Nach Genre filtern

Autisme med hjertet

Autisme med hjertet

Stine Jusjong Bøgsted

En podcast om autisme, set inde- og udefra ❤️ I denne podcast vil du få viden om autisme, så dit familieliv med autisme bliver nemmere. Du vil møde gæster som har autisme tæt inde på livet. Det vil være forældre, søskende og bedsteforældre. Og det vil være mennesker, som selv er autister. Podcasten er en blanding mellem fif, gode råd, faglig viden og erfaringer fra mit arbejde som familierådgiver. Formålet er at vi alle bliver klogere på hvad autisme er og hvordan vi sammen kan gøre hverdagen nemmere for mennesker med autisme og deres pårørende. Læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk

58 - #56 Isbjergmodellen og hvad der ligger bag barnets adfærd
0:00 / 0:00
1x
  • 58 - #56 Isbjergmodellen og hvad der ligger bag barnets adfærd

    I denne episode vil jeg tale om Isbjergmodellen, da den for mig at se, er essentiel at kende til, når vi møder børn med autisme.


    Isbjergmodellen kan nemlig hjælpe med at se bag om barnets adfærd og finde ud af, hvordan vi kan støtte barnet til større trivsel og udvikling. 


    For hvorfor er det, at han altid slår, råber eller løber væk? Eller hvorfor er det, at hun får den ene nedsmeltning efter den anden?


    Det får du i dag en forklaring på gennem Isbjergmodellen, men også hvad du fremadrettet kan være nysgerrig på, når dit barn umiddelbart handler uhensigtmæssigt. 


    Isbjergmodellen kan bruges både som forælder i samvær med dit barn med autisme, men også når eller hvis søskende reagerer på en måde du ikke helt kan gennemskue.


    Men Isbjergmodellen kan også bruges som fagperson, når du møder børn med en adfærd som er uhensigtsmæssig eller som du bare undrer dig over, hvorfor hun eller han gør som vedkommende gør.


    Hent din egen Isbjergmodel specielt tilpasset autisme lige her for kun 49 kr.

    Her kan du også se hjælpespørgsmålene, som jeg taler om i episoden.


    Tryk følg i din podcastapp, så får du besked, når næste episode udkommer.


    Tue, 23 Apr 2024 - 12min
  • 57 - #55 Piktogrammer og andre støttesystemer 

    I denne episode skal du høre om brugen af struktur, visualisering, piktogrammer og andre støttesystemer.


    Jeg har besøg af Rikke Lauritzen som er mor til sin knap 14 årige søn, som dagligt bruger forskellige støttesystemer.


    Rikke giver et indblik i, hvordan hun bruger visualisering sammen med sin søn og hvordan de gennem tiden har udviklet støttesystemer til forskellige situationer og hvor stor gavn hendes søn har haft af at bruge dem.


    Jeg spørger også Rikke, hvordan hun får støttesystemerne til at ‘leve’ og virker i hverdagen, når nyhedensinteresse har lagt sig.


    Du får samtidig gode ideer til selv at afprøve forskellige støttesystemer med dit barn.


    Rikke og jeg tager også en snak, om mange af de måder man kan lave visualisering og støttesystemer på.


    Jeg beklager den lidt dårlige telefonlyd, men jeg håber du har lyst til at lytte med alligevel, da der er mange guldkorn at hente ift. brugen af piktogrammer og struktur.


    Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.


    Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp til at få støttesystemer og piktogrammer til at virke i din familie.



    Tue, 09 Apr 2024 - 58min
  • 56 - #54 Min voksne søster er autist med gæst af Iben.

    I dag har jeg besøg af Iben, som er søster til en autist. Iben er en voksen kvinde, som vil give os et indefra perspektiv på, hvordan det er at vokse op med en søster med autisme og hvordan det har påvirket hendes opvækst og personlighed.


    Mine følgere på Instagram @familieraadgivningmedhjertet har været så søde at stille spørgsmål til Iben, omkring det med at være søster til en autist og hvad hun tænker om det.


    I episoden hører du blandt andet om det svære i følelsesmæssigt at acceptere, at Ibens søster har andre behov end resten af familien og den dårlige samvittighed over at være den gode nok søster og nok tilstede i sin søsters liv.


    Iben deler også sine tanker om den sorg, der også ligger gemt.


    Iben fortæller også om, hvordan autisme blev opfattet i samfundet den gang hun var barn, hvor tiden var en anden, men også hvordan det har påvirket hendes families syn på autisme.


    Læs mere om søskendekurserne her.

    eller her

    www. familierådgivningmedhjertet.dk


    Tue, 26 Mar 2024 - 1h 20min
  • 55 - #53 (2:2) De 3 psykologiske behov med Tina Brandt

    Dette er anden del, hvor du kan høre om de psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

     

    Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?


    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og sidde i førersædet i eget liv. 

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger har de virkninger, man tilsigter.

    Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.


    Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver.


    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionelle, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behov opfyldelse for dermed at sikre trivsel og at barnet siger mere ‘ja’ end ‘nej’.


    I denne anden del taler vi om behovet for Samhørighed.


    Tina giver et indblik i hvad stemningen mellem os mennesker har af betydning og samtidig hvad det betyder for vores trivsel, at føle sig som en del af fællesskabet og have følelsen af at høre til.


    Og hvilken betydning det har for barnet, når det ikke har en fast tilknytning til skolen pga. skolevægring.


    Vi taler også om ensomhedsfølelsen som forældre til et barn med særlige behov og vigtigheden af at møde samhørighed med andre, man kan spejle sig i.


    Hør også om begrebet ‘afstemmere’ som er så vigtige, for at give barnet oplevelsen af at være noget værd og have værdi og hvordan vi gennem små greb i hverdagen, kan give vores barn denne oplevelse.


    Tina deler også, hvad der kan hæmme de 3 psykologiske behov og hvordan man kan hjælpe barnet til et bedre alternativ, når noget bliver svært og hvorfor det ikke hjælper at skælde ud eller bebrejde barnet, men at sige, det vi gerne vil have, frem for det, vi ikke vil have.


    Tina nævner også den berømte iltmaske, -at det er så vigtigt, at man som forælder og fagperson selv får opfyldt sine egne behov og gør noget, der gør én glad.


    Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk


    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder d. 27. april 2024 med helt særlig intropris. Så kig inde på min Instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere om workshoppen lige her.

    Tue, 12 Mar 2024 - 50min
  • 54 - #52 (1:2) De 3 psykologiske behov med Tina Brandt

    I dag kan du høre om de 3 psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

     

    Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?


    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og oplevelsen af at sidde i førersædet i eget liv. 

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger, har de virkninger, man tilsigter.

    Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.


    Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver og oplæg og foredragsholder.


    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionel, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behovs opfyldelse for dermed at sikre trivsel og udvikling for barnet.


    I denne første del taler vi om behovet for Autonomi og Kompetence.


    Hør hvorfor det ene psykologiske behov, nemlig Autonomi hænger sammen med den kravundgående adfærd, som nogle forældre oplever med deres barn og hvordan man ved at opfylde dette behov, kan gøre det nemmere for ens barn at sige ja til krav og nye ting.


    Bliv også klogere på, hvordan du bl.a. kan støtte barnets Kompetence, ved at benytte ‘bagdøren’ eller ‘plan B’, hvis noget bliver svært og hvilken positiv følge, det kan have for barnet, at have øje for, om behovet for Kompetence er opfyldt.


    Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk


    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder i april 2024 med helt særlig intropris, så læs mere her.

    Tue, 27 Feb 2024 - 1h 00min
Weitere Folgen anzeigen