud i de sidste mange år - både før, under og efter min tid på landsholdet i styrkeløft.

    Vi snakker også om smerter, træning og de mange erfaringer, jeg har taget med mig fra mange år i eliteidræt og arbejdet med mennesker med smerter.

    Engang handlede min egen træning om at løfte så mange kg som muligt. Jeg konkurrerede i styrkeløft på landsholdet, squattede 302,5 kg og byggede en stor del af mit liv op omkring at blive stærkere. I dag ser min træning meget anderledes ud.

    Jeg styrketræner stadig, men løber også og er blevet langt mere optaget af at have en krop, der kan flere forskellige ting - fordi mine mål og mit liv har ændret sig.

    Vi taler blandt andet om:

    Hvordan min træning gik fra specialisering i styrkeløft til en kombination af styrketræning og løb. Hvorfor jeg stoppede med at konkurrere på eliteniveau, selvom jeg stadig havde mulighed for at blive stærkere. Hvad mange år med jagten på større squat, bænkpres og dødløft lærte mig om træning, præstation og identitet. Hvordan du kan kombinere styrke og kondition uden at gøre hybridtræning mere kompliceret, end den behøver at være. Hvordan din forståelse af smerter kan ændre både træningen og måden, du reagerer på, når kroppen gør ondt. Hvorfor det sjældent giver mening at lede efter én bestemt øvelse, teknik eller kropslig fejl som forklaring på smerter. Hvordan fitness-trends og sociale medier påvirker din forestillinger om, hvordan en trænet krop bør se ud og hvad den bør kunne. Hvad jeg selv prioriterer i min træning i dag, hvor målet ikke længere er at være bedst mulig til én enkelt ting.

    Det er en samtale om at gå fra ekstrem specialisering til større alsidighed - men også om at blive klogere på, hvad træning egentlig skal gøre for dit liv.

    Mon, 02 Nov 2026 - 1h 05min
  • 170 - #78 Morten Elsøe - Løgnen om selvdisciplin og viljestyrke

    Kender du følelsen af at mangle selvdisciplin og viljestyrke? At du har rygrad som en regneorm? Så er denne episode for dig.

    Du vil gerne træne mere, spise sundere eller skabe bedre vaner. Alligevel ender du med at gøre som i går. Du føler at du bare skal tage dig sammen og bruge mere viljestyrke - men det føles som en umulig opgave.

    Hvad nu, hvis problemet ikke handler om selvdisciplin og viljestyrke, men din strategi og tilgang?

    I episode 78 af Stærk & Smertefri taler jeg med Morten Elsøe om den store løgn om selvdisciplin og viljestyrke - misforståelsen om at mennesker med gode sundhedsvaner konstant overvinder fristelser og har en umenneskelig høj viljestyrke. Hvad viser forskningen egentlig og hvad virker når du gerne vil ændre noget i dit liv?

    I episoden snakker vi blandt andet om:

    Hvorfor ser nogle mennesker ud til at have enorm selvdisciplin, når de i virkeligheden bruger mindre viljestyrke end de fleste? Hvad kan du gøre anderledes, hvis problemet ikke er, at du mangler rygrad, men at du bruger den forkerte strategi? Hvorfor kan det faktisk være lettere at træne 5 gange om ugen end 2 gange? Hvad nu, hvis hemmeligheden bag gode vaner ikke er at presse dig selv mere, men at gøre det nemmere for dig selv? Hvorfor kan faste rutiner og færre valgmuligheder give dig mere frihed i hverdagen? Hvordan kan du slippe for den evige diskussion med dig selv om, hvorvidt du skal træne, spise sundere eller ændre dine vaner? Hvorfor er det ofte en dårlig idé at lægge planer ud fra, hvad dit friske og motiverede jeg tror, dit trætte jeg kan overskue? Hvad hvis dine mislykkede forsøg på at ændre vaner ikke er nederlag, men værdifulde eksperimenter, der bringer dig tættere på en løsning?

    Se meget mere på Maxer.

    Fri, 23 Oct 2026 - 1h 00min
  • 169 - Trænerportræt #7 Karoline Stranddal om at være pligtopfyldende, skifte retning og være venlig med kroppen

    Kan man være personlig træner, tidligere elitesportsudøver, uddannet i strategisk markedsføring, løfte tungt i squat og dødløft, spise den samme morgenmad i fire år og samtidig have en tandbørsterutine, der mest af alt ligner at man er i gang med at rydde op i hjemmet?

    Ja. Mød Karoline Stranddal.

    I over 10 år har Karoline været personlig træner og vanecoach hos Maxer. Hun hjælper både mænd og kvinder, begyndere og erfarne, og hendes egen vej ind i træningsverdenen har været alt andet end snorlige.

