Nach Genre filtern

Kh mor

Kh mor

Ally & femina

Når man bliver mor, bliver man en del af stort dejligt fællesskab, hvor man, kvinde og kvinde imellem, deler nogle oplevelser og følelser, som det kan være svært for andre helt at sætte sig ind i. Men selvom man kan have titlen “nogens mor” til fælles, så er det alligevel meget forskelligt, hvordan moderskabet opleves. Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden og tale om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.

Lyt til Kh mor – hver mandag.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen
Tilrettelæggelse og klip: Mathilda Bo Munthesen
Redaktør: Kathrine Hinge 
Lyd: Epidemic Sound 

29 - Anna Grynnerup: At blive mor ændrer ikke dig, det ændrer dine forventninger
0:00 / 0:00
1x
  • 29 - Anna Grynnerup: At blive mor ændrer ikke dig, det ændrer dine forventninger

    Moderskabet er en ekstremsport i løbende forventningsafstemning med sig selv. Det er det især for Anna Grynnerup, som er læge og mor til fire. Hun har altid været ambitiøs og typen, der ville det hele. Og Anna vil stadig det hele – men hun har måttet indse, at det bliver anderledes, end fortids Anna måske havde forestillet sig. For der er meget at se til, når børnene og arbejdet hyler.

    Mon, 13 May 2024
  • 28 - Silja Balthazar Eriksen: Taler vi ægte om, hvor hårdt det er?

    Silja Balthazar Eriksen (Siljabobs) fødte for få måneder siden barn nummer to. Med en lille ny er hun i granatchok, en blanding af glæde, stress og ængstelighed. For selvom Silja er blevet mor for anden gang, så er det stadig hårdt. Og det er på mode at tale om, hvor hårdt det er – men taler vi rigtigt om det? Tør vi egentlig være ærlige og sige, at vi har brug for hjælp? Kh mor giver dig i denne uge historien om moderskab fra en kvinde, der står midt i det.

    Mon, 06 May 2024
  • 27 - Simi Jan: Dør jeg her, kan jeg ikke retfærdiggøre det for mine børn

    Hvorfor gør jeg det her? Det spurgte Simi Jan sig selv om, da hun på sin søns syvårs fødselsdag kørte gennem et kogende Kabul gemt bag en burka og omringet af talibankrigere. Hvorfor rejse til verdens brændpunkter, når man har to børn derhjemme? For Simi vægter kærligheden til hendes børn højest. Men når verden kollapser, er der ting, der må vægtes højere.

    Mon, 29 Apr 2024
  • 26 - Stinne Valentin Ry: Kan jeg glæde mig på min venindes vegne?

    Hvordan fortæller man sin veninde, der lige har mistet, at man er blevet gravid? Hvordan støtter man hinanden gennem den dybeste sorg og den største lykke? Line Kirsten og hendes veninde Stinne Valentin Ry var i fertilitetsbehandling samtidig. Det gav dem en følgesvend, men samtidig også en, som pludselig kunne stikke af med drømmen. Ugens afsnit af Kh mor handler om babyjalousi, egoisme og uudtømmelig kærlighed.

    Mon, 22 Apr 2024
  • 25 - Sandie Westh: Når du mister et barn, mister du dit liv

    Det her afsnit af Kh mor handler om at være mor til et dødt barn. Sandie Westh mistede sin datter kort efter fødslen, og hele verden skælvede. At miste et barn er anderledes end at miste et andet menneske i sit liv, men Sandie lærte, at hun ikke var alene. Gennem et fællesskab af kvinder i alle aldre fandt Sandie en identitet i at være mor til et barn, der ikke er her mere. Og ved at blive ved med at tale højt om det, får datteren Vilma også sin plads i verden.

    Mon, 15 Apr 2024
Weitere Folgen anzeigen