    I dette trænerportræt kan du lære Karoline bedre at kende og få en fornemmelse af, om hendes tilgang til træning, vaner og sundhed passer til dig. Du kan fx høre mere om disse ting:

    Hvordan har 20 år med ridesport, herunder konkurrencer på elite- og internationalt niveau, formet hende som person og træner. Hvorfor gik hun fra at træne for kontrol og udseende til i højere grad at træne for glæde, styrke og et godt liv. Hvordan gik hun fra markedsføring til at arbejde som personlig træner og vanecoach. Hvorfor er selvstændighed og mestring vigtigere for hende end at gøre klienter afhængige af deres træner. Hvordan har børn og et travlere liv ændret hendes egen træning fra fem ugentlige styrkepas til en mere fleksibel tilgang. Hvem passer Karoline særligt godt som træner til, uanset om du er nybegynder, erfaren styrketrænende eller ønsker et mere afslappet forhold til træning og sundhed.

    Se meget mere i Karolines trænerportrættet på Maxer eller se Karolines profil på Maxer.

    Mon, 05 Oct 2026 - 52min
  • 168 - #77 Når arbejdet gør ondt - om arbejdsmiljø, nedslidning og ergonomi

    Mange har lært, at ergonomi handler om at sidde ret, helt oprejst, løfte rigtigt, kun med benene og holde ryggen i neutral som et stift bræt.

    Måske tænker du at det lyder fornuftigt. Men kroppen ikke fungerer som en maskine, der bliver nedslidt af bestemt forkerte bevægelser. Den er levende, robust og tilpasningsdygtig.

    Det betyder ikke, at arbejdsmiljø og ergonomi er ligegyldigt. Absolut ikke. Arbejde fylder en stor del af livet, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold kan påvirke smerter, trivsel, energi og sygefravær.

    Men løsningen er sjældent at jagte den ene perfekte arbejdsstilling. I denne podcast får du en opdateret og brugbar forståelse af ergonomi, arbejdsmiljø, smerter på arbejdspladsen, nedslidning og arbejdsstillinger - uden at gøre kroppen mere skrøbelig end den er.

    I episoden har jeg besøg af Lars Andersen, professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han forsker i, hvordan vi kan skabe arbejdspladser, der både forebygger smerter, styrker trivsel og gør det muligt at holde til arbejdslivet i mange år.

    I episoden snakker vi blandet om:

    Ergonomi handler ikke blot om at have den rigtige stol, bord og skærm. Det handler også om organisering, variation, tempo, pauser, hjælpemidler, indflydelse og samarbejde. Der findes sjældent én rigtig arbejdsstilling. Den bedste stilling er ofte den næste. Smerter på arbejdet skyldes sjældent én enkelt ting. Belastning, restitution, søvn, stress, bekymring, fysisk kapacitet og arbejdskultur kan spille sammen. Nedslidning er ikke det samme som at kroppen er slidt op som en gammel bremseklods. Det handler ofte om samspillet mellem helbred, smerter, energi og kravene i arbejdet. Løfteteknik er ikke ligegyldig, men ofte overvurderet som årsag til smerter. Mængde, variation, hjælpemidler og mulighed for tilpasning betyder meget. Styrketræning og små øvelser på arbejdet kan hjælpe mange. Selv korte indsatser kan være relevante, især hvis de er lette at gennemføre og bakket op af ledelsen. Godt arbejdsmiljø er et fælles projekt. Individet kan gøre noget, men arbejdspladsen som helhed har både ansvar og påvirkningskraft.

    Læs meget mere på Maxer.

    Mon, 08 Jun 2026 - 1h 05min
  • 167 - #76 Hvad kendetegner en god træner og behandler? 8 konkrete karaktertræk som kan øves

    Hvad gør en behandler eller træner god? Det spørgsmål er udgangspunkt for denne episode, hvor jeg taler med Peter Brolund om 8 personlige karaktertræk, som en dygtig træner og behandler besidder.

    Det er svært at sætte på formel hvad en god behandler er, men der er en række personlige karakteristika, som ifølge forskningen kendetegner en dygtig og effektiv behandler og træner.

    I episoden kommer vi blandt andet ind på:

    Hvad kendetegner en god behandler og træner? Hvorfor kan relationen forklare op mod 30% af resultatet i behandling? Hvordan bruger du empati, accept og positivt syn med ærlighed? Hvorfor er det vigtigt at styrke klientens håb og forventninger på en autentisk og respektfuld måde? Hvad er motivational interviewing - og hvorfor virker det? Hvordan kan du frembringe klientens egen motivation? Hvornår skal du give råd - og hvornår skal du lade være? Hvordan skaber du håb uden at love for meget?

    Du kan læse meget mere på Maxer.

    Tue, 21 Apr 2026 - 1h 19min
Show More Episodes